lærervejledning - hvem bestemmer?

HVEM
BESTEMMER?
Undervisningsmateriale om
trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
INDHOLD
Indledning.......................................................................................................................................................................................................................04
Hvorfor dette undervisningsmateriale?...................................................................................................................................05
Didaktiske overvejelser.................................................................................................................................................................................06
Dilemmaer som metode til dialog og refleksion...........................................................................................................................................06
Debatværktøjer til styring af dialogen.................................................................................................................................................................06
KvikStem som digital opsamling...............................................................................................................................................................................06
Udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål for samfundsfag og dansk....................................................................................................07
Sådan foregår undervisningen..............................................................................................................................................................08
Sådan kan du introducere til undervisningen..................................................................................................................................................08
Dilemmafilm – sådan bruger du dem..................................................................................................................................................................08
Debatværktøjer – sådan bruger du dem...........................................................................................................................................................10
KvikStem – sådan bruger du det.............................................................................................................................................................................14
Baggrundsviden.......................................................................................................................................................................................................16
Hvor udbredt er social kontrol?..............................................................................................................................................................................16
Børns rettigheder.............................................................................................................................................................................................................16
Råd og vejledning til dig som lærer........................................................................................................................................................................17
Vejledning og hjælp til unge........................................................................................................................................................................................18
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
3
INDLEDNING
Dette undervisningsmateriale henvender sig til dig, der
underviser i dansk eller samfundsfag på 7.-10. klassetrin.
● Har du oplevet, at elever ikke må være sammen med
deres klassekammerater efter skoletid?
● Har du oplevet, at elever ikke må komme
med på hyttetur?
● Har du haft mistanke om, at elever lyver og
lever et dobbeltliv?
● Har du haft elever, der udviser tegn på
mistrivsel, koncentrationsbesvær eller stress?
Hvis ja, kan det være fordi, de er udsat for social kontrol
af familien eller venner.
»Hvem bestemmer« er et undervisningsmateriale, der
sætter fokus på det at skabe sit eget liv, løsrive sig fra sine
forældre og stadig bevare et godt forhold til dem. Det tager nogle af de dilemmaer op, som kan føre til mistrivsel.
Materialet består af følgende elementer:
1
Denne lærervejledning
Denne lærervejledning beskriver, hvordan du kan gennemføre undervisning om social kontrol. Vejledningen indeholder fem debatværktøjer – fem forskellige metoder
til at debattere temaer inden for trivsel og mistrivsel i
relation til social kontrol.
2
Fire dilemmafilm
Undervisningsmaterialet »Hvem bestemmer« er bygget
op over fire dilemmafilm, der varer tre til fem minutter.
Hver film ender åbent og lægger op til debat. Filmene kan
downloades og afspilles på www.hvembestemmer.kk.dk
4
3
Printbare kort
Materialet indeholder printbare kort. De kan downloades fra www.hvembestemmer.kk.dk. Det er blanke sider
med undervisningsmaterialets visuelle udtryk. Kortene
kan bruges til de debatværktøjer, hvor eleverne skal skrive noget ned undervejs. Du kan også bruge kortene, hvis
du vil samle viden eller informationer og printe til eleverne.
4
KvikStem – online afstemningsmodul
Kvikstem er et onlinemodul, hvor eleverne ved at bruge
egne mobiltelefoner anonymt kan afgive synspunkter på et
dilemma. Elevernes samlede afstemning kan så vises på klasseværelsets smartboard eller lignende. Denne lærervejledning indeholder en manual til, hvordan du bruger KvikStem.
FAKTA OM
UNDERVISNINGSMATERIALET
• Målgruppen er elever i 7.-10. klasse
• Materialet er beregnet til brug i samfundsfag og
dansk
• Undervisningen kan gennemføres uden krav om,
at eleverne har forberedt sig inden
• Tidsforbruget for undervisningen er en dobbelttime for hvert dilemma
• Der er fire film og fem forskellige debatværktøjer,
og du kan tilrettelægge undervisningen alt efter,
hvor meget tid du har
• Hvert dilemma bliver præsenteret i en lille film
• Filmenes emner er udvalgt, så der er mulighed
for at tage en bred tilgang til emnet og gøre det
relevant for hele klassen
• Dilemmaerne udfoldes gennem dialogopgaver og
øvelser, der fremmer elevernes refleksion
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
HVORFOR DETTE
UNDERVISNINGSMATERIALE?
Mange unge oplever ikke at have mulighed for at styre
deres eget liv i tilstrækkelig grad. Det kan være familier
eller jævnaldrende, der blander sig uhensigtsmæssigt meget, og det kan have seriøse konsekvenser for den unges
trivsel, læring og fremtid. Det kan handle om tøjvalg, kærester, omgangskreds, kønsroller og værdier – det der er
blevet kaldt: social kontrol. I værste fald kan social kontrol
udmønte sig i vold eller trusler, traumatiserende brud
med familien eller stress ved at leve et dobbeltliv. Dette
undervisningsmateriale er målrettet de former for social
kontrol, som oftest forekommer i en skoleklasse – fx påklædning, uddannelsesvalg, venner og omgangskreds.
Det er svært at sige noget endegyldigt om udbredelsen af
social kontrol. Rapporter har påpeget, at hver fjerde eller
femte ung med etnisk minoritetsbaggrund er bange for, at
familien skal vælge en ægtefælle til dem imod deres vilje.
Social kontrol findes i mange varianter og grader – også
i familier med dansk baggrund, omend i mindre omfang.
Det gør det oplagt at bringe emnet op i undervisningen,
så eleverne får mulighed for at have en dialog om trivsel
i relation til, hvem der bestemmer og hvorfor – hvad enten de er enige eller ej.
Undervisningsmaterialet er tilrettelagt, så det er relevant
både for elever med dansk baggrund og elever med anden etnisk baggrund end dansk. Vi bevæger os i den lidt
blødere ende af social kontrol, hvor emnerne er mere
eller mindre relevante for alle.
inde i klasseværelset, hvor den enkelte elev kan være nervøs for, om andre elever sladrer om, hvad han eller hun
siger i debatten. Derfor er dette undervisningsmateriale
tilrettelagt, så eleverne kan deltage aktivt uden nødvendigvis at røbe egne erfaringer eller synspunkter.
