som PDF - Bibliotekarforbundet

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
Systematic præsenterer:
Digitale formidlingsløsninger
NR. 06 · 2015
Formidlingsbord
Digitale Plakater
Biblioteket / Bibliotekaren
Indhold+
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
JUNI
2 015
60 PROCENT
OPLEVER
STRESS PÅ
ARBEJDET
DEBAT OM
OMSTRIDT
NÆSTVEDMODEL
06
TEMA: BIBLIOTEKAREN SOM DEN RØDE TRÅD
BIBLIOTEKSSYSTEM
Wayfinding
BIBLIOTEK AR
Bogautomaten
TEMA:
Systematic og Redia arbejder tæt sammen for at løfte digital biblioteksformidling
til nye højder! Integration med f.eks. bibliotekssystemet og Brønden automatiserer
en stor del af arbejdet, så I kan koncentrere jer om det vigtigste – formidlingen.
Løsningerne bliver selvfølgelig direkte integreret med jeres nye bibliotekssystem,
men det behøver I ikke vente på – I kan komme i gang med det samme!
Kontakt os for at høre mere om jeres digitale muligheder.
Bibliotekarer løfter
ungdomsuddannelserne
GOD SOMMER
Børnehjørnet
GaminG
arBejde/studieplads
Et spændende forår
Inden vi alle går på sommerferie, vil vi give en kort status på et par af vores projekter.
CoCoon lounGe
Vi har lanceret næste generation af DDElibra GO. Bibliotekerne melder glade tilbage, at løsningen
effektiviserer de daglige arbejdsgange og gør arbejdet sjovt!
den perfekte zoneløsninG - uden at du skal flytte en sten!
På RFID fronten er Bibliotheca ved at lægge sidste hånd på smartblade – Det intelligente Minibibliotek,
som vi viste på Årsmødet i Aarhus.
Der er stor interesse for løsningen, som vi glæder os til at se i drift rundt om i landet.
med bare ét møbel kan du skabe en individuel zone i et ellers åbent område. Cocoon
lounge kan bruges til at skabe en studiezone med plads til koncentration eller
måske en spillezone med plads til én eller to spillekonsoller. Cocoon loungens
nytænkende og innovative design giver dig mulighed for at skabe intime områder
med deres helt eget indhold i et ellers stort og måske lidt upersonligt område.
I Axiell er vi også i fuld gang med SARA – det nye digitale system til alle danske museer. Der er god
fremdrift i projektet, og vi glæder os meget til, at de første museer tager systemet i brug i starten af 2016.
Cocoon lounge specialbygges efter dine ønsker - kontakt vores salgsafdeling på 76782611
og få en snak om de muligheder, der passer til netop dit bibliotek.
Sammen med Bibliotheca vil vi ønske jer alle en god sommer!
dimensioner : h 2050 mm, B 2500-3000 mm, d 1800 mm
WWW.lammhultsBiBlioteksdesiGn.dk
Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
INDHOLD
TEMA:
BIBLIOTEKAREN
SOM DEN
RØDE TRÅD
Bibliotekarer
kan løfte de
unges informationskompetencer.
Men kun hvis
ungdomsuddannelserne
prioriterer at
bruge ressourcer på det.
06
12
42
To ud af tre
vurderer,
at deres
arbejdsplads
er præget af
stress
30
Biblioteket anno 2015
04 Interview
Vi er ikke lykkedes 100 procent, men det er den vej, vi vil
06 Formandens leder
08 Overblik fra nettet
20 Synspunkt:Børnebiblioteket som frirum
22 Da Rådhusbiblioteket lukkede
i øvrigt
Debat 28
Nyheder fra HB-mødet 34
Job og karriere 36
Nye bøger 39
Nye stillinger 45
Arrangementer på vej 48
Nyt job 50
24 Misinformation og disinformation er også information
26 Gadget
33 Det er blevet okay at sige, at man læser
38 Synspunkt:Samhørighed på musikområdet er nøglen til succes
40 Artikel fra Del Din Viden
Transformativt Bibliotek: Biblioteket tilpasser
sig automatisk gæsternes ønsker og behov
Juni 2015 · Perspektiv · 3
INTERVIEW
Lancering af tidsbestilling til biblioteksspørgsmål i Næstved
har givet skarpe kommentarer på perspektiv.dk. Her en måned
efter erkender biblioteks- og borgerservicechef Karen Delfs, at
modellen skal justeres.
Vi er ikke lykkedes
100 procent, men
det er den vej, vi vil
TEKST SABRINE MØNSTED / FOTO GITTE SOFIE HANSEN
Hvad er jeres erfaringer indtil nu med
tidsbestilling?
- Der har været en række klager og avisskriverier,
der primært er gået på tidsbestilling til borgerservice om, at ventetiden er for lang. Der har været
en enkelt tråd på Facebook, hvor en biblioteksbruger mener, at det er unødigt bureaukratisk
at bestille tid til at stille et kort spørgsmål på
biblioteket, og det synes vi også. Det er ikke ideen
med modellen. Et eksempel var en episode, hvor
en bruger blev henvist til at ringe til en bibliotekar, som faktisk sad i baglokalet og kunne være
hentet ind.
minutter, så vi har reelt også afsat for meget tid til Book en bibliotekar og de komplicerede spørgsmål.
Vi har også oplevet et unødigt »renderi« for bibliotekaren på
Book en bibliotekar-vagten, fordi dem i skranken vurderede, at der
var tale om et længere spørgsmål. Det tager noget tid for alle at
finde ud af, hvornår man skal ringe efter bibliotekaren. Det handler
også om faggrænser. Men vi er landet på, at der altid skal være én
bibliotekar i rummet, der kan svare på de korte spørgsmål, men
som altså også kan være i gang med materialeformidling.
Hvad skal justeres ved modellen?
- Vi havde en antagelse om, at der var mange
telefon- og mailhenvendelser, så det afsatte vi
en person til, men når man får ro til det, kommer det hurtigt ud af verden, så der har vi nogle
ressourcer, vi igen kan hive ind i biblioteksrummet. Det har også været en misforståelse, at de
bibliotekarer, der har materialeformidlingsvagt
og som blandt andet laver udstillinger i rummet,
ikke måtte forstyrres med spørgsmål. Det må de
i høj grad; pointen er bare, at de ikke skal sidde og
vente for at svare.
En kommentar på perspektiv.dk lyder: »… det river hele grundlaget væk under bibliotekerne, hvis lånere ikke kan komme op og
få en kvalificeret faglig betjening med det samme«. Hvad siger
du til den kritik?
- Det er jo ikke sådan, at man ikke kan få svar på biblioteket i
Næstved uden at bestille tid, og det er som sagt de færreste
henvendelser, der tager mere end fem minutter. Modellen er blevet
lidt misforstået, men grundlæggende er vi nødt til at opdrage brugerne til at kunne mere selv, for vi har ikke de samme ressourcer
til én til én-formidling som tidligere. Med den her model har vi forsøgt at få den gode, kostbare faglighed kanaliseret de rette steder
hen. Det er ikke lykkedes 100 procent, men det er den vej, vi vil gå.
Bibliotekarerne skal gøre det, de er bedst til, og ikke sidde og vente
bag et skrivebord på at besvare spørgsmål, hvor 65 procent ikke er
faglige, men handler om, hvor toilettet er, eller hvordan printeren
virker. Det er nødvendigt, hvis vi vil overleve som institution.
Men der skal stadig bestilles tid til biblioteksspørgsmål over fem minutter?
- Ja, men det har vist sig, at langt de fleste
spørgsmål i biblioteket ikke tager mere end fem
4 · Perspektiv · Juni 2015
Hvordan skal medarbejderne vurdere om et spørgsmål tager mere
end fem minutter?
- Ud fra almindelig sund fornuft og faglighed.
NB På side 28 kan
du læse uddrag
af debatten fra
perspektiv.dk. Du
kan også læse nyhederne »I Næstved skal brugerne
bestille tid« og
»Næstvedmodellen giver debat«
på perspektiv.
dk, hvor du også
finder alle kommentarerne.
- Vi har omstruktureret for at
få mere tid til
materialeformidling
og opsøgende
aktiviteter. Det,
som før kom efter
vagter og drift, er nu
kommet først i køen,
siger biblioteks- og
borgerservicechef på
Næstved Bibliotek,
Karen Delfs.
Sæt kryds den 22. september kl. 17, hvor Perspektiv inviterer til debat om servicebegrebet under forandring.
Juni 2015 · Perspektiv · 5
FORMANDENS LEDER
BIBLIOTEKSBETJENING
MÅ ALDRIG FÅ PRÆG AF
SAGSBEHANDLING
D
ebatten om borgerservice og faglighed er
blusset op igen, blandt andet på Perspektivs hjemmeside, hvor artiklen om,
at borgerne i Næstved nu skal bestille tid
til biblioteksspørgsmål, der ikke kan klares på fem
minutter, har fået flere medlemmer til tasterne.
Bibliotekarforbundets holdning til spørgsmålet
om borgerservice er klar. Bibliotekerne skal ikke
drives ud fra forvaltningsmæssige præmisser, og
borgerne skal klart kunne skelne mellem, hvornår
de betjenes af myndighederne, og hvornår de
betjenes af bibliotekarer.
Jeg ved godt, at det i mange kommuner er besparelser, der giver anledning til, at bibliotekerne
eksperimenterer med betjeningsformerne, og
jeg mener heller ikke, at vi skal være bange for at
drøfte, hvordan vi udvikler vores service. Men den
måde, man tænker borgerserviceopgaver på, passer ikke ind i en bibliotekskontekst, og det ærgrer
mig, at vi nu ser endnu et eksempel på, at ønsket
Tine Jørgensen / [email protected]
6 · Perspektiv · Juni 2015
om effektivisering bestemmer, hvordan bibliotekerne
drives.
Som et medlem fint beskriver det i en kommentar på
Perspektivs hjemmeside:
»Vi (mange af os) vil gerne have, at biblioteket er det
frie, uformelle mødested, hvor man føler sig velkommen
og kan få hjælp – eller få hjælp til selvhjælp. Ikke et sted,
som fungerer som Borgerservice, hvor kanalstrategien
jo er, at folk helst »skal blive væk« eller komme hurtigt
ud af butikken igen, mens biblioteketsstrategi jo er, at vi
gerne vil have, »at de bliver lidt længere«.
I Næstved mener ledelsen, at der med tidsbestillingsmodellen bliver mere plads til bibliotekarernes
faglighed, fordi man kan sortere i henvendelserne. Men
for bibliotekarer hænger fagligheden uløseligt sammen
med, at de kan levere en kvalificeret betjening, præcis
når borgeren har brug for det.
Når vilkårene for den serviceydelse, man leverer, ændrer sig drastisk, kommer fagligheden under pres, og det
påvirker medarbejdernes trivsel. Det oplever vi i Bibliotekarforbundet igen og igen.
En af konklusionerne i den netop offentliggjorte
undersøgelse Bibliotekarernes psykiske arbejdsmiljø er, at
muligheden for at bruge sin faglighed er en væsentlig
faktor for bibliotekarernes trivsel. Undersøgelsen viser
blandt andet, at 53 procent af de bibliotekarer, som i
lav, meget lav grad eller slet ikke anvender deres faglige
kompetencer, oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø på
deres arbejdsplads. Det skal vi tage alvorligt, også set
i lyset af at tidsbestillingsmodellen kan vise sig svær i
praksis. For hvornår skal man sige nej? Og kan bibliotekaren og borgeren overhovedet vide på forhånd, hvor
lang tid betjeningen vil tage?
Biblioteker drevet på borgerservices præmisser tager
ikke længere udgangspunkt i det værdimæssige fundament, som det egentlig bør bygge på. Biblioteksbetjening må aldrig få præg af sagsbehandling. I fremtidens
bibliotek skal vi ikke gøre det sværere for borgeren at få
adgang til det, vi gør bedst, nemlig formidlingen og den
personlige samtale – tværtimod.
STINA MEDIETÅRN
LINNÉA MEDIETÅRN
Smart bogtårn til udstilling af fx lydbøger m.m.
Tårnet kan rumme ca. 1000 lydbøger og CD.
Udstillingstårn til eksponering af tidsskrifter
samt til opbevaring af tidligere udgaver.
ASTRID MEDIETÅRN
Mobilt mediatårn til video, dvd og små bøger.
MØBLER TIL
HÆNGEKØJE-LITTERATUREN!
+Grati
s
brochu
ved bereholder
sti
i løbet
af somlling
Tilbud
meren
gyldigt
!
t.o.m
uge 31
www.biketjanst.dk Tel: +45 53 76 2009 [email protected]
o v e r b l ik f r a n e t t e t
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
Tilbyd medbestemmelse: Medarbejderne
skal tilbydes medbestemmelse inden for de
givne rammer. Blandt andet kan drøftelser i
fællesskab om komplekse problemstillinger
give en stærk følelse af medbestemmelse.
Brug positiv feedback: Giv faktuel feedback
til medarbejdernes initiativer. Det anerkender engagement, selvstændighed og
ekstraordinære indsatser.
2. juni
Forfattere har ret til at kende
navnet på sin lektør
»Hvilken konsulent står bag beslutningen
om, at min roman ikke er egnet til landets
biblioteker? Det ville en forfatter gerne have
svar på, efter at DBC (Dansk BiblioteksCenter) besluttede, at hans roman ikke skulle
bibliotekskatalogiseres. DBC afviste først at
udlevere navnet, men efter henstilling fra Ombudsmanden har forfatteren nu fået navnet
oplyst«, skriver Folketingets Ombudsmand
Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.
Begrundelsen for Ombudsmandens afgørelse er, at der generelt skal meget til for at
hemmeligholde navne på offentligt ansatte
ifølge Offentlighedsloven, særligt når en
borger ønsker indsigt i sin egen sag.
Lerche
22. maj
Kultur som social løftestang
Mønsted
2. juni
Skal Vitello være statsminister?
