1. No category

Business and social science, Aarhus Universitet
Institut for Marketing og Organisation
Bachelorafhandling
HA 6. Semester
Maj 2015
Forfatter:
Stephan Bucka Asmussen
Studienummer:
201208184
Vejleder:
Sabine Müller
Antal tegn: 108.657
Entrepreneurship in rural areas of Denmark
-An investigation of how entrepreneurs are operating in the resource
constrained area of southern Denmark
Executive summary
The rural districts of Denmark are in the Danish media described as resource constrained areas,
where negative population growth-rates, limited borrowing options, few job opportunities and a
lower education level among the population, are some of the factors that makes these districts
count as peripheral regions. The area around Tønder in Southern Denmark is characterized as such
peripheral region, where the local development has become a critical political issue.
The theory of this paper discusses how entrepreneurship can be an essential element in the development of rural areas. Based on the theoretical framework, the paper investigates whether
entrepreneurs from the area around Tønder are living in an exposed region and how such a region
can be characterized. Lastly, this paper investigates how individual entrepreneurs operate differently in this region.
The analysis is based on the conducted interviews with three entrepreneurs and a business consultant, who is specialized in entrepreneurship in the district of Tønder. Through an inductive and
deductive coding of the interviews, the main issues and topics for the analysis where found.
The key findings of this paper shows that entrepreneurs from the peripheral region of Tønder all
agrees upon, that their companies are placed in a exposed environment, where the key motivation
for starting a business, depends on the personal relation to the region. The entrepreneurs are often born in the region or have friends or family that have settled down in the region. The peripheral region is demographically and economically characterized by few young people, few highly
educated people, large entry barriers in the form of high capital requirements and low demand for
entrepreneurship without any entry barriers. Further, the region in general does not display signs
of specific resources that entrepreneurs could use as strategic advantages.
The analysis furthermore identified significant differences in the challenges that the different entrepreneurs are facing, dependent on what type of business the entrepreneur are working in.
Craftsmen are struggling with low demand because of the financial situation, and are forced to
seek work opportunities outside the region. Service companies’ on the other hand are struggling
with low human resources and locational challenges regarding infrastructure and the distance to
other cities.
However, the analysis also shows that there still is a lot of entrepreneurial activity in the exposed
region. The entrepreneurial activities focuses on “bricolage activity”, where entrepreneurs reuse
valueless resources, e.g. restoring old buildings and machinery instead of buying new. This type of
resource utilization shows that entrepreneurs from the region around Tønder, are using their resources alternatively compared to entrepreneurs in other regions.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ...................................................................................................................................................... 1
1.1 Problemformulering ................................................................................................................................ 3
1.2 Struktur af opgaven ................................................................................................................................. 4
1.3 Kritik af opgavens kilder .......................................................................................................................... 5
1.4 Afgrænsning............................................................................................................................................. 5
2. Teori ............................................................................................................................................................... 6
2.1 Definition af iværksætteri og en iværksætter ......................................................................................... 6
2.2 Ressource teori ........................................................................................................................................ 8
2.3 Indsamling og brug af ressourcer ............................................................................................................ 9
2.3.1 Netværk ............................................................................................................................................ 9
2.4 Resource based view (RBV) ................................................................................................................... 10
2.5 Ressource teori i ressource fattige områder ......................................................................................... 12
2.5.1 Bricolage ......................................................................................................................................... 12
2.5.2 Tilknytning til udkantområdet ........................................................................................................ 13
2.6 Teoretisk ramme ................................................................................................................................... 14
3 Metode ......................................................................................................................................................... 14
3.1 Videnskabsteori ..................................................................................................................................... 14
3.2 Kvalitativ metode................................................................................................................................... 15
3.3 Udvælgelse af cases............................................................................................................................... 16
3.4 Interviewes ............................................................................................................................................ 18
3.4.1 Spørgeguide .................................................................................................................................... 19
3.4.2 Interview forløb .............................................................................................................................. 20
3.5 Data behandling .................................................................................................................................... 21
3.6 Gyldighed af data................................................................................................................................... 22
4 Analyse.......................................................................................................................................................... 23
4.1 Er Tønder området et udsat område..................................................................................................... 23
4.1.1 Den finansielle situation ................................................................................................................. 23
4.1.2De menneskelige ressourcers situation........................................................................................... 24
4.1.3 De fysiske ressourcers situation ..................................................................................................... 25
4.1.4 Sammenligning af erhvervstyperne................................................................................................ 25
4.1.5 Del konklusion ................................................................................................................................ 27
4.2 Motivation for at starte virksomhed i området .................................................................................... 27
4.2.1 Hvorfor ikke starte virksomhed i Tønder........................................................................................ 29
4.2.2 Økonomisk motivation for at være iværksætter ............................................................................ 30
4.2.3 Del konklusion: Motivation for at starte virksomhed i området. ................................................... 31
4.3 Ressourcer med forretningsmæssige fordele (RBV) ............................................................................. 31
4.3.1 Tønder områdets specielle ressourcer og kompetencer................................................................ 32
4.3.2 Del konklusion RBV ......................................................................................................................... 33
4.4 Bricolage- udnyttelse af tilstedeværende ressourcer ........................................................................... 34
Del konklusion Bricolage ......................................................................................................................... 36
4.5 Unge iværksætter i Tønder området ..................................................................................................... 36
4.5.1Del konklusion unge iværksættere i Tønder området .................................................................... 37
5. Diskussion .................................................................................................................................................... 37
5.1 Diskussion af valgte teorier ................................................................................................................... 39
6. Konklusion ................................................................................................................................................... 40
7. Bibliografi..................................................................................................................................................... 42
1. Indledning
Yderområderne af Danmark, også kaldet "Udkantsdanmark", har i gennem en længere periode
været inde i negativ vækst. Medierne bliver områderne oftest refereret til, som "Danmarks rådne
banan". Dette er fordi at disse områder er ret ressource fattige, hvilket delvis skyldes urbaniseringen. Arbejdspladser og offentlige virksomheder bliver nedlagt og skoler/uddannelsessteder flytter
til større byer. Ser man på det økonomiske perspektiv, er mulighederne mindre for at låne penge
til projekter, der er færre afsætningsmuligheder såvel som mindre uddannet arbejdskraft.
Mediesiden TV2 nyheder melder også om flere tegn på, at de folk der bor i Udkantsdanmark er
dårligere stillet, end dem fra storbyen. Der er flere arbejdspladser bedre økonomiske fordele og
rigere muligheder for et social liv. Udvandringen til storbyerne medfører en skævridning af Danmark, hvilket fører til de økonomiske problemer i Udkantsdanmark(Madsen 2013). Undersøgelser
viser yderligere, at der er meget få i udkantsområderne, der har en lang videregående uddannelse.
De der vælger at få en lang videregående uddannelse, flytter oftest ikke tilbage til Udkantsdanmark(Juul, Rosenlund 2011). Dette medfører at der bliver dannet en kløft mellem landområderne
og storbyerne, set ift. den arbejdskraft der er til rådighed.
Ser man på den økonomiske del i Udkantsdanmark virker det til at både den private borger og
virksomhederne er dårligere stillet. Huspriserne er faldet og mange har svært ved at få solgt deres
huse, da bankerne/realkreditinstitutterne ikke vil låne penge til den private køber. Sunde virksomheder har også svært ved at låne penge til projekter eller udvidelser(Nielsen 2014). Tænketanken
Kraka bekræfter dette igennem deres undersøgelse, af bankers kreditgivning inden og efter finanskrisen. Her viser det sig at mindre virksomheder i yderområderne, fik godkendt deres lån i 5
ud af 10 gange. Hvor virksomheder i de mere urbane områder, med tilsvarende soliditet, fik godkendt deres lån i 8 ud af 10 gange(Seerup 2014).
En undersøgelse lavet af Kommunernes Landsforening(KL), fortæller at 76% af landets erhvervschefer har kendskab til gode iværksætter projekter i yderområderne, som er blevet afvist inden for
de sidste to år. 57% af de samme erhvervschefer har kendskab til sunde virksomheder, der har
fået afvist lån til udvidelse eller nye investeringer. Denne undersøgelse indikerer, at det ikke er nok
med en sund økonomi, gode ideer og at udvise utrolig arbejdsomhed for at man kan få et lån i Udkantsdanmark(Kudahl 2014).
Tønderkommune er en af de kommuner, der ligger i Udkantsdanmark og har mange af de før
nævnte problemer. Fx har kommunen haft et fald i indbyggertallet på godt 6%1 fra år 2008 til slutningen af år 2014(Statistikbanken 2014). Denne negative udvikling i Tønder området, har gjort at
kommunen skal arbejde på at skabe regional udvikling. Dette skal ske for at opretholde de økonomiske og sociale forhold, som er med til at indbyggerne ikke vælger at flytte fra kommunen.
1
udregning af procentvise faldindbygger med tal fra statistikbanken: (40367-38010)/40367=5,84%
1
Iværksætteri har vist sig at være et vigtigt element i økonomisk udvikling af udkantsområder. Nye
virksomheder skaber nye aktiviteter og arbejdspladser(Van Praag, Versloot 2007). Iværksætter
virksomheder skaber både flere nye arbejdspladser og har en større økonomisk udvikling for samfundet, end etablerede virksomheder der ekspander.
Iværksætteri kan også have en positiv effekt på den sociale del af samfundet, da nye initiativer i et
ressource fattigt område, ikke altid kun har økonomisk hensigt. Iværksættere kan også have sociale forhold til området, som gør at de vælger at starte virksomhed i et specifikt område(Korsgaard,
Müller 2015). Derfor vil iværksættere der er villige til at bevare området, ofte skabe muligheder og
nye ideer for andre virksomheder. Dermed skabes der flere muligheder for regionalt vækst igennem iværksætteri(Berglund, Johansson 2007).
For Tønder kommune kan det være vigtigt, at skabe et godt miljø for iværksætteren, hvis de skal
være med til at vende den negative vækst. Iværksætterne lever og tjener på de indbygger og omgivelser der er i området. Derfor er det vigtigt at forholdene for iværksætteren undersøges, således at negativ vækst i fx social indkomst, ikke kommer til at virke destruktivt på iværksætterens
projekter(Landström 2010).
Ressourcer spiller en vigtig rolle ift. hvordan iværksætteren skal planlægge sit projekt. Når der er
færre ressourcer af tage af, må iværksætteren være mere opfindsom og opnå mere ud af mindre(Spinelli, Adams 2012).
De materielle ressourcer som økonomisk kapital, jord, bygninger, maskiner og værktøj er med til
at danne iværksætterens endelig slutprodukt(Shepherd, Wiklund 2005). Derfor er det essentiel at
disse ressourcer er til rådighed for iværksætterne. Det er typisk anset at jord og bygninger er billigere i yderområderne, derfor er det oplagt at lægge virksomheder/bygninger hvor det er billigere.
Dog giver det økonomiske aspekt, hvor det er svært at låne til projekter i udkantsområderne, den
hindring at det kan være svært at købe eller opnå materielle ressourcer.
De immaterielle ressourcer som viden, uddannelse og arbejdsstyrken er også vigtige elementer for
iværksætter projekter. Det er vigtigt at iværksætteren udnytter den "know how" der er oplært til
at danne det perfekte produkt, såvel som den bedste service. Derfor er det vigtigt at arbejdsstyrken, netop har de kvalifikationer som iværksætteren mangler(Shepherd, Wiklund 2005).
Som de tidligere undersøgelser antyder, og som statistikken viser(Region syddanmark 2014, Juul,
Rosenlund 2011, Kudahl 2014, Nielsen 2014, Seerup 2014, Statistikbanken 2014) lider Tønder området af at der er færre materielle, såvel som immaterielle ressourcer set ift. de mere urbane områder af Danmark. Her tænkes der specielt på den økonomiske del, arbejdsstyrken som er lille og
ikke har meget uddannelse og de færre afsætningsmuligheder i form af færre indbyggere, på forholdsvis stort areal.
Men selvom om der er mange faktorer der peger på, at det ikke er hensigtsmæssigt at starte et
iværksætterprojekt i Udkantsdanmark, så er der stadig en del nye iværksætter projekter i Tønder
kommune hvert år(Region syddanmark 2014). Opgaven vil derfor gerne ind og vurdere iværksæt-
2
terne fra Tønder området og se på om de agerer anderledes set ift. de andre forudsætninger og
omgivelser.
1.1 Problemformulering
På baggrund af statistikken og de undersøgelser der henvises til i indledningen, vil opgaven undersøge om iværksættere fra Tønder området agerer anderledes med deres projekter, i et mere ressource fattigt område. Da iværksættere kan være med til at skabe regional vækst, kan dette være
baggrund for at politikere kan bruge resultatet af denne undersøgelse, til at gøre forholdene for de
lokale iværksættere bedre. Selve undersøgelsen er yderst relevant for borgere og politikere i Tønder kommune, da den vil undersøge hvilke lokale ressourcer iværksætterne bruger og om de bruger ressourcerne på en mere effektiv måde end andre iværksættere. Endvidere er der det vigtigt
at undersøge hvordan iværksætteri om brugen af ressourcer adskiller sig , så der er forskel på
brugen af ressourcer i udkantsområderne og i de mere urbane områder. På den måde kan denne
opgave være med til at starte, andre undersøgelser, af hvorfor og hvordan iværksættere kan opnå
noget mere med færre ressourcer.
Problemstillingen vil derfor lyde som følger:
Hvordan agerer iværksættere fra Tønderområdet i et mere ressource fattigt område.
Opgaven vil komme ind på motivationen for at starte virksomhed i Tønder området. Der skal undersøges om der er en speciel grund, til at man vælger at starte virksomhed i et område, som af
medierne bliver kaldt et udsat område. Opgaven vil også undersøge om der forskel mellem erhvervene, og om alle iværksættere oplever at Tønder området er ressourcefattigt. Til sidst vil opgaven undersøge områdets ressourcer og om iværksætterne bruger ressourcerne på en anderledes måde. Derfor lyder underspørgsmålene som følger:
- Hvad er motivationen for at starte virksomhed i et ressource fattigt område.
- Bruges tilstedeværende ressourcer på en anderledes måde.
- er der forskel mellem erhvervstyperne og bruger disse ressourcerne forskelligt.
3
1.2 Struktur af opgaven
Figur 1 Struktur af opgaven
(kilde: egen til virkning)
Strukturen af denne opgave fungerer således, at der startes med en teorigennemgang af den teori
der er relevant for resten af opgaven. Dernæst vil der blive redegjort, for den metode der er valgt
til at indsamle empirien, som skal være med til at besvare opgaven. Analysen vil foregå ved at den
4
indsamlede empiri, vil blive analyseret ved hjælp den anvendte teori, for dermed at besvare opgavens problemstilling.
I teoriafsnittet vil der være en gennemgang af den relevante teori om iværksætteri, iværksættere
og brugen af ressourcer. Desuden vil der være teori der indeholder brugen af ressourcer i udkantsområder.
baseret på den teoretiske ramme, vil der blive lavet en spørgeguide der skal bruges til at indsamle
den nødvendige empiri. Empirien vil blive indsamlet igennem kvalitative interviews. Metodeafsnittet vil redegøre hvorfor og hvordan empirien er blevet indsamlet. Tilslut er formålet med selve
analysen, at se om iværksættere fra udkantsområdet ved Tønder, agerer anderledes ift. andre
iværksættere og anderledes ift. hvad teorien siger. Derved vil analysen være med til at kunne beeller afkræfte om iværksættere fra Tønderområdet agerer anderledes i et mere ressource fattigt
område.
1.3 Kritik af opgavens kilder
Alt den teori der er anvendt i opgaven, består af lærebøger og videnskabelige artikler fra diverse
rapporter og tidsskrifter. Kilderne er fundet ved at bruge Aarhus Universitets søgemaskine og biblioteket på fuglsangsalle', hvilket må siges at gøre kilderne pålidelige, da de er indenfor relevant
materiale til uddannelse og forskning. Samtidig har opgaven valgt at forholde sig kritisk til de artikler der er valgt, således at der kun er valgt artikler som er anerkendt i det videnskabelige samfund.
Lærebøgerne er brugt til teori og metode delen, og de må siges at være relevante for opgaven.
