Business Center Bornholm
Business Center Bornholm Repræsentantskabsmøde 30. april 2015 kompetenceudvikling S I N G L E - P O I N T - O F - E N T RY E KSP O RT VÆ KS T O PSTART ST R AT E G I ERHVERVSSERVICE BRIGHT GREEN ISLAND ledelsesudvikling ÅRSBERETNING 2014 EFFEKTIV DRIFT tilflytterservice 2 Forord 2014 har været et interessant og skelsættende år for Business Center Bornholm ■ Det har været året, hvor en række af de større projekter, som i de forgange år har udgjort rygraden i BCB’s aktiviteter, skulle rundes af eller afleveres. Sideløbende med det har BCB fortsat sin opsøgende og proaktive linje med lokal erhvervsservice overfor øens eksisterende virksomheder og iværksættere, og endelig har 2014 været året, hvor BCB skulle begynde at tænke sig selv ind i nye rammer og forberede sig på en fremtid, som aktiv partner i Erhvervsservice på Landemærket i Rønne. Dette årsskrift vil berøre en række af disse nøgleopgaver og tiltag. Foto: Jens-Erik Larsen BCB’s engagement og mange aktiviteter viser, at BCB er en central og væsentlig aktør for væksten i det bornholmske erhvervsliv og samfund generelt. I alt 63 bornholmske virksomheder har i 2014 tilkendegivet deres opbakning til Business Center Bornholm, ved at støtte med et kontant bidrag, en øgning på over 20% i forhold til 2013. Den stabile udvikling viser, at BCBs arbejde, er vigtigt for de bornholmske virksomheder. Tusind tak for opbakningen. BCB har i 2014 styrket samarbejdet med mange interessenter. Her har samarbejdet med øens andre erhvervsfremmeaktører og Bornholms Regionskommune om en konkret plan for ”Fremtidens Erhvervsservice” på Bornholm været et spændende og positivt arbejde. Det har naturligvis været en stor udfordring at holde et klart fokus på den operationelle indsats og samtidig være en drivende kraft bag etableringen af Fremtidens Erhvervsservice inklusive en fysisk relokalisering. BCB har klaret det hele på fornemmeste vis og har samtidig opnået et tilfredsstillende resultat. Ønsket har fra BCBs side hele tiden været at etablere et ”Single Point of Entry” for erhvervslivet. Det ser ud til at være lykkedes nu. Det er et samarbejde, som vi glæder os til at udbygge i 2015 til gavn for det bornholmske erhvervsliv. Peter Vesløv Formand for Business Center Bornholms bestyrelse Store Torv 11, 1. sal • 3700 Rønne Tlf.: 56 95 73 00 Hjemmeside: bornholm.biz E-mail: [email protected] Telefontider: Mandag - Tordag kl. 09.00 - 15.00 Fredag kl. 09.00 - 13.00 BCB arbejder hårdt, gør sig umage og skubber mange ting. ■ BCB har en stærk lokal erhvervsopbakning, et positivt omdømme i erhvervslivet og en klar pro- Kort om arbejdet kan fortælles: - at BCB har haft kontakt med 130 af øens virksomheder og efterfølgende givet konkret vejledning til 68 af disse indenfor en stor og meget varieret række områder, - at BCB har afsluttet projektet omkring tilflytteraktiviteterne. I projektet er gennemført aktiviteter i samarbejde med de bornholmske virksomheder såsom årlige karrieredage, samarbejde med unge bornholmere i København (BAG), kommunikation via hjemmeside, LinkedIn og Facebook samt deltagelse i relevante messer. Projektet har oparbejdet en basisservice, der kan bygges videre på. - at BCB i 2014 har stået som redaktør af fire B-Business Magasiner, og i samarbejde med Bornholms Vækstforum, Væksthus Hovedstadsregionen og Bornholms Tidende, har formidlet en række af øens succeshistorier – også ud over øens grænser. - at BCB har kørt projekterne Grønt Byggeri og Comfortness Koncept Bornholm sikkert til ende, fået Grønt Byggeri overleveret til nye aktører og fået etableret et permanent showroom for bæredygtige byggematerialer i Nexø. - At BCB har kørt projekt Grønt Pakhus og som en del af arbejdet som sekretariat for EUB, kørt projekt Strategisk Energiplanlægning på Bornholm. Business Center Bornholm BCBs arbejdsindsats i 2012 – 2014 får ros fessionel styrke i forretningsudvikling og driftsoptimering. Så kort, klar og positiv er den overordnede konklusion fra Eskild Hansen Strategibureau, EHSB, der i 2014 kom med den ventede evaluering af Business Center Bornholms virke i perioden 2012 – 2014. Eskild Hansen peger på, at det er nogle afgørende styrker, som det er vigtigt at fastholde og videreudvikle i et fremadrettet perspektiv. Hans evaluering var afgrænset til de mål og aktiviteter, der netop er beskrevet i udviklingskontrakt 2012-2014, og rapporten kan også konkludere, at Business Center Bornholm har klart fokus på de indsatsområder og driftsområder, som er aftalt med Bornholms Vækstforum, og arbejder for at realisere de prioriterede aktiviteter og mål, som