Et folketingsvalg kan være ret diffust for børn,
men på Ballerup Bibliotek er det blevet gjort
ganske konkret. Børnene skal selv til valg. Der
hænger valgplakater i gågaden og på banegården af de 14 kandidater, som stiller op til årets
børnevalg og kæmper om at blive statsminister
på børnebiblioteket.
Det er velrenommerede og garvede kandidater
som Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe og
Peter Pedel, men også nyere personligheder er
på valg såsom Vitello og Birk fra Hullerikkerne,
hvis motto er: Ja, venskaber med alle.
Ideen opstod hos koordinator for Børn og
Familie Pauline Raff og hendes kollegaer, der vil
give børnene en anderledes indgang til at lære
om demokrati og deltagelse. Og da folketingsvalget blev udskrevet, havde de det hele parat.
For forarbejdet var gjort.
- Da vi fik ideen, fandt vi frem til de 14 kandidater og deres valgslogans. Vores grafiker
lavede valgmaterialet, og vi designede et valgmiljø på biblioteket med stemmeboks, siger
Pauline Raff og tilføjer, at de også ser det som
litteraturformidling.
- Alle kandidaterne er hentet i børnelitteraturen, så vi har sat en masse bøger frem med
kandidaterne.
Ideen har hurtigt spredt sig til andre biblioteker. Randers, Middelfart, Gladsaxe og Vanløse
udskriver også børnevalg, og Ballerup har
8 · Perspektiv · Juni 2015
gladelig delt ud af materialet, som kan hentes
via centralbibliotekernes side.
- Vi blev meget overrasket over, hvor mange
der er med på ideen, der spredte sig lynhurtigt
på de sociale medier.
Den 18. juni vil stemmerne blive talt op, og
Ballerups Bibliotek får en statsminister på børnebiblioteket. De håber også at kunne bringe
valgresultatet fra de andre biblioteker.
I en foreløbig prognose ligger Rasmus Klump
stærkt i opløbet.
Lerche
26. maj
Meningsfulde opgaver og
medbestemmelse motiverer
For at medarbejderne på en arbejdsplads skal
føle sig motiverede, er det vigtigt, at de ser
deres arbejde som meningsfyldt. Det sker,
hvis medarbejdernes fortælling om sig selv
trives i organisationen. Derfor er det vigtigt,
at lederen forholder sig nuanceret til, hvad der
motiverer og driver medarbejderne. Ifølge en
artikel fra Væksthus for ledelse kan ledelsen
med fordel tage en række redskaber i brug,
som handler om inddragelse.
Stil åbne spørgsmål: Når medarbejderne inddrages i løsningen af vigtige problemstillinger,
får de en oplevelse af at være kompetente og
have medbestemmelse. Det kræver dog, at ledelsen er villig til at slippe en del af sin kontrol
og lytter til medarbejdernes perspektiv.
Der er penge i kultur. Det var et af budskaberne på KL’s Kultur og Fritidskonference
21. maj, hvor KL lagde op til, at kultur skal
tænkes ind i flere af kommunens områder.
Flere biblioteksfolk undrede sig over, at bibliotekerne ikke fylder mere i strategien.
- Tak for de otte minutter, jeg må tale om
bibliotekerne, sagde vicedirektør i Kulturstyrelsen, Morten Lautrup Larsen, med et glimt
i øjet, da han i eftermiddagens paneldebat skulle fortælle om åbne biblioteker til
kulturpolitikere og embedsmænd fra landets
kommuner under KL’s Kultur og Fritidskonference.
Han startede med at slå et budskab fast.
- Bibliotekerne er meget løsningsorienterede, tager gerne nye udfordringer op og er
den mest benyttede kulturinstitution i dag.
De egner sig i høj grad til at være med til at
få spillet kulturen på banen på nye måder i
kommunerne, sagde han.
Formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg
og kulturborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev (B), havde tidligere på dagen fremlagt KL’s oplæg Kunsten
at blande (sig) – kultur og fritid som en del
af helheden. Her var pointen blandt andet,
at kultur selvfølgelig har en værdi i sig selv,
men også kan bruges som løftestang på
mange af kommunens andre områder, for
eksempel i socialpolitikken.
- Gennem kulturtilbud kan vi nå nye målgrupper, for eksempel i forhold til integration, sagde hun.
Mønsted
NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION
22. maj
informationsspecialister kan tage en endnu mere aktiv
rolle og arbejde meget mere strategisk med området.
Næstved-modellen giver debat
I Næstved skal borgerne bestille tid, hvis de
på Hovedbiblioteket skal have løst borgerserviceopgaver, der tager mere end fem minutter.
Samtidig har biblioteket indført tidsbestilling
til de mere avancerede biblioteksspørgsmål, der ikke kan klares fra kvikskranken. I
Næstved handler det om ressourceknaphed
og et behov for at kunne frigøre ressourcer til
arrangementer med mere.
Formand i Bibliotekarforbundet, Tine Jørgensen, er meget opmærksom på konsekvenserne af tidsbestillingen på hovedbiblioteket i
Næstved.
- Vores servicebegreb i forhold til det at
møde brugerne er under forandring, og der er
et politisk fokus på, at folkebibliotekerne skal
samarbejde, og at bibliotekarerne skal have
aktiviteter uden for huset. Men når man opererer med tidsbestilling inden for det, borgerne
forventer som almindelig biblioteksbetjening,
synes jeg, at man skal tænke sig om. Vil borgerne så overhovedet bruge os?
Tine Jørgensen kan konstatere, at det nu har
mærkbare konsekvenser i forhold til opgaveløsningen på bibliotekerne, at normeringerne
er blevet så voldsomt beskåret mange steder.
Ikke kun i forhold til at gribe de nye muligheder, der opstår, men også i forhold til den
daglige drift.
- I forhold til Næstved må vi følge udviklingen. Jeg kan godt se, at det kan give god mening at indføre tidsbestilling i borgerservice. Vi
har hele tiden som forbund sagt, at borgerserviceopgaverne ikke må tage ressourcer fra
biblioteksopgaverne, men vi skal også være
opmærksomme på, at den måde, man tænker
løsning af borgerserviceopgaver på, ikke passer ind i en bibliotekskontekst.
Lerche
20. maj
Ny bog om Competitive Intelligence
Overvågning af konkurrenter, nye tendenser og trends. Det er ikke ny viden, at det er
centrale opgaver for informationsspecialister
i mange private virksomheder. Men informationsspecialister skal i højere grad se deres
arbejde som essentielt for virksomhedernes
konkurrenceevne. Med bogen Competitive
Intelligence for Information Professionals vil
de to forfattere, Charlotte Håkansson og Margareta Nelke, derfor gøre opmærksom på, at
Competitive Intelligence for Information Professionals er
udgivet i 2015, Chandos Publishing/Elsevier.
Lerche
19. maj
I Næstved skal borgerne bestille tid
- Vi indfører tidsbestilling på Hovedbiblioteket, fordi
vi efterhånden er så hårdt presset økonomisk, så vi
prioriterer en masse service med udadrettede opgaver
som arrangementer, udstillinger, læring til borgerne
og aktiviteter med borgerne frem for en bemandet
skranke.
Sådan forklarer Michael Olsen, der er souschef i
Næstved Bibliotek og Borgerservice, hvorfor Hovedbiblioteket har indført tidsbestilling på borgerserviceopgaver, såsom pas, kørekort og boligsikring, og på
biblioteksspørgsmål, der ikke kan klares på kort tid.
Den nye virkelighed i Næstved er, at når borgerne
kommer ind på Hovedbiblioteket, kan de få hjælp ved
en kvikskanke bemandet af biblioteksassistenter, der
hjælper borgerne med enkle opgaver, der ikke tager
over fem minutter.
- Hvis man som medarbejder vurderer, at opgaven
tager mere end fem minutter – eksempelvis et pas –
eller at man ikke har kompetencerne til at løse den, så
er det, at vi bestiller en tid til borgeren, siger Michael
Olsen.
Det samme gælder, hvis en borger stikker hovedet
ind på biblioteket og vil have hjælp til læsestof til
ferien.
- Fra kvikskranken kan vi vise dig, hvor der står bøger om rejsemålet og vise dig, hvordan du søger i vores
bibliotekssystem, men hvis du ønsker mere, så booker
vi en tid til dig. Det kan være, at der er en tid med det
samme eller måske dagen efter, siger Michael Olsen.
Han er spændt på, hvordan netop denne del af tidsbestillingen vil udvikle sig.
Spørgsmålet er, om borgerne er tålmodige nok til at
vente på, at der er afsat ressourcer.
For medarbejderne vil ændringen betyde en forbedring af deres arbejdsmiljø.
- Det gav frustrerede medarbejdere, at man var
bundet til skranken og ikke vidste, hvilke spørgsmål
og opgaver dagen ville byde på. På grund af de mange
selvbetjeningsmuligheder, hvor borgerne kan klare
mange ting selv, var der mange spørgsmål, der bare
handlede om kopimaskinen. Med tidsbestillingen ved
medarbejderne, hvilke opgaver der kommer, og det giver bibliotekarerne ro til at gøre det, de er uddannet til.
De har mere tid til formidlingen, siger Michael Olsen.
Med kun få dages erfaring med tidsbestilling er der
stadig meget af personalets tid, der går med at for-
klare borgerne de nye ændringer.
- Borgerne kan bedst lide, at tingene
er, som de plejer, så vi oplever sure
og irriterede borgere, siger Mette
Trøjgaard Nielsen, der er TR-suppleant
i Næsteved.
Hun glæder sig over, at medarbejderne fra borgerservice har fået en
mere struktureret arbejdsdag. For
bibliotekarerne er billedet ikke helt så
entydigt endnu, men Mette Trøjgaard
Nielsen vurderer, at tidsbestillingen i
løbet af nogle måneder vil betyde, at
der er mere tid til kerneopgaver som
formidling. I løbet af den første uge
har der også været borgere, der har
bestilt en tid i book en bibliotekar, og
det har vist sig, at bibliotekaren ofte
kan hjælpe med det samme.
- Vi har også materiale- og kulturformidlere, der går rundt i udlånet, men
den med »spørg mig, jeg er klar til hvad
som helst«, den er der ikke mere, og
det skal vi lige vænne os til. Før i tiden
kastede vi alt, hvad vi havde i hænderne, for at please lånerne, men nu siger
vi, at vi gerne vil afsætte et afmålt
stykke tid, hvor ingen så kan forstyrre,
siger Mette Trøjgaard Nielsen.
Blandt bekymringerne nu og her er
blandt andet, hvordan de administrative medarbejdere i kvikskranken er
klædt på til at klare biblioteksfaglige
spørgsmål og et generelt ønske om ro,
da der har været flere organisationsændringer og fyringsrunder i Næstved.
Lerche
13. maj
DB’s formand i EBLIDA
Det er et problem, at bibliotekerne
ikke har samme mulighed for at give
borgerne adgang til det digitale som til
det trykte materiale. Det mener Danmarks Biblioteksforenings formand,
Steen B. Andersen, der er blevet valgt
til Executive Committee i EBLIDA
– The European Bureau of Library,
Information and Documentation Associations. Derfor vil han som medlem
af EBLIDA’s bestyrelse arbejde for at
styrke bibliotekernes muligheder på
dette område.
Valget til EBLIDA’s Executive Committee gælder for 2015 til 2018.
Lerche
Juni 2015 · Perspektiv · 9
o v e r b l ik f r a n e t t e t
bf.dk /f a gm a ga sin et pe r sp ek tiv
13 maj
6. maj
Katastrofe, hvis EU harmoniserer
ophavsretten
Tag en kulturkuffert under armen
I et debatindlæg i Altinget gør Mogens Blicher
Bjerregård, formand for European Federation
og journalist, Niels Mosumgaard, formand for
Koda, og Christine Bødtcher-Hansen, direktør
i Forlæggerforeningen, opmærksom på, at det
vil være en trussel for den danske ophavsret,
hvis EU harmoniserer ophavsretten, så brugerne lettere får adgang til al musik, film og
litteratur, der er udgivet online. Det skulle ske
som et led i tankegangen om det fælles, indre
digitale marked.
Men EU glemmer, at bidragyderne ville
komme fra 28 forskellige lande, som for at
kunne bidrage har brug for, at der er en fornuftig forretningsmodel, der tager hensyn til
de forskellige betingelser, landene har. Sker
det ikke, vil den true den mangfoldighed, der
findes i dag. I stedet peger de tre forfattere
på, at der skal laves aftaler for distribution af
kultur på tværs af landegrænser.
Lerche
»Børn har mange forskellige vilkår og muligheder i deres liv. Når de møder kunsten, er de
på lige fod. Man kan se, høre, føle på den og
opleve den umiddelbart. Det kræver ikke særlige bogsproglige eller fagsproglige forudsætninger. Kunst og dens æstetik er en sensitiv
vej til læring, erkendelse og erfaring«, forklarer
kulturminister Marianne Jelved om baggrunden for den nye pulje på 4 millioner kroner til
kulturkufferter, der er rettet mod børn med
udfordringer i indskolingen, førskolealderen og
i socialt udsatte boligområder.
Facilitering af kufferterne kan ligge hos
kommunernes børnebiblioteker, børnekulturkonsulenter eller hos den lokale kulturtjeneste, og kommunerne kan søge om del i puljen
til oktober 2015.
Nikander
6. maj
Vi er sendt tilbage i vores lejligheder
13. maj
Ny chef for KUBIS
Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitet har ansat Kira Stine Hansen i stillingen
som vicedirektør og universitetsbibliotekar for
Københavns Universitets Biblioteksservice,
også kaldet KUBIS.
Kira Stine Hansen tiltræder stillingen den
1. august 2015 i forbindelse med, at hendes
forgænger, universitetsbibliotekar Michael
Cotta-Schønberg, går på pension.
Sådan udtrykker en bruger det, efter at Ølby
Bibliotek er lukket. For mange har biblioteket
været det daglige fællesskab. Nu er brugerne
blevet spurgt om, hvad der skal til for at bevare
det, som biblioteket stod for i lokalområdet.
