Hvad determinerer en nations konkurrenceevne
Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies – A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Konkurrenceevnes rette indikatorer Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Simon Elben Hertig (42579) Speciale K-4 Vejleders navn: 1 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Jesper Jespersen Afleveringsdato: 28/4 Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) 147.329 Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) 144.000 – 192.000 OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder Abstract After the economic crisis in 2008 many politicians and lobbyist has been advocating for policies that could better the competitiveness in Denmark. The general assumption was that lowering taxes on income and in general relieving the companies from burdens such as standards and regulation should make it easier for the companies. But competitiveness theorist such as Michael E. Porter and Dong-Sung Cho & Chang-Moon are arguing that the nature of companies competitiveness and national competitiveness as well are similar to competitiveness among animals in the Animal Kingdom. Competitivness comes from being pushed, challenged and being tougher and more clever than your rivals. Through a great numbers of sets of data about the Danish industries and sectors in the period from 2000-2012 this thesis will examine which factors makes some industries more competitive and resilient than others. Futhermore will the usage of Research & Development measured up against indicators such as export, revenue, employment figures, salaries, production and added value to see if there is a way to gain competitiveness in an industry via the exploitation of Research and Development. The theory is that the most innovative sectors are the ones that always strive for research excellence It is concluded that extensive use of research and development is not an direct way to competitiveness, but if you are in a sector that is known for not striving for innovation via research and development the sector would be exposed to industry death and lack of competitiveness. On the other hand is the greatest performing sector in Denmark measured on the indicators mentioned before – the Pharmaceutical industry – also among the three sectors that uses research and development the most. The Windmill industry is also an industry performing among the best, but is top in the top when it comes to Research and development. It is still above average but not in the top. 2 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Indhold Abstract .............................................................................................................................................. 2 Kapitel 1: Introduktion ............................................................................................................................. 6 Problemfelt......................................................................................................................................... 6 Arbejdsspørgsmål .......................................................................................................................... 10 Metode ............................................................................................................................................. 10 Valg af teori ....................................................................................................................................... 10 Analysemetode............................................................................................................................... 11 Valg af empiri og indikatorer ........................................................................................................... 12 Videnskabsteoretiske fundament ............................................................................................................. 13 Positivisme ........................................................................................................................................ 13 Kritisk realisme .................................................................................................................................. 14 Case studier ....................................................................................................................................... 15 Kapitelgennemgang ............................................................................................................................ 16 Projektdesign ................................................................................................................................. 17 Afgræsning ........................................................................................................................................ 18 Begrebsafklaring................................................................................................................................. 18 Kaptitel 2: Teoretisk indgang til konkurrenceevne ..................................................................................... 20 Konkurrenceevne i virksomhedsperspektiv ........................................................................................... 20 Porters vurdering af virksomhedskonkurrence ....................................................................................... 20 Industrier og attraktivitet ................................................................................................................. 20 Virksomhedernes positionering i en industri .......................................................................................... 22 Vejen til konkurrencefordel ................................................................................................................. 23 Bæredygtig fordel ............................................................................................................................... 24 International konkurrence ................................................................................................................... 25 Hvad determinerer en nations konkurrenceevne .................................................................................... 26 Komplet Porter model ........................................................................................................................ 29 Porter anno 2015 ............................................................................................................................... 33 The Generalized Double Diamond................................................................................................... 33 Analysemetode i ”The Generalized Double diamond” ............................................................................ 34 The Nine Factor Model ...................................................................................................................... 35 The Dual Double Diamond................................................................................................................. 37 Teoretisk opsummering ...................................................................................................................... 37 Kapitel 3: .............................................................................................................................................. 38 3 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Erhvervsudviklingsbeskrivelse ............................................................................................................. 38 Opsummering erhvervsudvikling...................................................................................................... 44 Brancheudvikling ............................................................................................................................... 44 Antal Fuldtidsbeskæftiget .............................................................................................................. 45 Antallet præsteret arbejdstimer angivet antal personer pr. 1000 arbejdstimer ............................................. 46 Opsummering.................................................................................................................................... 52 Industriudviklingsbeskrivelse ............................................................................................................... 53 Beskæftigelse ................................................................................................................................. 54 Omsætning ................................................................................................................................... 56 Eksport ......................................................................................................................................... 57 Investeringer .................................................................................................................................. 59 Opsummering på den specificerede brancheudvikling............................................................................. 60 Forskning & Udviklingsbeskrivelse....................................................................................................... 60 Kapitel 4 ............................................................................................................................................... 62 Samlet empirisk opsummering ........................................................................................................... 62 De empiriske resultater i teoretisk kontekst ........................................................................................... 64 Kapitel 5 Konklusion ........................................................................................................................................... 65 Perspektivering .................................................................................................................................. 67 Litteraturliste ..................................................................................................................................... 68 Pensumliste ....................................................................................................................................... 69 4 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig 5 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Kapitel 1: Introduktion Problemfelt I 2008 ramte den internationale finanskrise Danmark. Alle dele af det danske samfund blev ramt på den ene eller andet måden. Først og fremmest steg arbejdsløsheden i Danmark (fra 2.1 procent da den var lavest til 6.7 procent)1. Arbejdsløsheden var ved krisens start på et rekordlavt niveau, og godt nok har Danmark ikke fået ”sydeuropæiske tilstande” med en arbejdsløshed på 25 procent og ungdomsarbejdsløshed på over 50 procent. Men Danmark og danskerne blev ramt. Jf. Kraka’s Finanskrisekommision, var Danmark ekstraordinært sårbart over for de økonomiske udsving ”Økonomien og boligmarkedet blev overophedet, konkurrenceevnen blev svækket, og husholdninger opbyggede en høj bruttogæld”.2 Ligeledes skriver de, at ”På mange områder – boligmarkedet, udviklingen i husholdningernes gæld og konkurrenceevne – var udviklingen i Danmark ikke ulig forløbet i flere af de eurolande som blev hårdest ramt”(Kraka) Danmark var jf. Kraka altså i en situation som kunne sammenlignes med flere af de lande som blev hårdest ramt. Men situationen er jf. Kraka’s egne ord alligevel bedre end i disse lande i dag – bl.a. på grund af Danmarks overskud på betalingsbalancen. Betalingsbalancen havde på daværende tidspunkt (og har forsat) store overskud. Faktisk rekord store. Faktisk så store at Danmark er i karambollage med EU i forhold til, at overskuddet til tider er for stort. Kort sagt – Danmark sælger markant mere end man køber fra udlandet. Christen Sørensen fhv. overvismand - ligesom Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen som har bidraget til Kraka’s Finanskrisekommision – tilslutter sig dog ikke koret. ” Derfor er det – i hvert fald efter min vurdering – ikke oplagt, at vore økonomiske problemer nu først og fremmest bunder i et konkurrenceevneproblem.” Enigheden blandt fhv. overvismænd er altså ikke til at spore i forhold til om Danmark har haft eller har et konkurrenceevneproblem. Begge parter er enige om at bl.a. betalingsbalancen skal analyseres. Mens Sørensen vurderer at overskuddet på betalingsbalancen er medvirkende til, at Danmark ikke har et konkurrenceevneproblem, anser Andersen og Birch Sørensen blot, at overskuddet har medvirket til, at Danmark ikke er blevet så hårdt ramt som andre lande. Metodeopgørelse og indikatorer er altså afgørende for om den sang som konsulenter, kommissioner, politikere og andre meningsdannere har sunget siden finanskrisen indtog er udfordret – om hvorvidt Danmark har et konkurrenceevneproblem. World Economic Forum, Verdensbanken, IMF, Dansk Industri, Boston Consulting Group og Axcel Future er nogle af de institutioner og interesseorganisationer som har forholdt sig til den danske konkurrenceevne. Udover at Danmark generelt placerer sig i det øverste lag (men i nogle fremstillinger med faldende tendens), er det mest slående, at opgørelsesmetoderne er meget forskellige. 1 Fuldtidsledige i pct. Arbejdsstyrken – kilde: Statistikbanken 6 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Hvis vi tager udgangspunkt i World Economic Forum’s opgørelse (som ses på figur 1), kan man se, at Danmark på 7 år er faldet fra en 3.plads til en 13.plads. Danmark var sågar i 2013 helt nede på en 16.plads. World Economic Forum opgør det ved at kigge på indikatorer, der hver har nogle underparametre. Figur 1 – Kilde – Teknologisk Institut for World Economic Forum Nogle vægter alle indikatorer ens, men andre vægter de enkelte indikatorer forskelligt. Sidst men ikke mindst er nogle baseret på en kombinationen af sammenlignelig statistisk data og survey blandt udvalgte virksomhedsledere og andre på enten det ene eller det andet. Derfor er det også meget naturligt, at resultaterne er forskellige. Diskussionen blandt fagøkonomer om opgørelsesmetoder og indikatorudvælgelse er lang. Michael Folmer & Esben Olsen har i et speciale på Copenhagen Business School bl.a. berørt dette og har lavet en bilagsliste, som på 6 sider giver forskellige økonomers og institutioners bud på opgørelsesmetoder, definitioner og relevante indikatorer. (se bilag) I Jesper Jespersen ”Introduktion til Makroøkonomi” skriver han flg. ” Det enkelte lands eksport er bestemt af efterspørgslen i udland og af de indenlandske virksomheders internationale konkurrenceevne (k-evne). Netop fordi konkurrenceevnen er et så centralt begreb, er det blevet gjort til genstand for grundige teoretiske og empiriske analyser. Men disse undersøgelser har ikke ført til nogen fuldstændig afklaring af, hvilke faktorer der øver størst indflydelse på erhvervslivets konkurrenceevne. Der synes dog at være enighed om, at de indenlandske omkostningsforhold i bred forstand – der foruden enhedslønomkostninger også omfatter politisk stabilitet, samarbejdsklima på arbejdspladsen og meget mere spiller en væsentlig rolle for både eksporten til udlandet og for danske virksomheders konkurrenceposition på hjemmemarkedet. ” (Introduktion til Makroøkonomi: 103-104) Yderligere skriver han flg.: ” Alle landes regeringer drømmer om at få en eksportledet vækst i produktionen. Men dette er en logisk umulighed; for det lands eksport må nødvendigvis modsvares af et (eller flere) landes import. På globalt plan må det derfor gælde, at summen af saldoen på alle landes løbende poster under ét pr. definition må være nul. ” (Ibid: 107) Når saldoen af alle landes løbende poster under et pr. definition må være nul er det vigtigt, at være opmærksom på flg. bemærkning som Jespersen lader falde: ” Endelig bør det erindres, at ét lands forbedrede konkurrenceevne nødvendigvis må modsvares af en tilsvarende forværring af konkurrenceevnen i et eller flere af samhandelslandene. Ændringer i konkurrenceevnen omfordeler, men forøger ikke den samlede (globale) produktion og beskæftigelse. ” 7 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Jespersens vurdering er derfor, at for at vurdere en nations konkurrenceevne bør man analysere udviklingen i enhedslønomkostninger 3 og den ”Real effective exchange rate”. Ses der på de relative enhedslønomkostninger har de udviklet sig som vist på figur 2 siden 2001. Figur 2 – Kilde (Regeringen – 2014) De relative enhedslønomkostninger er faldet frem til 2008 med omkring 25 procent-point, mens den sidenhen er steget til et fald på ”kun” 10 procent-point. Økonomi- og Indenrigsministeriet definerer de relative enhedslønomkostninger således: ”Lønkonkurrenceevnen måles ofte ved de relative enhedslønomkostninger, som angiver, hvor store lønomkostningerne er ved at producere en enhed af en vare/tjeneste inden for industrien i Danmark i forhold til udlandet. Enhedslønomkostninger beregnes som forholdet mellem lønsum og real brutto værditilvækst, og derved tages der højde for produktivitetsudviklingen ” (Regeringen -2014) Ses der alene på reele kronekurs kan udviklingen ses på figur 3 Figur 3- Kilde: Bruegel 2012 Som det ses er kronekursen siden 2001 steget fra indeks 88-92 til 96 i 2012. Altså er den danske kronekurs steget med 4-6 procent-point i samme periode, som enhedslønomkostninger er faldet 10 procent-point. Når målet om en bedre konkurrenceevne er knyttet til politiske mål om lavere arbejdsløshed og højere overskud på betalingsbalancen, må man derfor vurderer om disse er sammenhængende . 