1. No category

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
F E B R U A R 2 015
Tema: PÅ KVAGLUND
BIBLIOTEK ER
BIBLIOTEKARERNE
I MINDRETAL
NR. 02 · 2015
Det nye bibliotekssystem Cicero
BIBLIOTEK AR
Cicero er de danske folkebibliotekers nye fælles bibliotekssystem.
TEMA: NYE FAGLIGHEDER
Vi er enormt stolte over den tillid
I viser os - vi glæder os til samarbejdet med jer i fremtiden.
02
Nyt
servicebegreb
i København
Biblioteket
er en god
forretning
7 ting, der
virker på de
sociale medier
www.systematic.com
Klæd din reol i regnbuens farver!
DDElibra nyt!
DDElibra 9.11
Mange
spændende
nyheder
Gå hjem møder
DDElibra - med endnu en ny version
Vi har netop frigivet den nyeste version DDElibra 9.11 - som altid udviklet i tæt samarbejde med bibliotekerne og DDElibra brugergrupperne.
Versionen indeholder mange spændende nyheder - som for eksempel DDElibra GO den nye online løsning til tablet og smartphone, der gør det sjovt og effektivt
at fremfinde bestillinger.
nyttige nyheder i DDElibra - Gå hjem møder
Mød os og mød dine kolleger - på “Gå hjem møder” i København, Odense og
aalborg i marts.
Kontakt os - så fortæller vi mere!
axiell Danmark a/S - Ørestads boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
nyheder!
in-between & Wave
se mere på eurobib.com
OverrasKende OG indbYdende
nu kan du med enkle midler omdanne
din reol til et farvestrålende midtpunkt
i alle regnbuens farver!
skab nye udtryk med reoltilbehør i
fluorescerende akryl. Kombiner funktion
og farver og skab din egen linie.
vær stolt af din reol og hvad den kan gøre
for at hjælpe bibliotekets gæster til nye
læseoplevelser.
www.eurobib.com
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
INDHOLD
12
TEMA:
FARVEL TIL
FÆLLES
FAGLIGHED
Bibliotekernes
medarbejdere
har flere forskellige uddannelser
end tidligere.
På Kvaglund
Bibliotek er
bibliotekarerne
kommet i
undertal.
40
7 TING, DER
VIRKER PÅ
DE SOCIALE
MEDIER
02
20
Hvordan kan du bruge
de sociale medier i dit
arbejde?
Nyt servicebegreb skiller
stærke fra svage brugere
I Københavns Biblioteker skal
bibliotekarerne skubbe brugerne
mod mere selvbetjening.
04 Aktuelt interview
Udvikling starter hjemme hos brugerne
24 Gadget
26 Folkebibliotekerne er en god forretning
i øvrigt
Formandens leder 6
Overblik fra nettet 8
Nyheder fra HB-mødet 34
Job og karriere 38
Nye stillinger 44
Arrangementer på vej 48
Nyt job 50
– især hvis de satser på børnene
Copenhagen Economics har regnet på den økonomiske
værdi, bibliotekerne bidrager med til samfundet.
30 Overenskomstforhandlinger 2015
32 Hvordan får vi nye brugere på biblioteket?
Et projekt skal nytænke bibliotekernes metoder.
33 Resume fra Del Din Viden
36 Mit afrikanske bibliotek
Bibliotekar Ilse Christensen har etableret op til
flere skolebiblioteker i den fattigste del af Kenya.
43 Artikel fra Del Din viden
Februar 2015 · Perspektiv · 3
Aktuelt interview
Aarhus Kommunes Biblioteker har sammen med designfirmaet
IDEO og Chicago Public Library lanceret et toolkit, som skal hjælpe
bibliotekerne med at udvikle sig med udgangspunkt i brugernes
behov. Det indebærer blandt andet, at biblioteket kommer inden
for hos brugerne, forklarer biblioteksudvikler på Hovedbiblioteket i
Aarhus Sidsel Bech-Petersen.
Udvikling
starter hjemme
hos brugerne
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN
Det nye toolkit bygger på metoden design
thinking, hvad handler det om?
- Målet er at omsætte brugernes behov til
services. Men i stedet for workshops og
spørgeskemaer skal vi have indsigt i brugernes
daglige liv gennem observationer og interviews i deres eget hjem. Det er en antropologisk metode, hvor vi ser, hvad de reelt gør, og
hvordan de gør det.
Vi har før oplevet at spørge brugerne, om de
kunne tænke sig en eller anden service, hvor
de har svaret: »Det lyder vildt fedt«, men i
virkeligheden har de ikke brugt den, fordi det
var noget andet, de havde behov for.
Man får rigtig meget viden, når man eksempelvis beder en bruger vise sine apps på
iPad‘en, mens man sidder i brugerens sofa.
Kritikere kan spørge, om man så ikke baserer
sin udvikling på enkelte brugere, men ideen
er, at man ud fra det, man observerer hos en
række brugere, udvikler tiltag, som man så
igen afprøver på andre brugere, så der hele
tiden er interaktion.
Observationer og interviews er jo ikke noget
nyt, men det nye er den stringens og tid, IDEO
lægger op til, at man bruger på det. Et interview hos en bruger kan let tage to timer.
4 · Perspektiv · Februar 2015
Hvilken rolle har Aarhus Hovedbibliotek haft i udviklingen
af toolkitet?
- IDEO arbejder med store virksomheder i hele verden efter
denne metode. Gennem to år har vi sammen med Chicago
Public Library hjulpet IDEO med at oversætte metoden til biblioteksverdenens særlige udfordringer. To måneder i efteråret
2013 var firmaet for eksempel i Aarhus, hvor vi afprøvede
metoden og gav input til, hvad der virkede i bibliotekssammenhæng.
Hvordan skal det bredes ud på danske biblioteker?
- Toolkitet ligger tilgængeligt på engelsk for alle på hjemmesiden – også i en kort version, så man på en dag kan sætte sig
ind i det. Kulturstyrelsen har også støttet projektet Hurtigere
forandring, der skal bringe projektets erfaringer ud til danske
biblioteker.
Hvordan opstod ideen om et internationalt toolkit til udvikling af services?
- Bill & Melinda Gates Foundation, der har støttet projektet,
har blandt andet været optaget af, at biblioteker fik adgang
til teknologi og internet. Næste skridt har så været at udvikle
et globalt værktøj, som alle biblioteker, også et lille bibliotek i
Indien eller på Jamaica, kan bruge til at udvikle sig og tilpasse
deres services til lokalsamfundets behov. Toolkitet er altså
et bud på, hvordan man kan sikre, at biblioteker verden over
fortsat vil være relevante for borgerne i samfundet.
- Værktøjerne
kan bruges i
mindre målestok og er
også gode til
at justere på
de services og
den formidling,
vi allerede har,
siger Sidsel
Bech-Petersen.
Hvad betyder det, at det er
en internationalt udviklet
metode?
- Vi kan lettere inspirere
hinanden og dele resultater
og erfaringer globalt, når
vi arbejder ud fra samme
metode.
Det har også været en unik
chance at arbejde sammen
med et stort internationalt designfirma. Vi tror, at
bibliotekerne kan lære rigtig
meget af denne metode, som
har vist sit værd for mange
private virksomheder. Og hvis
den skal udbredes til andre
offentlige institutioner, er
biblioteket et godt sted at
introducere den, fordi vi har
en lang tradition for udvikling og innovation. Danske
biblioteker er generelt kendt
for innovation, men den her
metode giver os også mulighed for at gentænke måden,
vi gør det på.
NB Hent IDEO’s toolkit på
www.designthinkingforlibraries.com
Februar 2015 · Perspektiv · 5
FORMANDENS LEDER
Man skal mærke
et menneske
H
vilket bibliotekstilbud skal vi tilbyde
borgerne nu og i fremtiden? Den diskussion er relevant i mange kommuner, hvor
bibliotekerne mange steder arbejder på
at forny deres strategier og diskuterer nye servicebegreber. Københavns Kommunes biblioteksstrategi for en mere effektiv og digital biblioteksindsats er et af eksemplerne, som du i øvrigt kan
læse om i dette nummer af Perspektiv.
Samtidig er der kommet et nyt indspark på
banen fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker,
der netop har fået foretaget en analyse, der værdisætter samfundsgevinsten ved bibliotekerne.
Analysen peger blandt andet på, at bibliotekerne
leverer mest værdi, når de leverer ydelser, der
rammer ned i hjertet på bibliotekarernes kompetencer. Det handler om formidling, fremme af
læselyst og bidrag til læring.
Tine Jørgensen / [email protected]
6 · Perspektiv · Februar 2015
I København er strategien, at digitalisering og selvhjulpne borgere skal frigøre kræfterne til at hale de 40
procent af hovedstadens borgere ind, som i øjeblikket
ikke benytter biblioteket. Imens skal de borgere, der
allerede bruger bibliotekerne, i nogen grad klare sig
selv. Spørgsmålet er, hvad det kommer til at betyde
for brugerne.
For noget tid siden faldt jeg i snak med en taxachauffør på vej til et møde. Vi talte naturligvis om
biblioteker, og chaufføren så ikke sig selv som biblioteksbruger. Det viste sig dog, at han lånte lydbøger
digitalt via biblioteket uden helt at være klar over, at
servicen kom fra biblioteket. Dette kan skyldes mange
ting, men alligevel siger det noget om, hvor lidt han har
følt sig ramt af det, han er blevet præsenteret for. Han
fandt måske mere eller mindre tilfældigt noget, han
kunne bruge, og han evnede at betjene sig selv, men
han mærkede ikke afsenderen og anede derfor ikke, at
det var et bibliotekets tilbud, han brugte.
At få brugerne til at føle sig ramt, set, hørt, forstået
og hjulpet er for mig folkebibliotekernes vigtigste
opgave. Skal vi lykkes med den opgave, tvivler jeg
på, at mere selvbetjening er svaret. Jo flere brugere
vi skubber over i selvbetjening, jo mere fjerner vi os
fra den idé, som bibliotekstanken bunder i, nemlig
formidlingen som redskab til klogere, gladere og mere
samfundsengagerede borgere. Vi reducerer biblioteket
til en funktion, hvor målet er at få skubbet så mange
materialer frem og tilbage som muligt så effektivt
som muligt hele døgnet rundt. Er det service?
”People buy from people” var det mantra, jeg lærte,
da jeg startede hos IBM, og det at opbygge relationer
og partnerskaber har altid været en væsentlig del af
min faglighed. Jeg mener, at dette stadig skal være
omdrejningspunktet i bibliotekarernes og bibliotekernes virke, uanset om der er tale om digitale eller fysiske tilbud. Formidling kan sagtens skabes i et digitalt
univers og kræver ikke nødvendigvis en samtale under
fire øjne, men det er vigtigt, at bibliotekaren er synlig
både fysisk og digitalt som en formidlende afsender.
På hylden eller nettet
Metadata er grundlaget for, at biblioteket fungerer.
Uden metadata ville det for eksempel ikke være
Har du tænkt på, hvor metadata kommer fra?
Hvert år forsyner DBC tusindvis af bøger og andet
muligt i én og samme søgning at få overblik over
materialernes forskellige udgivelsesformater.
materiale med emneord, noter og alle de andre
metadata, der gør jeres samlinger søgbare både
på biblioteket og på nettet.
Når brugeren i sin søgning får præsenteret og kan
vælge mellem at låne den fysiske bog eller den
digitale ebog skyldes det, at vi på DBC behandler
alle materialer ens og tildeler dem metadata
Vi er i front inden for bibliografisk udvikling og
samarbejder internationalt med verdens største
biblioteker og producenter af metadata.
uanset fremtrædelsesformer.
– VE JE TIL VIDEN
DBC as
Tempovej 7-11
2750 Ballerup
Tlf.: 44 86 77 77
Mail: [email protected]
WWW.DBC.DK
December 2013 · Perspektiv · 7
o v e r b l ik f r a n e t t e t
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION
28. januar
17,5 millioner til 49
nye biblioteksprojekter
Der er blevet delt penge ud til 49 projekter
på landets biblioteker fra Kulturstyrelsens
udviklingspulje for folkebiblioteker og
pædagogiske læringscentre.
Kulturminister Marianne Jelved glæder sig
over den iderigdom, der har vist sig i ansøgningerne til udviklingspuljen, og at bibliotekerne kommer med så konkrete bud på,
hvordan de for eksempel kan være en aktiv
medspiller i de udfordringer, landdistrikterne
står med.
»De fleste ansøgninger er til projekter,
der rækker ud efter borgere, der ikke har
tradition for at benytte bibliotekerne, eller
til projekter, der vil inspirere unge og ældre
biblioteksbrugere til at benytte de mange
tilbud på nye måder«, siger ministeren i en
pressemeddelelse.
Se listen med alle projekterne, og hvilke
midler de har fået tildelt, på Kulturstyrelsens
hjemmeside.
Mønsted
27. januar
Bedre kommunikation
i mindre teams
Hvis et team bliver for stort, mister det sin
effektivitet, fordi der bliver brugt unødigt
meget tid på intern kommunikation, og det
går ud over produktiviteten.
Jo flere man er i et team, jo flere relationer
skal man forholde sig til i løsningen af sine
opgaver. Derfor har Jeff Bezos, direktør i
Amazon, opfundet reglen: 2-pizza rule. Den
går ud på, at et team ikke må være større,
end at det kan blive mæt af to familiepizzaer. I artiklen The Science Behind Why Jeff
Bezos’s Two-Pizza Team Rule Works siger
organisationspsykolog J. Richard Hackman,
at den regel sådan set er god nok, fordi der i
store teams ofte vil være mere miskommunikation og misinformation.
8 · Perspektiv · Februar 2015
Medarbejdere i store teams er oftere mere
stressede end medarbejdere i mindre teams,
og en del af forklaringen er, at de ikke har en
klar fornemmelse af, hvor de kan få hjælp
til deres opgaver og hente anerkendelse for
deres arbejde.
J. Richard Hackman har lavet en beregning
af antallet af relationer, der vokser eksplosivt, når antallet af teammedlemmer stiger.
Tager du for eksempel et team med
seks medlemmer, giver det 15 indbyrdes
relationer, mens en gruppe på 12 har 66
indbyrdes relationer, og omkostningen ved
at koordinere og kommunikere går ud over
produktiviteten.
Mønsted
27. januar
Bibliotekarforbundets
bestyrelse har valgt
næstformand og forretningsudvalg
Bibliotekarforbundets nyvalgte bestyrelse
for 2015 og 2016 har konstitueret sig på sit
første bestyrelsesmøde. Ny næstformand
er Jette Fugl.
Da Bibliotekarforbundets bestyrelse mødtes
den 22. og 23. januar, var den første opgave
at konstituere sig. Der skulle blandt andet
udpeges en næstformand og et forretningsudvalg. Som næstformand i Bibliotekarforbundet valgte bestyrelsen Jette Fugl,
der er ansat ved Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek under
KUBIS, og som fik 639 stemmer ved valget
til hovedbestyrelsen. I Bibliotekarforbundets
forretningsudvalg sidder i perioden for 2015
og 2016, udover formand Tine Jørgensen og
næstformand Jette Fugl, desuden Pia Olsson, der er ansat på Nørrebro Bibliotek, og
Peter Brandsborg, der er ansat på Vesthimmerlands Biblioteker. Pia Olsson fik 688
stemmer til bestyrelsesvalget, mens Peter
Brandsborg fik 448 stemmer.
Lerche
20. januar
Folkebibliotekerne er
en god forretning
Ny analyse viser, at gevinsten for samfundet er på 2 milliarder.
Bibliotekerne skaber en værdi på op mod to
milliarder kroner om året – primært fordi de
øger børns læsefærdigheder, hvilket øger
sandsynligheden for, at børnene senere vil
tage en uddannelse. Bibliotekerne er også
med til at bryde den sociale arv, idet det er
her at børn, hvis forældre ikke læser, har en
chance for at møde læsningen.
Disse konklusioner kan læses i Copenhagen
Economics netop offentliggjorte analyse for
Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
En anden positiv effekt ved bibliotekerne er
bibliotekernes indsats omkring den digitale
omstilling. Her vurderer Copenhagen Economics, at det offentlige sparer 100 til 200
millioner kroner på, at bibliotekerne er med
til at fremskynde denne proces.
Blandt danskerne er der også udbredt enighed om, at bibliotekerne har betydning for
både læselyst og uddannelse. 93 procent af
befolkningen mener, at bibliotekerne bidrager positivt til børns læselyst, og 74 procent
mener selv, at bibliotekerne har hjulpet dem
i forbindelse med skolegang eller uddannelse. Disse tal stammer fra Moos-Bjerres
undersøgelser i forbindelse med Fremtidens
Biblioteker i 2014 og Rapport om danskernes
holdning til biblioteker fra 2011.
Læs om analysen på side 26.
Lerche
20. januar
Nyuddannede ledige
påvirker økonomien
Når dimittender er mere end et halvt år om
at finde beskæftigelse, påvirker det den
enkeltes lønudvikling og forringer samfundets gevinst ved at uddanne sine borgere.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gennemført en analyse, der viser, at ledighed
blandt dimittender sætter dybe spor i sam-
fundsøkonomien. Det er dog stadig en god
forretning at uddanne sine borgere.
Inden den økonomiske krise satte ind, var
det kun hver tyvende nyuddannede med
en videregående uddannelse, der var ledig i
mindst 26 uger. Det viser tallene fra 2008. I
dag er det hver femte, der er ledig i mindst
26 uger. For den enkelte koster det dyrt.
Selv ti år efter, at en nyuddannet har gået
ledig i mere end 26 uger, har vedkommende
et indkomstefterslæb på mellem 13 og 17
procent i forhold til de nyuddannede, der
kom hurtigt i arbejde.
Samtidig viser analysen, at har man først
været ledig i en længere periode, er man
i større risiko for at opleve perioder med
ledighed senere i karrieren.
Det betyder, at samfundet går glip af
noget af den økonomiske gevinst, der er ved
at uddanne sine borgere. Forventningen er,
at de offentlige finanser belastes med over
500 millioner kroner på grund af den lavere
beskæftigelse. Analysen understreger, at
det derfor er i samfundets interesse at gøre
mere for at få de nyuddannede hurtigt i
arbejde.
Den konklusion er formand for Akademikerne, Finn R. Larsen, enig i.
- Det er på tide, at regeringen tager ansvar
for de tusinde af unge nyuddannede, der
ikke kan få job. Hvert år uddannes der flere
og flere fra universiteterne. Så det her
problem går ikke væk af sig selv. Vejen frem
er at få bygget den bro, der mangler, for at
de nyuddannede akademikere og virksomhederne kan finde sammen. Vi foreslår
derfor en ny vækstpilotordning, der gør det
billigere for virksomhederne at ansætte en
akademiker. Det er til gavn for den enkelte,
for virksomhederne og for samfundet, siger
Finn R. Larsen.