1.4 Afgrænsning
Definitionen af iværksætteri er meget bred og er oftest forskellig fra forsker til forsker. derfor kan
iværksætteri forekomme i mange forskellige situationer og aspekter. I følge (Kuratko, Hodgetts
2003, Davidsson 2004) kan iværksætteren beskrives i forskellige faser. Derfor vælger opgaven at
beskrive iværksætteri ud fra disse faser:
1. fase: Den potentielle iværksætter, er en person som har opdaget en potentiel mulighed. Dog
vælger personen ikke at starte virksomhed.
2. fase: Iværksætteren der har samme forudsætninger som i 1. fase, som dog har til hensigt at
starte virksomhed. Denne iværksætter er altså i ide fasen, hvor der stadig skal laves en handleplan
og en forretningsplan for projektet.
3. fase: Iværksætteren der lige har startet virksomhed og ikke har været i gang længere end 3 måneder. Da iværksætteren kun har været i gang i en kortere periode, er alle processer og opgaver i
virksomheden ikke optimeret.
5
4. fase: Iværksætteren der forsøger at etablere virksomheden. Iværksætteren vil være i denne fase
fra ca. 3 måneder til 3-4 år. I denne fase har virksomheden ikke slået igennem endnu. Så det er i
denne fase at iværksætteren skal kæmpe for at gøre produktet rentabelt og på etablere sig på
markedet.
5. fase: Iværksætteren der har en etableret virksomhed. I den sidste fase vil det svare til at virksomheden er etableret og har været eksisteret længere end ca. 4 år.
Opgaven vælger at indskrænke området der skal undersøges til Tønder kommune. Opgaven vil
gerne undersøge iværksættere der har været igennem alle de forskellige faser af iværksætteri.
Derfor skal opgaven afgrænses til at undersøge iværksættere fra 4. og 5. fase, som har valgt at
starte virksomhed i Tønder området
2. Teori
Dette afsnit vil kort forklare teorien om iværksætteri og om den enkelte iværksætter. Dernæst vil
der komme en beskrivelse af iværksætterens brug og forhold til ressourcer, samt iværksætteren i
et mere ressource begrænset område. Afsnittet skal forklare den teori der ligger bag tanken med
opgaven, dvs. at undersøgelsen der senere bliver gennemført tager basi,s i den teori opgaven har
valgt.
2.1 Definition af iværksætteri og en iværksætter
Igennem det seneste århundrede, er der kommet mange forskellige forklaringer på hvad iværksætteri er. Forklaringen på hvad iværksætteri indebærer, er ikke helt så lige til. Der er ingen forskere, der specifikt kan hævde at deres forklaring af iværksætteri er den korrekte(Davidsson
2004). Men hovedpunkterne af de forskellige forskeres forklaring, bringer ikke tegn på store forskelle i hvad iværksætteri indebærer.
I år 1934 udgav Joseph Schumpeter bogen "The theory of Economic Development"(Landström
2010). Hans teori om iværksætteres indblanding i den økonomiske vækst, var vel anset. Et af hovedemnerne for økonomisk vækst, er at alle markeder vil være i balance og før eller siden vil gå i
nul. Men Josephs teori siger at den innovation som iværksætteri tilføjer økonomien, er med til at
bryde nul balancen i markedet(Landström 2010). På den måde er iværksætteri med til at skabe
udviklingen af nye industrier og markeder. Før i tiden anså man en iværksætter, som en person
der igennem handel i et usikkert markedet, er villig til at købe til en fast pris og sælge videre til en
uvis pris(Rae 2007). Altså var iværksættere villige til at tage en risiko, for måske at kunne opnå
succes. Nyere holdninger til iværksætteri, peger dog på de beskrivende ord som innovation, risiko,
og søgningen af nye muligheder(Davidsson 2004, Kuratko, Hodgetts 2003, Lambing, Kuehl 2000).
Iværksætteri kan både være med til at skabe nye industrier, men kan også beskrives som mindre
innovativt, hvor der måske kun udvikles nye produkter eller nye metoder til at yde en service
6
på(Lambing, Kuehl 2000). I nyere tid opfattes iværksætteri meget med det innovative aspekt i at
kreere en ny virksomhed. Dog er elementerne konstant søgning af nye muligheder og at tage risiko
i meget usikre markeder, stadig med til at definere iværksætteri(Kuratko, Hodgetts 2003).
Den økonomiske vinkel spiller også en rolle, da nye virksomheder oftest bliver dannet for at skabe
profit. Derfor ses iværksætteri oftest som en måde, hvor på der kan laves en forretningsmulighed,
hvor der kan tjenes flere penge(Lambing, Kuehl 2000). Iværksætteri forekommer dog også med en
tilgang der ikke er så økonomisk betonet, men i højere grad finder sted på grund af passion for det
enkelte iværksætteri(Rae 2007). Definitionen på iværksætteri kan beskrives som, en form for proces hvor der opdages, vurderes og sker en udnyttelse af muligheder(Shane 2003).
Forståelsen for iværksætteri kan være svær at forklare, uden at man kommer ind på selve iværksætteren og dennes lyst til at starte virksomhed. Der opstår hele tiden nye muligheder, så det er
op til iværksætterne at gøre disse muligheder til virkelighed(Davidsson 2004).
De personlige egenskaber for den enkelte iværksætter, spiller en stor rolle indenfor iværksætteri,
da de er med til at drive den enkelte iværksætter mod succes. Dette ses også på den udvikling,
som forskningen indenfor iværksætteri har været igennem. Før det tyvende århundrede var der
fokus på hvordan iværksætteri påvirkede økonomien og hvordan man kunne forklare iværksætteri. Nyere forskning peger dog på, at der er mere fokus på hvem og hvad en iværksætter
er(Landström 2010).
iværksætteren kan blandt andet beskrives ved følgende: selvsikker, risiko villig, behov for følelsen
af at opnå mål og behov for kontrol(Davidsson 2004, Kuratko, Hodgetts 2003, Landström 2010,
Rae 2007). For yderligere at specificere hvad dette indebærer, så er iværksætteren ikke god til at
have faste rammer, i form af fast arbejde. Iværksætteren har brug for at være i kontrol, have magt
og have ansvar(Rae 2007). Dette har noget at gøre med den selvtillid og overmod som iværksætteren udstråler. Fx vil der altid være en forhøjet tro på at et projekt nok skal blive en succes(Landström 2010). Iværksættere bliver ofte karakteriseret som meget risiko villige, dermed ikke
ment at de er gamblere. Risikoen består i at der er en ide, der kræver økonomisk risiko, i form af
den uvished der er i et projekt. Her er iværksætteren villig til at påtage sig økonomisk usikkerhed,
for forhåbentlig at kunne opnå en profit(Landström 2010).
I USA har det vist sig, at hver anden person har forsøgt at starte deres eget eventyr, i form af en
virksomhed. Så selvom der er mange forsøg på at starte virksomhed, lykkedes det ikke for alle.
Derfor er det ikke nok bare at være kreativ og have en god ide. Faktisk så viser det sig at flere store
virksomheder ikke er startet på en god ide, men har haft en iværksætter med høje kompetencer,
indenfor alle de egenskaber som en iværksætter kan have(Lambing, Kuehl 2000).
En anden vigtig egenskab for en iværksætter, er at de ikke altid tænker på profit. Selvfølgelig skal
der være profit for at projekt kan overleve, men den egentlige faktor som driver iværksætteren er,
at opnå et mål(Landström 2010). Dette kan også ses ift. de timer en iværksætter ligger i sin virksomhed. Oftest vil fortjenesten set på alle de timer iværksætteren bruger, aldrig kunne betale sig
7
sammenlignet med en faststilling på 37 timer i ugen. Timelønnen målt ud på pr. time som iværksætteren bruger, er altså lavere end en fastansats(Kuratko, Hodgetts 2003, Rae 2007).
Andre punkter hvor iværksætteren også har meget stærke sider, er gode planlægnings evner, god
organisering, godt overblik og i særdeleshed handlekraft(Shane 2003). Disse egenskaber er med til
at iværksætteren skaber en god bund for et udtænkt projekt. Egenskaberne er også med til at give
stabilitet for virksomheden og gør den er i stand til at udnytte de chancerne der måtte komme. En
stor forskel på en normal borger og en iværksætter er netop kynismen ved at tage chancen når
den kommer. En normal borger der vil forsøge sig med et projekt, er mere tilbøjelig til at vente til
usikkerheden ikke er så stor(Landström 2010, Shane 2003).
2.2 Ressource teori
Afsnittet vil komme med en kort forklaring på hvad ressourcer er og hvilken betydning det har for
iværksætteren. Dette skal være med til at give læseren det billede, som opgaven har valgt at tage
ift. begrebet ressourcer inden for iværksætteri.
Ressourcer er en vigtig del af iværksætteri. Faktisk så ville en iværksætter, ikke kunne starte et
projekt uden nogen form for ressourcer. Så hvis en iværksætter besidder de rigtige egenskaber
såvel som en gylden mulighed, kan denne ikke udføres uden former for ressourcer. Iværksætteren
er i sig selv en unik ressource, da ingen iværksættere er ens, vil den enkelte iværksætters tanker
og innovative ideer, være en del af de ressourcer som virksomheden skal trække på(Dollinger
2002).
Oftest er det ikke nok at iværksætteren besidder de rigtige egenskaber, derfor vil der skulle tilføjes
og bruges andre former for ressourcer. Disse ressourcer bliver oftest beskrevet som materielle og
immaterielle ressourcer (Shepherd, Wiklund 2005).
Materielle ressourcer består af fysiske ressourcer som jord, bygninger, maskiner og værktøj. Det
kan dog også være finansielle midler som penge eller muligheden for at kunne optage lån. Penge
er den ressource som ingen iværksættere kommer udenom. For selvom iværksætteren har formået at lave et produkt ud af næsten ingen omkostninger, vil der altid skulle bruges penge på et eller
andet i opstartsfasen(Dollinger 2002, Shepherd, Wiklund 2005). Ser man på et eksempel med
landmand der producerer mælk. Så vil landmanden have brug for mange fysiske ressourcer i form
af græsmarker, stalde til køerne, maskiner til at lave foder osv. På det økonomiske aspekt skal
iværksætteren der vil starte denne form for landbrug, have gode finansielle muligheder i form af
kapital og muligheden for at låne penge. Uden kapital ville det ikke være muligt, at anskaffe disse
materielle ressourcer.
Immaterielle ressourcer består af menneskelig kapital, uddannelsesniveau, viden, teknologi, udvikling og processer i virksomheden(Dollinger 2002, Shepherd, Wiklund 2005, Spinelli, Adams 2012).
De fleste iværksætterprojekter starter ofte meget småt, så det kun er iværksætteren og måske et
par ansatte. Derfor er den viden som iværksætteren og de ansatte har, utrolig værdifuldt for virk8
somheden(Spinelli, Adams 2012). Et eksempel hvor det er den menneskelige ressource der er den
vigtigste, er et projekt hvor iværksætteren vil starte et konsulent firma. Her er det iværksætteren
eller de ansattes viden indenfor et respektive område, der skal være den vigtigste ressource.
Immaterielle ressourcer kan også være ansatte der er ufaglærte, hvis det fx ikke er nødvendig at
de ansatte har speciel viden. I visse områder kan det være svært at anskaffe ansatte til specifikke
erhverv, om det så gælder uddannede eller ufaglærte. Dette gør det svært for nogle iværksættere
at udvide deres projekter, da de mangler den fornødne arbejdskraft(North, Smallbone 2000).
Teknologi kan skabe et grundlag for noget nyt. Derfor kan iværksættere der har skabt noget nyt
inden for teknologien, skabe et forretningsgrundlag på dette. Men sådan som teknologien udvikler
sig, vil den nye teknologi ikke være en fordel over en længere periode. Hvis der dog skabes et patent grundlag, der gør at andre virksomheder ikke må efterligne den teknologi som iværksætteren
bruger, kan fordelen forlænges(Dollinger 2002).
Den viden eller know-how som den menneskelige kapital indebærer, kan være svær at erstatte.
Derfor kan viden anses som en uerstattelig ressource for iværksætteren. I modsætning til teknologi, som kan reproduceres, vil den viden som den enkelte ansat har, forlade virksomheden sammen med personen.
2.3 Indsamling og brug af ressourcer
Tidligere er der beskrevet hvilke ressourcer der er relevante for iværksætteren, men også hvilke
muligheder de forskellige ressourcer giver. Men for at forklare iværksætteri set med ressourcemæssige briller, vil det næste afsnit forklare hvordan ressourcerne bliver indsamlet og hvordan
iværksætteren gør brug af ressourcer.
Iværksætterne behøver ikke eje alle nødvendige ressourcer, men vil i modsætning til etablerede
virksomheder, blot være i kontrol over de nødvendige ressourcer. Dermed for iværksætteren nogle fordele ved at skulle have mindre kapital til investeringer, færre faste omkostninger og mindre
omkostninger hvis projektet må afsluttes. Alt i alt giver dette iværksætteren mindre risiko(Spinelli,
Adams 2012).
Iværksættere har også tilbøjelighed til at tro, at der altid er mangel på ressourcer som penge og
ansatte. Derfor arbejder de hårdere, for at indtjene penge til det de mangler. Så iværksættere for
mere ud af mindre ressourcer, da de hele tiden forsøger at spare(Spinelli, Adams 2012).
2.3.1 Netværk
Teorien om hvordan iværksætteren bruger sit netværk til indsamle ressourcer, kan være med til at
bedømme om der kan skabes relationer, der gør det mere fordelagtigt for iværksætteren. Netværket er skabt igennem den sociale egenskab, som mange iværksættere har. Jo større netværk jo
flere gange kan iværksætteren skaffe ressourcer til meget få, hvis nærmest ingen omkostnin-
9
ger(Starr, Macmillan 1990). Jo større netværket er, jo flere muligheder har iværksætteren også for
at skaffe nye kunder eller handelspartnere(Davidsson 2004, Landström 2010).
Netværket kan i opstartsfasen være med til at give en hjælpende hånd. dette sker ved at tilbyde
arbejdskraft, låne penge, give specielle tilbud eller give anbefalinger til potentielle nye kunder. I de
senere faser kan netværket også spille en meget vigtig rolle. Fx kan der laves handelspartnere med
bedre indbyrdes tilbud, som strækker sig over en årrække. Det er bevist at vigtigheden ved et stort
netværk, er med til at skabe succes(Hanson, Blake 2009, Spinelli, Adams 2012).
Iværksættere er gode til at bruge andres ressourcer. I de tidligere faser af iværksætteri, vil iværksætteren ikke altid være i besiddelse af alle de ressourcer som skal bruges. Derfor lånes penge,
arbejdskraft og maskiner ved familie, venner og andre bekendte der kan hjælpe(Spinelli, Adams
2012). Fx vil Landmanden fra tidligere, kunne spare omkostningerne til en ny maskine, ved at låne
maskinen ved naboen. Eller spare en ny bygning, ved opbevare hans høst i hans fars ubrugte lade.
På den måde tilegner iværksætteren sig kontrol over mange aktiver, uden at eje dem. Dette forklarer også, at de fleste iværksættere har et stort netværk de kan trække på(Kuratko, Hodgetts
2003).
Iværksætteres valg af hjælpere eller ansatte i opstartsfasen, kan vise sig at have en hvis betydning.
Jo mere tilknytning der er til projektet, jo mere ihærdigt vil hjælpen være. Dvs. at familie og venner ofte vil gå et ekstra skridt for at hjælpe med projektet. Hvor andre tilfældige medarbejder ikke
binder sig til projektet og kan vælge at hoppe fra på kritiske tidspunkter. Derfor er det vigtigt, at
der er hvis sikkerhed og pålidelighed mellem iværksætteren og dem der hjælper(Stathopoulou,
Psaltopoulos & Skuras 2004).
2.4 Resource based view (RBV)
Inden for teorien om iværksætteri, er der et emne der handler mere om den strategiske brug af
ressourcer. Denne teori ser på om iværksætterne har en ressource i deres virksomhed, som kan
give en strategisk fordel ift. konkurrenterne. Dermed vil forretningspotentialet være lagt over på
den kerne ressource eller kompetence som virksomheden har. Teorien beskriver dog også, at visse
ressourcer kan være en strategisk nødvendighed, for at man kan konkurrere på lige fod med alle
andre parter på markedet. Yderligere beskriver teorien, at en ressource der giver en strategisk
fordel på et givent tidspunkt, hurtigt kan ændre sig på grund af generel udvikling, ny teknologi
eller ændring i efterspørgsel(Dollinger 2002, Shepherd, Wiklund 2005).