skal udmønte Bornholms Regionskommunes/ Bornholms Vækstforums erhvervsstrategi. Eskild Hansens evaluering omfatter to indsatsområder; lokal erhvervsservice og forretningsrelationer, og to driftsområder; tilflytterområdet og informationsområdet. -Hvad angår den lokale erhvervsservice er det ikke til diskussion, at BCB i dag er i en position, hvor der i høj grad bliver leveret på den brede indsats i den lokale erhvervsservice. Især i den opsøgende 1:1 kontakt gør BCB en stærk indsats, skriver han og peger på, at BCB har været i en læreproces omkring varetagelsen af den lokale erhvervsservice, og at det i høj grad har været ”learning-by-doing”. Der er derfor behov for at systematisere/dokumentere den model for lokal erhvervsservice, BCB praktiserer. Når det drejer sig om forretningsrelationer kommer Eskild Hansen med bemærkninger. Visionen og projektet omkring Bright Green Island var stort tænkt, yderst ambiti øst og udvidet til en meget bred vifte af bornholmske kvaliteter og samfundsområder. I dét lys har BCB ikke helt leveret den vare, der hedder fuldskala implementering af den strategiske brandingplatform og realisering af alle de mange løfter i udviklingskontrakten om national og international markedsbearbejdning. Evalueringen peger dog på, at der er gennemført mange aktiviteter inden for marketing, kommunikation, relationsdannelse med mere, og at der fra BCB’s side har været sat ind omkring konferencer og omkring det grønne/bæredygtighed blandt andet via samarbejdet i Energiudvikling Bornholm. På tilflytterområdet har BCB været sat overfor flere forskellige mål, nemlig både at tiltrække nye arbejdspladser, tiltrække kvalificeret arbejdskraft og skaffe flere tilflyttere. BCB har i samarbejde med mange forskellige, relevante partnere skabt en vifte af ”invitationsaktiviteter”, der fastholdes og videreudvikles over tiden. BCB har derfor leveret varen, lyder det. På informationsområdet hedder det i konklusionen, at BCB/Vækstforum udgiver et delvis annoncefinansieret magasin, B-magasinet, som sikrer en god og professionel basis-information. BCB leverer varen i sin rolle af redaktør på B-magasinet, hvor BCB står for redaktionelt indhold og udvælgelse af temaer, cases, tilbud og nyheder vedrørende erhvervsudvikling på Bornholm. BCB er naturligvis ikke den eneste kilde til relevant stof i magasinet, skriver evaluator, men har via sit virke et naturligt bredt overblik over relevante historier. På dette område, såvel som på de tre andre områder, peger rapporten på, at BCB har leveret på alle områder, men kommer dog også med anbefalinger til BCB’s fortsatte arbejde. Endelig kommer evaluator med en kommentar til den samlede erhvervsudvikling på Bornholm og peger på Vækstanalyse Bornholm, 2013, som anbefalede en erhvervsudvikling, der først sikrede kapacitetsopbygning i nye/små virksomheder, dernæst, via tilbud om udvikling, skaber fornyelse i relevante virksomheder og først herefter, via erhvervsfremme, skaber et mere samlet udviklingsløft på øen. Evaluator er enig i denne vurdering, men siger også, at der er behov for en rød tråd og en ambitiøs niche-strategi, hvis erhvervsudviklingen på Bornholm skal vendes på længere sigt. Muligheden for at udvikle og drive erhvervsudvikling på Bornholm ligger i at skabe et stærkt og direkte lederskab, med Bornholms Regionskommune som omdrejningspunkt. Det skal være en enkel og direkte model uden for meget bureaukrati og ”delt ansvar” mellem aktører/operatører. -En vigtig opgave er at optimere og tilpasse arbejdet med at sikre fremtidens vækst og velstand på Bornholm, hedder det i evalueringsrapporten fra EHSB. Business Center Bornholms bestyrelse Formandsskab og Forretningsudvalg: Peter Vesløv, DI-Bornholm (formand) Jens Skovgaard, LO-Bornholm (Næstformand) Jane Wickmann, Bornholms Vækstforum Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Benny Schou, Horesta Henrik Erichsen, Bornholms- og Christiansøs Fiskeriforening Lars-Ole Hjort-Larsen, Bornholms Landbrug Morten Iversen, Dansk Byggeri Lars Knudsen, Håndværksrådet Klaus Holm, LO Bornholm Peter Lund Olsen, DA Bornholm Carsten Holm Nielsen, Sydbank (Ekstraordinært medlem) Medlemmer med observatørstatus: Regionskommunen: Winni Grosbøll, Borgmester Regionskommunen: Søren Schow, Viceborgmester Uddnnelse: Mads Kofod, Campus Bornholm Kolofon: • Udgiver: Business Center Bornholm • Redaktion: Vibeke Rask Grøn • Grafik: Bornholms Tidende • Foto: Berit Hvassum m.fl. • Layout og tryk: Bornholms Tidende 3 Fokus på Lokal Erhvervsservice I 2014 fik 130 virksomheder besøg af en erhvervskonsulent fra BCB, der orienterede om