8 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken 8 7 6 5 4 3 2 1 2014M10 2014M07 2014M04 2014M01 2013M10 2013M07 2013M04 2013M01 2012M10 2012M07 2012M04 2012M01 2011M10 2011M07 2011M04 2011M01 2010M10 2010M07 2010M04 2010M01 2009M10 2009M07 2009M04 2009M01 2008M10 2008M07 2008M04 2008M01 2007M10 2007M07 2007M04 2007M01 0 Figur 4 - Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken. Kilde: Danmarks Statistik Sammenligner man figur 1 og figur 4, kan der i hvert ses, at arbejdsløsheden stiger fra juli 2008 til juli 2010 og at de relative enhedslønomkostninger begynder at blive forbedret. Lønkonkurrenceevnen hjælper i dette tilfælde i hvert fald ikke med det samme på, at arbejdsløsheden stiger. Betalingsbalancens løbende poster i mio. kr. 160000 140000 120000 100000 80000 60000 40000 20000 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Figur 5- Betalingsbalancens løbende poster i mio. kr - Kilde : Danmarks statistik Betalingsbalancens løbende poster har ligeledes steget siden 2007. Resultatet er altså, at Danmark i perioden 2008-2014, har haft et stigende overskud på betalingsbalancent, stigende ledighed, en forholdsvis stabil kronekurs samt et dyk i lønkonkurrenceevnen i perioden 2001 2013. Så det spørgsmål, som står tilbage er hvad konkurrenceevne reelt set består af og hvad der bidrager hhv. positiv og negativt til konkurrenceevnen i Danmark. Flg. speciale vil derfor omhandle hvordan erhvervsudviklingen i Danmark har været i det nye årtusinde samt forsøge at identificere hvilke brancher der har klaret sig hhv. godt og dårligt, og derved bidraget til at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Samtidig vil specialet omkredse hvordan disse brancher 9 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig teoretisk set kan knyttes til en fællesnævner, der kan identificere om en branche har udviklet sig hhv. positivt eller negativt. Derfor er arbejdes der i nærværende speciale ud fra flg. problemformulering ”Hvordan har det danske erhvervsliv klaret sig før og efter krisen – og i hvilken udstrækning kan den danske konkurrenceevne knyttes op på om de enkelte branchers konkurrenceevne er præget af forskning og udvikling?” Arbejdsspørgsmål For at belyse ovenstående spørgsmål har der i processen været udarbejdet nogle spørgsmål som specialet har kredset om. Nogle er af metodisk karakter andre af kontekstuel karakter. Fælles for dem er, at de i samarbejde har været afgørende i forbindelse med at skabe den røde tråd i rapporten. Første spørgsmål omhandler definitionen af konkurrenceevne Hvordan måles og forstås konkurrenceevne? Dette spørgsmål dannede ramme for teorivalg samt hvordan der skulle arbejdes med begrebet i nærværende rapport. Hvordan måles og inddeles den privates sektor i Danmarks Statistik og hvordan skal data udvælges og bearbejdes Dette spørgsmål har haft stor betydning på den empiriske del af rapporten. Adgangen til data har været afgørende for hvilke tematikker, parametre og brancher som har været behandlet. Hvordan måles forskning og udviklingsaktivitet bedst når det omhandler brancher? Spørgsmålet her har haft til hensigt at give mig overvejelser med henblik på hvordan forskning og udvikling skulle måles og indgå. Der findes en del måder at opgøre det på, men valget beskrives nærmere i metodeafsnittet. Metode Valg af teori Jf. afsnittet om videnskabsteori er genstandsfeltet afgørende for hvilken analytisk metode der anvendes i nærværende rapport. Derfor vil der i dette afsnit blive beskrevet hvorledes jeg har valgt at angribe problemformuleringen og problemfeltet. Jeg har taget udgangspunkt i, at konkurrenceevnebegrebet er svært definerbart. Dette ved først i problemfeltet at illustrere forskellige danske økonomers vurdering af den danske konkurrenceevne (Torben M. Andersen og Christen Sørensen). Dernæst ved at tage udgangspunkt i Michael Porters forståelse af konkurrenceevne og hvordan nationer kan være mere eller mindre konkurrencedygtige – og ikke blot virksomhederne i landet. Da Porters værk ”The competitive advantages of nations” er fra 1990, 10 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig søgte jeg en opdatering. Dette for, at se hvori kritikken af værket består samt, at se hvordan den teoretiske forståelse har udviklet sig. Mit valg af opdateret teori faldt på Cho & Moon der i 2013 udgav ”From Adam Smith to Michael Porter – Evolution of Competitiveness theory” I denne indgår både en opsummering af konkurrenceevne og international handelsopfattelse. Fra Adam Smith’s ”positive sum game”, Ricardo’s udvidelse i form af teorien om komparative fordele, Heckscher og Ohlins forklaring om hvordan de komparative fordele opstår på baggrund naturlige nationale og geografiske fordele og Leontif’s modsatrettet forskningsresultat, der viste at på trods af at USA var verdens mest kapitalrige land, var det ikke kapital intensive varer som USA eksporterede. Cho og Moon gengiver ligeledes andre teoretikere, som ligeledes er med til at beskrive og forstå hvordan konkurrenceevne kan forstås. En ting som er vigtig at nævne i denne sammenhæng er Richard Vernon som beskriver hvordan producerede varer har en produkt cyklus. Fra introduktion over vækst, til modning og til sidst nedgang. Udover at beskrive og resumere forståelsen af konkurrenceevne indeholder værket ligeledes kritikpunkter af Porter, samt diskussion med Poul Krugman som er stærkt kritisk over for konkurrenceevnebegrebet og fortalere for selvsamme begreb Clyde Prestowitz Jr, Lestor Thurrow og Stephen Cohen. Diskussionen har været med til at nuancere min forståelse af emnet samt pointere problematikker af konkurrenceevne som økonomisk teori. Til sidst har de udover at komme med kritik af Porters model viderebygget og tilpasset modeller der tager højde for de udfordringer de har set i den oprindelige model. Dette i hhv. The Generalized Double Diamond, som tager højde for hvorfra en nations GDP bliver genereret (fordelt på indlands og udenlandsk), The Nine Factor model, som forsøger at udligne forskelle på i-lande og u-lande. The Dual Double Diamond der kombinerer de to ovenstående modeller. Ovenstående har været med til at danne det teoretiske oplæg til nærværende rapport. Analysemetode For at følge den bedst videnskabelige praksis jf. det videnskabsteoretiske spor, har jeg udvalgt en analysestrategi. Denne vil blive beskrevet i dette afsnit. Der er jf. det videnskabsteoretiske fundament (kritisk realisme, positivisme og case-studier) ikke er en eksakt analysemodel. Der ligger dog nogle grundlinier, da det i det retroduktive videnskabelige paradigme tilstræbes at udvikle en model der både arbejde deduktiv og induktiv. I første omgang gives et indblik i hvorledes den generelle erhvervsøkonomiske udvikling har været i perioden 2000 og frem til 2012. Dette gøres for at sætte rammen for projektet. Samtidig har det været et empirisk fundament, hvorfra jeg har kunne vurdere indikatorer ud fra. Efterfølgende er jeg gået ind i flere af de samme parametre og lavet en brancheinddeling. Dette er gjort for at se på hvilke brancher der kunne være interessant at arbejde videre med. Valget faldt på industrien. Dels da den fylder meget på tværs af de forskellige parametre, samtidig med, at data på industribranchen i lang de fleste tilfælde er mere detaljeret end f.eks. landbruget. Det kan 11 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig nævnes at jeg i længere tid arbejdede med en eventuel komparativ analyse af netop landbruget og industrien. Men da denne i vid udstrækning havde udsving i datavaliditeten, blev denne fravalgt. Industrien bliver derfor belyst nærmere efterfølgende ud fra samme data. Dette sker for at identificere brancher, som klarer sig hhv. positivt og negativt. Målet med denne del af analysen er, at identificere 2 specificeret brancher der klarer sig hhv. godt og dårligt på samtlige parametre. Efter at disse brancher er blevet udvalgt vil de udvalgte specificerede brancher bliver analyseret op mod et nyt datasæt som omhandler forskning og udvikling. Mere præcist er det hvor stor en andel af virksomheder i branchen som selv vurdere at de i løbet af et år har været forskning- og udviklingsaktive. Dette sker for, at teste hypotesen præsenteret i teorigrundlaget. At de brancher som klarer sig godt over tid også er de brancher som har en høj intensitet i forskning og udvikling. Målet er i dette afsnit at teste om, forskning og udviklingsressourcerne også følger den specialiseret branches udvikling. Til sidst vil der blive udarbejdet en samlet konklusion på om de brancher der kan kaldes hhv. konkurrencedygtige/ukonkurrencedygtige følger det teoretiske mønster som er blevet sat op af Porter og Cho & Moon. Valg af empiri og indikatorer I forbindelse med beskrivelsen af erhvervsudviklingsbeskrivelsen har jeg udvalgt nogle parametre at belyse. Disse har været flg. Beskæftigelse Omsætning Eksport Antallet af præsteret arbejdstimer Produktion Bruttoværditilvækst Investeringer Fortjenesten pr. præsteret arbejdstime Disse syv forskellige parametre har jeg udvalgt, på baggrund af, at Porters ideal om at. ”The central goal of government policy toward the economy is to deploy a nation’s resources (labor and capital) with high and rising levels of productivity” (Porter.: 617). Derfor har jeg udvalgt ovenstående parametre som indikatorer, samtidig med at jeg vurderer, at de i fællesskab er med til at give et indblik i hvorledes udviklingen har været siden år 2000. Tallene er blevet indekseret i forhold til år 2000, hvilket i praksis betyder, at år 2000 er lig med 100. Efterfølgende er der lavet en brancheinddeling. Disse er i første omgang fordelt på det som Danmarks Statistik har navngivet DB07. DB07 blev sat i værk i 1.januar 2008 og dækker over en brancheinddeling og klassifikation af virksomhedernes væsentlige funktion og økonomiske aktivitet. Specifikt sker det for, 12 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig at se hvordan den pågældende branche i det samlede har udviklet sig i den givne periode i forhold til andre brancher på de nævnte faktorer. I det omfang at der har været databrud, er der gjort opmærksom på dette vha. fodnoter. Udover DB07 benyttes DB127 standardinddelingen. Denne foretages for at give et indblik i erhvervsudviklingsbeskrivelsen på et mere detaljeret niveau – primært omhandlende industrien. Dette gøres på flere af de samme faktorer som ovenstående, men med fokus specifikt for de virksomheder som hører under industrien i DB07. Grunden til dette skyldes, at anden delanalyse vil give et indblik i hvilke virksomheder, som trækker gennemsnittet op og ned på de enkelte parametre. Målet med denne del af analysen er at identificere de brancher som har formået at øge beskæftigelsen, omsætningen, eksporten, antallet af præsteret arbejdstimer, bruttoværditilvæksten samt investeringerne mere end gennemsnittet på så mange parametre som muligt. Det vil ligeledes blive brugt til at identificere de brancher som klarer sig dårligere end gennemsnittet. På den måde er udvælges 2 brancher som outliers, der som case eksempler skal indikere hvilke brancher der klarer sig hhv. godt og dårligt. Formålet er at identificere de brancher og derefter vurdere om de har fællestræk i forhold til forskning og udviklings- parametre. Selve opbygningen vil derfor være baseret på et teoretisk fundament, men undersøgt anderledes end normen. Det skyldes, at det ikke er målet at lave en decideret konkurrenceevne vurdering, men om den fællesantagelse som de fleste teoretikere og praktikere er enige om også passer i virkeligheden. Målet er at holde de brancher der i Danmark klarer sig godt op mod det teoretiske fundament og finde ud af hvor de forudsætninger der umiddelbart skulle gøre virksomheder og brancher konkurrencedygtige op mod virkeligheden. Videnskabsteoretiske fundament Afhandlingen her er baseret på en kombination af positivisme, kritiske teori og case-studier. Flg. afsnit vil forsøge at give et indblik i hvad de forskellige videnskabsteoretiske retninger bygger på og hvilken viden de hver i sær danner. Positivisme Flg. afsnit er baseret på Esther Oluffa Pedersen & Peter Toft’s afsnit i ”Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne” om ”Positivisme: erfaringsbaseret viden formuleret i en logisk sprogramme” samt William Outhwaite’s afsnit ”Klassisk og moderne samfundsteori”. Positivisme stammer fra Auguste Comte’s filosofiske diskussioner i ”Cours de Philosophie positive” fra 1830-1842. Idealet i hans forskning var udelukkende at beskæftige sig med fænomener som kan observeres og iagttages. Han inddeler positivismen som den sidste af i alt tre stadier, hvor de to andre omhandler teologi og det metafysiske. De tre stadier er ifølge Comte begrundet historisk. Hvor det teologiske fortolker og forklarer ud fra guddommelige forklaringsmodeller, tager det metafysiske stadie udgangspunkt i mere avanceret forklaringsmodeller. Heri ligger forklaringsmodeller uden for den 13 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig menneskelige erkendelse. Sidst er positivismen, som gennem systematik og ”omhyggelig registrering” giver fænomener konstante forbindelser. I Toft og Pedersen er ovenstående illustreret vha. af eksempel om hvorfor et lyn slår ned på i et træ. I det teologiske stadie vil forklaringsmodellen sige at det er en guddommelig kraft som forsager et lynnedslag i et træ. I det metafysiske stadie vil forklaringsmodellen være, at ”lynnedslaget skyldes en usynlig naturkraft, som mennesket bliver opmærksom på gennem observation af lynet”. (Pedersen & Toft i Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: 56) I det positivistiske stadie vil forklaringsmodellen være, at lynnedslaget skyldes elektriske ladninger i skyerne som udløser et lyn. Lynets ladning kan f.eks. måles vha. et voltmeter Idealet for Comte er at samfundet bliver rationelt indrettet, bygget på statistiske og historiske love som er sidestillet med de naturvidenskabelige love. Målsætningen bliver derved at positivismen skal danne retningslinjer for et oplyst, fremskridtsorienteret og rationelt ordnet samfund. Efter Comte opstod den logiske positivisme der kombinerede med ”moderne matematik”(Andersen og Kaspersen: S. 21) og senere hen ”Logik der Forschung” baseret på Karl Popper. Kritisk realisme Flg. afsnit er baseret på Jesper Jespersens afsnit i ”Videnskabsteori i samfundsvidenskaben” kaldet ”Kritisk realisme – teori og praksis” I afsnittet beskriver Jespersen hvordan kritisk realisme er opstået i et forsøg på at bryde den logistiske positivisme som har været dominerende i den naturvidenskabelige praksis, men også fundet vej i den økonomiske teori. I økonomisk teori har det jf. Jespersen været sådan, at det i stigende grad i efterkrigstiden har været udbredt med ”neoklassik teori baseret på matematisk deducerede modeller”. (Jespersen i Fuglsang og Bitsch-Olsen: s. 145.). I kritisk realisme lægges der vægt på, at der tages udgangspunkt i genstandsfeltets ontologi. Derudover påpeges det, at økonomisk teori ikke et puslespil, men en helheldsorienteret forståelse af interaktionen mellem aktørers handlinger inden for et sæt defineret rammer (Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: 146). Når kritisk realisme bringes ind i en makroøkonomisk kontekst, er det jf. Jespersen, forskerens rolle at forsøge at forstå den ”eksterne” virkelighed og beskrive hvilke kausale sammenhænge der kan forklare genstandsfeltet. Heri ligger samtidig en accept af, at evigtgyldige naturvidenskabelige sammenhænge og love er umulige at lave (Ibid.: 150). I analytisk sammenhæng henviser Jespersen til Lawson, der ligger vægt på at den analytiske metode skal afspejle sig i genstandsfeltet (Ibid: 153). Der findes derfor ikke en metode der er den rigtige og almindgyldig. Til gengæld beskrives det hvordan forskeren skal forholde sig til deduktion, induktion og retroduktion. Lawson pointerer problematikken med at neoklassisk mainstream økonomisk modeller tager udgangspunkt i modellen før virkeligheden. Dette er et problem såfremt at ontologien i problemformulering ikke er klart afgrænset og veldefinereret. Alternativet – induktiv metode – hvor 14 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig forskeren indsamler ensartet observationer, kan ligeledes være problematisk. På trods af at ”jo flere ens observationer, jo mindre usikkerhed” giver øget sandsynlighed for, at næste observation bliver lige sådan medfører det ”induktionsproblemet”. Induktionsproblemet blev beskrevet af Hume, hvor han henviste til hvide svaner. Fordi at alle svaner observeret i Skotland var hvide, kunne forskere så deraf konkludere at alle svaner var hvide? (Ibid. : 154). Ovenstående danner grundlag for, at kausale sammenhænge ikke almengyldige i et økonomisk teoretisk perspektiv. Derfor er det i kritisk realisme vigtigt, at kombinere en henholdsvis deduktiv og induktiv metode- denne kaldes retroduktion. ”Retroduktion kan beskrives som en metode, der inddrager hovedelementerne fra induktion (observationer, tilsyneladende regulariteter), der efterfølges af en deduktiv hypoteseformulering under hensyntagen til genstandsfeltets ontologiske karakter”. (Ibid. : 156). Case studier Flg. afsnit er baseret på Jacob Dahl Rendtorff afsnit om ”Casestudier” som blev publiceret i ”Teknikker i Samfundsvidenskaben”. Jf. Rendtorff er Case-studier ofte anvendt i forbindelse med virksomhedsstudier og erhvervsøkonomi. (Rendtorff i Teknikker i Samfundsvidenskaben: s. 242). Casestudier er funderet i kvalitativ hermeneutik eller pragmatik. Dette betyder at casestudier er velegnet til studier vedr. diskurser, socialkonstruktivisme, institutionel teori, narrative metode med flere. På denne måde bidrager case-studiet til at pointere og efterprøve teorier i praksis. Rendtorff beskriver at case-studiet virker som modvægt til den naturvidenskabelige forskningspraksis, da case-studier undersøger enkelte tilfælde, og på denne måde give indsigt i almene forhold. Naturvidenskaben opererer i stedet med lovekonstruktion på baggrund af en række enkelte tilfælde. I erhvervsøkonomiske studier bruges case-studier til, at konkretisere, dokumentere, illustrere eller på anden vis konfrontere virkeligheden med en teoretisk indgangsvinkel. En af de danske forskere der er kendt for at benytte sig af case-studier er Bent Flyvbjerg. I forbindelse med et studie af et by-planlægningsprojekt i Aalborg forsøgte Flyvbjerg at beskrive en række valg foretaget af politikere og embedsmænd på baggrund af casestudier. De kilder han benyttede var en kombination af dokumenter, interviews, observationer, deltagerobservation og feed back. Typisk vil casestudier være baseret på dokumenter. Det bør tilstræbes at benytte forskellige kilder i et case-studie (Ibid: s. 248). Rendtorff påpeger, at en forsker der benytter case-studier, konstruerer sin egen viden. Dette gennem forskerens spørgsmål. Målet bliver at skabe et samspil og en udvikling, der giver konkret fortolkningsaktivitet. Denne aktivitet kan der efterfølgende handles på. Denne hermaneutik kan jf. Rendtorff betragtes som et Webersk forståelse og fortolkningssociologisk instrument til at forstå den verden hvori mennesket agerer. (Ibid.: s.249). Problemerne ved Case-studier er blevet pointeret siden Aristoteles og Platon jf. Rendtorff. Dette da den viden der bliver produceret er udfordret i forhold til kravene om videnskabelighed. Det skyldes at casestudier i sin natur udvælger enkelte tilfælde, uden at undersøge alle. Det øger risikoen for fejltolkninger. 