Gør op med unoder- ne i dansk ledelse
#08 Online magasin Årgang 25 Gør op med unoderne i dansk ledelse Undersøgelsens resultater peger på, at VL-medlemmernes største ledelsesmæssige udfordringer bl.a. skal findes inden for personaleansvar og evnen til at rekruttere og udvikle talenter og evnen til at skabe en innovationskultur og et læringsmiljø Læs side 3 Til indhold 29. april 2015 Human Resources INDHOLD side 02 Danske ledere har svært ved personale og innovation . . . . . . . . . . . . . 3 Ti tips til at give bedre præsentationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Skub aben af din skulder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Nyt fra styrelser og ministerier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Nyt fra dk og internationalt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 DANSK HR webinar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Til indhold 29. april. 2015, Årgang 25 Human Resources Danske ledere har svært ved personale og innovation side 03 Over 550 danske topledere har deltaget i en undersøgelse, der tager temperaturen på dansk ledelse anno 2015. . Af Christian Hørdum Andersen, Hansen Agenda LEDEREVNER – Undersøgelsens resultater peger på, at VLmedlemmernes største ledelsesmæssige udfordringer bl.a. skal findes inden for personaleansvar og evnen til at rekruttere og udvikle talenter og evnen til at skabe en innovationskultur og et læringsmiljø. Undersøgelsen er lavet i anledning af VL’s 50-årsjubilæum og har professorerne fra Copenhagen Business School Flemming Poulfelt og Henrik Holt Larsen som ankermænd. ”Hvis danske topledere skal klare morgendagens udfordringer, så er der én faktor, som de selv er 100 procent herre over. Det er, hvordan de praktiserer ledelse i dagligdagen. Væk er muligheden for at læne sig op af, hvad ”de andre” skal gøre, og tilbage er, hvad de danske ledere selv kan gøre i forhold til innovation, vækst og forbedrede konkurrenceevner”, siger formand for projektgruppen bag VL-Døgnet Alfred Josefsen. Men er danske ledere klar til at gøre op med unoderne i dansk ledelse? Er danske ledere klar til at gøre en dyd ud af dyderne i danske ledelse og bruge sig selv bedre og dermed skabe bedre resultater? Forskerne: Markant undersøgelse i nyere tid Flemming Poulfelt, professor fra Institut fra Ledelse, Politik og Filosofi, CBS: ”Undersøgelsen er markant i nyere tid, da respondenterne omfatter ledere, som sidder på tungt og centralt placerede poster i erhvervslivet og den offentlige sektor. Et overraskende, og desværre et lidt trist resultat af undersøgelsen er, at evnen til at skabe en innovationskultur og et læringsmiljø ikke er mere fremtrædende. Det er bekymrende, når der tænkes på, hvad det er, som skal sikre konkurrenceevnen fremadrettet”. Henrik Holt Larsen, professor fra Institut for Organisation, CBS: ”Det er svært for lederne at gøre vision, mission og strategi til fælleseje, de skaber ikke accept og følgeskab, kommunikationen halter, de udnytter ikke kritik, spændinger og konflikter konstruktivt osv. Med andre ord: De taber bagvognen i bestræbelserne på at drive virksomheden fremad. Det er jo glimrende at gå forrest, men hvis man ikke følges af resten af organisationen, er det Fortsættes Til indhold 29. april, 2015, Årgang 25 Human Resources side Fortsættelse forgæves”. ”Lederne er også noget dårligere til at lede menneskelige ressourcer (personaleledelse, tiltrække og udvikle de rette mennesker). Dette er problematisk i en videnøkonomi, hvor den strategiske konkurrencefordel knytter sig til de menneskelige ressourcer. I øvrigt ligger Danmark meget højt mht. at lægge personaleansvaret ud i linjen (til den enkelte chef). Så er det jo katastrofalt, hvis de ikke kan eller vil løfte opgaven”. 