Kulturudvalget i Køge Kommune står over for
at skulle slå stregerne til en ny biblioteksstrategi, der skal ligge klar til august. KøgeBibliotekerne skal komme med input til strategien og
har blandt andet interviewet fire fokusgruppe
med både brugere og ikke-brugere af bibliotekerne i Ølby, Herfølge, Køge og Borup.
Et spørgsmål til grupperne lød: Hvad er det
særlige ved biblioteket?
- Stort set alle svarede fællesskab. Følelsen
af at biblioteket er vores allesammens giver
brugerne ejerskab og lyst til at tage ansvar,
siger innovationskoordinator på Køge Bibliotek Mikkel Fabritius Sørensen, der har stået
bag interviewene.
I Ølby lagde brugerne vægt på, at biblioteket lå centralt i lokalsamfundet og havde
været et neutralt sted, hvor også de unge
kunne »hænge ud«, og hvor bandemedlemmer lagde »jakken«, når de trådte ind ad
døren. (Læs også artiklen Kampen om Ølby
Bibliotek. Perspektiv 4/2015)
- De tidligere brugere var bekymret for, om
der efter lukningen vil komme mere ballade i
området, men var også med på at se fremad
og holde fast i at bevare de tilbud, som KøgeBibliotekerne kan videreføre i området på
anden vis. For selv om Ølby Bibliotek er væk,
så er behovet for bibliotekets funktioner det
ikke.
Lektiecafeen og projektet Bogstart med familiebesøg fortsætter, og KøgeBibliotekerne
vil udvide samarbejdet med daginstitutioner,
billede-, musik- og folkeskoler i området.
Mønsted
Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 · 2000 Frederiksberg · Tlf: 38 88 2233 · Mail:
[email protected] · Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv · Udgiver: Bibliotekarforbundet · Redaktion:
Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche · Tlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected] · Journalist: Sabrine Mønsted
Tlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected] · Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund
Mail: [email protected] · Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 · 1264 København K · 70 27 11 55 · Fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected] · Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 · Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S,
ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier · Design/Layout: Gregorius Design · Abonnement: [email protected]
Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet · Oplag: Distribueret oplag iflg.
Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer · Adresseændring og uregelmæssigheder i
leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: [email protected].
10 · Perspektiv · Juni 2015
Mønsted
VIL DU HAVE OVERBLIK
OVER DIN PENSION?
SÅ FÅ NYT OM NETOP DIN PENSION DIREKTE I DIN MAIL
Nu kan du få et bedre overblik over din pensionsordning. Du skal blot udfylde dine oplysninger
og give tilladelse til, at vi kan kontakte dig. Så får du en mail fra os med personlige råd og anbefalinger, når der er noget, du med fordel kan gøre eller bør vide om PFA koncernens løsninger.
Det giver dig overblik over lige præcis de ting, der er vigtige for dig – som fx. Hvor meget har du
sparet op hos PFA? Hvor meget er din pension vokset? Hvor højt er dit Pensionstal?
Se, hvor meget ekstra der er til dig og din pension på mitpfa.dk
Juni 2015 · Perspektiv · 11
UNGDOMSUDDANNELSER
12 · Perspektiv · Juni 2015
Bibliotekaren
som den
røde tråd
TEKST ANETTE LERCHE / FOTO JAKOB BOSERUP
For mange unge har ikke styr på hverken kildekritik eller informationssøgning,
må bibliotekarer på både ungdoms- og de videregående uddannelser konstatere.
Skal de unges informationskompetencer højnes, er bibliotekarerne nøglen,
mener Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen.
Myten om de digitalt indfødte er for længst punkteret. Hvad enten du spørger i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne eller de videregående uddannelser er svaret oftest det samme. De unges informationskompetencer er mangelfulde. Med en vicerektor fra et sjællandsk gymnasiums ord er de unge både ureflekterede og ukritiske i deres færden på nettet, og det er grunden til, at han bruger en del af sin institutions
ressourcer på at aflønne en bibliotekar. Målet er at forbedre elevernes informationskompetencer og gøre
dem parate til at gennemføre en videregående uddannelse.
Mange rektorer på diverse ungdomsuddannelser mener det samme og har en bibliotekar ansat. Men det
er ikke givet, at de vælger at prioritere sådan, for mens folkeskoleloven slår fast, at en skole skal oprette
et pædagogisk læringscenter, så stilles der ikke samme krav til ungdomsuddannelserne. Og selv om der i
diverse studieordninger er beskrevet, at eleverne skal opnå færdigheder inden for informationssøgning,
står der ikke, at det skal være en bibliotekar, der lærer dem det. Et forsigtigt skøn fra en arbejdsgruppe i
Juni 2015 · Perspektiv · 13
UNGDOMSUDDANNELSER
”
– De år på ungdomsuddannelserne er rigtig
vigtige, og uanset om
du skal videre på et
universitet eller tager en
anden uddannelsesvej,
så er det vigtigt, at du
har lært at filtrere viden
og information, og at du
har de grundlæggende
informationskompetencer
på plads.
Tine Jørgensen, formand BF
Bibliotekarforbundet, der har set på antallet
af biblioteker på ungdomsuddannelserne, er,
at ud af de 245 registrerede ungdomsuddannelser i Danmark har 177 et bibliotek, men om
der er bibliotekarbetjening på alle 177 er næppe
sandsynligt.
Spørgsmålet, der ligger lige for, er, i hvor høj
grad ungdomsuddannelserne prioriterer at
give de unge kompetencer inden for informationssøgning og kildekritik. Meldingen fra de
videregående uddannelser er nemlig, at de
studerendes informationskompetencer er for
dårlige.
En af dem, der har gjort opmærksom på det,
er Karin Lodberg, bibliotekar ved VIA University
College.
»Bibliotekarer på videregående uddannelser skal altså i mange tilfælde samle op på
helt fraværende færdigheder og udfylde et
studiemæssigt tomrum/handicap, som de
studerende har med sig fra folkeskolen og fra
mange gymnasier«, skriver hun i Uddannelsesbibliotekaren nr. 2/2014.
Fornemmelsen i faggruppen Bibliotek & Uddannelse, under
Bibliotekarforbundet, er, at det tal vokser, hvilket Birgit Brink
Lund fra Erhvervsakademiet Lillebælt skrev i Uddannelsesbibliotekaren 1/2014.
»Vi har de senere år desværre oplevet, at ungdomsuddannelserne har sparet deres bibliotekar helt væk – mens erfaringerne
fra de steder, der har en bibliotekar ansat, ikke tyder på, at
arbejdspresset bliver mindre… BF har lige lavet en undersøgelse
om, hvordan folkebibliotekerne samarbejder med folkeskolen.
Mon vi kan få BF på banen og sammen lave et fremstød over
for især ungdomsuddannelserne? Vi er nødt til at få synliggjort
vores kompetencer og få kommunikeret dem ud i de rette fora.«
Bibliotekarforbundets reaktion på det ønske blev at nedsætte
en arbejdsgruppe for området, og med i den gruppe sidder Kim
Stamer Harder, der desuden er formand for foreningen for ungdomsuddannelsernes biblioteker GAEB. Han har fulgt udviklingen på området i mere end tyve år.
- Jeg tror ikke, der er statistisk belæg for at sige, at der sker
reduktioner på området. Min fornemmelse er, at det almene
gymnasium i de sidste ti år har fået lidt flere bibliotekartimer
end tidligere, og at sosuskolerne også er kommet godt med.
Omvendt er handelsskolerne nok blevet skåret i et eller andet
omfang, men det samlede billede er altså ikke nødvendigvis, at
det går ned, selv om der er steder, hvor der sker reduktioner.
Blandt de bibliotekarer, Perspektiv har været i kontakt med,
er billedet da også, at den enkelte bibliotekar nyder stor velvilje
på sin institution, hvad enten vedkommende er ansat direkte af
institutionen eller ansat af folkebiblioteket med en del timer på
en ungdomsuddannelse.
EN USIKKER STILLING
Regner man på antallet af ungdomsuddannelser med biblioteker, kan man se, at det
er lidt over hver fjerde ungdomsuddannelse,
der ikke tilbyder sine studerende et bibliotek.
14 · Perspektiv · Juni 2015
Obligatorisk biblioteksbetjening
skal ind i bekendtgørelserne for
ungdomsuddannelserne, mener
Kim Stamer Harder.
De unge skal have
de grundlæggende
informationskompetencer
på plads. Derfor er der
brug for bibliotekarer på
ungdomsuddannelserne,
mener Tine Jørgensen.
”
- Hvis man ikke har nogen
faglig tilknytning, kan man godt
blive set som en luksus- eller
overskudsfunktion, og så er det,
at ledelsen kan skære en bort.
Kim Stamer Harder, Formand GAEB
Fælles er, at de oplever opbakning fra deres organisation og har
etableret et godt samarbejde med lærerne, og at de i allerhøjeste grad har en oplevelse af at rykke elevernes informationskompetencer. For andre er det dog også virkeligheden, at de i en
sparerunde er udsatte, hvis de ikke er integreret i organisationen, men blot ses som et appendiks.
MEGET FORSKELLIGE VILKÅR
Bibliotekarernes rolle på institutionerne varierer efter stedets tradition og kultur, men også bibliotekarernes timetal er
forskellige. Desuden gør det selvsagt en forskel, om man er
bibliotekar for 500 eller for 1.500 elever, i forhold til om man kan
nå alle. I arbejdsgruppen under Bibliotekarforbundet har man
afdækket, at 30 til 40 procent af de ungdomsuddannelser, der
har biblioteksbetjening, kun har opgjort opgaven til en stilling på
enten kvart- eller halv tid.
- Det betyder, at der er begrænsninger for, hvad man kan præstere. Men den personlige profil betyder også meget, fordi det
i høj grad er et job, hvor man selv skaber og definerer sin rolle.
Alene antallet af jobtitler viser, hvor bredt området kan tolkes.
Vi er i arbejdsgruppen stødt på op mod ti forskellige titler, hvor
folk kalder sig eksempelvis bibliotekarer, studiecenterledere
eller materialeforvaltere, men der er også flere, der kalder sig
noget, hvor det fremgår, at de arbejder pædagogisk, siger Kim
Stamer Harder.
Vurderingen er altså, at det er meget forskelligt, hvordan man
arbejder som bibliotekar på en ungdomsuddannelse. Nogle bruger nærmest al tiden på undervisning, mens andre har et sted
mellem 20 og 30 procent af deres tid bundet op på administration af et bogdepot.
- Den del er tungt og kedeligt, og det er heller ikke det, vi taler
om, når vi mødes. Der handler det om, hvordan vi formidler
vores viden til eleverne om informationssøgning, kildekritik, eller hvordan de laver en litteraturliste. Nogle er også
direkte involveret i at skulle evaluere det arbejde, eleverne
gør.
De aktive bibliotekarer, der formår at sælge sig selv, står
alt andet lige bedre i en sparerunde end de bibliotekarer, der
ikke gør, vurderer Kim Stamer Harder.
- Hvis man ikke har nogen faglig tilknytning, kan man
godt blive set som en luksus- eller overskudsfunktion, og så
er det, at ledelsen kan skære en bort.
VI HAR SPURGT LIGE SIDEN
For Kim Stamer Harder er opskriften på flere bibliotekarer
og biblioteker på ungdomsuddannelserne enkel. Obligatorisk biblioteksbetjening skal ind i bekendtgørelserne for
ungdomsuddannelserne, og der skal formuleres faglige
forventninger til, hvad eleverne skal kunne på de forskellige
trin, og hvad målet er. Spørgsmålet om, hvorfor det ikke er
obligatorisk allerede i dag, ligesom det er i folkeskolen og på
de videregående uddannelser, stillede han i 1993 til daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen. Ministeren var
lige ved at give Kim Stamer Harder ret i, at det burde det
da også være, indtil en embedsmand hviskede ministeren
noget i øret, og sætningen aldrig blev fuldført.
- Vi har spurgt lige siden, men vi har aldrig fået et svar.
Det er jo et spørgsmål om økonomi. Men jeg er ikke i tvivl
om, at det er den rigtige vej at gå.
Den holdning deler Bibliotekarforbundets formand, Tine
Jørgensen.
- De år på ungdomsuddannelserne er rigtig vigtige, og
Juni 2015 · Perspektiv · 15
UNGDOMSUDDANNELSER
uanset om du skal videre på et universitet
eller tager en anden uddannelsesvej, så er
det vigtigt, at du har lært at filtrere viden og
information, og at du har de grundlæggende
informationskompetencer på plads. Derfor
kan det være risikabelt, at afgørelsen ligger
på den enkelte rektors bord. Hvis de ikke har
set lyset, i forhold til hvad en bibliotekar kan
tilføre institutionen og eleverne, så går det
ud over virkelig mange elever og deres videre
uddannelse.
For Tine Jørgensen skal unge i perioden
mellem folkeskolen og de videregående
uddannelser ikke kunne risikere at have tre
vigtige uddannelsesår uden et bibliotek og en
bibliotekar.
Hun erkender, at området hidtil ikke har
haft nok fokus i Bibliotekarforbundet, men
med en arbejdsgruppe på området er det ved
at blive ændret.
- Læring er et fælles omdrejningspunkt for
vores medlemmer, og bibliotekaren skal være
den røde tråd fra folkebibliotek, ungdomsuddannelse, universitet og i de videnstunge
private virksomheder.
GRUNDLÆGGENDE TEKNIKKER
Tine Jørgensen er ikke i tvivl om, at bibliotekarernes tilstedeværelse på ungdomsuddannelserne er et plus for eleverne, men hvor stort
et plus er desværre ikke i dag noget, man kan
måle eller veje. Hun opfordrer til, at det er et
område, man rent forskningsmæssigt ser
nærmere på.
Den samme mangel på håndfaste argumenter peger Kim Stamer Harder også
på. Han kunne godt ønske sig, at forskere
eksempelvis fra Det Informationsvidenskabelige Akademi så på, hvad en bibliotekar på en
ungdomsuddannelse betyder for karaktererne
og løfteevnen.