15 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Rendtorff påpeger at metoden dermed må forkastes som videnskabelig, da det objektive bestemmelseskriterie er fraværende. Metoden kan benyttes som supplement til andre metoder, men står svagt alene. ”Resultatet er, at case-studier ikke kan bruges til andet end at være illustrative eksempler af nogle videnskabelige hypoteser, der ellers skal være begrundet på anden vis, fx ved at benytte kvantitative samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske metoder, der bygger på almene lovmæssigheder og videnskabelige generaliseringer. ” (Ibid: s. 250). I forbindelse med anvendelse henviser Rendtorff tilbage til Aristoteles, der anvender en praktisk orienteret tilgang til handling og dømmekraft (Ibid.: s.252). Som han skriver ”Case-studier illustrerer forskellige mål og formål med handlinger, og de illustrerer forskellige forsøg på ”best-practice” eller måske hvordan man ikke skal gøre ”worst practice”, så at sige. Case-studier går ud på at fremhæve forskellige ”standards of exellence”, dvs. standarder for den bedste mulige handling. Her henviser Rendtorff til Megone & Robinson (Ibid.). Ovenstående afsnit omhandlende case-studier og hvorledes de kan benyttes vil blive anvendt i undersøgelsesmetoden er genstandsfeltet i nærværende rapport. Kapitelgennemgang Flg. afsnit har til hensigt at give læseren et indblik opbygningen af nærværende rapport. Kapitel 1: Introduktion som indeholder problemfelt, problemformulering samt metode og afgrænsning Kapitel 2: To delt teoriafsnit baseret på Michael Porter og The Competitive Advantage of Nations fra 1990. Den anden del er en opdateret version af konkurrenceevne teori baseret på Cho & Moon fra 2013. Kapitel 3: Empirisk fremstilling som niveau for niveau gennemgår udviklingen af den danske erhvervsstruktur i perioden 2000-2012. Først med generelle makroøkonomiske udviklingstendenser. Dernæst gennemgås brancheudviklingen, for at blive efterfulgt af udviklingen i industrien. Til sidst fremvises udviklingen i Forskning- og Udvikling i brancher tilhørende industrisektoren. Kapitel 4: Et analytisk afsnit som fortæller hvorledes udviklingen kan forklares i et teoretisk perspektiv. Kapitel 5: Konklusion og perspektivering 16 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Projektdesign Problemfelt Problemformulering Metode og afgrænsning Baseret på Porter (1990) Teoriafsnit Baseret på Cho & Moon (2013) Opgørelse af makrotendenser i perioden 2000-2012 baseret på DST Empiri Erhvervs og Branchestrukturudvikling – (20002012) – DB07 (Overordnet brancheinddeling) Udvikling i Industrien – detaljeret udvikling (2000-2012) Forskning og udvikling i de udvalgte brancher (2007-2012) Analyse På baggrund af teori og empiri op imod hypotese Konklusion Perspektivering 17 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Afgræsning Flg. afsnit har til hensigt at give et indblik i hvilke tematikker og metoder der har overvejet og i spil i forbindelse med at rapporten er skrevet. Derudover er der en årsagsforklaring til fravalg af disse samt metodiske afgrænsninger. I denne rapport bliver konkurrenceevne tematiseret og grundlaget er dels teori fra 1990 med en dertilhørende opdatering, og dels empiri fra Danmarks Statistik. I forbindelse med tilblivelsen af rapporten har flere emner, tematikker o.lign været underkastet for mulig problematisering. Heriblandt Foreign Direct Investments (FDI) eksempelvis. Grunden til at FDI kunne være interessant skyldes, at FDI i stor udstrækning kan knyttes til en type af en investering. Derved kunne det være interessant at se på andelen af udenlandske investeringer i Danmark, som var forskning- og udviklingsrelateret. Mens tematisering i nærværende rapport er blevet gennemgået tidligere i dette afsnit, vil jeg gerne benytte lejligheden i dette afsnit til at nævne hvad rapporten ikke siger noget om. Først og fremmest er dette ikke en rapport om hvordan konkurrenceevne opnås. Konklusionen og tematikken har ikke som formål at vurdere hvorvidt det ville være rigtigt eller forkert at gøre som eksempelvis medicinalindustrien. Ligeledes er det ikke hensigten at rapporten her skal bruges til at plædere henholdsvis for og imod policies der gavner en konkurrencedygtig økonomi. Metodisk har den tilgængelige empiri haft stor indvirkning på resultatet og analysemetoden. Det skyldes at ikke alt bliver målt og vejet i virkelighedens verden. Det betyder i praksis, at nogle emner og områder jeg ønskede at måle og analysere ikke var mulig at få fat i. Dette er bl.a. hvor antallet af år - som eksempelvis ved data omhandlende forsknings- og udviklingsaktivitet fordelt på branche – kun har været tilgængelige tilbage til 2007. Problemet er at mere eller mindre alt data omhandlende forskning- og udvikling vil opleve databrud i det år. Det skyldes at Styrelsen for Forskning og Innovation overtog dokumentationsforpligtelsen fra Aarhus Universitets Center for Forskningsanalyse. I den forbindelse ændrede mange opgørelsesmetoder sig. Begrebsafklaring Flg. afsnit har til hensigt, at give læseren en forståelse af de begreber som blandt andet bliver brugt i specialet. Det er af naturlige årsager ikke alle begreber som bliver gennemgået. De begreber som vil blive gennemgået i dette afsnit er begreber og betegnelser som løbende går igen i løbet af specialet. Fortjeneste pr. præsteret arbejdstime: Fortjeneste pr. præsteret arbejdstime er forstået ved den indtægt en medarbejder for en præsteret arbejdstime. I nærværende speciale angår det i løbende priser og fastsat efter Danmarks Statistisk strukturstatistik. Beskæftigelse 18 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Beskæftigelsen er forstået som værende antal fuldtidsansatte. Danmarks Statistik angiver et gennemsnit pr. år på baggrund af løbende indberetninger i løbet af året. Fuldtidsansatte er derfor et gennemsnit for hele året. Omsætning Omsætningen er i denne rapport angivet i millioner kr. og stammer fra Danmarks Statistik regnskabsstatistik. Denne bliver opgjort årligt. Da tallene kun går til 2012 formodes alle tal at være justeret for eventuelle ændringer. Eksport Eksporten er i denne rapport opgjort på ”den gamle facon”. Med dette menes, at eksporten er opgjort på branche og ikke på varekode som ellers er den normale opgørelsesmetode jf. udenrigshandelsstatistikken. Dette skyldes at den nye opgørelsesmetode er implementeret efter 2010. En virksomhed som afsætter vare i udlandet kan derfor godt fremgå på trods af virksomheden afsætter vare uden for dens normalle varesortiment. Det formodes dog at dette vil være sjældendt set. Bruttoværditilvækst Bruttoværditilvækst (eller BVT) er den værditilvækst som måles i et erhverv (eller samlet på nationalt plan) målt i basispriser. Bruttoværditilvækst adskiller sig fra bruttofaktorindkomst ved også at medregne produktionsskatter o.lign. Grunden til at bruttoværditilvækst er anvendt skyldes, at de enkelte erhverv er beskattet forskelligt hvorfor en opgørelses i bruttonationalproduktet eller bruttofaktorindkomsten ville vise en skævvridning. Produktion Produktion er i dette speciale en opgørelse over værdier produceret i de forskellige brancher. Det er målt i løbende priser. Investeringer Investeringer i dette speciale er forstået som nettoinvesteringer. Det vil sige, at det er inkl. afskrivninger jf. Danmarks Statistik. Derfor er der i datamaterialet ligeledes også brancher som har oplevet en negativ investering et år. Da dette blev opdaget fravalgte jeg brancher som i nogle år ikke havde angivet investeringsdata, samt de dataset hvor i investeringer også kunne være negative. Investeringer fremstår derfor kun som værende repræsentative i de brancher som er angivet løbende og uden databrud- og mangler. 19 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Kaptitel 2: Teoretisk indgang til konkurrenceevne Konkurrenceevne i virksomhedsperspektiv Flg. afsnit vil give et teoretisk indblik i hvad der afgør om en virksomhed har en hhv. god eller dårlig konkurrenceevne jf. Michael Porter. Afsnittet vil først definere hvilke typer virksomheder som konkurrenceevne har relevans for. Derefter hvilke variable, der afgør om en virksomhed har en hhv. god eller dårlig konkurrenceevne. Til sidst vil afsnittet med baggrund i Porter se på hvilke kræfter, som en virksomhed kan udnytte for at skabe sig en bedre konkurrenceevne end ved udgangspunktet. Porters vurdering af virksomhedskonkurrence Industrier og attraktivitet ”Firms, not nations, compete in international markets” (Porter: 33) Således indleder Porter afsnittet han kalder “The Competitive Advantage of Firms in Global Industries”. Det er vigtigt at forstå dette når fagpersoner diskuterer konkurrenceevne og dennes betydning. Det er også vigtigt at forstå når der senere i nærværende rapport vil blive argumentere for hvilke indikatorer o.lign. der er afgørende at analysere, når målet er at vurdere en nations konkurrenceevne. Dette da ”The principles of strategy will define what attributes of a nation are relevant” (Ibid). Udgangspunktet for Porter er “Competitive Strategy” som starter med, at definere en industri. Porter vurderer ikke, at de brede definitioner af industrier såsom bank-, kemi- eller maskinindustrien er brugbare. Det skyldes at” the nature of competition and the sources of competitive advantage” varerier meget. Porter nævner maskinindustrien som eksempel. Denne industri indeholder virksomheder som hører under vævemaskineri, gummiværktøjsproduktion og printindustrien. Virksomheder som normalt hører inde under maskinindustrien, men som har vidt forskellige vilkår for at konkurrere. En definition af industrien er vigtigt i Porters universers, da definitionen af denne også indebærer en afklaringen af hvilken arena, som den enkelte virksomhed spiller på. Målet i enhver virksomhed er, at definere hvorledes virksomheden har muligt for bæredygtig profit i den pågældende industri. Når virksomheden har fastlagt sig på en konkurrencestrategi, vil to bekymringer vækkes til live. Først strukturen i industrien, dernæst positionering inden for industrien. Strukturen i industrier varierer meget. Porter nævner forskellen mellem medicinindustrien hvor den gennemsnitlige profit er meget høj mens den i stålindustrien er meget lav. Positionering inden for industrien er ligeledes afgørende, da nogle positioner er mere profitable end andre inden for den pågældende industri. (Ibid.:33-34) Da både industri samt position inden for industrien er dynamisk, kan virksomheder ikke blot lægge sig fast på en industri og en tilhørende position og derefter scorer gevinsten. Industrier kan blive mere eller mindre attraktive over tid. Det kan f.eks. skyldes at barrierer opstilles eller forsvinder for indtræden i den 20 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig pågældende industri. Industristrukturen er derfor dynamisk og virksomheder vil derfor altid kæmpe om at positionere sig hensigtsmæssigt. (Ibid.:34) For at analysere strukturen i en industri og dynamikken har Porter udviklet et værktøj kaldet ” five competitive forces” som giver et indblik i ”the nature of competition”. Disse fem er flg. Truslen for at nye virksomheder indtræder, Truslen for at substituere produktet/servicen Forhandlingskræften hos underleverandører Forhandlingskræften hos kunder Rivaliseringen mellem de eksisterende konkurrenter Udover at være afgørende for den enkelte virksomhed, vil det også være afgørende for industriens fremtidige profitabilitet (Ibid. 35). Porter nævner industrier såsom sodavand-, medicinal- og kosmetikbranchen, som har kunne give investorer gode solide afkast. Dette på grund af at de fem kræfter har været fordelagtige brancher. Årsagen til at disse ”five forces” jf. Porter er med til at gøre en industri profitabel eller ej, skyldes at de er afgørende determinanter for prisdannelse på slutproduktet, samt for omkostningsbyrden for hver virksomhed. Kræfterne har flg. på virkning Truslen fra nye virksomheders indtræden er med til begrænse industriens samlede profit. Dette da nye virksomheder vil udvide den eksisterende produktionskapital og tage markedsandele, hvilket vil skubbe profitmarginen ned. Stærke købere samt underleverandører vil forhandle profitten over til dem selv Voldsom konkurrence vil medfører øget omkostninger til reklame og eksempelvis forskning og udvikling eller videreførelse af profitten til kunden via lavere priser Tilstedeværelsen af nære substitutionsprodukter vil begrænse priskonkurrence, da forøget priskonkurrence vil medfører at den samlede industrivolumen vil falde. (Ibid.) Porter argumenterer på denne måde for, at disse fem kræfter tilsammen danner en funktion for industristrukturen. Under hvert punkt nævner Porter forskellige indikatorer som er afgørende. Som eksempel bruger Porter medicinalbranchen. Her er det svært at komme ind i branchen, da adgangen kræver meget store forsknings- og udviklingsaktiviteter. Substitutionsprodukter er svære at udvikle bl.a. grundet patentering. Samtidig er købere (stater og forsikringsselskaber) ikke særlig prissensitive, såfremt medicinalproduktet løser en ellers uløselig sygdom eller lidelse. Samtidig har der i branchen været en moderat konkurrence mellem producenterne, således at de i stedet for at konkurrere på samme produkter, ofte har valgt at fokusere deres forsknings- og udviklingsaktiviteter mod at udvide det samlede markedet. Som konklusion på hvilke industrier der er attraktive skriver Porter flg.: 21 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig ”Structurally attractive industries, with sustainable entry barriers in such areas as technology, specialized skills, channel access, and brand reputation, often involve high labor productivity and will earn more attractive returns to capital. Standard of living will depend importantly on the capacity of a nation’s firms to successfully penetrate structurally attractive industries. The attractiveness of an industry is not reliably indicated by size, rapid growth, or newness of technology, but by industry structure.” (Ibid.:36). Virksomhedernes positionering i en industri I forhold til ovenstående afsnit der omhandler hvorledes industrier i sig selv kan være mere eller mindre konkurrencedygtige, vil dette afsnit omhandle hvordan en virksomhed kan konkurrer internt i en virksomhed. Jf. Porter vil virksomheder naturligt vælge en strategi over for deres konkurrenter. I chokoladebranchen vil de amerikanske producenter M&Ms og Hershey konkurrere på pris og reklamer, mens schweiziske producenter såsom Lindt og Sprüngli vil sælge høj-kvalitetsprodukter til en højere pris. Det gør de ved at udvælge andre distributions kanaler, bruge andre råvarer og længere tid i produktionsprocessen. Kort sagt er der to typer for positionering – lavere omkostninger eller differentiering. Virksomheder vil klare sig bedre end dens konkurrenter såfremt de er bedre til at skabe konkurrencedygtige fordele. Definitionen på at konkurrere på lavere omkostninger er: evnen for en virksomhed til at designe, producere og levere et sammenligneligt mere effektivt end konkurrenterne på markedet. Definitionen på at konkurrere på differentiering er: evnen til at levere unikke og overlegen værdi til køberen i form af produkt kvalitet, speciale funktionsmuligheder eller kundeservice. Differentiering giver mulighed for at tage en højere pris end konkurrenterne. Såfremt en virksomhed formår at opnå en konkurrencedygtig fordel via en af de to metoder, vil det resultere i højere produktivitet end konkurrenten. Porter nævner at man som virksomhed må have hovedfokus på enten den ene eller den anden strategi. Dette er ikke ensbetydende med, at virksomheden ikke skal have fokus på den fravalgte strategi. Det er svært foreneligt at kombinere de to. Dette skyldes at differentiering er svært foreneligt med lavere lønomkostninger og kortere produktionstider. Den andet valg som virksomheden står overfor er anvendelsesområde eller spillerum. Skal det være snævert eller bredt. Her står valget for virksomheden i om: Antallet af produktvariationer Distributionskanaler Type af købere Geografisk område Antallet af produktrelaterede områder virksomheden vil konkurrere på 22 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Porter bruger et eksempel med hvide t-shirts mod mærkevare t-shirts. De er begge t-shirts men henvender sig til to forskellige købere, distributionskanaler osv. Det skyldes at hver industri er segmenteret. Alt efter hvilket segment en virksomhed vil henvende sig til, vil virksomheden benytte en forskellig strategi. Som udgangspunkt vil en virksomhed ”blot” skulle vælge mellem et bredt fokus og et specialiseret kundesegment. Ovenstående typer af konkurrencefordel (lavere omkostninger vs. Differentiering) og spillerum (bredt vs. snævert) kan kombineres. Se figur 1 for eksemplificering. Figur 6: Kilde- Porter: s 39 Der er ingen strategi som passer bedre til nogen industrier end andre. Figuren ovenfor viser blot hvilke strategier som er mulige inden for en sektor. (Ibid. 38-39) Vejen til konkurrencefordel Porter argumenterer at virksomheder søger at opnå konkurrencefordele ved at innovere. Porter definerer innovation som både teknologisk udvikling og processuelle forandringer. Dette indebærer produktforandringer, procesoptimering, ændret marketingsadfærd, nye distributionskanaler samt nye ”Competitive Scope”4 (Ibid:. 45). Fællesforskriften for er, at innovation altid involvere investering i færdigheder og viden, samt oftest også fysiske værdier samt marketing. Mulighederne for at agere ”innovativt” opstår typisk når 1 af 5 flg. diskontinuiteter/forandringer opstår i en industri. 4 Nye teknologiudvikling o Dette indebærer ikke inkrementelle forandringer – også kaldet ”Disruptive innovation” – der efterlader den eksisterende viden og produkter som forældede. Nye eller ændrede forbrugsvaner, o Porter eksemplificere dette ved de amerikanske fastfood kæders vækst på udenlandske markeder, da købere fandt fænomenet for bekvemmeligt sammenlignet med at skulle lave maden selv. Opblomstring af nye industrier Disse fem punkter er tæt knyttet op på det som Porter kalder ”Supply Chain”/”Værdikæden”. 