1: Kampen om talenterne Ledelse og udvikling af talenter er den højest prioriterede HRopgave i øjeblikket. Det giver en strategisk konkurrencefordel at have de bedste hoveder - især i en videnvirksomhed, hvor det er kvaliteten af de menneskelige ressourcer, snarere end maskiner, der slår konkurrenterne af banen. På den baggrund er det uhyggeligt, at lederne ikke er bedre til - eller prioriterer at finde, fastholde og udvikle de bedste talenter. Tilmed er området fyldt med dilemmaer: Skal man fortælle folk, at de betragtes som talenter - og dermed skabe forventninger, som måske ikke kan indfries - eller netop IKKE fortælle talenterne det - og dermed øge risikoen for at miste dem? Hvorfor er lederne/virksomhederne ikke bedre til at vinde krigen om talenterne? 04 2: At gøre det umulige muligt Danske virksomheder er kendetegnet ved, at ansvaret for de menneskelige ressourcer i høj grad lægges ud dér, hvor de menneskelige ressourcer er, dvs. ud i de enkelte afdelinger. Dermed får den enkelte leder et stort personaleansvar. Som en engelsk forsker har sagt: ”Hvis HRM skal tages alvorligt, skal det fjernes fra HR-afdelingen.” Altså: uanset om man er produktions- eller salgschef i en virksomhed, butikschef i et supermarked, skoleleder, kontorchef i et ministerium eller filialchef i en bank, har man et stort personaleansvar. Det indebærer imidlertid, at man lægger personaleansvaret i hænderne på nogle ledere, der både er uddannet til, har som opgave og brænder for noget helt andet, nemlig salg, produktion, behandling af patienter på et sygehus, ledelse af en folkeskole osv. Undersøgelsen viser, at lederne ikke er gode nok til at udøve personaleledelse. At sikre topkompetente og engagerede medarbejdere bør derfor gives topprioritet. Til indhold 29. april, 2015, Årgang 25 Human Resources side Ti tips til at give bedre præsentationer 05 Konkurrencen om andres opmærksomhed har aldrig været mere intens end i dag. Det betyder, at du skal være klar til at levere noget fængende, når det er din tur til at præsentere et emne. Af Isa Lindbæk, kommunikationskonsulent PRÆSENTATION – Vil du blive bedre til at lave gode præsentationer, så kommer her ti gode tips. Konkurrencen om andres opmærksomhed har aldrig været mere intens end i dag. Det betyder, at du skal være klar til at levere noget fængende, når det er din tur til at præsentere et emne. Ellers taber du hurtigt dine tilhøreres opmærksomhed, og deres smartphones listes op af tasken. Omvendt giver din præsentation dig en enestående mulighed for at få dit budskab igennem, hvis du altså er klar til at gribe øjeblikket, siger den anerkendte underviser i stemme og formidling, Dorte Koch. Her giver hun dig 10 tips til bedre præsentationer: 1. Glem ikke dit mål med præsentationen Hvad er dit mål med at holde præsentationen? Hvad er det, du gerne vil have, at tilhørerne går hjem med? Brug dit mål som kompas, når du planlægger og leverer præsentationen, så du ikke kommer for langt væk fra dit budskab eller fortaber dig i detaljer. 2. Dræb ikke tilhørerne med en tsunami af slides ”Jeg har taget 104 slides med til mit foredrag på 45 minutter”. Vi ved det godt alle sammen, men vi glemmer det alligevel, når vi forbereder os. Præsentationen bliver bygget op omkring dine slides, og din forberedelse kommer derfor til at handle om indhold i stedet for budskabet. Slides skal KUN med, hvis de understøtter dit budskab. Ikke som dine noter og indholdskrykke. 3. Hav styr på, hvem dit publikum er Hvorfor er tilhørerne til stede? Hvad er det, de får ud af din præsentation? Og hvordan når du dem bedst? Hvis de er fagfolk, er der måske elementer, du ikke behøver at forklare. Men hvis de kender meget lidt til emnet, bør du muligvis forklare mere. 4. Brug ikke slides som ENESTE forberedelse Det er en klassisk fejl at bruge slides som eneste forberedelse. Dine slides kommer hurtigt til at fungere som et manuFortsættes Til indhold 29. april, 2015, Årgang 25 Human Resources side Fortsættelse skript, du læser op af. Og resultatet er desværre, at du mister nærvær og bliver monoton at høre på. Du kommer også til at tale for hurtigt og glemmer at holde pauser i talestrømmen, for det gør man ofte, når man læser op. Brug i stedet stikord. 