Som formand i GAEB vil han arbejde for at
slå bro, så eleverne oplever et sammenhængende biblioteksvæsen.
- Det vil give eleverne et bedre møde med
biblioteksverdenen og vores ressourcer. Og
vi vil undgå, at man skal starte forfra igen
og igen som i dag, hvor de, når de kommer til
os, ikke har lært at søge eller forholde sig til
information i folkeskolen, og når de når forskningsbibliotekerne er budskabet det samme.
Det er de helt grundlæggende teknikker, der
ikke kommer ordentligt på plads, og det kan
gøres bedre.
16 · Perspektiv · Juni 2015
Det produkt, jeg
afleverer, skal
være godt nok til,
at studenterne
kan søge videre til
en videregående
uddannelse, siger
Lonnie Tenja
Andersen.
TEKST ANETTE LERCHE / FOTO JAKOB BOSERUP
Digital
dannelse
er vigtig
De digitalt indfødte er ukritiske og ureflekterede
på internettet, og de har brug for undervisning i
informationskompetencer. Den erkendelse har
ført til, at bibliotekaren på Egedal Gymnasium
og HF er rykket ud i klasseværelserne.
Det viser sig, at jo
mere jeg er ude i
klasseværelserne,
jo flere lærere
henvender sig
for at bruge mine
kompetencer.
Lonnie Tenja
Andersen,
studiecenterleder.
- I har aktivt valgt at blive studenter. Derfor er I nødt til at tage
ansvar. Bibliotekar Lonnie Tenja Andersen står mandag formiddag i et klasseværelse med 26 1.g’ere. Hun er leder af gymnasiets studiecenter, og hun vil have eleverne til selv at tage ansvar
for at lære de nødvendige informationskompetencer. Men timen
med 1.g’erne har også et mere konkret mål. De skal klædes på
til deres første store opgave, den såkaldte DHO (dansk- og historieopgave), som er designet til at lære eleverne det formelle
omkring opgaveskrivning så som indholdsfortegnelse, fodnoter
og informationssøgning.
I løbet af timen mandag formiddag gennemgår Lonnie Tenja
Andersen den gode proces omkring litteratursøgning, hvilke
databaser der er relevante, hvordan man kan opbygge en litteraturliste og meget mere. Hun gør eleverne klart, at det, hun
lærer dem, er kompetencer, der skal bruges ikke bare nu og her,
men også på en videregående uddannelse.
- En litteraturliste er noget, der skal tages alvorligt, og den
skal ikke laves i sidste øjeblik. For kommer I til mig, aftenen før
opgaven skal afleveres, og spørger, hvad det nu er for en blå
bog, I har brugt til jeres opgave, så kan jeg ikke hjælpe jer. Man
kan ikke lige søge på en blå bog og finde den frem igen. Det er
dumt, for hvis der er uregelmæssigheder i en litteraturliste, så
ryger jeres karakter ned, og det er en dårlig investering af jeres
tid, siger hun til 1.g’erne.
Juni 2015 · Perspektiv · 17
UNGDOMSUDDANNELSER
POSITIVT TILVALG
På Egedal Gymnasium og HF møder Lonnie
Tenja Andersen de studerende mindst tre
gange i løbet af deres gymnasietid. Hun er en
fast del af både første, andet og tredje år og
ønsker en lærer det, møder hun op flere gange,
og det er der mange lærere, der gør. Både
lærere og ledelse på gymnasiet er bevidste om,
at undervisning i informationskompetencer er
nødvendig, fordi det er de færreste 16-årige,
der har gjort sig tanker om, hvilke kilder der er
troværdige på nettet. Eller hvorfor en søgning
med tusindvis af hits i Google ikke kan kaldes
en stor succes.
En af dem, der er bevidst om, hvorfor informationskompetencer er en del af den almene
dannelse, er vicerektor Claus Madsen. Egedal
Gymnasium har altid haft et bibliotek, men
for år tilbage var det til debat, om man fortsat
skulle have et bibliotek. Derfor er det faktum,
at gymnasiet i dag har et studiecenter og en
ansat studiecenterleder, udtryk for et positivt
tilvalg.
- Det er gået op for os, at det har stor betydning at udvikle elevernes digitale kompetencer
og skærpe deres digitale dannelse. Gymnasiet har en kompetenceplan, som skal bringe
eleverne fra punkt A til B. Planen er brudt op
i tværgående kompetencer, hvor it, læsning
og det skriftlige alle er elementer, hvor vores
studiecenterleder spiller en central rolle.
Tidligere troede man på
gymnasiet, at eleverne
var kompetente itbrugere. Virkeligheden
er desværre, at det er
de ikke, mener Claus
Madsen.
- Vi har tidligere haft en forestilling om, at eleverne var
kompetente it-brugere, fordi de bruger de sociale medier. Men
de er ukritiske og ureflekterede, når de søger på nettet. Derfor
handler det om at lære dem it- og informationskompetencer
allerede i 1.g, siger Claus Madsen.
UDVIKLING AF KOMPETENCER
Som studiecenterleder har Lonnie Tenja Andersen en overordnet
rolle, hvor hun på tværs af fagene sikrer, at de studerende tilegner sig informationskompetencer. Med i funktionen hører dog
også en opgave med at holdningsbearbejde lærerne, påpeger
Claus Madsen.
- Før reformen i 2005 var det lærernes opfattelse, at de selv
kunne løfte opgaven omkring informationskompetencerne. I
dag er der en stigende efterspørgsel efter det, som Lonnie som
bibliotekar kan. Gymnasielærerne ser det i dag som en god ting
at få hjælp udefra, og de har stigende respekt for det, Lonnie
gør, hvor hun i dag formidler langt mere i klasselokalet i stedet
for at formidle til den enkelte elev.
ERFARING TAGER TID
Det er otte år siden, Lonnie Tenja Andersen blev studiecenterleder på Egedal Gymnasium og HF. De otte år har givet meget
erfaring.
- Jeg har engang hørt en kollega sige, at det tager fem år at
etablere sig som studiecenterleder, fordi man skal lære rutinerne at kende og forstå organisationen og systemerne. Og jeg
er enig i, at det tager nogle år. Hvis jeg for eksempel går ned i en
klasse og leverer nogle informationer, og de ikke virker for eleverne i praksis, så kan jeg ikke bare komme tilbage ugen efter
og gøre det igen.
Langtidsvirkningen af sin indsats ser hun først, når hun har
mødt eleverne i 1., 2. og 3.g, hvor hun endelig kan se, om de har
rykket sig som ønsket fra A til B.
De kompetencer, som Lonnie Tenja Andersen giver eleverne,
er kompetencer, de tilegner sig og bruger, mens de samtidig
lærer deres fag.
- Gruppearbejde handler om, at eleverne skal lære at samarbejde som en del af deres studiekompetencer, mens de lærer
deres fag, og i den sammenhæng er mit bidrag så at lære
eleverne informationskompetencer. Det gør jeg i samarbejde
med lærerne, og min erfaring er, at det tager lidt tid, før lærerne
ser lyset og kan se, at jeg kommer med noget andet end det, de
selv kan levere.
Lonnie Tenja Andersen er meget bevidst om, at hun har en
anden rolle end lærerne.
- Jeg ser mig selv som en buffer mellem eleverne og lærerne,
og jeg taler nok mere »elevsprog«, end lærerne gør.
DEN RØDE TRÅD
Lonnie Tenja Andersen ser det som sin opgave at trække en
rød tråd mellem folkeskolen, folkebiblioteket, gymnasiet og de
videregående uddannelser.
18 · Perspektiv · Juni 2015
- Det produkt, jeg afleverer, skal være godt nok
til, at studenterne kan søge videre til en videregående uddannelse.
Den røde tråd har hun aktivt arbejdet for at gøre
mere tydelig. Blandt andet var hun for et par år
siden vært ved et møde mellem folkebibliotekarer og skolebibliotekarer. Mødet tog hun initiativ
til, fordi hun manglede et overblik over, hvilke
informationskompetencer eleverne kom med fra
folkeskolen, og mødet tydeliggjorde, at skolerne
alle arbejdede med informationskompetencer,
men på mange forskellige måder.
- Jeg tænkte indimellem: Hvad lærer de i folkeskolen? Nu ved jeg, at de arbejder med informationskompetencer, og jeg ser så min opgave i at
samle op og sikre mig, at eleverne har nået det
samme niveau, når de bliver studenter.
Lonnie Tenja
Andersen føler
sig godt tilpas
som underviser.
Derfor prioriterer
hun også at være i
klasselokalerne.
I ER GODE TIL SKO OG SOLBRILLER
I 1.g giver Lonnie Tenja Andersen de 26 elever klar
besked.
- Man kalder jeres generation for de digitalt
indfødte. Men det er I på ingen måde. I er gode
til at agere i jeres fællesskaber på nettet, og I har
styr på at købe sko og solbriller på nettet. Men når
I søger information, så lukker I alt rationelt ned og
søger bare på livet løs. Det er ikke en succes at få
tusindvis af hits på Google, for så har I ikke arbejdet med jeres søgeord og søgeparametre. Og nu,
hvor jeg har vist jer en masse andre steder, I kan
søge, behøver I slet ikke at starte på Google.
Undervejs i timen får hun både fortalt om sin
au pair-pige, der besvimede samme morgen, og
dengang hendes mand blev snydt, da han købte
sko på nettet. Hun gør reklame for folkebiblioteket, hvor eleverne i øvrigt kan møde hende hver
onsdag, når hun har vagt der, og hun gør eleverne
klart, at det er deres eget ansvar at gøre et benarbejde for at få kilder og informationer på plads til
deres opgaver.
- Hvis I kommer hen til mig uden at have tænkt
jer om på forhånd, så følger jeg jer ud af biblioteket igen, siger hun.
Arbejdet og friheden til selv at prioritere sine
arbejdsopgaver sætter hun stor pris på.
- Jeg prioriterer at komme ud i klasserne og
guide eleverne. Jeg sidder ikke med min luksussamling og katalogiserer franske bøger. Som studiecenterleder er jeg lidt et appendiks – skal der
spares, kan man skære mig væk, medmindre jeg
har vist, at jeg er uundværlig. Og det viser sig, at jo
mere jeg er ude i klasseværelserne, jo flere lærere
henvender sig for at bruge mine kompetencer.
Juni 2015 · Perspektiv · 19
SYNSPUNKT
TEKST JULIE ARNDRUP
Børnebiblioteket
som frirum
Jeg er optaget af mange ting, men noget af det, jeg
altid elsker at snakke om, er børnebibliotekets vigtige
rolle som frirum. Og hvorfor det mon virker. Og hvor
fedt det er.
I mange år har børnebiblioteket spillet en afgørende
rolle for børn og unges dannelse, både direkte i form af
de materialer, der er tilgængelige, og den viden, man
kan erhverve sig derigennem. Men også indirekte i kraft
af rummet og det, børn oplever der.
For det første møder de ofte op frivilligt. Naturligvis
kan man komme der med forældre eller med klassen,
men det er også et sted, hvor du som barn kan vælge at
opholde dig helt på egen hånd. De fleste forældre har
udstrakt tillid til biblioteket som opholdssted og lader
gerne deres børn gå derned alene. Den frivillighed og
selvbestemmelse er for nogle børn den første oplevelse
af et selvstændigt liv. Og det er dannende at træffe
egne beslutninger og færdes i verden som sig selv.
Og – for det andet – så møder barnet her et voksent
menneske, som ikke er pædagog eller skolelærer. Et engageret, professionelt menneske, som er til rådighed på
barnets præmisser. Ideelt set. Den gode børnebibliotekar møder barnet som et menneske med egne interesser og ønsker og indgår i en ligeværdig dialog om, hvad
barnet vil have. Vi tager bænkebidere lige så seriøst
som kvantefysik, og tegneserier lige så alvorligt som al
anden litteratur. Barnet oplever at møde en voksen, der
tager det alvorligt, der hvor det er.
Det bekymrer mig, at vi glemmer frirummets betydning i
forhold til børns dannelse og udvikling til hele mennesker. I al
den snak, der har været de sidste par år om heldagsskole og
pisatests, har jeg ikke hørt mange tale om vigtigheden af at
få lov til at være i fred og tænke sine egne tanker, på sin egen
måde, i sit eget tempo. Man kan lære virkelig meget af at sidde
i et træ alene. Eller af at hænge ud på biblioteket hver eftermiddag, indtil bussen kører hjem.
Det er min overbevisning, at man skal kende sig selv og kunne
tænke selv for at kunne indgå som borger i et demokrati. Men
vi har skabt en verden, hvor der ikke rigtig er tid til det. Alle de
der umulige unger og deres tanker og besværlige følelser, det
tager tid, og det har vi ikke. De skal gennemføre deres uddannelse så hurtigt som muligt og lade være med at være til besvær. De skal ikke stille alle de spørgsmål, som vi ikke altid har
svaret på. Har vi som samfund fået for travlt til demokratiet?
Er der ikke tid til nærvær, til at lytte og finde svar?
På børnebiblioteket er der stadig tid, endnu. Selv om vi også
er under pres, er det stadig et relativt fredeligt sted, hvor du
vælger selv og tænker selv. Og det, tror jeg, er en del af forklaringen på, at jeg i mine snart 14 år som børnebibliotekar kun har
mødt to-tre uopdragne møgunger. Alle de andre, selv dem, der
larmer, opfører sig helt fint. Og jeg tror, det er, fordi børnebibliotekaren stadig lytter og er nærværende. Jeg møder dem ikke i
skolen, hvor de er presset af krav og læreplaner og evalueringer,
jeg fortæller dem ikke, hvad de skal. Jeg hjælper dem med det,
de selv vil, hvad end de nu har gang i.
Biblioteket skal stadig være et frirum. Vi skal huske, midt
i vores udviklingsbegejstring, at vi ikke skal være »endnu en
skole«. Børnene har allerede en udmærket skole, og vi skal
være noget andet. Det uventede, der inspirerer og overrasker,
men også det velkendte, hvor de kan være trygge og regne
med noget. På børnebiblioteket skal de kunne regne med at få
hjælp. Og med at få lov til at sidde i fred og ro og tænke tanker
– eller lade være. Så de kan finde ud af, hvem de er, og hvad de
selv vil, for deres egen skyld.
