014-0014/14-4761 Referat af møde i studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling Den 4. oktober 2012 Deltagere: Signe Hørby Aller, Chloé Bigandt (suppleant), Leo Catana, Gerd Christensen, Nana Christensen, Maja Brandenhoff Hansen, Klaus Bruhn Jensen, Charlotte Jørgensen, Nete Nørgaard Kristensen, Birger Langkjær, Søren Petersen og Sanne Eyrich (referent) Afbud: Johan Lynnerup og Roar Kent 1. Godkendelse af referat fra mødet d. 19.9.2012 Der var få rettelser til referatet, som herefter blev godkendt. Ansvarlig SE 2. Dispensation Der var ingen dispensationer til behandling. 3. Brug af instruktorer ved MEF Studienævnet erfaringsudvekslede, hvordan afdelingerne anvender instruktorer i undervisningen. NNK Filosofi: anvender ikke instruktorer på nuværende tidspunkt. De har tidligere været anvendt til støtte i læsegrupper. De kunne på sigt eksempelvis anvende instruktorer til at rette skriveøvelser samt til undervisning af paralleltimer. Retorik: anvender instruktorer i et begrænset omfang ved undervisning med praktiske timer på 1. semester, til øvelser som ikke er omfattet af studieordningen samt til feedback under processen i masterclass. Kommunikation og It: anvender instruktorer i et relativt stort omfang til at stå for øvelsestimer. Her er et godt samarbejde. Studenterrepræsentant Johan Lynnerup havde udarbejdet en skrivelse om instruktorarbejdet på Kommunikation og It, herunder arbejdsbyrden som er omfattet af instruktoraterne. Klaus Bruhn Jensen vil drøfte dette med relevante undervisere og DIKU. Film- og Medievidenskab: anvender instruktorer på 3. og 4. semester til kurser med praktiske timer, hvor der er ’hands on element’. Pædagogik: anvender instruktorer på 1. semester. Der ydes støtte til forberedelse af studenteroplæg samt diskussion og tekstlæsning. Både studerende og undervisere er meget glade for samarbejdet, men der er også tidskrævende for underviserne på grund af opfølgning på instruktorarbejdet. Studienævnet vil forsøge, at opnå en fælles timemæssig anvendelse af øvelser/instruktorer, hvor der også tages faglige og pædagogiske hensyn. Fagmiljøerne bedes udarbejde en definitionsbeskrivelse af instruktorarbejdet for det 1 enkelte fag, således at det kan anvendes som et idékatalog til brug f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af nye studieordninger. Definitionsbeskrivelsen medbringes til næste studienævnsmøde. 4. Rulleplan for revision af studieordninger ved MEF Kvalitetssikringspolitikken for humaniora kræver, at studieordninger efterses senest hvert 3. år i forhold til de kriterier, som kvalitetssikringspolitikken og Fakultetet angiver. Humanioras kvalitetssikringspolitik kan ses her: http://uddannelsesstrategi.hum.ku.dk/kvalitetssikring/.) Dog kan SN kun ændre samme studieordning med et interval på 3 år eller mere. De enkelte studienævn ved Humaniora skal fremsende en rulleplan til Fakultetet, der angiver, hvornår der vil være eftersyn og ændring af de forskellige studieordninger ved det pågældende institut. Denne rulleplan vil samtidig være et nyttigt arbejdsredskab for det nuværende og det nye studienævn ved MEF. LC Studienævnet besluttede, at bede administrationen på MEF om at udarbejde rulleplanen, som studienævnet efterfølgende vil få til gennemsyn. 5. Lukning af gamle KA-ordninger og dertil hørende undervisningsudbud Kandidatordningerne i Pædagogik og Film- og Medievidenskab forventes at træde i kraft pr. 1.9.2013. Det er derfor vigtigt, at der snarest meldes ud, hvornår de gamle kandidatordninger lukker. NNK Studienævnet besluttede at lukke de gamle kandidatordninger 2 år efter sidste optag. Det betyder, at 2008-kandidatordningerne for Filmvidenskab og Medievidenskab lukker pr. 31.8.2014. 2008-kandidatordningen for Pædagogik lukker d. 31.1.2015. Kursusudbuddet vil ligeledes løbende blive udfaset. Informationen lægges snarest på hjemmesiden. 