INDSATS OVER FOR SYGEMELDTE MEDARBEJDERE Vil I også gerne gøre mere for jeres sygemeldte medarbejdere? Både lovgivning, medmenneskelige hensyn og hensyn til firmaets produktivitet inviterer til at arbejde målrettet med at nedsætte sygefraværet. Vil I gerne gøre mere, men kan ikke finde ressourcerne til det, så er der hjælp at hente hos TUCPARTNER. KONTAKT TIL SYGEMELDTE MINDRE SYGEFRAVÆR KONTAKT TIL KOMMUNEN TUCPARTNER tilbyder at varetage kontakt til og indsats over for medarbejderne ved længerevarende sygdom eller ved gentagne korte sygemeldinger. Vi tilbyder også at stå for papirgang og kontakt til kommunen. Det er naturligvis helt op til jer, om I vil lægge hele eller kun dele af opgaven over til os – det kan være Fraværssamtale Fastholdelsessamtale Afklaringssamtale Godt i gang Et samarbejde begynder altid med et møde, hvor det afklares, hvilke generelle retningsliner virksomheden ønsker i kontakten til medarbejderen: Hvor stor en del af indsatsen varetager virksomheden, og hvor stor en del varetages af TUCPARTNER? Hvor hurtigt skal medarbejderen kontaktes? Hvor hurtigt skal der udarbejdes mulighedserklæring? Hvordan gør virksomheden brug af delvis sygemelding? Er der hjælpemidler? Hvornår begynder vi at tale om fastholdelsesplaner – hvis vi overhovedet gør det? Kan man komme i praktik på egen virksomhed i andre funktioner? Hvem håndterer blanketgangen til kommunen? Er der overblik over refusionsreglerne? Skal der tilbydes fysisk træning og/eller f.eks. stress- eller smertehåndtering? Herudover kan man naturligvis altid fra sygemelding til sygemelding aftale særskilte tiltag. Fraværssamtalen Samtalen skal signalere til medarbejderen, at det er væsentligt, at han/hun kommer tilbage til arbejdet hurtigst muligt; medarbejderen er savnet! Det afklares, hvornår medarbejderen forventes at vende tilbage til arbejdspladsen, om der er mulighed for delvis raskmelding, om tilbagevenden evt. kræver tiltag som f.eks. anden indretning af arbejdsplads, ændring af arbejdstid eller praktik i anden funktion. Tiltag som tilbud om fysisk træning kan også tilbydes. Når samtalen afholdes af TUCPARTNER, kan det være lettere at få taget hul på ”den svære samtale”, hvor man kan komme ind på behovet for redskaber som f.eks. stress- eller smertehåndtering, mindfulness m.v. TUCPARTNER tilbyder både individuel hjælp og holdundervisning inden for disse områder. Til slut i samtalen aftales det, om der skal afholdes en opfølgende samtale og i givet fald hvornår. Fraværssamtalen foregår som udgangspunkt pr. telefon. Side 1/2 TUCPARTNER er en del af Tørring UddannelsesCenter – www.tucenter.dk AFKLARING FASTHOLDELSE NYE MULIGHEDER Fastholdelsessamtalen En fastholdelsessamtale er relevant, når en medarbejders arbejdsevne er akut eller langvarigt truet. Hvis både medarbejder og virksomhed ønsker at fortsætte ansættelsesforholdet, skal det afklares, hvilke forudsætninger der skal opfyldes, før dette kan ske. Der er en række fastholdelsesværktøjer, virksomheden selv kan iværksætte, f.eks. nye jobfunktioner eller fleksibilitet med arbejdstid, ligesom TUCPARTNER tilbyder fastholdende forløb inden for stresshåndtering, kommunikation, mindfulness, motivation, samarbejde, personlig gennemslagskraft, kost, motion m.v. Alle tiltag, der medfører ekstra udgifter (f.eks. inddragelse af forskellige behandlere), vil naturligvis blive aftalt med virksomheden inden iværksættelse. Derudover er der andre muligheder, som man kan få adgang til via kommunen; det kan f.eks. være: virksomhedspraktik i egen eller anden virksomhed delvis sygemelding tilskud til nye, tilpassede arbejdsredskaber/hjælpemidler Jobcenteret tager senest 8 uger efter 1. sygedag kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om muligheden for, at den sygemeldte kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdet. TUCPARTNER kan indgå i samtalerne på virksomhedens vegne, ligesom vi kan tilbyde at være bisiddere ved samtaler mellem Jobcenteret og den sygemeldte. En fastholdelsessamtale foregår som udgangspunkt ved personligt møde, der kan afholdes enten på virksomheden, hos TUCPARTNER eller hjemme hos medarbejderen. Outplacement Hvis det viser sig, at medarbejderen ikke skal vende tilbage til virksomheden, kan et outplacement forløb hos TUCPARTNER give et godt afsæt til at komme videre (se evt. www.tucenter.dk). TUCPARTNER tilbyder et forløb, hvor vi giver sparring/coaching på de valg, der skal træffes omkring: ud til anden jobtype i anden virksomhed ud til lignende job i anden virksomhed i gang med uddannelse I arbejdet med afklaringen bruger TUCPARTNER dybdegående personligt interview, evt. suppleret med en adfærdsprofiltest afklaring af ressourcer, kompetencer, eventuelle barrierer og netværk afdækning af jobønsker og eventuelle nye muligheder i et bredere jobperspektiv jobcoaching der udvikler, skaber fokusering og ansvar sparring på valgte ansøgningsmetoder optimering af skriftligt ansøgningsmateriale i samarbejde med den opsagte optimal forberedelse til jobsamtaler Sådan gør I Kontakt TUCPARTNER v/Marietta Mogensen på tlf. 79 43 62 77, mail [email protected] for en uformel snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed. Side 2/2 TUCPARTNER er en del af Tørring UddannelsesCenter – www.tucenter.dk
© Copyright 2024