Julie Arndrup er ansat som børnebibliotekar i Kulturstationen
Vanløse og medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse.
20 · Perspektiv · Juni 2015
DELDINVIDEN
Del Din Viden er Perspektivs samlende webforum for videndeling
om biblioteksfaglighed.
• Tag DEL i debatten
• Fortæl om DIN idé
• Brug de andres VIDEN
W
WW
Erfaringsudveksling og videndeling bliver efterhånden nævnt i alle
tænkelige sammenhænge, men på Del Din Viden kan du gøre det i
praksis. Lad dig inspirere af dine kollegaer og skriv selv artikler.
Du kan komme med tips og ideer, og du kan stille spørgsmål og
starte en debat.
– 5000 hoveder tænker bedre end ét - få adgang til dem alle!
Find Del Din Viden på Perspektivs hjemmeside bf.dk/deldinviden
RÅDHUSBIBLIOTEKET
Rådhusbiblioteket i København havde
sidste åbningsdag fredag den 29. maj.
Personalet og dele af samlingen er flyttet
til Københavns Hovedbibliotek.
D
Rådhusbiblioteket flyttede til Københavns Rådhus, da det blev
indviet i 1905. Rådhuset er tegnet af arkitekten Martin Nyrop.
en 23. oktober 2014 besluttede
Kultur- og Fritidsudvalget i
København at lukke Rådhusbiblioteket og overflytte dele
af samlingen og personalet til
Hovedbiblioteket. Cirka 16.000
bind skal overflyttes, mens op
mod 19.000 bind vil blive kasseret. Arbejdet med at sortere og overføre materialer
fortsætter indtil begyndelsen af 2016.
Bibliotekar på Rådhusbiblioteket Sune Hundebøll
beskriver processen omkring lukningen som kaotisk.
Efter at den politiske beslutning var truffet, har Rådhusbibliotekets skæbne været genstand for drøftelser
i flere politiske udvalg i Københavns Kommune. Det er
endnu ikke afgjort, hvad de fredede lokaler, som husede
Rådhusbiblioteket, fremover skal bruges til. Mange
borgere har protesteret mod lukningen og blandt andet
dannet den åbne gruppe Red Rådhusbiblioteket på Facebook. Brugerne er særligt utilfredse, fordi lukningen
ikke medfører nogen stor besparelse. Til gengæld lukker
et bibliotek, der har været åbent siden 1897 (dengang
med adresse på Vimmelskaftet), og som rummer en
specialsamling om Københavns historie og topografi
samt litteratur om kommunalforvaltning og jura og ikke
mindst bibliotekarer med en stor specialviden.
- Det, der er så ærgerligt ved den her lukning, er, at
vores specialviden vil gå tabt. Om et halvt år vil der ikke
være nogen at ringe til med denne særlige viden, siger
Sune Hundebøll, som ligesom sine kollegaer fremover
skal arbejde på Hovedbiblioteket.
»Synd og skam. Man blev altid fantastisk
godt og kompetent behandlet, når man søgte
oplysninger. Jeg brugte biblioteket i alle de år,
jeg var ansat i kommunen.«
Kommentar fra bruger på Facebook, Red Rådhusbiblioteket
22 · Perspektiv · Juni 2015
· Perspektiv · Maj 2015
TEKST ANETTE LERCHE FOTO ERIK NICOLAISEN HØY
Da
Rådhusbiblioteket
lukkede
»Biblioteket blev til på en ide,
ligesom resten af Rådhuset, om,
at håndens og åndens arbejde
kan skabe en bedre og mere
solidarisk og folkelig verden. Derfor
er der lagt så mange kræfter i
det håndværksmæssige udtryk.
Det var et sejrssymbol for den
danske befolkning efter det store
systemskifte, hvor Danmark reelt
fik demokrati. Men historisk viden i
dag fylder ikke så meget.«
Kommentar fra bruger på Facebook,
Red Rådhusbiblioteket
På en almindelig
åbningsdag
havde biblioteket
omkring
15 brugere
samt mange
besøgende
turister.
»Ja, jeg var i
Rådhusbiblioteket
på den sidste
dag i fredags.
Så sørgeligt og
ærgerligt, at man
lukker dette skønne
bibliotek, som jeg
har brugt meget,
da jeg skrev en
lokalhistorisk bog.«
Kommentar fra bruger
på Facebook,
Red Rådhusbiblioteket
Rådhusbibliotekets lokaler
er tegnet og udsmykket
af Martin Nyrop og
fredede, hvilket der skal
tages hensyn til i forhold
til fremtidig brug af
lokalerne.
Juni 2015 · Perspektiv · 23
FORSKNING
Du kan høre Sille Obelitz Søe fortælle mere om sin ph.d., når Bibliotekarforbundet afholder
Torsdagsuniversitet i København den 27. august 2015 og i Aarhus den 29. oktober 2015
Se mere på bf.dk/arrangementer.
Misinformation
og disinformation
er også
information
TEKST JO BRAND FOTO PRIVAT
Når forskerne diskuterer information,
diskuterer de sjældent
det samme. Derfor er
et af formålene med
Sille Obelitz Søes ph.d.
at få styr på begreberne. Her fortæller hun
om projektet, der i sidste ende kan hjælpe
os med ikke at blive
snydt på nettet.
24 · Perspektiv · Juni 2015
BAGGRUNDEN
- Jeg har en kandidatgrad i filosofi og videnskabsteori samt performance-design fra Roskilde Universitet (RUC), hvor jeg skrev speciale
om begreberne information og viden inden for
erkendelsesteori, sprogfilosofi og philosophy of
information, der er en slags filosofisk pendant
til informationsvidenskab. Jeg har længe gerne
ville skrive en ph.d. og søgte derfor stillingen på
Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA),
fordi der blandt andet var fokus på philosophy of
knowledge and information.
PROBLEMET
- I litteraturen inden for det videnskabelige felt
philosophy of information har man en idé om,
hvad information er, men der er på ingen måde
enighed om, hvad der ligger i begrebet.
Nogle definerer information som noget sandt og
noget, der giver mening, men efter min mening
er information ikke nødvendigvis sandt. Min
påstand er, at det godt kan være falsk og stadig
være information.
Når man arbejder med informationsbegrebet,
dukker begreberne dis- og misinformation også
op. Misinformation er fejlagtig information, som
bliver givet ved et uheld, mens disinformation
er vildledende information, der bliver givet
med vilje, for eksempel propaganda. Det vil
sige, at det, der skiller misinformation fra
disinformation, er intentionen.
Som jeg ser det, kan du ikke undersøge informationsbegrebet uden også at undersøge misog disinformation. Alligevel har man inden for
blandt andet philosophy of information ikke
rigtig forholdt sig til de tre begreber i sammenhæng, men har hovedsageligt diskuteret
dem hver for sig. Til hverdag går det også
meget godt, men når man for eksempel taler
forskning, er man nødt til at vide, hvad der ligger i de forskellige begreber.
FORMÅLET
- For mig at se kan de tre begreber ikke skilles
ad. Jeg ser information som en paraply, der
både rummer sand information, misinformation og disinformation. Og mit mål er at
foretage en grundlæggende filosofisk afklaring af de tre begreber, hvor jeg undersøger
sammenhængen mellem dem og ser, om jeg
kan få dem til at stemme overens.
Kort om
Sille Obelitz Søe
METODEN
- Jeg foretager en klassisk filosofisk analyse,
hvor jeg læser, tænker og skriver. Men selv om
jeg ikke sidder og arbejder på projektet, er der
jo hele tiden noget, der popper op i hovedet.
For eksempel kom jeg sent i går aftes i tanke
om noget, som jeg lige måtte skrive ned.
Når der er noget, jeg har behov for at diskutere med andre, har jeg mine vejledere, og
derudover har jeg kontakt til blandt andre to
professorer og en lektor i USA samt forskere
fra teoretisk filosofi og informationsstudier i
Lund.
TEORIEN I PRAKSIS
- Mit projekt er jo et filosofisk teoretisk projekt, hvor jeg undersøger tingene for tingenes
egen skyld. Men projektet vil også kunne
bidrage til en begrebsafklaring, som andre
vil kunne bruge og bygge videre på i deres
projekter. Og selv om en afklaring af informationsbegrebet umiddelbart ikke har den store
betydning i dagligdagen, kan det alligevel også
spille en rolle her – især i forhold til de sociale
medier, hvor det kan være svært at vurdere,
om der er tale om sand information, mis- eller
disinformation, da der er mange tegn, du ikke
har adgang til, for eksempel kropssprog.
I relation til det læste jeg en artikel om
Karriere:
Kandidat i filosofi og
videnskabsteori samt
performance-design fra
RUC i 2011.
nogle, der ville udvikle en algoritme, der skulle
munde ud i en app, som skal kunne analysere
om et tweet på Twitter er sand information,
disinformation eller misinformation. Der er
også nogle, der arbejder på en algoritme, der
skal hjælpe journalister til at afgøre, om rygter
på nettet har hold i virkeligheden, eller om der
er tale om mis- eller disinformation. Ligesom
man også kan forestille sig et redskab, der kan
hjælpe dig med at afgøre, om du er udsat for
fupmails, eller om du har fået en mail fra et
menneske, der reelt har brug for hjælp.
For at det skal kunne lade sig gøre, betyder
det, at blandt andet intentionerne bag information skal kunne bygges ind i algoritmerne.
Hvordan, det fungerer i praksis, er uden for mit
felt, men for at det overhovedet skal kunne
lade sig gøre, kræver det, at man ved helt
præcist, hvad begreberne sand information,
misinformation og disinformation dækker
over. Derfor er man også nødt til at have en
grundlæggende begrebsafklaring.
Ph.d.:
Ph.d.en har arbejdstitlen
Information, misinformation and disinformation.
Den er påbegyndt i februar
2013 og forventes afsluttet i
februar 2016. Fordi philosophy of information er et
engelsksproget forskningsfelt, skrives den på engelsk.
I forbindelse med ph.d.en
har Sille Obelitz Søe fået udgivet artiklen Information,
misinformation og disinformation: En sprogfilosofisk
analyse i Nordisk Tidsskrift
for Informationsvidenskab
og Kulturformidling.
Privat:
30 år.
Bor på Nørrebro i København med sin mand og deres
søn på fire år.
Juni 2015 · Perspektiv · 25
GADGETS
Thomas Vigild
Fast skribent på gadgetsiderne i
Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik
på IT-Universitetet i København – formand
for Dansk Spilråd – leder af Vallekilde Game
Academy – cand.mag. i musikvidenskab,
datalogi og computerspil.
To seje digitale notesblokke
Uanset om det er mødereferater, huskesedler, lange lister over ens dvd-film
eller ønskesedler fra ungerne, så er online notesblokke, der synkroniserer
på tværs af enheder, uundværlige. Perspektiv har kigget på de to mest
populære: Evernote og Microsoft OneNote.
Microsoft OneNote
Evernote
Pris: Gratis for den basale udgave, 199 kroner
eller 349 kroner om året afhængig af ekstra funktioner.
Web: www.evernote.com
Trods sin markant større udbredelse er Evernote faktisk
den senest lancerede notesblok, der med elefanten i sit logo
slår på, at den aldrig glemmer noget. Og det kører da også
fuldkommen gnidningsfrit, når man skriver tekstnoter på
smartphonen, mens den automatisk synkroniserer med ens
tablet og computer. I noterne kan man indsætte billeder,
PDF-filer og links, men for eksempel at tegne på PDF-filer
koster ekstra, så det er hovedsageligt tekstbaserede noter,
Evernote er bedst til. Samtidig er der også kvoter for, hvor
meget man må uploade pr. måned i Evernotes basale gratis
abonnement.
Pris: Gratis.
Web: www.onenote.com
Nøgtern set er Microsoft OneNote en bedre allround onlinenotesblok end Evernote. Små, men vigtige detaljer gør forskellen – såsom at OneNote hele tiden synkroniserer, at du kan
tilgå dine noter i offlinetilstand og uden problemer skrive noter
på PDF-filer uden at bekymre dig om uploadkvoter. Den er
også bedre til at aflæse håndskrift end Evernote, der primært
er bedst til rene tekstnoter. Layoutet i OneNote er meget a
la Word på godt og ondt, hvor jeg personligt foretrækker det
mere strømlinede look i
Evernote, men det er et
spørgsmål om tilvænning,
for rent featuremæssigt
slår OneNote Evernote
med længder – hvis man
vel at mærke ikke vil
betale Premium-abonnement på Evernote.
Månedens ord
Hver måned
vil Perspektiv
forklare et
nyt ord, der
er opstået i
kølvandet på
ny teknologi
og digitale
tendenser.
JOMO – substantiv
- Forkortelse for Joy of Missing Out, hvilket er den glædesfølelse, der opstår, når du laver, præcis hvad du
har lyst til, og ikke bekymrer dig om, hvad andre siger.
JOMO er den direkte modsætning til følelsen FOMO – Fear of Missing Out, hvor man både kan ærgre sig
over samt konstant frygte at gå glip af begivenheder, hvis man ikke er online hele tiden. JOMO handler i sin
grundtanke om ofte at slukke for mobilen, mails og Facebook og fokusere på sig selv og sine egne tanker
og gøremål i stedet for andres. Ofte beskrives JOMO som en tilstand, som kun kan nås gennem digital
detox – det vil sige, hvor man helt lukker af for den digitale verden. Det handler om at tage en pause fra
det sociale liv online og fokusere på, hvad der i virkeligheden gør dig glad. JOMO ligger tæt op ad ord som
phubbing (at uopdragent tjekke sin mobil under en ægte samtale), infobesity (overfodning af information)
og ringxiety – tvangstanken om at tjekke sin mobil konstant, så man ikke misser et opkald.
Kilde: Macmillan Dictionary.