6. Pædagogiks fagråd: Diskussion af brev Pædagogiks fagråd har fremsendt et brev til studienævnet, hvor de gør opmærksom på, at tutorerne meget sent bliver orienteret om, at optaget af studerende var øget med 10 studerende. Hvilket gav store praktiske udfordringer for tutorerne. Nete Nørgaard Kristensen beklagede, at tutorerne ikke var blevet orienteret direkte om det øgede optag. Dog blev studienævnet og derigennem både studievejledning, VIP- og studenterrepræsentanter orienteret om de indmeldte kapacitetstal i relation til SN-mødet d. 13. februar 2012 og dermed også om at kapacitetstallet for pædagogik var øget med 10 studerende sammenlignet med 2011 GC Fagrådet gjorde ligeledes opmærksom på en uheldig skemalægning af Modul 1 og Modul 7 på kandidatuddannelsen, hvor begge moduler er placeret samtidig. Dette har fået konsekvenser for en gruppe studerende. Gerd Christensen og Sanne Eyrich redegjorde kort for, at der har været mange forhold, det har spillet ind i forbindelse med skemalægningen, hvilket endte med den placering. Det er dog besluttet, at Modul 7 udbydes igen i foråret 2013. 2 7. Drøftelse af udkast til MEFs bemandingsplan i lyset af KUs særbeviling til Humaniora KU har tildelt fakultetet en ekstrabevilling med henblik på at styrke undervisningen og udbuddet af 12 timers undervisning om ugen. MEF bliver tildelt 3 mill. årligt i 2½ år fra sommer 2013. Institutleder Maja Horst har indkaldt MEFs afdelinger og studienævn til møde d. 10. oktober kl. 10-11.30 for at kommentere udkast til MEFs bemandingsplan. Der var generelt stor tilfredshed med, at studienævnet bliver involveret i høringsprocessen. Alle vip-repræsentanter kommenterede udkastet. Pædagogik: anbefalede et stillingsopslag med mere bred faglig profil, end det foreslåede fokus på it. Film- og Medievidenskab (inkl. Kommunikation & It) havde ikke drøftet udkastet i fagmiljøet, Klaus Bruhn Jensen foretrak et stillingsopslag med kompetencer indenfor institutionsanalyse og flermetodisk faglighed. Filosofi: Leo Catana havde foretaget beregninger på baggrund af den nye 2012ordning for BA-uddannelsen, hvordan den nuværende HVIP bemanding vil kunne dække undervisningsbehovet. På den baggrund anbefaledes Leo Catana, at en af de to stillinger oprettes indenfor Filosofihistorie. Studenterrepræsentanten Søren Axel Petersen erklærede sig enig heri. Filosofi havde endnu ikke nået at diskutere stillingen i fagmiljøet. Filosofis lærergruppe indstillede på et lærermøde den 8. oktober 2012 at stillingen opslås inden for filosofihistorie. Retorik: ønskede ikke, at den ene stilling øremærkes internationalt, hovedbegrundelsen er at den nuværende HVIP bemanding godt kan løse den eventuelle engelsksprogede undervisning. Som følge af merbevillingen er studienævnet efterfølgende blevet bedt om at udarbejde forslag til, hvorledes undervisningen allerede fra E13 kan øges til 12 timer på 1.- 4. semester på BA. 8. Dispensation vedr. 5. eksamensforsøg Studienævnet behandlede på forrige studienævnsmøde en ansøgning om dispensation til 5. eksamensforsøg. Studienævnet afviste ansøgningen, idet begrundelsen var erhvervsarbejde, hvilket ikke er en gyldig dispensationsgrund. Den studerende har efterfølgende fremsendt supplerende oplysninger til ansøgning. Studienævnet besluttede at afvise ansøgningen, da de supplerede oplysninger ikke berettiger til dispensation. SE 9. Drøftelse af holdstørrelse Institutleder Maja Horst har tidligere orienteret studienævnet om, at der skal vedtages en nedre grænse for holdstørrelser for MEFs kurser. Studienævnet vil 3 derfor meget gerne invitere institutlederen til næste studienævnsmøde for at drøfte holdstørrelser. Fra forårssemesteret 2013 vil der være undervisningstilmelding til alle MEFs undervisningsforløb fra d. 15. november - 3. december 2012. Studienævnet kan på den baggrund meget tidligere end hidtil aflyse eller dublere kurser. For de små uddannelser kan det være vanskelig at opretholde det normale undervisningsudbud, hvis der vedtages en holdstørrelse på eksempelvis 20 studerende. Det foreslås derfor, at de 20 studerende opnås ved et gennemsnit på tværs af KA, BA og tilvalg. 