Hvorfor arbejde fra boligen?
Hvorfor arbejde fra boligen? Er det en ren fantasi og Morten Korch-idyl at forestille sig, at mange flere kunne arbejde hjemme? Alle trends peger på, at landområderne vil affolkes endnu mere i de kommende år, hvor flere og flere vil vælge byen. Så meget desto større grund vil der være for nogle til at flytte på landet, hvor der vil være masser af billige landejendomme. I storbyerne er der indtil videre masser af ledige, store kontorlejemål, og her kunne der med lidt fleksibilitet i byplanlægningen og skattelovgivningen indrettes de sejeste newyorkerlejligheder med blandet bolig og erhverv. Der er mange grunde til, at folk vælger at arbejde fra deres bolig. Det naturlige sted Hvis din virksomhed er bundet til jorden eller dyrene på en gård, eller du driver et oplevelsessted med bed & breakfast, så giver det næsten sig selv, at du vil både arbejde og bo på stedet. Livet vil ofte være som på landet i gamle dage, og nogle vælger det helt sikkert for at lade børnene vokse op i landlige omgivelser. Undgå transport og lange køer Det er dyrt at skulle pendle til arbejde, og man kommer let til at bruge et par timer om dagen med venten i lange B-mennesker Pendling koster dyrt Omkring 6 mia. kr. om året koster det i tabt arbejdsfortjeneste for arbejdskraften at sidde i motorvejenes køer og forsinkede tog i stedet for på arbejdspladsen. Tabet er beregnet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Samtidig vurderer DI, at trafikproblemerne koster over 5 mia. kr. årligt i tabt indtjening til erhvervslivet alene i hovedstadsområdet. DI påpeger i øvrigt, at det bliver stadig sværere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til hovedstadsområdet. Folk gider ikke spilde tid, som går fra den tid, de ellers kunne hygge med familien, dyrke sport m.m. Ifølge trafikforsker Otto Anker Nielsen, DTU, spilder danskerne hver eneste dag 250.000 til 300.000 arbejdstimer på at sidde fast i trafikken. Kilde: Business.dk. En del af de iværksættere, jeg har været i kontakt med i forbindelse med arbejdet med denne bog, viser sig at være B-mennesker, der trives meget bedre med at kunne arbejde hjemme end at skulle møde op på en arbejdsplads hver morgen. Så kan de give den en skalle om aftenen til ud på de små timer og tage den med ro om morgenen. En hel del svarer de første mails og telefoner, mens de nyder morgenkaffen på sengen. Billig husleje Som selvstændig skal du betale for husleje til virksomheden et sted. Men måske kan du spare den helt eller betale til dig selv? Måske behøver du ikke leje dyre lokaler på en strøggade, men kan lave en klinik derhjemme? Eller leje dig ind på et kontorhotel, når du skal have kundemøder eller afholde kurser, og så ellers arbejde hjemmefra. Ledige kvadratmeter bilkøer eller forsinkelser i den offentlige transport. Bilkøer er spild af folks tid, dårligt for miljøet og for samfundets produktivitet – og heller ikke altid så godt for blodtrykket. Bor du langt fra de større byer, giver det måske sig selv, at det er praktisk at have virksomhed i boligen, ganske enkelt fordi der ikke er arbejdspladser i nærheden, og transporten vil være for tidskrævende. Mange er startet hjemme, ganske enkelt fordi de havde plads til det. De ledige kvadratmeter sætter drømmene i gang, og har man midlerne eller friværdien til det, er det jo blot en investering i ejendommen at få sat udlænger m.v. i stand til et spændende formål. Selv uden friværdi kan det måske klares med et forbedringslån. Hvorfor arbejde fra boligen? 27 Hav børnene med Dem, der har børn, udtrykker stor tilfredshed med, at børnene kan se, hvad mor, far eller evt. begge forældre laver, når de er på arbejde. De er ikke bare på arbejde eller til møde. Det giver også børnene en forståelse af, at det at være iværksætter faktisk kan være en levevej, selv om de måske ikke hører meget om det under erhvervsvejledningen i skolen. Hav sjælen med Lige så skønt det er at være sin egen chef og selv bestemme arbejdstid og -sted, lige så svært kan det være, hvis man ikke har selvdisciplin nok til at styre det. De, der finder balancen, vil til gengæld have svært ved nogensinde at indrette sig på at være lønmodtagere igen. Lev med og af din passion Selvstændige avler selvstændige. Hos PB Chokolade og hos Bøgedal Bryghus lægger forældrene vægt på, at børnene kan følge med i produktionen og på den måde få indblik i, hvordan man driver virksomhed. Peter Beiers sønner har fået lov til at lave deres egne Dinosaurus-chokolader, der også sælges i butikkerne. På Bøgedal Bryghus tager børnene del i arbejdet, når de gamle kornsorter til øllet høstes med selvbinder. 28 Virksomhed i boligen De fleste af dem, der har virksomhed i boligen, lever med deres produkt hele tiden – og nyder det. De har ikke nødvendigvis behov for at skille arbejde og fritid. I virkeligheden har mange livsstilsiværksættere med en passion det drive, der skal til for at bringe det vidt – hvis de vil. job, du elsker. Vælg et Så behøver du ikke gå på i dit liv. en eneste dag arbejde Konfutse, kinesisk filosof, 551-479 f.Kr. Find din passion Svar på disse seks spørgsmål, og lad tankerne få frit løb. •Hvad gør dig rigtig glad? •Hvad betaler du gerne for at gøre? •Hvad ville du udfylde tiden med, hvis du var millionær? •Er der nogen, der får penge for at gøre det? •Hvordan kunne du tjene penge på at gøre det? •Hvad stopper dig? Hvorfor arbejde fra boligen? 