Har du mistanke om, at nogle af dine elever er udsat
for social kontrol i form af trusler om tvangsægteskab,
genopdragelsesrejser eller fysisk og psykisk vold? Så kan
du – og eleverne – få rådgivning flere steder. Det kan du
læse mere om i afsnittet Baggrundsviden eller ved at følge
links i boksene her:
RÅDGIVNING TIL DIG SOM LÆRER:
Etnisk konsulentteam – www.etniskkonsulentteam.dk
Etnisk Ung – www.etniskung.dk
MÆRK – App om æresrelaterede konflikter
RÅDGIVNING TIL DINE ELEVER:
MÆRK – App om æresrelaterede konflikter
Etnisk Ung – www.etniskung.dk
Udenrigsministeriets globale vagtcenter – www.um.dk
Sabaah – www.sabaah.dk
Formålet med materialet er at bevidstgøre eleverne om,
hvilke dilemmaer social kontrol indeholder og give dem
mulighed for at reflektere over, hvordan de selv kan tage
stilling og reagere, hvis de udsættes for social kontrol.
Emnet er følsomt. Og kontrollen kan forekomme helt
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
5
DIDAKTISKE OVERVEJELSER
DILEMMAER SOM METODE TIL
DIALOG OG REFLEKSION
DEBATVÆRKTØJER TIL
STYRING AF DIALOGEN
Undervisningsmaterialet indeholder fire dilemmaer, der
tager fat på fire forskellige temaer: Kønsstereotyper, tøj,
kærester og uddannelsesvalg. Hvert tema rummer mulighed for en bredere tilgang til emnet social kontrol.
Til at styre debatten om de fire dilemmaer indeholder
undervisningsmaterialet fem værktøjer – fem forskellige
metoder – til brug i undervisningen. Alle værktøjer lægger op til aktiv interaktion og involvering fra elevernes
side. Og de lægger på hver sin måde op til, at eleverne
finder frem til egne standpunkter – hvad enten de vælger
at fremlægge dem eller ej.
Dilemmaerne præsenteres i fire film. Hver film har udgangspunkt i en situation, hvor en ung oplever social
kontrol. Alle fire film ender uforløst, og meningen er, at
eleverne selv skal reflektere over og diskutere filmenes
udgang ved at bruge et af de fem debatværktøjer.
Ved at bruge konkrete dilemmaer motiverer filmene eleverne til at skærpe deres opmærksomhed på egne og
andres holdninger, og det udvikler deres kompetencer til
at analysere et handlingsforløb og forskellige personers
reaktioner samt argumentere for egne synspunkter. Fordelen ved at præsentere dilemmaer, som eleverne skal
diskutere, er, at eleverne får mulighed for at forholde sig
til dilemmaet og evt. anvende egne erfaringer og viden
uden direkte at fortælle noget fra deres eget liv. Det vil
der ofte være elever, der ikke har lyst til. Samtidig er det
meningen, at eleverne erfarer, hvordan de selv kan reagere og argumentere, og hvilke handlemuligheder de har,
hvis de selv kommer i en lignende situation.
Der vil ikke altid være en enkel løsning på de dilemmaer,
der bliver præsenteret i filmene. Din rolle bliver at facilitere en god og åben debat, hvor et dilemma belyses
fra flere vinkler. Der skal være plads til forskellige elevers
holdninger, men du kan inddrage værdier og holdninger,
love og regler eller tanker om, hvad det vil sige at være en
god/mindre god ven og have et godt/mindre godt forhold
til sin familie.
KVIKSTEM SOM DIGITAL
OPSAMLING
Afstemningsmodulet KvikStem hører med til undervisningsmaterialet. KvikStem er en hjemmeside, hvor du
som lærer kan logge ind på et afstemningsmodul, hvor
der er oprettet en afstemning til hver dilemmafilm. Afstemningen indeholder et spørgsmål med fire forskellige
svarmuligheder, som eleverne skal stemme på fra deres
mobiltelefon.
Afstemningen på KvikStem er anonym, hvilket giver eleverne mulighed for at udtrykke deres personlige holdning
uden at være bange for konsekvenserne.
KvikStem løfter undervisningen ind i det digitale univers
og inddrager eleverne på en måde, de kender fra andre
6
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
sammenhænge fra programmer som X-Factor og Melodigrandprix. Alle typer mobiltelefoner kan bruges – bare
de kan sende en sms.
UDGANGSPUNKT I
»FORENKLEDE FÆLLES MÅL«
FOR SAMFUNDSFAG OG DANSK
Materialet egner sig til fagene samfundsfag og dansk i udskolingen.
de på tværs af kulturer og grænser. Herunder skal
de have opmærksomhed på høflighed, ironi, humor,
tabuer og autoritetsrelationer og diskutere fordomme og generaliseringer
»Hvem bestemmer?« træner eleverne i at argumentere
med henblik på at blive bedre til den demokratiske dialog
og debat i familierne og blandt venner. Eleverne trænes i
at kommunikere på tværs af kulturer og grænser og diskutere fordomme og generaliseringer.
I samfundsfag for 8.-9. klasse siger målene bl.a. om sociale
og kulturelle forhold:
● Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger
● Eleverne skal opnå en forståelse af, hvordan individer
i deres identitetsdannelse gennem socialiseringen påvirkes af, at de indgår i forskellige sociale og kulturelle
grupper og fællesskaber
»Hvem bestemmer?« motiverer eleverne til at tage stilling til og reflektere over deres handlemuligheder i forhold til sociale og kulturelle problemstillinger. Eleverne
får en bedre forståelse af, hvordan forskellige mennesker
påvirkes af de sociale og kulturelle grupper og fællesskaber, de indgår i.
I dansk for 7.-9. klasse står der bl.a.:
● Eleverne skal lære at argumentere og informere.