23 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Ændret (Input costs) eller tilgængelighed af produkter. o Dette indebærer løn, råmaterialer, energi, transport, kommunikation, medier eller maskiner. Forandringer i regeringsrelationer o Regeringsrelationer indebærer produktstandarder, reguleringsændringer, miljøkontrol og handelsbarrierer for eksempel. De virksomheder som formår at udnytte nogle af de ”huller” som ovenstående dynamikker kan skabe i en industri, kan derved opnå komparative fordele i forhold til andre virksomheder i samme industri. Fordelen ved at udnytte hullerne tidligt er i sær markante i industrier hvor economics of scale er betydningsfulde og hvor forbrugerne er konservative. Derfor er det ligeledes vigtigt at kunne forudsige og udnytte teknologierne bedre end konkurrenterne. Ifølge Porterer det slående at se hvor ofte innovation kommer fra de virksomheder som søger ”de rigtige steder med konventionel visdom, som ellers er præget af at være ubekymret” (Ibid.: 48). Jf. Porter er ”innovatører” oftest `outsiders´ i forhold til den eksisterende industri. Det kan være nye virksomheder, nye ledere i eksisterende virksomheder der har en anden baggrund end de forhenværende, eller ved at en virksomhed bringer nye ressourcer og færdigheder ind i en anden industri. Innovation kan ligeledes komme fra virksomheder fra andre nationer som gør tingene på en anden måde (Ibid.). I søgen efter innovation siger Porter ”As a consequence, innovation often results from pressure, necessity or even adversity. The fear of loss often proves more powerful than the hope of gain”. (Ibid.: 49). Bæredygtig fordel I afsnittet ovenfor er rationalet bag at kunne opnå komparative fordele for virksomheder blevet gennemgået. Afsnittet her vil give en indsigt i hvorledes en virksomhed kan bibeholde den komparativ fordel over for konkurrenterne i en industri som er dynamisk. At en virksomhed opnår en komparativ fordel betyder ikke, at fordelen forbliver virksomhedens til evig tid. Flg. afsnit vil med hjælp fra Porter gennemgå hvordan en virksomhed kan bibeholde den bæredygtige konkurrencefordel. Porter vurderer på baggrund af hans forskning, at bæredygtige komparative fordele afhænger af tre ting. 1. Kilden til fordelen Ifølge Porter er der et hierarki inden for hvordan en virksomhed kan få komparative fordele. Blandt de lavest rangerede fordele er lave lønomkostninger eller billige råmaterialer. Grunden til at komparative fordele baseret på disse to elementer er lavt rangerende skyldes, at de er nemme at imiterer. Konkurrenterne vil nemt kunne placerer sig således at de vil kunne opnå en komparativ fordel på lønomkostninger eller skifte leverandør af materialer, så den komparative fordel bliver elemineret. I samme kategori er fordele som alene er baseret på scale-økonomi, som benytter teknologi eller processor som er lette at replicere for konkurrenter. 24 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Over de lavt rangerende kilder til fordele er bl.a. ejer baseret produktionsformer, produktdifferentiering baseret på unikke produkter, ”brand reputation” baseret på akkumulerede marketing strategier eller kunderelationer baseret på at selve skiftet er dyrt. Grunden til at disse er højere placeret skyldes, at det at opnå disse fordele kræver mere avanceret færdigheder, højere teknisk kapacitet eller tættere kunderelationer. Men de er ikke øverst i fødekæden til at opnå en bæredygtig komparativ fordel. Roden til denne findes typisk på investeringer i fysiske faciliteter og specialiseret aktiviteter som indebærer forskning og udvikling, marketing og ”Risky Learning”. At gøre disse ting permanent er med til, at give virksomheden et ry, kunderelationer og en sum af specialiseret viden. Ofte at forsøge at rykke mod nye markeder tidligt betyder, at virksomheden er mere vant til dette end sine konkurrenter. De konkurrenter der måtte være vil være nødsaget til, at bruge mindst lige så mange ressourcer – hvis ikke flere – på at opnå samme fordele. Alternativt skal de innovere sig ud af det. I toppen af hierarkiet til de mest bæredygtige fordele kombinerer større investeringer med overlegenhed i de processor det involvere5. Vedvarende investeringer i procesteknologi, marketing, service netværk eller hyppig produkt introduktion gør det endnu sværere for konkurrenter at svarer igen. Det højt liggende konkurrencefordele er ikke blot mere bæredygtige jf. Porter, men også forbundet med større produktivitet. 2. Antallet af særskilte underleverandører Denne determinant omhandler hvor mange komparative fordele en virksomhed har over for de andre i markedet. 3. Konstant opgradering og forbedring Ifølge Porter er denne den vigtigste. Det skyldes at enhver fordel kan efterlignes af en anden. Derfor må en virksomhed blive et ”moving target” for konkurrenterne. Målet skal være at producere og udvikle fordele hurtigere end konkurrenterne kan efterligne dem. (Ibid.:50-52). International konkurrence Ovenstående afsnit er Porters indgangsvinkel til hvilke faktorer der kan give komparative fordele. Flg. afsnit vil omhandle de principper der ligger bag international konkurrence. Ikke fordi de ovennævnt principper og faktorer ændrer sig. Men for at forstå under hvilke strategier virksomheder benytter på det internationale marked for, at opnå komparative fordele. Porter argumenter i afsnittet om, at det i bund og grund omhandler placering af de enkelte dele af værdikæden i forhold til de markeder, som virksomheden leverer produkter til. I nogle virksomheder vil det give mening at store dele af værdikæden er tæt på forbrugeren (serviceindustrien), mens den i andre industrier har mindre betydning. Placeringen af de enkelte dele af værdikæden opsummerer 5 Oversættelse fra : ” Finally, the most durable advantages combine larger cumulative investment with superiority in performing the activities involved, that gives the advantages a dynamic character.” 25 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig virksomheden globale strategi. De strategiske valg konfigurationsdimension eller en koordinationsdimension. kan derefter knyttes til enten en Konfigurationsdimensionen omhandler hvordan virksomheden skal koncentrere de enkelte dele i sin værdikæde. Skal aktiviteter koncentreres i et par enkelte lande eller sprede dem til mange lande. Derefter vil valget være hvor man skal placere de enkelte dele af værdikæden i hvilke nationer. I nogle industrier bliver det en komparativ fordel når de forskellige dele af værdikæden kan samles i et land og eksporteres derfra. Det kaldes koncentrationsbaseret aktiviteter. Det gælder typisk i industrier, hvor der kan opnås fordele ved economics of scale, hvor der kan opnås en stejl indlæringskurve som giver en komparativ fordel eller hvor det giver komparative fordele at koble dele af værdikæden tæt fysisk sammen. Det sker typisk i industrier såsom flybygning, maskineri og landbrug. Virksomheder der agerer således og er knyttet til disse industrier har knyttet de dele af værdikæden tæt på deres hjemmemarked. Derved er det oftest kun marketing og ”after-sales” som er bygget op omkring salgsstedet. Det modsatte af den koncentrationsbaseredet strategi vil være en spredningsbaseret strategi. Det indebærer at en høj grad af Foreign Direct Investments. De komparative fordele opnås her ved at undgå høje transportomkostninger, kommunikationsbesvær eller lageromkostninger. Her gælder det, at det vil være inefficient at centralisere. Derudover er der fordele at opnå ved at udligne risici forbundet til valutakurser, politik, og underleverandører. Der vil være komparative fordele at opnå, såfremt at den valgte lokation også kræver at produktet tilpasses substantielt til det lokale marked. I forbindelse med valget lokalisering af virksomhedens aktiviteter findes der ligeledes forskellige strategier. Den klassiske vil ifølge Porter være at vælge på baggrund af omkostningsfaktorer. En af Porters nyere observationer er, at man udover at gå efter lavere produktionsomkostninger også placerer sine aktiviteter for at lave forskning og udvikling, få adgang til specialiseret arbejdskraft eller udvikle kundeforhold med talrige kunder. Dog nævner Porter at motivationen for at placerer dele af værdikæden uden for hjemmemarkedet er langt mere raffineret end de klassiske forklaringer, som han i dette afsnit kommer med. (Ibid: 58). Hvad determinerer en nations konkurrenceevne Formålet med flg. afsnit om Porter og hvad der determinerer en nations konkurrenceevne, er at give læseren et indblik i hvorfor virksomhed fra nogle lande agerer mere innovativt og offensivt end virksomheder fra andre nationer. Indgangsvinklen for Porter til national konkurrenceevne bygger jf. ham selv på Joseph Schumpeters innovationsforståelse (Porter.: S.70). Med dette menes kreativ destruktion og at konkurrenceevne skal forstås dynamisk og ikke statisk. Porter søger at gå bag om de simple forskelle imellem nationer og finde årsagen til, at nogle virksomheder fra specifikke lande opnår højere teknologisk overlegenhed, laver bedre kvalitetsprodukter eller produkter som bedre passer til kundernes behov end andre. Porter har fundet fire forskellige områder som fremmer konkurrencefordele. 26 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Disse fire determinanter er: 1. 2. 3. 4. Factor conditions Demand conditions Related and supporting industries Firm strategy, structure, and rivalry (Ibid.: s. 51). Disse fire determinanter er grafisk fremstillet i en diamant. Hver determinant har en afgørende betydning, og fungerer i samspil med de andre determinanter. Figur 7 - Porters Diamant - side 72 Factor Conditions: Dette er f.eks. arbejdskraft, jord, naturressourcer, kapital og infrastruktur. Punktet er yderlige defineret ved, at arbejdskraft er inddelt i menneskelige ressourcer og vidensressourcer. Under hver af de 4 hoved ”factor Conditions” er der forskellige underkategorier. Disse forskellige ressourcer determinerer, hvordan udbuddet af arbejdskraft er – både kvalitetsmæssigt, men også kvantitativt – og dermed hvad nationale virksomheder har til rådighed (Porter: 73-75). En nation kan oparbejde en konkurrencefordel 27 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig ved, at udvide arbejdsstyrken efficient og effektivt. Disse faktorer er alle jf. Porter mobile. Viden, mennesker og teknologi er ikke begrænset af grænser og kan uden stort besvær flyttes fra en nation til en anden. Derfor kan en nation kun have en fordel på det her punkt, så længe at den præcise faktor kun findes i den pågældende nation (Ibid.:76). For at gøre det lettere at forstå har Porter konstrueret hierarki, således at de forskellige typer af ”factor conditions” kan rangordnes. Basis faktorer: naturressourcer, klima, lokation, uuddannet eller lavt uddannet arbejdskraft og ”debt capital” Avancerede faktorer: digital data kommunikationsinfrastruktur, højtuddannet arbejdskraft og universitetsforskningsinstitutioner. Basis faktorerne er oftest opnået ”arvet” eller kræver forholdsvis lave investeringer for at opnå et ligeligt niveau. I dette lange løb er disse faktorer ikke vigtige, men heller ikke ubetydelige, da de danner grundlag for de mere avancerede faktorer. De avancerede faktorer er vigtigere, da de er nødvendige for at sikre differentierede produkter og patenteret produktionsmetoder. (Ibid: 78). Porter skelner yderligere mellem generelle og specialiseret faktorer. Baggrunden for denne skelnen skyldes, at nogle faktorer er lette opnåelige, selvom de er avanceret såsom PC-programmører. De er avanceret, men findes i stort omfang i mange lande. Den mest betydningsfulde og holdbare konkurrencefordel opnås såfremt en nation har avancerede og specialiseret faktorer, der gør sig gældende i en industri. Tilgængeligheden samt kvaliteten af denne er afgørende for hvorvidt konkurrencefordelen kan opnås og bibeholdes. Derudover er det vigtigt, at den er er let at videroptimere. (ibid: 79). Til sidst i afsnittet vedr. ”Factor Conditions” nævner Porter ”Factor Creation” og ”Selective Factor Disadvantages”. Factor Creation er en nations evne til, at kreere færdigheder eller værktøjer som kan forbedre en virksomheds konkurrenceevne. Her tænkes på evnen til kontinuerligt at investere i mekanismer som opgraderer som nationens færdigheder. Specifikt nævnes eksempelvis forskningsinstitutioner (private og offentlige) og evnen for private virksomheder til at søge ny viden. Porter nævner Danmark i forbindelse med at Novo og Nordisk (på daværende tidspunkt to virksomheder) forskede og behandlede diabetes patienter. (ibid.: 81) Selective factor disadvantages er evnen til at konkurrere på trods af. I udgangspunktet betyder det at virksomheder kan konkurrere med tilsvarende virksomheder i andre nationer, på trods af at de har nogle klare ulemper. Det kan være mangel på kvalificeret arbejdskraft, manglende råmaterialer, eller svært tilgængeligt klima. Disse udfordringer betyder at virksomheder presser sig selv til at innovere for at opnå mindst ligeværdige konkurrencevilkår. Porter eksemplificere ved, at to tyske virksomheder var presset til selv at udvikle nogle syntetiske materialer da udbuddet i Tyskland var begrænset, sammenlignet med England. Home Demand Conditions: 28 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Efterspørgslen afgøres af størrelsen, segmentstrukturen, samt hvor sofistikeret og krævende hjemmemarkedet er. Det er også væsentligt at kigge på, hvorledes det forventede forbrugerbehov er, samt hvor tidligt hjemmemarkedet efterspørger produkter i forhold til konkurrenterne. Sammenhængen og samspillet med disse faktorer er medvirkende til, hvorledes en nation har et hjemmemarked der efterspørger produkter, som senere hen kan udvikles til det globale marked (Ibid.: 86-100). Related & Supporting industries: Determinanterne, der hører under denne kategori, omhandler i hvilken udstrækningen af industrier i en nation, der er leverandører – samt underleverandører - til hinanden. (Ibid.: 101). Der er flere grunde til, at nationer opnår komparative fordele ved at have adgang til materialer og maskiner. Ifølge Porter er det ikke nødvendigvis adgangen til disse, der er udslagsgivende, men det at selve koblingen af værdikæderne, samt den fælles koordinering, der i et globalt samfund kan give konkurrencedygtige fordele. Dette skyldes, at virksomheder vil være hurtigere til at procesinnovere, samt at opgradere deres produkter (Ibid.: 103). I denne sammenhæng nævnes specifikt, at de danske mejerier og bryggerier har haft en stor betydning for enzymindustrien herhjemme. Jeg formoder at han i dette tilfælde kobler virksomhederne Arla og Carlsbergs enzymvirksomheds betydning for oprettelsen af Novozymes.(Ibid.: 105). Firm Strategy, Structure, and Rivalry: Den sidste boks i diamanten benyttes af Porter til at forklare, hvorfor nationale virksomheder prioriterer som de gør. Virksomheder i en nation er styret på forskellig måder, og Porter argumenterer for, at nogle lande benytter kulturelt specificerede måder at lede og styre virksomheder på. Eksempelvis har tyske virksomheder, ifølge Porter, en stor tilbøjelighed til at ansætte ledere med en teknisk uddannelsesbaggrund. Dette styrker deres evne til at implementere tekniske løsninger i deres produkter. Den diametrale modsætning vil være Italien, hvor man ikke vil se store virksomheder ledet af teknikere, men til gengæld en masse små nichevirksomheder. Der er fordele og ulemper ved begge modeller. (Ibid.: 108). Ovenstående er afgørende i den globale konkurrence, da virksomheder med forskellige organisationsopbygninger vil agere forskelligt. Dette gælder for eksempel når det gælder udfordringer for virksomheden (Ibid.: 107-110). Komplet Porter model Disse er de fire hoveddeterminanter som Porter arbejder ud fra og forsker i. Derudover nævner han begreberne ”Chance” og ”Government” som opfattes til at være udefrakommende determinanter til konkurrenceevne. Chance-faktoren som determinant er accepten af, at eksogene faktorer og pludseligt opståede hændelser har indflydelse på konkurrenceevnen landene imellem. Porter nævner eksempelvis krige, ryk i valutakurs i mellem landende, innovative opfindelser og beslutninger foretaget af udenlandske regeringer. Disse kan være både positive og negative, men har alle det tilfælles, at de ændrer vilkårene for at kunne konkurrere på hidtidige vilkår (Ibid. :124-125). 