5. Overforbered dig ikke En anden klassisk fejl er overforberedelse. Vi vil gerne gøre det så godt som muligt, og for nogle betyder det, at de nærmest lærer præsentationen udenad.Men det går galt, for du får fokus på manuskriftet inde i hovedet, og du kommer til at bruge skriftsproget fra manuskriptet. Dermed mister du det naturlige talesprog og kommer til at virke stiv. Du kan lære en kort indledning udenad, men ikke mere. Du skal vide, hvad du vil sige, men ikke hvordan! Det gør præsentationen levende. 6. Hav fokus på dit budskab. Ikke dig selv Hvis du bliver for optaget af, hvordan tilhørerne ser dig, og om du gør en god figur, kan du nemt komme til at glemme budskabet. Tænk på, at tilhørerne er der for at høre dit budskab, ikke for at vurdere dig. 7. Pust nervøsiteten ud Mange af os har hørt, at vi ”bare” skal tage en dyb indånding. Men det kan faktisk ikke lade sig gøre, hvis man er rigtig nervøs. Du er nemlig så anspændt, at det er umuligt. Derfor skal 06 du i stedet fokusere på at puste ud. Pust al luften ud, og nu er du pludselig klar til at ånde ind, og så er du i en god cirkel. 8. Gå ikke i panik, hvis du mister tråden Der er nok få tidspunkter, hvor tre sekunder kan føles som tre minutter, som når du mister tråden og ikke kan huske, hvad du var ved at sige. Tag det roligt. Pust ud, og sig eventuelt: ”Hvor kom jeg fra?”. Tråden skal nok komme igen. 9. Hav styr på kropssproget Du har måske oplevet typen, der traver rundt under en præsentation for at virke dynamisk, men i virkeligheden er det temmelig forstyrrende for budskabet. Samtidig er det ikke et rart fokus for tilhørerne at se på hektiske bevægelser. Du kan sagtens gå fra et sted til et andet, men stop så op og bliv et stykke tid som et roligt tog, der bevæger sig fra station til station. Der er heller ikke noget galt med at stå stille, så længe du har fokus på budskabet. 10. Vær modig Det er måske nemt at sige, men det gør din præsentation meget bedre, hvis du kender dit mål og tør tale fra hjertet. Giv lidt af dig selv, og læg følelser i dine pointer. Kilde: Mannaz Til indhold 29. april, 2015, Årgang 25 Human Resources side Skub aben af din skulder 07 Bruger du hele dagen på at tage hånd om dine medarbejderes opgaver? Hvis du som leder kan nikke genkendende til, at du løber tør for tid, mens dine medarbejdere løber tør for opgaver, så lider du under en af de fundamentale udfordringer med uddelegering. Af Pernille Hjorth, Lederweb ANSVAR – Få her fem råd om, hvordan du slipper af med aben på din skulder. Aber er ansvar, der skifter ejermand. Forestil dig, at en af dine medarbejdere indhenter dig ved kaffemaskinen og siger: ”Vi har et problem med denne opgave, har du to minutter?”. Det er ikke altid muligt for dig at vurdere problemet og træffe en beslutning på to minutter, så dit svar bliver, at du ser på det og vender tilbage. Scenariet, som næppe er usædvanligt for de fleste ledere, har en faldgruppe. For i det sekund du påtager dig ansvaret for at se på din medarbejders problem, er det dig, der arbejder for din medarbejder. Uden at tænke over det har du tilladt aben at hoppe fra din medarbejders skulder over på din. Led aberne Aben er ansvar eller opgaver, der skifter ejermand. Derfor skal du lære, hvordan ’aberne’ skal håndteres – i fagsprog kaldet ’monkey management’. Ifølge Oncken og Wass, der satte monkey management på dagsordenen i 1974, er dit mål som leder at minimere og til tider eliminere den tid, du bruger på at løse dine medarbejderes opgaver og i stedet bruge din tid på at arbejde med dine opgaver. Ud over at du frigør tid til at gøre dit eget arbejde, så har uddelegering også den fordel, at når du opfordrer dine medarbejdere til selv at tage sig af egne aber, opnår medarbejderne også nye kompetencer. Det er mere tidskrævende i begyndelsen, end hvis du selv håndterer problemerne, men du vinder på den lange bane. Lederes tid kan opdeles i tre kategorier 1) Chefdisponeret tid: bruger du på at opnå de resultater, din chef kræver. 