Lerche
14. januar
Design biblioteket ud fra brugerne
Aarhus Kommunes Biblioteker, det internationale designbureau IDEO og Chicago
Public Library har udviklet en række redskaber, der skal gøre det lettere at skabe
services, oplevelser og indretning, der
taler direkte til brugernes behov.
Det starter med brugerne. Det er
grundideen med design thinking – et
koncept, der handler om at nytænke
services, indretning, kommunikation
og oplevelser på biblioteket med udgangspunkt i brugernes og lokalsamfundets behov.
Forståelsen for brugerne kan ske
gennem interviews, uformelle samtaler eller observationer af brugerne, for
eksempel hjemme hos dem selv eller i
bestemte kontekster. Så udviklingen
sker på baggrund af det, brugerne gør,
og ikke ud fra, hvad de for eksempel
siger i en spørgeskemaundersøgelse.
De ideer, der kommer ud af det, testes,
udbygges og omformes til et brugbart
færdigt design.
Aarhus Kommunes Biblioteker,
designbureauet IDEO og Chicago Public
Library har siden 2013 arbejdet på at
udvikle en global innovationsmodel ud
fra design thinking. Resultatet er blevet til en digital bog – et toolkit, som
alle gratis kan downloade sammen
med guidelines og konkrete værktøjer.
Projektet er støttet af Global Libraries-initiativet under Bill & Melinda
Gates Foundation, og Kulturstyrelsen
har skudt penge i at få de globale
erfaringer gjort brugbare i en dansk
kontekst.
Hent IDEO’s toolkit på:
www.designthinkingforlibraries.com.
I 2013 fik biblioteket en halv million kroner og to år af
Kulturstyrelsen til et projekt, der bringer bibliotekarernes viden ind på pædagoguddannelsen og videre ud i
daginstitutionerne.
Projektet hedder Biblioteket som literacyagent og
giver de pædagogstuderende på UC Syddanmark en
forståelse for børns indgang til skrift og sprog spredt
over tre semestre. I alt er 18 daginstitutioner og tre
årgange af pædagogstuderende fra UC Syddanmark
koblet til projektet.
Projektet skal i slutningen af 2015 munde ud i en
række forslag til, hvordan man kan arbejde sammen på kryds og tværs mellem pædagoguddannelse,
daginstitutioner og biblioteker. Og Karen Buus er ikke
i tvivl om, at det, der er blevet startet op i Esbjerg i
kølvandet på projektet, vil fortsætte.
- Nu har vi kontakterne, og alle har fået øje på, hvor
stor glæde vi kan have af hinanden. Vi vil fortsat tænke dem ind, og de vil tænke os ind, siger Karen Buus,
der opfordrer andre bibliotekarer til at tage kontakt
til uddannelsesinstitutioner, der arbejder med deres
målgruppe, for alle kan have glæde af at samarbejde.
Mønsted
Mønsted
14. januar
I Esbjerg rækker biblioteket
ind i pædagoguddannelsen
På pædagoguddannelsen i Esbjerg
er viden om børnelitteratur og biblioteket kommet på skemaet via et
samarbejde mellem biblioteket, UC
Syddanmark og daginstitutionerne.
Biblioteker, litteraturforståelse og
børns udvikling hænger sammen,
mener leder af børnebiblioteket på
Esbjerg Hovedbibliotek, Karen Buus.
163
Mest
læste på
bf.dk
i januar
klikkede på nyheden:
”Vi må ikke lade os
skræmme”
Februar 2015 · Perspektiv · 9
o v e r b l ik f r a n e t t e t
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
Privatgruppen har valgt ny bestyrelse
Til Privatgruppens generalforsamling den 17. januar valgte Privatgruppen, som er
ansættelsesgruppe for privatansatte medlemmer af Bibliotekarforbundet, sin bestyrelse for perioden 2015 og 2016.
Det er bibliotekar Per Drustrup,
der har udformet skulpturen.
Foto: Hjørring Bibliotek.
8 meter bøger
som vejviser
I Hjørring har mange haft svært
ved at finde biblioteket, der
ligger på 1. sal i Metropol-bygningen. Det var ikke tydeligt for
dem at se, at der lå et bibliotek
deroppe. Det skal en otte meter
høj bogskulptur ændre på.
De mange bøger er gennemhullet og monteret på et stålrør i
trappens fulde højde, og der er
brugt rigtige bøger. Samlingen
af bøger er en kombination
af helt nye bøger købt hos de
lokale boghandlere og udgåede
materialer med ca. 2/3 nye og
resten brugte bøger.
Nuværende formand i Privatgruppen Louise Askhøj Larsen, der er ansat i Novo
Nordisk A/S, genopstillede til bestyrelsen. Det samme gjorde Jeppe Guilford Manuel,
der er ansat i Lundbeck A/S, og Joachim Eriksson, KL. Alle tre blev genvalgt. Desuden
blev Karen Monies, Dong Energy A/S, Mette Green Fischer, Haldor Topsøe A/S, og
Tine Juhl Kristensen, Lett Advokatfirma, også valgt ind i bestyrelsen, som i alt nu
består af seks medlemmer. Sidste periode bestod bestyrelsen af fire medlemmer.
På generalforsamlingen vedtog Privatgruppen også sit Princip- og arbejdsprogram
for 2015 og 2016. Her sætter bestyrelsen fokus på tre temaer.
Faglig udvikling og videndeling, hvor bestyrelsen vil sikre et udbud af arrangementer, der er relevante for privatansatte. Samt fortsat skabe netværk og kommunikation mellem medlemmerne via sociale medier – blandt andet Privatgruppens
LinkedIn-gruppe.
Muligheder inden for det private arbejdsmarked, hvor Privatgruppen vil øge
opmærksomheden blandt Bibliotekarforbundets medlemmer på de mange typer
job, der er på det private arbejdsmarked. Privatgruppen vil også arbejde for at gøre
virksomhederne opmærksomme på bibliotekarer og informationsspecialisters kompetencer, samt bidrage til at medlemmerne får en større forståelse for det private
arbejdsmarked og de krav, arbejdsgiverne stiller til deres medarbejdere.
Fastholdelse og tilgang af nye medlemmer, hvor et vigtigt redskab bliver, at relevante arrangementer også skal gøres tilgængelige for jyske og fynske medlemmer, samt
at forsøge at tiltrække nye medlemmer blandt ansatte i det private, der arbejder
inden for traditionelle BF-områder.
Lerche
Lerche
Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:
[email protected] · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:
Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] · Journalist: Sabrine Mønsted
Tlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected] · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund
Mail: [email protected] · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected] · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S,
ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: [email protected]
Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.
Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i
leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: [email protected].
10 · Perspektiv · Februar 2015
DEN BEDSTE LØSNING
BEHØVER IKKE AT VÆRE DEN DYRESTE
Skandinaviens mest succesfulde firma inden for
biblioteksindretning har etableret sig i Danmark.
Vi tilbyder enkelt, stilrent design kombineret med
gode valg af materialer.
Vi skaber biblioteker for alle –
og til konkurrencedygtige priser.
KLASSISKE BOGVOGNE MED ET TWIST
Ergonomiske bogvogne med skrå hylder.
Bogvognen har i alt 4 hylder, hvoraf to
er flytbare.
Store hjul, to af dem kan låses.
www.biketjanst.dk
SKRÆDDERSY JERES HELT EGEN SKRANKE
Vi er eksperter i at tegne og producere skranker.
De fås i flere farver, former og størrelser.
Se udvalget i menuen ’Informationsskranker i vores
webshop. www.biketjanst.dk
REOLER MED FLOTTE GAVLE
Vi er specialister i reoler. Se vores populære
reolsystemer Rondus, ExLibris og Småland
i menuen ’Reolsystemer’ i vores webshop.
www.biketjanst.dk
BØRNENES BIBLIOTEK
Slyngel her har det bedst
som legemøbel på
biblioteket! Se udvalget
af børnemøbler i vores
webshop.
www.biketjanst.dk
MAG-MAG OPBEVARING
Genial opbevaringsreol til
aviser med plads til magasiner bag hver låge.
Se de mange muligheder
for opbevaring under
’Magasiner & Aviser’ i
vores webshop
www.biketjanst.dk
MOBIL EKSPONERING
Firesidet bogtop med plads til
20 akrylhylder og opbevaring.
20 stk. akrylholdere indgår i
prisen!
Reolen er på hjul og kan flyttes
og drejes rundt i lokalet efter
behov.
www.biketjanst.dk
www.biketjanst.dk |tlf. 53 76 2009
BOGKRYBBER I FLOTTE FARVER
Sammensæt jeres helt egen bogkrybbe. Vi har bogkrybber til billedbøger, pegebøger og tegneserier.
Se dem alle i menuen ’Bogkrybber’ i vores webshop
www.biketjanst.dk
Februar 2015 · Perspektiv · 11
NYE FAGLIGHEDER
Brugerne
stiller nye
krav, og det
kan være en af
forklaringerne
på, at der
ansættes nye
fagligheder på
bibliotekerne.
TEKST ANETTE LERCHE FOTO CHRISTER HOLTE
FARVEL
TIL FÆLLES
FAGLIGHED
De seneste år har bibliotekslederne ansat en bredere
vifte af fagligheder på bibliotekerne. Indtil videre
udgør de nye fagligheder en lille andel af bibliotekernes ansatte, men i filialen i Kvaglund i Esbjerg er kun
to ud af fem ansatte bibliotekarer. Perspektiv sætter
fokus på de nye fagligheder på bibliotekerne.
K
vaglund i Esbjerg er en mindre filial – placeret mellem kirken, bodegaen, villaerne og de
sociale boligblokke i det nordøstlige hjørne af Esbjerg. Filialens leder hedder Christian
Korsgaard. Han er uddannet cand.mag. i kommunikation og kom til Kvaglund fra en stilling som kommunikationsrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke for to år siden. Derudover
er der fire andre medarbejdere i filialen. To er uddannede bibliotekarer, en er litteraturhistoriker og
en er civiløkonom. Dermed er det under halvdelen af de ansatte, der er uddannet bibliotekar.
Biblioteket har forandret sig i de år, hvor Christian Korsgaard har været leder. Blandt andet har
Kvaglund gennemført en markant materialereduktion på 60 procent, i erkendelse af at flertallet af brugerne brugte biblioteket som et værested og for at give stedet plads og lys, når det
også skulle være et bibliotek med ubemandet åbningstid. Samtidig er ambitionsniveauet steget.
Biblioteket har flere arrangementer end tidligere og indgår partnerskaber – eksempelvis med det
lokale gymnasium, som var medarrangør, da Kvaglund brugte en stor del af sidste års arrangementsbudget på at invitere forfatteren Yahya Hassan.
Februar 2015 · Perspektiv · 13
NYE FAGLIGHEDER
VI KAN NOGET FORSKELLIGT
Ole Laursen har været bibliotekar i 17 år, de seneste
seks i Kvaglund, og han ser det som positivt, at han
har fået kollegaer med en anden faglig baggrund end
sin egen.
- Det er rigtig godt, at der kommer nogle, der ser
på tingene med andre briller, tænker i andre baner
og kommer med helt andre input. Der er ikke så
meget »plejer«, når vi gør tingene. Tidligere fik vi ikke
formidlet, hvad vi laver på bibliotekerne, men det gør
vi nu, fordi Christian kan meget mere med kommunikation, end jeg kan som bibliotekar. Gitte, som er
uddannet litteraturhistoriker, står for læsekredse på
et højt niveau, hvor det tidligere måske blev lidt mere
en hyggeomgang, siger Ole Laursen.
I princippet har både bibliotekarer og deres kollegaer med andre fagligheder de samme opgaver på
en udlånsvagt, men der er områder, hvor kollegaerne
kan komme til kort, og så henvender de sig til en af
de to bibliotekarer.
- Det har gjort mig mere bevidst om min biblioteksfaglighed og værdien af den. Når man er omgivet
af bibliotekarer, går man jo ikke og taler om, at man
laver nogle rigtig gode søgninger, siger Ole Laursen.
Christian Korsgaard er som leder også klar på, at
der er områder, hvor han skal bruge ekspertisen fra
Kvaglunds uddannede bibliotekarer.
- De kan vurdere, hvilke materialer vi skal have,
og det blander jeg mig ikke så meget i. Det, at vi er
forskellige faggrupper, skaber en dynamik og også
en modstand, som er udbytterig, fordi folk sætter
14 · Perspektiv · Februar 2015
Ole Laursen (tv.) er uddannet bibliotekar,
mens Christian Korsgaard (th.) er uddannet cand.com. Han er desuden leder af
Kvaglund Bibliotek.
”Det har gjort
mig mere bevidst
om min biblioteksfaglighed og
værdien af den.
Når man er omgivet af bibliotekarer, går man
jo ikke og taler
om, at man laver
nogle rigtig gode
søgninger.”
Ole Laursen, bibliotekar.
INGEN
OVERRASKELSE
spørgsmålstegn ved det, der bliver gjort. Det, at vi er en sammensat gruppe, gør, at vi kan give et mere varieret bibliotekstilbud, og at vi er mere udfarende og eksperimenterende i
vores formidling, siger han.
Eksempelvis arbejder man i Kvaglund meget bevidst med
»hands on-formidling«, hvor man kombinerer formidling af
faglitteratur med handling til arrangementer, eksempelvis
hvor en jæger besøger biblioteket og skærer et dyr op for at
vise, hvordan det ser ud inden i.
JEG KALDER MIG BIBLIOTEKAR
Perspektiv har foretaget en rundringning til en række af
landets biblioteker for at høre, hvor mange nye fagligheder
bibliotekerne har ansat. Flere steder er der stadig ikke ansat
andre fagligheder end bibliotekarer, og på nær få undtagelser
er der ingen steder, hvor andelen af nye fagligheder udgør
mere end maksimalt ti procent af de ansatte. Men tillidsrepræsentanterne fortæller, at det er deres forventning, at der
vil blive ansat flere nye fagligheder i de kommende år.
I Randers var Jacob Krogsøe den første medarbejder med en
anden faglighed, der blev ansat på biblioteket som bibliotekar. Han er uddannet cand.mag. i filmvidenskab, og det var
tilfældigheder, der kom til at betyde, at han blev ansat som
mediebibliotekar i Randers i 2011.
- Biblioteket var ikke et fremmed sted for mig, men tanken
om at arbejde der var fremmed. På et bibliotek er der jo bibliotekarer ansat, og den grundtanke støder jeg stadig på i dag.
- Min titel er mediebibliotekar, og meningen var, at jeg skulle
lave film og have med de nye medier at gøre, eksempelvis
Facebook. Men jeg er større tilhænger af, at man kalder
en spade for en spade, så jeg svarer typisk bare, at jeg er
De nye fagligheder på bibliotekerne er intet
nyt fænomen. Henrik Jochumsen, der er lektor
på IVA, peger på, at udviklingen blev sat i
gang tilbage i 2000 med den nye bibliotekslov, der åbnede op for, at bibliotekets leder
kunne have en anden baggrund.
- I starten ansatte man hovedsageligt
fagligheder, der lå forholdsvis tæt på bibliotekarernes faglighed. Eksempelvis historikere
eller højskoleforstandere, men nu ansættes
der langt bredere, og den udvikling ser man
også inden for personalet, særligt inden for
de seneste fem til syv år.
Og ansættelsen af nye fagligheder har af
flere årsager været en nødvendig saltvandsindsprøjtning for bibliotekerne, mener Henrik
Jochumsen.
- Tidligere skulle bibliotekerne primært
stille materialer til rådighed, mens opgaverne
i dag er meget mere forskellige. Det kræver,
at bibliotekerne for eksempel er stærke på
at formidle, lave arrangementer og i det hele
taget »tænke ud af boksen«, og dermed
opstår også behovet for andre fagligheder.
Den anden årsag til, at det er positivt, at der
ansættes nye fagligheder, handler om, at
bibliotekerne i mange år har været plaget af
at være meget homogene. Alle har haft den
samme uddannelsesbaggrund, nogenlunde
samme alder og samme køn, og de har sågar
set nogenlunde ens ud, hvis man skal karikere
det lidt. Men den ensartethed skaber ikke den
største dynamik, og når man ser på, hvem
der gennem tiden har benyttet bibliotekerne
mest, så er der en tendens til, at det har
været veluddannede, midaldrende kvinder,
der ligner bibliotekarerne rigtig meget, og så
kan man jo godt få en tanke om, at de to ting
hænger sammen. Det, at bibliotekerne bliver
mere heterogene med forskellige aldre, typer
og fagligheder blandt personalet, vil skabe et
mere spændende bibliotek. Men mange opgaver vil dog stadig kalde på de bibliotekariske
kernekompetencer.
Februar 2015 · Perspektiv · 15
NYE FAGLIGHEDER
bibliotekar. Og jeg er rigtig glad for, at jeg
endte i Randers, for her får jeg min uddannelse
i spil.
BIBLIOTEKAR I HJERTET
Film har Jacob Krogsøe endnu ikke fået lavet
så meget i Randers, men han driver bibliotekets Facebook profil ud fra tankegangen om,
at formidling skal være skarp og personlig.
Ellers er den ligegyldig. Det samme princip
bruger han, når han formidler i udlånet eller
til arrangementer, eksempelvis i den lokale
biograf.
- Jeg har andre vinkler og en anden viden
end mine kollegaer – som jo i øvrigt har
rigtig megen spændende og aktuel viden i
forvejen. Derfor mener jeg også kun, at man
skal ansætte nye fagligheder, når det giver
mening, siger Jacob Krogsøe, der som nyansat
oplevede en blandet modtagelse, fordi ikke
alle kollegaer tog imod med åbne arme. Under
sin oplæring, hvor Jacob Krogsøe skulle lære,
hvad der forventedes på en udlånsvagt, var
kommentaren fra nogle kollegaer, når der var
noget, han ikke kunne: »Nå ja, du er jo ikke uddannet bibliotekar.«
- Jeg var den nye i skolegården, og selv om de
fleste kolleger var søde og imødekommende,
så var jeg for nogle et tegn på det »onde«,
fordi de så min ansættelse som et tegn fra
ledelsen om, at der var ændringer på vej. Jeg
endte med at vende den om og svare: »Nej, jeg
er ikke bibliotekar, og hvad så. Vi skal videre«.
Min opfattelse er, at bibliotekar ikke kun er
Jacob
Krogsøe,
tillidsrepræsentant i
Randers, er
uddannet
cand.mag.
i filmvidenskab.
16 · Perspektiv · Februar 2015
”Min opfattelse er,
at bibliotekar ikke
kun er noget, man
bliver af sin uddannelse. Bibliotekar er noget, man
er i hjertet.”
Jacob Krogsøe, tillidsrepræsentant
noget, man bliver af sin uddannelse. Bibliotekar er noget, man
er i hjertet. Og da de så, hvad jeg kunne byde ind med, ændredes opfattelsen af mig også.
Jacob Krogsøe er i dag tillidsrepræsentant i Randers, og hans
beslutning om at melde sig ind i Bibliotekarforbundet har været
meget bevidst.