den vejledning, BCB har mulighed for at tilbyde, og også spurgte til de behov for støtte virksomhederne kan have i forhold til vækst. ■ Via ”Lokal Erhvervsservice” er 130 bornholmske virksomheder blevet opsøgt af en af BCBs konsulenter i det forgange år, dels for at blive gjort opmærksom på BCBs tilbud og dels for at give erhvervskonsulenterne et indblik i de behov for støtte, der kan være i virksomhederne, hvis man taler erhvervsudvikling og vækst på det bornholmske arbejdsmarked. Det er en kendsgerning at en stor del af de bornholmske virksomheder er vokset ud af ganske små og ofte enkeltmandsfirmaer. En større og større arbejdsbyrde har efterhånden tvunget grundlæggeren af virksomheden til at ansætte én mere og måske efterhånden endnu flere, og sådan er årene gået. Spørgsmålene fra BCB’s side har været, om virksomhedens ledelsesstruktur er fulgt med denne udvikling? Og om opgaverne i virksomheden løbende bliver fordelt hensigtsmæssigt i forhold til medarbejdernes kompetencer, eller om alle bare gør det, man altid har gjort, nemlig spørger mester til råds, når der opstår tvivl eller skal prioriteres i opgaverne? Bruger ejerlederen stadig sin tid på praktisk produktion, samtidig med han er inde over ferieplaner og regnskab, og også lige skal sørge for at værkstedsbilen er i orden? Erhvervskonsulent John Noer er en af BCB’s konsulenter, der fysisk har besøgt virksomhederne under ”Tour de 100” i det forgange år. Han forklarer, at der naturligvis ligger rutiner og måske mange års erfaring bag arbejdsprocesserne i de enkelte virksomheder, men hvis man snakker fremtid, og måske endda udvikling, er det spørgsmålet om disse rutiner er hensigtsmæssige på sigt? I de 68 tilfælde, hvor der har været positiv respons på BCB’s henvendelser, har erhvervskonsulenter gået ind i vejledende forløb omkring virksomhedsudvikling, og givet bud på, hvordan virksomheden kan få hjælp til at blive mere rationel, opgraderet, få overskud til udvikling og så videre, forklarer John Noer og understreger, at det hver gang er individuelle løsninger, man har søgt. ”Lokal Erhvervsservice” er til for alle bornholmske virksomheder uanset størrelse, og John Noer kalder udbyttet af vejledning og sparring gennem ”Lokal Erhvervsservice” for Win-Win situationer, og mange gange har der ikke skullet meget til for at høste en gevinst i virksomheden. -Flere arbejdsopgaver i virksomhederne har typisk kunnet delegeres nedad, hvilket normalt giver medarbejderne meget større arbejdsglæde og lederen mere tid til ledelse. Det betyder også, at chefens arbejdsdage er blevet af mere normal længde og virksomheden er trimmet. Anbefalingerne har også været at lave arbejdsbeskrivelser så en nyansat kan hoppe med på vognen med det samme. Det giver også luft i dagligdagen. Den personlige vejledning, som de 68 virksomheder har modtaget, har omhandlet i alt 185 emneområder, hvoraf kan nævnes økonomi, ledelse (HR), salg, produktivitet, strategier og interne procedurer, IT med mere. Gå-hjem-møder Direktør Fredrik Romberg understreger, at Business Center Bornholm og ”Lokal Erhvervsservice” samarbejder med Dansk Industri, banker og revisorer, Væksthus Hovedstadsregionen, Bornholms Regionskommune – ja alle erhvervsfremme aktører på øen. Fredrik Romberg. Arkivfoto: Anders Beier. -Gennem samarbejde med Teknologisk Institut har vi blandt andet fået flere ledelseskurser til øen, fortæller Fredrik Romberg og peger på den økonomiske fordel for deltagerne, som undgår udgifter til at komme til København på kursus. Evalueringer af kurserne viser, at udbyttet er stort, også selv om mange deltagere på forhånd mente, at de ikke vil få meget ud af kurserne. -Kurser er og bliver et godt skub. Det samme er de ”gå-hjemmøder” vi har afholdt i samarbejde med forskellige aktører, siger Fredrik Romberg. BCB agerer som sekretariat for: Bornholms Erhvervsfond, Fonden for beskæftigelsesfremmende initiativer, Energiudvikling Bornholm og Young Enterprise Grønt Byggeri-succes kører videre i BedreBolig Bornholm ■ Et uvildigt energitjek af en privat bolig under EU-projek- Projekt Grønt Byggeri havde så gode resultater, at det er mundet ud i en permanent ordning med gratis og uvildige energitjek af private boliger. De bornholmske håndværkere er med til at finansiere gratistilbuddet til husejerne. tet Grønt Byggeri kostede 2.500 kroner, og efterfølgende udløste cirka hvert andet besøg en ordre på energirenovering. Ordrene lød i gennemsnit på opgaver for 149.000 kroner. Det viste den husstandsundersøgelse, som blev foretaget i 2014 hos 586 ud af i alt 600 bornholmske familier, som havde taget imod