Undervisningen skal have fokus på, at eleverne skal
kunne analysere deres egen og andres kommunikation med henblik på at udvikle kompetence til
deltagelse i demokratisk dialog
● Eleverne skal lære at udvikle deres kommunikative
kompetencer gennem kommunikation og samarbej-
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
7
SÅDAN KAN DU INTRODUCERE
»HVEM BESTEMMER?«
Når du skal introducere eleverne til »Hvem bestemmer?«, kan du bruge følgende spørgsmål:
De fire temaer er:
●
●
●
●
●
●
●
●
Hvad vil det sige at have indflydelse på eget liv?
Hvad vil det sige at være teenager?
Hvordan får du en holdning til, hvad der er rimeligt?
Hvordan håndterer du, når du er uenig med dine
forældre om, hvem der bestemmer hvad?
Hvordan vil du gerne have, at dine
forældre passer på dig?
Hvordan bevarer du et godt forhold til
dine forældre?
Hvordan undgår du at blive påvirket af
venner og veninders fordømmelser?
Hvordan er du en god ven over for andre?
SÅDAN KAN DU BRUGE
DE FIRE DILEMMAFILM
1
Kønsstereotyper
– hvem bestemmer?
2
Tøj – hvem bestemmer?
3
Kærester – hvem bestemmer?
4
Uddannelse – hvem bestemmer?
Der er både bløde og hårde versioner af social kontrol
og trivselsproblematikker. Det er ikke sikkert, at du kan
styre debatten. Eleverne kan selv dreje den i retning af
forældre og opdragelse, af konventioner og lovgivning og
af religion og tradition, men det kan også være, at de har
svært ved at tale om emnet. Vi anbefaler, at du vælger et
tema ud fra dit kendskab til dine elever.
De fire film varer hver tre til fem minutter. Filmene tager
udgangspunkt i et dilemma, som afsluttes uforløst med
en konflikt. Som afslutning kommer der et efterspil med
korte statements fra nogle af de personer, der har deltaget i filmen. Her uddyber de kort deres holdninger, så
man kan få et lidt mere nuanceret indtryk af personen,
end den han/hun spiller i filmen.
Hvis du kender klassen, har du sandsynligvis en fornemmelse af, hvilke temaer de vil finde relevante. Er klassen
generelt åbenmundede, og taler de gerne om forelskelser og kærester, eller forestiller du dig, at det bliver svært
at få dem til at tale? Hvordan er sammensætningen af
elever i klassen? Hvilke problematikker kunne være mest
relevante for jer?
En film kan enten vises sammen med de uddybende statements i et træk, eller man kan vise filmen og så tage en
kort føler på klassens umiddelbare holdning til dilemmaet, før klassen ser efterspillet med de korte statements.
Ved at dele visningen op kan man få flere refleksionsled
ind i debatten om dilemmaet.
Uanset hvilket tema du vælger, og hvordan debatten forløber, har du spørgsmål og øvelser at støtte dig til i dette
undervisningsmateriale. Det afgørende er, at du forholder
dig åbent og tolerant uden at signalere, at social kontrol
er i orden. Nedenfor får du en række forslag til, hvordan
du kan lede og sætte liv i debatten.
8
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
Kønsstereotyper
– hvem bestemmer?
1
I film 1 har en dreng fået lavet hul i det ene øre og går nu
med en ørering, som han er meget glad for. Han har fået
lov af sine forældre, men hans venner synes umiddelbart
ikke, at øreringen er så sej. De kalder ham ’tøset.’
Når du har vist filmen og introduceret til det debatværktøj, du ønsker at bruge, sætter du klassen i gang med at
diskutere i grupper og arbejde med den stillede opgave.
Kører diskussionen af sig selv, kan du trække dig lidt tilbage og lade eleverne debattere selv. Oplever du til gengæld, at eleverne ikke kan komme i gang, kan du stille følgende spørgsmål, som kan åbne diskussionen eller hjælpe
eleverne på vej med at løse opgaven.
● Synes du, der er en grænse for det at
følge sin egen overbevisning?
● Hvordan passer I på hinanden som venner?
● Må du selv bestemme, hvad du synes er flot?
● Hvordan bliver du påvirket af venner og
veninders fordømmelser?
● Hvor går grænsen for, hvornår man passer
på hinanden som venner, og hvornår man
kontrollerer og mobber hinanden?
selv. Oplever du til gengæld, at eleverne ikke rigtig kan
komme i gang, kan du stille følgende spørgsmål, som kan
åbne diskussionen eller hjælpe eleverne på vej med at
løse opgaven.
● Hvordan passer I på hinanden som venner?
● Må du selv bestemme, hvad du synes er flot?
● Hvordan bliver du påvirket af venner og
veninders fordømmelser?
● Hvor går grænsen for, hvornår man passer på
hinanden som venner, og hvornår man kontrollerer
og mobber hinanden?
● Hvor synes du, grænsen går for, hvor lidt tøj eller
hvor stramt tøj man må have på, og i hvilke sammenhænge gælder de grænser?
● Hvad kan du have på i klassen? På stranden? Derhjemme på værelset med veninderne/vennerne?
• Hvis debatten indeholder religiøse argumenter,
kan du understrege, at det handler om selvstændighed og om, hvem der bestemmer. Alle religioner
kan – og bliver fortolket forskelligt.
• Du kan evt. inddrage artikel 14 i FN’s Børnekonvention, hvor det fremgår, at barnet har ret til tanke-,
samvittigheds- og religionsfrihed.
3
• Du kan inddrage artikel 14 i FN’s børnekonvention,
hvor det fremgår, at barnet har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed.
2
Tøj – hvem bestemmer?
I film 2 har en pige været på shopping med sin veninde
og har fået en ny bluse, som hun er meget glad for. Men
hendes andre veninder finder blusen meget upassende
og holder sig ikke tilbage med at kommentere på blusen.
Når du har vist filmen og introduceret til det didaktiske
debatværktøj, du ønsker at bruge, sætter du klassen i
gang med at diskutere i grupperne og arbejde med den
stillede opgave. Kører diskussionen af sig selv, kan du
trække dig lidt tilbage og lade eleverne tage debatten
Kærester – hvem bestemmer?
I film 3 har en muslimsk pige holdt en dreng i hånden.