- Jeg ville ikke være et appendiks, og når man melder sig ind
i BF, køber man sig ind i en stolt faglig tradition og får meget
faglighed foræret. Og det er vigtigt, når man kommer med en
anden faglighed.
Han kender godt til den frygt, der er blandt nogle bibliotekarer, både for hvad der skal ske med den bibliotekariske faglighed og for, om der er jobs til bibliotekarerne på bibliotekerne.
Han er selv med til at ansætte nye kollegaer i Randers, og en
af udfordringerne er, at mange nyuddannede bibliotekar DB’er
og cand.scient.bibl.er ikke er godt nok rustet til det praktiske
arbejde på et bibliotek.
- Og så har de jo ikke et gigantisk forspring i forhold til en ansøger med en anden uddannelsesbaggrund, som eksempelvis
har skrevet to opgaver om bibliotekerne, siger Jacob Krogsøe,
Bibliotekarforbundets
formand,
Tine Jørgensen, ser
muligheder
i samarbejdet mellem
forskellige
fagligheder.
– Det, at vi er
forskelige faggrupper, skaber
en god dynamik,
fordi folk sætter
spørgsmålstegn
ved det, der
bliver gjort, siger
leder af Kvaglund
Bibliotek, Christian Korsgaard .
der selv ser det som ideelt at få en ligevægtig fordeling af fagligheder på bibliotekerne.
- Det nytter jo heller ikke at ansætte folk med anden faglig
baggrund til at lave spændende formidling med kant, hvis det
basale biblioteksfaglige halter.
I dag er der flere med forskellige fagligheder i Randers, og Jacob
Krogsøe kan tydeligt mærke, at der ikke er den samme skepsis
omkring nye fagligheder. Blandt andet fordi det er tydeligt, hvor
de bibliotekariske kernekompetencer findes.
- Bibliotekarerne er ekstremt stærke, når det gælder hardcore
informationssøgning, der kræver en klar søgestrategi og forståelse for informationsflowet i samfundet. For mig at se er det
kompetencer, der i øvrigt må blive mere og mere efterspurgte.
Omvendt peger han på, at mange bibliotekarer er meget grundige, og at det kan blive en hæmsko for dem. Det handler om at
turde slippe tøjlerne og at formidle uden at have sin research 100
procent i orden, hvis der er lang kø i udlånet. Og det kan være
svært, hvis man også samtidig skal kunne stå inde for fagligheden.
SE DET SOM EN POSITIV UDVIKLING
Tine Jørgensen, formand i Bibliotekarforbundet, er overbevist
om, at der kan være fordele ved, at der kommer nye fagligheder på bibliotekerne, og hun peger på, at bibliotekarerne langt
fra er den eneste faggruppe, der oplever, at andre fagligheder
kommer til.
- Vi står i en virkelighed, hvor vi ikke længere har eneret på
et arbejdsmarked, og hvor andre fagligheder også kan se sig
selv arbejde på et bibliotek. Det er derfor, at vi i Bibliotekarforbundet ønsker at optage medlemmer fra andre faggrupper.
Men det siger noget om, hvor bibliotekerne har udviklet sig
hen i forhold til at kunne favne bredt. Men det siger også noget om en generel tendens i samfundet, hvor fagligheder ikke
længere har eneret på områder af arbejdsmarkedet. Bibliotekarforbundets medlemmer bevæger sig også, som akademisk
arbejdskraft, ud på andres traditionelle arbejdsmarkeder, hvor
vores kompetencer inden for strukturering af viden eksempelvis gør os til noget særligt.
Tine Jørgensen ved godt, at det på den enkelte arbejdsplads
STADIG SMÅT MED NYE FAGLIGHEDER
Perspektiv har i en rundrigning talt med ti biblioteker om, hvor mange kollegaer med en anden faglighed der
varetager typiske bibliotekariske opgaver. Det generelle billede er, at det er under ti procent af de ansatte, der
har kollegaer med en anden faglig baggrund, som varetager bibliotekariske arbejdsopgaver. Flere steder er der
udelukkende ansat bibliotekarer. I sin research er Perspektiv stødt på to filialer, hvor de nye fagligheder udgør
en større andel af personalet end bibliotekarer. Det er på filialerne Kvaglund i Esbjerg og Vangede i Gentofte.
Februar 2015 · Perspektiv · 17
NYE FAGLIGHEDER
”Øvelsen bliver, at vi ikke hælder
biblioteksfagligheden ud med
badevandet.”
Ole Sønnichsen, chef for formidling og rum, Koldingbibliotekerne
kan være en udfordring at rumme de mange
forandringer. Alligevel peger hun på, at man skal
se forskellighederne som en styrke.
- Det er vigtigt, at samarbejdet er i fokus, og
man på arbejdspladserne undgår at tænke, at
nogen er bedre end andre, men i stedet samarbejder om de opgaver, der er, og ser på, hvordan
man løser dem bedst muligt i forhold til, hvor
medarbejderne har deres spidskompetencer. Det
er en fordel, at vi får nye fagligheder at spejle os
i. Vi har været en meget homogen gruppe, og så
kan det være svært at se, hvor man skiller sig ud,
siger hun.
DER SKAL VÆRE RETNING OG MÅL
Ole Sønnichsen, chef for formidling og rum i Koldingbibliotekerne, er uddannet journalist. Han har
været ansat i Kolding i et halvt års tid og ser som
EKSEMPLER
PÅ NYE
FAGLIGHEDER
• Cand.mag. i litteratur
• Cand.mag. i filmvidenskab
• Lærer
• Antropolog
• Journalist
• Cand.com.
• Civiløkonom
18 · Perspektiv · Februar 2015
chef et behov for både
nye og traditionelle
fagligheder.
- For mig at se er der
en kerne af biblioteket,
som aldrig forsvinder,
og det er samlingen
og fagligheden. Det er,
hvordan man sætter
den i spil og bruger
den, der er det nye for
bibliotekerne, og med
det udgangspunkt er
der jo også i fremtiden
en masse bibliotekarOle Sønnichsen, chef for formidling
relaterede opgaver, der
og rum i Koldingbibliotekerne. Hans
skal varetages. Kernen
vision for biblioteket er det moderne
forsamlingshus.
af biblioteket vil ikke
ændre sig, forandringen handler om en
ny formidlerrolle, hvor vi går fra at være mere indadvendte og
afventende til at være mere udadvendte og kuraterende, siger
Ole Sønnichsen.
Hans vision for biblioteket er det moderne forsamlingshus. Et
vildt, demokratisk sted, der bidrager med viden og er et samlingspunkt for kreativitet, debat og meningsdannelse.
- Hvis man skal så meget, så vil man jo få brug for nye fagligheder såsom anderledes formidlere, eventmager og designer,
også fordi sådan et forsamlingshus skal ose af forskelligheder.
Øvelsen bliver, at vi ikke hælder biblioteksfagligheden ud med
badevandet, for man skal ikke bilde sig ind, at alle og enhver
kan optage de særlige bibliotekariske kernekompetencer.
Ole Sønnichsen kan konstatere, at der i dag mange steder er
forvirring på bibliotekerne. Udfordringen er, at der er ekstremt
mange dagsordener og rigtig mange målgrupper, som bibliotekerne skal gøre noget for på rigtig mange platforme. Uden
en ledelse, der giver en klar retning, kan personalet ikke gøre
meget andet end at søge tilbage til det, det kender.
- Det er vigtigt at tale åbent om de her frustrationer. Forandring er jo besværligt, men det er også en fantastisk spændende rejse, og folk vil gerne være med til at forny, hvis der er
en klar retning og et klart mål.
Nyt Dansk Litteraturselskab fejrer
onsdag den 18. marts på Hindsgavl slot
ved Middelfart
1940 - 2015
PROGRAM
10 -11: Søren Schultz Hansen, Ekstern lektor, forfatter, forsker og foredragsholder:
(MagnaPrint) bogens fremtid
11-11.30 : Lene Møller Jørgensen, Journalist og forfatter: Hvordan fanger man unge
og voksne læsere med læsevanskeligheder?
11.30 -12: Jørgen Munck Rasmussen, Lærer og forfatter: Hvad rigtige mænd gerne
vil læse – letlæsning for unge og voksne
Frokost
13-14: Elsebeth Egholm, Forfatter og journalist: Hvordan holder man fast i læserne?
– med udgangspunkt i Dicte
Kaffe
14.30-15.30: Gretelise Holm, Forfatter og
journalist: Om sit forfatterskab
Forfriskninger
16.00: Generalforsamling
Deltagelsen er gratis, men der er kun plads
til 100, så meld dig hurtigst muligt, hvis
du vil være sikker på at komme med.
Tilmelding til [email protected]
Februar 2015 · Perspektiv · 19
NYT SERVICEBEGREB
Københavns Kommunes Biblioteker har fået
41 millioner kroner til at udvikle deres digitale
tilbud – mod at effektivisere over de næste tre år.
Det betyder 10 millioner kroner mindre på budgettet fra 2018, nedlagte stillinger, nye opgaver og et
nyt servicebegreb for medarbejderne.
Nyt servicebegreb
skiller stærke fra
svage brugere
TEKST SABRINE MØNSTED ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP
I
udgangspunktet skal benyttelsen af vores biblioteker være
selvbetjening. Dem, der kan selv, skal selv, siger chef for
Københavns Hovedbibliotek, Jakob Heide Petersen, om den
nye biblioteksstrategi.
På første side i strategien for Københavns Biblioteker 2014-2019
står:
»Gennem en øget selvbetjening, flere digitale materialer og nye
former for digital betjening bliver det muligt for størstedelen af
biblioteksbrugerne at blive selvhjulpne. Det giver en effektivisering
og mulighed for at give bedre tilbud til de borgere, der ikke er selvhjulpne, og til at lave opsøgende biblioteksservice for borgere, der i
dag ikke bruger biblioteket.«
- Flertallet af bibliotekets besøgende er i dag ressourcestærke
borgere, der selv kan udnytte bibliotekets fysiske og digitale
tilbud. Det er vigtigt, at vi ikke binder en masse medarbejderressourcer i at støtte dem, men i stedet guider dem mod mere digital
selvbetjening. På den måde frigør vi flere ressourcer til at betjene
de svageste borgere, siger bibliotekschefen.
20 · Perspektiv · Februar 2015
- Det er nødvendigt for at undgå, at vi skaber en slags »curlingborgere«. Når jeg for eksempel hører medarbejdere sige, at
studerende ikke interesserer sig for generelle introduktioner
til informationssøgning og kildekritik, så kunne det være, fordi
det er for let at lade være.
DU KAN VIST SELV
Tillidsrepræsentant på Christianshavn og Islandsbrygge Biblioteker og nyvalgt hovedbestyrelsesmedlem i Bibliotekarforbundet John Holmegaard Ulletved Knudsen Larsen ser det som en
dyd, at biblioteket er et sted, hvor alle kan få hjælp – ikke kun
de svage.
- Det er en bekymrende udvikling, hvis vi som bibliotekarer
skal differentiere mellem folk, der beder om hjælp. Jeg oplever,
at de, der kan selv, allerede gør det i dag. Til gengæld kan en
differentieret betjening gøre, at svage borgere holder sig væk,
fordi det pludselig bliver stigmatiserende at få hjælp på biblioteket, mener han.
Jakob Heide Petersen medgiver, at det ikke er helt enkelt som
medarbejder at skulle »sortere« i brugernes henvendelser og
vurdere, om det er af bekvemmelighed eller nødvendighed.
- Det er en diskussion, vi gerne vil have med medarbejderne:
Hvornår skal de sige til og fra? Et eksempel er gymnasieeleverne, som vi bruger meget tid på at betjene én til én. Det kunne
være, at vi i stedet skulle spørge eleven: »Har du set vores
onlinevideo om, hvordan du bruger Ebrary? eller sige: »Kom igen
klokken 15, hvor vi har kollektiv vejledning af gymnasieelever«.
- Selvfølgelig skal dem, der har brug for hjælp, have hjælp,
men vi skal gøre det lettere for dem, der gerne vil selv, med
mere brugervenlige systemer og onlineløsninger. Vi vil målrette
vores service mere, og det betyder, at vi ikke kan gøre, som vi
plejer. Så ja, det er et brud med tidligere tiders biblioteksservicebegreb, erkender han, men tilføjer, at de ansatte vil kunne
bruge mere tid på deres kernekompetence, når de ikke skal yde
printerhjælp eller andre praktiske opgaver.
BIBLIOTEKETS GRUNDLÆGGENDE VÆRDI
Politikere og biblioteksledelse har altså valgt at prioritere flere
kræfter på de 40 procent af Københavns borgere, der i dag ikke
selv opsøger biblioteket, samt de svageste grupper.
John Holmegaard Ulletved Knudsen Larsen mener, at det nye
servicebegreb, som strategien indebærer, kræver en værdidiskussion. For hvilken rolle
vil man have, at biblioteket skal spille i forhold til
borgerne?
Tillidsrepræ- For mig er serendipitet
sentant på
Christiansfor eksempel et kernehavn og Isord for biblioteket – det,
landsbrygge
at folk får noget mere,
Biblioteker
John Holmenoget andet eller noget,
gaard Ulletde ikke vidste fandtes,
ved Knudsen
med hjem fra biblioteket.
Larsen.
Den kulturformidlende snak med brugerne i udlånet har stor
værdi, men kan ikke måles. Og den værdi er ikke nævnt med ét
ord i hele strategien, siger John Holmegaard Ulletved Knudsen
Larsen.
Flere medarbejdere fra Københavns Biblioteker, som Perspektiv har talt med, udtrykker bekymring over det nye servicebegreb.
»Jeg føler, at vi lader brugerne i stikken, når de langt hen ad
vejen skal klare sig selv. Når de opsøger os som specialister, er
det jo for at få hjælp. Lad os kalde en spade for en spade. Målet
er at spare, og vi ender med en anderledes og ringere service,
lyder en kommentar eksempelvis.
John Holmegaard Ulletved Knudsen Larsen mener, at prioriteringen af de svage borgere og ikke-brugerne burde starte
et andet sted end på bekostning af resten af befolkningen.
Københavns Kommune ligger for eksempel i bunden, når man
ser på de kommunale nøgletal. I 2014 brugte kommunen 358
kroner på bibliotekerne pr. indbygger, mens kommuner som
Albertslund brugte 914 kroner og Gladsaxe 737 kroner pr. indbygger, altså dobbelt eller næsten tre gange så meget.
CALLCENTER SOM EFFEKTIVISERING
Jakob Heide Petersen påpeger, at København Kommunes Biblioteker har oplevet budgetnedskæringer hvert år de seneste
år. Så at få 41 millioner kroner mod at effektivisere over tre år
gennem digitale løsninger giver biblioteket langt bedre styring
med udviklingen.
Et fælles biblioteksfagligt kontaktcenter er én af de digitale
løsninger, der skal frigive ressourcer. Tanken er, at telefonopkald og bestemte typer af henvendelser skal samles i centeret,
hvor der vil være bibliotekarisk online vejledning til klokken 18,
men som i løbet af 2016 forventes at udvides til klokken 22.
- På den måde kan vi bedre udnytte de kompetencer, vi har i
Februar 2015 · Perspektiv · 21
NYT SERVICEBEGREB
bibliotekerne, så det eksempelvis altid er muligt
at få fat i en musikbibliotekar online, selv om der
ikke er en på arbejde på ens lokale bibliotek, siger
Jakob Heide Petersen.
John Holmegaard Ulletved Knudsen Larsen er
enig i, at der ligger et uudnyttet potentiale i den
digitale biblioteksservice, for eksempel kan bibliotekarerne blive bedre til at udnytte de sociale
medier i formidling af materialerne, mener han.
Men grundlæggende ser han de digitale løsninger
som et callcenter og mere selvbetjening som et
udtryk for besparelser, fordi den digitale betjening på ingen måde kan måle sig med personlig
vejledning. Og han mener ikke, at der er nok fokus
på formidling i den nye digitale strategi.
- Formidling burde være et selvstændigt indsatsområde i strategien. Det digitale bibliotek
skal ikke kun handle om selvbetjening og om at
få så mange e-bøger ud til brugerne som muligt.
Vores opgave er at formidle materialer, siger John
Holmegaard Ulletved Knudsen Larsen, der ikke
forstår, hvorfor man i København ikke venter
på Danskernes Digitale Bibliotek og udvikler det
digitale bibliotek derfra. Ligesom han undrer sig
over, hvorfor man ikke har spurgt borgerne i København om, hvad de ønsker sig for et bibliotek,
så man havde bygget strategien på nye tal og de
eventuelt gode ideer, der udsprang fra borgerne.
IKKE PLADS TIL FRUSTRATION
Som tillidsrepræsentant havde han også gerne
set, at medarbejderne var blevet inddraget tidligere i processen med at udvikle strategien og det
nye servicebegreb.
- For det har skabt frustration hos medarbejderne at få så færdige rammer
præsenteret, siger han.
Ifølge de tillidsrepræsentanter, Perspektiv har talt
med, er der også bekymring
hos medarbejderne, fordi
effektiviseringerne vil indebære færre medarbejdere.
Ud fra budgettallene drejer
det sig om 12 bibliotekarstillinger og 15 studentermedhjælperstillinger over tre år.
»Vi er frustrerede og
forvirrede og føler, at vi skal
bruge de næste år på at
afskaffe os selv«, lyder en
Bibliotekets service skal gentænkommentar fra en tillidsrekes, mener chef på Københavns
præsentant.
Hovedbibliotek, Jakob Heide
Petersen.
22 · Perspektiv · Februar 2015
Udviklingsmål for
Københavns Biblioteker
Udviklingsplanen for biblioteker og borgerservice med
titlen Styrk Borgerne indebærer blandt andet:
• Målrettet biblioteksbetjening – differentieret service,
øget selvbetjening og en mere opsøgende indsats
• Større inddragelse af borgerne i aktiviteterne og flere
frivillige investeringer i digital betjening
•F
lere aktiviteter på biblioteket
• L ængere åbningstid
Bibliotekschef Jakob Heide Petersen kan godt følge bekymringen, men mener, at bibliotekerne er bedre stillet, end hvis de
skulle spare en procent om året de næste tre år, hvor lønkroner,
ifølge ham, ville være det eneste sted at skære.
- Nu har vi 41 millioner kroner til at udvikle os med. Selv
om vores fremtid stadig er det fysiske bibliotek, så er det en
realitet, at udlånet af for eksempel dvd’er og cd’er er faldet
markant, så det er naturligt, at vi ændrer strategi og ser på,
hvor mange årsværk vi skal bruge på at håndtere de fysiske
materialer, siger han.
Næste skridt er, at medarbejderne skal inddrages i, hvordan
strategien omsættes til konkrete opgaver og tilbud, blandt
andet er der nedsat et ekstraordinært MED-udvalg.
- Ledelsen har sat rammerne, men de konkrete løsninger, for
eksempel i forhold til callcentret og vores digitale tilbud, skal
udvikles i fællesskab med medarbejderne. Det er dem, der ved,
hvad der giver mest mening i det daglige, så det vil give de
bedste løsninger, siger Jakob Heide Petersen.