29 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Figur 8- Komplet Porter Diamond (ibid.: 174) I forbindelse med at Porter ser ovenstående diamant som et system, hvor hver enkel faktorboks er i et samspil med de andre faktorer skriver han flg. ”Competitive Advantage emerges from pressure, challenge, and adversity, rarely from an easy life. Selective factor disadvantages, powerful local buyers, stringent local needs, early saturation, capable and international suppliers, and intense local rivalry can all be essential to creating and sustaining advantages… An Analogy to biological evolution can be drawn”. (Ibid. 174). Jf. Porter kan ovenstående model bruges til at forudsige den fremtidig industrielle udvikling. Dette ved at se på de forskellige faktorer og hvorledes de udvikler sig over tid. Når det kommer til Government, gør Porter det klart, at denne ikke skal anses som en reel determinant på samme niveau med de fire førnævnte. Dette er primært på grund af, at han ikke finder det korrekt. ”Government´s real role in national competitive advantantage is in influencing the four determinants” (Ibid.: 126-127). En ’government policy’ har altså en effekt på den nationale konkurrenceevne, hvor den både positivt og negativt kan bruges til at stimulere og påvirke de fire andre determinanter (Ibid.: 617). Dette kan gøres på flere måde, hvor den mest afgørende rolle vil være at bl.a. forme den nationale efterspørgsel. Dette kan gøres ved at etablere nationale produktstandarder eller regulering, der influerer købernes behov. Ydermere agerer de offentlige også som indkøber af produkter. Derfor kan deres rolle enten være bidragende eller skadende i forhold til de nationale virksomheders konkurrenceevne (Ibid.: 127). Her nævner Porter eksempelvis, at i forsøget på at holde en nations valuta lav kan være skadende på 30 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig virksomhedernes konkurrenceevne. Dette er skyldes, at en devalueret valuta kan være med til at mindske et pres på virksomhedernes evne til at opnå produktion- og produktoptimeringer (Ibid.: 128). Porters ”Goverment policy” bliver her uddybet. ”The central goal of government policy toward the economy is to deploy a nation’s resources (labor and capital) with high and rising levels of productivity” (Ibid.: 617). Porter udpeger her at fokus på alt andet den langsigtede produktivitet i et land, vil føre til forkerte policy initiativer. Dette kan eksempelvis være ved et for stor fokus på lønninger, renteniveau eller valutakurser. Hvad man, ifølge Porter, skal huske på med hensyn til det offentliges rolle er, at de mest indflydelsesrige initiativer i velstående lande, ofte er langsommelige. Porter nævner ligeledes forskellige initiativer som eksempler på dette. Heriblandt devaluering, deregulering, privatisering og så videre. (Ibid.: 619). Udgangspunktet for Porter er i denne sammenhæng, at påvise hvad forskellige policys har af indflydelse på virksomhedernes konkurrenceevne. Regeringens reelle rolle er, at slippe kræfterne inden i diamenten løs og styrke de selv samme kræfter (Ibid.: 620). Han ser dermed produktivitet som værende den afgørende faktor i en nations evne til at opnå en høj levestandard, og dette vil ske igennem en kontinuerlig opgradering og deri også en forbedring. Det gøres ved at sikre en høj grad af innovation i eksisterende industrier og give nye industrier kapaciteten til at konkurrere. Dette vil skabe nye jobs og give en fleksibilitet på det eksisterende jobmarked. Derfor siger Porter; “The proper role for governement policy toward a nation’s industry is to stimulate such dynamism and upgrading. Goverment’s aim should be to create an enviroment in which firms can upgrade competitive advantages in established industries by introducing more sophisticated technology and methods and penetrating more advanced segments. Governement policy should also support the ability of the nation’s firms to enter new industries where higher productivity can be achived” (Ibid.: 618). Han nævner eksempelvis at den japanske regering som værende speciel dygtig til dette. Deres initiativer har været, at få efterspurgt en tidlig efterspørgsel, ophøje virksomhedernes ønskede niveau og behov for at have den førende teknologi, indirekte opildne til rivalisering og konkurrence virksomhederne imellem. Dette har udfordret virksomhederne i landet, og har gjort, at japanske virksomheder har klaret det ekstraordinært godt i den internationale konkurrence (Ibid.: 620). Government policys har, gennem deres rolle i at sætte høje tekniske standarder, en stor indflydelse på graden af innovationen i den nationale industri (Ibid.: 652), og derfor er det vigtigt, at den offentlige policy skaber et miljø, hvor enhver virksomhed, uanset industri, kan opnå succes, hvis de er innovative (Ibid.: 624). At forbedre et lands konkurrenceevne, forudsætter, ifølge Porter, en udvidet og sofistikeret efterspørgsel. Government policy skal derfor ikke rettes mod den forventede efterspørgsel, men betingelserne for efterspørgsel. Målet med government policys skal i princippet være at højne kvaliteten i en national efterspørgsel. Den mest direkte policy effekt, hvor man højner kvaliteten i den nationale efterspørgsel, finder man igennem offentlige indkøb. Disse indkøb spænder vidt, men kan f.eks. være forsvarsrelateret, eller industrier med tilknytning til infrastruktur. Det som regeringer så vidt mulig skal undgå, er at det offentlige bliver et såkaldt garanteret marked for den enkelte virksomhed. Ifølge Porter vil dette have den effekt, at virksomhederne ikke vil blive konkurrenceudsat nok (Ibid.: 644). Det samme vil kampagner som ”Køb dansk” eller lign. Resultatet vil være at innovationen i virksomhederne vil stoppe og 31 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig produktopgraderinger vil blive forsinket eller i værste fald forsinket. Dette kan også ske ved at fremskynde produktudvikling. Der er forskellige måder at øge stimuleringen efter forskning og produktudvikling på fra land til land. Offentlige tilskud og subsidier kan have en negativ sideeffekt. Uden at skulle bære den finansielle risiko, vil virksomhederne have en tendens til at komme på dårlige projekter, have en uproduktive projektproces, eller i værste fald bruge de offentlige tilskud på projekter, de ville have udført alligevel, hvilket skaber ineffektivitet (Ibid.: 634). Måden hvorpå offentlige indkøb kan være en fordel er, hvis den offentlige indkøbers strategier understøtter løbende trends i markedet, da disse parametre vil være afgørende hvis nationale virksomheder skal presses til at være ledende industrier, og dermed øge den nationale konkurrenceevne (Ibid.: 646); • Tidlig efterspørgsel • Krævende og sofistikeret efterspørger • Indkøbende afspejler internationale behov • Indkøbsprocessor der vil facilitere innovation • Konkurrence Derudover kan det offentlige også via regulering, opildne og opfostre en innovativ kultur blandt de nationale virksomheders produktudvikling samt deres processudvikling. Offentlig regulering sker gennem regulering af produktstandarder eller konkurrenceregulering. Regulering inden for produktstandarder kan ske ved, at der sættes rammer for hvordan produkter skal fungere, produktsikkerhed, miljø og energieffektivitet. Konkurrenceregulering sætter krav til prisniveau, markedsandelsrestriktioner, og andre generelle konkurrenceskabende metoder (Ibid.: 647). Disse reguleringer kan både være nationale, regionale eller internationale (såsom EU regler), hvor effekten på betingelserne for efterspørgsel vil være den samme. Konkurrenceregulering har en direkte indflydelse på den nationale rivalisering af virksomheder og regulering af standarder nyder stor indflydelse på betingelserne for efterspørgsel. Om national rivalisering siger Porter: ”Rivalry at home is not only uniquely important to fostering innovation, but benefits the national industry…” (Ibid.: 662). Disse reguleringer kan ses som værende en statslig indtrængen på markedet, hvilket vil underminere den nationale konkurrenceevne, men i mange situationer kan reguleringer have en positiv effekt (Ibid.: 647). Ofte kan strengere regler for produktstandarder være med til at sikre konkurrencefordele, ved at presse virksomheder til at forbedre kvaliteten, opgradere den brugte teknologi, og give nye muligheder for at konkurrere internationalt inden for vigtige sektorer (Ibid.). Strengere reguleringer er specielt fordelagtige i sektorer, der er banebrydende, og dermed sikre nationale virksomheder et forspring i udviklingen af produkter, hvis disse reguleringer spreder sig internationalt. F.eks. indenfor miljøsektoren, hvor lande, der havde høje standarder indenfor bærerdygtighed for 10 år siden, har skabt en bedre konkurrenceevne for deres nationale virksomheder i dag (Ibid.:648). Endvidere skaber strengere standarder et grundlag for nystartede virksomheder, som er nicheorienteret imod disse nye standarder, og er med til at de udvikle en stærk international markedsposition (Ibid.). Government policys har også en rolle i at stimulere en tidlig og sofistikeret efterspørgsel, hvilket fremmer innovation eller opgradering i den nationale industri. Igennem offentlige programmer, der er rettet imod at skabe incitamenter for at fremme specifikke højteknologiske produkter, bliver der skabt et grundlag for nationale virksomheder 32 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig som værende tidlige købere af højteknologiske produkter. Dette skaber dermed et vigtigt grundlag for virksomheder i udviklingen af disse produkter. Endvidere sikrer de offentlig programmer en sikkerhed for de innoverende virksomheder, da de reducerer risikoen for virksomhederne ved at garantere en efterspørgsel (Ibid.: 651). Stimulering af tidlig og sofistikeret efterspørgsel kan give en national komparativ fordel, så længe de efterspurgte produkter også egner sig for andre nationer. Derfor er det vigtigt, at der er skabt en aktiv national konkurrence for tidlig efterspørgsel, ellers ville de offentlige programmer have en bedøvende fremfor en stimulerende effekt (Ibid.). Disse ’government policys’ er ofte langt bedre til at fremme innovation og national konkurrencefordele end direkte statssubsidier. Ved at skabe et fokus på tidlige købere, fastholdes virksomheder i at udvikle produkter, der møder indkøbernes behov, hvilket, ifølge Porter, stimulerer konkurrencen mellem virksomheder. Disse policys hjælper også selve køberen til at udvikle sin virksomhed, og dermed fastholdes den gensidige forstærkende proces, hvor nationale købere bliver mere sofistikeret i deres efterspørgsel som dermed stimulerer de nationale udbydere (Ibid.). Opsummerende kan det siges, at offentlige indkøb er et af de redskaber den offentlige sektor kan bruge til at påvirke virksomhedernes konkurrenceevne. Gennem høje krav til standarder kan den offentlige sektor være med til at skabe et miljø, hvor virksomheder presses til at opfinde og innovere sofistikerede produkter. Derfor skal statens rolle ses som værende en ”pusher and challenger” (Ibid.: 681), når det kommer til at drive innovation frem, eller sagt på en anden måde: “Government’s essential task at the innovation-driven stage is to create an enviroment in which firms are and continue to be innovative and dynamic. Its role must shift from actor and decision maker to facilitator, signaler and prodder… Government’s most significant influences at this stage are in creating advanced factors, upgrading demand conditions (such as through setting stringent standards and raising aspirations in areas such as health care and environmental quality), deconcentrating economic power, ensuring competition, and signaling” (Ibid.: 672) Porter anno 2015 Sung Cho & Chang Moon har i “From Adam Smith to Michael Porter – Evolution of competitiveness theory” arbejdet med det, de kalder teoretiske udvidelser (Theoretical Extensions). Det gør de ved at komme med tre alternative modeller: The Generalized Double Diamond The Nine Factor The Dual Double Diamond Ovenstående modeller vil blive beskrevet i afsnittet herunder. Udgangspunktet vil være at beskrive forskellen fra den enkelte model og originalen og hvilken kritik der deri ligger af den originale. The Generalized Double Diamond Efter Porter offentliggjorde sin diamant model, forsøgte andre (Rugman, D’Cruz, Verbeke) at tilpasse 33 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig modellen til deres respektive kontekst (Sung-Cho & Chang Moon: S.123). Moon havde to argumentationer for, at Porter’s model var ufuldstændig. For det første består en bæredygtig værditilvækst jf. Moon, af aktiviteter i både hjemlandet, samt i udlandet. For det andet kræver bæredygtighed ift. vækst at værditilvæksten finder sted i mange lande. Men i stedet for at behandle multinationale aktiviteter som en determinant på lige fod med mange andre, mente Moon, at modellen skulle ændres. Han mente at der skulle tages højde for, hvor meget den internationale økonomi fyldte i den nationale økonomi (Ibid. :124). Moon tager udgangspunkt i en sammenligning mellem Sydkorea og Singapore. Sydkorea har en større ”national diamant” end Singapore, hvorfor at determinanter også skal vurderes forskelligt. Rent grafisk betyder det at diamanten får et ”diamant lag” udover sig. Forholdet på størrelsen mellem de to diamanter udgør hvor stor en del den internationale økonomi fylder i forhold til den nationale. Jf. Moon. ”Therefore, a nations competitiveness depends partly upon the domestic diamond and partly upon the ”international” diamond relevent to its firms…. In the generalized double diamond model, national competitiveness is defined as the capability of firms engaged in value added activities in a specific industry in a particular country to sustain this value added over long periods of time in spite of international competititon“ (Ibid: s.127). Den nye model bidrager derfor til forståelse af virksomhedernes positionering og internationalisering af dele af værdikæden. Eksempelvis nævnes Singapore som en argumentation for at Porter’s teori har sine begrænsninger. Ifølge Porter er Singapores konkurrenceevne baseret på at udenlandske virksomheder bliver tiltrukket grundet relative lave lønforhold, en god uddannet arbejdsstyrke og effektiv infrastruktur (Ibid.: s. 128). Moon argumenterer derimod for, at Singapores succes er baseret på, at tiltrække store internationale virksomheder som bringer ny teknologi med sig samtidig med at man outsourcer for at opnå adgang til billig arbejdskraft og naturresourcer. Altså en kombination af international arbejdsdeling. Analysemetode i ”The Generalized Double diamond” Når der skal laves et studie hvor forskeren benytter denne model er fremgangen forholdsvis simple. Efter udvælges af indikatorer – uafhængige som afhængige, inddeles disse i de forskellige hjørner af diamanten (Factor conditions, Demand Conditions, Relating & Supporting Industries, Firm Strategy, Structure & Rivalry). De afhængige indikatorer er f.eks. BNI pr. indbygger, BNP per energi KG, andelen af direktører som en opfattelse af at nationen har en stærk økonomi som helhed, samt opfattelse af nationen som produktionsbase De uafhængige variabler inddeles i nationale og internationale. De uafhængige nationale variabler er f.eks. Løn i produktionen (basis factor conditions), og antallet af forskere og teknisk uddannet pr. 1000 indbyggere (advanced factor conditions). Gennemsnitlig vækst i en tidsperiode og uddannelsesniveau (ordblindhed og gns. Skoleniveau) (Demand conditions) 34 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Antallet af km af veje pr. million indbyggere samt antallet af telefoner pr 100 indbgger (Related & supporting industries) De uafhænige internationale variabler er f.eks. Mængden af udgående direkte investeringer (Outbound FDI) pr. indbygger Mængden af indgående direkte investeringer (Inbound FDI) pr. indbygger Eksport afhængighed og diversifikation Lufttransport og international telekommunikation pr minut. Pr. indbygger. Åbenhed overfor udenlandske produkter. Efter at data er indsamlet og sammenlignet mellem to nationer indekseres de uafhængige variable. Derudover foretages der en vægtning. Resultatet kan ses af nedestående figur. Resultatet af denne model har ifølge Moon tre konkrete udvidelser i forhold til Porters model. 1. Multinationale firma aktiviteter bliver inkorporeret i modellen i modsætning til Porter 2. Den er lettere operationaliserbar end Porter 3. Regeringen inkluderes i modellen som et direkte parameter og ikke en eksogen variabel. Disse udvidelser er vigtige og i det konkrete tilfælde i forhold til at analysere Korea og Singapores globale konkurrenceevne. F.eks. at Foreign Direct Investments er et afgørende parameter, samt at formen på diamanten for de to nationer giver mulighed for at intervenere politisk og sidst men ikke mindst at regeringen spiller en meget afgørende rolle i små økonomier (Ibid: s.140). The Nine Factor Model Cho som star bag the nine factor model, tager ligeledes udgangspunkt I Porters diamant. Men til forskel fra Moon, vurderer Cho, at begrænsningen ikke nødvendigvis består i manglende anerkendelse af multinationale selskabers ageren, men i stedet i forhold til udviklende landes progressions muligheder (Ibid: s. 143). Cho tager udgangspunkt i begrebet ”Human Factors”, som indbefatter arbejdere, politikere, embedsmænd og erhvervsdrivende og ”Physical factors”, som indbefatter beriget ressourcer, hjemmelig efterspørgsel, relateret og understøttende virksomheder samt andre virksomhedsrelateret struturer. Slutteligt tilføjes chance og derved findes ”9-factors” i modellen. 35 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Figur 9 – Ibid.: s.149 Hovedforskellen mellem Porter’s diamant model og Cho’s ”Nine factor model” er adskillelsen mellem menneskelige (Human Factors) og fysiske (Physical) faktorer. Forskellen består i, at Porters model indeholder naturresoucer og arbejde inde under factor conditions, mens ”Nine factor” model placerer natur ressoucer under beriget ressoucer mens arbejde er under kategorien arbejdere. Grunden til at modellen er udviklet skyldes at Cho, mente, at Porter ikke tog højde for, at lande kunne have mange naturresourcer, men at de lå uudnyttet hen, grundet manglende menneskelige ressourcer. Dette er jf. Cho typisk hos underudviklet lande. (Ibid: 145-149). Fundamentet hos Cho er funderet på, at forsøge at finde de derminanter, som er afgørende for, at en nation – på tværs af sektorer – kan flytte sig fra at være et udviklingsland til et udviklet land. Her har hver af de 9 faktorer indflydelse på nationens konkurrenceevne. Men hver faktor er ikke statisk. Nogle faktorer har høj betydning når nationen er et udviklingsland, mens andre har høj betydning når nationen er et udviklingsland. Der er i alt fire stadier – mindre udviklet stadie, udviklende stadie, semi-udviklet stadie og udviklet stadie. Hvor en nation befinder sig, afgøres af BNP per indbygger. Et mindre udviklet stadig er nationer hvor BNP pr indbygger er under 500 $, et udviklende stadie har en BNP pr. indbygger på mellem 500 $ og 3.000 $, et semi-udviklet stadie har en BNP per. Indbygger mellem 3.000 $ og 15.000 $. Sidst har et udviklet land en BNP per indbygger på over 15.000 $. Mens forskellige indikatorer vægter højere end andre under forskellige faser for nationer, er der ligeledes dynamiske faktorer i spil forhold til sektoriel udvikling. Cho referer en teori om ” ”The life cycle of Industrial Competitiveness”. I denne indgår læren om den primære, sekundære og tertiære industriindeling, samt at hver industri har en Early stage, Growth Stage, Maturing Stage samt en Declining stage. Ligesom ved inddelingen af nationer i forhold til udviklingsstadie, har forskellige determintanter forskellige vægtninger i forhold til industriens placering i cyklussen. 