Hendes bror har set det og fortalt det til deres far. Pigen udspørges nu om, hvorvidt hun har »været sammen«
med drengen af sin far og onkel. Hun fastholder, at de
ikke har gjort noget galt, og at fyren er »en god muslim«,
men faren og onklen virker mistroiske.
Når du har vist filmen og introduceret til det debatværktøj, du ønsker at bruge, sætter du klassen i gang med at
diskutere i grupperne og arbejde med den stillede opgave. Kører diskussionen af sig selv, kan du trække dig lidt
tilbage og lade eleverne tage debatten selv. Oplever du
til gengæld, at eleverne ikke rigtig kan komme i gang, kan
du stille følgende spørgsmål, som kan åbne diskussionen
eller hjælpe eleverne på vej med at løse opgaven.
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
9
● Hvad gør det ved forholdet mellem bror og søster,
at broren har fortalt faren, hvad han har set?
● Tror du, det gør nogen forskel, at pigens onkel
bliver involveret?
● Hvordan kan forældre bedst lære deres børn
at passe på sig selv?
● Hvordan skaber du et forhold til dine forældre,
hvor de tror på, hvad du siger?
● Hvad kan man gøre, hvis man er uenig
med sine forældre?
● Ville der være andre grænser, hvis det var en
dreng, der blev set holde i hånd med en pige?
● Hvor længe synes du, forældre må bestemme,
om man må have en kæreste, og hvad man må
lave med sin kæreste?
Inddrag evt. FN’s Børnekonvention artikel 15 om barnets
ret til foreningsfrihed og dets frihed til at deltage i fredelige forsamlinger. Du kan også inddrage artikel 14 i FN’s
Børnekonvention, hvor det fremgår, at barnet har ret til
tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. Du kan også
nævne, at den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år og
acceptere, at der kan være mange forskellige holdninger i
elevgruppen – også forskellige fra din egen.
4
SÅDAN KAN DU BRUGE
DEBATVÆRKTØJERNE
Der hører fem forskellige debatværktøjer til dette materiale. De bruges ét ad gangen, efter klassen har set en af
filmene. Du kan frit vælge, hvilket værktøj du vil bruge til
hvilket dilemma. Du kan også bruge det samme værktøj
til flere dilemmaer eller flere værktøjer til hvert dilemma.
Værktøjerne er udviklet således, at eleverne kan deltage uden at udtrykke personlige holdninger eller fortælle om situationen hjemme hos dem selv. Dette for at
imødekomme, at det kan være svært for nogle elever at
indrømme, at de fx synes, social kontrol kan være acceptabelt, eller fordi det er et tabu i deres familier. Eleverne
kan muligvis være bange for, at deres udtalelser skaber
sladder udenfor klasseværelset.
De fem debatværktøjer hedder:
For og imod – debat med
fastlagte holdninger
1
Uddannelse – hvem bestemmer?
2
Spil videre – hvad sker der bagefter?
3
Hvad står du for? Vælg mellem
forskellige løsninger
4
Stil spørgsmål og besvar dem
5
Folkemødet
I film 4 skal en dreng vælge uddannelse. Han vil gerne
være elektriker, men hans far synes, at han skal i gymnasiet og blive ingeniør.
Når du har vist filmen og introduceret til det debatværktøj, du ønsker at bruge, sætter du klassen i gang med at
diskutere i grupperne og arbejde med den stillede opgave. Kører diskussionen af sig selv, kan du trække dig lidt
tilbage og lade eleverne tage debatten selv. Oplever du
til gengæld, at eleverne ikke rigtig kan komme i gang, kan
du stille følgende spørgsmål, som kan åbne diskussionen
eller hjælpe eleverne på vej med at løse opgaven.
● Hvordan vælger man den rigtige uddannelse?
● Hvordan kan forældre hjælpe deres børn med at
vælge den rigtige uddannelse?
● Hvad kan man gøre, hvis man er uenig med sine
forældre om, hvilken uddannelse man vil have?
● Hvordan synes du, man kan balancere mellem,
hvad man har lyst til, og hvad man bliver rådet til?
De fem debatværktøjer bruges således:
1
For og imod – debat med
fastlagte holdninger
● Klassen ser først en dilemmafilm
● Derefter deler du klassen i grupper med fire
til fem elever i hver gruppe
● Halvdelen af grupperne får at vide, at de skal finde
argumenter, der taler imod den kontrol, der bliver
udøvet i den film, de lige har set
● De andre grupper skal finde argumenter for den
kontrol, de er blevet præsenteret for
● Alle grupper får et antal kort – fx fem. På hvert
kort skal de skrive et argument for det synspunkt,
de repræsenterer
• Du kan inddrage artikel 14 i FN’s Børnekonvention,
hvor det fremgår, at barnet har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed.
10
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
● Du sætter derefter debatten i gang for hele klassen,
og hver gruppe fremfører et af deres argumenter,
som en anden gruppe så modsvarer ved at fremføre
det argument, de har skrevet ned, som de synes
bedst imødegår det synspunkt, de netop har hørt
fra den første gruppe
● Når kortene er brugt op, kan debatten fortsætte,
og du kan stimulere debatten med forskellige
spørgsmål og kommentarer
● Som afslutning kan eleverne stemme via KvikStem
og dermed tilkendegive, hvilket synspunkt til det
valgte dilemma de selv foretrækker
Fordelen ved, at eleverne skal tale for eller imod en
fastlagt holdning, er, at de ikke behøver at blotte deres
personlige holdning. De kan være bange for at stå alene
med deres synspunkt eller at risikere, at deres holdning
bliver refereret til deres familie. Ved at blive pålagt en
holdning, man skal argumentere for, kan alle deltage.
Derudover kan det skabe kendskab til bevæggrunden
for social kontrol.
Materialer og tidsforbrug:
● En af dilemmafilmene, der ligger på hjemmesiden
www.hvembestemmer.kk.dk
● De printbare kort til at skrive argumenterne på
● Evt. brug af KvikStem
● Forløbet kan gennemføres på en dobbelttime
2
Spil videre – hvad sker der bagefter?