Tænk hele vejen rundt
Det er helt afgørende at inddrage medarbejderne i udviklingsarbejdet, hvis en ny strategi skal blive en succes, mener
specialkonsulent i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal.
- Det er dem, der kender hverdagen og kan kvalificere
beslutningerne, så man ender med den bedste kvalitet i
opgaveløsningen. Der skal også tænkes hele vejen rundt. For
hvad betyder den nye strategi for medarbejdernes hverdag
konkret? Ændrer det for eksempel på arbejdstider og arbejdssted, der igen indvirker på familielivet? Hvad kræver det af
kompetenceudvikling? Og er der brug for at justere på nogle
af lokalaftalerne, for eksempel i forhold til kompensation?
Kommende arrangementer for ledere
Gode tilbud til dig
som er leder
Har du brug for ny viden og inspiration til din rolle som leder, inviterer vi
igen til en række Morgenmøder for ledere:
Møderækken “Inspiration og
værktøjer til dig som er leder”
er et samarbejde mellem:
Ledelse med passion
Onsdag den 25. marts 2015 i København
Hvad er din passion, når det gælder ledelse? Hvad er især vigtigt for, at du kan lykkes? Skab
dig det liv som leder, som du allerhelst vil have, gennem passioneret ledelse. Du møder her
Pia Torreck, lederudviklingskonsulent hos UPTION.
Håndtering af din mellemlederposition
Fredag den 17. april 2015 i Aarhus
Som mellemleder befinder du dig i et krydsfelt af interessenter, og måske er du tilmed ny
som leder. Det er en stor udfordring, som kan gøres lettere, hvis man er opmærksom på sine
handlingsmønstre. Du møder her psykoterapeuterne Suzanne Hyldahl og Tina Yttesen.
Det gode virtuelle møde
Onsdag den 13. maj 2015 i København
Møder på Skype, videotelefon eller FaceTime kan fungere lige så godt som et møde ansigt
til ansigt. Hvordan skaber du gode og frugtbare virtuelle møder? Du møder her Lisa Ott,
coach, mentor og underviser inden for ledelse, karriereudvikling og stress fra Perspectiv.
Arrangementerne er forbeholdt ledere. Det er gratis at deltage.
•
Tilmeld dig via www.bf.dk/kalender.
2- dages kursus for dig, der formidler litteratur
Litteraturformidling
iteoriogpraksis
•
Onsdag-torsdagden6.-7.maj2015kl.9.30–16.30iKøbenhavn
•
Onsdag-torsdagden20.-21.maj2015kl.9.30–16.30iAarhus
Denyestetendenserogstrømninger-værktøjerogmetoder
Litteraturformidlingen er i øjeblikket inde i en rivende udvikling. Nye samarbejdsformer,
digital teknologi og almindelig opfindsomhed har ikke bare genopfrisket velkendte formidlingsformer, men har også fremkaldt nogle helt nye. Udfordringen for litteraturformidleren
af i dag er ikke så meget at opfinde en formidlingsform – metoder er der nok af – men
snarere at overskue de mange formidlingsmuligheder og vide, hvad de hver især kan i
forhold til en given litteratur.
•
Prisformedlemmer: 1.995 kr.
•
Prisforikke-medlemmer:2.995 kr.
•
Forledigemedlemmer: Gratis deltagelse (begrænset antal kursuspladser).
Omkursuslederen:
Rune Eriksson er
lektor, ph.d. ved Det
Informationsvidenskabelige Akademi under
Københavns Universitet.
Tilmelddigpåwww.bf.dk/arrangementer
Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere
Februar 2015 · Perspektiv · 23
GADGETS
Thomas Vigild
Fast skribent på gadgetsiderne i
Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik
på IT-Universitetet i København – formand
for Dansk Spilråd – leder af Vallekilde Game
Academy – cand.mag. i musikvidenskab,
datalogi og computerspil.
Tre alternative søgemaskiner til Google
Selv om Google ofte er det bevidstløse valg, når vi skal søge på internettet, så findes der
adskillige alternativer, som kan være langt bedre – afhængig af, hvad du søger efter.
DuckDuckGo
Web: https://duckduckgo.com
Hver eneste gang, du søger på
Google, bliver din søgning gemt og
kan dermed spores. Resultatet af din
søgning på Google afhænger altså
også af, hvad du har søgt tidligere, og
hvor du er. Denne mangel på digitalt
privatliv er søgemaskinen DuckDuckGos primære force, fordi du her søger
fuldkommen anonymt på internettet.
Dermed får du ikke altid samme
præcise søgning som Google, men til
gengæld er DuckDuckGo næsten mere
brugervenlig. Den er også let at finde
billeder og videoer med.
Topsy
Web: http://topsy.com
Når både Google og DuckDuckGo søger på internettet,
medtager de kun websider.
Hvis du søger på et emne
med Topsy, søger du i stedet
i alle tweets fra Twitter. På
den vis finder du ofte materiale af højere kvalitet og
bedre links, fordi de er blevet
anbefalet af en Twitterbruger.
Wolfram|Alpha
Web: http://www.wolframalpha.com/pro/?src=probanner-5
Når vi søger, indtaster de
fleste nøgleord, men på søgemaskinen Wolfram|Alpha kan
alt stilles som spørgsmål.
Det vil sige, at man her for
eksempel kan skrive Who is
the Prime Minister of Japan,
og søgemaskinen svarer
ikke med et link, men med
det rigtige svar. Det gør
Wolfram|Alpha suveræn og
hurtigst til at afklare faktuelle spørgsmål.
Månedens ord
Hver måned
vil Perspektiv
forklare et
nyt ord, der
er opstået i
kølvandet på
ny teknologi
og digitale
tendenser.
Likebait – navneord
- Onlineindhold, der er designet til at lokke andre Facebook-brugere til at »like« det.
På nutidens dominerende sociale medier som Facebook og Instagram er det en helt normal gestus
at klikke »like« på indslag, billeder og ytringer, som vi sympatiserer med. Rent adfærdspsykologisk er
vi som mennesker opdraget til, at det er rart, når nogle på den vis roser vores sociale onlineliv. Men
bagsiden er, at det er blevet en god forretning at udvikle ofte kommercielle budskaber, som er designet til at få dig og din onlineomgangskreds til øjeblikkeligt at »like« indhold og på den måde sprede et
budskab. »Bait« på engelsk betyder lokkemad, og likebait er en direkte efterfølger til fænomener som
clickbait og linkbait, hvor onlineindhold eller artikler specifikt er udviklet til at lokke dig til at klikke på et
link. Likebait blev et så stort problem for Facebook i 2014, at de har indført automatiske skanninger og
nedgraderinger af opslag, som eksplicit inviterer brugerne til at like.
Kilde: Macmillan Dictionary.
24 · Perspektiv · Februar 2015
MÅNEDENS
GER
ANBEFALIN
APP
Framed Pris: 32 kroner. Til iPad. Udgivet af Loveshack Entertainment.
http://framed-game.com
En central del af tegneseriens magi er alt det, som der sker i vores hoveder mellem billederne. Og netop det rum til fantasi er grundkernen i det
nye originale tegneseriespil Framed. Ideen er, at du selv skal flytte rundt
på færdige tegneserievinduer, så du skaber nye fortællinger og knækker
spillets gåder ved at ændre vinduernes rækkefølge. Historien er en stilet
agentfortælling, hvor præsentationen er helt i top, hvilket gør det til et
oplagt spil at fremvise og lege med på bibliotekernes tegneserieafdeling.
Microsoft laver
holografisk brille
Glem virtual reality-briller, hvor du
udskifter den virkelige verden med
den virtuelle. Microsoft har netop
meldt sig ind i kapløbet om fremtidens computer ved at annoncere
deres HoloLens-briller. HoloLens
består af en gennemsigtig skærm,
som du tager foran øjnene som et
slags visir. Dermed kan brillen projicere 3D-hologrammer og skærmbilleder op foran dine øjne, men i
modsætning til eksperimenter som
Google Glass (der netop er lukket ned), ser du tingene foran dig
i 3D. For eksempel kan du se dit
Minecraft-slot stå midt på sofabordet eller se Netflix på en hvid væg,
idet teknologi som gyroskoper og
avancerede positionsmålere i HoloLens gør, at skærmbillederne og
hologrammerne kun bliver vist netop
der, hvor du drejer hovedet hen i
rummet. Udfordringen lige nu er
styringen, da stemmestyringen af
brillen endnu ikke er helt nøjagtig.
HoloLens udkommer i løbet af 2015
til Windows.
http://www.microsoft.com/
microsoft-hololens/en-us
SPIL
The Talos Principle
Pris: 265 kroner. Ude til Mac, Linux og Windows. Af Croteam.
www.croteam.com/talosprinciple/
En fasttømret traditionel spilgenre er »førstepersonsskydespil«, forkortet FPS, men et langt mere originalt indspark et »filosofisk FPS«. Sådan
er spillet The Talos Principle, hvor du i rollen som en robot vågner op i en
døende 3D-verden fyldt med udfordrende gåder. Men gåderne er ikke blot
drilske, fordi de udstiller samtidig en fortælling om vores frie vilje: Tror vi
på gud eller vores intelligens? Og spillet tackler endda et af menneskehedens største spørgsmål: Hvad er meningen med livet? Spillet er ikke
alene smukt, dybt og melankolsk, men også imponerende velskrevet. Et
uforglemmeligt spil, hvor både hjerne og hjerte bliver udfordret.
BRÆTSPIL
KLASK Pris: 500 kroner. Fra 6 år. 2 spillere.
Spilletid: ca. 5-15 minutter. Udvikler: Mikkel Bertelsen.
Nogle brætspil kræver stor grublen, mestring af komplekse strategier og
nydelsen af lange ventetider mellem turene. Andre mere fysiske brætspil,
som det danske KLASK, kræver konstant hurtige reflekser, hurtighed og
iskoldt overblik. Spillet er en særegen blanding mellem høvdingebold og
airhockey, idet hver spiller styrer en magnetspiller, som skal skubbe en
rød kugle over i modstanderens målfelt. Udfordringen er, at midt på banen ligger tre små hvide magneter, som let klæber sig fast til ens magnetspiller. Alene ved at undgå de hvide magneter og skyde den røde bold i hul
opstår et genialt enkelt, men utroligt dragende spil, der går rent ind hos
både unge og gamle. Et friskt pust til, hvad brætspil også kan være, fordi
KLASK er lige så sjovt at kigge på som at spille selv og derfor som skabt
til biblioteksturneringer.
Februar 2015 · Perspektiv · 25
ANALYSE
Copenhagen Economics analyse viser, at bibliotekerne tilfører samfundet en værdi på to milliarder
kroner. Og gik bibliotekerne mere bevidst efter at
øge læselysten hos børn, kunne det tal være større.
Folkebibliotekerne
er en god forretning
– især hvis de satser
på børnene
TEKST ANETTE LERCHE ARKIVFOTO JAKOB BOSERUP
B
ibliotekerne skaber en værdi på op mod to milliarder kroner
om året – primært fordi de øger børns læsefærdigheder,
hvilket højner sandsynligheden for, at børnene senere tager
en uddannelse. Bibliotekerne er også med til at bryde den sociale
arv, idet det er på bibliotekerne, at børn, hvis forældre ikke læser,
har en chance for at møde læsningen.
En anden positiv effekt ved bibliotekerne er deres indsats omkring den digitale omstilling. Her vurderes det i analysen, at det
offentlige sparer 100 til 200 millioner kroner på, at bibliotekerne
fremskynder denne proces.
Disse konklusioner kan læses i Copenhagen Economics analyse
bestilt af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Det er Christian
Jervelund, partner i Copenhagen Economics, der har stået for analysen, og Perspektiv har spurgt ind til analysens resultater.
Hvor sikre er de udregninger, der værdisætter samfundsgevinsten
af bibliotekerne til to milliarder?
- Vi har ikke lavet egen empiri til analysen, men vi har grundigt
gennemgået metoderne bag de studier, vi bruger. Vi har forholdt
os til, hvilke analyser der var tilgængelige, og hvad vi kunne sige
ud fra dem, og dermed fundet sammenhængen mellem uddannelsesområdet, fritidslæsning og bibliotekerne. Altså hvad læsning
gør for sandsynligheden for, at man vil uddanne sig. Vi mener ikke
selv, at vi mangler elementer i den analyse, og vi har heller ikke
26 · Perspektiv · Februar 2015
hørt andre pege på, at der skulle være elementer, der manglede, eller at man kunne sige, ja,
du bliver bedre til at læse, men det fører ikke
til noget. Tværtimod.
Hvorfor er emnerne digitalisering og læsning,
som rapporten fokuserer på, valgt?
- Vi kiggede på de emner, der er oppe i tiden,
ud fra tilgangen, hvad er bibliotekerne gode
til, og hvad får samfundet ud af det? Netop
værdisætningen er en udfordring for alle skattefinansierede ydelser, fordi de er gratis for
den enkelte bruger. Vil folk egentlig betale det,
ydelsen koster? Det er svært at måle i modsætning til, hvis man er en kaffebar, hvor folk
bare finder et andet sted at købe deres kaffe,
hvis de ikke er tilfredse, eller varen er for dyr.
Hvad overraskede dig mest i forbindelse med
analysearbejdet?
- Konklusionerne omkring læsning og uddannelse. Selv om analysen egentlig bare viser, at
det, du træner rigtig meget, bliver du god til
– også dygtigere end dem, der ikke træner, og
at det har videre implikationer for resten af dit
ET VIGTIGT INDSPARK
Leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Lotte Hviid Dhyrbye, har sat analysen i gang, og hun ser i
høj grad analysen som et indspark til debatten omkring bibliotekernes rolle.
Hun vurderer, at analysen kan hjælpe sektoren til at skifte fokus i forhold til at måle sig selv.
- Udlånstal og brugertilfredshed er ikke nødvendigvis det bedste udgangspunkt for fremtidige strategier. Vi ved, at der er rigtig mange, der er glade for bibliotekerne, men det er interessant at vise, hvilken
betydning bibliotekerne har for samfundet. Derfor ser vi her på bibliotekernes effekt i stedet for deres
aktiviteter og sætter kroner og ører på.
Men analysen er også et indspark i forhold til, hvordan man tænker bibliotekerne, og hvad de skal lave,
hvor digitaliseringen er et eksempel på et område, der prioriteres højt også ressourcemæssigt, men hvor
analysen viser, at afkastet ikke er så stort i forhold til at satse på læring og læsning.
- Analysen kan også bruges omkring bibliotekernes selvforståelse. I hele den her udviklingsproces er der
en søgen efter identitet, og her er det tydeligt, at det er kernekompetencerne og kerneopgaven, som man
skal holde fokus på og udvikle.
- Bibliotekerne har bredt sig over en masse ting på godt og på ondt, og mit håb er, at analysen bliver
et nyt pejlemærke for, hvad bibliotekerne skal – også set i forhold til samarbejde med folkeskolen og
daginstitutionerne. Analysen er brugbar i forhold til det politiske niveau og indadtil i væsenet i forhold til,
hvordan man prioriterer, siger Lotte Hviid Dhyrbye.
Februar 2015 · Perspektiv · 27
ANALYSE
liv. Du finder det lettere at læse, du bliver klogere
på spændende emner og så videre. Alt det er med
til at guide dig mod en uddannelse, og uddannelse
er noget, der rykker ved den danske økonomi. Vi
skal leve af viden frem for billig arbejdskraft, og
uddannelse betyder over et helt livsforløb en højere løn, hvilket afspejler en større værdiskabelse.
Det er også inden for dette område, at analysen
peger på, at en mere bevidst indsats kunne gøre
samfundsgevinsten større. Hvad bygger det på?
- Hvis bibliotekerne var mere fokuserede på at
skabe de bedste rammer for fritidslæsning og videreudviklede det, hvad kunne man så ikke drive
det til? Træning hjælper, og det hjælper også hos
de børn, der kommer fra en familie uden bøger.
Bibliotekernes indsats omkring fritidslæsningen
har en betydning for samfundet, og lige nu er
effekten opnået, uden at det er vores indtryk, at
man har arbejdet meget bevidst med det. Man
kunne eksempelvis prøve at samarbejde mere
med skolerne for at opnå en større effekt.
Et andet område, hvor bibliotekerne skaber en
samfundsgevinst, er på området for digitalisering,
men i analysen stilles alligevel spørgsmålstegn
ved, om bibliotekerne er de mest effektive til den
opgave?
- Det er et område,
hvor alle taler om, at
bibliotekerne spiller
en kernerolle. Men
gevinsten er ikke
enorm, og det får os
til at reflektere over,
hvad bibliotekerne
og bibliotekarerne
Christian Jervelund, partner i
er gode til. Er de for
Copenhagen Economics, peger på
bibliotekets rolle ved at give børn
eksempel gode til at
og unge lyst til at læse.
undervise i digitalisering, og hvordan
man opretter en NemID? Jeg kan godt forstå, at Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen har udpeget bibliotekerne til
at spille en rolle, fordi de udgør så fintmasket et net ud over
landet, og de er et rart og trygt sted, hvor folk godt kan lide at
komme. Det er et godt udgangspunkt, men er det nok til, at
bibliotekerne skal levere en serviceydelse, der handler om undervisning på dette område? Bare fordi man er til stede, og folk
kan lide én, betyder det så, at man skal tage alt muligt ind og
lave det? Nej, siger vi, for vi peger på, at de opgaver, man tager
ind, skal ligge tæt på kernekompetencen, som er inden for områderne informationsarkitektur, informationssøgning, læsning,
formidling, inspiration og dannelse. I hvert fald hvis man ønsker
at maksimere bibliotekernes effekt på økonomien.
GODE GRUNDE TIL AT HAVE BIBLIOTEKER
• B
ibliotekerne udligner sociale forskelle. Personer med lav indkomst og lav uddannelse bruger oftere end andre biblioteket
som mødested. Minoritetsgrupper bruger biblioteket på flere måder end ikke-minoritetsgrupper.
• F
olkelig opbakning. Borgerne værdisætter bibliotekerne for op mod fire milliarder (tallet er regnet ud fra et norsk studie,
der har værdisat nordmændenes opbakning til bibliotekerne. Regnestykkets forudsætning er, at danske og norske borgere
værdisætter bibliotekerne lige højt). De fire milliarder, analysen vurderer at danskerne er villige til at betale for bibliotekerne, er væsentligt mere end de to en halv milliard, borgerne i dag betaler for bibliotekerne via skatten. Borgerne (også
ikke-brugerne) tillægger det værdi, at bibliotekerne har en kulturbærende og social funktion.
• Bibliotekerne styrker børns læsefærdigheder. Jo bedre læsefærdighederne er, jo større er chancen for, at barnet senere
gennemfører en uddannelse. Samfundsgevinsten er på to milliarder kroner af bruttonationalproduktet. Analysen peger
på, at bibliotekerne kunne opnå en større samfundsgevinst og peger på skolerne som oplagte samarbejdspartnere.