10. Meddelelser Meddelelser til MEFs studienævn fremsendt forud for SN-mødet 4. oktober 2012 Ved Studieleder Nete Nørgaard Kristensen Årshjul for udarbejdelse af nye uddannelser Fakultetets årshjul for udformning af nye uddannelser er nu offentliggjort på http://uddannelsesstrategi.hum.ku.dk/kvalitetssikring/godkendelse_tilsyn_og_regelmaessig_ev aluering_af_uddannelser_og_grader/udformning_af_nye_uddannelser/. Årshjulet gælder først fra 2013, og indtil da bruges KU's årshjul på området (http://uddannelseskvalitet.ku.dk/kvalitetssikring/aarshjul/). Fakultetets årshjul tager udgangspunkt i KU's og vil blive opdateret efter behov. Lokalesituation fra F13 Som aftalt med SN ved sidste møde, har jeg overfor institut- og fakultetsledelsen påpeget MEFs behov for undervisningslokaler, der kan rumme 70-100 studerende i ca. 45 timer om ugen, svarende til at vi lægger beslag på et auditorium en hel uge. Maja Horst har kommunikeret det videre til de relevante personer, men det er en udfordring, der kan blive svær at løse. Vi kan desværre ikke pt. få en mere konkret melding end dette. Nyt fra USK-møde • På det sidste møde i studielederkredsen orienterede prodekanen om 2016-puljen rettet mod uddannelsesaktiviteter. De forskellige fakulteter har anlagt meget forskellige processer – HUM en bottom-up proces, hvor alle er opfordret til at fremsende ideforslag på institutplan, hvorefter de bringes til diskussion i direktionen. På MEF er den interne deadline som tidligere nævnt 10.10. • Spørgsmålet om studieaktivitetskrav var sat på dagsordenen til mødet i studielederkredsen d. 18.9, men grundet tidsnød nåede vi ikke punktet, som jeg derfor bad om at få sat på dagsordnen til det kommende møde i den udvidede studielederkreds 12.10, hvor der også er studerende repræsenteret. • Det samme gælder spørgsmålet om bedømmelse af bl.a. stave- og formuleringsevne, som fremgår af studieordningerne. Jeg vil i den forbindelse påpege problemet om snyd i 4 forhold til korrekturlæsning mm., som vi drøftede på SN-mødet i august. Aftagerpanelmøder Der er afholdt aftagerpanelmøde i aftagerpanelerne for film- og medievidenskab/Kommunikation og IT og aftagerpanelet i filosofi i foråret 2012, og i aftagerpanelet for retorik i september 2012. Pædagogik skal huske at indkalde til aftagerpanelmøde – mødet kunne passende have en indledende drøftelse af den kommende BA-studieordning som hovedtema. Kvalitetssikringsrapportering Den første kvalitetssikringsafrapportering er fremsendt Fakultetet, jf. vedhæftede. Workshop om entrepreneurskab i foråret 2013 Kjetil Sandvik og Lisa Villadsen vil i foråret 2013 arrangere en 1-dages workshop i undervisningsmetoder, der fokuserer på ansvar for egen læring, monitorering af læringsprocesser etc. Lene Tortzen Bager, der er ansat ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet og har mange års erfaring med at udvikle metodik og afholde kurser indenfor entrepeneuriel undervisning og bl.a. har været med til at skrive bogen Entrepenørskabsundervisning – proces, refleksion og handling på Aarhus Universitetsforlag, 2010) og Dorthe Refslund Christensen, som er lektor i begivenhedskultur og oplevelsesøkonomi ved Institut for Kommunikation og Æstetik, AU og de seneste år har lavet portfolioundervisning), vil forestå workshoppen. CIP-kursusforløb I september blev afholdt en workshop/kursusdag for alle interesserede undervisere ved MEF om undervisning op engelsk rettet mod internationale studerende. Forløbet blev varetaget af CIP, og ca. 8 undervisere fra MEF deltog. 11. Eventuelt Charlotte Jørgensen har i øjeblikke en dialog med Fakultetet om definitionen af konstituerende og obligatoriske fagelementer. Gerd Christensen bemærkede, at toiletterne ved trappe 17. 2. ofte bærer præg efter studenterfester. Næste studienævnsmøde er tirsdag den 30. oktober 2012 kl. 14.00 – 16.00 i lokale 14.2.50 5
© Copyright 2024