Når der tales om ressourcer inden for RBV, kan de deles ind i 4 grupper. Teorien er ikke kun gældende for iværksættere, men kan også til virksomheder. Der bruges en VRIO model, hvor ressourcerne holdes op imod om de er Value-Rarity-imtabillity-organization(Johnson et al 2014). Hvert
punkt i denne model kan skabe strategiske fordele, men for at en ressource skal give en komplet
strategisk fordel, skal den gerne kunne udfylde alle 4 kategorier i modellen.
10
Værdifulde ressourcer: Disse ressource vil kunne styrke virksomhedens kompetencer eller kunne
minimere risiko og farer i det miljø virksomheden starter op i. Helt basalt kan det være alt fra
menneskelige egenskaber til bygninger eller maskiner. Ressourcerne er oftest en nødvendighed
for virksomheden, men kan i visse situationer også fungere som en strategisk fordel(Dollinger
2002).
Sjældne ressourcer: Disse ressourcer kan være med til at skabe en strategisk fordel for iværksætteren, da de ikke findes alle steder eller er meget svære at få fat i. Fx er oliefelter en sjælden ressource og kan derfor give en strategisk fordel. Det kunne også være højt uddannede inden for et
specielt felt, hvor der måske ikke findes særlig mange, med de specifikke kompetencer(Dollinger
2002).
Ressourcer der er svære at kopier: Sjældne ressourcer vil oftest være med til give en strategisk fordel. Men hvis ressourcen ikke er svær at kopiere, eller det er nemt at anskaffe en anden ressource,
der har næsten samme egenskaber, vil fordelen forsvinde(Dollinger 2002).
Ikke substituerbare ressourcer: Er en ressource der ikke kan byttes for en anden ressource, der
enten er billigere eller lettere at fremskaffe(Dollinger 2002).
Så en ressource kan give en længere varende strategisk fordel, hvis alle 4 kriterier er opfyldt for
den ressource som iværksætteren er i besiddelse af. For at vurdere om iværksætteren for en konkurrencemæssig fordel, er det ret essentiel at man analysere ressourcen. Hvis en iværksætter har
en ressource der går ind under alle punkter fra RBV teorien, kan der opbygges et forretningsgrundlag på baggrund af denne ressource.
For at komme med et kritik til den overstående teori, kan det være svært at holde denne teori op i
mod markeder med et meget ustabilt miljø. Der hvor der sker mange forandringer, kræver det
endnu mere af iværksætteren, til at tænke innovativt og bevare overblikket, da der hele tiden vil
komme nye situationer, der skal tages stilling til(Simon, Hitt & Ireland 2007). Men det kan også
diskuteres om ikke alle iværksættere starter i et ustabilt miljø. For iværksætterne forsøger jo at
starte noget nyt op fra bunden. Så der kan siges, at der er en decideret stabilitet hos de iværksættere der starter i et stabilt miljø. Alle iværksættere vil altså starte i et meget usikkert og ustabilt
miljø.
Men vælger man at tage den betragtning, at der kan være mere ustabilitet i udkantsområder, skal
der igen tages en vurdering af, om miljøet omkring iværksætterne fra udkantsområderne er meget
usikkert. Der kan være yderligere spørgsmål til om der faktisk er forskel mellem de forskellige erhvervstyper. For hvad der kan være et ustabilt miljø for en chokolade producent, behøver nødvendigvis ikke at være det for en murer. Så det er svært at beskrive miljøet i og omkring den enkelte iværksætter, og så bagefter generalisere på alle iværksættere fra udkantsområdet.
11
2.5 Ressource teori i ressource fattige områder
Selve omfanget af ressource fattige områder, gælder de fysiske omgivelser som landskabet, naturlige ressourcer, infrastrukturen, men også det sociale miljø og politiske tiltag. Indenfor alle disse
faktorer kan der være begrænsninger, der gør at selve iværksætter processen, ikke kan finde sted
på lige fod med mere urbane områder(Stathopoulou, Psaltopoulos & Skuras 2004). Derfor defineres iværksætteri i ressource fattige områder, som iværksætter processer i store tomme områder
med lave befolkningstal, set ift. resten af landet(Korsgaard, Müller 2015). De ressource fattige områder giver dog anledning til både muligheder og begrænsninger indenfor iværksætteri. Undersøgelser viser dog at der generelt set, er mindre iværksætteri i yderområderne set ift. de urbane områder(Korsgaard, Müller 2015). Derfor er der forskellige teorier der forklarer nogle af grundende
til, at iværksættere vælger at starte virksomheder i udsatte områder og hvordan de så vælger at
bruge ressourcefattige områder til deres fordel.
2.5.1 Bricolage
I ressource fattige områder, vil der ikke være nær så mange muligheder som i mere urbane områder(Stathopoulou, Psaltopoulos & Skuras 2004). Spørgsmålet er så, skal de muligheder der er, så
gribes an på en anden måde?
Teorien fortæller at selve iværksætter processen i ressource fattige områder, ikke vil være meget
anderledes end den generelle teori, dog skal mulighederne takles på en anden måde. De muligheder der er til stede, vil have en helt anden karakter på grund af de begrænsninger der
er(Stathopoulou, Psaltopoulos & Skuras 2004). Derfor er selve den proces som en iværksætter går
igennem er næsten den samme, men for at opnå et resultat vil iværksætteren fra udkantsområderne, skulle tænke anderledes og mere innovativ end iværksætterne fra urbane områder.
Det at der er begrænsninger i et område, kan være negativt for nogen, hvor det for andre kan vise
sig at være en fordel. Teorien bricolage er et eksempel på hvordan iværksættere i yderområder
kan få noget ud af ingenting. Bricolage teorien går ud på at der bruges ressourcer, som ikke har
værdi eller bliver smidt væk af andre. Denne Iværksætter proces danner en unik service eller unik
produkt, med de ressourcer der er ved hånden(Baker, Nelson 2005). Dette er vel og mærke i meget ressource fattige områder. Via denne form for iværksætteri vil det være muligt at opnå værdiskabelse ud af næsten ingen ting.
Et eksempel på dette, er firmaet DAKA der afskaffer døde dyr fra Landmænd og slagteriaffald fra
slagterier, for at lave animalsk foder og andre produkter(DAKA 2015). Denne virksomhed har dannet en forretning koncept, der bruger ressourcer som er en byrde for andre virksomheder, da det
er noget de skal af med.
Denne form for udnyttelse af ressourcer, giver muligheder for iværksættere til at skaffe meget
billige ressourcer, og jo færre omkostninger jo nemmere bliver det at lave en succesfuld virksomhed.
12
Teorien om bricolage vil i denne opgave, mere skulle bruges til at se på om de iværksætterne der
bliver undersøgt, har brugt ressourcer som kan ligge inden for denne teori. Således at selve virksomheden ikke behøver at ligge op til det fulde bricolage koncept, men måske bruger nogle af
virksomhedens ressourcer på samme måde, som de eksempler fra Ted Bakers undersøgelse(Baker,
Nelson 2005).
2.5.2 Tilknytning til udkantområdet
En undersøgelse af Steffen Korsgaard og Sabine Müller har vist at der findes to forskellige tilgange
til iværksætteri i udkantsområderne. Enten startes der iværksætteri i udkantsområder på grund af
de fordele der kan være i området, ellers så startes der virksomhed fordi der er en speciel tilknytning til området. Det teoretiske grundlag bag deres undersøgelse siger:
1. Det viser sig at visse iværksættere vælger at starte deres virksomhed i Udkantsdanmark, på
grund af at de kan få de nødvendige ressourcer til en mere fordelagtig pris. Fx kan det være billigere kontor bygninger, billigere jord til dyrkning af planter eller billigere arbejdskraft. Iværksætterne
kan også vælge området på grund af at der er nødvendige ressourcer, som kun findes i det bestemte område. Et eksempel kunne være en virksomheden der er baseret på at producere salt.
Her vil det være nødvendigt at ligge virksomheden hvor der er en saltmine. Så iværksætterne vælger at starte virksomhed der hvor det er mest oplagt ift. de ressourcer de skal bruge(Korsgaard,
Müller 2015).
2. At iværksætteren har en form for tilknytning til området, som personen starter virksomhed i.
Iværksættere der er vokset op i eller har familie i et bestemt område, kan have en speciel tilknytning til området. Derfor vælger de at etablere familie og virksomhed i området, da det er der de
føler dem hjemme. Tilknytningen til området gør at iværksætteren gerne vil bevare området, så
iværksætteren vil yde en ekstra indsats for at området ikke uddør. Fx vil iværksætteren være mere
opsat på at anskaffe sig ressourcer ved folk fra området, i stedet for ressourcer der måske kunne
være billigere andre steder, for på den måde at støtte erhvervslivet rundt omkring iværksætteren.
Iværksætteren der har en tilknytning til et specifikt område, er oftest ikke så profit orienterede,
men vælger at starte virksomheden for at gavne det miljø personen lever i. Iværksætteren er også
mere tilbøjelig til at udfører arbejde der kan gavne samfundet og dermed også iværksætteren
selv(Korsgaard, Müller 2015).
Denne teori ligger altså op til at der findes to forskellige tilgange til at iværksætterne vælger at
starte virksomhed udkantsområderne. Teorien kan også være med til at give et billede af, hvordan
den enkelte iværksætter vælger at bruge de ressourcer der er i området.
13
2.6 Teoretisk ramme
Teorien fortæller at der i udkantsområder, forekommer mindre iværksætteri end i mere urbane
områder. Den teoretiske ramme for iværksætteri udkantsområder, ligger an til at der kan forekomme andre former for iværksætteri, som ikke forekommer i de mere urbane områder. Derfor vil
opgaven bruge teorien om iværksætternes tilknytning til området og RBV teorien til at undersøge
hvorfor iværksættere vælger at starte virksomhed i udkantsområdet ved Tønder. RBV teorien skal
bruges til at se om iværksætterne har ressourcer der giver dem specielle fordele. Og har iværksætterne det, kan teorien om tilknytning så gå ind og se på om iværksætteren har valgt området på
grund af områdets ressourcer. Således skal de to teorier i samarbejde kunne svare på hvorfor
iværksætteren vælger at starte virksomhed i Tønder området.
Teorien om bricolage og RBV, skal bruges til at se om iværksættere der vælger at starte i udkantsområder, har en anden tilgang til ressourcer og om de evt. bruger ressourcerne på en anden måde. Derfor vil det være yderst interessant at undersøge om iværksætterne fra udkants området
bruger andre metoder end de gør i mere urbane områder. Opgaven forventer lidt at der er flere
iværksættere, der har ressourcer der kan være med til at give dem en strategisk fordel. Hvis der er
ikke er fordele, så kan der undersøges om iværksætteren bruger former af teorien om bricolage.
Teorierne er valgt for at kunne supplere hinanden og tilsammen vil de danne teoretiske ramme. På
den skal de være med til at kunne besvare Undersøgelsesspørgsmålet om iværksættere fra udkantsområder agerer anderledes:
Hvordan agerer iværksættere fra Tønderområdet i et mere ressource fattigt område.
3 Metode
Dette afsnit er med til at forklare hvordan opgaven er blevet til, derved er metode delen med til at
fortælle hvordan opgaven er kommet frem til dens resultater og konklusioner. Således at hvis der
skal laves en replikation af opgaven kan man få samme resultat ved at følge metode gennemgangen. Afsnittet vil omhandle den videnskabelige tilgang, hvordan interviewguiden er blevet udformet og hvordan/hvilke informanter der er valgt.
3.1 Videnskabsteori
Opgaven har valgt at bruge en socialkonstruktivistisk tilgang, til at besvare opgavens problemstillinger. Denne tilgang er valgt da individer som iværksættere oplever verden sammen med andre
og det er igennem deres netværk, at de skaber den person de er. I den videnskabsteoretiske tilgang til socialkonstruktivisme, bliver virkeligheden beskrevet som at de sociale egenskaber og
kræfter er med til at danne verdensbilledet for det enkelte individ(Eriksson, Kovalainen 2008).
Ydermere bliver det verdensbillede som det enkelte individ anskuer verdenen med, skabt igennem
14
det fællesskab som individet lever og færdes i. Derfor er det de sociale relationer som danner billedet, og det er også igennem de sociale relationer, at ændringer af verdensbilledet kan ske(Holm
2011).
Opgaven har valt at bruge denne tilgang til opgaven, da den forsøger at finde svar ved at udspørge
og fortolke på individers opfattelse af verdenen. På den måde forsøger opgaven at gå ind og tolke
på iværksætternes måde at agere på. Iværksættere kunne anskues med en mere videnskabelig og
positivistisk tilgang, da det ikke er alle der kan blive iværksætter. Her skulle der så fokusere lidt
mere på deres gener, egenskaber og attituder(Holm 2011). Men da opgaven vil undersøge iværksætterens ageren i et mere ressourcefattigt område, vil den bruge en socialkonstruktivistisk tilgang. Dette skyldes at der igennem den brugte teori og de udførte interviews er blevet klart at
iværksætteren både arbejder med fællesskabet af det samfund personen lever i, men også skal
bruge mange ressourcer fra andre personer i samfundet. Iværksætterens egenskab til at kunne
kommunikere, indsamle ressourcer og få solgt sit produkt er blandt de punkter der er værd undersøge, og dette gøres bedst med en socialkonstruktivistisk tilgang.
3.2 Kvalitativ metode
Opgaven har valgt at tage en kvalitativ tilgang til indsamlingen af empirien. Dette stemmer godt
overens, med at den kvalitative metode ligger sig opad den socialkonstruktivistiske tilgang. Til indsamlingen af empirien, har opgaven valgt at bruge semistruktureret interviews. Den kvalitative
metode at undersøge på, er valgt fordi der vil undersøges hvordan den enkelte iværksætter fra
udkantsområdet agerer i det miljø personen lever i. Derfor skal der bruges tanker, historier og ideer som ligger bagved den enkelte iværksætter. Da det ikke er muligt at kvantificere informantens
personlige udtalelser, er det bedre at bruge den kvalitative metode, da den kan fører til mere dybde i informantens svar(Eriksson, Kovalainen 2008).
En af de styrker der kan være ved at bruge den kvalitative tilgang, er at der i interviewsituationen
kan skabes et dybdegående perspektiv af hvordan det forholder sig, med den enkelte iværksætter.
Et interview vil kunne belyse den enkeltes holdninger og historier, i modsætningen til den kvantitative metode, med spørgeskemaundersøgelser, hvor der kun kommer hurtige og overfladiske
svar.
Indenfor metodeteori er der meget skepsis, for at kvalitative undersøgelser kan være generaliserbare. Her er det mere den statiske verden, med kvantitative undersøgelser, der er det oplagte valg
hvis der skal generaliseres. Den store teoretiker indenfor kvalitativ analyse, Steinar Kvale, er dog af
den mening at kvalitative undersøgelser, kan være analytisk generaliserbare. Dermed kan analyse
resultater lavet ud fra kvalitative interviews, godt være vejledende for nogle af de samme situationer eller tilfælde(Kvale, Brinkmann 2009).
En af grundene til at der ved interviews, kan skabes et endnu større grundlag for empiri, er at der
kan kommes ind på relevante emner for undersøgelsen, uden at det var meningen. Ved hjælp af
en induktiv tilgang under selve kodningen, skabes der grundlag for at man finder emner man ikke
15
troede der var relevante, og dette er næsten kun muligt under interviews hvor der også bliver diskuteret emner der er udenfor spørgeguiden.
For at kunne svare bedst muligt på det undersøgelsesspørgsmål der er anvendt i opgaven, er det
vigtigt at intervieweren går i dybden med de svar som fås ved iværksætterne. Intervieweren skal
derfor forsøge at dreje interviewet således, at informanterne kommer med uddybende svar på de
respektive emner for opgaven.
Jeg har som opgavens hovedaktør fundet det meget vigtigt at det var mig selv der udførte interviewene, da jeg på den måde, kunne opfatte hvad den enkelte informant siger, og på den måde
guide informanten hen på de områder der er relevante, ift. den teoretiske ramme for opgaven.
Det har også været nødvendigt at bruge den kvalitative metode, da informanterne har været meget forskellige ift. uddannelse, erhverv, lysten til at snakke og forskellen i at komme med korte
eller uddybende svar. Dette er endnu en grund til at fortrække den kvalitative metode, da det er
vigtigt at behandle informanterne forskelligt, for på den måde at stille spørgsmål der netop drejer
sig om den enkelte iværksætter. Det ville have været umuligt at lave en spørgeskema undersøgelse, der tog højde for alle de forskellige iværksættere, deres baggrund og deres forhold til ressourcer.