36 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig The Dual Double Diamond The Dual Double Diamond er en kombination af de to og vil ikke blive uddybet nærmere da det ikke vurderes relevant for nærværende rapport Den følgende figur viser hvorledes de forskellige figurer fokuserer. Figur 10 – Cho & Moon konkurrenceevne modeller Teoretisk opsummering Som det fremgår af ovenstående kapitel ses der en udvikling i forståelsen af konkurrenceevneteori. Mens Porter er hovedfaderen til faget, har der efterfølgende været kritik af Porter og dennes indgangsvinkel. Når man læser i ”Competitive advantages of Nations” er mange af referenerne til større nationer såsom Japan, USA, Tyskland eller lignende. Heri ligger også The Double Diamond’s kritik. De store nationer har grundet en stor hjemmelige efterspørgsel mulighed for, at skabe store virksomheder, som alene grundet et stor hjemmemarked, har stor konkurrencevilkår. Mindre nationer som eksempelvis Danmark, har ikke et stort hjemmemarked til at gøre virksomhederne internationalt konkurrencedygtige. Det betyder ikke at danske virksomheder ikke kan klare sig på det internationale markedet, men det vil 37 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig alt andet lige, være sværere for en dansk virksomhed at være klar til den internationale konkurrence efter udelukkende at have tilpasset sig danske markedsvilkår. På den anden side går kritikken mod Porter på, at virksomheder fra udviklingslande ikke har de samme forudsætninger for at konkurrere som veludviklede lande. Fra Cho & Moon er kritikken baseret på, at godt nok kan et land have vældige naturresourcer, men nationen har ikke nødvendigvis de menneskelige ressourcer til at udnytte dem. Det betyder, at en nations mange ressourcer ligger uudnyttet hen, eller i være fald, at rettighederne til dem bliver solgt til udenlandske virksomheder som derved får adgang til ressourcerne. Såfremt at den lokale befolkning i den forbindelse ikke bliver uddannet og inddraget i udvindingsprocessen vil ellers værdifuld viden gå tabt. Jeg vil nu forsøge at trække det ud af teorien jeg finder interessant i et dansk perspektiv. Porter nævner i 1990 Novo Nordisk som en virksomhed der grundet gode danske forskningsforhold på daværende tidspunkt var et godt eksempel på at ”factor condtions” i Danmark var gode. Hertil skal lægges det faktum, at der er i Danmark er en stor offentlige sektor som efterspørger medicin til samtlige danske patienter – og inden for diabetesmedicin, som er Novo Nordisk primære salgsprodukt – vil den danske stat indirekte medvirke til at øge efterspørgelsen efter vare. Det skyldes at den danske stat yder stort tilskud til medicin – specielt efter medicin som har stor gavnlig effekt for patienten. Dette til trods for at det er dyrt. Det samme kan siges mht. vindmøller, som den danske stat tidligt begyndte at efterspørge. Det har i Danmark haft betydning for den konkurrenceevne som de danske virksomheder har kunne præstere, da Danmark derved fandt niche områder, som efterfølgende har kunne eksporteres. I disse to tilfælde har det været nicheprodukter som bl.a. er skabt af højt dansk forskningsniveau, en markant efterspørgsel fra den offentlige sektor samt at begge nicher bærer præg af, at være svære at efterligne. Dette gælder både den viden som ligger bag, samt mængden af patenter der ligger bag begge produkter. Kapitel 3: Erhvervsudviklingsbeskrivelse Dette afsnit har til hensigt at give læseren et indblik i den udviklingen erhvervslivet har været igennem i perioden 2000-2012. Udarbejdelsen er sket jf. metodeafsnittet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og omhandler det private arbejdsarbejdsmarked. På baggrund af en grunddig gennemgang er nedestående brancher frasorteret. Dette skyldes at antallet af offentligt virksomheder er overrepræsenteret i de nævnte brancher (dette gælder især offentlig administration, undervisning, sundhed og socialvæsen). For Kultur og Fritids branchen gælder det, at denne er massivt støttet fra offentlig side. De sidste to brancher er frasorteret grundet et generelt manglende indblik i branchen. Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid 38 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Andre serviceydelser m.v. Uoplyst aktivitet Flg. brancher er tilbage og vil blive præsenteret Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Videnservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service I første omgang ønskes en generel beskrivelse af hhv. beskæftigelsen, omsætningen, eksporten, antallet af præsteret arbejdstimer, produktion, BVT, investeringer og fortjeneste pr. præsteret arbejdstime som helhed i det der under et kaldes den private sektor. Figur 10 viser i den sammenhæng fuldtidsbeskæftigelsen i perioden 2000-2012 for de nævnte brancher. Som det ses af figuren viser udviklingen, at fuldtidsbeskæftigelsen har udviklet sig således, at der i 2012 samlet set er færre fuldtidsbeskæftiget end i år 2000. I år 2000 (som der er indekseret ud fra) var der 1.360.831 fuldtidsbeskæftiget, mens der i 2012 var 1.269.491 i fuldtidsbeskæftigelse. Figuren viser ligeledes udsving på op til + 5 procent-point og -4 procent-point. 39 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Fuldtidsbeskæftigelse indekseeret 106 105 104 102 100 100 98 96 96 94 92 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 11 – Antal Fuldtidsbeskæftiget, Kilde: Dst.dk (Generel firmastatistik efter enhed, branche (DB07 19-grp) og tid) – se bilag Figur 12 viser antallet af præsteret arbejdstimer. Total antal af præsteret arbejdstimer 102 100 101 100 98 96 94 92 90 90 90 88 86 84 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 12 - Antallet præsteret arbejdstimer angivet antal personer pr. 1000 arbejdstimer – Kilde: Dst.dk - Beskæftigelse (m/u orlov mv.) og timer efter socioøkonomisk status, branche og tid) Som det ses af grafen viser udviklingen, at antallet af total antal præsteret arbejdstimer har været faldende med 10 procent-point siden år 2000. Udviklingen kan inddeles i to områder. 2000-2008 og 2008-2012. Mens perioden 2000-2008 har udsving på +1 til -4, har den efterfølgende periode 2008-2012 båret præg af et samlet fald på 11 procent-point. 40 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Fortjeneste pr. præsteret arbejdstimer i kr. 350.0 301.8 300.0 250.0 246.4 200.0 195.7 150.0 100.0 50.0 0.0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 13 - Fortjeneste pr. præsteret time angivet i kroner –Kilde dst.dk - Fortjeneste for privatansatte efter køn, lønkomponenter, lønmodtagergruppe, branche (DB07) og tid Figur 13 viser udviklingen i fortjenesten pr. præsteret arbejdstimer i kr. i perioden 2000-2012. Som det ses er udviklingen forholdsvis stabilt stigende uden nævneværdige udsving. I indekseret forstand er stigningen på lidt over 50 procent-point i forhold til udgangspunktet i år 2000. Figur 14 viser udviklingen i omsætningen samme periode. I denne opgørelse er Råstofindvinding, Energiforsyning og Finansiering taget ud, da der er store databrud. Se evt. bilag. Omsætning 160.0 149.0 148.2 140.0 129.1 120.0 111.3 100.0 100.0 80.0 60.0 40.0 20.0 0.0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 14 – Omsætning, kilde dst.dk - Generel firmastatistik efter enhed, branche (DB07 19-grp) og tid Ses der på udviklingen i omsætningen i ovenstående tabel, ses det, at omsætningen stiger fra år 2000 til 2004 med 11.3 procent-point. Derefter stiger den fra 111.3 til 148.2 i 2008 for derefter at tage et dramatisk 41 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig dyk til 129.1 i 2009. I år 2012 var omsætningen tilbage over omsætningsrekorden i 2008 og var på indeks 149. Eksporten Eksport i mio. kr 160 150.4 140 120 100 100 80 60 40 20 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Figur 15 Grafen over eksportudviklingen er et par år kortere end de andre grundet efterfølgende databrud. Men ses der på den viste periode 2000-2010, ses et markant løft fra årene 2004-2008. Der ses – ligesom ved grafen der viser omsætningsudviklingen – et fald fra året 2008 til 2009. Men i forhold til både omsætningsudviklingen samt lønningerne og beskæftigelsen er eksporten allerede oppe på 2008-niveau i 2010. Udviklingen vendte altså hurtigere end de andre parametre. I år 2010 er eksporten 50 procent-point højere end ved starten i 2000. Produktion 42 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Samlet produktionsudvikling i mio.kr (løbende priser) 160.0 149.5 140.0 149.0 131.3 120.0 111.1 100.0 100.0 80.0 60.0 40.0 20.0 0.0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 16 Ovenstående figur og graf viser udviklingen i produktionen pr. år i løbende priser. Produktionen adskiller sig fra omsætningen og eksporten ved at indregne de produkter der også figurer på lagerbeholdninger og ikke ”kun” på produkter som er blevet omsat. Grafen er meget identisk med omsætningsgrafen og tager lige som eksport-grafen en stor stigning i årene 2004-2008, med et efterfølgende fald i år 2009. Slutniveauet i 2012 er en stigning på 49 procent-point. BVT BVT 160 140 134.357207 134.6196068 121.9173015 120 100 100 80 60 40 20 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 17 Kurven på grafen over bruttoværditilvækst viser en udvikling, som er lig de ovenstående grafer dog med mindre udsving. Bruttoværditilvæksten oplever en mærkbar stigning allerede i år 2003 (mod 2004 på flere 43 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig af de andre grafer), men ender ”blot” med en stigning til 34 procent-point i år 2008 og ikke 50 procentpoint som ved flere af de andre grafer (omsætning, eksport og produktion). Der er ligeledes et fald fra år 2008-2009, men slutniveauet i 2012 er lig 2008 niveau med en stigning til 34 procent-point. Investeringer Investeringer 200.0 180.0 160.0 140.0 120.0 100.0 80.0 60.0 40.0 20.0 0.0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 18 Investeringsgrafen adskiller sig fra de andre med markant større udsving målt fra år til år. Dette kan bl.a. skyldes virksomhedernes enkeltinvesteringer i de enkelte år. Men det kan dog ses ud fra grafen, at investeringer – ligesom ved de andre grafer – toppede i 2008. Her lå mængden af investeringer over 80 procent-point højere end ved året for hvor grafen tager sit udgangspunkt. Det er værd at bemærke at ved slut året – 2012 – er mængden af investeringer ikke nævneværdigt højere end ved år 2000. Opsummering erhvervsudvikling Ser man på den generelle erhvervsudvikling i perioden 2000-2012, ses der en tendens til at beskæftigelsen og antallet af arbejdstimer er faldet, mens omsætningen, eksporten og produktiviteten er steget med omkring 50 procent-point i forhold til udgangspunktet i år 2000. Bruttoværditilvæksten er ligeledes steget, dog kun med 35 procent i forhold til år 2000. Dette er en interessant kombination. I de ovenstående grafer er den nationale efterspørgsel ikke nævnt. Det generelle billede viser en udvikling, hvor antallet af arbejdstimer og beskæftigelsen ikke har fulgt omsætningen, produktionen og eksporten. Men da ovenstående er et gennemsnit af forskellige industrier og brancher vil det følgende afsnit forsøge at give et indblik i hvilke brancher der har trukket hhv. op og ned. Brancheudvikling Mens ovenstående afsnit omhandlede den generelle erhvervsudvikling vil dette afsnit gå et spadestik 44 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig dybere ned i hvorledes de enkelte brancher har udviklet sig i samme periode. Meningen er, at give læseren et indblik i hvilke brancher der har udviklet sig hhv. positiv og negativ i samme periode. Årsagen til dette skyldes, at det ønskes at klæde læseren på i forhold at forstå hvordan enkelte brancher udvikler sig over tid i forhold til hinanden og at læseren ikke blot har et billede af, at brancherne ikke blot følger en statisk udvikling. Antal Fuldtidsbeskæftiget Som det kunne ses på figur 1, var den generelle udvikling i den private sektors beskæftigelse faldet med 4 procent-point i perioden 2000-2012. 100% 3.89 5.61 N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 6.02 90% 8.74 1.83 5.82 80% 5.86 2.75 70% 9.46 M Videnservice 2.20 6.03 6.77 3.75 9.22 L Ejendomshandel og udlejning K Finansiering og forsikring J Information og kommunikation I Hoteller og restauranter 60% Transport 22.39 G Handel 50% 23.53 40% E Vandforsyning og renovation 10.61 30% 0.48 0.67 D Energiforsyning 9.38 0.72 0.77 20% F Bygge og anlæg C Industri B Råstofindvinding 27.78 20.56 A Landbrug, skovbrug og fiskeri 10% 0% 2.29 2.39 2000 2012 Figur 19 - Antal Fuldtidsbeskæftiget fordelt på brancher i år 2000 og 2012, Kilde: Dst.dk (Generel firmastatistik efter enhed, branche (DB07 19-grp) og tid) 45 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Som det ses er der i årenes løb sket forholdsvis store udsving hvor fuldtidsbeskæftigelsen finder sted. Mest markant ses faldet i industrien. Mens industrien stod for 27.78 procent af den private sektors beskæftigelse i år 2000, stod den kun for 20.56 af selv samme 12 år senere. Der er ligeledes foregået en markant ændring i forhold til, at brancherne: rejser, viden, ejendomshandel, finansiering og information i 2000 stod for 23,42 procent af den samlede private beskæftigelse, mens de i 2012 stod for 29.35 procent. En stigning på 5.93 procent-point. Antallet præsteret arbejdstimer angivet antal personer pr. 1000 arbejdstimer Som det fremgik af figur 2, var det samlede antal præsteret arbejdstimer faldet med 10 procent i forhold i til år 2000. Antallet af præsteret arbejdstimer fordelt på brancher 100% M_N Erhvervsservice 11.57 90% 80% 4.09 5.39 15.89 K Finansiering og forsikring 4.83 6.13 70% 60% G_I Handel og transport mv. 35.24 37.62 50% 40% 20% F Bygge og anlæg D_E Forsyningsvirksomhed 11.50 30% J Information og kommunikation 10.88 24.15 18.03 C Industri B Råstofindvinding 10% 0% 6.41 4.80 2000 2012 A Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 20 - http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=18223 Som det ses har af figur 20, har udviklingen medført, at industrien og landbruget har oplevet en forholdsvis stor tilbagegang i antallet af præsteret arbejdstimer. Mens industrien i år 2000 stod for 24.15 procent af det samlede antal præsteret arbejdstimer stod den kun for 18.03 procent i år 2012. Ligeledes har landbruget oplevet en tilbagegang fra 6.41 procent af det samlet antal præsteret arbejdstimer til 4.8 procent. Men industrien og landbruget har oplevet en forholdsvis stor tilbagegang har handel og transportsektoren, samt erhvervsservice oplevet nævneværdig fremgang. Specielt erhvervsservice har oplevet en markant fremgang. Hvor de i 2000 stod for 11.57 procent af de præsteret antal arbejdstimer, stod de i 2012 for 15.89 procent. 46 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Den næste figur vil vise lønudviklingen. Indekseret lønudvikling 140 B Råstofindvinding 130 C Industri 120 D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation 110 F Bygge og anlæg 100 G Handel 90 Transport I Hoteller og restauranter 80 J Information og kommunikation 70 K Finansiering og forsikring 60 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 21 – indekseret lønudvikling – kilde dst.dk – se evt. bilag Ved ovenstående figur ses branchernes indekseret gennemsnitlønudvikling. Som det ses har kun en branche bevæget sig på igennem gennemsnittet i løbet af de 12 år. Det er lønningerne i transportbranchen. De fleste andre brancher placerer sig nogenlunde stabilt gennem alle årene. Råstofudvinding med de største udsving, mens finansiering og forsikring har taget den største stigning (fra indeks 118 til 130). Til følgende figur er det vigtigt at huske at den samlede lønudvikling i perioden var konstant stigende. 47 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Omsætning branchefordelt 100% 90% 80% 4.4 5.3 N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 5.0 5.0 M Videnservice 12.0 L Ejendomshandel og udlejning 10.0 70% J Information og kommunikation 60% I Hoteller og restauranter 41.2 50% 37.3 G Handel 40% 30% Transport 6.8 6.2 F Bygge og anlæg E Vandforsyning og renovation 20% 23.0 23.2 3.3 3.4 2000 2012 C Industri 10% 0% A Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 22 omsætning Omsætningen har ligesom de andre figurer ligeledes udviklet sig. Mens beskæftigelsen og antallet af præsteret arbejdstimer havde oplevet markante udsving, er oplevede den branchefordelte omsætning ikke nær så store udsving. Mest markant er faldet i handel fra 41.2 procent til 37.3 procent. Mens antallet af præsteret arbejdstimer og beskæftigelsen var faldet i industrien er omsætningsandelen til gengæld steget svagt fra 23 procent til 23.2 procent. 48 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Eksport fordelt på branche N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 100% M Videnservice 90% 21.1 80% L Ejendomshandel og udlejning 25.9 J Information og kommunikation 70% I Hoteller og restauranter 60% 25.7 24.9 Transport 50% G Handel 40% F Bygge og anlæg 30% 46.3 20% E Vandforsyning og renovation 40.2 C Industri 10% A Landbrug, skovbrug og fiskeri 0% Figur 23 Eksport fordelt på branche Som det ses på eksportfordelingen er den primært baseret på tre hovedbrancher. Det er hhv. industrien, handel og transport branchen. De tre brancher står for hhv. 93.1 procent og 91 procent af den samlede eksport i 2000 og i 2012. Den mest markante omvæltning består i industriens tilbagegang på over 6 procent og transportens stigning på 4.8 procent. 49 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Produktion fordelt på branche 100% 90% 80% 8.61 10.85 5.54 6.37 6.64 6.34 M_N Erhvervsservice K Finansiering og forsikring J Information og kommunikation 70% 29.56 31.11 60% 50% F Bygge og anlæg 9.61 40% 3.38 G_I Handel og transport mv. 7.94 3.76 D_E Forsyningsvirksomhed 30% C Industri 20% 30.57 27.34 B Råstofindvinding 10% 0% 2.30 4.06 2.51 3.52 2000 2012 A Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 24 – produktivitet fordelt på branche Produktionen har oplevet forandringer i løbet af de 12 år. Mens vi så at produktion, omsætning og eksport lignede hinanden når man så på det samlede billedet, begynder der på brancheniveau at tegne sig nogle forskelle. Som produktivitetsfiguren viser, har industrien oplevet en tilbagegang mens handel og transport, finansiering og forsikring samt erhvervsservice har oplevet fremgang. 50 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig BVT BVT fordelt på branche 100% 10.4 13.0 M_N Erhvervsservice 10.2 K Finansiering og forsikring 90% 7.1 80% 6.5 7.1 70% 60% 30.4 J Information og kommunikation G_I Handel og transport mv. 30.0 50% 40% F Bygge og anlæg 8.3 3.9 7.2 D_E Forsyningsvirksomhed 3.7 30% C Industri 20% 25.0 20.7 B Råstofindvinding 10% 0% 4.6 3.8 5.3 2.8 2000 2012 A Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 25 – Bruttoværditilvækst fordelt på branche Bruttoværditilvæksten var i løbet af perioden 2000-2012 steget med 35 procent-point jf. den figur xx. Når der dykkes ned i tallene kan det ses, at industrien har oplevet den største tilbagegang med 4.3 procent i forhold til den samlede andel. Derved er udviklingen meget lig bl.a. produktionen og omsætningen. 51 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig lnvesteringer fordelt på branche 100% 3.75 3.50 90% N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 4.85 5.57 M Videnservice 16.35 9.97 80% L Ejendomshandel og udlejning 70% 9.12 11.55 J Information og kommunikation 60% 12.45 12.01 I Hoteller og restauranter 50% 11.86 19.12 40% 30% 4.47 0.43 Transport 3.26 15.27 G Handel F Bygge og anlæg 20% 28.69 10% 24.43 E Vandforsyning og renovation C Industri 0% 2000 2012 Figur 26 – Investeringer fordelt på brancher Investeringsudviklingen var volatil sammenlignet med de andre parametre når man så på det samlede billede. Det samme kan siges når man ser på udviklingen fra år 2000 til år 2012. F.eks. skiller vandforsyningen sig markant ud ved at stå få 0,43 procent af den samlede investeringsandel i år 2000 mens den i 2012 står for 15.27 procent. Samtidig har handelsbranchen oplevet en markant tilbagegang. Det samme har industrien og handel. Opsummering Som sagt ved indledningen til dette kapitel, vil der i et gennemsnit være nogle indikatorer som trækker hhv. op og ned. Ved erhvervsudviklingsbeskrivelsen blev der beskrevet en generel tendens. I nærværende afsnit er denne tendens blevet beskrevet en smule mere detaljeret. F.eks. bliver det synliggjort hvor meget industrien fylder i private sektor. Lige netop skiller sig også ud, ved at have en negativ udvikling på mange af parametrene. Omsætningsudviklingen og den indekseret lønudvikling er de eneste parametre hvor industriens andel af det samlede billede har udviklet sig positiv i forhold til de andre brancher. På de andre parametre – antallet af arbejdstimer, beskæftigelse, eksport, produktion, bruttoværditilvækst og investeringer ses en tilbagegang. 