2) Systemdisponeret tid: går med at hjælpe og støtte lederkollegaer, hvis de beder om det. 3) Selvdisponeret tid: bruger du på at arbejde med dine opgaver, men en del af den selvdisponerede tid skal du også bruge på at tage dig af medarbejdernes opgaver. Fortsættes Til indhold 29. april, 2015, Årgang 25 Human Resources side Fortsættelse Brug abereglerne Oncken og Wass er kommet frem til fem regler, om hvordan du skal håndtere aber dvs. opgaver der skal forblive dine medarbejderes ansvar: 1) Aber skal fodres eller skydes. Du skal løbende hjælpe dine medarbejdere, når de har brug for det, så opgaven ikke bliver tabt på gulvet, eller også skal du skyde opgaven ned. Bestanden af aber skal holdes nede på et niveau, du har tid til at fodre. Du skal nødig bruge mere end 10-15 minutter på ’at fodre’ en abe. 08 for, at dine udmeldinger aldrig er vage. Ellers risikerer du, at aben slår sig ned på din skulder. Tilbage står rådet, der er udgangspunkt for de fem punkter: 5) Få kontrol over timingen og indholdet af det, du laver. Når du lærer, hvordan du bedst håndterer aber, vil du holde op med at se dine medarbejdere som kilden til dine problemer og i stedet se dem som drivkraften for din organisation. Kilde Lederweb 2) Aber bør kun fodres efter aftale. Du bør ikke hovedløst jagte sultne aber og fodre dem efter bedste evne. Du skal lade dine medarbejdere komme til dig med udfordringen efter aftale. 3) Aber skal fodres ansigt til ansigt. Dokumentation kan være nødvendig, men må ikke forekomme under selve ’fodringen’. Med andre ord skal problemerne tages ansigt til ansigt eller over telefon og aldrig på mail. 4) Enhver abe bør have næste fodring fastsat. Du bør altid aftale med din medarbejder, hvornår I skal se på udfordringen igen og blive enige om en løsning. Du skal sørge 7 råd om bedre uddelegering Afklar, hvad der skal uddelegeres. Find den rette at uddelegere til. Giv medarbejderen den fornødne beslutningskompetence. Præcisér målet, og sæt en deadline. Beskriv de resultater, du forventer, men ikke metoden. Spørg løbende, hvordan det står til. Giv feedback. Til indhold 29. april, 2015, Årgang 25 Human Resources NYT FRA STYRELSER OG MINISTERIER side 09 Uddannelse til ledige betaler sig BESKÆFTIGELSESMINISTERIET - Uddannelse betaler sig som bekendt, og Beskæftigelsesministeriets analyse underbygger også, at ufaglærte ledige, der investerer i år på skolebænken, får afkast i form af højere løn og bedre jobmuligheder. Beskæftigelsesministeriet har med data for en 17-årig periode defineret en ”indsatsgruppe” med personer, der går fra ledighed til det ordinære uddannelsessystem, og sammenlignet den efterfølgende beskæftigelse og løn for de personer - med ledige personer, der ligner ”indsatsgruppen” meget, men som ikke starter på en uddannelse. Analysen viser, at kontanthjælpsmodtagere opnår en positiv beskæftigelseseffekt 8 år efter, de startede på den erhvervskompetencegivende uddannelse. For dagpengemodtagere indtræder den samlede positive beskæftigelseseffekt 19 år efter uddannelsesstart. LÆS MERE PÅ WWW Seniorer risikerer langtidsledighed BESKÆFTIGELSESMINISTERIET - Under finanskrisen ramte arbejdsløsheden hårdt, men det var ikke blandt seniorer ledighedskøen voksede mest. Sammenlignet med andre aldersgruppe, har seniorer langt fra den højeste ledighed, men måler man ledighedens længde, er seniorer markant mere langtidsledige. Hvis en person over 50 år bliver ledig, så stiger risikoen for langtidsledighed. Seniorer har i forhold til yngre ledige sværere ved at få arbejde igen, hvis de først er blevet ledige. Andelen af langtidsledige seniorer er mellem 4 og 15 procentpoint højere end blandt øvrige ledige, og i gennemsnit er seniorer 9 procentpoint mere langtidsledige end andre. Langtidsledigheden begyndte at stige i 2009 – året efter krisens begyndelse – og både seniorer og yngre ledige blev ramt nogenlunde lige hårdt frem til foråret 2010. Herefter begynder der at komme en større andel af langtidsledige seniorer. LÆS MERE PÅ WWW Nye samarbejdsaftaler om social dumping BESKÆFTIGELSESMINISTERIET - Danmark har indgået nye samarbejdsaftaler med Letland og Litauen om at bekæmpe social dumping. Myndighederne i Danmark, Letland og Litauen skal fremover arbejde tættere sammen for at forhindre social dumping, når lettere og litauere kommer til Danmark for at arbejde. Det er resultatet af to nye samarbejdsaftaler, som beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen har indgået med sine kollegaer i Letland og Litauen den 21. april 2015. Aftalen bidrager til at sikre, at lettiske og litauiske virksomheder skal være etableret i hjemlandet, hvis de skal have udstationerede medarbejdere Fortsættes Til indhold 29. april, 2015, Årgang 25 Human Resources Fortsættelse side 10 i Danmark. Derudover styrkes landenes udveksling af informationer og samarbejde om håndhævelsesdirektivet. I forrige uge indgik regeringen også en samarbejdsaftale med Polen, som er det land, der har flest udstationerede medarbejdere i Danmark, og ministeren er klar til også at udvide aftalerne til andre østlande. Aftalerne bliver evalueret om et år for at se, om det er nødvendigt med nye samarbejdsområder. LÆS MERE PÅ WWW Pædagogisk inspiration til erhvervsrettet voksenuddannelse UNDERVISNINGSMINISTERIET - Nyt inspirationshæfte og eksempelsamling samler viden om, hvad der fremmer god voksenundervisning. Voksne deltagere på arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne har relevant viden og erfaringer fra tidligere, som der skal tages højde for ved tilrettelæggelsen af undervisningen. Dertil kommer, at voksenundervisningen foregår i en bestemt kontekst i et samspil med deltagernes dagligdag, ofte i forhold til en arbejdssituation. Det er derfor vigtigt, at underviserne anvender en pædagogik og didaktik tilpasset voksne ved tilrettelæggelsen af de erhvervsrettede voksenuddannelser. Et nyt inspirationshæfte, ”Pædagogiske perspektiver på erhvervsrettet voksenuddannelse,” (pdf) og en tilhørende eksempelsamling (pdf) samler nu viden om, hvad der fremmer god voksenundervisning. LÆS MERE PÅ WWW Danmark hjemtager EU-projekter for over en milliard kroner UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET - Danske interessenter har hjemtaget godt 1,1 milliard danske kroner fra EU’s Horizon 2020 program. Det kommer Danmark til gavn i form af næsten 300 forsknings- og innovationsprojekter. Dansk forskning og innovation har det sidste års tid fået en vitaminindsprøjtning, der kan være med til at løse de store samfundsudfordringer og skabe vækst i Danmark og Europa. I det første år af forsknings- og innovationsprogrammet Horizon 2020s levetid har danske virksomheder, forskere og offentlige myndigheder hjemtaget over 1,1 milliard kroner - eller næsten 300 forsknings- og innovationsprojekter. Det svarer til 2,3 procent af det samlede budget. Regeringen har som målsætning at hjemtage 2,5 procent af midlerne i den samlede programperiode fra 2014-2020. Den har allerede taget initiativ til, at der i 2015 anvendes 30 millioner kroner til at styrke det danske hjemtag, særligt i forhold til de store forsknings-, innovations- og uddannelsespartnerskaber, de såkaldte Knowledge and Innovation Communities (KICs). LÆS MERE PÅ WWW Til Til indhold indhold 29. april, 2015, Årgang 25 29. april, 2015, Årgang 25 Human Resources side Fortsættelse 11 Unge fra udsatte boligområder skal hjælpes i fritidsjob BESKÆFTIGELSESMINISTERIET- Kommuner, private aktører og foreninger kan søge om tilskud til at ansætte fritidsjobambassadører, der kan hjælpe unge fra udsatte boligområder med at finde et fritidsjob. Med satspuljeaftalen for 2015 blev der afsat i alt 20 millioner kroner over fire år til en pulje om fritidsjobambassadører til unge, der bor i udsatte boligområder. Kommuner, private