29 Livsstilsiværksætter eller vækstiværksætter? Iværksættere har vi hørt om i mange år, og så kom der pludselig nogle vækstiværksættere på banen – dem, som Danmark gerne skulle have mange flere af. Men væksten hos dem lader vente på sig, selv om der har været satset massivt på at støtte dem. Som modstykke til vækstiværksætterne ser vi flere og flere livsstilsiværksættere, der er alle dem, som primært ønsker et bedre arbejdsliv. Designvirksomheden ferm LIVING er startet i 2006 og blev hurtigt kendt for sine retromønstre på bl.a. tapet og wall stickers. I dag tilbydes også en lang række tekstiler og boliginteriør som fx de strikkede puder, der her introduceres på en interiørmesse i Paris. Produkterne designes i Danmark, produceres så bæredygtigt som muligt ude i verden, og virksomheden har foreløbig salgsrepræsentation i 13 lande. For livsstilsiværksættere er målet fra starten ikke vækst, men derimod primært at få et godt liv, hvor arbejde og familieliv hænger sammen. For en del er passionen for det, de laver, dog så stærk, at de ender med at blive vækstiværksættere. Det er svært på forhånd at se på en passioneret iværksætter, om vedkommende kan ende som vækstiværksætter. Man taler endda om at prøve at bestemme iværksætterens dna, når talen falder på, hvad Danmark dog skal leve af i fremtiden. Den passionerede livsstilsiværksætter, der brænder for sin idé og nyder at arbejde med den døgnet rundt, vil ofte få succes og dermed også muligheden for at lave en vækstvirksomhed, hvis de rette betingelser er til stede. Der forskes en del i, hvordan vi i Danmark får flere vækstiværksættere, og i de senere år er man flere steder i uddannelsessystemet begyndt at lære ungdommen om iværksætteri. Men der er vist lang vej igen, før iværksætteri fx i skolernes erhvervsvejledning vil blive betragtet som et reelt alternativ til lønmodtagerjob. Og hvem har hørt om en a-kasse eller et jobcenter, der råder de ledige til at prøve ledning i den primære, kommunale erhvervsservice, er det kun vækstiværksættere, der kan få gratis vejledning i den specialiserede, regionale erhvervsservice hos væksthusene. Det vigtigste kriterium herfor er, at man inden for et par år skal nå op på mindst fem medarbejdere. 30 Virksomhed i boligen at kaste sig ud i tilværelsen som selvstændige nu, hvor alle muligheder står åbne? I 2007 etablerede Erhvervs- og Byggestyrelsen fem regionale væksthuse med det formål at støtte virksomheder med planer om vækst. Hvor alle iværksættere kan få gratis vej- Prioriteringen har givet anledning til kritik fra de mindste virksomheders side, fordi de stort set ikke kan få del i erhvervsstøtten. Det er blevet fremført i debatten, at hvis man afskaffede alle erhvervsstøtteordningerne, ville det svare til, at man kunne nedsætte selskabsskatten med adskillige procent for alle virksomheder. Det kræver ofte mange ressourcer at ansøge om støtte, som de mindste virksomheder vel at mærke ikke har. Alle støttemuligheder er nu samlet på portalen vækstguiden.dk, så det dog er blevet mere overskueligt, hvem der kan søge støtte til hvad. Der findes ikke decideret iværksætterstøtte til nye iværksættere, men i kapitlet ”Hvordan får man råd til at starte?” vil jeg dog se nærmere på nogle muligheder. DANMARK MANGLER VÆKSTIVÆRKSÆTTERE Vækstiværksætter Vækstiværksættere defineres i den danske terminologi som virksomheder, der er højst fem år gamle, og som i løbet af de første to leveår får mindst fem ansatte. I de efterfølgende tre år skal virksomhederne have en gennemsnitlig årlig vækst i omsætning eller antal ansatte på mindst 20 % (Dansk Iværksætterindeks 2011). Livsstilsiværksætter Betegnelsen bruges af nogle væksthuse i forbindelse med kategoriseringen af de iværksættertyper, de møder. For dem gælder det om at identificere og frasortere livsstilsiværksætterne, da de er sat i verden for at hjælpe vækstiværksætterne. I engelsktalende lande bruges betegnelsen ”lifestyle entrepreneur”. Kort sagt er en livsstilsiværksætter en, der først og fremmest bliver iværksætter for at få en bedre sammenhæng mellem arbejde og fritid. Det kan være at realisere drømmen om at gøre en passion til sit levebrød eller drømmen om at blive sin egen chef. Forskellen i forhold til en vækstiværksætter ligger primært i, at livsstilsiværksætteren drømmer om at få et godt liv med virksomheden. Der er ikke fra starten planlagt en exitstrategi og et ønske om at sælge med fortjeneste. Nogle har tolket det som, at livsstilsiværksættere ikke ønsker at tjene penge, men pengene kan sagtens være en del af det gode liv, de ønsker sig for familien. En del livsstilsiværksættere gør det endda så godt, at de ender med at blive vækstiværksættere – og måske en skønne dag at sælge virksomheden. Det er ikke de mest opløftende tal for iværksætterkulturen i Danmark, der fremgår af regeringens Iværksætterindeks 2011, hvor følgende tendenser beskrives. Tallene viser, at den danske vækstudfordring stadig er aktuel. Det er kun en ganske lille andel af de nye virksomheder, der bliver vækstiværksættere. Selv om de skaber flere job end andre nye virksomheder, vokser både de nye og ældre danske vækstvirksomheder mindre end fx de amerikanske, der sammenlignes med. Udfordringen er dels at få flere nye virksomheder ind i solide vækstforløb, dels at øge væksten i de vækstvirksomheder, vi har. Det er en udfordring for Danmark, at de fleste virksomheder forbliver små. Det er helt unge virksomheder i alderen ned til to år, der giver det største bidrag til jobskabelsen. Når virksomhederne bliver over 10 år, bidrager de negativt. Andelen af vækstiværksættere i 2003-årgangen af nye virksomheder Antal nye virksomheder i 2003 17.372 Antal som overlevede til 2008 8.364 Antal med mere end 5 ansatte i 2005 1.117 Antal vækstiværksættere i 2008 159 Iværksætterindeks 2011, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011 En anden udfordring er, at selv blandt vækstiværksættere er der relativt få, der vokser sig rigtigt store. Mindre end 2 % af vækstiværksætterne har flere end 100 ansatte inden vækstperiodens slutning, og kun knap 10 % kommer over 50 ansatte. Sammenlignet med eksempelvis amerikanske vækstvirksomheder vokser de danske vækstvirksomheder langt mindre. 20 % af de amerikanske virksomheder, som har 250-499 ansatte, er yngre end 10 år, mens det kun gør sig gældende for ca. 2 % af de danske virksomheder af samme størrelse. Som det fremgår af figuren, er det de færreste virksomheder, der kommer ind i solide vækstforløb. I en enkelt generation af nye virksomheder formår ca. halvdelen at overleve i fem år, men kun en lille andel af alle nystartede Livsstilsiværksætter eller vækstiværksætter? 31 virksomheder når op på fem eller flere ansatte i løbet af de første to år. Og kun 1 % af de virksomheder, der startede i 2003, havde status som vækstvirksomheder i 2008. LIVSSTILSIVÆRKSÆTTERE KAN LAVE ALT Der er nærmest ingen grænser for, hvad man kan leve af, hvis man blot har modet og viljen til at gøre det. Desværre er det ofte modet, der svigter, så folk, der ellers ville have evnerne til det, aldrig kommer i gang som iværksættere. Stifter af Jubii og iværksætterportalen amino.dk Martin Thorborg har udtalt til Børsen, at han ikke har den store tro på, at et nyt Skype vil komme fra Danmark: ”Ikke fordi vi ikke er dygtige, men vi er bare ikke ret mange, så der er langt mellem snapsene. Og uden at tale ned til dem, så er de fleste iværksættere alene interesseret i at skabe et godt liv, og de har ingen ambitioner om at lancere et globalt selskab.” Kunstnere eller musikere ville mange have dømt ude for nogle år siden – og fortalt dem, at de skulle se at få sig en ordentlig uddannelse og et job, de kunne leve af. Forældre har måske været bekymret over poden, der var bidt af computerspil, indtil han en dag opfinder et hel ny ting til nettet, der gør ham til millionær. Måske går passionen på at lave chokolade eller lakrids – og hvem skulle tro, at der var plads til at skabe et nyt brand inden for det i dag, når vi har en hel række gode og veletablerede mærker? Men det kan man, 32 Virksomhed i boligen og det er lykkedes for mange iværksættere at brænde igennem og tage springet fra livsstilsiværksættere, der går i gang primært for at gøre deres passion til deres levebrød, og så pludselig se sig selv som vækstiværksættere, der en dag slår igennem globalt eller måske bliver interessante som opkøbsemne for investorer. Hvis der er noget, som danskere er gode til, er det at være kreative og innovative. Vi har været kendt viden om for dansk design og levet højt på det i mange år. Mange unge designere har også fået succes og er slået igennem i udlandet, men det kræver en benhård salgsindsats og forretningsforståelse. Selv strikkede puder og hjemmesnit- ”Vi vil få en markant lavere global vækst i de næste 10 år eller i endnu længere tid. Vi vil også se et dramatisk skifte i de globale økonomiske magtforhold. Vestens dominans vil svinde til fordel for Asien og måske Latinamerika – ja, sågar Afrika på længere sigt. Vi vil gå fra rigelighedens epoke til knaphedens epoke – fra en verdensøkonomi, der har været præget af let adgang til billige råvarer, til en ny tid, hvor der er knaphed på alt lige fra vand og fødevarer til olie og mineraler, sågar noget så banalt som rent miljø. Nogle mener, at det vil sætte gang i væksten, hvis vi bare stimulerer det private forbrug i Kina og Indien. Men vi kan ikke bare kopiere vores vestlige masseforbrugssamfund til at omfatte 2 milliarder mennesker, som bor Kina og Indien. Det er der ikke ressourcer til i verden.” Tidligere dansk ambassadør i flere asiatiske lande, professor ved bl.a. CBS, Jørgen Ørstrøm Møller til Politiken om sin bog ”How Asia can Shape the World” fra 