• Bibliotekerne giver mulighed for fordybelse og specialisering, som måske skaber morgendagens iværksættere.
• Bibliotekerne accelererer den digitale omstilling og skaber værdi gennem offentlige og private besparelser. Gevinsten er en
offentlig besparelse på 100-200 millioner kroner årligt. Men i analysen peger man også på, at man ikke kan udelukke, at
andre vil kunne løfte opgaven billigere og bedre end bibliotekerne
• Bibliotekarernes kernekompetencer har markedsværdi. Bibliotekerne kunne i højere grad udnytte bibliotekarernes kompetencer inden for informationsarkitektur, informationssøgning og videnorganisering til at skabe værdi for borgere og
virksomheder.
28 · Perspektiv · Februar 2015
KONFERENCE OM KULTURELT LEDERSKAB
TORSDAG DEN 16. APRIL 2015 KL. 9.00-16.30
DET NY TEATER
GAMMEL KONGEVEJ 29 · KØBENHAVN V
KULTURENS
KULTURENS
VILJE
TIL
VEJ TIL
FORANDRING
FORANDRING
BRING KUNST OG
KULTUR TILBAGE
I DEN POLITISKE
VIRKELIGHED
GENNEM
KULTURELT
LEDERSKAB
Bibliotekarforbundet, DM Dansk Magisterforening og Forbundet Arkitekter og
Designere inviterer til konference om kulturelt lederskab.
Konferencen sætter fokus på, hvordan kulturlederen og kulturmedarbejderen kan vise
kulturelt lederskab, der kan finde fodfæste hos politikere og borgere, og som kan udfordre
de dominerende samfundsdagsordener, der handler om økonomisk vækst og nyttelogik.
Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med kunst og kultur.
OPLÆGSHOLDERE
Tv-vært Clement Kjersgaard: En borgerkrig om kultur og dannelse
Professor Lene Tanggaard Pedersen: Kulturelt lederskab – hvordan kan det forandre kultursektoren?
Professor Kurt Klaudi Klausen: Kulturelt lederskab som praktisk strategisk lederskab
Dirigent og ekstern lektor Peter Hanke: Musik, det individuelle og det systemiske lederskab
Improvisationsmester Thomas Sandberg og Peter Hanke: Gå hjem-nedlæg
Læs mere om programmet, og tilmeld dig senest 15. marts på www.bf.dfk/KultureltLederskab
Februar 2015 · Perspektiv · 29
TEKST ANETTE LERCHE
OK-15
OK-15
OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE
2015 –
KOMMUNER,
STAT OG
REGIONER
Ved redaktionens afslutning var det forventningen,
at det endelige overenskomstresultat ville være
klar i slutningen af februar. Du kan læse den nyeste
status på overenskomstforhandlingerne på bf.dk
30 · Perspektiv · Februar 2015
01
BIBLIOTEKARFORBUNDET ER
EN DEL AF AKADEMIKERNE
Bibliotekarforbundet er en del af
Akademikerne, AC (tidligere Akademikernes Centralorganisation), der er
centralorganisation for de akademiske
fagforeninger. Akademikerne blev
stiftet i 1972 og har i dag 22 medlemsorganisationer og repræsenterer
blandt andet jurister, ingeniører,
bibliotekarer/cand.scient.bibl.er,
psykologer og læger. Det er Akademikerne, der forhandler alle de såkaldte
AC-overenskomster i både kommuner,
regioner og stat. For arbejdsgiverne er
det en fordel ikke at skulle forhandle
med hvert enkelt forbund, og for
lønmodtagerne er det en styrke at stå
samlet. Alle overenskomstansatte
bibliotekarer er dækket af AC-overenskomsten.
02
FØRST SKAL VENNERNE
OVERBEVISES
I begyndelsen af 2014 udtog Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse forbundets forslag til overenskomstkrav.
Disse krav blev formuleret i samarbejde med en arbejdsgruppe, der repræsenterede forbundets tillidsrepræsentanter, og herefter blev de endelige
krav udtaget af hovedbestyrelsen og
præsenteret for de andre organisationer i Akademikerne, som i fællesskab
vælger, hvilke krav der i sidste ende
skal stilles for alle akademikere ved
overenskomstforhandlingerne med
arbejdsgiverne. Dog forhandler Bibliotekarforbundet selv de krav, der kun
vedrører egne medlemmer. Det er for
eksempel tjenestemandskrav samt
særlige regler i AC-overenskomsten,
eksempelvis aftalen om vagttillæg.
Akademikernes krav, som vedrører
alle offentligt ansatte i enten kommuner/regioner eller stat, bliver sendt
videre til enten Forhandlingsfællesskabet eller CFU (se punkt 3), som er
de store offentlige forhandlingsfællesskaber. Også her
skal vennerne overbevises
om, at kravene er værd at
stille over for arbejdsgiverne.
03
DE STORE FORHANDLINGSFÆLLESSKABER
Overenskomstforhandlingerne deles op i enten generelle eller specielle krav.
De generelle krav gælder
for alle ansatte og kan for
eksempel handle om barsel
eller ferie. Hvis kravene
fremsættes for alle ansatte
i kommuner og regioner, er
det Forhandlingsfællesskabet, der forhandler. Dette er
et forhandlingsfællesskab
på tværs af AC, LO og FTF
(se punkt 8).
På statens område hedder
det centrale forhandlingsudvalg Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU.
Her er en af parterne blandt
andet AC, og organisationen dækker cirka 98 procent af alle statsansatte.
04
SÅ SKAL MODPARTEN
OVERBEVISES
På det kommunale område
forhandles med KL. På
det regionale område er
modparten Regionernes
Lønnings- og Takstnævn,
RLTN, og på det statslige
område er modparten Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen. Første
gang parterne mødes,
udveksler de krav, og lønmodtagernes krav mødes
som regel med et nej fra
arbejdsgiversiden. Dernæst
går de reelle forhandlinger i
gang, og aktørerne har helt
bestemte roller, de spiller,
ligesom det oftest er sådan,
at den sidste forhandling
i Moderniseringsstyrelsen
altid foregår hen over en nat.
05
GENERELLE
LØNSTIGNINGER OG
REGULERINGSORDNINGEN I FOKUS
Alle organisationer går ved
denne overenskomstrunde
efter en væsentlig forhøjelse af den generelle løn
til alle offentligt ansatte.
Derfor er krav, der som
sådan »koster noget«,
pillet ud af overenskomstkravene, idet hensigten
denne gang er at sikre
medlemmerne en forhøjelse af reallønnen. Ved
OK-11 kunne resultatet
ikke sikre medlemmernes
realløn i perioden, mens
OK-13-forhandlingerne lige
netop sikrede nok midler
til, at reallønnen kunne
fastholdes. Men nogen
væsentlig reallønsstigning
er ikke sikret siden OK-08.
I gode år med vækst i den
private sektor kan offentligt ansatte nyde godt
af den reguleringsordning,
der blev indført i 1988.
Den betyder, at offentligt
ansatte altid har en lønudvikling på 80 procent af
de privatansattes. Er der
derimod stagnation på den
private lønudvikling, sker
dog det modsatte. Ved OK13-forhandlingerne havde
organisationer således en
gæld til arbejdsgiverne
grundet reguleringsordningen. Dette er ikke tilfældet
denne gang.
06
BIBLIOTEKARERNES
EGNE KRAV
Specielle krav vedrører kun
enkelte grupper. Således er
krav vedrørende bibliotekarer »specielle krav« og
forhandles af Bibliotekarforbundet. Nogle gange
kan Bibliotekarforbundet
tro, at det står alene med
et krav, men viser det sig,
at andre i for eksempel
Akademikerne har samme
ønsker, regnes kravet ikke
længere som et specielt
BF-krav, men som et
specielt AC-krav. Det gjaldt
eksempelvis i år BF-kravet
»Fridage til nyansatte«.
Har nogle LO- eller FTFforbund også samme
krav på eksempelvis det
kommunale område, bliver
kravet til et generelt krav
– et krav, der gælder alle
kommunalt ansatte, som
så forhandles af Forhandlingsfællesskabet (tidligere
KTO).
Bibliotekarforbundet
forhandler direkte med
arbejdsgiveren, når det
gælder alle aftaler for bibliotekariske tjenestemænd.
07
TRE MAGTFULDE
ORGANISATIONER
Der er tre store hovedorganisationer på lønmodtagersiden. LO, FTF og
Akademikerne, AC. LO er
storebror i denne sammenhæng, skønt organisationen slås med faldende
medlemstal. I LO finder
man for eksempel Dansk
Metal, HK og Dansk Frisør
og Kosmetiker Forbund.
FTF er paraplyorganisationen
for lønmodtagere med en
mellemlang uddannelse som
pædagoger, sygeplejersker,
politibetjente og bankfunktionærer.
Akademikerne er langt den
mindste organisation på
eksempelvis det kommunale
område. Organisationen er
paraplyorganisation for alle
de akademiske faggrupper,
eksempelvis bibliotekarer,
psykologer og ingeniører.
08
MEDLEMMERNE KAN
GODT SIGE NEJ
Det endelige overenskomstresultat bliver sendt til vejledende urafstemning hos medlemmerne af Bibliotekarforbundet.
Inden da har hovedbestyrelsen
drøftet, hvad bestyrelsens
holdning er til resultatet.
Akademikernes resultat på
det offentlige område sendes
til afstemning blandt alle AC’s
104.000 offentligt ansatte
medlemmer – enten direkte
eller til vedtagelse i de respektive bestyrelser. Og her tæller
bibliotekarernes knap 4.000
stemmer kun som en lille del af
det samlede medlemstal.
Derfor kan bibliotekarerne godt stemme ja til en
overenskomst, som enten
Akademikerne eller Forhandlingsfællesskabet og CFU’s
samlede medlemsorganisationer forkaster. Og så skal overenskomsten igen forhandles
– enten mellem parterne alene
eller med hjælp fra en forligsmand. Går forhandlingerne i
hårdknude, kan arbejdsgiverne
lockoute medarbejderne, eller
lønmodtagerne kan strejke.
Disse tiltag kan forligsmanden
dog udskyde i to gange 14 dage
i håbet om at opnå et forlig.
Februar 2015 · Perspektiv · 31
TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP
Hvordan får vi nye
brugere på bibliotekerne?
Det spørgsmål skal projektet Nye brugere: En 180˚ nytænkning af
biblioteket besvare. Halvvejs i projektet tegner der sig et billede af,
at et stærkt netværk og velvalgte målgrupper har betydning for, om
biblioteket når nye brugergrupper.
Mange borgere fra etniske minoritetsgrupper er flittige brugere
af bibliotekets tilbud. Men der er også grupper, der aldrig kommer på biblioteket, og hvordan får bibliotekerne dem i tale? Og
er det muligt at udvikle metoder til, hvordan sådan en indsats
skal gribes an? Projektet Nye brugere: En 180° nytænkning af
biblioteket har som formål at udvikle metoder til at tiltrække
nye brugere på biblioteket. Syv folkebiblioteker er involveret,
og deres arbejde skal i maj 2015 ende ud i et idekatalog, men allerede nu har bibliotekerne samlet en række nyttige erfaringer.
Maya Hussain-Engberg er projektmedarbejder og ansat på
BiblioteksCenter for Integration under Statsbiblioteket. Hun
peger på en række forhold, der har stor betydning for, at et
projekt, der skal tiltrække nye brugergrupper, kommer godt
fra start. I første omgang handler det om at sammensætte et
projektteam af en passende størrelse og med et stærkt lokalt
netværk.
- Erfaringerne viser, at det fungerer bedst, hvis man er to
personer i et team. Er man for mange, risikerer man, at diskussionerne trækker ud. Det er også vigtigt, at i hvert fald én i
teamet har et godt netværk i lokalområdet, så man ved, hvilke
ressourcer der er derude og ikke skal ud at opfinde dem.
Maya Hussain-Engberg peger på, at man vil have stor fordel af
at tilknytte et føl til kommende projekter, så flere på biblioteket udvider deres netværk.
Maya Hussain-Engberg mener, at bibliotekerne skal overveje,
om de vælger en for svær målgruppe.
- Isolerede kvinder er en vanskelig målgruppe, som kræver
meget opsøgende arbejde, og det har bibliotekerne ikke ressourcer til. Der er så mange, der ikke bruger biblioteket, så man
bør plukke de lavthængende frugter først, siger hun.
FLEKSIBLE FORHOLD OG HELD
Ledelsens opbakning er vigtig, fordi bibliotekarer, der skal
arbejde opsøgende for at tiltrække nye brugergrupper, har
brug for fleksible forhold. Det opsøgende arbejde kan ikke altid
låses fast til tidsrummet tirsdag fra 10 til 12.
- Og så kommer vi ikke udenom, at der er brug for en portion
held for at få succes. Eksempelvis har vi et projekt for dagplejere, hvor målgruppen både er børn og dagplejemødre med minoritetssprog i Odense. Her viste det sig, at kommunen havde
forpligtiget sig til at gøre noget ekstra omkring det danske
sprog med dagplejen, men at man ikke havde fået sat et initiativ i gang endnu, og nu kom biblioteket og løftede opgaven, og
det gjorde, at alle involverede var meget motiverede.
Projektet forventes afsluttet til maj, hvor der vil blive udarbejdet
et idekatalog til bibliotekerne. Se mere på http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/sbci/nyheder/nyheder-2014/opdateringfra-projekt-nye-brugere-en-180-nytaenkning-af-biblioteket.
DEN RETTE MÅLGRUPPE
De foreløbige erfaringer fra projektet har vist, at projekter med
en målgruppe, der i forvejen mødes, eksempelvis en klasse på
en sprogskole, kommer langt bedre fra start.
- Du kan sagtens finde en målgruppe, der på papiret giver god
mening, eksempelvis småbørnsforældre, men i praksis kommer
du ingen vegne, fordi bibliotekaren skal bruge alle timerne på
at opsøge og samle sin målgruppe. Eksempelvis viste det sig,
at en målgruppe som forældre til indskolingsbørn fungerede
meget bedre, fordi man kunne aftale med skolen, at alle forældremøder blev lagt på biblioteket.
32 · Perspektiv · Februar 2015
Bibliotekerne
vil gerne
tiltrække nye
brugergrupper. Disse
brugere har
dog allerede
taget biblioteket til sig i
Greve.
Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del
Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde
længde, og deltag i debat og videndeling
på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.
W
WW
resumeer fra
del din viden
DELDINVIDEN
Læs
artikel på
side 38
Af Suzette Frovin
16.01.2015
Af Vita Andersen
12.01.2015
Digital guide: Skab engagerende formidling
med gamification
Litteratur på farten
– hvor du mindst venter det
Sammen med Hjørring Bibliotekerne og Guldborgsund-bibliotekerne har Aarhus Kommunes
Biblioteker været på opdagelse i spilverdenen
for i fællesskab at gøre sig konkrete erfaringer
med, hvordan gamification kan være med til
at gøre biblioteksformidling mere levende for
borgerne. Erfaringerne er nu samlet i en digital
guide, som udbydes til alle, der arbejder med at
udvikle den traditionelle kulturformidling.
I efteråret 2014 sendte Aalborg Bibliotekerne to bogcaféhold med forfatter, musiker
og fortællere på turné i Region Nordjylland
til så vidt forskellige steder som byrådssale,
et museum og en motorcykelklub.
Projektet blev til i et samarbejde mellem
alle bibliotekerne i regionen og blev støttet
af Region Nordjyllands kulturpulje KulturKANten.
Formålet var at formidle litteratur på en
ny og anderledes måde – på steder, hvor
man mindst venter det– ud til en større
del af borgerne end dem, der sædvanligvis
benytter bibliotekernes kulturelle tilbud og
aktiviteter.
WWW.
DELDINVIDEN
.DK
Af Anne Noller Nygaard
15.01.2015
Besøg af vild, klog og dyb leg
Af Christian Korsgaard
12.01.2015
Borgernes bibliotek
Tæt dialog med borgerne og et bevidst forsøg på at skubbe grænserne for, hvordan et
bibliotek kan se ud, har skabt forandringer i
Esbjerg. Personalet føler sig fagligt udfordret
– på den gode måde.
Børnekulissens sanseudstilling ”Hist & Her”
turnerer rundt på landets biblioteker. To børnebibliotekarer fortæller, at de oplever udstillingen
som et godt bud på en fleksibel løsning, når de
vil skabe nye zoner til leg.
Af Anne-Mette Myrhøj
07.01.2015
Kulturelt LæringsCenter Viborg
– et samarbejde på tværs
Kom gerne med din kommentar,
eller del din viden på
bf.dk /deldinviden
Mange lærere og pædagoger vælger ofte
det, de kender, selvom de er åbne for mange
typer af kulturtilbud, der kan understøtte
deres faglige undervisning i skolerne eller
pædagogiske arbejde i daginstitutionerne.
Et besøg på KLC Viborg giver et let overblik
over, hvad der sker lige nu og hvor, og platformen dækker hele den store kommune.
Februar 2015 · Perspektiv · 33
?
TEKST ANETTE LERCHE
Tre spørgsmål til
Jette Fugl
Overenskomstforhandlingerne for 2015
er i gang
Overenskomsterne i år skal sikre medlemmerne en reallønsfremgang. Det er Bibliotekarforbundet og de andre
organisationers hovedkrav til arbejdsgiverne ved de overenskomstforhandlinger, der gik i gang i januar.
Forventningen er, at man når en treårig overenskomst
i stedet for som ved både OK-11 og OK-13 at ende med
toårige overenskomster. Bibliotekarforbundet har mødtes
med arbejdsgiversiden både på det kommunale, regionale
og statslige område, men forhandlingerne var endnu ikke
afsluttet, da hovedbestyrelsen mødtes den 23. januar.
Hvad bliver din rolle som næstformand?
- Nu, hvor samarbejdet med Dansk Magisterforening skal falde på plads, er det vigtigt, at formand og næstformand har et godt
samarbejde. Både fordi forbundet er en arbejdsplads, og fordi vi har en opgave foran os med at styrke fagforeningen og det netværk, vi udgør for medlemmerne. Som næstformand og tillidsrepræsentant er jeg også formandens bindeled til arbejdspladserne.
Præcis som de andre bestyrelsesmedlemmer. I virkeligheden er mulighederne for indflydelse i Bibliotekarforbundet gode, og jeg
har hele tiden været engageret, så jeg føler ikke, at jeg får større indflydelse, end jeg hidtil har haft, men jeg føler nok et endnu
større ansvar.
Vil det få en særlig betydning, at du er ansat i staten?
- Det, jeg gik til valg på, var, at jeg ser større fællesskaber, end jeg ser forskelligheder. Ambitionen om, hvad et bibliotek skal stå
for, er for mig den samme, og udfordringen med at synliggøre vores faglige styrke er også den samme uanset sektor. For mig
handler det om at samle medlemmerne, så vi står skulder ved skulder trods vores forskelle, og de rene statslige interesser varetager jeg i forhold til statsgruppen og i mit TR-netværk.