tilbuddet om et gratis energitjek af deres bolig. En landsdækkende undersøgelse, som Dansk Byggeri lavede samtidig viste, at ni ud af ti husejere kender til fordelene ved at energirenovere, men ikke forestiller sig, at deres eget hus er en energifråser. Det gratis energitjek var derfor en øjenåbner for rigtig mange husejere. Ifølge de bornholmske husejere, som svarede på spørgeskemaundersøgelsen, har 70 procent fået efterisoleret, 52 procent har fået renoveret vinduer eller døre, mens 39 procent har udskiftet varmekilden. Disse renoveringer beløb sig til omkring 35 millioner kroner – svarende til 50 årsværk, i løbet af projektperioden. Det var derfor et yderst omkostningseffektivt EU-projekt, der udløb i 2014, og væsentligst for den store succes har været, at energitjekket var gratis for husejeren. -Langt de fleste husejere forestiller sig nemlig ikke, at isolering, alternative opvarmningsformer, energiruder og kuldebroer har noget med dem at gøre, siger Camilla Sandfeld, der var projektchef på Grønt Byggeri. 90 procent af husejerne ville sandsynligvis aldrig selv have betalt for sådan et energitjek, på trods af, at omkring 66 procent af dem bor i huse, hvor der er behov for energirigtig renovering, både for at opnå besparelser på varmeregningen, få bedre indeklima og som almindeligt vedligehold. I branchen har man hele tiden været meget opmærksom på det gode bytteforhold, der er mellem udgiften til et gratis energitjek og de efterfølgende håndværksmæssige ordrer. En stor del af øens håndværkere var derfor interesseret i en permanent ordning, og også parat til at skyde penge i sådan en, der ifølge beregninger ville havde et finansieringsbehov på 835.000 kroner. Et enigt Folketing vedtog i 2014 en ordning ”BedreBolig”, som skal gøre det lettere for boligejere at energirenovere deres huse. Denne ordning bliver administreret af Energistyrelsen og på grund af de gode resultater fra Grønt Byggeri, er man, på Bornholm, gået et skridt videre og tilbyder nu gratis og uvildige BedreBolig-vejledninger. Det har kunnet lade sig gøre, fordi der er bred opbakning til initiativet i det bornholmske samfund. Finansieringen kommer fra den lange rækker virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, som kan have gavn af ordningen, Bornholms Vækstforum og de bornholmske forsyningsvirksomheder. Projekt Grønt Byggeri blev i sin tid skabt af BCB efter indspark af Bygge- og Anlægsklyngen. BCB har stået i spidsen for projektet, der var et samarbejde mellem i alt 15 forskellige organisationer og private instanser. Udover EU, Socialfonden og Regionalfonden, var Fornyelsesfonden medfinansierende. 4 Arkivfoto: Jens-Erik Larsen Unik udstilling af bæredygtige byggematerialer Danmarks første showroom for bæredygtige byggematerialer ligger i Nexø. Målet med udstillingsrummet er at give viden og skabe dialog om bæredygtigt byggeri mellem øens husejere, håndværkere og rådgivere. ■ Ikke mindre end 73 producenter fra ind- og udland har foreløbig valgt at lade deres produkter udstille i Det Grønne Pakhus i Nexø, Danmarks første showroom for bæredygtige byggematerialer. Det er en meget bred række af aktører, Business Center Bornholm, Energitjenesten Bornholm, Bornholms Vækstforum, Bornholms Regionskommune, Campus Bornholm, Dansk Byggeri, LAG Bornholm, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Bright Park Bornholm, Bornholms Forsyning, Østkraft, Co-Creative samt virksomheder fra byggebranchen på Bornholm, der er gået sammen om dette fælles inspirationshus for det bæredygtige byggeri her på øen. De senere år er der kommet stigende fokus på de økologiske fodaftryk, som forskellige typer byggematerialer afsætter, og flere og flere efterlyser svar på spørgsmål som: Hvor stort er energiforbruget og CO2-udslippet ved produktion af byggematerialerne? Er råvarerne bag produkterne miljømærkede? Kan materialerne efter endt brug genanvendes? I det nye showroom kan man finde oplysningerne og hermed gøre valget af materialer til sit byggeri til en meget mere bevidst proces, hvilket netop er formålet med udstillingen. For at gøre showroomet til en god oplevelse og ikke bare et ”byggemarked”, er stedet designet til at aktivere sanserne og give de besøgende mulighed for at røre, dufte og komme helt tæt på produkter og materialer. At vælge bæredygtige materialer må meget gerne være en nem, inspirerende og håndgribelig handling, hedder det. Karrieredag. Arkivfoto: Berit Hvassum Aktiv på fire indsa ■ Business Center Bornholm har i 2014 arbejdet støt fremad efter de retningslinjer, der var fastlagt i kontrakten mellem BCB og Bornholms