26 · Perspektiv · Juni 2015
MÅNEDENS
GER
ANBEFALIN
DIGITAL LEG
Nu bliver
Virtual
Reality socialt
Nutidens headsets til Virtual
Reality er proppet med skarpe
HD-skærme, fuldfed surround-lyd
og alskens sensorer og gyroskoper. Men den største udfordring er
stadig, at folk med et VR-headset
står mutters alene i deres egen
flotte, virtuelle verden. Det vil
det toneangivende amerikanske
VR-firma Oculus lave om på med
et nyt filmstudie, der nu producerer VR-film som sociale oplevelser. Det vil sige film, hvor flere
tager del i samme VR-filmverden
og dermed kan tale og interagere
sammen. Første test er en kortfilm bygget over tv-serien Lost,
der skal anspore andre filmskabere til at eksperimentere mere
med VR-film for grupper.
www.oculus.com/storystudio/
Dead Man’s Draw
Kortspil / App
Kortspil / digitalt spil til Windows og iPhone. 2-4 spillere fra 8 år.
Spiltid: 15 minutter. Udviklet af Stardock / Mayday Games.
Pris: 120 kroner/Gratis. Web: www.deadmansdrawgame.com
Kanonerne brager, og sværdstål gnistrer sammen i dette enkle og uhyre
veldesignede piratkortspil, hvor både held, satsninger og taktik sejler
hånd i hånd. Fra den centrale bunke på bordet trækker hver spiller efter
tur kort som for eksempel sværd, kanon, klo eller skattekiste, som alle giver både point, men også egenskaber. Vender man eksempelvis en kanon,
må man fjerne et kort fra modstanderen, men vender man to ens kort, så
slutter ens tur uden point. Derfor bliver Dead Man’s Draw et inkluderende
kortspil for alle aldre og perfekt til korte biblioteksturneringer, da reglerne er forstået på fem minutter. Samtidig fungerer det tillige fremragende
på iPhone som digitalt kortspil, hvis man vil øve sig inden.
SPIL
Grim Fandango HD
Udkommet til iPad, PlayStation 4, PSP samt Windows, Linux og Mac.
1 spiller. Fra 10 år. Udviklet af Double Fine. Pris: 79 kroner
(iPad-versionen). Web: http://grimremastered.com
Særligt i 90’erne blomstrede adventurespilgenren, og i 1998 kom klassikeren Grim Fandango, der satte nye standarder for historiefortælling og
stemning. Netop derfor er det en nydelse, at spillet er blevet genoptrykt
i en ny udgave, for det holder stadig trods sine 17 år på bagen. Stilen er
film noir møder mexikansk dødedagskultur, men historien er alligevel dybt
humoristisk, når man som rejsesælgeren Manny Calavera optrævler korruption i de dødes rige. Afgjort et spil, som kan favne både nye og erfarne
spillere, fordi gåderne stadigvæk er blandt de bedste i genren.
BRÆTSPIL
Battle Sheep
2-4 spillere. Fra 8 år. Spilletid: ca. 5-15 minutter.
Udvikler: Francesco Rotta / Lautapelit. Pris: 200 kroner.
Alle kneb gælder, når fire fjendske fåreflokke strides om de bedste pladser på marken i brætspillet Battle Sheep. Hvert spil starter med, at spillerne efter tur bygger selve marken, som de fire fåreflokke kæmper om.
Dernæst placerer spillerne sine 16 får – her symboliseret som jetoner – på
et enkelt startfelt, men skal så efter tur splitte flokken op ved at rykke
til en af siderne. Målet er herligt enkelt: Erobr flest felter på marken, men
taktikkerne bliver pludselig imponerende komplekse, fordi flokkene deler
sig og gradvist begynder at lukke hinanden inde. Det gør Battle Sheep til
et af den slags familiespil, som umiddelbart lyder nemme, men kan bliver
rasende udfordrende undervejs. Lækkert finish og solide komponenter gør
samtidig spillet oplagt til biblioteksudlån.
Juni 2015 · Perspektiv · 27
DEBAT
Gik du glip af
debatten på
bf.dk/FagmagasinetPerspektiv?
Kommentar til nyheden »Ny chef for KUBIS«, bragt på Perspektivs
hjemmeside den 13. maj.
Fantastisk. Tillykke KUBIS og KB!
Claus Vesterager Pedersen, 13. maj.
Kommentarer til nyheden »Katastrofe,
hvis EU harmoniserer ophavsretten«,
bragt på Perspektivs hjemmeside den 13. maj..
Hvis EU kunne skabe regler,
der gav digitale adgange
Spændende artikel og spændende emne.
De særrettigheder, som bibliotekerne er givet, og de
aftaler, der er blevet forhandlet hjem til os, så vi kan
tilkøbe, er bestemt et vigtigt grundlag i driften af
vores institution. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt
kan genkende den manglende kontakt til rettighedshaverne - så vidt jeg har observeret, så har Reda kørt
en relativt åben proces omkring udarbejdelsen.
Jeg kan godt forstå behovet for at beskytte egne
rettigheder, men jeg må indrømme, at hvis vi i EU fik
lavet regler, der kunne danne grundlag for, at vi kan
komme til puljen af digitaliserede materialer i Norge
(eller måske endda få skabt muligheder for at opbygge vores egen), så ville jeg ikke begræde det – om
end jeg er ret glad for vores nuværende ophavsretslov
med de digitale mangler og knaster, den end måtte
have.
Anna Overlund-Sørensen, 13. maj.
Kommentarer til nyheden »I Næstved skal borgerne bestille tid«,
bragt på Perspektivs hjemmeside den 19. maj.
Ned ad bakke
Hvorfor lukker man ikke bare biblioteket, når man alligevel
anviser borgerne, at de må klare sig selv! Ledelsesmæssigt
er biblioteksvæsenet i DK gået ned ad bakke, og dette er blot
endnu et skridt i samme retning.
Povl Jørgensen, 20. maj.
Konsekvens af borgerservice
Det er en direkte konsekvens af sammenlægning af bibliotek
og borgerservice i kommunerne. Der er ledelser rundt omkring,
der er så opslugte af at være effektive, at biblioteket som
institution er ved at dø. Det er godt nok en sørgelig udvikling i
det ganske land, men ingen tør gøre noget ved det. Jeg selv har
forladt folkebiblioteksverdenen af selvsamme grund og sidder
nu heldigvis i et job, hvor jeg MÅ udføre mit job, når brugeren har
behovet.
Louise Urban Andersen, 20. maj.
Overbeskyttelse knap så godt
Ikke fordi jeg er specielt hurra, hvad angår EU. Men
det forekommer mig da, at danske forfatteres værker
er så godt beskyttet, at de næsten er umulige at
komme i nærheden af. Både adgangsmæssigt og
prismæssigt. Man kunne måske endda driste sig til at
formode, at det kunne medføre, at publikum af den
grund ville søge kunst og kultur på andre sprog, som
var en anelse mere tilgængeligt. Hvis dette var meningen med den beskyttelse, som man påkalder sig,
så kunne man måske fristes til at formode, at danske
udgivelser kun er for det mere avancerede, forfinede
og eksklusive publikum. Og den seneste aftale om
eReolen kunne man måske fristes til at se i det lys. Og
endda måske fristes til at ytre: Beskyttelse er godt,
overbeskyttelse er måske knap så godt.
Erik Nicolaisen Høy, 14. maj.
Hvad med de svage borgere?
Jeg håber, at man tager de personlige hensyn, der skal til, nu hvor
flere og flere borgere har fået langt til biblioteket. Tænker især
på de ældre borgere, som måske har taget en besværlig rejse til
biblioteket og så får at vide, at de kan få en tid dagen efter.
Jette Meelby, 20. maj.
En skændsel
Indførelsen af borgerservice, som den foregår i bibliotekerne, er en skændsel for biblioteksvæsenet – hvor er BF
og kulturministeren henne?
Claus Reumert, 21. maj.
28 · Perspektiv · Juni 2015
God vind til de unge
Jeg synes, det river hele grundlaget væk under bibliotekerne, hvis lånere ikke kan komme op og få en kvalificeret faglig betjening med det samme. Vi må ikke
glemme, at vi er der for at give alle borgere en faglig
og seriøs betjening, når de har behovet for det. At lave
arrangementer og udstillinger er i forhold til brugerbetjeningen flødeskum efter min mening, flødeskum jeg
ikke synes, vi skal undvære, men det må ikke komme
i vejen for den frie og lige adgang til information, som
er vores vigtigste opgave og det, der gør, at vi er anderledes end så mange andre, og som dermed er vores
berettigelse.
Jeg håber virkelig ikke, det bliver en ordning, der
kopieres rundt omkring på landets biblioteker, for så
mener jeg for alvor, at vi er truet på vores eksistens og
berettigelse fremover.
Jeg var for nogle år siden i den heldige situation, at jeg kunne gå på
efterløn fra en stilling i et kommunalt bibliotek i stedet for at skulle ud i
at finde noget andet arbejde, som Louise her ovenfor. De sidste år i mit
aktive bibliotekarliv kunne jeg se, hvor det bar hen. Situationen, som
beskrives her, er blot ét af symptomerne på, hvordan vores fag over en
kortere årrække skifter karakter. Respekten omkring vores faglighed har
været under kraftigt pres, noget, der også har betydet f.eks. centralisering af materialevalg og »automatiserede« kassationskampagner. Den
»klassiske« bibliotekarrolle eksisterer nærmest på trods hos enkelte
ildsjæle, og der ansættes i højere grad folk med andre uddannelser i bibliotekerne. Det er måske kun en naturlig udvikling, men jeg er glad for, at
jeg nåede nogle gode faglige år, og at jeg kom ud i tide. Men udviklingen
er tankevækkende: Måske skal nytænkningen omkring bibliotekarfaget,
som allerede er i gang, accelereres. God vind til de unge i faget!
DEBAT
Det handler om fri og lige adgang
Karsten Rønbøg , 28. maj
Karen-Margrethe Revsbæk, 21. maj
Kommentarer til nyheden »Næstved-modellen giver debat«
bragt på Perspektivs hjemmeside den 22. maj.
Gymnasieelever på en lørdag
Da jeg havde lørdagsvagt forleden, hjalp jeg adskillige
gymnasieelever med informationssøgning til deres
opgave – en opgave, som skal afleveres i denne uge.
Som jeg forstår det, ville de ikke have fået hjælp, hvis
de boede i Næstved?
Bindegalt
Tina Woge Nielsen, 25. maj
jesper christoffersen , 27. maj
Hvem vurdere i øvrigt, hvor lang tid en ekspedition kan tage? »Turen går
til...« kan findes på 30 sekunder, men fører tit til en anden forespørgsel.
Skal man så stoppe, booke en tid og komme igen tre dage senere? Det er
»bindegalt«.
Hvad ville Døssing sige?
Som et supermarked
Hvad skulle Borgerservice i det hele taget på bibliotekerne? Jeg synes, det er en total misforståelse. Måske
skal bibliotekspersonalet fremover bare sidde ved en
kasse som i supermarkedet og sælge bøger, pas, information, kaffe og madvarer m.m.? Så behøver man kun
at gå et sted hen, så kan man få det hele!
Mon ikke Thomas Døssing vender sig i graven? Jeg som han:
»Vi taler saa tit om det sørgelige i, at vi har saa mange biblioteksløse
Sogne. Lad os for en Gangs Skyld ganske brutalt sige, at det er komplet
ligegyldigt, om Landet bliver dækket med Biblioteker eller ikke, hvis ikke
vi kan præstere et Biblioteksarbejde af en helt anden Art end det, der
stadig præsteres mange Steder. «(1938).
Mai-Britt Dreier Jensen , 27. maj
Susanne Jacobsen , 27. maj
Er det kun loven, der holder os i live?
Berettiget bekymring
Jette Meelbys bekymring er desværre nok
berettiget. Det fremgår af denne tråd i en
lokal (lukket) Facebookgruppe: https://www.
facebook.com/groups/380242325381194/
search/?query=borgerservice
Da jeg først læste om Næstved-modellen, var min tanke: nu er der ikke
mange år til, at vi ser den første kommune afskaffe deres biblioteksvæsen af sparehensyn. Jeg synes, det er rigtigt trist og har utroligt ondt
af mine tidligere kolleger i Næstved over, at de skal udsættes for den
slags »løsninger« – det strider mod alt, hvad folkebibliotekerne står for.
Det sker jo af nød, men på baggrund af situationen er vi jo nok alle klar
over, at bibliotekernes dage er talte mht. at være repræsenterede i ALLE
danske kommuner. Er det kun loven, der holder os i live? Hvad hvis den nu
ændres?
Mette Krøyer Høegh, 27. maj
Knud Bentzen, 28. maj
Juni 2015 · Perspektiv · 29
INDRETNING
Biblioteket anno
2015
Lave reoler, der giver frit udsyn og
dermed tryghed. Små skranker, der
giver nærhed. Og klart definerede
områder, der frister på hver deres
måde – ligesom i et supermarked.
Sådan lyder nogle af tendenserne
inden for biblioteksindretning.
TEKST JO BRAND OG ANETTE LERCHE FOTO BCI LAMMHULTS BIBLIOTEKSDESIGN
D
a jeg var lille, var
det sådan, at
inden man gik på
biblioteket, blev
man spurgt: »Hvad
er det, vi ikke må?«
Og så svarede vi:
»Vi må ikke larme«.
Biblioteket var ikke et sted for børn, men
et sted for ophøjet viden. Farverne var
mørke, og der var høje reoler med bøger
alle vegne. Det var ikke for sjov, at man
var der.
Sådan husker indretningsarkitekt
Camilla Larsen sit barndomsbibliotek.
I dag er biblioteket stadig til fordybelse,
men også til så meget andet, og sammen med sine kollegaer Lykke Jørgin og
Kirsten Brandt Jørgensen i BCI Lammhults
Biblioteksdesign er Camilla Larsen med til
at indrette biblioteker over hele verden.
Hun fortæller her om de tendenser, der
karakteriserer biblioteksindretning i
Skandinavien i dag.