Hvad glæder du dig især til at arbejde med i de næste to år?
- Det at styrke den tværgående netværksdannelse, hvor vi som bestyrelse skal tænke i at styrke fagligheden generelt og lave
temadage på tværs af faggrupper. Min fornemmelse er, at der er en klar interesse for at mødes på tværs af interesser og ansættelsesforhold, men at der skal være nogen, der sætter de skibe i søen, og det vil jeg gerne være med til. Desuden ser jeg det som
en vigtig opgave for Bibliotekarforbundet at understøtte, at medlemmerne får et større kendskab til faglighed og ansættelsesområderne, fordi det kan være medårsag til, at man søger job og ansætter på tværs af områderne.
BF’S HOVEDBESTYRELSE
Formand
Tine Jørgensen
Tlf: 38 38 06 22
Mobil: 41 33 70 00
Email: [email protected]
34 · Perspektiv
Næstformand
Jette Fugl
Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek
Frederiksberg
Tlf: 35 33 21 57
Email: [email protected]
Peter Brandsborg
Vesthimmerlands
Biblioteker
Tlf.: 99 66 85 13
Email:
[email protected]
Pia Charlotte Olsson
Nørrebro Bibliotek
- En del af 2200kultur
Tlf: 35 86 02 20
Mobil: 26 80 70 76
Email: [email protected]
Andreas Brix
Sundby Bibliotek
Mobil: 21 25 99 56
Email:
[email protected]
Claes Isbrandtsen
Albertslund Bibliotek
Mobil: 21 45 13 73
Email:
[email protected]
BYEN SOM SCENE – kultur- og byplanlægning
i oplevelsessamfundet tager udgangspunkt i et
samfund, der har fokus på oplevelser i såvel bylivet
som kunst- og kulturinstitutioner, og diskuterer de
udfordringer, denne udvikling sætter for den lokale
kulturpolitik og byudvikling.
Hvordan kan byer iscenesættes og planlægges som
kreative byer uden at blive legeplads for den kreative
klasse eller til den rene “fun city”? Her er kulturel og
kunstnerisk mangfoldighed omdrejningspunktet, og i
bogen gives en lang række best-practice eksempler
på byudvikling med kunstnerisk kreativitet i centrum.
DORTE SKOT-HANSEN er mag.art.
i kultursociologi og centerleder for
Center for Kulturpolitiske Studier ved
Københavns Universitet.
BYEN SOM SCENE
– kultur- og byplanlægning
i oplevelsessamfundet
2. udgave, 2014
ISBN: 978-87-997556-4-6
John Holmgaard
Ulletved Knudsen Larsen
Islands Brygge og
Christianshavns Biblotek
Mobil: 42 54 25 80
Email: [email protected]
Interview:
FOKUS PÅ VIDEN OG INFORMATION SKAL
SIKRE BIBLIOTEKERNES OVERLEVELSE
10
“ Bogen er lille i format, men stor i tanke.
Den bør købes af alle større biblioteker,
dels pga. sin biblioteksvinkel, dels pga. sit
bidrag til en politisk, brandingmæssig
og strategisk kulturdebat. “
(Uddrag af Lektørudtalelsen til 1. udgaven)
Arbejdsmarked, ledighed og dimittender:
John Holmgaard Ulletved Knudsen Larsen
Efter- og videreuddannelse og
kompetenceudvikling: Pia Olsson
Job og profession: Gitte Andersen,
Simon Friberg
Ledere og ledelse: Julie Arndrup
Uddannelsespolitik: John Holmgaard
Ulletved Knudsen Larsen, Kristine Højen
Pris: 125 kr. (inkl. moms)
Bestil bogen via bf.dk/byensomscene
GENERALFORSAMLING
2014
7
gode råd gør søgning
til en succes
Omslag nr10 2014#3.indd 1
KONTAKTPERSONER TIL
TR-KOLLEGIERNE:
De statslige: Jette Fugl
Region Hovedstaden: Pia Olsson
Region Sjælland: Claes Isbrandtsen
Region Syddanmark: Gitte Andersen
Region Midtjylland: John Holmgaard
Ulletved Knudsen Larsen
Region Nordjylland: Andreas Brix
Det tværgående kommunale kollegium
Storbykollegiet: Peter Brandsborg
KONTAKTPERSONER
TIL FAGGRUPPERNE:
Bita: Gitte Andersen
Bøfa: Julie Arndrup
Fabita: Julie Arndrup
Bibliotek og uddannelse:
Kim Jesper Josefesen
Fabulær: Kim Jesper Josefsen
Faggruppen for Medicinsk Information:
Pia Olsson
Filibussen: Andreas Brix
IT-faggruppen: Peter Brandsborg
Kunstfaggruppen: Simon Friberg
Mufa: Claes Isbrandtsen
Referencefaggruppen: Gitte Andersen
Seniorfaggruppen: Jette Fugl
Gitte Andersen
Odense
Centralbibliotek
Tlf: 51 20 59 80
Email: [email protected]
FAGM AG A SIN
TEMA: FAGLIGT DNA
HB-ANSVARLIGE FOR:
Studenterområdet: Simon Friberg,
Kristine Højen
Faggrupperne: Andreas Brix
Statsgruppen: Jette Fugl
Privatgruppen: Simon Friberg
Bladudvalget: Kim Jesper Josefsen
Arbejdsmiljø: Claes Isbrandtsen
TR-området og TR-uddannelse: Gitte Andersen,
Peter Brandsborg
Pension og seniorvilkår:
Kim Jesper Josefsen
Dorte Skot-Hansens BYEN SOM SCENE
udkommer nu i en 2. udgave med det helt
nyskrevne ekstra kapitel Hvorfor kulturpolitik?
FORBUNDETS
NR. 10 · 2014
Formand: Tine Jørgensen
Næstformand: Jette Fugl
Forretningsudvalget: Tine Jørgensen, Jette Fugl,
Peter Brandsborg, Pia Olsson
Studenterobservatør: Kristine Højen
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
Konstitution for
hovedbestyrelsen
i 2015/2016
Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere
BIBLIOTEK AR
NOVEMBER 2014
Julie Arndrup
Kulturstationen Vanløse
Mobil: 24 43 66 45
Email: [email protected]
Kim Jesper Josefsen
Roskilde Handelsskole
Tlf: 88 52 32 86
Mobil: 61 77 78 39
Email: kimjosefsen@
gmail.com
HB-NOTER
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
LINKEDIN SOM
KARRIEREVÆRKTØJ
17/11/14 10.52
Perspektiv
får nyt
bladudvalg
Perspektivs bladudvalg
sidder for en periode af to
år. Den nye hovedbestyrelse
nedsatte på mødet den 23.
januar et nyt bladudvalg
bestående af:
Michael Anker, blogger
på ankertanker.dk,
Jesper Betak Lund,
relationschef i
KøgeBibliotekerne,
Pernille Falbe-Hansen,
tidligere Lyngby-Taarbæk
Bibliotekerne,
Franz Thomsen,
Randers Bibliotek,
Lise Miller Bergram,
Eriksholm Research
Center, Oticon,
Rune T Steenberg,
Brüel & Kjær.
Studenterobservatør:
Tue Scheel Nielsen.
Perspektivs bladudvalg har
en rådgivende funktion over
for Perspektivs redaktion og
mødes med redaktionen tre
til fire gange om året.
Simon Friberg
Rambøll
Mail:
[email protected]
Kristine Højen
Studenterobservatør
Mobil: 26 19 65 53
Email: kristine_hoejen@
hotmail.com
Januar 2015 · Perspektiv · 35
AFRIKA
Mit afrikanske
bibliotek
TEKST ANETTE LERCHE
Bibliotekar Ilse
Christensen har
et bibliotek i Kenya –
eller rettere adskillige
– og til januar
etablerer hun
endnu et.
36 · Perspektiv · Februar 2015
D
et startede i 2008. Ilse Christensens mange års passion for Kenya førte
til etableringen af en række skolebiblioteker i den allermest fattige del af
Kenya. I samarbejde med en kollega havde hun søgt en række fonde om
penge til etableringen, og i Kenya samarbejder hun med Kenya National Library
Service.
- Jeg har rejst meget i Kenya, og når jeg fortalte, at jeg var bibliotekar, så var
svaret altid: ”Kom med nogle bøger,” og det ønske reagerede jeg på.
I forbindelse med etableringen af de små lokale skolebiblioteker, der skete
i samråd med Kenya National Library Service, fik Ilse Christensen en række
værdifulde erfaringer. Blandt andet forsøgte Kenyas nationalbibliotek at ændre
projektets fokus, så skolebibliotekerne ikke blev etableret i de
allermest fattige egne, som var Ilse Christensens plan. Bibliotekerne skulle hellere etableres et sted, hvor der allerede var
noget at bygge på, mente de.
- Den tankegang kunne vi godt følge og se en mening i, men
vi havde bundet os op på en placering i de allermest fattige
egne i vores ansøgninger til fondene, så det kunne vi ikke
ændre.
De små skolebiblioteker eksisterer stadig, og en lokal skolebibliotekar sikrer, at der fortsat er fokus på bibliotekerne med
jævnlige besøg. Men bibliotekerne ligger på skoler, hvor al undervisning er tavleundervisning, og hvor børnene ikke har egne
bøger, men skriver i kladdehæfter. Niveauet er derfor for lavt
til, at børnene får det optimale ud af de små biblioteker.
BIBLIOTEK I SLUMMEN
- I anden omgang gik vi derfor efter at etablere et skolebibliotek et sted, hvor der var noget mere at bygge videre på. Vi
fandt en skole, hvor børnene i forvejen havde bøger, men dog
kun faglige bøger, og vi kom så med 400 frilæsningsbøger, der
giver børnene en læseoplevelse, forklarer Ilse Christensen.
For selv om skolen ligger i et mere velfungerende område, så
er bøger ikke noget, man har privat.
- Så børnene får meget status ud af, at de får lov til at låne
bøger med hjem. Samtidig ved vi jo, at jo bedre læsere, de bliver,
jo højere er chancen for, at de senere får en uddannelse, siger Ilse
Christensen, der understreger, at det for hende er motiverende
at vide, at hun giver børnene en læseoplevelse, de ellers ikke ville
have fået.
Alle bøgerne på hylderne i de etablerede skolebiblioteker er
skrevet af østafrikanske forfattere og købt og produceret lokalt.
På den måde er Ilse Christensen også sikker på, at handlingen i
bøgerne forgår i et miljø og en hverdag, som børnene kender og
derfor kan forholde sig til.
Ilse Christensens tredje projekt bliver ført ud i livet i januar
2015. Her rejser hun til Kibera-slumområdet i Kenya, hvor hun vil
etablere et børnehavebibliotek.
- Jeg har altid undgået slummen, fordi jeg så det som nød og
elendighed. Fattigdom er ligesom en ting, men nød og elendighed er noget andet. Men jeg blev overtalt til at besøge slummen,
og der mødte jeg en gruppe hiv-smittede enker, der var meget
driftige. De havde en lille butik, hvor de solgte perler, de selv
lavede, og de havde en frisør. Men nu ville de lave en børnehave,
og jeg har så lovet dem et børnehavebibliotek, som jo vil betyde,
at man også kan låne bøger ud til børnene i det område.
Læs mere om projektet på www.kenyabookbox.org.
Februar 2015 · Perspektiv · 37
JOB OG KARRIERE
Bibliotekarforbundet
Lindevangs Allé 2
T: 38882233
E: [email protected]
www.bf.dk
Ekspedition:
mandag-fredag kl. 9-15
Bruno Pedersen
Forhandlingschef
T: 38 38 06 10
[email protected]
Karin V. Madsen
Chefjurist
T: 38 38 06 16
[email protected]
Lone Rosendal
Specialkonsulent
T: 38 38 06 15
[email protected]
Helle Fridberg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 12
[email protected]
Ulla Thorborg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 17
[email protected]
Niels Bergmann
Udviklingskonsulent/
webkoordinator
T: 38 38 06 32
[email protected]
Nanna Berg
Karriere- og
udviklingskonsulent
T: 38 38 06 13
[email protected]
Chikane uden for
arbejdstiden
Arbejdsgiverne får nu ansvaret for også at beskytte de ansatte mod
arbejdsrelateret vold, trusler og chikane, herunder netchikane, uden
for normal arbejdstid. Det har Folketinget besluttet ved en ændring af
arbejdsmiljøloven, som trådte i kraft den 1. februar 2015.
Vurderingen af, om der er risiko for arbejdsrelateret vold uden
for arbejdstid, vil tage udgangspunkt i det arbejde, der udføres på
arbejdspladsen og ikke i den enkelte ansattes private forhold. Har der
derfor været episoder eller optræk til episoder med arbejdsrelateret
vold med videre uden for arbejdstiden, kan det være et tegn på, at der
er risiko. Fastsættelse af retningslinjer for håndtering af episoder, vejledning i konfliktforebyggende adfærd og konfliktnedtrappende kommunikation kan være emner, som arbejdsgiveren kan tage initiativ
til. Er der ikke risiko for, at de ansatte udsættes for vold eller chikane
uden for arbejdstiden, vil arbejdsgiver ikke skulle foretage sig yderligere. På det offentlige område er der allerede krav om at fastsætte
retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af vold og
chikane på arbejdspladsen. Disse bestemmelser skal herefter justeres
set i lyset af lovændringen.
Lone Rosendal
Er fedme et handicap?
En dagplejer i Kolding blev afskediget. Han mente, at det var begrundet i hans
betydelige overvægt, og at overvægten var at betragte som et handicap. Som
bekendt er det ikke lovligt at afskedige, fordi en person er handicappet. Det følger
af lov om forbud mod forskelsbehandling. For at en lidelse kan betragtes som et
handicap, skal medarbejderen have en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som betyder, at medarbejderen ikke kan fungere på lige fod med
andre i en tilsvarende situation. Arbejdsgiveren har i sådanne situationer pligt til
at foretage forskellige tilpasninger. Den konkrete sag blev forelagt EU-domstolen,
som meddelte, at fedme kan udgøre et handicap, men at det ikke i sig selv er et
handicap. Hvis fedmen forhindrer medarbejderen i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet
på lige fod med andre medarbejdere, kan det
være et handicap. Den konkrete vurdering ville
EU-domstolen imidlertid ikke tage, og derfor
er den nu overladt til Kolding Byret. Der er på
nuværende tidspunkt ikke afsagt dom.
Lone Rosendal
38 · Perspektiv · Februar 2015
Jeg er overenskomstansat og arbejder som bibliotekar i en statslig styrelse. Jeg bliver 65 år til maj og vil
gerne gå på pension snarest derefter. Jeg er i lidt i tvivl om, hvem jeg skal kontakte i den forbindelse. Kan
I hjælpe mig med det?
?
Der er en række aktører, du skal kontakte, for at få en så smidig overgang til pensionistlivet som muligt. Vi vil
anbefale dig at gå i gang i god tid, for eksempel seks måneder før du ønsker at fratræde.
Vi har lavet en tjekliste, der kan give dig overblik over denne proces. Find den under ”Seniorer” på bf.dk.
!
?
Helle Fridberg
BF stævner
Carlsberg i
principiel sag
Bliv innovativ på jobbet
Retssag om afskedigelse af arbejdsmiljørepræsentant i
Carlsbergs it-afdeling var for retten den 5. februar 2015.
Et medlem af Bibliotekarforbundet blev afskediget i
slutningen af 2013. Da hun var arbejdsmiljørepræsentant gjorde Bibliotekarforbundet gældende, at der efter
arbejdsmiljøloven gjaldt særlige beskyttelsesregler
ved afsked, men dette afviste Carlsberg. Da det ved
forhandling ikke lykkedes at nå til enighed, valgte vi at
anlægge en retssag mod Carlsberg om dette principielle
spørgsmål.
Arbejdsmiljølovens §10 giver arbejdsmiljørepræsentanter beskyttelse mod afsked ”på samme måde som
tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende
faglige område”. Arbejdsmiljørepræsentanten var ikke
ansat på overenskomst, men på individuel kontrakt –
ligesom hovedparten af akademikerne på det private
arbejdsmarked er. Dette indebar, at man skulle finde en
overenskomst inden for ”vedkommende eller tilsvarende
faglige område” og benytte dennes TR-regler ved opsigelsen. Carlsberg mente imidlertid ikke, at der var nogen
overenskomster, der kunne bruges i den konkrete sag.
Bibliotekarforbundet og vores advokat har fremlagt
flere relevante overenskomster, men DI – som repræsenterer Carlsberg – har afvist dem alle. Konsekvensen
af DI’s synspunkt er, at de mange akademikere, der er
ansat på individuel kontrakt, risikerer at stå uden særlig
beskyttelse, hvis de påtager sig opgaven som kollegernes talsmand i arbejdsmiljøspørgsmål.
Dette har ikke været lovgivers hensigt, da arbejdsmiljølovens §10 blev indført. Derfor har vi fundet det vigtigt
at få prøvet sagen ved retten. At sagen er principiel, har
retten anerkendt ved, at der er tre dommere på sagen,
hvor der normalt kun er én.
Udfaldet af sagen vil blive omtalt i Bibliotekarforbundets nyhedsbrev samt i Perspektiv.
Karin V. Madsen
KL og Forhandlingsfællesskabet (KTO) har udviklet en række
trin og værktøjer, som kan bruges på den enkelte arbejdsplads
til at styrke fokus på nytænkning og udvikling. Materialet
er udviklet med afsæt i, at både
ledelse og medarbejdere deltager
i fornyelse af den fælles arbejdsplads til gavn for borgere og trivslen på jobbet. Værktøjet er lige
til at gå til og kan findes på
www.personaleweb.dk/fornyelse.
Lone Rosendal
OK-15-forhandlingerne
Siden før jul 2014 har der været forhandlinger omkring fornyelsen af de offentlige overenskomster. Der forhandles på alle tre
ansættelsesområder, nemlig staten, kommuner og regioner.
Du kan altid se seneste nyt på www.bf.dk/ok15.
Bruno Pedersen
Nye regler om
fratrædelsesgodtgørelse
er trådt i kraft
I Perspektiv nr. 10 omtalte vi, at der var en ændring på vej af funktionærlovens §2a om fratrædelsesgodtgørelse. Lovændring er nu
vedtaget og trådt i kraft den 1. februar 2015. De nye regler gælder
for opsigelser, der finder sted efter dette tidspunkt.
Fremover vil en funktionær, der bliver afskediget og på fratrædelsestidspunktet har været ansat mellem 12 og 17 år, have krav på
en fratrædelsesgodtgørelse på en månedsløn. Har vedkommende
været ansat 17 år og derover, udgør fratrædelsesgodtgørelsen tre
måneders løn.
I modsætning til tidligere bevares retten til fratrædelsesgodtgørelse, selv om funktionæren efterfølgende går på efterløn eller
pension.