52 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Samtidig springer det i øjnene af de brancher som generelt har haft et højt lønniveau – råstofudvinding, energiforsyning, vidensservice, informationsservice, finansiering og forsikring – alle har haft en stigende andel af både beskæftigelsen og det totale antal af arbejdstimer. Industriudviklingsbeskrivelse Formålet med dette afsnit er gå et spadestik dybere i forhold til industriens udvikling. Målet er at give læseren et indblik i hvorledes udviklingen i industribranchen har været i perioden i 2000-2012. Derefter skal der udpeges nogle specifikke industrier, som har klaret sig markant bedre/dårligere end gennemsnittet i branchen. Årsagen til at lige industrien er udvalgt skyldes, at data her er bedst dækkende. Samtidig fylder industrien som tidligere nævnt, meget i den danske økonomi. Når industriudviklingen skal vises er det ligesom ved brancheudviklingsbeskrivelsen formålet at give læseren et indblik i hvilke industrier som trækker gennemsnittet hhv. op og ned. Jf. DB-127 klassificeringen indeholder industribranchen 35 forskellige underbrancher. Disse 35 er flg. Slagterier Fiskeindustri Mejerier Bagerier, brødfabrikker mv. Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Tobaksindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Læder- og fodtøjsindustri Træindustri Papirindustri Trykkerier mv. Olieraffinaderier mv. Fremst. af basiskemikalier Fremst. af maling og sæbe mv. Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Glasindustri og keramisk industri Betonindustri og teglværker Fremst. af metal Fremst. af kemiske råstoffer Metalvareindustri Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv. Fremst. af andet elektronisk udstyr 53 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Fremst. af elektriske motorer mv. Fremst. af ledninger og kabler Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv. Fremst. af motorer, vindmøller og pumper Fremst. af andre maskiner Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil Fremst. af skibe og andre transportmidler Møbelindustri Fremst. af medicinske instrumenter mv. Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Den eneste af de ovenstående brancher hvor der ikke er fuldt dækkende data er fremstillingen af kemiske råstoffer. Beskæftigelse Som det blev vist i hhv. erhvervsudviklingsbeskrivelsen og i brancheudviklingsbeskrivelsen, har beskæftigelsesudviklingen i industrien været negativ (Se figur 1 & figur 9). 54 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Beskæftigelse i industrien 2000-2012 Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Møbelindustri Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil Fremst. af motorer, vindmøller og pumper Fremst. af ledninger og kabler Fremst. af andet elektronisk udstyr Metalvareindustri Fremst. af metal Glasindustri og keramisk industri Medicinalindustri Fremst. af basiskemikalier Trykkerier mv. Træindustri Beklædningsindustri Tobaksindustri Anden fødevareindustri Mejerier Slagterier 0 5000 10000 2012 15000 20000 25000 30000 35000 40000 2000 Figur 27 - Beskæftigelse i industrien Ovenstående figur viser udviklingen i beskæftigelsen i de pågældende industrier. Ud af de 34 underbrancher har kun 5 udviklet sig positiv i forhold til beskæftigelse situationen. Disse er olieraffinaderier, medicinalindustrien, fremstilling af elektronisk udstyr, fremstilling af elektriske motorer samt fremstilling af motor, vindmøller og pumper. Mest markant er medicinalindustrien som har oplevet en fremgang i beskæftigelsen på 86.7 procent. Ud af de 29 brancher som har haft en negativ beskæftigelsesudvikling har læder- og fodtøjsindustrien (nedgang på 93.3 procent), beklædningsindustrien (nedgang på 73.4 procent), fremstilling af skibe og andre transportmidler (nedgang på 62.1 procent) samt fremstilling af computere og kommuniktionsudstyr klaret sig dårligt (nedgang på 65.2 procent). 55 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Omsætning I modsætning til beskæftigelsen har omsætningen generelt udviklet sig positiv i samme periode. Omsætning fordelt på brancher Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Møbelindustri Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil Fremst. af motorer, vindmøller og pumper Fremst. af ledninger og kabler Fremst. af andet elektronisk udstyr Metalvareindustri Fremst. af metal Glasindustri og keramisk industri Medicinalindustri Fremst. af basiskemikalier Trykkerier mv. Træindustri Beklædningsindustri Tobaksindustri Anden fødevareindustri Mejerier Slagterier 0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 80000 90000 100000 2012 2000 Figur 28 - Omsætning fordelt på branche Figur 18 viser udviklingen i omsætningen industrien. Mens udviklingen beskæftigelsen var negativ, har udviklingen i omsætningen generelt været positiv. Ud af de 32 brancher hvor data har været tilgængelig, har 17 af dem haft en positiv omsætningsudvikling i perioden 2000-2012. De brancher som specielt har udviklet sig positivt har været medicinalindustrien (179,9 procent omsætningsstigning), fremstilling af elektroniske motorer (182.8 procent omsætningsstigning), fremstilling af motorer, vindmøller og pumper (207.8 procent omsætningsstigning) samt legetøj og anden fremstilling (313.9 procent omsætningsstigning). 56 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Ses der på de 15 brancher som havde en negativ omsætningsudvikling i årene 2000-2012 oplevede de flg. de mest markante fald. Læder og fodtøjsindustrien (fald på 92.6 procent), beklædningsindustrien (fald på 52.9 procent), Glas- og keramikindustrien (fald på 49.9 procent) samt fremstilling af computere og kommunikationsudstyr (43,2 procent). Eksport Som det ses af figuren i brancheudviklingstatistikken har udviklingen i eksporten generelt været stigendende, mens industriens andel er faldet. Perioden dækker årene 2000-2010 Ud af de 32 underbrancher har 19 af brancherne haft en stigning i eksporten. 57 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Eksport fordelt på branche Reparation og installation af maskiner og udstyr Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Fremst. af medicinske instrumenter mv. Møbelindustri Fremst. af skibe og andre transportmidler Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil Fremst. af andre maskiner Fremst. af motorer, vindmøller og pumper Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv. Fremst. af ledninger og kabler Fremst. af elektriske motorer mv. Fremst. af andet elektronisk udstyr Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv. Metalvareindustri Fremst. af metal Betonindustri og teglværker Glasindustri og keramisk industri Plast- og gummiindustri Medicinalindustri Fremst. af maling og sæbe mv. Fremst. af basiskemikalier Trykkerier mv. Papirindustri Træindustri Læder- og fodtøjsindustri Beklædningsindustri Tekstilindustri Drikkevareindustri Anden fødevareindustri Bagerier, brødfabrikker mv. Fiskeindustri Slagterier 0 10000 2010 20000 30000 40000 50000 60000 70000 2000 Figur 29 Mest markant har brancher inden for fremstilling vindmøller (eksportstigning på 195.1 procent), medicinske instrumenter (eksportstigning på199.6 procent), elektriske motorer (eksportstigning på 324.12 procent) samt fremstilling af ledninger (eksportstigning på 121.1 procent). Medicinalindustrien oplevede en fremgang på 34.1 procent i eksporten. På den negative side har beklædningsindustrien (-63.3 procent), læder- og fodtidsindustrien (-68.8 procent) og glas- og keramikindustrien (-61.7 procent) oplevet de største fald i eksporten. 58 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Investeringer Udsvingene i investeringer år for år er mere volatile end flere af de andre parametre. Ses der på eksempelvis slagterierne på figur 20, ses der en fremgang i investeringer på 11. 6 procent. Men var der blevet målt på året forinden, så var investeringer faldet med 36.8 procent (se bilag X). Investeringer fordelt på brancher Reparation og installation af maskiner og udstyr Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Fremst. af medicinske instrumenter mv. Møbelindustri Fremst. af skibe og andre transportmidler Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil Fremst. af andre maskiner Fremst. af motorer, vindmøller og pumper Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv. Fremst. af ledninger og kabler Fremst. af elektriske motorer mv. Fremst. af andet elektronisk udstyr Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv. Metalvareindustri Fremst. af metal Betonindustri og teglværker Glasindustri og keramisk industri Plast- og gummiindustri Medicinalindustri Fremst. af maling og sæbe mv. Fremst. af basiskemikalier Trykkerier mv. Papirindustri Træindustri Læder- og fodtøjsindustri Beklædningsindustri Tekstilindustri Drikkevareindustri Anden fødevareindustri Bagerier, brødfabrikker mv. Fiskeindustri Slagterier 0 500 2012 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 2000 Figur 30 – Investeringer fordelt på brancher i mio.kr. 59 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig På figur 20 fremgår de 32 forskellige brancher hvor 9 brancher har oplevet en øget mængde investeringer i 2012 sammenlignet med 2000. De brancher der har oplevet den mest markante vækst i investeringer er fremstilling af vindmøller, motorer og pumper (fremgang på 87,4 procent), fremstilling af metal (fremgang på 79,1 procent), fremstilling af elektriske motorer (fremgang på 68, 5 procent) samt medicinalindustrien (fremgang på 56 procent). Nedgangen var størst i læder- og fodtøjsindustrien (-97,1 procent), drikkevareindustrien (-93,1 procent) og beklædningsindustrien (-84,3 procent) Opsummering på den specificerede brancheudvikling Når vi anskuer udviklingen har det hele tiden været formålet at identificere de brancher som trækker hhv. gennemsnittet op og ned. Det er interessant at når der i ovenstående afsnit ses på de specifikke brancher, ses de samme brancher gå igen på flere af de forskellige parametre. Dette viser først og fremmest at der er en sammenhæng mellem de beskæftigelse i en konkret branche og den dertilhørende efterspørgsel og produktion. Dernæst indikerer det også, at de brancher som går frem er internationalt orienteret. For en branche kan have en stor national omsætning og produktion, men ikke nødvendigvis en stor eksport. Men i flere af ovenstående grafikker ses der en tydelig sammenhæng. De brancher som viser en tendens over gennemsnittet på flere af parametre, har ligeledes en vækst i eksporten, som er større end industriens gennemsnitlige eksportvækst (se medicinalindustrien og fremstilling af vindmøller og motorer eksempelvis). Det selvsamme kan siges om nogle af de brancher som klarer sig dårligere end gennemsnittet (eksempelvis slagterierne og beklædningsindustrien). Dette viser af de brancher som er eksportafhængige også er konkurrenceudsatte i større grad. Forskning & Udviklingsbeskrivelse Flg. afsnit har til hensigt at give læseren et indblik hvor stor en andel af virksomhederne i de enkelte brancher har forsket og udviklet i perioden 2007-2012. Årsagen til at perioden kun dækker 2007-2012 skyldes, at der i 2006 forekom et skifte i metodeopgørelsen. Indtil 2006 foretog Århus Universitet den danske forskning og udviklingsstatistik, mens denne i 2007 overgik til Styrelsen for Forskning og Innovation. Derfor dækker perioden kun denne. Spørgsmålet som nedestående graf er udviklet på baggrund af er flg.: ”Har virksomheden udført FoU-arbejde” Svarmulighederne har været hhv. ja og nej. Tallene angiver hvor mange virksomheder der har svaret ja på spørgsmålet om virksomheden det pågældende år har udført Forskning og Udviklings-arbejde. Antallet af respondenter er varierende fra år til år men ligger mellem 4.195 og 5.385 pr. år. 60 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Data viser blot hvor mange virksomheder som efter eget udsagn har udført F&U-arbejde – og ikke i hvilket omfang. Altså om det en enkelt medarbejder der afsat til det eller om det er 1000 mand. Branche (DB07) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Gennemsnit Industri heraf: 17.3 28.1 20.9 20.5 19.1 20.1 21.0 10-12 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 13-15, 19, 31.0-32.4, 32.9-33 Industri i øvrigt 12.2 12.0 18.9 15.8 11.8 12.9 10.9 11.5 14.1 5.4 12.1 8.1 13.3 11.0 16-18 Grafisk industri, træ-, papirindustri 20.0-20.3, 20.4-20.9, 26.8 Kemisk industri i øvrigt 4.2 43.8 13.5 63.5 5.6 51.8 7.1 36.5 9.3 37.4 3.5 54.3 7.2 47.9 21 Fremstilling af farmaceutiske medicinalvareindustri 22 Plast- og gummiindustri 88.3 14.8 47.1 44.5 30.7 17.3 55 20.8 62 21.7 54.7 23.5 56.3 23.8 20.5 9.4 29.2 18.2 23.5 14.7 10.7 10.1 10.9 9.7 11.4 12.1 17.7 12.4 38.5 58.3 45.9 75.3 33.9 68.3 47.3 73.1 36.2 55.5 48.7 77.4 41.8 68.0 87.3 69.8 78 68.7 67.1 69.3 34.8 35.9 33.8 38 44.7 34.3 43 47.4 46.5 32.3 45.5 35.6 33.6 17.1 32 37.4 37.8 37.1 47.8 28.9 40.3 43.7 34.4 35.0 38.3 71.5 72.9 33.5 22 22.3 43.4 20.0 38.2 37.4 29 47 25.5 32.9 12.4 56.8 22.3 19 27.8 18.6 26.2 råvarer, 23 Glas og keramisk industri, betonindustri, teglværker 24-25 Fremstilling af metal, jern- og metalvareindustri 26.0-26.2, 27.0-27.4, 28.20-28.23 Fremst. af kontormaskiner, edb-udstyr mv. 26.3-26.4 Fremstilling af telemateriel 26.5, 26.7 Fremst. af måleinstrumenter, optisk og fotografisk udstyr 45.0 26.6, 32.5-32.8 Fremstilling af medicinsk og kirurgisk udstyr 18.4 27.5-27.9, 28.24, 28.90-28.92, 28.94-28.99 Maskinindustri i øvrigt 26.3 28.0-28.1 Fremstilling af motorer og motordele 52.8 28.25-28.29 28.4-28.8 Fremstilling af andre maskiner t. generelle formål 14.7 28.3 Fremstilling af land- og skovbrugsmaskiner 28.93 Fremstilling af maskiner til næringsnydelsesmiddelindustri 29-30 Fremstilling transportmidler af biler, cykler, og andre Tabel 1 - kilde: http://dst.dk/da/Statistik/emner/forskning-udvikling-og-innovation/forskning-og-udvikling.aspx?tab=dok - ud fra de enkelte tabelsamlinger Generelt kan det siges at gennemsnittet for industrien over de 6 år er at 21 procent er aktive mht. forskning og udviklingsaktiviteter. 28.3 procent da det er højest i 2008 og 17.3 procent da det er lavest i 2007. Jeg vil ikke lave en vurdering på om det er meget eller lidt men blot konstatere, at spredningen blandt besvarelserne er stor. Eksempelvis er 88.3 procent af medicinalvareindustrien forskning- og udviklingsaktive i 2007, men kun 30. 7procent i 2009. Det kan naturligvis skyldes krisen, men udemiddelbart er det blot i øjenfaldende. 61 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Det er ikke blot i den enkelte branche at spredningen er stor. Det er den også brancherne imellem. Mens den grafiske industri har et gennemsnit på 7.2 procent af virksomhederne, der indikerer at de er forsknings- og udviklingsaktive, har fremstilling af måleinstrumenter, optisk og fotografisk udstyr et gennemsnit på 69.3 procent af virksomhederne, som indikerer at de forskning og udviklingsaktive. De udvalgte brancher der klarer sig bedre end gennemsnittet er flg. Som det ses af tabel 1 – adskiller flg. brancher sig positivt: Fremstilling af telemateriel Fremstilling af måleinstrumenter, optisk og fotografisk udstyr Fremstilling af farmaceutiske råvarer – medicinal industrien De udvalgte brancher der klarer sig dårligere end gennemsnittet er flg. Flg. brancher adskiller sig negativt Grafisk industri, papir –og træindustrien Industri i øvrigt (som bl.a. indeholder beklædningsindustrien) Nærings- og nydelsesindustrien Da det er forskelligt hvor meget den enkelte branche fylder i det samlede billede er de udvalgt alene på de 3 brancher som har henholdsvis det højeste og laveste gennemsnit af virksomheder der indikerer at de forsknings- og udviklingsaktive. Kapitel 4 Samlet empirisk opsummering Opsummeringen i dette afsnit har til hensigt at give et indblik hvordan forholdet mellem erhvervs, branche og industriudviklingen har været, samtidigmed med at branchernes tendens til at være aktive når det omhandler forskning- og udviklingsaktivitet bliver fremlagt. Mens det generelle billede af den private sektor i Danmark i perioden 2000-2012 har været splittet, kan det opsummeres til en lavere beskæftigelsesgrad (fald på 4 procent-point), lavere antal samlet præsteret arbejdstimer (fald på 10 procent-point), øget lønfortjeneste (50 procent), øget eksport (50 procent), øget produktion (49 procent), øget omsætning (49 procent), øget bruttoværditilvækst (36 procent) og forholdsvis store udsving i mængden af investeringer målt år til år. Det er værd at bemærke, at der samlede set er sket en værditilvækst samtidig med, at beskæftigelsen og antallet af præsteret arbejdstimer er faldet. Hvad dette skyldes har nærværende rapport intet bud om. Når der gås dybere ned i tallene ses en udvikling hvor industrien og handel-og transportindustrien konstant har en stor andel på de forskellige parametre. Men hvor handel-og transportindustrien kun har begrænset fald på enkelte parametre (omsætning faldt 3,9 procent-point, eksport faldt 0,9 procentpoint, mens bruttoværditilvæksten faldt 0,4 procent-point) står industrien markant mere svækket. Samlet set ser industrien ud til at have oplevet fald på 7.22 procent-point af andelen af de beskæftiget i den private sektor, mens andelen af de samlede præsteret arbejdstimer faldt fra 24.15 procent-point til 62 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig 18.03 procent. Altså et fald på 6.12 procent. Dette fald skal ses i lyset af, at industrien oplevede en lille stigning i fortjenesten pr. præsteret arbejdstimer sammenlignet med den gennemsnitlige lønstigning i den private sektor, mens hhv. handel- og transportindustrien oplevede stagnation og en lille nedgang. Ses der på omsætningen, eksporten, produktiviteten samt bruttoværditilvæksten opleves en stigning