Opgaven har valgt at bruge multiple case studier. Dette skyldes at opgaven vælger at vægte hver
enkelt informant som et specifikt casestudie. Denne form for studie vælges når der skal laves lignende undersøgelser på forskellige informanter(Neergaard 2010). Dermed kan hvert svar fra informanterne blive uddybet. Dette er specielt vigtigt med henblik på den senere analyse da svarene
skal bruges til at underbygge analysen.
Problemet med at informanterne kom med for korte og ukonkrete svar, var også tilfældet for nogle af interviewene. Derfor valgte intervieweren at spørge en ekstra gang eller lige dreje spørgsmålet en lille smule, for at få informanten til at tænke nærmere over svaret, for efterfølgende at
komme med et mere uddybende svar.
Casestudierne skal bruges til at indsamle så meget empiri om den enkelte iværksætters ageren i
udkantsområdet omkring Tønder. Ved brug af forskellige cases, skal der dannes et detaljeret helhedsbillede, af den problemformulering opgaven har valgt. For ved hjælp af en analyse flere empiriske kilder, så kan der dannes et sammenhængende svar(Eriksson, Kovalainen 2008). Casestudierne skal også bruges til at man senere hen under analysen, sammenligner casene og på den måde
laver en cross case analyse(Miles, Huberman 1994) for at se på hvor casene ligner hinanden eller
hvor de er forskellige.
3.3 Udvælgelse af cases
Opgaven har valgt at interviewe 3 forskellige iværksætter virksomheder, der alle laver noget forskelligt indenfor de 3 erhvervstyper, Primær erhverv, sekundær erhverv og tertiære erhverv. Dette
er valgt for at kunne besvare problemformuleringen så bredt som muligt, da der gerne skulle kun16
ne perspektiveres til generel iværksætteri i udkantsområder. Der vil også gerne undersøges om
der er forskel på de 3 erhvervstyper eller om iværksætterne alle har det på samme forudsætninger. Så derfor er der valgt en mere bred tilgang til iværksættere i stedet for at fokusere på et specielt erhverv. Der er benyttet en kriterieudvælgelse af de cases der er blevet valgt, for at undersøge, om der er samme kriterier for de forskellige erhvervstyper(Neergaard 2010).
Det er vigtigt at være åben overfor hvad hver informant kan tilbyde selve undersøgelsen. Der er
stor forskel på hvordan hver af de 3 iværksættere oplever ressource situationen i Tønderområdet,
derfor er det vigtigt at gribe hver case an på den måde at man ser på den specifikke situation, og
ikke begynder at sammenligne informanter igennem interviewet. Så informanter skal behandles
som deres helt egen case under interviewene og så er det først i analysen, at der skal sammenlignes mellem casene.
Opgaven har på baggrund af de faser der er beskrevet i afgrænsningen, valgt at udarbejde interviews med iværksætter fra 4. fase og til dels i starten af 5. fase. Derfor vælges der at fokusere på
virksomheder der har været i gang mellem 1/2 år og op til 5-6 år. Dette vælges da virksomhederne
i dette tidsrum har været igennem de forskellige faser indenfor forholdsvis kort tid. Iværksætterne
er hermed også interessante, når man ser på hvordan de har klaret sig med de ressourcer der har
været til stede indenfor de sidste 5-6 år. Det kan diskuteres om det ikke ville være mere interessant, at koncentrere sig om virksomheder der er nystartet inden for året 2014, da de relaterer sig
mere til hvordan ressource niveauet er på nuværende tidspunkt. Opgaven vurderer dog at udkantsområderne har været ramt siden finanskrisen, og derfor kan lidt ældre virksomheder også
bruges. Iværksætteren fra starten 5. fase har også flere år at berette om, og derfor kan de også
forklare om hvordan nye ressourcer eller metoder har kunne påvirke deres situation.
Figur 2. Overblik og valgte cases:
Iværksætteren Conni Jensen
Virksomheden Fruens vilje
start
Hvilken fase
Køn
Alder
sektor
Hvad
August 2012
Er i slutningen af 4. fase
og i gang med at lave
udvidelser der gør at
hendes koncept bevæger sig over til en mere
etableret virksomhed.
Kvinde + (manden hjælper til)
54 år
Tertiær erhverv
Service ydelse
laver Driver en lille gårdcafé
Marquard Bucka
Murer og Fliseforretning
ved Marquard Bucka
Maj 2014
Stadig i starten af 4. fase
men på grund af at have
virksomhed før, bevæger
han sig hurtigere mod 5.
fase.
Christian Krogh
Kroghs Grønt
mand
Mand + (konen hjælper til)
40 år
Sekundær erhverv
51 år
Primær erhverv
2009
Er i starten af 5. fase. virksomheden er begyndt at
lave overskud i 2014 og
har derfor lige etableret
sig som virksomhed.
Murer der specialiserer sig En grønsags producent,
17
virksomheden
der laver hjemmelavede
chokolade og sønderjysk
kaffebord mit ude i marsken. ( kan til dels knytte sig sekundær erhverv
da der bliver produceret
chokolade)
Hvor
ligger Ved Gaden 3 - Rudbøl virksomheden 6280 Højer
i at arbejdet med fliser og der også laver specialproellers udfører alt murer dukter ud hans råvarer.
arbejde.
Hostrupvej 32- Hostrup- Sottrup By 8, 6372 Bylde6270 Tønder
rup Bov
(kilde: egen konstruktion)
Udover og de 3 informanter der kommer fra hver deres erhverv, er der også lavet et ekspert interview, med erhvervskonsulenten Jesper Monsrud fra erhvervsrådet i Tønder. Ekspert interview kan
være med til at dække visse områder, som andre informanter ikke kan besvare(Gillham 2005).
Konsulenten der til dagligt arbejder med iværksætteri i Tønder kommune, er med til at give et
endnu bredere billede af, hvordan det ser ud for iværksætteren i udkantsområdet. Disse 4 informanter skal tilsammen udgøre empirien for analysen. Det vil hovedsageligt fungere således at opgaven vil opbygge rammen for analysen på de 3 iværksættere, hvor ekspert interviewet så skal
bruges til at underbygge eller afkræfte deres forklaringer.
Opgaven havde et ønske om at interviewe iværksættere der var stoppede eller gået konkurs, for at
høre om det havde været på grund af ressource mangel eller om ressourcer generelt havde haft
en indvirkning på, at det var gået galt. For på den måde at få en vinkel der er udenfor rammerne af
opgaven. Men det var det svært at finde informanter der var gået konkurs, og det var næsten
umuligt at få dem til at være med i et interview, om deres fejlslåede projekt. Derfor har opgaven
valgt at forholde sig til de 4 informanter der er valgt, med henblik på at de kan besvare problemformuleringen.
3.4 Interviewes
For at forklare tanken bagved valget af de semistrukturerede interviews, har opgaven valgt at bruge(Gillham 2005) teorier om hvordan interviewene skal udføres. Strukturen for et semistruktureret interview, foregår således at der er nogle overordnede emner, med nogle specifikke spørgsmål
som er knyttet til. Undervejs igennem disse emner, er der mulighed for at rækkefølgen på spørgsmål kan ændres eller at der kan spørges indtil de enkelte svar, for at få dem uddybet. Ydermere
kan intervieweren undervejs opdage spændende emner som informanten kommer ind på, og derved kan interviewet undersøge emner som ikke var aktuelle inden interviewets start. Dermed giver det semistrukturerede interview, mulighed for at komme helt tæt på informanten, og på en
måde sætte sig i personens sted. Både forståelsen og kodningen bliver på denne måde lettere og
mere simpel(Eriksson, Kovalainen 2008).
18
3.4.1 Spørgeguide
Når der arbejdes med semistrukturerede interviews, bruges der en spørgeguide til at hjælpe intervieweren igennem interviewet(Gillham 2005). Spørgeguiden bliver dannet ud fra de overordnede
emner som vil undersøges. Det er igennem disse emner, at spørgsmålene i spørgeguiden bliver
lavet. Spørgsmålene skal gerne være relateret til den teori, opgaven har fokus på, således at den
teoretiske ramme kan afspejles igennem hele opgaven. I opgavens bilag er den spørgeguide som
undersøgelsen har benyttet sig af. Ved brug af det semistrukturerede interview, er der ingen
grund til at følge spørgeguiden fra start til slut. Den er derimod tilstede, for at hjælpe intervieweren, således så der er et udgangspunkt at starte alle emner fra, såvel som hjælpe spørgsmål, som
kan være til hjælp hvis informant ikke rigtig kommer med et svar. Igennem interviewene blev der
ofte stillet spørgsmål, som var uden for selve spørgeguiden, da intervieweren kunne fornemme at
informanten var inde på noget interessant, som var værd at få uddybet. Spørgeguiden bruges som
en form for retningslinje for selve interviewet, men der bliver stadig spurgt ind til andre emner og
måske bliver snakket om andre tilfældige ting. Den mindre faste procedure, gør at der kommer en
mere uformel tone fra informanten(Eriksson, Kovalainen 2008). Dette var til stor hjælp ved
spørgsmål, som drejede sig om den enkelte iværksætters økonomi, for en af fordelene ved at interviewe face to face, er at kropsproget også kan analyseres. Derved blev det lettere for intervieweren at komme ind på ømme områder, og der kunne også lettere fornemmes hvis informanten, ikke var villig til at snakke om det specifikke emne.
Opbygningen af spørgeguiden er således tiltænkt, at der først spørges indtil selve iværksætteren
og dens baggrund. Dernæst spørges der indtil selve virksomheden, for at høre iværksætterens
beskrivelse af selve forretningskonceptet. På den måde for man informanten åbnet op, og det er
en god måde at få isen brudt på. Således bliver lidt mere intime/ømme spørgsmål lettere besvaret
senere i interviewet. Det er begrænset hvor meget disse spørgsmål kan bruges til selve analysen,
men de giver et helhedsbillede af selve iværksætteren og så ligger det op til en flydende samtale
om resten af emnerne.
De emner der er relevant for selve spørgeguiden er:
- Virksomheden under opstart
- Beskrivelsen af ressourcer og processer i virksomheden.
- Indsamlingen af de ressourcer
- Netværket
- Tilknytning til området.
- Lokale ressourcer
- ressource niveauet i Tønder området
19
Spørgeguiden under interviewene var med til at give intervieweren, et dejligt overblik over hvilke
emner der var blevet talt om og hvilke der manglede. De forholdsvis færdigt udarbejdede spørgsmål der står i spørgeguiden, blev ikke fulgt nøje under selve interviewet. Intervieweren omformulerede nogle af spørgsmålene, fx spørgsmålet "Føler du at det har været svært at anskaffe de nødvendige ressourcer", blev omformuleret til "føler du at det har været svært at anskaffe sig(den
specifikke ressource som iværksætteren bruger)". På den måde kunne informanten også lettere
forholde sig til den konkrete situation, og skulle ikke tænke på hvad der blev ment med ressourcer.
Til udarbejdelsen af spørgeguiden til erhvervskonsulenten, blev der taget lidt andre forbehold. Da
han som person ikke taler for hans eget erhverv, men for generel iværksætteri i Tønder området.
Derfor er spørgeguiden ikke indrettet så der bliver spurgt indtil person og virksomhed. Det var dog
de samme emner, som det drejede sig om. Så ved brug af det semistrukturerede interview valgte
intervieweren at bruge de samme hovedemner, men i stedet blev der spurgt indtil hans viden om
iværksætterne. Uover det, blev der spurgt indtil emnet, om det mere ressource fattige område
som iværksætterne starter i og deres forudsætninger. Til slut blev der spurgt indtil erhvervsrådet
betydning for iværksætterne og Tønderområdet.
Interviewguiden var til stor støtte for intervieweren. Dog kunne der mærkes, at intervieweren er
ret ny inden for det at lave interviews. Under selve transskriberingen, er der lagt mærke til, at der
var flere gange hvor intervieweren ikke, fik spurgt nok ind til en bestemt emne eller gik med til lidt
kringlede svar, som ikke var konkrete nok, til at kunne blive brugt i analysen. Men det var tydeligt
at mærke, at intervieweren blev mere sikker for hvert interview og at selve interview teknikken er
noget der kan trænes, ved at udføre mange interviews.
3.4.2 Interview forløb
I et interview kan de første par minutter hvor intervieweren og informanten snakker frit og skaber
et tillids bånd, være meget vigtige. Det er inden interviewet starter, at informanten skal gøres
blød, så vedkommende senere kan tale frit om emnet(Eriksson, Kovalainen 2008).
Inden interviewet blev sat i gang, hermed ment at lyd optageren blev tændt, blev der kort fortalt
om undersøgelsens formål, hvorfor informanten er interessant for opgaven og hvilke emner der
ville blive snakket om i interviewet. Dette var med til at løsne stemningen op, og derved talte informanterne mere frit da selve interviewet startede. Den uformelle samtale inden selve interviewet startede, var en god "ice breaker" og det gav muligheden for informanten, at orientere sig
om de emner, der var relevant for opgaven. Derfor var informanten også ivrig, efter at komme ind
på emner, som vedkommende mente var relevante at tale om.
Interviewene blev udført i informantens vante omgivelser, hjemme på deres private område og
blev optaget med en lyd optager. Alle 3 iværksættere er bosiddende ved deres virksomhed, hvilket
gjorde at de efter interviewet, alle var ivrige efter at vise deres "stolthed" virksomhed frem. Derfor
blev der efter interviewet, givet en grundig gennemgang af virksomhedernes kerne områder. Det20
te var en god proces for intervieweren, da der så blev sat billeder på de spørgsmål/forklaringer,
der var blevet diskuteret i interviewet. Jeg som interviewer, følte også at informanterne følte sig
meget tryg i de vante omgivelser, og dette gjorde dem helt sikkert mere åbne i interviewet.
Igennem alle interviewene blev der brugt aktiv lytning, for at virke interesseret i det informanten
talte om. Desuden blev der ikke afbrudt, når informanten var kommet ud på et sidespor, som intet
havde med opgaven at gøre. Kropsproget er meget vigtigt i face to face interviews(Eriksson, Kovalainen 2008). Derfor blev der nøjsomt tænkt over hvilke ansigtsudtryk, kropspositioner som intervieweren lavede.
3.5 Data behandling
For at kunne bruge empirien fra interviewene til analysen, er den frembragte data blevet behandlet ved transskribering og efterfølgende er den blevet kodet. Igennem transskriberingsprocessen,
er interviewene blevet hørt engang til imens de blev skrevet ned. Denne proces har været med til
at intervieweren lagde mærke til flere sider og emner, som ikke var blevet opdaget under interviewet. Transskriberingen blev også udført, for at skabe et stort data grundlag for analysen. Desuden gav det store datamateriale fra transskriberingen, mulighed for en mere analytisk kodning, af
de emner der blev fundet under selve kodningen.
figur 3: Emner fundet under kodningen
Deduktiv tilgang
Føler iværksætterne at de er i et udsat område
- finansiel tilgang (lån vs egenkapital)
- ansatte
- naturlige ressourcer og afsætnings muligheder
- Forskellen på arbejdskraft i erhvervstyperne
Motivation for at starte virksomhed i området
- Selvstændig / iværksætter
- økonomisk
- Tilknytning til området / familie
Induktiv tilgang
Unge iværksætter i Tønder området
I takt med interviewene og kodningen, blev det
klart at dette emne var interessant.
Erhvervsrådet
Kodning til dette emne, er valgt for skulle tages
med i Diskussions afsnittet. Da det kommer ind
på hvor meget og hvordan det offentlige indblander sig/ hjælper iværksætterne.
Ressourcer med forretningsmæssige fordele
(RBV)
Bricolage- udnyttelse af tilstedeværende ressourcer
21
Under kodningsprocessen blev emner fundet ved en deduktiv tilgang, hvor emnerne blev valgt ud
fra den teoretiske ramme for opgaven. Der blev også brugt en induktive tilgang, hvor opgaveskriver i løbet af kodningen, stødte på interessante emner, som kunne bruges til at besvare opgaven.
Opgaven har valgt at bruge farve kodning, til den transskribering der er blevet lavet. De overstående emner, har hver fået deres farve, og så er informanternes udtalelser blevet overstreget med
den farve, som har passer til emnet. Selve kodningen kan ses i bilagene under transskriberingen af
interviewene.