Karin V. Madsen
Februar 2015 · Perspektiv · 39
SOCIALE MEDIER
7 ting, der virker
på de sociale medier
De sociale medier er kommet for at blive – og for at blive
brugt. Men hvordan får man på sin arbejdsplads det bedste
ud af dem? Her fortæller ekspert i strategisk brug af sociale
medier Astrid Haug om det, der fungerer, og det, der ikke gør.
TEKST JO BRAND ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH
1. At vide, hvad man vil – og lade være, hvis man ikke kan det
Der er mange virksomheder og organisationer, der er godt med,
når det gælder sociale medier. Men der er stadigvæk en del, der
er på de sociale medier bare for at være der, og som ikke bruger
de nødvendige ressourcer på at få deres tilstedeværelse til at
fungere.
Skal det fungere, må man først og fremmest finde ud af, hvad
man gerne vil opnå på de sociale medier. Er det synlighed? Vil man
sælge flere produkter? Yde kundeservice? Eller det hele? Og så
skal man selvfølgelig afsætte ressourcerne til det – og én medarbejder, der arbejder med virksomhedens sociale medier en time
om ugen, er ikke nok.
Hvor stor en arbejdsindsats, der er brug for, kan man ikke sige
noget generelt om. Det afhænger helt af, hvor ambitiøs man er, og
hvad man vil. Vil man for eksempel yde kundeservice på Facebook,
skal der være ressourcer til, at man kan svare hurtigt. For hvis
man ikke svarer hurtigt og ordentligt, kan det hurtigt ende med,
at en utilfreds kunde får mobiliseret andre kunder, og at man ender i en reel shitstorm, hvorimod et hurtigt og ordentligt svar kan
gøre en kritisk kunde til ambassadør for virksomheden.
Har man som virksomhed eller organisation reelt ikke ressourcerne til at benytte sig af de sociale medier, skal man lade være.
Det fungerer ikke med en død side. Det kan dog være en idé at
gardere sig mod, at andre bruger ens navn på Facebook. Derfor
kan man eventuelt oprette en side, hvor man skriver, hvor folk kan
henvende sig, hvis de vil i kontakt.
2. At se ud over sin egen næsetip
Mange organisationer og virksomheder er meget afsenderorienterede og lægger de ting ud, der optager dem selv. Det kan være en
40 · Perspektiv · Februar 2015
rapport, der lige er blevet færdig, en pressemeddelelse eller noget andet, der ofte har
et meget lukket format, og som ikke lægger
op til, at der bliver gjort mere ved det. Hvis
man vil mere, må man forholde sig til, hvor
brugeren er henne, og hvad han og hun gerne
vil have at vide. Det betyder blandt andet, at
man skal tage hensyn til det, der sker lige nu
og her i folks verden. For eksempel som da
VandCenter Syd, der leverer vand til Odense
Kommunes borgere, havde lagt borgernes
vandforbrug under Melodi Grand Prix’et ud
under #Eurovision (det viste, at forbruget var i
bund, da den danske deltager Basim optrådte,
og toppede, da transmissionen sluttede). På
den måde formår man at flytte sit produkt ind
i noget, der bliver talt om.
3. At bruge andres indhold
Som virksomhed eller organisation behøver
man ikke komme med al indholdet selv. I
stedet kan man med fordel se sig selv som en
kurator for andres indhold og sende det ud, der
er vigtigt for brugerne. Et eksempel er Gyldendal, der hver fredag på Twitter under #fredagsbog beder folk om deres anbefalinger til,
hvad man skal læse i weekenden. Her handler
det jo ikke om, at Gyldendal promoverer deres
egne bøger, men at de stimulerer til samtale
om bøger, hvilket så i sidste ende styrker
Astrid Haug er uddannet cand.mag. i medievidenskab og arbejder som selvstændig rådgiver med speciale i strategisk brug af sociale
medier. Derudover har hun blandt andet skrevet bogen Sig du kan li’ mig – indholdsstrategi for sociale medier, der er udkommet på
Gyldendal Business. Se mere på Astridhaug.dk, twitter.com/astridhaug, linkedin.com/astridhaug og instagram.com/astridhaug.
Februar 2015 · Perspektiv · 41
SOCIALE MEDIER
det, Gyldendal arbejder for. Et andet eksempel er
firmaet JYSK (tidligere Jysk Sengetøjslager, red.),
der på deres Facebook-side har valgt at sætte
fokus på danskernes sovekultur og søvn og derfor
lægger sjovt indhold ud, de finder om søvn.
Mange er tilbageholdende med at gøre lige
netop det, fordi man frygter, at brugerne tror, at
man er garant for indholdet, men det skal man
ikke være. Brugerne forstår godt, at det er nogle
andre, der er afsender.
Vær heller ikke tilbageholdende med at komme
med input på andres sider. Det er en måde at gøre
opmærksom på sig selv og trække folk til sig.
4. At finde den rette uformelle tone
I og med at de sociale medier følger os ind i
soveværelset, på toilettet og i bussen på vej hjem
fra arbejde, er der nogle andre forventninger til
tonen. Den må godt være uformel og bære præg
af at være personlig. Mange virksomheder har
en tendens til at være meget højtidelige omkring
deres produkter og brand, men det fungerer ikke
på de sociale medier. Dér vil man gerne mærke
menneskene bagved. Et sted, hvor det fungerer
fantastisk, er på Politiets Twitter-profil. Her har
man fundet en tone, hvor man nærmest er tilbage
til panserbassen, der hjælper gamle damer over
vejen.
5. At tænke i andet end bogstaver
Noget, der i høj grad fungerer på de sociale
medier, er visuelt indhold som billeder, videoer og
grafikker, og læg gerne noget nyt ud en gang om
dagen eller i hvert fald ugentligt. Det kan være en
dyr omgang, hvis man hver gang skal hyre nogle
udefra til at gøre det. Derfor er det en god idé at
få nogle medarbejdere, der har en visuel tilgang
til kommunikation, involveret og gøre det nemt
for dem at arbejde med det. Hos Søstrene Grene
har man for eksempel specialiseret sig i at lave
små do it yourself-film med ting, man kan købe
i kædens butikker – blandt andet har man vist,
hvordan man kan lave sløjfer ud af sugerør. Helt
praktisk har man lavet et lille setup i et af virksomhedens lokaler med et kamera, som er nemt
at betjene.
6. At huske, at man er værten
Det er den enkelte virksomhed eller organisation,
der er ansvarlig for at skabe en god stemning.
Tænk på jer selv som værten til en fest: I skal
sørge for, at folk hygger sig, men også sætte
42· Perspektiv · Februar 2015
grænserne for, hvordan man må opføre sig. Og ligesom man
beder folk om ikke at ryge i ens hjem, kan man også bede dem
om at holde en ordentlig tone – og slette grove kommentarer,
hvis de kommer.
7. At vide, at det er okay at fejle – og blive ved, til det virker
Det tager tid at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke
gør, på de sociale medier. Og der er ikke andet for end at prøve
sig frem, til man finder en form, der fungerer. Så vær heller ikke
bange for at lave fejl. For eksempel har Lars Løkke Rasmussen
i kampens hede lavet opdateringer med slåfejl, og selv om det
selvfølgelig kan blive for meget, viser det også, at der er mennesker bagved.
Inspiration til succes
på de sociale medier
Mangler din arbejdsplads inspiration til at begå jer
på de sociale medier? Her anbefaler Astrid Haug tre
gode tilgange til henholdsvis Facebook, Instagram
og Twitter.
Facebook
JYSK. Udover at virksomheden svarer på henvendelser i en personlig tone, hvad enten der er tale om
kritik eller forespørgsler, har de indhold om søvn,
der formår at engagere.
Videnskab.dk. Har et engagerende indhold, der gør
folk klogere.
Jensen & Dahlgaard. Et forlag med god humor, hvor
de to ejere bruges aktivt som stemmer på siden.
Instagram
DJØF studerende. Formår via #studieliv at involvere
deres medlemmer.
Politikens Boghal. Her får du billeder fra boghallen,
bogforslag og info om arrangementer i boghallen.
Rosinante. Her får bøgerne ekstra liv.
Twitter
Politiet. Informerer i en imødekommende tone.
Møllegades Boghandel. Oplyser og deler andres
indhold.
Gyldendal. Stimulerer med #fredagsbog til samtale
om litteratur.
Læs mere om
Del Din Viden på
perspektiv.bf.dk.
Del Din Viden er dit
faglige forum for
videndeling med kolleger
og fagfæller.
AF VITA ANDERSEN
LITTERATUR PÅ FARTEN
– HVOR DU MINDST VENTER DET
I efteråret 2014 sendte Aalborg Bibliotekerne to bogcaféhold
med forfatter, musiker og fortællere på turné i Region Nordjylland til så vidt forskellige steder som byrådssale, et museum
og en motorcykelklub.
Projektet blev til i et samarbejde mellem alle bibliotekerne
i regionen og blev støttet af Region Nordjyllands kulturpulje
KulturKANten.
Formålet var at formidle litteratur på en ny og anderledes
måde – på steder, hvor man mindst venter det – ud til en større
del af borgerne end dem, der sædvanligvis benytter bibliotekernes kulturelle tilbud og aktiviteter.
TEMAERNE – MAGTEN OG TILBAGEBLIK
De to temaer for bogcaféerne var Magten og Tilbageblik. Dem
valgte vi for at imødekomme kravet om at nå ud til store og
gerne ny målgrupper.
Magten var primært henvendt til mænd og grupper, der har
brug for et spændingsmoment for at fastholde interessen.
Tilbageblik var tænkt som et bredt emne, der interesserer
den store gruppe af biografilæsere og autofiktionslæsere,
som netop i disse år et vokset betydeligt. Derudover er emnet
så almenmenneskeligt at også ikke-læsere har en naturlig
interesse.
BOGCAFÉ – EN VELKENDT FORM - MED ET TWIST
Bogcaféformen, hvor man tager udgangspunkt i et tema og
tilsætter eksempelvis musik og servering er ikke ny og praktiseres på mange biblioteker. Temaet giver mulighed for at
sammensætte meget forskellige typer bøger – gamle som
nye, skønlitteratur som biografier. Bogcaféformen er uformel
og musikken giver god variation mellem bogfortællingerne.
Servering har altid en tiltrækkende effekt, og sammensættes
den efter temaet giver det en fortættet oplevelse.
Det anderledes var at inddrage en forfatter.
Det lykkedes i den grad med Kurt Kragh (Magten) og Jens
Blendstrup (Tilbageblik), der hver på deres måde holdt
gæsterne i ånde. Kurt Kragh med sine historier fra Rejseholdet
og sin store viden om psykopater og seksuelle afvigelser.
Jens Blendstrup med sine skuespilpræstationer som oplæser
af Luskefisefortællinger og en skræddersyet velkomstdialog
mellem ham og afholdelsesstedet.
Begge besidder stor humor og varme, og det var med til at
skabe en skøn stemning.
Kurt Kragh dannede makkerpar med musikeren Jens Varmløse og de udviklede i løbet af turnéen et herligt ping pong om
forskellen mellem københavnere og nordjyder. Jens Varmløse
lavede det kunststykke at oversætte Johnny Cash´ »A Boy
Named Sue« til vendelbomål. Der var ikke et øje tørt.
Jens Blendstrup og Bjarke Kirk klingede formidabelt sammen
med hver deres tilgang til barndommens oplevelser. Jens med
sine levende oplæsninger og Bjarke med sine billedskabende og
tankevækkende sange fra sin barndom på en gård i Hundborg,
Thy.
SAMARBEJDET MELLEM BIBLIOTEKARER,
MUSIKERE OG FORFATTERE
Samarbejdet har givet ny perspektiver på temaet og mulighed
for at skabe endnu mere variation i bogcaféen.
Gæsterne til bogcaféerne fremhæver netop variationen og
forfatteren som meget positiv for oplevelsen.
Samarbejdet mellem bibliotekarer, forfatter og musiker har
været til gensidig berigelse både fagligt og personligt. Fagligt
har parterne kunnet udveksle erfaringer og viden og hele tiden
pudse oplæg og nedlæg til hinandens optræden af. På det personlige plan har alle klinget fantastisk godt sammen, og det
har tilført bogcaféerne ekstra gnist, som gæsterne har kunnet
fornemme som god stemning, humor og ping/pong. Dermed
har vi skabt et godt minde hos gæsterne, hvor biblioteket står
som afsender.
Artiklen er forkortet. Læs hele artiklen på bf.dk/
FagmagasinetPerspektiv/DelDinViden .
Februar 2015 · Perspektiv · 43
NYE STILLINGER
STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende
stillingsopslag rettes til: DG Media as
St. Kongensgade 72 · 1264 København K
tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected]
Bemærk venligst, at fristerne nedenfor
kun gælder stillingsannoncerne:
Nr. 03-2015: Udgivelsesdato 26.03
Bestillingsfrist 26.02 kl. 12
Materialefrist 10.03 kl. 12
Nr. 04-2015: Udgivelsesdato 30.04
Bestillingsfrist 25.03 kl. 12
Materialefrist 16.04 kl. 12
Nr. 05-2015: Udgivelsesdato 28.05
Bestillingsfrist 28.04 kl. 12
Materialefrist 13.05 kl. 12
RÅD OG ANBEFALINGER
VED ANSØGNING
Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes
frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold,
hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid
kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis
du har spørgsmål.
Genopslag for at
tiltrække et bredere
ansøgerfelt
GENOPSLAG
HILLERØD BIBLIOTEKERNE SØGER
EN ERFAREN BIBLIOTEKAR TIL
VOKSENAFDELINGEN
• Du har et stort litteraturkendskab og brænder for at formidle
litteratur. Du har masser af udlånserfaring og servicerer alle typer
biblioteksgæster på en kompetent og professionel måde.
• Du bliver tovholder på bibliotekets læsekredse og kan inspirere
dem til gode læseoplevelser.
• Du kan sammensætte et alsidigt arrangementsprogram og stå i
spidsen for planlægningen og afviklingen. Du ser brugerinddragelse som et aktiv for biblioteket.
• Du er velformuleret, arbejder struktureret og er fleksibel.
Læs hele stillingsopslaget på www.hilbib.dk
Ansøgningsfrist 12. marts 2015
Souschef
DOKK1 - HOVEDBIBLIOTEKET
I AARHUS SØGER TEAMLEDER
TIL TEAM FAMILIER OG BØRN.
Team familier og børn er i fuld gang med at udvikle
bibliotekstilbuddet for de 0-12 årige og deres familier
på DOKK1, men mangler en ny teamleder.
Vil du være en del af holdet så se stillingsopslaget på
www.hovedbiblioteket.dk
44 · Perspektiv · Februar 2015
FrederikssundBibliotekernesøger
souschefpr.1.maj2015,ellersnarest
derefter.
Vi vægter bl.a., at du:
•erengageretiledelse.
•erudviklingsorienteret.
•kanskabefællesretning.
•kantræffebeslutninger.
•harsansfordetpraktiske.
•errobustogharetgodthumør.
•følgerbiblioteksudviklingen.
Ansøgning
sendes til
Kirstine
Lundsgaard
job-bib@
frederikssund.dk
Se stillingsopslag på
www.bibliotekerne.frederikssund.dk
www.frederikssund.dk
Team Mediestyring søger udviklingsorienteret bibliotekar
Roskilde Bibliotekerne, Team Mediestyring, søger en engageret kollega, der har lyst til at være med til at udvikle hele medieområdet på
Roskilde Bibliotekerne.
Stillingen på 37 timer om ugen og til besættelse den 1.maj 2015
eller snarest derefter.
Alle medarbejdere er p.t. samlet på hovedbiblioteket og dækker
vagter både der og på Lokalbibliotekerne. I arbejdstiden indgår 1-2
aftenvagter om ugen og weekendvagt, p.t. hver 4.uge.
Vi holder åbent om søndagen i vinterhalvåret.
Vi forventer at du er uddannet Bibliotekar DB eller cand.scient bibl. Løn
og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst mellem AC og KL.
I teamet har vi fokus på:
• Materialestyring og logistik, fra indkøb til kassation og alt
derimellem.
• At sikre viden om og udvikling af hele området på tværs af
organisationen.
• Rationelle arbejdsgange og arbejdsfordeling.
De kommende år har vi særligt fokus på, at udvikle områderne: den
digitale formidling, autokassation og flydende materialebestand.
Du kan få flere oplysninger om stillingen
Kontakt Biblioteks- og borgerservicechef Mogens Vestergaard,
telefon 46 31 50 02/ mobil 30 84 12 28. Eller leder af Team
Mediestyring Jonna Waltoft, telefon 46 31 50 55 / mobil 30 84 11 97.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt i uge 16.
Du kan læse mere om Roskilde Bibliotekerne på www.roskildebib.dk
Læs det fulde stillingsopslag på www.roskilde.dk/job.
Roskilde Bibliotekerne søger engageret musikformidler
med passion for at skabe oplevelser
Team viden og oplevelser på Roskilde bibliotekerne søger en ny kollega med en glødende interesse for at formidle musik inden for alle
genrer, samt en passion for at skabe oplevelser for unge og voksne.
Vi ønsker at styrke vores arrangementer gennem nye koncepter og
professionalisering.
Dine arbejdsopgaver
Du skal både udvikle og afvikle vores kulturelle arrangementer
og udstillinger i tæt samarbejde med andre teammedlemmer. Du
skal kunne netværke og være god til at skabe relationer til mange
forskellige samarbejdspartnere.
Det er en fordel for dig, hvis du har interesse i brugerinddragende
aktiviteter og forstår at tænke viden og læring ind som en naturlig
del af oplevelser.
Du har blik for formidling i det fysiske såvel som i det digitale bibliotek, forstår at tænke i processer og arbejder projektorienteret.
Du skal desuden dække vagter med fokus på formidling af musik
såvel som mere generelle vagter, fx på lokalbibliotekerne.
Vi forventer, at du
• har en uddannelse som Bibliotekar D.B/cand.scient.bibl. eller
anden relevant videregående uddannelse
• bevarer roen og overblikket i en hektisk hverdag
• er kreativ, nyskabende og har en ”skæv vinkel” på tingene
• er dygtig til at samarbejde og have mange projekter i gang samtidig
• er engageret i mødet med borgerne, hvad enten det er på
vagtereller ved arrangementer
• er en stærk kommunikator der kan begejstre og engagere.
Stillingen
Stillingen er på 37 timer om ugen, med 1-2 ugentlig aftenvagter og
pt. vagt hver 4. weekend. Der er åbent om søndagen i vinterhalvåret.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13. Vi forventer at du kan
starte den 1. maj 2015 eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Du kan få flere oplysninger om stillingen
Kontakt teamleder Jette W. Ravn, telefon 4631 5053 eller
vicebibliotekschef Peter Høybye, telefon 3084 1225.
Du kan læse mere om Roskilde bibliotekerne på www.roskildebib.dk
Læs det fulde stillingsopslag på www.roskilde.dk/job.