aktører, foreninger og andre kan nu søge om tilskud fra puljen til at ansætte fritidsjobambassadører, der kan styrke fritidsjobindsatsen i udsatte boligområder. Baggrunden er, at unge, der har haft et fritidsjob, ofte er mere motiveret for at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. Fritidsjob kan dermed være med til at give et løft til unge i udsatte boligområder og bidrage til, at de får en uddannelse og bryder den sociale arv. Målgruppen er unge under 18 år fra særligt udsatte boligområder, der mangler netværk og som kommer fra en familie, der har svært ved at give den unge den nødvendige støtte og vejledning i forhold til uddannelses- og erhvervsvalg. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering administrerer puljen, og ansøgninger skal sendes til styrelsen inden den 28. maj 2015. LÆS MERE PÅ WWW Fra viden til bedre ledelse Med en adgang til Leading Capacity får ledere og HR-ansvarlige den teoretiske og praktiske viden og de rette værktøjer til dette arbejde. Prø 14 d v a GRA ge TIS Læs mere på www.leadingcapacity.dk Til indhold Human Resources NYT FRA DK OG INTERNATIONALT side 12 Kan du lede opad? Succesfulde ledere mestrer kunsten at lede opad i deres organisation. Det gælder alle niveauer. Lederens evne til at varetage sine interesser og skabe resultater hænger sammen med hans evne til at kommunikere og påvirke opad. Det er den evne, der skaffer lederen ressourcer, opbakning og frihed til at lede. Her er fem trin til, hvordan du leder opad. En leder, der ikke er i stand til at forsvare og udbygge sit ledelsesrum, ender let som ekspeditionskontor for andres beslutninger. Det er ødelæggende både for lederen selv og hans medarbejdere. Beslutninger, som blot ekspederes videre nedad, holder hurtigere op med at give mening og de handlekraftige medarbejdere begynder måske at bypasse lederen opad i systemet. Dermed opstår der forvirring om beslutningsgange. Kan man ikke lede opad, bliver det altså også vanskeligt at lede nedad. Kilde: Lederweb - Af Anders Stahlschmidt, Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation LÆS MERE PÅ WWW Kvinder langt foran mænd i ræs om uddannelser i EU Kun i Tyskland er der i EU flere mænd end kvinder, der tager en videregående uddannelse. Kun i Bulgarien er der flere piger end drenge, der dropper tidligt ud af skoler – Stadig strukturelle problemer i Italien og Tyskland De unge mænd i EU er helt tabt bag de yngre mænd i kapløbet om de uddannelser, der med størst sandsynlighed giver sikre job. Mens 42,3 procent af de 30-34-årige kvinder i EU havde en videregående uddannelse bag sig i 2014, var det kun 33,6 procent af mændene. I Litauen havde endog 62,7 procent af kvinderne en videregående uddannelse, på Cypern 58,2 procent og i Sverige 57,9 procent, mens det kun var 18,8 procent af de italienske mænd i den aldersgruppe og 22,9 procent af mændene i Rumænien. Kun i Tyskland var der flere unge mænd end kvinder, der havde taget en videregående uddannelse. Det gjaldt dog for blot 32,0 procent af de 30-34-årige tyske mænd mod kun 30,8 procent af kvinderne. Kilde: Fagligt EU LÆS MERE PÅ WWW 94 procent: diplomuddannelser gør os mere professionelle University College Sjælland har spurgt deltagere i diplomuddannelserne om resultatet af deres uddannelsesvalg – et år efter at uddannelsen er afsluttet. 94 procent oplyser, at efteruddannelsen har gjort dem mere kvalificeret i arbejdet, og over halvdelen har fået nye arbejdsområder. Når man tager en diplomuddannelse med 1-2 års hårdt arbejde med studier og opgaveskrivning, så er det vigtigt, at man får et godt udbytte. Og det får man bestemt. Det viser en helt ny dimittendundersøgelse, som University College Sjælland har foretaget ultimo 2014 for dimittender, der afsluttede deres uddannelse i 2013. Uddannelsen har dermed Til indhold 29. april, 2015, Årgang 25 Human Resources Fortsættelse side 13 kunnet følge effekten af uddannelsen et år efter afslutningen. Det