i forhold til år 2000. Omsætningen, eksporten og produktiviteten steg alle omkring 50 procent-point i forhold til udgangspunktet, mens bruttoværditilvæksten steg 36 procent-point i forhold til udgangspunktet. Industriens andel af den ovenstående udvikling er fra år 2000 til år 2012 faldet. Dog ikke på omsætningen der oplevede at andelen af den samlede omsætning steg fra 23 procent-point til 23.2 procent-point. Mest markant faldt eksportandelen fra 46.3 procent-point til 40.2 procent-point. Det er værd at bemærke, at mens industriens andel af den samlede produktivitet, eksport, og bruttoværditilvækst er faldet er den tilsvarende stigning at finde i erhvervsservicebranchen som indeholder vidensservice og rejsebureau, rengøring og anden virksomhedsservice. Mens industriens andel af beskæftiget, antal arbejdstimer, produktion, bruttoværditilvækst og eksport er faldet i forhold til den private sektor, skal man erindre at disse ligeledes er udtryk for et gennemsnit. Som vi ved er gennemsnittet et udtryk for brancher som trækker i hver sin retning. Derfor ser jeg nærmere på hvorledes de specialiseret brancher har udviklet sig i industrien. Det gøres ud fra samme parametre undtagen antallet af arbejdstimer, lønudvikling, produktion og bruttoværditilvækst, da disse ikke er tilgængelig på så specialiseret niveau. Men tages der udgangspunkt i beskæftigelsen ses det, at ud af de i alt 34 brancher, har kun 5 en positiv beskæftigelsesudvikling. Den eneste som har en decideret markant fremgang er medicinalindustrien. De resterende brancher som har en positiv beskæftigelsesudvikling, har ikke en lige så stor fremgang. Mens det kun var 5 af de specialiserede brancher som oplevede en stigning i beskæftigelsen i 20002012, så havde 17 ud af 32 brancher oplevet en omsætningsstigning. Det samme billede tegner sig når det omhandler eksport. Her havde 19 ud af de 32 brancher oplevet en fremgang. På investeringsparameteret – som tidligere blev vist som værende meget volatilt – ses det, at 9 ud af de 32 brancher har oplevet en fremgang i mængden af investeringer. De brancher som går igen på den positive front på tværs af de fire parametre er medicinalbranchen, fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, fremstilling af ledninger og kabler samt fremstilling af andet elektronisk udstyr. De to som vægter mest er uden tvivl medicinalbranchen samt fremstilling af motorer, vindmøller og pumper. På den negative side skiller beklædningsindustrien, samt læder- og fodtøjsindustrien sig markant ud med en decideret branchedød i Danmark. Der er naturligvis flere brancher som også har klaret sig dårligt i den givne periode. Møbelindustrien har eksempelvis oplevet et markant fald i beskæftigelsen og i investeringerne. Selvom branchen oplever et fald i omsætningen og eksporten i den givne periode, så skal man naturligvis være opmærksom på at faldet ikke procentvis er lige så stort som i de to førnævnte brancher. Udvalgt til den nærmere gennemgang er derfor hhv. Medicinalindustrien Fremstilling af motorer, vindmøller og pumper 63 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Disse er udvalgt som brancher som har udviklet sig markant mere positivt end de andre brancher i industrien Udvalgt til nærmere analyse som negativ case-eksempel er beklædningsindustrien og læder- og fodtøjsindustrien. De empiriske resultater i teoretisk kontekst Som det viser sig i empirien har hhv. medicinalindustrien og fremstilling af motorer, vindmøller og pumper klaret sig godt på flere parametre. Samtidig har bl.a. beklædningsindustrien samt læder- og fodtøjsindustrien klaret sig dårligt og er i dag nærmest forsvundet. Jeg vil i dette afsnit forsøge at koble de empiriske resultater sammen med den teori som henholdsvis Michael Porter og Cho & Moon tidligere har beskrevet. Målet for en god national konkurrenceevne er jf. Porter at virksomhederne i nation kan forbedre sig på produktiviteten ved hjalp af blandt andet forskning og udvikling. Samtidig påpeger Cho & Moon udfordringerne for små nationalstater i forhold til hjemmemarkedet. At en nation som eksempelvis Danmark eller Singapore, vil have svært ved at konkurrere med lande som er markant større end dem selv. Derfor vil jeg vurdere, at nogle af de hovedpunkter som teoretikerne i fællesskab vil være enige om er, at små veludviklede lande skal konkurrerer på nicheprodukter, som er skabt på baggrund af en blanding af høje standarder inden for det givne område, samtidig med at produkterne eksempelvis skal kunne efterspørges af den offentlige sektors indkøbskraft. Hvis det antages at dette teoretiske perspektiv er korrekt skulle det betyde at de brancher og industrier hvor Danmarks konkurrencedygtighed skulle være stærkest, skulle være brancher hvor forskning og udviklingsintensiteten var speciel høj, samtidig med at brancherne ikke konfliktede med brancher eller industrier som var præget af virksomheder fra store nationer. Det være sig eksempelvis bilindustrien som har stor tradition i Tyskland. De empiriske resultater – med de mangler der nu en gang også er – viser, at de brancher hvor forskningog udviklingsaktiviteten er mest udbrudt og intensiv ikke nødvendigvis også er dem som fylder mest i den danske industrisektor. De brancher hvor flest virksomheder pr. branche tilkendegiver at de forsknings- og udviklingsaktive i Danmark var fremstilling af måleinstrumenter, optisk og fotografisk, fremstilling af teleudstyr samt fremstilling af farmaceutiske produkter. Mens ser man samtidig på de tre brancher med stor udbredelse af forskning og udviklingsaktiviteter, er det kun medicinalbranchen i Danmark som fylder i den danske industri. Ses der til gengæld på området i et omvendt perspektiv, er billedet et ganske andet. De brancher som har det største fravær af virksomheder som tilkendegiver, at de er forskning- og udviklingsaktive, er den grafiske- træ og papirindustri, industri i øvrigt (som indeholder bl.a. beklædningsindustrien, samt læder og fodtøjsindustrien) og nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Det der skiller sig ud i dette perspektiv er, at ingen af de tre industrier har udviklet sig positiv i perioden 2000-2012. De tre brancher har udviklet sig negativt samtidig med, at specielt beklædningsindustrien og læder-og fodtøjsindustrien har nået en såkaldt branchedød i Danmark. Det skal siges at jeg som undersøger af området ikke har kendskab til 64 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig hvor meget henholdsvis beklædningsindustrien og læder- og fodtøjsindustrien fylder i kategorien i industrien i øvrigt. Ses der på den sidste udvalgte industri – fremstilling af motorer, vindmøller og pumper – ligger den i forskning og udviklingstabellen under kategorierne fremstilling af motorer samt maskindustrien i øvrigt. Begge ligger på et gennemsnit omkring 37.1 procent og 37.9 procent. Dette er højere end gennemsnittet, men ikke nævneværdigt højt. Derfor må det formodes at en branche som har en højere tendens blandt virksomhederne til at være forskning- og udviklingsintensiv, har større sandsynlighed for at kunne undgå en branchedød og dårlige udviklingstendenser hvis der ses på beskæftigelsen, antal præsteret arbejdstimer, produktivitet, bruttoværditilvækst, omsætning og eksport. Det er ikke kausalitet til at sige at en branche hvor flertallet af virksomhederne indikerer at de er forskning –og udviklingsaktiviteter, også pr. automatik vil udmærke sig en branche der trækker gennemsnittet i hele industrien op på de nævnte parametre. Der er en sammenhæng – men den er ikke entydig således, at en øget forskning- og udviklingsaktivitet vil medfører at branchen vil blive mere konkurrencedygtig. Kapitel 5 Konklusion Konkurrencedygtighed har siden finanskrisens udbrud i 2008 vægtet tungt i argumentationen i forbindelse med den erhvervspolitiske dagsorden. Ikke bare i Danmark, men også i mange andre nationer. Begrebet er dog ikke entydigt. Hvad indbefatter det at være konkurrencedygtig og at en nation eller branche har en god konkurrenceevne. Derfor stillede jeg problemformuleringen ”Hvordan har det danske erhvervsliv klaret sig før og efter krisen – og i hvilken udstrækning kan den danske konkurrenceevne knyttes op på om de enkelte branchers konkurrenceevne er præget af forskning og udvikling?” Hvis man anser den første del af spørgsmålet, omhandlende udviklingen i det danske erhvervsliv, er dette blevet besvaret via empiri fra primært Danmarks Statistik. På beskæftigelsessiden og på mængden af antallet af præsteret arbejdstimer, viser indekseringen at hverken beskæftigelsen eller mængden af præsteret arbejdstimer er på samme niveau som i år 2000. Beskæftiglsen i de udvalgte brancher og industrier er i 2012 4 procent under, mens antallet af præsteret arbejdstimer er 10 procent under. Ser man til gengæld på produktiviteten, omsætningen og eksporten placerer det danske erhvervsliv sig i omegnen af 50 procent højere end i år 2000. Det er kun bruttoværditilvæksten som ikke har opnået samme udvikling. Den er forsat positiv dog ”blot” med 36 procent i stigning. Den gennemsnitlige fortjeneste pr. præsteret arbejdstime er ligeledes steget i omegnen af 50 procent (fra 195.7 kr. til 301.8 kr). En klar positiv udvikling i perioden 2000-2012 og på de fleste parametre er niveauet fra 2008 indhentet igen i 2012. 65 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig I forhold til anden del af spørgsmålet, som omhandler sammenhængen mellem konkurrenceevn og hvorvidt den kan knyttes til en branches tendens til at være forskning- og udviklingsaktive. For at besvare dette spørgsmål gik jeg dybere ned i tallene fra Danmarks Statistik. Jeg tog tallene fra den før beskrevne erhvervsudvikling og forsøgte at analyse mig vej frem til hvilke sektorer der henholdsvis havde trukket gennemsnittet op og ned. Det stod klart, at industrien – som generelt har betydet meget i det danske erhvervsliv - har været udfordret i perioden 2000-2012. Kun på omsætningen har industrien oplevet en andelsfremgang. På samtlige af de andre parametre havde industrien oplevet at dens andel var blevet mindre. Jeg gik et spadestik dybere og forsøgte at finde ud af hvordan de specialiserede brancher under industrien havde udviklet sig. Resultatet var, at jeg ud af 32 brancher fik identificerede 4 brancher som har oplevede en positiv udvikling i perioden 2000-2012 på parametrene beskæftigelse, omsætning, eksport og investeringer. Ligeledes fik jeg identificeret de specialiserede brancher i industrien, som havde klaret sig markant dårligere end gennemsnittet. De positive udvalgte brancher blev Medicinalindustrin Fremstilling af motorer, vindmøller og pumper De negativt udvalgte brancher blev Beklædningsindustrien Læder- og fodtøjsindustrien Disse fire brancher blev derefter sat op mod et de præsenterede teoretikeres grundsyn som omhandlede hvorledes virksomheder bibeholdte en konkurrencedygtighed. Det var evnen og viljen til at innovere sig selv og opfinde nye produkter eller processer. Styrelsen for Forskning og Innovation har fra år 2007 målt hvor mange virksomheder fordelt på blandt andet branche, som havde lavet forskning- og udviklingsarbejde i det forgange år. Jeg havde gerne taget en tidsrække som havde været parallel med de andre parametre, men dette var ikke til rådighed. Men tog man brancherne som havde en stor andel af virksomheder som svarede ja til, at de havde foretaget forsknings- og udviklingsaktivitet det forgange år og holdte det op mod de brancher, som havde klaret sig godt på de andre parametre var der en hvis sammenhængen. Men sammenhængen var ikke som man umiddelbart skulle tro. Forskning- og udviklingsaktivitet gør det ikke alene. Dog var der en sammenhæng mellem de brancher som havde klaret sig markant dårligere – de havde ligeledes et markant lavere antal virksomheder, som havde indikeret at de var forskning- og udviklingsaktive. Kan jeg dermed konkludere, at jeg har fundet frem til, at forskning og udviklingsaktiviteter er vejen til en forbedret konkurrenceevne alene? Nej. Ligesom mange andre opgørelser findes der et utal af parametre som har indflydelse på om en nation i det hele oplever fremgang i beskæftigelsen, bruttoværditilvæksten, eksporten og ikke mindst produktiviteten. Jeg synes dog godt man kan konkludere, at en øget udbredelse af forskning- og udviklingsaktivitet i bestræbelsen på at blive mere innovativ ikke kan skade. Det kan blive en branches død såfremt, at ingen virksomheder i branchen forsøger at forny og udvikle sig. 66 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Perspektivering I dette afsnit vil jeg forsøge at beskæftige mig med to områder. 1. Hvorledes kan den viden der er skabt her bruges videre? 2. Kunne genstandsfeltet metodisk være grebet anderledes an? For at starte med det første punkt, synes jeg det er vigtigt, at bemærke at en enkelt måling på forskningog udviklingsaktivitets område er et begrænset grundlag, at konkludere om hvorvidt forskning- og udviklings aktivitet er med til at gøre en branche eller nation mere eller mindre konkurrencedygtig. Først og fremmest er der stor forskel på hvilken type forskning- og udviklingsaktivitet der foretaget. Er det processinnovation, produktioninnovation, markedsføring eller markedstilpasning. Ligeledes er det også muligt at måle antallet patentansøgninger. Det er noget som Styrelsen for Forskning og Innovation gør sig meget i. Dog ikke på branche – men på universitet. Men selv de ved ikke hvor mange af patenterne der reelt set bliver benyttet. Det viser blot, at forskning og innovation er svær, at gøre målbar. Men jeg er overbevist om, at det at forsøge at gøre sine produkter til de bedste på markedet – nationalt som internationalt – er med til at gøre en virksomhed mere konkurrencedygtig. Jeg synes det er interessant, at der er så stor forskel på hvilke brancher der er forskningsintensive og hvilke der ikke er. Årsagerne til det kan være mange. Men med den mængde at universiteter, GTSinstitutter og andre lign. institutioner tvivler jeg på, at det er udbuddet af videns ressourcer der er begrænset. Spørgsmålet er hvordan man får virksomheder til at interessere sig for at opnå ny viden. Specielt i situationer hvor virksomhederne er udsatte. For hvis forskning- og udviklingsaktivitet kan være med til at holde hånden under bl.a. beskæftigelsen, synes jeg det kunne være interessant at undersøge i hvilken udstrækning man fra statslig og regional side kunne udbrede brugen af forskningog udviklingsaktiviteter. I forhold til det andet spørgsmål vil jeg vurdere at område er genstandsfelt for at blive belyst på den samme metode igen og igen. Det ses ved økonometriske analyser der sammenligner forskellige indikatorer. Nogen bruger ustyrligt mange i en blanding af bløde og hårde data. Andre bruger få. Det er klart at metoden i nærværende rapport ikke er optimal. Det var et forsøg på at udskille de brancher der klarede sig henholdsvis ekstraordinært godt og ekstraordinært dårligt og finde ud af hvorvidt den ene branche havde noget den anden ikke havde. Problemet er blot at forskning og udvikling kan undersøges på ufattelig mange måde. I det her tilfælde valgte jeg den indikator som var bedst data belyst. Alternativt havde mio.kr. pr. branche kunne bruges. Men data her var heller ikke her tilstrækkelig. Generelt ved jeg fra min tid i Styrelsen for Forskning og Innovation, at det er et område der bliver set meget på. Hvordan måler man på innovations indikatorer og ikke mindst om den forskning der er offentligt støttet også udmønter sig i samfundet. Jeg vil vurdere at min metode ikke er direkte brugbar – men at serie af lignende analyser vil kunne gøre sig nyttig i det lange løb. 67 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Litteraturliste Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen: Klassisk og Moderne Samfundsteori. 4.. udg. Hans Reitzels Forlag, 2007. (Bog) Betalingsbalancens løbende poster i mio. kr . Udgivet af Statistikbanken. Internetadresse:http://www.statistikbanken.dk/BB3 - Besøgt d. 28.04.2015 (Internet) Bruegel 2012. Udgivet af Bruegel. Internetadresse: http://www.bruegel.org/publications/publicationdetail/publication/716-real-effective-exchange-rates-for-178-countries-a-new-database/ - Besøgt d. 28.04.2015 (Internet) Cho, Dung-Sung og Hwy-Chang Moon: From Adam Smith to Michael Porter - Evolution of Competititveness. 7. udg. World Scientific Publishing, 2013. (Bog) Fuglsang, Lars m.fl.: Teknikker i Samfundsvidenskaberne. 1.. udg. Roskilde Universitets Forlag, 2009. (Bog) Fuldtidsledige i pct. af arbejdstyrken. Udgivet af Statistikbanken. Internetadresse:http://www.statistikbanken.dk/AUF02 - Besøgt d. 28.04.2015 (Internet) Gaden, Erik m.fl.: Introduktion til Mikroøkonomi. 1. udg. Ju, 2007. (Bog) Har vi et konkurrenceeveproblem?. Udgivet af Christen Sørensen. Sidst opdateret: 07.02.2013. Internetadresse:https://docs.google.com/file/d/0B58Ucvh1Xl_3LV9CbzBaRTZpZE0/edit?pli=1 Besøgt d. 28.04.2015 (Internet) Kraka - finanskrisekommision. Udgivet af Kraka. Sidst opdateret: 22.10.2014. Internetadresse:http://www.finanskrisekommissionen.dk/sites/default/files/public/finanskrisen__kan_det_ske_igen.pdf - Besøgt d. 28.04.2015 (Internet) Pedersen, Kurt m.fl.: Introduktion til Mikroøkonomisk Teori. 1. udg. Jurist- og Økonomforbundets forlag, 2003. (Bog) Porter, Michael: The competitive advantages of Nations. 1. udg. Macmillan Press LTD, 1990. (Bog) Regeringen, 2014, Økonomi- og Indenrigsministeriet: Reletive enhedslønomkostninger. I: Økonomisk Redegørelse, 12.2014, s. 12 (Artikel) Teknologisk Institut - Konkurrenceevne WEF. Udgivet af Teknologisk Institut. Internetadresse:http://www.teknologisk.dk/dansk-konkurrenceevne-viser-tegn-paa-opsving-ifoelgeworld-economic-forum-2014/35327 - Besøgt d. 28.04.2015 (Internet) Videnskabsteori i Samfundsvidenskaberne. Redigeret af: Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen. 2. udg. Roskilde Universitets Forlag, 2009. (Bog) 68 Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig Pensumliste The competitive advantage of nations – Michael Porter – 735 sider From Adam Smith to Michael Porter Evolution of competetitivness theory – 323 sider Introduktion til Mikroøkonomi – Jesper Jespersen, Erik Gaden og Henrik Jensen – 333 sider Introduktion til Makroøkonomi – Jesper Jespersen – 219 sider Teknikker i samfundsvidenskaben – Lars Fuglsang, Poul Bitsch Olsen, Peter Rasmussen – 356 sider Klassisk og moderne samfundsteori – Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen – 647 sider Introduktion til mikroøkonomisk teori – Kurt Pedersen, Jesper Jespersen m.fl. – 187 sider Samlet – 2800 sider 69
© Copyright 2024