2011. tede træmøbler kan sælges på Paris’ fornemmeste adresser, men har du ikke flair for salg og marketing, risikerer du meget let at ende som en af de iværksættere, som SKAT giver prædikatet ”hobbyvirksomhed”. Fra grådighed til den nye nøjsomhed Den store fokus på stress og ”work life balance”, en ny bølge med en romantisering af det autentiske og et liv i pagt med naturen, er nogle af de trends, der er oppe i tiden. Se bare på udsendelser som ”Bonderøven” og de kendte kokkes fokusering på jord til bord-koncepter og ny nordisk mad, hvor brændenælder og skvalderkål serveres som delikatesser. Dønningerne efter finanskrisen og den grådighed, der herskede før, har affødt en ny nøjsomhed. Efter ”Occupy Wall Street” er der i mange lande ironisk nok stor vækst i bevægelsen ”The Degrowth Movement”, der går ind for beherskede vækstrater i samfundsøkonomien. En del trendforskere og økonomer påpeger, at virksomheder i mange brancher må indstille sig på, at de i stedet for at hige efter en tilbagevenden til vækstraterne fra før finanskrisen må indstille sig på en ny normaltilstand. Forbrugerne har lært at passe bedre på pengene, og spørgsmålet er, om datidens forbrugsfest kommer tilbage. I takt med at en større del af verdens befolkning vil have del i goderne, vil råvareprisernes himmelflugt lægge en naturlig dæmper på meget forbrug. Forbrugerne har opdaget, at det luner at have penge på kontoen og at spare penge ved fx at købe genbrugsvarer. Fokuseringen på miljøet har hjulpet genbrugsbølgen stærkt på vej, så der handles brugt tøj, møbler m.m. som aldrig før. I 2011 havde Den Blå Avis således rekordomsætning i brugt tøj. Mange nye forretningsideer bygger på at genbruge eksisterende produkter og materialer i nye sammenhænge, og derfor kan denne trend meget vel resultere i et væksteventyr for driftige iværksættere, ligesom trenden med at finde tilbage til naturen, økologiske delikatesser og meget mere. Men før det kan blive til nye væksteventyr for Danmark, skal der være kritisk masse – dvs. masser af nye iværksættere, der tør tage springet. Og siden skal de have hjælp, støtte og uddannelse til at komme ud over rampen med salg, marketing og eventuel internationalisering. En livsstilsiværksætter vil ofte etablere sin virksomhed på privatadressen, fordi det er drømmen om det sammenhængende liv, der driver ham eller hende, og på denne ”Virksomhederne skal indstille sig på en ny normaltilstand! Tiderne har ændret sig, og vi vil ikke se den samme forbrugsfest som før finanskrisen.” Poul Erik Jacobsen, trendforsker og stifter af pej gruppen. måde er man fri til at arbejde, når og hvor man vil. I dag er det blevet lettere end nogensinde at etablere en virksomhed. Man er i gang som selvstændig med et CVRnummer på nogle få dage, og i rigtig mange erhverv kan man arbejde, blot man har en telefon og en computer med internetforbindelse. En fast arbejdsplads ved et skrivebord er ikke engang nødvendigt mere. En livsstilsiværksætter kan drive sin virksomhed fra spisebordet, terrassen eller sofaen for den sags skyld, og man behøver ikke investere en mindre formue i indretning af kontorer for at prøve drømmen af. Nøjsomhedens årti er rykket helt ind i virksomhederne. Også de mest fashionable interiørbutikker, som her Cheri Messerli i Paris, byder på møbler, der ligner noget, der kommer lige fra hobbyrummet, men priserne er pænt høje, over 6.000 kr. for et havemøbelsæt udskåret af en træstamme. Livsstilsiværksætter eller vækstiværksætter? 33 Iværksættersucces sat på formel Hvad skal der til for at få succes som iværksætter? For livsstilsiværksætteren er succes måske bare at kunne brødføde sig selv, slippe for chefen og få et godt arbejdsliv. Men måske melder muligheden sig for at brødføde hele familien eller bringe det endnu videre. og de lægger stor passion i det, de laver. Arbejdet er deres liv, og de skelner ikke mellem job og fritid. De tjener ikke nødvendigvis mange penge, men de synes, de har et godt liv, hvor arbejdsliv og familieliv hænger sammen, og dette er faktisk drømmen om succes for mange. Gennem min research til denne bog og samtaler med en lang række iværksættere om deres drømme er jeg kommet frem til et bud på at sætte en iværksættersucces på formel. Livsstilsiværksættere findes i alle brancher, og de er kendetegnet ved at have et særligt talent, som de ønsker at udfolde, de har gåpåmodet til at gå i gang, Der har været sagt og skrevet meget om, hvordan man får skabt flere vækstiværksættere. Først og fremmest skal iværksætterne have et ønske og en ambition om at blive det, for at det kan lykkes, men det er ikke nok. Selv om talentet og passionen er til stede, kræver det en utrolig vedholdenhed at blive ved, fx hvis man skal løbe den ene bank efter den anden på dørene for at få finansiering til sin idé. Eller at man beholder sit faste job i en periode og knokler i fritiden for at se, om en idé kan bære, eller at man kaster sig ud i det og tager rengøringsjobs om natten, fordi man bare vil lykkes med sit projekt. Man kan ikke dø af det ”Jeg tænkte stort fra starten, for det skal man. Man skal mærke iveren i maven, for ellers har man ikke iværksættergenet i sig, og så tror jeg lige så godt, at man kan lade være med at starte. Jeg har været heldig at have både opbakning og mod. For mod er selvfølgelig også vigtig. Man kan jo ikke dø af det, kun blive fattig.” Lars Larsen, Dynekonge af Danmark, til bladet Iværksætteren. 