● Klassen ser først en dilemmafilm
● Derefter deles klassen i grupper med fire til
fem elever i hver gruppe
● Grupperne diskuterer hver især, hvad de ser
som den rigtige – eller mest realistiske udvikling
af dilemmaet. Eleverne vælger frit, om de vil
fokusere på det rigtige eller det mest realistiske
● Hver gruppe skal vælge en handling, som de skal
øve og spille i et kort rollespil, hvor de skal vise
de øvrige grupper, hvordan dilemmaet udvikler sig
● Grupperne viser deres rollespil for hinanden i klassen
● Når alle har spillet deres fortsættelse af dilemmaet,
tager du en debat med eleverne om de forskellige
løsninger eller udviklinger. Hvilken udvikling synes de
er den bedste, eller hvilken udvikling er den mest
realistiske? Var spillet realistisk, og hvilke konsekvenser får rollespillernes valg? Du kan også tale med
eleverne om, hvordan de havde det med at
spille en bestemt rolle
● Som afslutning kan eleverne stemme via KvikStem
og dermed tilkendegive, hvilket synspunkt til det
valgte dilemma de selv foretrækker
● Du kan også starte en afstemning om, hvilket
rollespil eleverne synes bedst om
Rollespillet giver eleverne mulighed for at afprøve og udforske nye og evt. kontroversielle eller utraditionelle meninger og handlinger uden de konsekvenser, de kender fra
hverdagen. De får en delvis bunden opgave, hvor de skal
spille en bestemt holdning og handling ud, men samtidig
bliver de øvet i at improvisere, da rollespillet også bygger
på det uventede. Det giver bedre mulighed for at sætte
sig i andres sted og forstå andres motiver og handlinger.
Hvis eleverne ikke selv kan få stoppet rollespillet, er det i
orden at stoppe det, når dilemmaet har udviklet sig, eller
der er fundet en løsning. Dette debatværktøj giver også
mulighed for, at eleverne kan vælge ikke at udtrykke deres
personlige holdning i klassen, da det jo er roller, de spiller.
Materialer og tidsforbrug:
● En af dilemmafilmene, der ligger på hjemmesiden
www.hvembestemmer.kk.dk
● Evt. brug af KvikStem
● Forløbet kan gennemføres på en dobbelttime
3
Hvad står du for? Vælg mellem
forskellige løsninger
● Klassen ser først en dilemmafilm
● Derefter går eleverne sammen to og to og diskuterer, hvad de mener, der skal være løsningen eller
udviklingen på det dilemma, de lige er blevet præsenteret for
● De skriver deres løsning på et kort eller en post-it,
som de lægger på et bord eller hænger op på væggen i klassen
● Hver gruppe præsenterer og uddyber deres løsning
for resten af klassen
● Du grupperer de mange kort eller post-it i tre kategorier af løsninger/synspunkter (eller flere kategorier,
hvis det giver mening)
● Hver af de tre kategorier med løsninger/synspunkter
bliver sat op på væggen samlet i hver sit hjørne af
klasseværelset – eller lagt på gulvet
● Eleverne bliver bedt om at stille sig ved den kategori
af løsning/synspunkt, som de sympatiserer mest med
● Du beder nogle af eleverne i hver gruppering om at
uddybe, hvorfor de har stillet sig ved netop det synspunkt. Er der et synspunkt, som ingen har stillet sig
ved, kan du evt. selv som lærer uddybe synspunktet
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
11
● Efter nogen tid bliver eleverne bedt om at revurdere
deres placering. Er der nogen, der vil skifte plads,
efter de har lyttet til argumenterne, så gør de det
● Som afslutning kan eleverne via KvikStem stemme
om, hvilket synspunkt eller hvilken løsning de er mest
enige i
Når eleverne først diskuterer det dilemma, de blev præsenteret for i filmen to og to og derefter skal præsentere
det for resten af klassen, giver det dem mulighed for at
reflektere over og eventuelt revurdere deres synspunkter efter at have lyttet til andre. De enkeltes holdninger
bliver synliggjort, når eleverne bliver bedt om fysisk at
stille sig ved det synspunkt eller den løsning, de er mest
enige i. En fysisk synlig stillingtagen kan nogle gange få andre til at vælge det samme som flertallet, og det vil derfor
være interessant at se, om der er nogle, der vælger at stille sig et nyt sted, når eleverne får mulighed for at uddybe
deres stillingtagen. KvikStem kan så til sidst i forløbet vise,
om der er forskel på åbent at give udtryk for sin holdning
og en anonym afstemning.
det næste. Alternativt kan du bede en bestemt elev
om at prøve at besvare det pågældende spørgsmål
● Du kan også vælge selv at svare på spørgsmål og på
den måde nuancere svarene ud fra din viden om
social kontrol og æresrelaterede konflikter
● Som afslutning kan eleverne via KvikStem stemme
om, hvilke synspunkter eller hvilken løsning de selv
foretrækker
Dette værktøj giver eleverne mulighed for selv at reflektere over det dilemma, de blev præsenteret for i filmen,
fordi de først bliver bedt om at formulere spørgsmål.
Derefter får eleverne mulighed for at høre andres kommentarer og eventuelle svar på de spørgsmål, de selv har
stillet. De kan være anonyme ift. de spørgsmål, de stiller,
og de vælger selv, om de ønsker at give deres holdning til
kende, når de svarer på spørgsmålene, eller om de svarer,
som de forestiller sig, karakteren vil svare. På den måde
får de trænet at sætte sig selv i andres sted – evt. andre
der har helt andre holdninger, end de selv har.
Materialer og tidsforbrug:
Obs: Der kan være elever, der ikke vil afsløre deres
EGNE holdninger.
