DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Medlemmer af studienævnet MØDEREFERAT 16. JANUAR 2015 Forum Møde i Studienævnet for de Farmaceutiske Videnskaber Møde afholdt: 16. januar 2015 kl. 9-11.00 Sted: Mødesal A 2200 KØBENHAVN N Referent: Line Flintholm Juul MOB STUDIENÆVNET FOR DE FARMACEUTISKE VIDENSKABER BLEGDAMSVEJ 3B Til stede: Cecilie Malskær (CM) – stud./næstformand, Malene Raahauge Boesen (MRB) - stud., Uffe Kristiansen (UK) – lærerrepræsentant fra ILF, Tommy Nørskov Johansen (TNJ) – formand/studieleder for KA i Medicinal Chemistry, Lotte Stig Nørgaard (LSN) – lærerrepræsentant fra IF, Bente Steffansen (BS) – observatør/studieleder for BA i Farmaci og KA i Farmaci og Farmaceutisk Videnskab, Anne Jäger (AJ) - observatør/formand for UU ved ILF, Harrie C. M. Boonen (HB) – studieleder for KA i Pharmaceutical Sciences/ MPS, Marie Lysgaard Stampe – studievejleder, Martin Stampe Noer (MSN) – studiechef, Line Flintholm Juul (LFJ) – studienævnssekretær. Dagsorden: Ad 1) Godkendelse af dagsorden Ad 2) Godkendelse af referatet fra studienævnets ekstraordinære møde i januar 2015 Ad 3) Drøftelse og beslutning af om sprogstøttende undervisning knyttet til lægemiddelformulering skal gentages i E15 Ad 4) Godkendelse af udvalgte kursusbeskrivelser gældende for 15/16 Ad 5) Eventuelt Ad 6) Behandling af 5 dispensationssager (lukket punkt) 23649534 [email protected] REF: LFJ 1. Dagsordnen blev godkendt. 2. Referatet blev godkendt med to bemærkninger. 3. SN drøftede den fremsendte oplæg vedr. sprogstøttende undervisning knyttet til kurset i lægemiddelformulering (kursusleder Jette Jacobsen). Det sprogstøttende initiativ har til formål at tilbyde studerende, som ikke består lægemiddelformulering i første forsøg og som ikke har dansk som modersmål et kursus hvor eksamenstermerne for eksamen i lægemiddelformulering bliver gennemgået. Kurset er blevet gennemført tre gange i regi af Pharmaschool og blev iværksat efter ønske fra de studerende. Da det nu skal besluttes hvorvidt bevillingen til kurset skal fortsætte i regi af PharmaSchool, har School Director opfordret nævnet til at drøfte, om nævnet kan anbefale at fortsætte initiativet. SN efterspurgte yderligere information om hvor mange deltagere kurset har haft, og hvad de har fået ud af det. Da disse oplysninger ikke forelå besluttede nævnet, at der ikke kunne træffes beslutning på det foreliggende grundlag. Opfølgning: LFJ videreformidler denne konklusion til Ulf Madsen. 4. SN drøftede udvalgte kursusbeskrivelser for 15/16. Ved studienævnets møde i november blev det besluttet, at uddelegere godkendelseskompetence til TNJ i forhold til kurser med små rettelser og mangler. TNJ er 2/3 igennem kurserne fra ILF. Der er stadig ikke overblik over kursusbeskrivelser fra IF, selvom der var deadline 1. november 2014. Nye kurser og kurser, hvor der foreslås væsentlige ændringer, vil fortsat blive sendt til godkendelse i SN. Vedrørende kursusbeskrivelsen for Neuropharmacology: from pathophysiology to pharmacotherapy. Kursuslederen har modificeret kategorien “academic qualifications” og SN drøftede tilretningen. UK og AJ havde enkelte forslag til en yderligere tilretning, og LFJ skriver denne tilretning ind i kursusdatabasen. Uffe kontakter kursusleder mhp at omformulere kategorien Skills. SN drøftede kursets eksamensform. Der var der ikke tilslutning til at benytte ekstern censur, hvorfor dette skal ændres (LFJ retter til). Kursusleder har desuden ændret bedømmelsen fra mundtlig eksamination til skriftlig. Baggrunden er, at han er bange for retssikkerheden hos de studerende – herunder mulighed for klage, og da SN igennem flere år har haft en praksis om som udgangspunkt ikke, at bruge ekstern censur på nye kurser, der har status som valgfrie, valgte han at benytte den skriftlige eksamensform. TNJ foreslog brugen af to interne eksaminatorer ved en mundtlig eksamen. AJ fremhævede, at der ikke er økonomi til dette på instituttet. BS tilføjede, at en skriftlig eksamen SIDE 2 AF 3 ikke nødvenligvis er mindre omkostningstung end en mundtlig eksamen med to interne eksaminatorer, og nævnte, at hun selv havde positive erfaringer med denne form. I løbet af diskussionen blev det klart, at der tilsyneladende er en forskellig praksis på de to institutter i forhold til involvering af mere end en intern VIP i bedømmelser. Der var blandt nævnets medlemmer bred enighed om, at det vil være hensigtsmæssig med en ensartet praksis. Det skulle gerne være økonomisk muligt, hvis det fordres af den ene eller anden årsag, at have flere sæt øjne på en given bedømmelse for at sikre en så ensartet, objektiv og retfærdig bedømmelse som muligt. Nævnets holdning var, at denne diskussion bliver taget op på Uddannelsesrådet. Opfølgning: BS indkalder i første omgang til et møde med Undervisningsudvalgsformænd og Ulf Madsen. SN drøftede og godkendte kursusbeskrivelsen advanced synthetic organic chemistry med få bemærkninger. Kurset er bl.a. lagt an til at være både et bachelortilvalgsfag og et kandidattilvalgsfag, hvorfor MSN kommenterede, at den studerende har mulighed for at tage dette kursus mere end en gang, da de studerende kan udnytte deres valgfrihed på bachelorniveau og desuden vælge det på kandidatuddannelsen. SN drøftede denne konflikt men anså den for at være minimal. LSN efterspurgte en mere overordnet beslutning af, hvilke kurser det er muligt at vælge til på bacheloruddannelsen. TNJ kommenterede, at processen om udbud af valgfag på bacheloruddannelsen endnu ikke officielt er påbegyndt – han forventer at tage fat på dette arbejde, når dekanatet har nikket til 2015-studieordningen. Og, at SN’s beslutning om udbud af det pågældende kursus for bachelorstuderende i 15/16 (og muligvis også i 16/17), ikke automatisk betyder, at det også udbydes som valgfrit kursus i 17/18, når valgfriheden på 2015-studieordningen implementeres SN endnu ikke har lagt sig fast på bestemte kurser. 5. TNJ bemærkede til eventuelt, at SN afventer en evaluering af studiecafeen i 2014/15 for at vurdere, om denne skal fortsætte. SIDE 3 AF 3
© Copyright 2024