34 Virksomhed i boligen FRA LIVSSTILSIVÆRKSÆTTER TIL VÆKSTIVÆRKSÆTTER Den faktor, der har størst betydning for, om en virksomhed får succes, er imidlertid marketing. Man kan være nok så passioneret og god til at producere og innovere, men lige lidt hjælper det, hvis man ikke kan finde ud af at komme ud over rampen med sit produkt. Har man til gengæld sans for at fortælle gode historier om sine autentiske produkter, står porten til verdensmarkedet på vid gab. Nogle af verdens fineste piber, fremstilles på Læsø, hvor Anne Julie har værksted, butik og galleri på Højgården, hvor hun også bor. Anne Julie har udstillet på bl.a. Museum of Modern Art i New York og er et internationalt brand. Prisen på en pibe ligger på op til 350.000 kr., og kunder optages på en venteliste. www.annejulie.com Opskriften på en iværksættersucces Talent +Passion +Gåpåmod +Vedholdenhed +Marketing +International SUCCES 35 Talent Hvis du har 10 tommelfingre, skal du måske ikke blive kunsthåndværker, og hvis du er tonedøv, skal du nok ikke blive musiker. For at lykkes med din virksomhed må du have nogle basale færdigheder, og det er en stor hjælp, hvis du har naturlig flair for det. Når det er sagt, skal det også bemærkes, at de fleste ting kan læres, hvis du træner længe nok. Vi lever længere og længere, og hvis du føler, at du fik valgt en forkert livsbane, eller bare synes, du har udlevet de muligheder, den gav, kan det være en befrielse at komme på rette hylde, selv om det sker sent i livet. Passion Har du en interesse eller hobby, som du elsker at beskæftige dig med? Noget, du kan blive helt høj af at lave, og hvor du glemmer alt om tid og sted, når du er i gang? Så har du måske en passion, som du også kan gøre til dit levebrød. For tænk, hvis du aldrig mere skal vågne op og tænke, at du nu skal på arbejde, men i stedet lave det, du elsker allermest. Og samtidig tjene penge på noget, du måske endda Man skal ikke være for klog for at blive selvstændig ”Jeg mener det helt bogstaveligt. Jeg kender flere akademikere, der aldrig har turdet satse, men har analyseret det hele ihjel. Man skal bare kaste sig ud i det og se, om det går. Her er det en fordel, hvis man ikke kender alle begrænsningerne.” Sagt af Hans Ravn, selvstændig elinstallatør gennem et langt liv. 36 Virksomhed i boligen ville gøre gratis. Det, du brænder for og har lyst til at beskæftige dig med, vil du som regel også blive rigtig god til. Når tingene lykkes, får du anerkendelse, og det giver endnu mere mod og lyst på opgaven. Hvis du elsker at bage kager, skal du måske drive en café eller skrive kogebøger. Hvis du elsker veteranbiler, skal du måske starte et udlejningsbureau. Det er kun dig selv, der ved, hvad din passion er – og dig selv, der begrænser dig i at udleve den. Gåpåmod Det er lettere sagt end gjort at kaste sig ud i et liv som iværksætter, hvis man altid har været lønmodtager eller kommer fra en familie med udpræget lønmodtagerkultur. Skrækken er naturligvis, at det ikke går, og at man derfor må gå fra hus og hjem. Før finanskrisen kunne mange bruge boligens friværdikonto som billig kassekredit og sikkerhed – efter finanskrisen er dette en saga blot, ligesom bankerne er særdeles tilbageholdende med lån til iværksættere. Ofte handler det dog mest om at tro på det. Vil folk virkelig betale penge for mine ydelser, og hvor lang tid vil der gå, før man kan leve af det? Her kan det være en stor hjælp, hvis man har en selvstændig som rollemodel og mentor i familien eller sit netværk. Det er faktisk ikke så farligt, som mange går og tror. Med et selskab kan man sikre sig mod at miste huset, og man kan sikre sig dagpenge ved ophør af virksomheden, lige såvel som lønmodtagere kan, hvis de mister jobbet. Men det er ikke nok, at du selv tror på din idé. Du skal også have mod og gennemslagskraft nok til at overbevise andre samt evnen og viljen til at sælge ideen til andre. Vedholdenhed I alle job og i alle virksomheder findes der dage, hvor man er klar til at droppe det hele, fordi tingene går en imod. Som lønmodtager må man bare rette ind, hvis man fortsat ønsker en fremtid i virksomheden. Som selvstændig har man friheden til at lukke virksomheden – hvis da ikke andre gør det for en. På de sureste dage, hvor der er lavvande i kassen, kunderne udebliver, og intet ser ud til at lykkes, ville det være let at lukke, men de færreste iværksættere gør de frivilligt. Virksomheden er bygget med hjerteblod, og de fleste vil kæmpe for deres baby til sidste blodsdråbe. Det er denne særlige dna, der kendetegner selvstændige. Jo bedre de er til at se deres drøm, des bedre kan de modstå problemerne og komme op på hesten igen og igen. Det