Materialer og tidsforbrug:
●
●
●
●
4
En af dilemmafilmene fra hjemmesiden
www.hvembestemmer.kk.dk
De printbare kort eller evt. store post-it
til gruppearbejdet
Evt. brug af KvikStem
Forløbet kan gennemføres på en dobbelttime
Stil spørgsmål og besvar dem
● Klassen ser først en dilemmafilm
● Du beder eleverne om at skrive nogle spørgsmål til
de medvirkende i filmen – de kan evt. sidde i mindre
grupper af to til tre elever. Du giver hver elev eller
gruppe et antal kort (tre til fem stk.) og beder dem
skrive et spørgsmål på hvert kort
● De kan også skrive spørgsmål til andre, der kan tænkes at have en tilknytning til de medvirkende i filmen
● De skal huske at skrive, hvem de stiller spørgsmålene til
● Du samler alle spørgsmål i en kasse, trækker et
spørgsmål ad gangen og læser det op
● Det er op til eleverne at svare. De kan enten svare,
som de selv synes, karakteren bør svare, eller som
de kunne forestille sig, at karakteren vil svare. Hvis
ingen har et svar på et spørgsmål, går man videre til
12
● En af dilemmafilmene fra hjemmesiden
www.hvembestemmer.kk.dk
● Evt. brug af de printbare kort til at skrive
spørgsmål på
● En kasse eller en pose til at samle spørgsmål ind i.
● Evt. brug af KvikStem
● Forløbet kan gennemføres på en dobbelttime
5
Folkemødet
● Klassen ser først en dilemmafilm
● Derefter deles klassen i fire grupper
● Hver gruppe skal diskutere sig frem til en fælles
holdning til dilemmaet
● Holdningen skal argumenteres igennem, og gruppen
vælger en repræsentant fra gruppen, der skal fremlægge holdningen som en tale på højst tre minutter
● Klassen opfordres til at stille uddybende spørgsmål til
talernes indhold, og grupperne besvarer og forsvarer
● Når alle grupper har holdt en tale og besvaret
spørgsmål, kan der afsluttes med afstemning via KvikStem om, hvilke holdninger til det valgte dilemma
eleverne hver især har
Folkemødet som værktøj træner elevernes samarbejdsog argumentationsevner, fordi de enkelte grupper skal
blive enige om en holdning til dilemmaets tema og sammen argumentere den igennem og klæde taleren på til
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
talen. Eleverne arbejder i værktøjet med en mere komprimeret præsentation af en bestemt holdning, men har
samtidig også mulighed for at uddybe med spørgsmål og
svar. Endelig giver KvikStem mulighed for den anonyme
tilkendegivelse af, hvad de enkelte elever foretrækker af
løsning.
Materialer og tidsforbrug:
● En af dilemmafilmene fra hjemmesiden
www.hvembestemmer.kk.dk
● Evt. brug af kort til at skrive stikord til talen på
● Evt. brug af KvikStem
● Forløbet kan gennemføres som en dobbelttime
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
13
SÅDAN KAN DU BRUGE KVIKSTEM
Til undervisningsmaterialet hører siden www.hvembestemmer.kvikstem.dk. Her er der til hvert dilemma oprettet en afstemning. En afstemning er et spørgsmål med
fire svarmuligheder. Eleverne kan så med en simpel sms
stemme på den svarmulighed, der repræsenterer deres
egen holdning. Resultatet af afstemningen bliver opdateret live som et overskueligt søjlediagram på klassens
smartboard, eller hvor det passer bedst. KvikStem er en
webapp og virker på alle platforme fra smartphones til
tablets og computere på tværs af producenter og styresystemer. Du skal bare have internetadgang.
● Afstemningen er anonym. Du skal dog være opmærksom på, at der stadig kan være elever, der ikke
tør give udtryk for deres holdning af frygt for, at
klassekammeraterne vil sidde og gætte på, hvem der
14
stemte hvad. Derfor kan det også være en god idé
først at vise resultatet, når alle elever har stemt
● Hvis der er få elever i klassen, eller hvis du mener,
at det er sandsynligt, at der er meget få, eller måske
kun én enkelt elev der står alene med en bestemt
holdning, skal du overveje, om det er en god idé at
bruge KvikStem. Det kan være nødvendigt at fravælge Kvikstem for at undgå sladder om, hvem der er
’anderledes’
● Afstemningen koster almindelig sms-takst. Du kan
selvfølgelig gøre eleverne opmærksomme på dette
og gøre afstemningen frivillig
KvikStem-spørgsmålene er præformulerede til de fem dilemmaer med fire svarmuligheder til hvert spørgsmål. De
lyder sådan her:
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
SÅDAN GØR DU:
1
2
3
4
Gå ind på siden www.hvembestemmer.kvikstem.dk
Vælg den afstemning, du gerne vil gennemføre
Skriv din mailadresse og tryk på »start«
Du får nu følgende billede frem:
5 Klik på »Start afstemning« nederst i højre hjørne
6 Du får nu billedet med spørgsmål frem
11 Søjlerne vil tilpasse sig live i takt med, at elevernes
sms’er tikker ind. Vejledningen til at sende en sms
står stadig i bunden af skærmbilledet. Har du brug
for at gå tilbage til billedet med svarmulighederne,
skal du klikke på ikonet i højre hjørne lige ved siden
af taleboblen. Her var der før søjlediagrammer, nu er
der et ikon for spørgsmålssiden
12Når alles sms’er er tikket ind, kan du afslutte afstemningen med en snak om resultatet
13Kører du et forløb, hvor du har flere dilemmaer i
samme seance og altså har brug for at gå til en ny afstemning, skal du på ny klikke ind på www.hvembestemmer.kvikstem.dk. Her vælger du det nye tema,
indtaster igen din mailadresse og modtager en ny
mail med link til en afstemning om det valgte tema
14Du kan forberede afstemningen hjemmefra ved
at vælge film, modtage mail og kopiere link til den
enhed, hvor du vil vise afstemningen fra
Sådan vender du tilbage til afstemningen
Kommer du til at lukke browseren ved en fejl? Eller vil du
efter undervisningen tilbage til afstemningen og se, hvad
der blev svaret? Så skal du bruge den e-mail fra noreply@
kvikstem.dk, som du modtog, da du tastede din mailadresse ind.