30 · Perspektiv · Juni 2015
Skranken
tilpasses
Mange af bibliotekerne
har i dag ubemandede
åbningstider, og det
har ændret synet på
skranken, som står
tom, når personalet
går hjem. Skranken er i
dag ofte mere uformel,
hvilket indbyder til, at
låneren kan stå ved
siden af bibliotekaren.
Ofte er skranken også
trukket lidt tilbage,
så der er frigjort plads
til udstillinger og
mennesker. Endelig
er skrankerne gjort til
mindre info pods, som
står spredt i udlånet,
så personalet kan
møde lånerne, hvor
de er.
Plads til andre
oplevelser
I dag er det ikke
kun materialerne,
som er i fokus, når
der skal indrettes.
Bibliotekets mange
andre funktioner skal
også tænkes ind. På
Herning Bibliotek har
man for eksempel
udvalgt 10 procent
af materialerne,
som udstilles i
biblioteksrummet, og
udstillingerne skifter
hver dag. Den øvrige
samling er stillet i
»Dybet«, bibliotekets
underetage.
For 15 år siden troede
alle, at der ville ske en
ret hurtig udfasning af
de fysiske materialer,
især af bogen. Men
tendensen har ikke
været så markant som
forventet.
Inspiration fra
supermarkeder
Det skal være tydeligt og
gennemskueligt at bruge
biblioteket. Det handler om at
friste brugerne og klart signalere,
hvor de er, og hvad de kan regne
med at finde. Inspirationen er dels
hentet fra supermarkederne, der
er inddelt i tydelige zoner, og hvor
man altid skal ned bagerst for at
hente mælken, mens tilbuddene
samles på vej til kassen, dels
fra boghandlerne, hvor det
gælder om at sælge fronter
og at inspirere til læsning. På
biblioteket udstilles bogforsiderne
og reservationshylden sættes
ofte, så brugerne skal gå lidt
længere ind i rummet for at hente
materialet. Coffeetablebøgerne
placeres iøjnefaldende, og
siddegrupper skaber miljøer i
udlånet, så krimihjørnet fremstår
anderledes end biografierne,
ungdomsafdelingen eller den
rolige læsesal. Farver, materialer
og overflader skaber forskellige
stemninger.
Juni 2015 · Perspektiv · 31
INDRETNING
Børnefamilierne er vigtige
Der er meget fokus på børn og
børnefamilier på bibliotekerne
– også på de helt små. I Herning
har man særligt fokus på de
0 til 6-årige, som har fået 190
kvadratmetre at boltre sig på. Og
mens resten af biblioteket ofte har
en rød tråd i indretningen, så er det
her, man spræller og eksempelvis
investerer i et iøjnefaldende
specialmøbel, der inspirerer til leg.
På biblioteket i Nesodden i Norge
har man valgt at have et træ, hvor
børnene kan sidde og læse og
samtidig have overblik.
Biblioteketsindretning viser, at
biblioteket ikke er et stille sted, men
et sted, hvor man må lege og være.
Et sted, man gerne
vil være
Bibliotekernes nye rolle, fra et
sted for fysiske materialer til
flere funktioner, gør, at mange
biblioteker prioriterer at
have plads til en cafe eller en
automat, hvor man kan købe
en kop kaffe. Bibliotekerne
ligger også ofte i bygninger
med andre funktioner,
eksempelvis museer,
mødelokaler, biografer,
sportshaller og skoler. Det
betyder, at materialerne skal
kunne klare ekstra mange
børnebrugere eller en svedig
fitnessdragt for eksempel.
Reoler og farver skaber oplevelsen
Selvbetjente biblioteker
Nutiden
I dag skal reolerne mere end bare at rumme bøger.
Mange reoler indrettes med siddepladser, digitale
skærme og udstillingspladser, og reolernes
placering bruges til at skabe små rum. Fordi
reolerne er dyrt inventar, der skal holde i mange
år, holdes de ofte i neutrale farver, mens de andre
møbler får stærkere farver, der passer til den zone,
de står placeret i. Ved steder til fordybelse og ved
faglitteratur er farverne typisk mere afdæmpede
end i børnebiblioteket.
I Skandinavien, og især i Danmark,
har vi mange selvbetjente
biblioteker med åbent fra tidlig
morgen til sen aften. For at
brugerne kan føle sig trygge ved at
være på biblioteket uden personale,
skal indretningen være overskuelig,
eksempelvis med lave reoler og med
en reolopstilling, som er nem at
finde rundt i, fordi man skal hjælpe
sig selv.
Det digitale giver nye
muligheder i indretningen,
og vi vil se flere og flere
interaktive muligheder,
som skal guide brugerne og
fremvise digitale medier.
Skærmene bygges ind i
reolerne, så en udstilling
af digitale materialer
præsenteres sammen med
de fysiske.
32 · Perspektiv · Juni 2015
Det er blevet okay at
sige, at man læser
TEKST SABRINE MØNSTED FOTO PRESSEFOTO
Hvorfor tror du, at netop Randers Kommune vandt?
- Der er lavet et imponerende stykke arbejde med Bysekretariatet og Randers Bibliotek i spidsen i et tæt samarbejde med
institutioner, organisationer, lokale foreninger og enkeltpersoner i lokalområdet.
Jeg hæfter mig ved, at både kulturministeren og dommerpanelet understreger flere ting, som de har lagt vægt på ved
kåringen af Randers: at der er tale om et samarbejdsprojekt
mellem mange aktører med forskellige kompetencer, der
tilsammen har løftet projektet. Og at vi har ramt målgruppen
godt: Voksne, der ikke så ofte – eller aldrig – læser skønlitteratur.
Hvilke initiativer har I haft?
- De initiativer, der har været i projektets arrangementskatalog, har været mange og mangfoldige. Der har været en utrolig
opfindsomhed, og man har koblet nye formidlingstiltag med
Nordby-borgernes (socialt udsat boligområde, red.) vante
omgivelser. Vigtigst har været, at borgerne i Nordbyen har
taget initiativet til sig – når de møder logoet i bybilledet, på
bøgerne og rundt omkring, er det mit indtryk, at de oplever, at
det har noget med dem selv at gøre – fordi man er blevet en del
af et fællesskab. Og projektet har formået at sætte litteratur
på dagsordenen i Nordbyen. Det er blevet okay at sige, at man
læser.
Derudover er projektet skalerbart og har modelkarakter. Det
vil sige, at projektet helt eller delvist kan flyttes til andre områder, for eksempel en landsby eller et andet område, hvor det
kan kobles på eksisterende fællesskaber.
LÆSEKOMMUNE
Randers er kåret som årets læsekommune i Kulturministeriets
konkurrence om at få flere til at læse. Prioriter læsning og invester
i det. Det lønner sig, siger borgmester i Randers kommune, Claus
Omann Jensen (V), i et mailinterview.
med sprogstimulering og læsning i flere af vores forvaltninger, så vi har en del råstof. Kåringen som årets læsekommune
forpligter.
Satser I som kommune bevidst på kultur, biblioteker og
læsning?
- Ja, og det har vi gjort længe. Der er for eksempel gratis adgang
til vores kulturinstitutioner, og der bliver arbejdet med mange
spændende projekter på biblioteket i forhold til læsning. For
eksempel har en af vores 5. klasser haft et projekt, hvor de læste
højt for ældre medborgere på et ældrecenter.
Hvilke råd har du til andre politikere i forhold til, hvordan
en kommune bedst understøtter litteratur og læsning?
- Jeg kan kun opfordre til, at man politisk og kommunalt støtter
initiativer omkring læsning. Politisk kan man bede relevante
forvaltningsområder og institutioner om at udarbejde strategier
og handleplaner.
Randers Kommune valgte også at støtte »Nordbyen Læser«
med en særlig bevilling. Når jeg nu ser det flotte resultat, bliver
jeg ekstra glad for, at vi gjorde det. Jeg er overbevist om, at det
har været en god investering. Så det råd vil jeg give videre: Gør
det, og prioriter det. Det lønner sig.
Borgmester i Randers
Claus Omann Jensen
er stolt af kommunens
nye titel som årets
læsekommune.
Hvilke perspektiver ser du videre for Randers i forhold til
litteratur og læsning?
- Vi kan bruge erfaringerne og læringen fra »Nordbyen Læser«
til dels at fortsætte initiativer i Nordbyen – og det ved jeg, der
allerede er planer for. Vi kan også bruge det som løftestang til
at skærpe og intensivere vores arbejde med en læsestrategi i
kommunen. Det er netop et af perspektiverne i projektet, at
der skal arbejdes hen mod en overordnet læsestrategi, og det
forventer jeg, at vores skolechef og vores bibliotekschef vil
sætte sig sammen for at sætte gang i. Der arbejdes allerede
Juni 2015 · Perspektiv · 33
?
TEKST SABRINE MØNSTED
Hovedbestyrelsen holdt møde den 27. maj. Perspektiv bringer her
et uddrag af de vigtigste emner på mødet. Du kan læse mødereferatet på bf.dk under menuen Om Os/Om Hovedbestyrelsen.
Tre spørgsmål til
Kim Jesper Josefsen
Hovedbestyrelsen nedsatte i september 2014 en arbejdsgruppe, der skulle
se på vilkårene for bibliotekarer på ungdomsuddannelserne.
Hvad er I kommet frem til?
- Blandt andet at en fjerdedel af ungdomsuddannelserne ikke har en bibliotekar
ansat. Det betyder, at vi ser et vækstpotentiale på det område, hvor flere af vores
medlemmer burde komme i spil.
Vi har også afdækket de kompetencer, som vi mener, at en uddannelsesbibliotekar har og bør have. Det har vi gjort i samarbejde med uddannelsesbibliotekarerne, der har kunnet melde ind med deres bud.
Hvad skal der ske nu?
Hovedbestyrelsen har bevilliget penge til en kampagne på området. Blandt andet
vil vi sende rektorerne og direktørerne på gymnasier og erhvervsskoler en folder
med en kompetenceoversigt, så vi får slået på tromme for, at bibliotekarerne er
med til at højne karakterniveauet, fastholde eleverne og
bidrage til et godt studiemiljø.
Hvad håber du, der kan
komme ud af det?
- På langt sigt håber jeg på
flere bibliotekarer på uddannelsesinstitutionerne. På kort
sigt skal vi gøre opmærksom
på, at bibliotekarerne gør en
forskel i forhold til elevernes
læring og er et vigtigt element i et aktivt studiemiljø.
Fokus på
psykisk
arbejdsmiljø
Bibliotekarforbundet har deltaget i
AC's store undersøgelse om psykisk
arbejdsmiljø, og BF's medlemmer tegner sig for den højeste svarprocent.
God ledelse, tillid, tid til kerneopgaven og forventningsafstemning er
blandt det, der er afgørende for det
gode, psykiske arbejdsmiljø.
Bestyrelsesmedlem og bibliotekar
i Albertslund Claes Isbrandtsen så et
potentiale i undersøgelsen til at få
fælles fodslag med lederne.
– Det er tydeligt, at et godt psykisk
arbejdsmiljø giver højere produktivitet,
hvilket alle ledere jo er interesserede i,
sagde han og mente, at det er oplagt
med en temadag med medarbejdere
og ledere.
- Vi skal også have rapportens fakta
i spil i det kommunale. At det for
eksempel betyder rigtig meget for det
psykiske arbejdsmiljø og dermed produktiviteten, at man har mulighed for
at bruge sin faglighed i sine opgaver,
sagde Jette Fugl.
Undersøgelsens resultater er foldet
ud på side 42.
BF’S HOVEDBESTYRELSE
Formand
Tine Jørgensen
Tlf: 38 38 06 22
Mobil: 41 33 70 00
Email: [email protected]
34 · Perspektiv · Juni 2015
Næstformand
Jette Fugl
Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek
Frederiksberg
Tlf: 35 33 21 57
Email: [email protected]
Peter Brandsborg
Vesthimmerlands
Biblioteker
Tlf.: 99 66 85 13
Email:
[email protected]
Pia Charlotte Olsson
Nørrebro Bibliotek
- En del af 2200kultur
Tlf: 35 86 02 20
Mobil: 26 80 70 76
Email: [email protected]
Andreas Brix
Sundby Bibliotek
Mobil: 21 25 99 56
Email:
[email protected]
Claes Isbrandtsen
Albertslund Bibliotek
Mobil: 21 45 13 73
Email:
[email protected]
Bibliotekarforbundet arbejder for at få
flere medlemmer ind på nye områder af
arbejdsmarkedet, blandt andet ved at
formidle trends og viden om de nye faglige
muligheder. Desuden har BF et særligt
fokus på dimittender og ledige med tilbud
om konkrete redskaber til jobsøgning,
adgang til faglige netværk og eksempelvis
en todages workshop om at søge job i små
og mellemstore virksomheder.
- Det er afgørende at have kontakt til de
studerende, inden de er færdiguddannede,
for at give dem kompetencer til jobsøgning
og hjælpe dem med at gøre deres profil
skarp, sagde forbundets karriererådgiver
Nanna Berg.
Bestyrelsesmedlem og bibliotekar i
Aalborg Peter Brandsborg oplever, at de
nyuddannede er for dårlige til at gå til
jobsamtale.
- Det er noget, vi skal være opmærksom på
i de kurser, vi tilbyder dem, sagde han.
Bibliotekarforbundet har derfor to ben
i forhold til de studerende: dels bliver de
tilbudt konkrete kurser og rådgivning om
for eksempel studenterjob, dels viser BF løbende, at forbundet støtter de studerende.
Bibliotekarforbundet er også en del
af AC’s akademikerkampagne, som skal
gøre små og mellemstore virksomheder
opmærksom på, hvad de kan bruge en
akademiker til.
- Vores opgave er også at oversætte vores kompetencer, så medlemmerne er klar
over, hvilke job de reelt kan bestride, og
hvor brede muligheder de har på arbejdsmarkedet, sagde formand Tine Jørgensen.