er muligt, at det kræver år på vandgrød, eller at man må tage arbejde ved siden af, men er drømmen stærk nok, holder man ud. Her kan selvhjælpsbøger om at finde sin passion og sportsfolks råd til at visualisere sit mål måske være til hjælp. Marketing Marketing er alle de aktiviteter, der skal til, for at bringe en vare ud på markedet. Fra emballagedesign til distributions- Tålmodighed er en dyd ”Man hører så meget om unge mennesker, der er blevet millionærer på en idé, men langt de fleste skal først bevise deres værd, før dørene åbner sig, og det kræver stor tålmodighed. Det med at tro, at man bare kan låne penge i banken eller af en rig onkel, det er ikke måden. Før man selv har bevist sit værd, er der ingen, der tror på en.” Sagt til bladet Iværksætteren af Lars Larsen, der åbnede sin første butik i 1979 og nu har 1.950 JYSK-butikker over hele verden. kanaler, butiksindretning, hjemmeside, salgsarbejde og service, reklame og PR. Alt dette forventes en selvstændig at mestre, uanset om man er kunstner, håndværker eller terapeut. Det er langtfra alle, der har forudsætningerne for det, men ligesom man kan hyre en revisor til at hjælpe med regnskabet, kan man hyre professionelle marketingrådgivere. Indsatsen kan være bekostelig og udbyttet svært at måle, og derfor ser mange iværksættere det som en udgift snarere end en investering i at opbygge et brand. Forskellen er, at de, der har fanget sammenhængen, kommer ud til et meget større marked og kan tage en meget højere pris. Den iværksætter, der selv forstår sig på ”storytelling”, har også fat i den lange ende, for alle elsker den gode historie. International Man kan da sagtens stoppe ved landegrænsen, men det er først, hvis man kommer ud over den, at det virkelig rykker. Prøv lige at tænke på, at hele Danmarks befolkning svarer til indbyggertallet i Hamborg! Har du allerede vist, at det fungerer i Danmark, er det forholdsvis let at få en webshop på flere sprog eller agenter, der sælger dine produkter i udlandet. Bedst er det, hvis din forretningsmodel er skalerbar, så den ikke kræver mange flere ressourcer. Ellers gælder det om at få tilført de ressourcer, der skal til, for at komme videre. Det kan være vækstkapital, ansættelse af akademikere, en professionel bestyrelse – eller måske ansætter du en direktør eller sælger virksomheden, så du bliver fri til at udvikle nye ideer. Johan Bülow startede lakridsproduktion i sit hjem på Bornholm i 2007, hvor han også åbnede sin første butik i Svaneke. Siden er virksomheden udvidet med en lakridsfabrik i Taastrup og egne butikker i Tivoli og Magasin. Johan Bülow lakrids er verdens første gourmetlakrids og sælges under brandet “Lakrids by Johan Bülow”. I 2012 forhandles sortimentet i 14 lande samt på flere webshops. Iværksættersucces sat på formel 37 Ole Kjærgaard startede hjemme i kælderen i 1995. Nu beskæftiger OK grøn anlæg as 170 medarbejdere Da Ole Kjærgaard etablerede sin anlægsgartnervirksomhed OK grøn anlæg var det som personligt ejet firma med kontor hjemme i kælderen i boligen i Jystrup på Midtsjælland. Han kom i gang med en pickup, en motorsav og lidt haveredskaber. I løbet af de næste år gik forretningen så godt, at han i 2004 foruden 80 mand i marken havde 14 medarbejdere ansat på kontoret i kælderen. Han valgte nu at bygge et nyt domicil og lave virksomheden til et A/S med et par ledende medarbejdere som medejere. OK grøn anlæg as voksede yderligere og blev som vækstvirksomhed kåret som Gazelle tre gange i årene frem til krisen. I 2011 omsatte OK grøn anlæg as for 170 mio. kr. og beskæftigede 170 mand. I årene hjemme i kælderen var det i øvrigt ikke et godkendt erhverv at drive anlægsgartnervirksomhed fra en villa i landzone, da erhvervet jf. kommuneplanen faktisk hører til i et industrikvarter. Men der var aldrig nogen, der klagede. Naboerne på den lille villavej har jo nok bemærket en del trafik fra de ansattes biler – til gengæld var der aldrig nogen på vejen, der var i tvivl om, hvem der stod for at rydde sne og udbedre huller på den private grusvej … 38 Virksomhed i boligen Charlotte Gueniau startede hjemme i garagen i 1998. Nu sælger RICE brugskunst i 35 lande Det startede med håndflettede tasker af farverig bast, som blev lanceret på Formlandmessen i 1999, da alle andre solgte sorte og beige varer. Senere kom melamin i stærke farver på alle de ting, der kan sætte kulør på hverdagen, når man bager, laver mad, vasker op, gør rent og dækker bord. Egentlig startede Charlotte og hendes mand Philippe virksomheden RICE, fordi de ønskede at skrue ned for karriereræset og leve et mere stille og roligt liv, da de blev forældre. Der blev nu ikke skruet ned, for de farveglade varer fik hurtigt mange tilhængere, og virksomheden voksede ud over landets grænser. I starten blev virksomheden drevet fra familiens daværende villa på Læssøegade i Odense. Kontoret var i stuen, mens lageret var i garagen, kælderen og alle vegne. Det gav for eksempel nogle særlige udfordringer, hvis det begyndte at regne, når der lige var blevet læsset et større parti tasker af i indkørslen. Efter 13 måneder hjemme rykkede virksomheden ud i andre lokaler, og så tog væksten for alvor fart. I 2011 var RICE repræsenteret i 35 lande, omsatte for over 100 mio. kr. og beskæftigede mere end 60 medarbejdere på det store lager og hovedkontor på havnen i Odense. 