Analysen er lavet på de emner der er kommet frem til under transskriberingen og kodningen. Opgaven vil bruge informanternes udtalelser, til at underbygge det der er kommes frem til. Analysen
vil også bruge cross case analyse, til at sammenligne de forskellige iværksættere for at se om der
er forskel på de 3 erhvervstyper indenfor de valgte emner.
3.6 Gyldighed af data
For at sætte spørgsmål ved opgavens validitet, så kan det siges at der kun er blevet interviewet 3
iværksætter og en konsulent der arbejder med iværksætteri. Derfor kan det være begrænset hvor
meget opgaven kan generaliseres på alle iværksættere og erhvervstyper fra udkantsområder.
Grundlaget for de cases der er valgt til opgaven, vil dog kunne give et vejledende billede af(Kvale,
Brinkmann 2009) hvordan det ser ud for iværksættere fra Tønder området. Opgaven vil også kunne sammenligne de forskellige erhvervstyper og undersøge om der er en forskel i mellem dem.
Det kunne have været godt for opgaven, at have haft to forskellige iværksættere fra hver erhvervstype, hvilket kunne have givet en mere detaljeret analyse af om der også er forskel på erhvervstyperne. Opgaven har dog valgt at ekspertinterviewet med erhvervskonsulenten Jesper
Monsrud, ville kunne forklare om den generelle situation og dermed dække hullet i empirien.
Da analysen er lavet på udtalelser fra de 4 interviews og opgaveskrivers fortolkning af de beretninger og historier som interviewene har givet, kan der også sættes spørgsmål til om validiteten af
undersøgelsens resultat. Da mange af resultaterne er ens for iværksætterne, har dette været med
til at gøre, at resultaterne er mere pålidelige. Men opgaveskriver finder det vigtigt at pointere at
opgaven ligger op til yderligere undersøgelse af emnet, der ville kunne bakke resultaterne op.
22
4 Analyse
4.1 Er Tønder området et udsat område
Opgavens problemstilling er baseret på hvordan iværksættere agerer i et mere ressource fattige
område. Derfor er den teoretiske ramme også bygget op på, om Tønder området overhovedet er
et ressource fattigt område. Statistikker og undersøgelser peger meget i mod at Udkantsdanmark
og hermed også Tønder, kan kategoriseres som et mere ressource fattigt område. Men det store
spørgsmål er, oplever iværksætterne også at de er i et udsat område, er der forskel på ressourcer
og forskel i mellem de forskellige erhvervstyper.
4.1.1 Den finansielle situation
Ses der på den finansielle situation i Tønderområdet, så udtaler alle iværksættere, at de har startet
deres virksomhed op, uden at skulle optage lån eller kassekredit. Conni udtaler sig yderligere:
"nej altså jeg havde en lille halv million kr. selv. og så havde jeg ikke gæld udover det
man nu har til hus, altså til kreditforeningslån. altså ingen privat gæld udover et billån som jeg nærmest var færdig med at afbetale på. men selvom det så sådan ud,
kunne jeg intet låne i banken faktisk så sagde banken til mig at du og kunstnerne har
hovedet i vinden. med andre ord vi låner dig ikke noget til sådan en tåbelig ide. jeg
var faktisk nede ved den lokale bankmand, der faktisk normalt støtter meget op om
ideer i området. men ja jeg kan godt forstå bankmanden, for selvom jeg havde et
godt budget med ned i banken, så var ideen jo at skulle lave chokolade langt ude på
marsken hvor der ikke kommer nogen mennesker, så alle ville nok tænke som ham at
det kan ikke lade sig gøre."(jf. interview med Conni Jensen).
Det viser at banker ikke låner penge til projekter, som de ikke tror på, og så er det lige meget om
man kommer med et godt budget i hånden. Jesper kan bekræfte Connis situation og endvidere
berette om at det næsten er umuligt at låne penge til iværksætter projekter.
Iværksætterne er også enige om, at det havde været svært at starte deres virksomhed op uden
den kapital som de har haft i ryggen, Conni og Christian går så vidt til at sige at deres projekter
havde været umulige at starte uden kapital.
Marquard fortæller også at han kender til en del der har fået afslag på at låne til byggeprojekter:
(...)men man hører da om del folk der gerne vil bygge, men så kan de ikke få lov til at låne penge til
det.(jf. interview Marquard Bucka). Dette fortæller også at det ikke kun er iværksættere, der har
svært ved at låne, men også privat personer. Dette er med til at skabe en mindre efterspørgsel og
mindre økonomisk aktivitet i området. Derfor kan mureren Marquard også fortælle, om at der er
større vækst på østkysten af Sønderjylland, hvor han udfører langt mere arbejde.
23
Alle 3 iværksættere er også enige om, at det med ikke at have en kassekredit, nok den sundeste
måde at drive en virksomhed på. Christian går så vidt til at sige, at hans virksomhed ville være blevet lukket, hvis han var afhængig af banken, for 4 år uden et overskud, ville nok få banken til at
lukke virksomheden.
4.1.2De menneskelige ressourcers situation
Hvis der fokuseres på de ansatte der skal bruges til virksomheder. Så kan der også tyde på at området, er mere ressource fattigt end andre områder. Marquard fortæller at sønderjyske murer altid vil kunne få arbejde, hvis de drog til hovedstaden, for at arbejde. Dog fortæller han også at han
ikke vil have ansatte igen, da de skabte meget bøvl og der var for mange omkostninger på grund af
knap så godt arbejde. Dette fortæller at han ikke har kunnet anskaffe sig medarbejdere, der har
haft de kompetencer, som udøver det niveau af murerarbejde, som han søger.
Jesper fortæller også om et stort problem for kommunen, er at trække højt uddannede til området:
"jo det er meget svært, der hvor der er størst succes er generelt bosætning, og ja ellers prøver vi ihærdig at få en vidensmedarbejder eller specialist til at komme til området og arbejde for de virksomheder der mangler den type ansat"(jf. interview med
Jesper Monsrud).
Området har altså svært ved tiltrække den nødvendige arbejdskraft, og dette kan være med til at
sænke niveauet i visse virksomheder, som står og mangler højt uddannede.
Det er ikke kun de højtuddannede der mangel på. Conni kan fortælle om nogle kollegaer inklusiv
hende selv, der mangler ufaglært arbejdskraft til i mellem 1-3 timer om dagen. De har ikke har
kunnet finde nogen der ville ansættes under de omstændigheder, hvor de ikke kan blev lovet et
vist antal timer. Derfor kan der være grund at vurdere, at der er mangel på arbejdskraft. Conni
pointerer dog også, at hvis hun skulle bruge en fuldtids ansat, ville der ikke være problemer:"(...)men samtidig er jeg heller ikke mere bange end at der er så mange mennesker der godt
vil have et arbejde, så hvis jeg ikke kan følge med må jeg skaffe lidt flere ansatte"(jf. interview med
Conni Jensen). Der bliver altså argumenteret for, at den type arbejdskraft som der skal bruges hos
Conni og hendes kollegaer, er tilstede i området. Men på grund af usikkerhed eller mangel på lyst
til at arbejde, til mindre end hvad ledige kan få i støtte, vil der kun kunne ansættes ledige til fuldtidsstillinger. Dermed mangler der den type arbejdskraft som de har brug for.
Christian har også problemer når det kommer til de ansatte. Han har af økonomiske grunde, men
også af pålidelighedsmæssige grunde valgt at have arbejdskraft fra Letland:
"nej vi har faktisk kun sæsonarbejder der kommer fra Letland, og det skal ikke være
nogen hemmelighed at det er fordi at de kun er halv så dyre i løn, så det kan ikke gå
24
at have lokale "(interview med Christian Krogh).
Det kan altså ikke gå økonomisk at have folk fra lokal området ansat til sæson arbejde. Han pointerer yderligere at de lokale ikke er så pålidelige, de kan finde på at blive væk når vejet er dårligt
eller spørge om fri når det er høj solskin. Udover det kan han ikke love faste vagter, så vagterne
kan variere mellem 3-12 timer. Dette er også med til at de lokale ikke er nær så gode, for de vil
gerne kunne planlægge deres dag/uge. Her vil en lettisk ansat ikke brokke for han kommer kun til
landet for at arbejde og der for altid pålidelig og brokker sig ikke over arbejdet.
4.1.3 De fysiske ressourcers situation
Hvis der ses på hvordan iværksætterne har det med de fysiske ressourcer i området, virker det
ikke til at området er udsat, Christian udtaler:
"men til jordbær og kartofler fungere den fint, så det er faktisk kun frosten der er vores største problem. faktisk så er dette område ideel for mig ift. jordbær hvis man ser
bort fra frosten. Jeg er næsten den eneste i området der producere jordbær og det
kan sagtens mærke, jeg kan fx tage 5-10 kr. mere for en bakke jordbær i højsæsonen
da der ikke er så mange forhandlere i dette område. Så derfor ligger jeg meget optimalt hvor jeg gør"(jf. interview med Christian Krogh.
Området hvor Christian har valgt at starte hans virksomhed, er altså fordelagtig for netop hans
type virksomhed. Dette skyldes blandt andet at jorden er egnet til hans planteavl, men også fordi
der ikke er konkurrenter i nærheden, som sælger til hans kundegruppe, nemlig lokal befolkningen.
Så netop hans virksomhed nyder godt af de fysiske ressourcer. Der er dog ikke mange af hans type.
Jesper mener ikke at der er mange iværksættere der bruger området på grund af dets fysiske ressourcer, ud over dem der bruger de lidt billigere jordpriser, til at dyrke noget på dem. Men Jesper
udtaler også: "(...) nej det med at det er billigere har vi ikke kunne mærke ift. at der kommer flere
hertil fordi det er billigere"(jf. interview med Jesper Monsrud). Så der kommer altså ikke iværksættere til området fordi der er billigere at starte virksomhed i Tønder området.
Sammenligningen af de 3 cases, giver altså det billede, at det kun er indenfor det ene erhverv,
nemlig agroindustrien, at de fysiske ressourcer bliver brugt. Derfor kan det ikke direkte siges, at
Tønder området har færre eller flere fysiske ressourcer end andre steder. For det kommer an på
hvilket erhverv det drejer sig om. De 2 andre erhvervstyper skal ikke bruge fysiske ressourcer og vil
derfor ikke være med til vurdering af, om det er et udsat område.
4.1.4 Sammenligning af erhvervstyperne
Hvis der ses på hvor udsat Tønder området reelt er, og så der skelnes mellem de forskellige erhverv. Så tyder det på at der er forskel og at det har forskellige konsekvenser, alt afhængigt af erhvervstype. Marquard udtaler at der er folk der har svært ved at låne til byggeprojekter i Tønder
25
området. Derfor er nogle håndværkere fra området, nød til at drage til øst Sønderjylland eller længere væk, for at få bygge projekter. Konsekvensen for håndværkerne er dog ikke hård, da deres
virksomheder ikke binder dem til området, men kan udføres der hvor der skal bygges. Det er reelt
kun kørsel til og fra arbejde der bliver længere.
Anderledes er det for de 2 andre typer erhverv. Deres virksomheder er mere bundet til at de ligger
fast i området, og ikke bare kan flyttes til der hvor kunderne er. Disse erhvervstyper, er dog ikke så
ramt af at der ikke kan udstedes lån i området, da deres produkter ikke har en større økonomisk
betydning for deres kunder. Agroindustrien producerer forbrugsvarer til deres kunder og da det er
en dagligvare i form af mad, vil det altid være noget der kan sælges. Ud over dette leverer denne
industri, også til engrosforhandlere, som sælger i de områder hvor der er flere mennesker. Der for
er Christian heller ikke så afhængig af, at han ikke rigtig har nogle kunder tæt på sig, da han kan
flytte sit produkt ud til kunden. Hvilket han gør med grøntsager til supermarkederne, specialprodukter i specialforretninger over hele landet og ved de små købe huse, som han har stillet op i forskellige byer rundt omkring i Sønderjylland.
Service industrien i Tønder området, er lidt ramt af at der befolkningsmæssigt er færre folk i området. Conni udtaler til spørgsmålet om en ressource der meget værdifuldt for hende: "ja det er jo
alle mine kunder og turister (...) og det er primært på grund af sort sol og vadehavet at der er flest
turister hernede"(interview med Conni Jensen). så den store turisme ift. Sort sol, vadehavet og
generelt Sønderjyllands historie, gør at service branchen udnytter turismen der er i området, til at
kompensere for mindre menneskelig kapital. Placeringen af Connis virksomhed er ikke særlig gunstig og hun udtaler også, at det havde været mere ideel at have en virksomhed, der ligger tæt op
ad kunderne. Så området giver hende både begrænsninger og udfordringer i at finde afsætningsmuligheder.
Analysen kommer frem til, at der er stor forskel på den arbejdskraft der skal bruges i de forskellige
typer erhverv. Marquard fortæller at arbejdskraften indenfor håndværker er billigere i udkantsområderne ift. København og andre større byer. Christian derimod vælger at bruge udenlandsk arbejdskraft fordi det er billigere og mere pålideligt end arbejdskraften fra lokal området.
Så alt afhængig af erhverv og om det er faglært eller ufaglært arbejdskraft, så er der forskel på
hvilken arbejdskraft der foretrækkes. Til ufaglært sæsonarbejder, viser det sig at udenlandsk arbejdskraft er at fortrække, men hvis der skal bruges en håndværker, så trækker de urbane områder på den billigere arbejdskraft fra Udkantsdanmark. Opgaven vil kun pointere denne asymmetri i
arbejdsfordeling, da det kan ligge op til yderligere undersøgelser inden for feltet for arbejdskrafts
fordelingen i Danmark.
26
4.1.5 Del konklusion
Det er både de 3 iværksætteres og erhvervskonsulentens opfattelse, at Tønder området er økonomisk udsat, i det omfang at der ikke kan udstedes lån til iværksætter projekter, såvel som at
private også for afvist lån. I og med at der ikke kan optages lån til i værksætter projekter og det at
iværksætterne er sikre på at deres virksomheder, ikke vil kunne starte uden en hvis egenkapital. Så
kan det konkluderes, at iværksættere ikke kan starte virksomhed i Tønder, uden en hvis form for
egenkapital. Grundet den økonomiske situation i området, er det ikke kun iværksættere der vil
starte op, som har problemer. Nogle virksomheder mærker også at efterspørgslen og den økonomiske aktivitet, ikke er stor nok i området, og derfor bliver de nød til at udfører deres arbejde
udenfor området.
Problemer med at kunne tiltrække den rigtige arbejdskraft, giver også komplikationer for virksomhederne. Området viser generelt tegn på at samfundet ikke er højt uddannet, men mest består af
arbejdskraft med en erhvervsuddannelse. Dette kan også dokumenteres ved at se tabel 1 i bilagene.
Selvom det kan konkluderes, at Tønder området er et mere udsat område set ift. den økonomiske
situation, uddannelse og beliggenhed, så har det ikke haft samme betydning for de forskellige
erhvervstyper. Håndværker branchen bruger deres mobilitet til at udfører deres arbejde hvor kunden efterspørger det. Forbrugsvarer, bliver ikke økonomisk påvirket på samme måde, men iværksætterne der sælger disse, lider så lidt af at deres beliggenhed ikke er optimal. Dermed kan det
konkluderes at iværksætterne udtaler, at de er i et mere udsat område, men at det er forskelligt
hvad udfordringen lyder på indenfor hver erhvervstype.
4.2 Motivation for at starte virksomhed i området
Teorien for at starte virksomhed i Udkantsdanmark, lagde op til at der ville være to forskellige
grunde til at starte. Enten startes der virksomhed op for at udnytte områdets ressourcer ellers så
startes der virksomhed, fordi der er en tilknytning til området.
Kodningen af opgavens data, gjorde det dog klart, at det næsten kun er iværksættere med tilknytning til Tønder området, som vælger at starte virksomhed i Tønder området.
Marquard udtaler til emnet "hvorfor ligger din virksomhed netop her:
"ja det er nok primært fordi jeg har familie og venner der alle er rundt omkring mig,
og ellers har jeg meget tilknytning til lokalsamfundet hvor man kender de fleste. det
er også ret unikt hvordan sådan et lokal samfund som det vi har her i Hostrup og Jejsing fungere, og det kan man ikke sådan lige få i en stor by. og det er bestemt nogle
af de ting der har betydning for mig"(interview med Marquard Bucka).