mest bemærkelsesværdige ved undersøgelsen er først og fremmest, at hele 94 procent selv mener, at diplomuddannelsen har gjort dem mere kvalificerede til deres arbejde. Kilde: University College Sjælland LÆS MERE PÅ WWW Ny guide til den digitale fremtid Online læring, gamification, Flipped Classroom og MOOCs. Digitale værktøjer har indtaget uddannelsesverdenen og er kommet for at blive. Ny guide fra DEA giver ti gode råd til ledere og undervisere på videregående uddannelser, som gerne vil styrke uddannelseskvaliteten gennem brug af digitale læringsteknologier. Digitale teknologier er ikke et nyt fænomen – der er i årtier arbejdet på at integrere digitale teknologier i undervisningssammenhænge på de videregående uddannelsesinstitutioner. Men de seneste års udvikling, hvor teknologierne er vokset i antal og kompleksitet, har gjort det endnu mere aktuelt for institutionsledere og undervisere at forholde sig til digitale læringsteknologier. Derfor samlede DEA i efteråret 25 passionerede mennesker fra spændfeltet mellem de videregående uddannelser og digitale læringsteknologier for at diskutere, hvordan brugen af digitale læringsteknologier bedst kan bidrage til læring og til at løfte uddannelseskvaliteten på vores uddannelsesinstitutioner. Kilde DEA LÆS MERE PÅ WWW Er du leder eller bare chef? Det er muligt, at du har en cheftitel på visitkortet. Men du er ikke en ægte leder, før medarbejderne beslutter sig for at følge dig. Urmennesket i os er nemlig bygget til at følge den leder, som vi selv har valgt, og som det giver mening for os at følge. Lars Hansen er Programme Director hos Mannaz og meget optaget af ledelse og følgeskab, som han ser som nøglen til at få ledelsesmæssig succes. ”Som leder skal du have en berettigelse. Du skal kunne skabe værdi. Ellers giver det ikke mening for medarbejderne at følge dig, uanset om du er sympatisk og har kvalifikationerne i orden på papiret”, fortæller Lars. En stor udfordring i den forbindelse er, ifølge Lars Hansen, at lederen er udpeget af personer, som er over lederen i hierarkiet, men skal følges af medarbejdere, som er under lederen i hierarkiet og ikke selv har valgt lederen. Af Isa Lindbæk, kommunikationskonsulent Kilde: Mannaz LÆS MERE PÅ WWW Til indhold 29. april, 2015, Årgang 25 Næste nummer: 12. maj 2015 Human Resources udgives af Brunbjergvej 10A 8240 Risskov 86216111 www.danskhr.dk Ansvarshavende: Chairman, Kim Staack Nielsen [email protected] Artikler og indhold: Editor Vivi Bay [email protected] Annoncer: Se formater, priser mv. på www.humanresources.dk eller kontakt DANSK HR Økonomi og abonnement: Financial Controller Irene Knudsen [email protected] Gengivelse, kopiering og videresendelse kun efter aftale med udgiver DANSK HRs Webinarer i 2015 Kære abonnent af Onlinemagasinet Human Resources Som tidligere gennemfører vi også i 2015 HR-webinarer. Det er gratis som abonnent på Onlinemagasinet Human Resources at deltage. - Torsdag den 07. maj - Strategic HRM: In Search of Performance - Professor Ph. d. Dana Minbaeva - Onsdag den 20. maj - Lederevaluering - Cand. Psych. Stephanie Bäckström, LEAD Ledelsesevaluering - Torsdag den 17. sept. - Afgrænsningen af sygdom og handicap - Tina Brøgger Sørensen, og Kromann Reumert - Onsdag den 18. nov. - Generationsledelse - Søren Schultz Hansen forsker i digitale indfødte og ledelsen af dem Alle webinarer afholdes fra kl. 14:00 til 14:30 - Du kan se webinarerne ved at klikke på link. Vi kobler dig op på webinaret på det angivne tidspunkt, hvor du vil blive godkendt som deltager, efter du har downloadet adgangsfilen. Vi glæder os til se dig til webinarerne her i 2015 Abonnement Abonnement på Human Resources kan bestilles på www.humanresources.dk. Et helårsabonnement, som er cirka 20 udgivelser, koster kr. 2.190 ekskl. moms. Et halvårsabonnement koster kr. 1.290 ekskl. moms. Se tidligere udgaver af magasinet på www.humanresources.dk ISSN 0905-4448 Til indhold
© Copyright 2024