39 40 Virksomhed i boligen Inspiration 41 Pølsemageri og gårdbutik Hallegård Jørgen Christensen driver pølsemageri og butik fra Hallegård i Østermarie på Bornholm. Her bor han sammen med sin kone Lis Frederiksen, der er lærer i en nærliggende folkeskole. De har ikke længere hjemmeboende børn, men både hund og katte. De økonomiske konjunkturer kan få indflydelse på meget, bl.a. at Jørgen i dag driver et af Danmarks bedste pølsemagerier fra Bornholm. Han stammer fra Esbjerg, men da han som ung havde et sommerferiejob på Bornholm, forelskede han sig i et lille landsted. Da han uddannede sig til socialpædagog og forelskede sig i Lis, var det tanken, at de ville sælge gården og flytte til Jylland. Men det var under krisen og kartoffelkuren i 1986. De måtte derfor drive landbruget og tage plejebørn, noget, de i øvrigt fortsatte med i 25 år. På det tidspunkt var næsten hele Bornholm til salg, så efter nogle år købte de en større gård, Hallegård. Jørgen lagde gården om til økologi, opdrættede frilandsgrise og red på en bølge af stigende efterspørgsel på de populære, bornholmske frilandsgrise. Nu er han typen, der hele tiden er i gang med at tænke i nye projekter, så snart blev der også gårdbutik på gården. Hans grise blev slagtet på et lokalt slagteri, og kødet indgik i pølserne fra et lokalt pølsemageri, som leverede til hans gårdbutik. Snart fik han lyst til at prøve kræfter med pølseproduktionen og ansatte en uddannet slagter og pølsemager. Der er nu fire ansatte i produktion og gårdbutik samt en bogholder. Lis har sit arbejde som lærer, men indimellem bliver hun også inddraget i virksomheden, da det hele er så tæt på. 42 Virksomhed i boligen Et par dage om ugen er Jørgen ude og køre med salgsvognen på Bornholm. Han hjælper til, hvor der er brug for det, og er ikke bleg for at tage opvasken. Der er også bunker af papirer, der skal udfyldes, og egenkontroller, der skal foretages, når man har en fødevarevirksomhed, og Jørgen går meget op i, nogle af Københavns bedste restauranter serverer pølser fra Hallegård. Gårdbutikken har naturligvis sine faste åbningstider, som annonceres på hjemmesiden og ved indgangsdøren. Ikke desto mindre oplever de indimellem, at folk står uden for åbningstiden og banker på for at købe pølser, så det kan til tider være lidt stressende at have butik hjemme, men Jørgen synes, det opvejes af fordelen ved at slippe for transport til arbejde. Da udlængen med røgeriet for nogle år siden brændte, benyttede Jørgen lejligheden til at få lavet en topmoderne tilbygning, hvor alle myndighedernes krav blev opfyldt. Branden gav et meget ubelejligt stop i produktionen, lige som der var mest travlt, og erstatningen var ikke i nærheden af at dække, hvad den nye bygning kostede, så Jørgen måtte søge alt, hvad han kunne, af EU-midler og banklån, og er i dag lykkelig for, at han nåede at få stablet de godt 2 mio. kr. på benene, lige før krisen for alvor fik bankerne til at smække kasserne i. at alt skal være perfekt, så han kan få en Elite-smiley, næste gang fødevarekontrollen kommer på besøg. Han er ikke selv uddannet slagter, men har skåret helt ind til benet i sin virksomhed for at kunne fokusere på pølseproduktionen i fremtiden. Al jorden er bortforpagtet, plejebørn har de ikke haft i en årrække, og frilandsgrise har de ikke mere. Ironisk nok har Jørgen faktisk svært ved at skaffe økologisk kød nok til alle de økologiske pølser, han kunne sælge. Pølserne sælges fra gårdbutikken og fra salgsvognen. Desuden deltager Jørgen i gourmetmarkeder på Sjælland, ligesom Eventyret om kvalitetspølserne fra Hallegård er kun lige begyndt. Jørgen har specialiseret sig i specialpølser, og de kan lige så godt være efter originale gamle, bornholmske opskrifter som internationalt inspireret. Jørgen trives i rollen som igangsætter og kreativ idéudvikler, og når han besøger sin søn, der bor på Manhattan, kommer han altid hjem med bunker af opskrifter fra de mange etniske specialbutikker. Foreløbig er han blevet godkendt til fødevareproduktion til salg til hele EU som hjemmemarked, men med Jørgens globale udsyn stopper det måske ikke der. http://www.hallegaard.dk 43 44 Virksomhed i boligen Familiens køkken bruges som frokoststue, og her samles medarbejderne til formiddagskaffe og drøfter dagens opgaver og udfordringer. Opslagstavlen i køkkenet agerer nærmest ordrekontor, men ellers forsøger Jørgen at holde alt papir inde på kontoret, hvor bogholderen Mila regerer. Pølserne opbevares i et kølerum, og skilte viser vej til gårdbutik og servering. Hallegård 45 Jørgens egen arbejdsplads er hvor som helst, fx med den bærbare på hjørnet af et bord i spisestuen. Nok er der stokroseidyl ude på gårdspladsen, men fødevarekontrollens krav til hygiejnen i de forskellige produktionslokaler er de samme som til en moderne fabrik. Godkendelsen skal hænge synligt ved indgangsdøren. Myndighederne på Bornholm er meget optaget af turisme, og at det skal være muligt for kørestolsbrugere at komme til. Derfor er der naturligvis også etableret kørestolsrampe ved indgangen og handicaptoilet ved gårdbutikken. Deciderede handicap-p-pladser slap de dog for at reservere i gården. Bogholderen har styr på både papirgangen, og hvad der rører sig på gårdspladsen. 