27
For Marquards virksomhed gør det sig gældende, at hans virksomhed er ret fleksibel og sagtens
kunne flytte til et andet område, hvor det måske ville være mere fordelagtig ift. efterspørgslen af
murer arbejde. Men hans netværk med familie, venner og arbejdspartnere er i området, og dette
har gjort at virksomheden er blevet placeret hvor den.
Christian udtaler til samme emne:
"(...)jeg har selvfølgelig en tilknytning til Sønderjylland, da det er her jeg kommer fra,
men det er ikke derfor, at jeg har valgt at placere min virksomhed her. Det kommer
faktisk af at jeg fik muligheden for at købe kvæggården, og derefter har vi jo placeret
os her, fordi det er her vi føler os hjemme. Og det er her vores ejendom er. Vi havde jo
jorden til at skulle avle de ting vi ville her, så der var ingen grund til at flytte" (interview med Christian Krogh).
Christian ligger altså op til at han har en tilknytning til området, men det er ikke direkte derfor at
virksomheden ligger hvor den gør. Det skyldes at han for ca. 20 år siden valgte at købe den ejendom som han lever på i dag. Den ejendom har han så valgt at beholde og så lavet den om til en
anden form for landbrug. De 20 år i området og at hans ejendom har omgivelserne der baner vejen for det han laver i dag, har gjort at den nuværende virksomhed ligger i området. Men som
Christian også udtaler, så har han en tilknytning til området, der gjorde at han i sin tid købte ejendommen, som ikke ligger længere væk, end 15 km fra hvor han er vokset op. Så tilknytningen til
området har i sidste ende gjort, at han startede den nuværende virksomhed op i Tønder området.
Conni falder ikke helt ind under kategorien, det med at komme fra området og af den grund har
valgt at starte virksomhed her. Hun ligger faktisk op til, at hun vælger området på grund af en specifik ressource:
"vi kommer oprindeligt begge fra østkysten, så det var udelukkende på grund af at
jeg ville have den lys fabrik i Højer, at jeg valgte at tage herover. Meningen med denne ejendom var at der skulle laves lys og da det er en sæsonvare ville jeg kun skulle
arbejde her i løbet af sæsonen hvor der skulle produceres lys efterfølgende skulle vi
bo den resterende del af året på Ærø, hvor den anden ejendom som vi har ligger. Men
det blev lidt anderledes for vi blev rigtig glad for at være her. For efter 20 år på en ø,
blev glade for at der ikke var begrænset med plads og at man kunne kører når man
ville, man skulle ikke planlægge færger osv. Så blev vi også glade for det meget åbne
folk der er hernede, og deres mentalitet gjorde at de meget gerne ville tage os til
dem"(interview med Conni Jensen).
Conni vælger faktisk at flytte til Tønder området, fordi hun vil overtage en anden virksomhed. I
mellemtiden køber hun en ejendom sammen med hendes mand, imens hun stadig har en ejendom der hvor hun oprindeligt kommer fra. Så da hun ikke kan overtage virksomheden i Højer alligevel, vælger hun stadig at blive i området da de føler sig både meget velkommende og hjemme.
28
Derefter vælger hun at starte et projekt op, med det hun har til rådighed. Hun ved godt at området ikke er vildt oplagt til den form for virksomhed, som hun vil drive. Banken har også afvist at
støtte projektet, men fordi der er skabt tilknytning til området, vælger hun alligevel at starte virksomheden op i Tønder området. Så den tilknytning som Conni og hendes mand har fået, imens de
gjorde klar til at overtage Højerlys, gør at de ikke flytter tilbage Ærø og starter virksomheden der.
Motivationen for at starte virksomheden i Tønderområdet, afspejler sig meget i at der er en hvis
form for tilknytning til området. Analysen kommer frem til, at det er på grund af en hvis form for
tilknytning til området via familie, venner eller et unikt lokalsamfund, som gør at iværksætterne
vælger at starte deres virksomhed i området. Dette bakkes også op af Jesper, der kommer med
denne udtalelse til hvorfor iværksættere vælger at starte virksomhed i Tønder området:
"(...)jeg oplever mest at de iværksætter der er her. Enten er nogen fra handelsskolen
der lige er blevet færdig og har en god ide, og de vælger at starte her fordi de er født
opvokset her. Den anden grund er dem der er etableret og måske arbejder for et firma hernede, men gerne vil forsøge at være selvstændig, og så vælger dette område
fordi det er her de er etableret. Så vi ser ikke rigtig iværksættere der kommer ude fra
og vælger at starte virksomhed her" (interview Jesper Monsrud).
Dette bekræfter analysen af de 3 iværksætter, der alle har en hvis tilknytning til området og ikke
vælger at starte virksomhed i området, fordi det er mest fordelagtig. Jesper mener yderligere at
der ikke rigtig kommer iværksættere til området på grund af billigere husleje, jordpriser osv.
4.2.1 Hvorfor ikke starte virksomhed i Tønder
Dette bringer det store spørgsmål, hvorfor vælger iværksættere ikke Tønder området til at starte
virksomhed i og er der en specifik form for iværksætteri i Tønder området.
De 3 iværksætter som opgaven har valgt at interviewe, har alle en erhvervsmæssig baggrund og de
udfører alle en form for håndværk. Jesper mener at dette er et generelt billede af de iværksættere
der er i Tønder området: "for at fremhæve de iværksætter der er her i området, er det hovedsageligt dem der har med en form for håndværk at gøre"(interview med Jesper Monsrud). Derfor tegner der sig et billede af, at de iværksættere der er i Tønder området, hovedsageligt har en erhvervsmæssig baggrund. Der er næsten ingen højt uddannede der vælger at starte virksomhed i
Tønder området. Jesper mener at dette skyldes, at der ikke findes længerevarende uddannelsesinstitutioner i Tønder området. Derfor rejser alle de unge ud af kommunen for uddanne sig. Jesper
siger til emnet hvorfor de højtuddannede ikke kommer til området for at starte virksomhed:
"jeg tror det er fordi at de har studeret i enten Århus, Esbjerg, København eller Kolding og så har man etableret sig i området og man har skabt sig et miljø, med et hvis
netværk i det område. Så derfor giver det ikke meget mening at de iværksættere skul-
29
le flytte til Tønder og starte virksomhed når de har bedre muligheder hvor de er, plus
at deres netværk er der hvor de har studeret"(interview med Jesper Monsrud).
Så de højt uddannede skaber sig et miljø og et netværk der hvor de uddanner sig. Derfor vælger
de ikke at flytte til Tønder området for at starte virksomhed. Jesper fortæller også, at hvis der
kommer højtuddannede til området, så skyldes det at iværksætteren er knyttet til område ved
enten at komme derfra eller ved at have en ægtefælle der kommer fra området.
4.2.2 Økonomisk motivation for at være iværksætter
Da det viser sig at de 3 iværksætter alle har tilknytning til området og at det derfor deres virksomhed ligger i netop dette område. Men igennem kodningen, blev det dog klart for opgaven, at
iværksætterne havde forskellig motivation til at være iværksætter. Analysen viser at alle iværksættere generelt holdte sig til den teoretiske ramme der beskriver iværksætteren og de egenskaber
den besidder. Alle iværksætterne følte sig bedst tilpas som den der bestemmer, om det så er
iværksætterens tid, mål eller koncept. Iværksætter egenskaberne gør også, at de alle vælger at
lave deres egen forretningsmodel, i det område de nu er i. Conni der vælger at kreere noget ud af
den ejendom hun har, Christian der laver hans Kvæglandbrug om til et plante landbrug og Marquard der hellere selv vil starte virksomhed, i stedet for at arbejde for en anden murer.
Men ses der på den økonomiske motivation, for selv at starte virksomhed, har de 3 iværksættere
forskellige tilgange. Marquard mener ikke at det er for pengenes skyld at han er selvstændig, da
han nok bliver bedre betalt pr. time hvis han arbejdede for en anden murer. Men han udtaler også:
"(...)når året er omme så skal pengene jo også gerne passe ellers er der jo ingen
grund til at bruge så mange timer på de. For som selvstændig er der også mange arbejdstimer som man ikke for betalt, så hvis det ville give underskud vil det ikke være
en optimal forretning og så vil man jo ikke fortsætte med det"(interview med Marquard Bucka).
Så selvom Marquard udtaler at han er bedre som selvstændig, ville han ikke fortsætte med det
han laver, medmindre det kan løbe rundt økonomisk. Han udtalelse om at hans nuværende virksomhed giver et bedre overskud, end da han var ansat, kan også fortolkes som om at han er meget
penge orienteret, da han vælger at fremhæve det som en succes.
Her virker Christian til at have en lidt anden tilgang. Han starter et projekt op i år 2009 og får reelt
først overskud i år 2014, hvilket svarer til næsten 4 år med underskud. Christian har altså ikke
tænkt nær så meget over økonomien, men derimod fokuseret på at lave det han bedst kan lide,
nemlig at kreere nye specialprodukter og friske grøntsager. Underskuddet var ikke en hindring, da
han hele tiden har haft troen på at det nok skulle lykkedes.
30
Conni har haft en lignende tilgang. Hun har hendes virksomhed, og det er mere lidenskaben for
hendes erhverv, der gør at hun laver det hun gør. Hun udtaler også, at så længe det økonomisk
kan dække hendes daglig dag, behøver det ikke blive en milliongrube.
Analysen af de 3 iværksættere giver altså et billede af, at de alle har lidenskab for deres erhverv og
at de alle bedst egner sig som selvstændige. Men iværksætterne er altså forskellige, når det kommer til det økonomiske synspunkt. Her er der forskel på hvordan man håndterer et underskud.
4.2.3 Del konklusion: Motivation for at starte virksomhed i området.
Analysen af motivation til at starte virksomhed i Tønder området bekræfter teorien om at iværksættere har en tilknytning til området. Dog viser analysen også, at der næsten ikke er nogen
iværksætter, der starter virksomhed i området fordi det er mere fordelagtig eller fordi det er billigere. Så Tønder området besidder ikke de ressourcemæssige fordele, der gør at iværksætter vælger området. Derfor kan det også konkluderes, at de iværksættere der kommer til Tønder området
for at starte virksomhed, har en eller anden form tilknytning og ikke gør det på grund af områdets
ressourcer. Det kan yderligere konkluderes at næsten alle iværksættere starter virksomhed i Tønder området på grund af familie, venner eller en anden form for tilknytning til området.
Analysen peger også på at de iværksættere der starter virksomhed i Tønder området, for det meste har en erhvervsmæssig uddannelse og dermed er de fleste iværksætter projekter baseret på
en art for håndværk. Analysen har fundet ud af, at grunden til at der ikke rigtig er højtuddannede
iværksættere i Tønder området, er fordi der ikke er udannelsesinstitutioner med videregående
eller længere videregående udannelser. Derfor rejser de unge ud af området for at tage en uddannelse, og skaber derved deres netværk omkring udannelsesstedet. Dette gør at der er bedre forudsætninger, for at starte virksomhed der hvor deres miljø og netværk er.
Ved sammenligning af de 3 iværksættere, er der tegn på de alle egner sig bedst som iværksættere.
Så motivation for at være iværksætter er helt sikkert tilstede. Men analysen har også vist, at der er
forskellige holdninger til hvordan man oplever den økonomiske gevinst ved at være selvstændig.
Nogle iværksætter kan arbejde med et underskud, så længe det er nok til at forsørge familien, og
der er håb om bedre tider. Hvor andre trækker stikket ud hvis det ikke kan betale sig økonomisk.
Der kan altså konkluderes at iværksætterne, har forskellige økonomiske smerte grænser.
4.3 Ressourcer med forretningsmæssige fordele (RBV)
Den teoretiske ramme gør det klart, at iværksættere skal bruge ressourcer til deres projekter.
Endvidere ligger teorien om RBV op til at iværksættere kan bruge specielle ressourcer, som vil give
deres virksomhed en strategisk fordel. Nu hvor opgaven har konkluderet at iværksætterne fra
Tønder området, udtaler at de er i et mere udsat område. Er spørgsmålet om de virksomheder der
har startet virksomhed i området, har haft ressourcer eller kompetence, som gør at de har præsteret, så det kan betale sig at have virksomhed i Tønder området.
31
Analysen kommer dog frem til det meget overraskende resultat, at ingen af iværksætterne har
ressourcer der efter teorien om RBV, kan fungere som en forretningsmæssig fordel. Christians
koncept med hans 22 huse rundt i byer i Sønderjylland, hvor man kan købe friske grøntsager, kan
konceptet til dels karakteriseres som en fordel på nuværende tidspunkt. Der er ikke andre der har
samme koncept, såvel som at han kommer tættere på hans kunderne, er dette med til at være en
værdifuld ressource for ham. Men da det er forholdsvis nemt at imitere, kan denne fordel hurtigt
skifte til en nødvendighed. Derfor kan konceptet ikke karakteriseres som en længerevarende strategisk fordel. Det er kun en fordel indtil konkurrenterne, vælger at bruge samme strategi.
Conni vurderer at hendes turister er en af de vigtigste ressourcer for hende, da hun har mange
turister i cafeen. Som hun beskriver det, så kommer mange turister for at se sort sol: "og så er der
jo sort sol som nok er grundstenen for mig, for alle skal ned og se det på det tidspunkt"(interview
med Conni Jensen). Men sort sol vil kun være en indirekte ressource for Conni, for hun har ikke
bygget hendes virksomhed op ,om at hun skulle have alle de gæster som hun får igennem de turister. Hun har dog været heldig at sort sol trækker mange turister til området, og hun udnytter så,
at de gæster gerne vil have chokolade og kage.
Grundlæggende vil Sort sol kunne fungere som en ressource der overholder alle 4 kategorier af
RBV. Den er værdifuld i det aspekt at mange turister kommer for at se synet af naturfænomenet
sort sol(Gram 2015). Da det er et naturfænomen som kun forekommer ved vadehavet i Danmark,
er det både en sjælden ressource, men også en ressource der ikke kan imiteres da det er på naturens vilkår. Om ressourcen kan byttes ud, er lidt svært at definere, men lige pt. efterspørger turisterne sort sol. Dette kan dog ændres så snart kulturen gør, at turister ikke gider at se sort sol mere, men lige nu kan sort sol kun byttes ud med andre turisme attraktioner. Analysen kommer altså
frem til at Sort sol er en unik ressource for dem der har den med i deres koncept. For de virksomheder der bruger sort sol, som en ressource, vil denne kunne fungere som en længerevarende
strategisk fordel.
Sort sol er altså et eksempel på en ressource i Tønder området. Erhvervskonsulent Jesper Monsrud, kommer dog med den klare melding, at der er for få iværksættere der bruger Tønder områdets få, men unikke ressourcer. Der kommer kun få eksempler på virksomheder der har udnyttet
de specifikke ressourcer i Tønder området og gjort det til en fornuftig virksomhed.
4.3.1 Tønder områdets specielle ressourcer og kompetencer
Analysen fandt frem til at der ikke var nogle af iværksætterne, der direkte brugte ressourcer der
kunne kobles til teorien om RBV. Men ved hjælp af ekspertinterviewet med Jesper, kom analysen
frem til at Tønder området har visse ressourcer og kompetencer, der gør det fordelagtig for visse
iværksættere, at vælge Tønder området til at starte virksomhed i. Jesper udtaler:
32
"(...)har vi valgt at tænke således at vi vælger 3 kerneområder som vi mener, vi er
eksperter i hernede, som fx aluminium og vi vil gøre det attraktivt for nye iværksættere der vil arbejder indenfor dette område at komme herned hvor de så kan tale og
spare med andre der arbejder indenfor samme område. Så vi prøver at udnytte de
forcer vi har i området, til at lokke folk til at komme herned og starte virksomhed.
Andre områder er Ecco inden for tøj og sko, og ellers kunne det være erfaringer med
vadehavet og hvordan man kan bruge det nyttigt. Det er vigtigt for os at fokusere på
disse områder"(interview med Jesper Monsrud).
Så hvis man ser på hvorfor man skal vælge at starte virksomhed i Tønderområdet, på grund af ressourcer eller kompetencer, så er det de områder som ekspertinterviewet fremhæver. Af de ting
som Jesper nævner vil der være vejledning indenfor aluminium fra virksomheden SAPA(SAPA
2015). Det samme gælder for sko/tøj mærket ECCO og de har også en del erfaringer, de kan dele
ud af indenfor tekstilbranchen. Det eneste der reelt kan fungere som en ressource, for nye iværksættere er vadehavet. Og ser man med RBV briller vil vadehavet altså være en ressource for Tønder området, således at iværksættere kommer til området for at bruge denne ressource.