7 Du starter nu afstemningen. Når eleverne sender
en sms, er det vigtigt, at der er mellemrum mellem
ordene, dvs. SOK (mellemrum) bogstav (her g) og så
deres svar (1, 2, 3 eller 4)
8 Nederst i højre hjørne er der en taleboble med et tal
i. Her kan du se, hvor mange der har sendt et svar
9 Når eleverne har besluttet sig for et svar, kan du klikke på ikonet med søjlediagrammer nederst i højre
hjørne lige til venstre for taleboblen
10Du kommer nu til siden med søjlediagrammer:
● Vil du have afstemningen op igen og fortsætte den,
skal du klikke på det første link »Direkte link til afvikling og styring«
● Vil du efter undervisningen vende tilbage til resultatet, skal du klikke på det tredje link »Link, hvis du
blot ønsker at se resultater fra afstemningen«
Afslutning af undervisningen
Afslut evt. forløbet med KvikStem med at reflektere over
resultatet af afstemningen.
● Var det overraskende?
● Var det anderledes end de holdninger, der kom til
udtryk, mens I brugte debatværktøjet?
● Hvis det gjorde, hvorfor tror I, det var sådan?
Det kan være en god idé at runde forløbet af med at tale
om respekten for forskellighed og retten til både at sige
sin mening højt og fremhæve muligheden for at undlade
at bringe sine egne holdninger og erfaringer i spil.
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
15
BAGGRUNDSVIDEN
Man taler om social kontrol, når miljøer kontrollerer, udstikker rigide retningslinjer, sanktionerer eller forsøger at
skræmme den unge til at opføre sig på en bestemt måde.
Social kontrol har rod i både kultur, traditioner og gruppepres, og det er vigtigt at understrege, at de, der udøver
social kontrol, også kan være kontrollerede.
HVOR UDBREDT ER
SOCIAL KONTROL?
Her siger de unge bl.a., at de ønsker, at lærere skal:
● Undgå berøringsangst og tage kontakt til de børn og
unge, der viser direkte og indirekte tegn på, at der er
noget galt
● Tage skolerelaterede konflikter op med forældrene
● Sikre sig, at der ikke er noget galt, hvis en pige vies
religiøst i en meget ung alder
BØRNS RETTIGHEDER
Als Research gennemførte i 2011 en kortlægning af social
kontrol. Rapporten hedder: »Ung i 2011 – nydanske unges
oplevelse af social kontrol, fritid og grænser«.
Det kan være en god idé at bringe børn og unges rettigheder op i klassen, når debatten handler om, hvem der
bestemmer, hvordan det kommer til udtryk, og hvad der
er rimeligt ift. børn og unges liv.
Rapporten konkluderer:
● En stor del af unge med anden etnisk baggrund er
underlagt social kontrol i forhold til parforhold, seksualitet og køn. Langt færre af disse unge er udsat for
social kontrol i forhold til uddannelse, fritid og venner
● Èn ud af fem unge med etnisk minoritetsbaggrund er
bange for, at familien vælger en ægtefælle imod deres
vilje, og kun få procent af dem må have en kæreste af
samme køn
● Unge kvinder med etnisk minoritetsbaggrund er ofte
mere kontrollerede end deres brødre. De oplever
særligt overvågning og tjek af mobiltelefoner, mail,
tasker etc.
● Både unge minoritetsmænd og -kvinder kan blive
mødt med en forventning om at kontrollere deres
søskende. Nogle føler sig pressede til at kontrollere
deres søskende, mens det for andre blot en del af
familiekulturen og et udtryk for, at man passer på
hinanden. Det kan derfor være svært at bryde med
den adfærd
I følge rådgivningsenheden Etnisk Konsulentteam betyder
hensynet til familiens ære meget i forhold til at være socialt
kontrolleret.
Ministeriet for Børn, Integration, Ligestilling og Sociale Forhold har i 2014 udarbejdet et idékatalog, der bygger på
unges egne bud på, hvad der skal til for at forebygge social
kontrol og æresrelaterede konflikter.
16
FN’s Børnekonvention blev vedtaget på en FN-generalforsamling i 1989. Børnekonventionens overordnede formål
er at beskytte alle børn mod diskrimination, forsømmelse
og misbrug. Dette gøres både gennem et fokus på forældre og staters ansvar for barnets beskyttelse og ved at
anerkende barnet som individuel rettighedshaver.
Konventionen er gældende for alle under 18 år og er på
nuværende tidspunkt tiltrådt af 193 lande inklusivt fx Tyrkiet, Afghanistan, Sudan og Irak.
Nedenstående er udvalgte artikler fra konventionen, der
har mest relevans for de temaer, der tages op i dilemmafilmene:
Artikel 12
Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at
udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke
disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
Artikel 13
Barnet skal have ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til uanset territoriale grænser at søge, modtage og
videregive oplysninger og tanker af enhver art, enten
mundtligt, skriftligt eller på tryk i form af kunst eller
gennem en hvilken som helst anden udtryksmåde, barnet måtte vælge.
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
Artikel 14
Deltagerstaterne skal respektere barnets ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed.
Artikel 15
Deltagerstaterne anerkender barnets ret til foreningsfrihed og dets frihed til at deltage i fredelige forsamlinger.
Artikel 16
Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding
i sit privat- og familieliv, sit hjem eller sin brevveksling eller
ulovlige angreb på sin ære eller sit omdømme.
Artikel 31
Deltagerstaterne anerkender barnets ret til hvile og fritid, til at lege og dyrke fritidsinteresser, som er passende
for barnets alder, og til frit at deltage i det kulturelle og
kunstneriske liv.
Ønsker du at læse hele FN´s Børnekonvention, kan du
finde den her: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=60837#K2
RÅD OG VEJLEDNING
TIL DIG SOM LÆRER
Du kan i brugen af dette materiale blive bekendt med
elever, der står i en æresrelateret konflikt i familien. Det
kan handle om flere ting, bl.a. vold eller trusler om vold,
genopdragelsesrejser eller seksualitet – herunder homoseksualitet og mødomsproblematikker.
Måske får du det ikke at vide direkte, men hvis eleven viser
tegn på mistrivsel, koncentrationsbesvær eller stress, kan det
være fordi, han eller hun er udsat for social kontrol i familien.
Det kan også være, du finder ud af, at forældre eller andre familiemedlemmer overvåger eller kontrollerer en
elev, og at eleven derfor er vant til at lyve, fordi han eller
hun lever et dobbeltliv.
Problemstillingen kan være meget kompliceret, og måske
får du derfor brug for råd og vejledning i den konkrete
sag, eller du skal hjælpe eleven til selv at få hjælp til at løse
konflikten.