Vækstforum for arbejdsåret. Indsatsen har som i 2013 stadig været fokuseret på nedenstående fire hovedområder, dog med henblik på at afrunde og afslutte aktiviteterne vedrørende internationale forretningsrelationer samt inden for informationsområdet og tilflytterområdet ved udgangen af 2014. Lokal erhvervsservice Den service Business Center Bornholm yder, gør en forskel, både med hensyn til at styrke de enkelte virksomheder og med hensyn til at øge væksten på Bornholm. Erhvervskonsulenterne fra BCB har i det forgange år besøgt 130 virksomheder på Bornholm. Af disse 130 besøg modtog 68 virksomheder efterfølgende vejledningsforløb. En del af disse forløb drejede sig om vejledning omkring virksomhedsstart og ejerskifte. En efterfølgende evaluering, som en del af de berørte virksomheder besvarede, viste stor tilfredshed med udbyttet af forløbet sammen med BCB. På en skala fra 1 - 5, hvor fem er det højeste lå tilfredsheden på 3.96 i gennemsnit. Forretningsrelationer Igen i 2014 har den overordnede strategi været at støtte bestræbelserne på at skabe flere jobs og nye virksomheder på Bornholm. Strategien om at skabe og fastholde øens grønne image og forankre øens virksomheder generelt i og omkring Bright Green Islandmålsætningerne er blevet integreret i projektet Grønt Byggeri og i Foreningen Energiudvikling Bornholm, hvor BCB er tovholder. BCBs kræfter har således i højere og højere 5 Øens erhvervsfremmeaktiviteter lagt i gode rammer i 2014 ■ I en årrække er der blevet talt om det hensigtsmæssige i at have én enkelt fysisk indgang til samtlige erhvervsfremmeaktører på Bornholm. I 2014 blev snak forvandlet til virkelighed, til stor glæde for direktør Fredrik Romberg fra Business Center Bornholm. Et nyt politiske billede af fremtidens erhvervsservice på Bornholm kom på bordet i 2014, og både politiske og organisatoriske aktører gik i gang med et stykke praktisk udviklingsarbejde. Business Center Bornholm, Bornholms Erhvervsfond, Fonden for Beskæftigelsesfremmende Initiativer og Væksthus Hovedstadsregions afdeling på Bornholm skulle alle flytte til Landemærket i Rønne, og her flytte sammen med Bornholms Regionskommunes Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse og sekretariatet for Vækstforum Bornholm. Hermed blev der reelt etableret et businesscenter, med én indgang til et stort kompleks af erhvervsfremmeaktører og erhvervsfremmemuligheder, som står til rådighed for de bornholmske virksomheder. -Det, at Bornholms Regionskommunes Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse kom med i pakken, satte prikken over i-et, mener Fredrik Romberg og peger på, at samlingen vil række langt videre end til blot et fysisk fællesskab. -Al information, som erhvervsfremmeaktørerne hver for sig har liggende om de bornholmske virksomheder, man arbejder med, vil med tiden blive samlet i et fælles databasesystem, siger Fredrik Romberg. BCBs medarbejdere har med udgangen af 2014 fået mange nye kollegaer at sparre med, og alle arbejder for fælles positive mål, omkring udvikling af øens erhvervsliv. Direktør Fredrik Romberg, BCB, ser i det hele taget meget positivt på den flotte satsning på erhvervslivet, som politisk foldede sig ud i løbet af 2014. Her blev Regionens oplæg til sammenflytning af erhvervsfremmeaktørerne fulgt op af et løfte om vt år atsområder grad kunnet koncentrere sig om vejledning og støtte til helt generel erhvervsudvikling på øen. Tilflytterområdet Et af tilflytterprojektets vigtigste opgaver har været at tiltrække kompetent arbejdskraft til øens virksomheder. Projektet, som skulle afsluttes med udgangen af 2014, er således blevet gennemført i samarbejde med bornholmske virksomheder. Blandt andet var den årlige karrieredag, som sædvanlig, en succes. Tilflytterprojektet har også deltaget i relevante messer i Danmark og har igen arrangeret inspirationsture rundt på øen for blandt andet ny-tilflyttere og studerende, der er kommet til øen for at tage en uddannelse. Projektet, hvis resultater kan være år om at vise sig, er med udgangen af 2014 afsluttet for BCBs vedkommende. Information og markedsføring Igen i 2014 udgav BCB fire Business Magasiner, som beskriver erhvervsfremmeaktørernes arbejde med øens virksomheder og sætter fokus på succeser, gode udviklinger og spændende væksttanker. Alle magasiner er tilgængelige på BCB’s hjemmeside på internettet. I 2014 er der sket løbende opdateringer på hjemmesiden, på BCB’s facebook side og på LinkedIn, og endelig har BCB igen jævnligt været repræsenteret på forskellige relevante messer og konferencer i det forgange år. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen 6 BCBs tilflytteraktiviteter i 2014 ■ Aktiviteterne på tilflytterområdet har været rettet dels mod praktisk støtte til det bornholmske erhvervsliv, som efterspørger arbejdskraft, og dels mod støtte og vejledning til enkeltpersoner og familier, som enten overvejer eller har taget beslutning om at flytte til Bornholm. Enkelte aktiviteter har været rettet mod de unge, der er flyttet til øen for at studere, og er arrangeret i samarbejde med Bornholms Akademi og Sygeplejeskolen. Aktiviteterne har været: Arbejdet hen mod fossilfri energiforsyning er i gang • Tilflytterbrochuren og velkomstbrevet • Annoncering i relevante aviser m.m. Hjemmesiden flyttilbornholm.dk • Facebook og LinkedIn profiler. Sidstnævnte specifikt for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. • Tilflytterservice via mail, telefon, facebook, LinkedIn og møder; Mange henvender sig og flest spørger til jobmuligheder. • Tilflytterambassadører. Her stod en gruppe frivillige bornholmere til rådighed for spørgsmål omkring at flytte til Bornholm; En ”ambassadørliste” kunne ses på www.flyttilbornholm.dk og blev sendt til potentielle nye bornholmere. • Karrieredagen 2014 havde ca. 45 deltagere og var arrangeret i tæt samarbejde med Marel og Jensen Denmark; og havde særligt fokus på ingeniører og teknikere. • Flere arrangementer på Bornholm for ny-tilflyttere, som regel et par timer en lørdag eller søndag; • Bustur rundt på øen for ny-tilflyttede studerende på Bornholms Sundheds-og Sygeplejeskole. • Samarbejde med Færgen om en gratis en-vejs billet ved flytning til Bornholm; Det har udløst flere end 100 gratisbilletter til øen i 2014. • Feriemesser • Juleskibet 2014 • Arrangementer i København med Baglandet • Folkemødet, som tilflytterambassadørerne har deltaget i • Etape Bornholm - annoncering og deltagelse • Projekt Cafe Bornholm - i København Et simuleringsværktøj for el- og varmeforsyning blev færdigudviklet på Bornholm i 2014, og det strategiske planlægningsarbejde frem mod fossilfri energiforsyning på øen i 2025, startede umiddelbart efter. Vejen er lang, men værktøjet giver god støtte i beslutningsprocessen. ■ Det lokale bornholmske mål er en fossilfri ø allerede i 2025, og samarbejdet mellem forsyningsselskaberne i foreningen EnergiUdvikling Bornholm (EUB), som er krumtappen i dette arbejde, er afgørende for virkeliggørelsen af visionen. Selskaberne sidder på de energitunge områder, som varmeog elforsyning, og noget af det første man skal have styr på er da også konsekvensen af en eventuel sammenkobling af de forskellige bornholmske fjernvarmenet. -Vores værktøj kan simulere effekten af sammenkoblingen af fjernvarmenettene, og simulere effekten, hvis vi kobler nye teknologier eller brændselsformer på, så som store varmepumper eller forgasning af organisk husholdningsaffald, forklarer Anna Sofie Poulsen, projektleder for Strategisk Energiplanlægning på Bornholm, der er forankret hos Business Center Bornholm. Man kan simulere resultater både i forhold til CO2 og brændselsøkonomi, og det vil give politikere og energiaktører et langt bedre beslutningsgrundlag for kommende, store samfundsinvesteringer. -Modellen kan relativ let re-konfigureres, siger Anna Sofie Poulsen. På den måde kan man se, hvordan energikilderne kan supplere hinanden, når vind og vejr ændrer sig, bornholmerne begynder at sortere deres husholdningsaffald, eller øens ejendomme skifter anvendelse til for eksempel flexboliger. -Vi kan regne ud, hvordan vi udnytter energien bedst og billigst, til gavn for bornholmerne. På sigt er tankerne også at lægge transport ind i simule- Business Center Bornholm har igen i 2014 haft samarbejde med mange forskellige organisationer på øen. Ikke mindst andre erhvervsaktører, konsulenter, pengeinstitutter, advokater, revisorer, forskellige organisationer m.fl. I BCB’s service over for det bornholmske erhvervsliv har disse samarbejder været af stor betydning, og vi vil her i beretningen gerne sige alle en stor TAK for samarbejdet. Med fare for måske at glemme en enkelt vover vi alligevel at nævne vores samarbejdsparter i vilkårlig rækkefølge: Bornholms Vækstforum Bornholms Regionskommune Bornholms Erhvervsfond Væksthus Hovedstadsregionen Energiudvikling Bornholm Bornholms Landbrug Bornholms Akademi Campus Bornholm Øens faglige organisationer Øens arbejdsgiverorganisationer ringsmodellen. Hvis busser, biler og måske endda færger og fly i fremtiden begynder at operere på vedvarende energi, kræver det betydelige mængder ”nu og her” energi til rådighed. Hvilke muligheder er der for at dække disse behov? -Vi har