Det vurderes dog at der ikke er særlig mange iværksættere der kommer til området for at udnytte
disse ressourcer og kompetencer, og det er derfor op til erhvervsrådet at formidle det ud til potentielle iværksætter, for at de vælger at starte virksomhed i Tønder.
4.3.2 Del konklusion RBV
Ud fra analysen kan der konkluderes at ingen af opgavens undersøgte iværksættere, direkte har
eller bruger nogle ressourcer der skaber en forretningsmæssig fordel. Der bliver yderligere vurderet, at der ikke er særlig mange iværksættere i Tønder området, som har ressourcer der kan kobles
op i mod teorien om RBV.
Tønder området har dog efter erhvervsrådets mening, ressourcer og kompetencer der gør at området vil være spændende, hvis man kommer fra en speciel branche. Analysen kommer frem til at
vadehavet og Sort sol er en unik ressource, for de iværksættere der har den med i deres koncept.
Vadehavet og sort sol er også en unik ressource for Tønder området, da det trækker en del turister
til området. På den måde påvirker sort sol indirekte turisme branchen eller service virksomhederne der behandler turisterne.
Endvidere vurderes det, at det er begrænset hvor mange virksomheder der direkte bruger vadehavet som ressource, men indirekte har vadehavet og sort sol en positiv indflydelse på mange
virksomheder i Tønder området. Der skal dog igen skelnes mellem hvilken branche man kommer
fra, for hvad der hjælper cafe ejeren, er ikke ens betydende med at det også er positiv for mureren. Så turismen i Tønder området gavner ikke alle erhvervstyper.
33
4.4 Bricolage- udnyttelse af tilstedeværende ressourcer
Den teoretiske ramme for opgaven, siger at der i mere ressource fattige områder, kan forekomme
former for bricolage. Der kan altså være iværksættere der på den ene eller anden måde, bruger
ressourcer der ikke har nogen værdi eller bare er ved hånden. Som teorien godt nok ligger op til,
kan der være tilfælde af bricolage i udkantsområder, men analysen viser overraskende resultater.
Det viser sig at alle 3 iværksættere arbejder eller tænker på at bruge elementer fra bricolage teorien. Men selvom der er tegn på mere bricolage aktivitet, end opgaven havde regnet med, så er
der stadig stor forskel i hvilken grad det bliver brugt og til hvad iværksætterne bruger denne form
for ressource udnyttelse.
Conni og Christian har begge udnyttet det faktum, at de har haft nogle bygninger over, som har
haft en anden funktion på et tidligere tidspunkt. Men i og med at de ikke skulle bruge bygningerne
til deres tidligere funktion, har de nytænkt situationen og så udnyttet de omgivelser de har til deres nuværende virksomhed. Christian fortæller:
"(...)bygningerne havde vi også, men dem har vi jo så forvandlet til opbevaringsrum
og kølerum og gårdbutik. vi har altså intet bygget af nyt, men derimod udnyttet det vi
havde. det har selvfølgelig kostet lidt at omdanne bygningerne så de kan bruges til
det de gør i dag men det har ikke været nær så dyrt som at bygge det op fra
nyt"(interview med Christian Krogh).
Han står med nogle bygninger, som han ikke kan bruge og samtidig mangler han opbevaringsrum
og kølerum. Så i stedet for at bygge nyt, bruger han nuværende lokaler og laver dem om til det
han lige står og mangler. Han gør dette for at spare penge, da han jo kunne rive bygningerne ned
og bygge nogle nye. Så af økonomiske årsager bruger han bricolage. Dette bliver endnu mere tydeligt når man ser på det lille lager som han har. Han smider ingen genstande væk, selvom han ikke
kan bruge dem mere, for måske kan han bruge dem til noget andet i fremtiden:
"(...) fx har jeg lavet min egen så maskine. Eller jeg har bygget to sæder på en gammel maskine til traktoren, så der kan altså sidde to mand på den og de sår så planterne imens de sidder på maskinen. Så i stedet for at man skal gå og slæbe på ting og
bøje sig ned hele tiden sidder man nu på maskinen og planter, mens der en der kører
traktoren"(interview med Christian Krogh).
Dette er typisk eksempel på at Christian igen bruger hans kreativitet, til at forbedre en proces i
virksomheden. Han udnytter at han har nogle gamle maskiner og laver dem om til at de også kan
bruges til det han laver nu. Igen har det et ret økonomisk aspekt, da han kunne vælge at gå ud og
investere i nye maskiner, der måske er endnu bedre at bruge. Men nej der vælges at bygge egne
maskiner, for på den måde at udnytte alle ressourcer han har og samtidig spare penge.
34
Conni bruger også meget bricolage i hendes hverdag, og generelt i hvordan hun har bygget hendes
koncept op. Men hendes tilgang til bricolage er en smule anderledes, for godt nok har de selv lavet
gård cafeen i en gammel stald bygning, men de har ikke tænkt på økonomien da de gjorde det:
faktisk så tænkte jeg ikke om vi har råd til det eller ej, jeg så bare denne gamle stald
som enten bare skal være total hightech, hvor det hele bare ser strømlinet og godt
ud, ellers skal det være specielt med lysekroner og ja bare ting der gør det specielt. Så
tror ikke jeg har tænkt økonomi, men nærmere har jeg bare lavet det, som jeg gerne
ville have det skulle se ud"(interview med Conni Jensen).
Conni vælger altså ikke at lave hendes cafe på den mere gammeldagsfacon, fordi hendes økonomi
ikke rækker til en nyere og finere cafe, men fordi det giver cafeen liv/sjæl at være autentisk. Hun
er godt klar over, at det nok havde været lettere at bruge penge på at lave stalden, ved at ansætte
en håndværker til at bygge den. Men i og med at banken ikke ville låne penge, så lavede hendes
mand ombygningerne selv.
Indretningen af selve cafeen, sker også ved hjælp af bricolge :
"Så det har været helt naturligt for mig, at gå ud og søge efter de ting som jeg nu
skulle bruge. Jeg plejer at sige at tingene de finder mig, bare se det spejl over på
væggen, det er jo ikke noget jeg går ud siger det har jeg bare brug for, men jeg ser
det og så tænker hmmm det passer da lige ind overe i hjørnet, og det ville da stå meget flot til den kommode osv. og (...) ja vi får jo et unikt produkt når jeg har været ude
og finde nogle østers på stranden og så går ind og laver en gele af dem som jeg putter i mine fyldte chokolader. så ja det vil jeg også sige at mit produkt bliver lidt bedre
på den måde"(interview med Conni Jensen).
Hendes udtalelser giver tydelige indikationer på at hun ikke vælger at udfører bricolage fordi hun
skal spare penge. Det er måske startet således, at hun ikke har haft penge og derfor har hun valgt
det lidt mere autentiske look til cafeen. Og det har hun så ført videre over til hendes produkter
som også er unikke. Hendes ressourcer, i form af de råvarer, som hun samler i nationalparken ved
vadehavet, er ikke noget man kan købe, men stadig vil have værdi. Conni mener nemlig at det giver et mere unikt produkt, når hun kan fortælle hendes gæster, at hun har samlet råvarerne ude
ved stranden. Så det at hun spare omkostninger, er for Conni en sidegevinst. Udnyttelsen af bricolage er for hendes vedkommende tiltænkt, at det skal give en unik oplevelse i hendes produkter
såvel som ved den autentiske cafe.
Der bliver dog også blevet brugt inventar fra gamle køkkener, fordi det er billigere. Så det er ikke
kun fordi det er mere autentisk, men også fordi at man kan spare penge ved at bruge gamle køkkenborde, som er blevet kasseret et andet sted.
35
Del konklusion Bricolage
Analysen af iværksætterne viser, at der i høj grad bliver brugt rimelig meget bricolage. Det viser sig
også, at der er stor forskel på meget iværksætterne bruger det, og til hvilket formål iværksætterne
bruger bricolage. Igennem analysen kan det konkluderes at der er mindst to tilgange til at bruge
bricolage. Der er den økonomiske tilgang, hvor iværksætteren bruger bricolage for at spare penge.
Dette gøres ved at udnytte ressourcer som bygninger og maskiner. Og så transformere dem ind til
en brugbar ressource. På den måde spare iværksætteren at skulle ud og investere i nyt. Den anden
tilgang lægger op til, at man bruger bricolage til at skabe et unikt produkt, med de ressourcer man
kan få fat i. Med denne til gang, gør man det ikke for pengenes skyld, men fordi det skaber et unikt
produkt/service, som ikke kan anskaffes ved at investere i nyt.
Opgaven kommer også frem til, at der er utrolig høj aktivitet af bricolage i Tønder området. Så hvis
der generaliseres ud fra iværksætternes beretninger, så bekræfter de teorien om, at der forekommer bricolage i udkantsområder. Økonomien er i de fleste tilfælde, grunden til at iværksætterne vælger at udfører denne form for ressource udnyttelse.
4.5 Unge iværksætter i Tønder området
Under interviewene, viste der sig tegn på, at der ikke er nogen unge iværksættere der starter virksomhed i Tønder området. Som analysen tidligere konkluderede, vælger mange unge at drage ud
af området, for at tage en lang uddannelse og de vælger oftest ikke at vende tilbage. Dette gør at
der er flest indbyggere med en erhvervsuddannelse, for det er den uddannelse der kan tages i området. En undersøgelse tilbage i 2012 viste, at der var langt færre der valgte en erhvervsuddannelse(Undervisningsministeriet 2012). Denne negative spiral, gør at der vil være færre unge tilstede til
at starte som iværksætter, da de unge vælger erhvervsuddannelserne fra, og da de længerevarende uddannelser ikke kan tages i Tønder området. Derfor vil der blive en skabt en negativ spiral,
hvor de unge forlader kommunen.
Conni udtaler også: "(...)generelt er der faktisk en del ældre iværksætter her i Højer områder. De
kalder os faktisk plusserne, fordi der næsten kun er ældre iværksætter"(interview med Conni Jensen). Hun indikerer at der kun er den ældre generation der er iværksættere eller har virksomhed i
det område hvor hun har virksomhed. Dette er med til at bakke analysens vurdering af, at der ikke
unge iværksættere i Tønder området. Jesper fra erhvervsrådet melder også om at han ikke rigtig,
er i kontakt med unge iværksættere. Han mener det både er den faktor, at mange unge vælger at
drage ud af kommunen, for at få en uddannelse. Men også at den manglende kapital, gør at de
unge iværksættere ikke tør eller kan tage chancen med et forretningspotentiale.
Christian og Conni forklare yderligere, at der er forholdsvis store omkostninger ved at starte deres
virksomhed. Og de omkostninger havde de ikke kunne dække uden deres egenkapital. Dermed er
der skabt en ret stor indgangs barrierer, for de unge iværksætter der gerne vil starte en virksom-
36
hed. De unge har for det meste ikke lige så meget kapital, som den lidt ældre del af befolkningen.
Derfor er de nød til at starte en virksomhed, hvor det ikke kræver nogen omkostninger, eller hvert
fald meget få omkostninger. Til det siger Conni:
"(...)yngre iværksætter har oftest heller ikke en produktion eller noget i den stil. De vil
jo gerne være coach, konsulenter eller healer. og dem har vi ikke rigtig brug for herude"(...) " og så tror jeg ældre iværksættere tænker mere over hvad der brug for og
hvad kan blive et godt frem for hvad jeg kan tænke mig og hvad har jeg lyst
til"(interview med Conni Jensen).
Netop de jobs som Conni nævner, er erhvervstyper der ikke rigtig har nogle omkostninger. Hun
nævner dog også, at de erhverv er der ikke på samme måde behov for nede i området. Så problemet ligger i at de iværksætteri projekter, hvor der ikke kræves en længerevarende uddannelse, de
er enten meget omkostningstunge eller også er der ikke efterspørgsel efter den slags iværksætteri.
4.5.1Del konklusion unge iværksættere i Tønder området
Analysen kommer frem til at der næsten ikke er nogle unge iværksættere i Tønder området. Der
kan dog konkluderes at der er flere grunde til at de unge iværksættere ikke starter virksomhed i
Tønder området. Store økonomiske indgangsbarrierer, gør at de unge ikke har den nødvendige
kapital. Og da der ikke kan lånes penge til iværksættere projekter, falder de unge fra på grund af
indgangs barriererne.
Der er ikke efterspørgsel efter så mange iværksætter projekter, hvor der ikke kræves kapital i opstarten.
Derfor vælger fleste unge at forlade området for at tage en længere uddannelse eller bliver i området for at tage en erhvervsuddannelse, i stedet for at søge muligheden for at blive selvstændig
iværksætter.
Det kan konkluderes at det ikke kun er på grund af manglende kapital, at de unge ikke vælger at
starte virksomhed op i området. Selvom iværksætterne mener, at manglende egenkapital er den
væsentlige grund til at unge ikke kan starte virksomhed.
5. Diskussion
Dette afsnit vil omhandle hvordan erhvervsrådet kan bruge analysens resultater med henblik på
den samfundsøkonomiske situation som området er i. Der vil derfor blive diskuteret tiltag som
erhvervsrådet evt. kunne bruge. Der vil også blive diskuteret relevans af den valgte teori ift. at
kunne besvare problemstillingen.
I teoriafsnittet om RBV blev der stillet spørgsmål til, om ikke alle iværksættere starter virksomhed i
et ustabilt miljø. Men i og med at analysen kommer frem til at iværksættere i Tønder området
udtaler at de lever i et mere udsat område, kan hjælp fra kommunen fremme iværksætternes
37
overlevelses chancer. Det er også blevet bevist at iværksætteri er en kilde til økonomisk vækst i
udkantsområder(Van Praag, Versloot 2007). Derfor burde kommunen være opsat på at hjælpe de
iværksættere, der nu vælger at starte virksomhed i mere ressource fattigt område. Erhvervsrådet i
Tønder, er et af de organer, der er lavet til at hjælpe iværksættere og virksomheder. Derfor vil dette afsnit omhandle analysens resultater og hvordan erhvervsrådet evt. kan bruge disse i bestræbelserne på at hjælpe iværksættere.
Resultatet af analysen peger på, at der ikke er unge iværksættere i Tønder området. Dette kan
blive et problem for kommunen, når mange unge vælger at søge uddannelse udenfor området, og
ikke vælger at komme tilbage. Analysen peger på, at området ikke tiltrækker iværksættere, som
ikke har en tilknytning til området. Indgangs barriererne for de unge uden kapital er så høje, at
mange unge tager den sikre vej og søger uddannelse. Det kan derfor diskuteres, om der ikke burde
være et større fokus på at få de unge til at blive i området og hjælpe dem med at starte iværksætteri projekter.
Et andet problem for Tønder området er, at der ikke kommer nok personer med en længere varende uddannelse til området.
Analysens resultat peger også på at iværksættere, ikke vælger at starte virksomhed i Tønder området, med mindre der er en relation. Så derfor startes der kun iværksætteri projekter fra højt uddannede, hvis de har en hvis relation til Tønder området. Men problemet er at de iværksættere
der har taget en længerevarende uddannelse, oftest vælger at starte virksomhed ved det miljø/netværk de har skabt ved uddannelsesstedet.
Derfor kan det diskuteres om der skulle laves flere initiativer der gør at højt uddannede oftere
vælger at komme tilbage til familie eller anden relation.
Her tænker opgaven på at gøre det mere fordelagtigt for de unge, der rejser ud og tager en uddannelse, og efterfølgende overvejer at starte virksomhed. Det kunne fx være en bonus ordning
for højt uddannede iværksættere der vælger at komme tilbage. Det behøver ikke nødvendigvis at
være økonomiske fordele. Det kunne også være andre tiltag der lige gavner den højt uddannede.
Det vigtigste er bare at øge fokusset på at der skal flere højt uddannede iværksættere til området.
Kodningen af interviewene gjorde det klart, at iværksætterne har hørt om erhvervsrådet og der er
også en del der benytter sig af deres tilbud. Dog viser det sig at iværksætterne, ikke ved hvad de
får ud af de penge, som regeringen og kommunerne investerer i dem. Det der bliver investeret i,
er blandt andet kurser, programmer og andre tiltag som skal hjælpe iværksætterne. Problemet er
at mange iværksættere, ikke er klar over at kurserne findes eller hvad de forskellige programmer
kan bruges til. Det viser sig altså, at der er et mis match mellem hvad iværksætterne tror der er til
rådighed for dem, ift. hvad kommunen og erhvervsrådet egentligt har stillet til rådighed for dem.