Februar 2015 · Perspektiv · 45
Leder
til Voksenafdelingen på
Gladsaxe Hovedbibliotek
Vil du være med til at drive og udvikle bibliotekstilbuddet til voksne i Gladsaxe? Og kan du lede en
gruppe engagerede medarbejdere og sikre den
daglige drift? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Opgaven
Gladsaxe Bibliotekerne vil være en kulturel dynamo
i kommunen, og for at matche den ambition har vi
brug for en leder, der både har visionerne for
fremtiden og overblikket over dagligdagen. Du skal
nemlig stå i spidsen for at gribe nye tendenser og
udvikle bibliotekets tilbud til voksne, såvel som du
skal sikre en smidig dagligdag i afdelingen og i
bibliotekets publikumsbetjening.
Voksenafdelingen består af 17 dygtige medarbejdere
med forskellige fagligheder og kompetencer, og din
mission er at få det bedste frem i den enkelte. Men
også at få den enkeltes kompetencer og faglighed til
at spille sammen i forhold til hele afdelingens
virksomhed.
Medarbejderne indgår i en række teams på tværs af
organisationen, og du skal derfor kunne indtage
helikopterperspektivet og understøtte udviklingsopgaverne i hele organisationen.
Du kommer til at samarbejde tæt med lederen af
bibliotekets børne- og musikafdeling, og du bliver en
del af en velfungerende ledergruppe, der ud over dig
tæller bibliotekschefen og seks daglige ledere.
Ønskerne
Vi forestiller os, at du:
• har erfaring med og lyst til personaleledelse
• har erfaring med driftsopgaver, som f.eks.
skemalægning og faglig sparring med medarbejderne om de daglige opgaver
• trækker et spor af energi og entusiasme
gennem din afdeling og leder medarbejderne
ud fra værdier om tillid, udvikling og inddragelse
Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder
46 · Perspektiv · Februar 2015
• har bred viden om biblioteks- og formidlingstendenser og visioner for fremtidens folkebibliotek
• naturligt kan pleje og skabe netværk med
bibliotekets mange (potentielle) brugere og
partnere samarbejde med de teamansvarlige
og udviklingsafdelingen.
• kan bidrage til ledergruppens strategiske
arbejde og omsætte overordnede mål til
konkrete handlinger.
Desuden skal du kunne tilslutte dig og efterleve
principperne i Gladsaxe Kommunes ledelsesgrundlag, som du finder på gladsaxe.dk.
Det praktiske
Stillingen er på 37 timer om ugen, og vi håber at
kunne byde vores nye leder velkommen 1. juni 2015.
Løn og ansættelsesvilkår følger den gældende
overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til
at kontakte bibliotekschef Jakob Guillois Lærkes på
telefon 29 12 87 58 eller leder af Børn og Musik
Rikke Lene Larsen på telefon 39 57 63 80.
Vi forventer at holde samtaler i uge 15 og eventuel
2. samtale i uge 16 eller 17.
Send din ansøgning via stillingsopslaget på
www.gladsaxe.dk senest 22. marts.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Faggruppen Bibliotek og Uddannelse
afholder inspirationsdag:
Servicedesign ved Søren Bechmann
Mandag den 16. marts 2015 kl. 9.15 - 13.30
på Vejle Bibliotek
Søren Bechmann introducerer disciplinen servicedesign og sætter fokus på det attraktive uddannelsesbibliotek. Hvilke små justeringer skal der til, for at dit
bibliotek fremstår mere indbydende for brugerne?
Vi skal selv være aktive i workshops med diskussion
og øvelser i relation til brugeroplevelse, brugerrejser
og touch points – så du får nogle konkrete redskaber
med hjem.
Arrangementet er gratis for B&U’s medlemmer og
studerende – tilmelding senest 6. marts 2015 via
bf.dk/arrangementer.
Andre er velkomne til at deltage for 750 kr. inkl. kaffe
og frokost – send en mail til [email protected].
Børnekulturformidler
– til Thisted Bibliotek
Vi er i gang med at forny den måde, vi tænker
børnebibliotek på – vi arbejder med projekter,
afprøver nyt og lærer. Se mere på:
kulturrummet.dk
tema
eksp
oner
ing
værdikæder
ng
gami
børneliv
KURSUS I BIBLIOTEK.DK SAMT
REFERENCEFAGGRUPPENS GENERALFORSAMLING
ONSDAG DEN 6. MAJ 2015
9.30-10: Morgenmad
10-14: Kursus med indlagt pause til frokost
Kurset omhandler bibliotek.dk med fokus på referencearbejde.
Undervisere er Nana Agergaard eller Marianne Dybkjær fra DBC.
Indhold: Søgning · Generel søgning · Emnesøgning · kommandosøgning (cql-søgning)
· Facetter · Sortering/rankering
Visning: Indhold · Anmeldelser · Artikler · Videresøgningsmuligheder · Download til referenceværktøjer.
14-16: Generalforsamling
Sted: Bibliotekarforbundet
Deltagerpris for kurset: Gratis for Referencefaggruppens medlemmer. 250 kroner for andre medlemmer. Det er gratis, hvis man kun
ønsker at deltage i generalforsamlingen.
Forplejning på kurset: Der serveres morgenmad samt frokost.
Forplejning på generalforsamlingen: Der serveres et glas vin eller
en øl/vand.
Tilmeldingsfrist: 13. april 2015. Husk at afkrydse, om du
deltager i begge dele. Antal pladser på kurset: 20.
Personnyt
Marianne Träff, tidligere ansat ved Hillerød Bibliotek,
er nu ansat som bibliotekar ved Ishøj Bibliotek.
Tina Vostrup Karlsen, tidligere ansat i barselsvikariat som
bibliotekar i JP/Politikens Hus, er pr. 1. januar 2015 ansat
som konsulent i it-konsulentvirksomheden TrustWorks
ApS.
servicedesign
makerspa
ce
Ansøgningsfrist d. 10/3
Se mere og søg via www.thisted.dk
Send en mail til [email protected], når du skifter job, så
bringer vi en omtale i det følgende nummer af Perspektiv.
Som arbejdsgiver er du også meget velkommen til at maile
os, når du ansætter nye medarbejdere.
Februar 2015 · Perspektiv · 47
FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE
VÆRKTØJSKURSER
GENERALFORSAMLINGER
JOB OG KARRIERE
TR-KURSER
KURSER FOR STUDERENDE
KURSER FOR SENIORER
ARRANGEMENTER PÅ VEJ
GENERALFORSAMLINGER
Faggruppen for Medicinsk
Informations
Generalforsamling 2015
24. april 2015 i København
Filibussens
Generalforsamling 2015
14. marts 2015 i Vejle
Seniorgruppens
Generalforsamling 2015
med et fagligt indslag
28. april 2015 i København
Faggruppen Bibliotek
& Uddannelses Generalforsamling 2015 med
temadag om »Servicedesign«
16. marts 2015 i Vejle
BITA's Generalforsamling
2015 med temadagen
»Brug for biblioteker!«
18. marts 2015 i Odense
Statgruppens Generalforsamling 2015 med
medlemsmødet »Viden
i spil på arbejdspladsen«
21. marts 2015 i København
Fabitas
Generalforsamling 2015
23. marts 2015 i København
FabuLærs
Generalforsamling 2015
9. april 2015 i Roskilde
Kunstfaggruppens
Generalforsamling 2015
14. april 2015 i København
BØFA's
Generalforsamling 2015
18. april 2015 (sted følger)
48 · Perspektiv · Februar 2015
MUFA’s Generalforsamling
2015
29. april 2015 i København
IT-faggruppens
Generalforsamling 2015
5. maj 2015 i København
Referencefaggruppens
Generalforsamling 2015
og Kursus i bibliotek.dk
6. maj 2015 i København
FAGLIGE
ARRANGEMENTER OG
EFTERUDDANNELSE
Pas på din digitale identitet
– guide til at værne om dit
private jeg på nettet
Bliv klogere på, hvordan og
hvorfor du bør forsøge at
styre dine data og din digitale
identitet. Så bliver du også i
stand til at guide dine lånere,
brugere, kollegaer og give
dem brugbare værktøjer.
3. marts 2015 i Aalborg
17. marts 2015 i Aarhus
27. april 2015 i Middelfart
4. maj 2015 i København
Morgenmøde for ledere:
Ledelse med passion
Hvad er din passion, når det
gælder ledelse? Hvad er især
vigtigt for, at du kan lykkes?
Skab dig det liv som leder, som
du allerhelst vil have, gennem
passioneret ledelse.
25. marts 2015 i København
Morgenmøde for ledere:
Håndtering af din
mellemlederposition
Som mellemleder befinder du
dig i et krydsfelt af interessenter, og måske er du tilmed
ny som leder. Det er en stor
udfordring, som kan gøres lettere, hvis man er opmærksom
på sine handlingsmønstre.
17. april 2015 i Aarhus
Schema.org –
søgemaskinerne sætter
struktur på dataene
Google, Microsoft og Yahoo
har sammen skabt Schema.
org, et struktureret data
markup skema. Hvad kan vi
bruge det til, og hvad betyder
det for bibliotekerne?
13. maj 2015 i København
19. maj 2015 i Aarhus
Morgenmøde for ledere:
Det gode virtuelle møde
Møder på Skype, videotelefon
eller Face-Time kan fungere
lige så godt som et møde ansigt til ansigt. Hvordan skaber
du gode og frugtbare virtuelle
møder?
13. maj 2015 i København
VÆRKTØJSKURSER
Lønforhandling kan læres
Mange er nervøse for at
forhandle deres egen løn.
Men forhandling er en slags
samtale, hvor der er regler
og ritualer, som sagtens kan
læres.
24. marts 2015 i Aarhus
20. april 2015 i København
2-dages kursus: Litteraturformidling i teori og praksis
Kursus i de nyeste tendenser
og strømninger, hvor du lærer
om metoder og praksis i
relation til litteraturbegrebet
og formidlingsbegrebet. Ny
viden, værktøjer og principper, du kan bruge i de forskellige sammenhænge, hvor du
formidler litteratur.
6.-7. maj 2015 i København
20.-21. maj 2015 i Aarhus
HTML5 og CSS3
– intensivt kursus
Kursus, hvor du lærer de
grundlæggende features til
at kunne mestre HTML5 og
CSS3. Kurset for dig, der arbejder som webredaktør eller
hjemmesideansvarlig.
3. juni 2015 i København
I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem
af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over
arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer.
2-dages kursus: Bliv
informationsarkitekt!
Er du bibliotekar eller cand.
scient.bibl. og ønsker at få
flere konkrete redskaber til at
arbejde med digitale medier
som informationsarkitekt,
så er dette 2-dages kursus
skræddersyet til dig.
1.-2. september 2015 i Aarhus
eftersyn? Karriererådgivningen kan hjælpe dig med råd
og sparring og gøre dig mere
bevidst om dine muligheder
og kompetencer.
Find datoerne på bf.dk/
JobOgKarriere
SENIORER
JOB OG KARRIERE
Effektiv jobsøgning
– 2-dages workshop
Få den nyeste viden inden for
jobsøgning samt værktøjer
til at implementere den i din
egen søgning.
10. og 17. marts 2015
i København
Land dit næste job
med LinkedIn
Få viden om, hvordan din
LinkedIn-profil skal udfyldes,
få konkrete eksempler på
profiler, der virker, og værktøjer til at finde virksomheder, du kan søge dit næste
job hos.
19. marts 2015 i København
Individuelle
karriererådgivningssamtaler
Kører din karriere på skinner – eller kunne den bruge et
PFA 50+ gå hjem-møde
med fokus på fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Gå hjem-møder for aldersgruppen 50+, hvor du hører
om de muligheder, du har
for at planlægge en fleksibel
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
26. februar 2015
i København
19. marts 2015 i Odense
12. maj 2015 i Esbjerg
19. maj 2015 i København
20. maj 2015 i Holbæk
16. juni 2015 i Aarhus
26. august 2015
i Frederikshavn
9. september 2015
i Svendborg
23. september 2015
i København
27. oktober 2015 i Horsens
12. november 2015
i Sønderborg
PFA 50+ kursus med fokus
på fleksibel tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedet
Kurser for aldersgruppen
50+, hvor der bliver gået
mere i dybden med emnerne
og om de muligheder, du har
for at planlægge en fleksibel
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
25. marts 2015 i København
11. juni 2015 i Aarhus
6. oktober 2015 i Glostrup
KURSER FOR
STUDERENDE
Mindmap – få en skarpere
hukommelse
Lær dig mindmap-teknikkken
og opnå større effektivitet
i din arbejdsdag eller på dit
studie. Kursus for alle Bibliotekarforbundets medlemmer,
gratis for ledige og studerende.
3. marts 2015 i København
10. marts 2015 i Aalborg
TR-KURSER
TR-OK landsmøde 2015
(resultat)
Kom og hør om overenskomstresultatet 2015, når
vi holder TR-OK landsmøde
2015.
9. marts 2015 i Middelfart
TR-uddannelse Modul B 2015
En introduktion til de
væsentligste emner inden
for ansættelsesretten.
14. april 2015 i Horsens
16. april 2015 i København
TR-uddannelse Modul C 2015
Modul C i Bibliotekarforbundets TR-uddannelse omhandler lønforhold, lønpolitik,
budgetforståelse, forhandlingsteknik og –træning.
8.-10. juni 2015 i Middelfart
Scan QR-koden, og
meld dig til et af de
mange spændende arrangementer allerede i dag.
Februar 2015 · Perspektiv · 49
TEKST ANETTE LERCHE
FOTO JAKOB BOSERUP
NYT JOB
Det gælder om at bygge ovenpå
Navn: Tina Vostrup Karlsen
Stilling: Ansat som konsulent i konsulenthuset
TrustWorks ApS pr. 1. januar 2015
Uddannelse: Uddannet cand.scient.bibl. i september 2013.
Tidligere uddannet kontorassistent
Karriere: Kontorassistent og koordinator i Slots- og Ejendomsstyrelsen. Barselsvikariat i biblioteket i JP Politikens Hus A/S
Alder: 33 år
Hvorfor besluttede du dig for at studere på IVA?
- Oprindeligt er jeg uddannet kontorassistent med speciale i offentlig administration og var ansat i Slots- og Ejendomsstyrelsen
som koordinator, hvor jeg efterhånden blev projektleder for en del
it-projekter. Eksempelvis implementeringen af et tidsregistreringssystem og anskaffelsen af en ejendomsportal. På et tidspunkt
stoppede jeg op og tænkte, at der skulle ske noget. Jeg ville gerne
have teori oven på al min praksiserfaring, og det gav et studie på
IVA mig mulighed for.
Du havde en del studiejobs undervejs og tog også fag på
KU og IT-Universitetet. Hvorfor det?
- Det handlede om at prøve en masse ting. Jeg havde blandt
andet et studiejob i DR, et på Teknisk Erhvervsskole Center og en
medhjælperstilling som kommunikationsmedarbejder i Slots- og
Ejendomsstyrelsen. Mit sidste studiejob var hos Rigspolitiet, hvor
jeg stod for at implementere et it-system og nye arbejdsgange i
alle landets politikredse. For mig er det en vigtig pointe, at man
skal være opmærksom på, hvad det er, der gør en særlig, og vælge
det aktivt til. Jeg skrev speciale om digitalisering af den offentlige
sektor, fordi det er noget, jeg interesserer mig meget for, og jeg tog
alle de relevante fag, jeg kunne, på KU og IT-Universitetet, eksempelvis havde jeg et fag, der hed Anskaffelse og kravspecifikation.
50 · Perspektiv · Februar 2015
Hvad skal du lave i din nye stilling som konsulent
hos TrustWorks?
- Jeg skal arbejde som projektleder, men også have en udførende
rolle, hvor jeg for eksempel skal kortlægge arbejdsprocesser,
afholde workshops og undervise i nye systemer og arbejdsgange.
Lige nu er jeg koblet på Det Kongelige Biblioteks projekt Danmarks Breve, der handler om at digitalisere og formidle breve
mellem litterære personer. Men TrustWorks kunder kan både
være offentlige og private. Jeg har netop arbejdet på mit og en
kollegas CV, som skal bruges til potentielle kunder, når vi byder
ind på en opgave. Det handler om at brække sin profil ned i små
bidder, så man er helt klar på sine kompetencer og styrker. I stedet for kun at skrive »erfaring med projektledelse« kan det også
handle om at have erfaring med forretningsanalyse, kundebehov
og lignende.
Du taler om, at man skal være bevidst om sin særlige profil.
Hvad kendetegner din?
- Min profil er blandt andet min interesse for digitaliseringen af
den offentlige sektor, hvor jeg kan byde ind med forståelse for
it-systemer og kortlægning af brugernes behov. Jeg har opbygget forretningsforståelse via mine studiejobs og er stærk på
helhedstænkning, hvor jeg udover selve it-løsningen og det
strategiske fokus inddrager slutbrugerens synspunkt, måske
fordi jeg har en baggrund som kontorassistent, hvor jeg selv var
slutbrugeren.
Hvilke positive gevinster har du fået af at gå nye karriereveje?
- Jeg har i hvert fald lært, at man ikke skal være bange for at
turde prøve noget nyt, og at man heller ikke skal se sig selv som
færdiguddannet, fordi man er færdig med et studie. Man kan
hele tiden bygge ovenpå, og det gælder om at gribe de muligheder, der er.
Klæd din reol i regnbuens farver!
DDElibra nyt!
DDElibra 9.11
Mange
spændende
nyheder
Gå hjem møder
DDElibra - med endnu en ny version
Vi har netop frigivet den nyeste version DDElibra 9.11 - som altid udviklet i tæt samarbejde med bibliotekerne og DDElibra brugergrupperne.
Versionen indeholder mange spændende nyheder - som for eksempel DDElibra GO den nye online løsning til tablet og smartphone, der gør det sjovt og effektivt
at fremfinde bestillinger.
nyttige nyheder i DDElibra - Gå hjem møder
Mød os og mød dine kolleger - på “Gå hjem møder” i København, Odense og
aalborg i marts.
Kontakt os - så fortæller vi mere!
axiell Danmark a/S - Ørestads boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
nyheder!
in-between & Wave
se mere på eurobib.com
OverrasKende OG indbYdende
nu kan du med enkle midler omdanne
din reol til et farvestrålende midtpunkt
i alle regnbuens farver!
skab nye udtryk med reoltilbehør i
fluorescerende akryl. Kombiner funktion
og farver og skab din egen linie.
vær stolt af din reol og hvad den kan gøre
for at hjælpe bibliotekets gæster til nye
læseoplevelser.
www.eurobib.com
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
F E B R U A R 2 015
Tema: PÅ KVAGLUND
BIBLIOTEK ER
BIBLIOTEKARERNE
I MINDRETAL
NR. 02 · 2015
Det nye bibliotekssystem Cicero
BIBLIOTEK AR
Cicero er de danske folkebibliotekers nye fælles bibliotekssystem.
TEMA: NYE FAGLIGHEDER
Vi er enormt stolte over den tillid
I viser os - vi glæder os til samarbejdet med jer i fremtiden.
02
Nyt
servicebegreb
i København
Biblioteket
er en god
forretning
7 ting, der
virker på de
sociale medier
www.systematic.com