ambitioner om at inddrage beregninger over øens landbaserede transport i første omgang, siger Anna Sofie Poulsen og forklarer, at man samtidig skal vurdere, om de nuværende alternative drivmidler inden for vedvarende energiforsyning er gode nok, eller man bør vente på næste generation, f.eks. brint. I løbet af 2014 blev de første undersøgelser og analyser færdige, og der er blevet afholdt to scenarieworkshops og 8 arbejdsgruppemøder. Den første workshop blev afholdt i april 2014 med forsyningsselskabernes bestyrelser, ledelser, fagmedarbejdere og kommunale politikere, og handlede om hvordan el- og varmeforsyningen kan ses i sammenhæng. Den anden workshop blev afholdt i december 2014, med fokus på de scenarier, som arbejdsgruppen havde arbejdet med. I september 2014 har forsyningsselskabernes bestyrelser desuden deltaget i et eftermiddagsmøde om strategisk energiplanlægning og et samarbejdende energisystem, med fokus på deres rolle i at få samarbejdet til at lykkes. Sideløbende med projektet har der i 2014 også været fokus på udvikling af samarbejdet mellem forsyningsselskaberne i EUB. Destination Bornholm Øens Turistinformationer Bornholms Maritime Udviklingscenter Rønne Havn Bright Park Bornholm LAG Bornholm Øens revisorer Øens advokater Øens øvrige private rådgivere CRT Øens pengeinstitutter Bornholms Brand Amba Sparekassen Bornholms Fond Bornholms Tidende Også en tak til vores sponsorer og tilskudsgivere, se nærmere i vores annonce på bagsiden Arkivfoto: Jens-Erik Larsen Bornholms Erhvervsfond 2014 Støtte til 19 nye projekter ■ Bornholms Erhvervsfond modtog i alt 23 ansøgninger om lån i 2014 og kunne efter endelig gennemarbejdning sige ”ja” til lån på i alt knapt 11 millioner kroner til 19 forskellige projekter i lige så mange forskellige virksomheder. Det er et par tilsagn mere end året før. Det har igen i 2014 været virksomheder inden for landbrug, fødevareindustri og turisme, der har modtaget hovedparten af de nye lån, nemlig 13 ud af de i alt 19. Ifølge Fondens administrator Hans-Henrik Thiesen er der tale om støtte til fire projekter inden for landbrug, fire inden for turistbranchen og fem forskellige projekter inden for fødevareindustrien. De øvrige projekter, som er tildelt lån fra Fonden i 2014 er placeret i servicebranchen, jern og metal samt øvrig industri. I alt har nye lån været med til at finansiere etablering af 17,5 nye arbejdspladser på Bornholm. I forbindelse med forårets aftale, om gradvist at øge tilførsel af slagtesvin til slagteriet med mindst 50.000 flere ved udgangen af 2017, blev det i fondsbestyrelsen besluttet at give svineproducenterne mulighed for at låne op til 2,5 millioner kroner i den såkaldte Animalske Fond. Det tidligere låneloft lå på 1,2 millioner kroner. Den Animalske Fond fra 1976 har til formål at sikre fortsat animalsk produktion på Bornholm. Fonden er et lånesamarbejde indgået af Bornholms Erhvervsfond, DLG/ BAF og enten Danish Crown, hvis det er lån til svineproduktion, eller Bornholms Andelsmejeri, når det er lån til mælkeproducenter. Af årets i alt 19 bevillinger er fire som nævnt gået til investeringsprojekter på landbrugsbedrifter, hvor Den Ani- malske Fond har bevilget lån for i alt kr. 7.350.000. -Forhåbentlig er disse lån i sidste ende også med til at sikre svineslagteriet Danish Crowns fortsatte eksistens i Rønne, påpeger Hans-Henrik Thiesen. I 2014 har Bornholms Erhvervsfond ikke nytegnet aktie- og anpartskapital i bornholmske selskaber, men har fra tidligere anpartskapital i virksomhederne Borngros ApS og Little Smart Things ApS. Ved udgangen af 2014 var der i alt stillet knapt 70 millioner kroner til rådighed for det bornholmske erhvervsliv i form af lån, anpartskapitel og tilsagn, fordelt på 106 projekter i 80 forskellige virksomheder. Fondens grundkapital er i dag på i alt 62 millioner kroner, og ved udgangen af 2014 havde Erhvervsfonden 15,9 millioner kroner til rådighed for nye ansøgninger. Økonomioversigt 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 Økonomioversigt 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 Økonomioversigt 2010, 2011, 2012 og 2013 Business Center Bornholm blev etableret i 2008 BCB's målsætning er i henhold til vedtægterne at medvirke til at skabe vækst i det bornholmske erhvervsliv til størst mulig gavn for hele det bornholmske samfund. Dette sker ved en styrket koordinering af øens erhvervsrettede aktiviteter, hvor BCB fungerer som indgangen til de forskelligartede services erhvervslivet har brug for. BCB's formål er at udmønte Regionskommunens og Bornholms Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi i praktisk erhvervsfremme og -service. INDTÆGTER Kontrakt med Bornholms Vækstforum INDTÆGTER INDTÆGTER Kontrakt med Bornholms Regionskommune Kontrakt med Bornholms Vækstforum Kontrakt med Bornholms Vækstforum Kontrakter om administration af fonde o.lign. Kontrakter om administration af fonde Kontrakt med Bornholms Regionskommune Regionskommunen om web-adm Kontrakt med Regionskommunen web-adm Kontrakter om administration af om fonde o.lign. Huslejeindtægter Huslejeindtægter Kontraktfra med Regionskommunen om web-adm Tilskud bornholmske virksomheder Tilskud fra bornholmske virksomheder Huslejeindtægter Sponsorater og andre tilskud Sponsorater og andre tilskud Tilskud fra bornholmske virksomheder Projektindtægter (indirekte projektudgifter) Projektindtægter (indirekte projektudgifter) Sponsorater andre tilskud Refusioner / og Indtægtsdækket virksomhed Refusioner / Indtægtsdækket virksomhed Projektindtægter (indirekte projektudgifter) I ALT INDTÆGTER Refusioner / Indtægtsdækket virksomhed I ALT INDTÆGTER Regnskab 2011 Regnskab Regnskab 2.378.200 2010 2011 2.354.295 2.378.200 679.150 711.650 237.313 244.670 679.150 498.089 537.961 237.313 192.000 144.000 498.089 0 192.000 197.1530 206.504 0 62.340 70.060 197.153 4.244.245 62.340 4.269.140 UDGIFTERI ALT INDTÆGTER UDGIFTER Renter Renter UDGIFTER Lønninger Lønninger Renter Eksterne konsulenter erhvervsservice Markedsføring, Lønninger Markedsføring,tilflytterservice tilflytterserviceogoginformation information Administrative udgifter Eksterne konsulenter erhvervsservice Administrative udgifter Udgifter og Markedsføring, tilflytterservice og information Udgiftertiltillokaler lokaler oginventer vedligeholdelse Administrative udgifter IIALT ALTUDGIFTER UDGIFTER Udgifter til lokaler og vedligeholdelse 4.244.245 I ALT UDGIFTER RESULTAT RESULTAT Egenkapital Egenkapitalved vedudgangen udgangenafafåret året RESULTAT Egenkapital ved udgangen af året Regnskab 2012 Regnskab Regnskab 3.373.706 2011 2012 2.378.200 3.373.706 679.150 679.150 241.585 237.313 679.150 180.735 498.089 241.585 148.500 192.000 180.735 0 148.500 310.9000 197.153 0 111.800 62.340 310.900 5.046.376 111.800 4.244.245 5.459.543 Regnskab 2014 Budget Regnskab 3.752.666 2013 2014 3.720.000 3.752.666 639.084 617.179 0 245.000 639.084 0 0 257.150 250.000 0 18.898 250.000 257.150 433.388 757.000 18.898 719 200.000 433.388 5.101.905 719 6.039.179 Budget 2015 Budget 3.250.000 2015 1.500.000 3.250.000 597.575 1.500.000 597.575 300.000 300.000 15.000 15.000 5.662.575 5.101.905 5.662.575 47.217 2.482 2.894.024 2.823.057 47.217 2.894.024 00 710.953 588.389 765.468 0 654.595 128.254 47.217 3.090.971 2.894.024 128.254 3.090.971 572.1570 588.389 820.993 654.595 572.157 466.734 163.222 128.254 3.652.954 3.090.971 163.222 572.157 3.652.954 962.405 820.993 471.500 466.734 962.405 354.508 181.937 75.000 3.180.593 3.958.701 181.937 850.000 3.180.593 839.350 886.429 459.971 255.000 839.350 407.412 588.389 4.301.960 4.184.225 654.595 820.993 4.184.225 5.079.109 466.734 471.500 5.079.109 5.604.589 354.508 459.971 6.025.130 5.069.263 407.412 25.000 3.648.036 25.000 905.000 3.648.036 300.000 905.000 555.000 300.000 225.000 555.000 5.658.036 225.000 4.184.225 -32.820 60.020 405.044 465.064 60.020 5.079.109 60.020 -32.733 5.604.589 -32.833 -145.046 5.069.263 14.049 32.642 5.658.036 4.539 465.064 432.331 -32.733 432.231 287.285 -145.046 446.280 319.927 32.642 324.466 4.539 432.331 287.285 319.927 324.466 465.064 5.046.376 Regnskab 2013 Regnskab Regnskab 3.768.834 2012 2013 3.373.706 3.768.834 683.348 679.150 245.450 241.585 683.348 0 180.735 245.450 205.450 148.500 0 51.286 205.450 405.5350 310.900 51.286 99.640 111.700 405.535 5.459.543 99.640 5.046.276 TAK I 2014 bidrog 63 bornholmske virksomheder kontant til, at der blev endnu mere lokal erhvervsservice Baltic Sea Glass BECH-HANSEN & STUDSGAARD b b f Bornholms Plastværft Brdr. Madsen Motor ApS Nexø Tæpper og Vinyl Tejn smedeforretning TEJN TRAWL OG NET Business Center Bornholm er indgangsportalen til medvirke til at skabe vækst i det bornholmske er- virksomhedsvejledning og lokal erhvervsservice. De hvervsliv - til størst mulig gavn for hele det bornholm- bornholmske virksomheder har således adgang til ske samfund. Dette gøres blandt andet ved at styrke lokale konsulenter, der yder kompetent vejledning og de bornholmske virksomheder, så de er kvalificerede sparring til både ledere og medarbejdere. Målet er at til at klare både nutidens og fremtidens udfordringer. Business Center Bornholm Landemærket 26, 3700 Rønne, telefon 56 95 73 00, www.bornholm.biz
© Copyright 2024