Derfor kan det diskuteres om det er den manglende hjælp eller uvished om hjælp, der er med til at
gøre, at ikke alle iværksættere bruger erhvervsrådet. Hvis der bliver investeret lidt mere i at for-
38
midle de programmer og kurser til iværksætterne, ville de måske være mere tilbøjelig til at udnytte den hjælp der reelt bliver stillet til rådighed.
Analysen kommer frem til at der ikke er specielle ressourcer i Tønder området, der gør det mere
fordelagtigt at starte virksomhed der.
Vadehavet er dog en ressource som erhvervsrådet har stor tiltro til. De er begyndt fokusere mere
på at tiltrække iværksættere og virksomheder, som kan komme og udnytte denne ressource.
Men sådan som opgaven analyserer interviewene, er der rigtig meget turisme der knytter sig til
vadehavet og generelt til Tønder områdets historie.
Derfor vurdere opgaven at det er meget vigtigt at bevare den turisme der i området. Opgaveskrivers egne erfaringer, taler endda for at turismen er meget vigtigt for erhvervslivet i gågaden i Tønder. Uden turismen ville mange butikker være nødsaget til at lukke og det er langt fra kun gågaden
der lever af turister.
Det kan derfor diskuteres om erhvervsrådet skulle skifte fokus, således at turismen blev vægtet
højere. Her tænker opgaven, at turismen bliver vurderet som en vigtigere ressource end den gør
nu. Der kunne yderligere laves tiltag, der måske knyttede de to ressourcer sammen. Et forslag
kunne fx være give fordele til de turisme virksomheder, der vælger at bruge vadehavet som deres
ressource.
Jesper Monsrud har udtalt, at højt uddannede iværksættere er bedre til information søgning. Dette gør at de er bedre stillet når de starter virksomhed eller når de skal tage vigtige beslutninger.
Jesper udtaler yderligere at det oftest er den informations søgning som man lærer i studie årene,
der gør at mange højt uddannede har denne evne til at finde den nødvendige information. Problemet er at de erhvervsmæssige uddannelser, ikke på samme giver informationssøgnings kompetencer. Derfor kan det diskuteres, om erhvervsrådet burde lave flere programmer og kurser, der
kunne forbedre disse kompetencer hos de iværksættere der er i Tønder området.
Opgaven tager forbehold for at nogle af de løsnings forslag der er blevet givet, kan være svære at
gennemfører, på grund af politiske årsager. Opgaven holder sig dog til, at forslagene kun skal gælde som ideer, og at der er det overordnede problem, erhvervsrådet skal have i mente.
5.1 Diskussion af valgte teorier
Analysens resultater kommer med klare argumenter til, hvorfor iværksætterne vælger at starte
virksomhed i Tønder området. Her har Korsgaard og Müllers teori om tilknytning til udkantområder(Korsgaard, Müller 2015), vist sig at være meget nyttig. Teorien har gjort at opgaven kunne
belyse den del af problemstillingen, der omhandlede motivation for at starte virksomhed i Tønder
området.
Det kan dog diskuteres hvor vidt den valgte teori, til at besvare emnet om at iværksættere fra udkantområder agerer anderledes, med de ressourcer de har til rådighed.
39
Opgaven havde forventet at teorien om RBV kunne være med til at besvare spørgsmål om hvordan
iværksætterne bruger deres ressourcer. Analysen kom dog frem til, at området ikke besidder ressourcer der giver en strategisk fordel. Derfor kan det diskuteres hvor meget teorien om RBV hjælper med at besvare opgavens problemstilling. Problemet med teorien er at den er meget strategi
baseret, og derfor ikke rigtig forklare hvordan iværksætterne agerer anderledes. Teorien ligger
mere op til at analysere, om virksomhedernes ressourcer giver en fordel. Så denne teori havde
været mere oplagt, hvis der var flere eller bare nogen iværksættere der havde ressourcer der reelt
kunne knyttes til teorien. Alt andet lige, så har teorien dog været med til at forklare at der nærmest ikke er ressourcer i Tønder området, som giver en strategisk fordel.
Dog viser analysen at teorien om bricolage, er med til at fremhæve at der sker andre former for
ressource udnyttelse i udkantsområderne. Og denne teori er med til at dække dele af hvordan
iværksættere agere anderledes i Tønder området.
Det kan også diskuteres om opgaven for nok bredde i analysen af hvordan iværksætterne agerer
anderledes i Udkantsområder. Da det næsten kun er teorien om bricolage der dækker dette emne.
Derfor kunne opgaven have valgt at tilføje anden teori, for at komme med en bedre og bredere
besvarelse af, hvordan iværksætterne agerer anderledes og om der er forskel i mellem erhvervstyperne.
6. Konklusion
Formålet med bachelor projektet har været at undersøge hvordan iværksættere agerer i et mere
ressource fattigt område. For at undersøge dette er der blevet lavet 3 casestudier af iværksættere
fra Tønder området. Deres udtalelser er blevet brugt til at lave en analyse af om iværksætterne
føler de er i udsat område, hvad motivation er for at starte virksomhed i området og hvordan
iværksætterne bruger deres ressourcer.
Analysen viser at iværksætterne udtaler at de befinder sig i et mere udsat område, når det kommer til økonomisk og menneskelig kapital. Området lider af at der ikke bliver udstedt lån til iværksætter projekter, i mens der også er tendenser til at private borgere har svært ved at låne til store
udvidelser. Iværksættere kan derfor ikke starte i Tønder området uden at have den nødvendige
kapital på forhånd. På den menneskelig front, lider området af et mindre indbyggertal, og en befolkning med meget få højt uddannede. Dette gør at inden for specifikke erhverv kan der være
afsætning problemer, mens andre erhvervstyper lider af mangel på nødvendigt personale. Det kan
derfor konkluderes, at iværksætterne udtaler at deres virksomhed ligger i et ressourcemæssigt
udsat område.
Analysen af Tønder områdets ressourcer, viste at der næsten ikke er ressourcer, der gør at virksomheder vil vælge at starte deres virksomhed op i området. Analysen viste i stedet at motivation
for at starte virksomhed i Tønder området, ligger i at iværksætteren har en form for tilknytning til
40
området. Dette kan være fordi iværksætteren er opvokset, har familie eller venner i området, og
derfor er mere tilknyttet. Det kan endvidere konkluderes at der ikke er iværksættere eller virksomheder der vælger Tønder området, for deres for unikke ressourcer såvel for deres billige materielle ressourcer. Men i stedet starter iværksættere næsten udelukkende, fordi de har en relation
til Tønder området.
Analysen viste også et interessant, men uventet resultat. Unge har store økonomiske indgangsbarriere og vælger i stedet at søge uddannelse udenfor området. Højt uddannede der har taget en
længerevarende uddannelse udenfor området, og har derved skabt sig et miljø og netværk ved
uddannelsesstedet. Vælger at starte virksomhed omkring uddannelsesstedet, hvor de vil have flere fordele. Opgaven kan ud fra analysen derfor konkludere, at der ikke er unge iværksættere og
meget få højt uddannede iværksættere i Tønder området. Dermed er opgaven også kommet frem
til at hoveddelen af de iværksættere der er i området, har en erhvervsmæssig uddannelse, og derfor er der flest iværksætter projekter i området, der har med en form for håndværk at gøre.
I og med at der ikke er nævneværdige ressourcer, som iværksætterne fra Tønder området bruger.
Blev der yderligere undersøgt, om iværksætterne så brugte deres ressourcer på en anden måde.
Her viste analysen igen et lidt overraskende resultat. Det viser sig at der er høj aktivitet af brugen
af bricolage. Iværksætterne brugte denne form for ressource udnyttelse af økonomiske grunde,
men også fordi måden var med til at danne et unikt produkt. Derfor kan opgaven konkludere at i
et mere ressource fattigt område, der bruger iværksætterne deres ressourcer med mere omtanke,
og ressourcerne bliver genbrugt for at spare på omkostninger.
Dermed gør den høje aktivitet af bricolage, at det kan konkluderes at iværksætterne fra Tønderområdet, er klar over deres ressourcemæssige situation og forsøger derfor at spare og genbruge
ressourcer. Det konkluderes yderligere, at der er mere bricolage aktivitet i Tønder området, end i
de mere urbane områder, såvel som hvad opgaven havde forventet ud fra teorien.
Selvom det kan konkluderes at området er mere udsat, så er der stor forskel i mellem erhvervstyperne og derfor kan det kan konkluderes, at det udsatte område skaber forskellige udfordringer,
indenfor de forskellige erhvervstyper. Nogle iværksættere lider under den økonomisk trange situation, mens andre virksomheder lider under dårlig beliggenhed ift. et lavt indbyggertal eller mangel
på arbejdskraft. Endvidere kan det også konkluderes at iværksætterne agerer anderledes overfor
de udfordringer de har. Nogle iværksættere vælger at flytte deres mobile virksomheder til der
hvor efterspørgslen er, hvor andre bruger udenlandsk arbejdskraft og bricolage for at holde omkostningerne nede.
Derfor er der forskel på hvordan iværksætterne agerer i mere ressource fattigt område, da det
hele afhænger af hvilke udfordringer de står overfor. Men alt i alt viser iværksætterne tegn på at
kreativiteten gør, at de får noget ud af færre ressourcer.
41
7. Bibliografi
Baker, T. & Nelson, R.E. 2005, "Creating Something from Nothing: Resource Construction through Entrepreneurial Bricolage", , no. Entrepreneurship with resource scarcity.
Berglund, K. & Johansson, A.W. 2007, "Entrepreneurship, discourses and conscientization in processes of
regional development", .
DAKA, D. 2015, , Fokus på genanvendelse, service og miljø. Available: http://www.daka.dk/dk/daka/omos/ [2015, 09-04-2015].
Davidsson, P. 2004, "What is entrepreneurship" in Researching entrepreneurshipBoston Springer, pp.
kapitel 1 side 1-16.
Dollinger, M.J. 2002, Entrepreneurship - Strategies and resources, third edition edn, Prentice hall, Indiana
University.
Eriksson, P. & Kovalainen, A. 2008, Qaulitativ methods in business research, SAGE Publications Ltd, London.
Gillham, B. 2005, Research Interviewing - the ranges of techniques, Mcgraw- Hill education, New York.
Gram, I. 2015, , Sort safari [Homepage of Sort safari], [Online]. Available:
http://www.sortsafari.dk/default.asp?objtype=artikel&func=showdetail&menuid=1021&id=1021&ila
nguage=dansk [2015, 21-04-2015].
Hanson, S. & Blake, M. 2009, "Gender and entrepreneurial networks", Regional Studies, vol. 43, no. 1, pp.
135-149.
Holm, A.B. 2011, Videnskaben i virkeligheden: en grundbog i videnskabsteori, 1.th edn, , Frederiksberg.
Johnson et al, G. 2014, in Exploring Strategy- text and cases, 10 udgave edn, Pearson, Harlow England, pp.
chapter 3.
Juul, J.S. & Rosenlund, G. 2011, Udkantsdanmark drænes for uddannet arbejdskraft., Arbejdsbevægelsens
erhvervsråd, http://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_udkantsomraaderdraenes-for-uddannet-arbejdskraft.pdf.
Korsgaard, S. & Müller, S. 2015, "Rural entrepreneurship or entrepreneurship in the rural – between place
and space", vol. Bind 21, Hæfte 1, Side 5 - 26, no. Entrepreneurship Studies Entrepreneurs Rural development Rural areas.
Kudahl, S. 2014, 13. oktober 2014-last update, Virksomheder i landområder må kæmpe hårdt for at få lån
[Homepage of KL], [Online]. Available: http://www.kl.dk/Momentum/momentum2014-18-1id165881/?section=4812 [2015, 22.02.2015].
Kuratko, D.F. & Hodgetts, R.M. 2003, Entrepreneurship- Theory, Process, Practice, sixth edn, Thomson,
South-Western, United States of America.
42
Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, Interview : introduktion til et håndværk, 2. udgave / Steinar Kvale, Svend
Brinkmann edn, Hans Reitzel, Kbh.
Lambing, P. & Kuehl, C.R. 2000, "The Entrepreneur" in Entrepreneurship, Second edn, Prentice hall, United
States of America, pp. kapitel 2 side 13-23.
Landström, H. 2010, "The roots of entrepreneurship and small business research" in Pioneers in entrepreneurship and small business research Springer, New York, pp. chapter 2.
Madsen, M.S. 2013, , Udkantsdanmark: Disse kommuner flygter danskerne fra [Homepage of TV2], [Online].
Available: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-73277845/udkantsdanmarkdisse%2A2dkommuner%2A2dflygter%2A2ddanskerne%2A2dfra.html [2015, 23.02.2015].
Miles, M.B. & Huberman, A.M. 1994, Qualitative data analysis : an expanded sourcebook, 2. ed. edn, Sage,
Thousand Oaks, Calif.
Neergaard, H. 2010, Udvælgelse af cases- i kvalitative undersøgelser, 2 edition edn, forlaget samfundslitteratur, frederiksberg C.
Nielsen, A.H. 2014, 14. oktober 2014-last update, Undersøgelse: Sunde virksomheder kæmper for lån i udkantsdanmark [Homepage of TV2 nyheder], [Online]. Available:
http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-10-14-undersoegelse-sunde-virksomheder-kaemper-forlaan-i-udkantsdanmark [2015, 22.02.2015].
North, D. & Smallbone, D. 2000, "The innovativeness and growth of rural SMEs during the 1990s", Regional
Studies, vol. 34, no. 2, pp. 145-157.
Rae, D. 2007, "The context og opportunity-centred entrepreneurship" in Entrepreneurship - from opportunity to action palgrave macmillan, New York, pp. kapitel 2 side 22-38.
Region syddanmark 2014, , Kontur - kommunale nøgletal for udvikling i region Syddanmark [Homepage of
Region Syddanmark], [Online]. Available: http://issuu.com/regionsyddanmark/docs/kontur_2014_t__nder?e=6537711/11441188 [2015, 20-03-2015].
SAPA 2015, , Information om SAPA [Homepage of SAPA], [Online]. Available:
http://www.sapagroup.com/dk/sapa-dk/om-sapa/ [2015, 21-04-2015].
Seerup, T.J. 2014, 3. Juni 2014-last update, Udkantsdanmark kan ikke låne penge [Homepage of TV2], [Online]. Available: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-73600791%3Abankerne-vil-ikke-lnepenge-til-udkantsdanmark.html [2015, 22.02.2015].
Shane, S. 2003, A general theory of Entrepreneurship, Edward Elgar Publishing limited, United states of
America.
Shepherd, D.A. & Wiklund, J. 2005, "The small business's entrepreneurial orientation and knowlegde-based
resorces" in Entrepreneurial Small Business : A resource-based perspective Edward Elgar publishing,
United States of America, pp. kapitel 4 side 77-98.
43
Simon, D.G., Hitt, M.A. & Ireland, R.D. 2007, "Managing Firm resources in dynamic environments to create
value: looking inside the black box.", vol. 32 no. 1, no. Academy of Management Review, pp. 273-292.
Spinelli, S.j. & Adams, R. 2012, New venture creation- Entrepreneurship for the 21st Century, McGraw-Hill,
New york, United States of America.
Starr, J.A. & Macmillan, I.C. 1990, " Resource cooptation via social contracting: resource acquisition strategies for new ventures", vol. vol. 11, no. Strategic Management Journal, pp. 79-92.
Stathopoulou, S., Psaltopoulos, D. & Skuras, D. 2004, "Rural entrepreneurship in Europe: A research framework and agenda", vol. 10 no. 6, no. International Journal of Entrepreneurial Behaviour & Research,
pp. 404-425.
Statistikbanken 2014, , Folketal i Tønder kommune [Homepage of statistikbanken], [Online]. Available:
http://www.statistikbanken.dk/10164 [2015, 22.02.2015].
Undervisningsministeriet 2012, , Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse [Homepage of undervisningsministeriet], [Online]. Available: http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVMDK/Content/News/Udd/Erhvervs/2012/Maj/120519-Alt-for-faa-unge-vaelger-erhvervsuddannelserne
[2015, 21-04-2015].
Van Praag, C.M. & Versloot, P.H. 2007, "What is the value of entrepreneurship? a review of recent research", .
44