46 Virksomhed i boligen 47 Unikke kunstbamser Majse-Bamse Majse-Bamse drives af Maj-Britt Lyngby fra en gård i Ålsgårde. Her bor hun med sin mand Niels, der også driver virksomhed fra hjemmet, og deres dalmatiner. Børnene er flyttet hjemmefra, hvilket efterhånden har frigivet førstesalen til bamseproduktion. efterhånden som børnene flyttede hjemmefra. Her har hun et stort værksted med masser af plads og dejligt lys fra det store vindue til haven. I et andet rum har hun symaskinen og de mere kontoragtige ting samlet. Hun sælger typisk sine Maj-Britts bamser er ikke bare kunsthåndværk, men små kunstværker – hun kalder dem kunstbamser. Alle bamser er 100 % håndlavede og helt unikke. At prisen starter ved ca. 700 kr., fortæller også, at det ikke er legetøj. Hendes bamser er udstillet på Skagens Bamsemuseum, og hun har fx lavet kronprinseparret som bamser. Hun laver aldrig to ens bamser, så er der nogen, der bestiller to, er der altid lidt forskel på dem. Ellers er det jo ikke sjovt! Og sjovt skal det være. De fleste bamser laves på bestilling til en bestemt anledning som fx mor og barn-bamser eller en kærlighedsbamse med indsyet lykkesten. Hun løser også særlige opgaver som fx en cykelmaskot til Team Rynkeby og bamser af mink for Copenhagen Fur. For Maj-Britt er det bedste ved at arbejde hjemme friheden ved ikke at være bundet af faste åbningstider. Hun er uddannet frisør og drev salon i Helsingør i mange år. Efter at have fået sit tredje barn og i en alder af 40 år valgte hun at sælge salonen og har ikke fortrudt et øjeblik. Hun var allerede nogle år forinden begyndt at lave bamser af ren og skær lyst. Men også i dag er det i den grad et lystbetonet arbejde. Maj-Britt har i en årrække været medlem af kunstnergruppen Kronværkerne på Kronborg, men følte sig bundet af de faste vagter og åbningstider. Hun solgte også i mange år på markeder som fx det store Kildemarked i Tisvilde, men er nu kommet ind i butikker som Kunst & Håndværk i Landemærket og vil satse på at få flere forhandlere samt salg over nettet. bamser i små kollektioner, som hun på værkstedet også har plads til at pakke fint ind, inden hun ekspederer dem med posten fra det lokale postkontor. Bamsefabrikationen betyder, at hun skal have plads til en masse materialer, som hun køber i både små og store partier i ind- og udland. Men heldigvis har boligen en stor loftsetage, og her har Maj-Britt bredt sig til snart alle rum, Den næsten eventyrlige bamseproduktion ligger i den smukke, kuperede nordsjællandske natur i en privat bolig, og her er end ikke et skilt ud mod vejen. Det er ikke et sted, man bare dropper forbi uden at have en aftale. Ægteman- 48 Virksomhed i boligen den Niels er også selvstændig og driver sit firma fra en af længerne i den firlængede gård. I midten er der en lukket gårdhave med hyggelige siddepladser. Hvis der holdes møder med samarbejdspartnere, foregår det typisk over en kop kaffe i den private spisestue eller på terrassen. Det lille gæstetoilet ligger i stueetagen. Maj-Britt elsker at arbejde, og hun gør det hele tiden. Når hun er i gang, er hun næsten ikke til at få ned fra førstesalen. På førstesalen er der lager og aktivitet i alle rum, og hun roder lidt med kasser over hele gulvet. Men der er orden i kaos, og hun ved, hvor alting er. Bliver Majse-Bamse meget større, kan det komme på tale at lave en separat afdeling med showroom, så kunderne ikke skal ind i boligen, eller kun at sælge på nettet og gennem forhandlere. http://www.majsebamse.dk 49 Mai-Britt har flere forskellige arbejdspladser, så hun flytter sig rundt, alt efter om hun skal bruge symaskinen, arbejde på computeren eller sidde og stoppe en bamse. Så skal man ikke hele tiden rydde op efter sig. 50 Virksomhed i boligen Hele hjemmet ligner et showroom, og i stuerne huserer bamserne alle vegne i de fineste opstillinger. På førstesalen bugner det af materialer i alle skuffer og skabe. Mange af materialerne er anrettet i åbne reoler, så det er let at få overblik og inspiration, og de små ting er sirligt sorteret i kasser, så de er til at finde. Majse-Bamse 51 Hvis Mai-Britt har møder med kunder eller samarbejdspartnere i sommerhalvåret, vil de typisk blive budt på kaffe ude i den lukkede gårdhave. Ellers i spisestuen eller i køkkenet. Det lille gæstetoilet ligger i stuetagen. Majse-Bamse holder til på førstesalen, som man kommer til via trappen i forstuen. Her fylder bamseproduktionen næsten alle rum, og Mai-Britt er svær at få ned, når hun er optaget af produktionen. 52 Virksomhed i boligen 53
© Copyright 2024