Du har altid mulighed for at hjælpe med at henvise eleven videre til kommunens socialforvaltning, som har lokale
afdelinger og myndighedsansvaret over for børn og unge
under 18 år med sociale eller psykiske problemer.
Som det står beskrevet i retssikkerhedslovens § 36, har du
som lærer også en særlig underretningspligt: »Den, der får
kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller
nedværdigende behandling eller lever under forhold, der
bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at
underrette kommunen«.
Du kan også tage kontakt til Etnisk Konsulentteam eller Etnisk
Ung og få rådgivning om, hvordan du bedst hjælper en elev.
Etnisk konsulentteam er Københavns Kommunes rådgivningsenhed for fagpersonale i kommunen. De rådgiver
også lærere og rykker ud inden for 24 timer i hverdagene
og går aktivt ind i både større og mindre problemstillinger.
Etnisk konsulentteam tilbyder sparring, rådgivning, undervisning og konfliktmægling i sager, som omhandler social
kontrol i form af pres, kontrol og/eller tvang.
● De træffes på telefon 33 17 33 33
● Læs mere på www.etniskkonsulentteam.dk
Etnisk Ung er en rådgivningsenhed under Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. De hører
under LOKK – Landsorganisationen for Kvindekrisecentre
og tilbyder faglig sparring til den enkelte fagperson, men
også til en gruppe af medarbejdere, der har brug for sparring i en konkret sag.
● Det kan enten foregå telefonisk eller personligt alle
hverdage kl. 9-15 på telefon 32 95 90 19
● Læs mere på www.etniskung.dk
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
17
App om æresrelaterede konflikter
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har udviklet en app kaldet Mærk til unge og fagfolk,
der møder unge med æresrelaterede konflikter. App'en
findes ved at søge efter Mærk i App Store. Du kan selv
downloade app'en til din mobil og dermed få let adgang til
information om rettigheder, rådgivningsmuligheder og en
Q/A sektion.
Hvis eleverne downloader app'en, er det vigtigt for dem at
vide, at der er flere måder, de kan skjule den på, da mange
oplever at få kontrolleret deres mobiltelefoner.
Læs mere i næste afsnit, hvor app'en også er nævnt.
VEJLEDNING OG HJÆLP
TIL UNGE
Hvis du finder ud af, at en elev har brug for rådgivning og
hjælp til at håndtere æresrelaterede konflikter i familien, er
der flere steder, du kan guide dem hen.
Etnisk Ung har en hotline, der har åbent døgnet rundt,
hvor unge kan ringe ind, hvis de føler sig udsat for pres,
kontrol eller tvang, også hvis de fx er bange for at blive
sendt på genopdragelsesrejse i familiens hjemland. Telefon
70 27 76 66. Det er en hotline, der er åben døgnet rundt.
Etnisk Ung tilbyder også personlig rådgivning til unge.
Dialogkorpset
Dialogkorpset er et korps af unge mænd og kvinder, der
selv har haft social kontrol, tvangsægteskab eller lignende
æresrelaterede konflikter tæt inde på livet. Korpset rejser
rundt i Danmark på bl.a. skoler og i klubber og sætter gang
i dialogen om ligestilling mellem kønnene, ære, omdømme, social kontrol, familiekonflikter, tvangsægteskab osv.
Det er gratis at få besøg af Dialogkorpset.
● Hvis du vil have besøg af korpset eller høre nærmere
om korpset, kan du kontakte konsulent i Socialstyrelsen, Camilla M. Kronborg, på telefon: 91 37 02 10
eller e-mail: [email protected]
● Læs mere på www.etniskung.dk
Etnisk Ung er en del af LOKK – Landsorganisationen for
Kvindekrisecentre – www.lokk.dk – læs evt. mere der under Rådgivning – Rådgivning til etniske minoriteter.
Udenrigsministeriets globale vagtcenter er for unge, der
frygter, at deres familie er ved at planlægge et tvangsægteskab eller ønsker at sende dem på genopdragelsesrejse
i udlandet.
● Unge kan ringe på telefon 33 92 11 12, som har
døgnåbent
● Læs mere på www.um.dk under rejse og ophold/
tvangsægteskaber
App om æresrelaterede konflikter
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har udviklet en app kaldet Mærk til unge og fagfolk,
der møder unge med æresrelaterede konflikter. App´en
findes ved at søge efter Mærk i App Store. Du kan selv
downloade app´en til din mobil og dermed få let adgang til
information om rettigheder, rådgivningsmuligheder og en
Q/A-sektion.
18
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
Da emnet kan være følsomt og i visse tilfælde forbundet
med risiko for de involverede i konflikten, er der indbygget
forskellige sikkerhedsindstillinger til hjælp for de unge brugere. De kan trygt bruge app’en, da den nemt kan skjules:
1 Man kan indtaste en pinkode, der spærrer for
adgang til app’en og gør det muligt at skjule de sider,
man har læst
2 I app’en kan man bruge en »panikknap«, der ved et
tryk gør skærmen sort, og hvis pinkoden er slået til,
kræver det pinkode at åbne app’en igen
3 App’en indeholder en indbygget browser, der sikrer,
at browsinghistorik, der er videredirigeret fra app’en,
ikke fremgår af telefonens vanlige browser. NB! Ved
anvendelse af opkaldsfunktionen vil opkald foretaget via app’en dog fremgå af telefonens almindelige
opkaldsliste
Sabaah betyder »ny dag«, »morgen« eller »ny begyndelse« og er en forening for homo-, bi- og transkønnede
med anden etnisk baggrund end dansk. Homoseksualitet er ofte tabubelagt blandt familier med anden etnisk
baggrund end dansk, og unge kan i foreningen Sabaah få
både adgang til netværk og rådgivning.
● www.sabaah.dk
● Sabaah har en fast rådgiver, som kan kontaktes hver
torsdag fra kl. 18-20 på telefon 33 23 20 00
● Unge kan også sende en e-mail til [email protected],
eller de kan mødes med en aktivist fra Sabaah helt
uforpligtende på en café eller lignende
Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen
19
www.hvembestemmer.kk.dk