Brug for bibliotekarer på
ungdomsuddannelserne
Hovedbestyrelsen nedsatte i 2014 en arbejdsgruppe, der skulle se på vilkårene for bibliotekarer på ungdomsuddannelserne. Og det viser sig for eksempel,
at en fjerdedel af alle ungdomsuddannelser ikke har en bibliotekar ansat.
- Så der er et vækstpotentiale på det her område, sagde Kim Jesper Josefsen, da han fremlagde resultaterne af arbejdsgruppens arbejde.
Hovedbestyrelsen besluttede at få udarbejdet en publikation over arbejdsgruppens resultater, som kan bruges i arbejdet med at få rektorer og direktører på ungdomsuddannelserne til at se den rolle, som en bibliotekar kan
spille, både i forhold til at få de studerende bedre igennem uddannelsen, give
dem de kompetencer, som er nødvendige på de videregående uddannelser,
og i forhold til at være med til at skabe et godt studiemiljø, der fastholder de
studerende.
Evaluering
af OKforløbet
HB-NOTER
Fokus på
dimittender og ledige
Før Bibliotekarforbundet
fremsatte krav ved årets
overenskomstforhandlinger, blev der holdt en række
møder med tillidsrepræsentanterne for at debattere
kravene.
- Og det kan selvfølgelig
give noget frustration efterfølgende, når kravene er pillet
ud i den endelige overenskomst, fordi lønstigninger
blev det, der kom øverst i de
fælles AC-krav, sagde Tine
Jørgensen. Hovedbestyrelsen
var dog enig om, at det stadig
er en god ide at inddrage
tillidsrepræsentanterne så
tidligt som muligt i processen
i overenskomstforhandlingerne. Der var dog også enighed
om, at det skal meldes klart
ud, hvordan proceduren er, så
der ikke opstår en følelse af
»skønne spildte kræfter« hos
tillidsrepræsentanterne.
Kvartalsregnskabet for
2015 blev godkendt af hovedbestyrelsen. Resultatet
forventes at gå i nul.
Læs mere i temaet på side 12 og Tre spørgsmål til
Kim Jesper Josefsen på forrige side.
Gitte Andersen
Odense
Centralbibliotek
Tlf: 51 20 59 80
Email: [email protected]
John Holmgaard
Ulletved Knudsen Larsen
Islands Brygge og
Christianshavns Biblotek
Mobil: 42 54 25 80
Email: [email protected]
Julie Arndrup
Kulturstationen Vanløse
Mobil: 24 43 66 45
Email: [email protected]
Kim Jesper Josefsen
Roskilde Handelsskole
Tlf: 88 52 32 86
Mobil: 61 77 78 39
Email: kimjosefsen@
gmail.com
Simon Friberg
Rambøll
Mail:
[email protected]
Kristine Højen
Studenterobservatør
Mobil: 26 19 65 53
Email: kristine_hoejen@
hotmail.com
Juni 2015 · Perspektiv · 35
JOB OG KARRIERE
PFA’s Kundeprogram
Bibliotekarforbundet
Lindevangs Allé 2
T: 38882233
E: [email protected]
www.bf.dk
Ekspedition:
mandag-fredag kl. 9-15
Tillykke til Lisbeth Christensen fra Horsens Bibliotek. Hun blev den
heldige vinder af en iPAD Mini, som i maj måned blev udloddet i samarbejde med PFA Pension blandt de medlemmer, der har udfyldt »dine
oplysninger« på deres PFA-profil samt tilmeldt sig PFA’s Kundeprogram.
Hvad er PFA’s Kundeprogram?
Med PFA’s Kundeprogram bliver det meget nemmere for dig at få
overblik over din pensionsordning.
Bruno Pedersen
Forhandlingschef
T: 38 38 06 10
[email protected]
Karin V. Madsen
Chefjurist
T: 38 38 06 16
[email protected]
Lone Rosendal
Specialkonsulent
T: 38 38 06 15
[email protected]
Du får seks til ti mails om året, og her samler PFA dine personlige tal
og præcis de informationer, der er vigtige for dig. Det kan for eksempel
være:
• din opsparing – har du den rigtige investeringsprofil?
• dit afkast – hvordan går det med det?
• dit Pensionstal – får du sparet nok op?
PFA’s Kundeprogram hjælper dig også med at huske, hvornår du bør
gennemgå din pensionsordning i forhold til de forsikringer, der er tilknyttet din pensionsordning. Det er typisk, når der sker større ting i dit
liv, som hvis du bliver gift, får børn eller flytter.
Indtil videre er 55.000 kunder i PFA omfattet af kundeprogrammet,
som har fået meget positive tilbagemeldinger.
Helle Fridberg
Helle Fridberg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 12
[email protected]
Ulla Thorborg
Specialkonsulent
T: 38 38 06 17
[email protected]
Niels Bergmann
Udviklingskonsulent/
webkoordinator
T: 38 38 06 32
[email protected]
Nanna Berg
Karriere- og
udviklingskonsulent
T: 38 38 06 13
[email protected]
Stressklinik
i København
København åbner som den første kommune en
række stressklinikker for stressramte københavnere. Kurserne bygger på en forståelse af sundhedsfremme, hvor både krop, psyke og de sociale relationer til andre mennesker betragtes, den såkaldte
bio-psyko-sociale sundhedsmodel. Forløbene er
over 9 uger og er udviklet som en del af et forskningsprojekt. Henvisning sker gennem egen læge.
Læs mere på www.sundhed.kk.dk.
Lone Rosendal
36 · Perspektiv · Juni 2015
Powerjobsøgerne.dk
Hvis du er ledig, så har vi i Bibliotekarforbundet flere
tilbud til dig, der blandt andet omfatter jobsøgningskurser og individuel karriererådgivning, som du kan læse
mere om på vores hjemmeside. Hvis du vil optimere dine
chancer yderligere for at komme i arbejde, kan det også
være en god ide at tilmelde dig Powerjobsøgerne.
Powerjobsøgerne er et af landets største jobsøgningsnetværk – og det eneste, der er åbent for alle jobsøgende, uanset baggrund, erhverv og alder.
Netværket er en nonprofitorganisation, der drives frivilligt af aktive og målrettede jobsøgende. Igennem lokale
afdelinger deles og udvikles kompetencer og netværk.
Powerjobsøgerne arbejder sammen med en række kommunale jobcentre og a-kasser om at motivere og styrke
medlemmerne i jobsøgningen. Desuden samarbejder de
med en lang række virksomheder om at finde ansøgere
til deres ledige stillinger. De afholder netværksmøder i
afdelingerne to dage om ugen med varierende temaer og
opgaver. Du kan læse mere om dem og om, hvordan du
bliver en del af netværket på www.powerjobsøgerne.dk.
Nanna Berg
Chefer bruger begrænset
tid på feedback
Chefer i Sverige bruger langt mindre tid på at give deres medarbejdere
tilbagemelding på arbejdet, end de selv tror. Et svensk forskningsprojekt har
fulgt 400 ledere i vidt forskellige brancher og organisationer i de seneste
fem år. Det har vist sig, at nogle ledere selv mener, at de i snit bruger 40
procent af deres arbejdstid på at give tilbagemelding på medarbejdernes
arbejde, men i virkeligheden anvender de kun mellem nul og to procent. Det
skriver Videncenter for arbejdsmiljø i deres nyhedsbrev. Læs mere på
www.arbejdsmiljoviden.dk.
I bibliotekarernes arbejdsmiljøundersøgelse fra 2015 bliver der spurgt ind til,
i hvilken grad bibliotekarernes nærmeste leder giver konstruktiv feedback.
37 procent svarer, at de i meget høj grad/i høj grad får konstruktiv feedback
fra deres nærmeste leder. 39 procent svarer i nogen grad, og 25 procent i lav
grad/meget lav grad/slet ikke.
Hvis man ser på sammenhængen mellem godt psykisk arbejdsmiljø og det
at få konstruktiv feedback, så siger undersøgelsen, at der er en tydelig
sammenhæng mellem et godt psykisk arbejdsmiljø og det at få konstruktiv
feedback. Læs mere på bf.dk – arbejdsmiljø.
Lone Rosendal
Konstruktiv feedback
Væksthus for ledelse har en række gode punkter til at kunne give
konstruktiv feedback:
1. Sæt kritikken i kontekst
Arbejdsskadestyrelsen
genoptager sager for
personer i fleksjob
• A nerkend intentionen, der kan ligge bag også kritikværdige handlinger,
så man føler sig forstået.
• Lyt til forklaringerne – også de dårlige.
• Giv plads til diskussion.
En ny dom fra Østre landsret betyder, at
tilskadekomne, der for år tilbage har fået
tilkendt fleksjob, men endnu ikke var startet i
fleksjobbet og i stedet modtog kontanthjælp/
særlig ydelse, har mulighed for at få deres
erstatning for tab af erhvervsevne vurderet
på ny. Grundlaget for erstatningen viser sig
nu ikke at have været foretaget på korrekt
grundlag.
3. Referer til adfærd, som det er muligt at ændre
Arbejdsskadestyrelsen har selv fundet 65-75
sager, der skal genoptages, og tager kontakt
til de berørte. Afgørelsen om erstatning skal
være truffet i perioden fra 2006 til 2012.
Skulle du være berørt og inden midten af juni
ikke have hørt fra Arbejdsskadestyrelsen, skal
du selv tage kontakt til styrelsen.
2. Vær specifik
• »Det var dårligt« kan være svært at agere på og lære af – vær derfor specifik!
4. Tilbyd alternativer
• Giver man negativ feedback så nøjes ikke med at kritisere, men kom med forslag
til, hvad personen i stedet kan gøre.
5. Vær deskriptiv snarere end vurderende
• Fortæl den anden, hvad du så eller hørte og om den effekt, det havde på dig,
snarere end, at noget var »godt« eller »dårligt«.
6. Ej din egen feedback
• Brug »jeg« eller »efter min mening« i stedet for »man« eller »du er…«.
7. Efterlad den anden med et valg
• Feedback, der kræver forandring, kan vække modstand. Giv et valg, om personen
vil bruge feedbacken eller ej, så det er personen selv, der bestemmer.
8. Tænk på, hvad din feedback fortæller om dig selv
• Feedback siger meget om den, der giver den. Så man kan også lære noget selv.
Kilde: www.lederweb.dk – at give og modtage konstruktiv feedback.
Lone Rosendal
Lone Rosendal
Juni 2015 · Perspektiv · 37
SYNSPUNKT
TEKST NIELS MARK, HOVEDREDAKTØR PÅ BIBZOOM OG BIBLIOTEKAR PÅ HERLEV BIBLIOTEK
Samhørighed på
musikområdet er
nøglen til succes
Bibliotekerne har alle muligheder for
at spille en central rolle i fremtidens
musikformidling, men det kræver, at
vi står sammen.
Næsten dagligt kan man læse om de skarpe konkurrencer mellem de globale musiktjenester. Senest med
fødslen af Tidal-tjenesten, der med sin freemiummodel vil krydse klinger med Spotify. Og snart ser to
nye giganter dagens lys, når Apples tjeneste Beats og
Youtubes Music Key går i luften.
Konkurrencen blandt de kommercielle aktører er
benhård, og i krydsfeltet mellem rettighedshavere,
pladeselskaber og udbydere skal bibliotekerne varetage
rollen som formidler og indholdsleverandør til danskerne uden skelen til betalingsevne og -vilje.
INTENSIV SATSNING PÅ DEN
DIGITALE MUSIK
Ligesom pladeselskaberne har bibliotekerne gennem
årene holdt fast i de fysiske medier, men afgørende for
bibliotekernes fremtidige succes på musikområdet er et
tilsvarende intensivt fokus mod det digitale musikrum.
Bibliotekernes nøgle til succes er at skabe en fælles
kurs i de digitale musikfarvande.
Betragter man musikmaskinen som en isoleret enhed,
vil bibliotekerne i sagens natur have rollen som lillebror
til de pengestærke musikgiganter. Kigger vi derimod på
musikformidlingen, har bibliotekerne alle tiders chance
for at være med i front, og hvis bibliotekerne står
sammen om én musiktjeneste, vil synligheden blive
markant større. Udgiften pr. bibliotek ville være lavere,
og der ville være flere ressourcer til at give brugerne en
endnu bedre teknisk musikløsning.
Hvis bibliotekerne samtidig giver deres musikildsjæle
og fagfolk mulighed for at levere indhold til tjenesten,
vil bibliotekernes samlede videnressourcer for alvor
komme i spil på en fælles platform. Dermed vil tjenesten for alvor afspejle den status, som de danske biblioteker har som videnleverandører af højeste kvalitet.
38 · Perspektiv · Juni 2015
IKKE ÉT – MEN HUNDREDVIS AF REKLAMEVINDUER
Brøndteknologien giver alle tiders mulighed for at dele artikler
bibliotekerne imellem. Når bibliotekerne investerer i digitale tilbud til borgerne, bør der også investeres kræfter i at synliggøre
tilbuddet over for brugerne.
En række biblioteker reklamerer allerede for tilbuddene på
hjemmesider og sociale medier, men hvis landets biblioteker i
samlet trop bakkede op, ville eksponering af bibliotekstilbuddene mangedobles, og samtidig ville de lokale bibliotekers hjemmesider aktiveres med spændende musiktilbud. Synligheden
ville blive større, og dermed ville forbrugstallene på platformen
stige markant, og bibliotekstjenesterne ville få en endnu mere
central plads i rampelyset.
Med lanceringen af Tidal kan der være indikationer på, at
freemium-modellen med gratis reklamebaseret musiktjeneste er på retur til fordel for en mere bæredygtig løsning, hvor
musik-økosystemet tilgodeses med en vis betaling til musikere
og komponister. Er dette tilfældet, kan bibliotekernes »gratis«
musiktilbud til biblioteksbrugerne blive en endnu mere interessant spiller.
FORLADER VI TOGET NU, KAN DET VÆRE
SVÆRT AT HOPPE PÅ IGEN
Bibliotekerne var med helt fra begyndelsen, hvor onlinemusikken blev født. Bibliotekssystemet har igennem partnerskaber
med en lang række af interessenter skabt sig en vigtig position
på musikmarkedet.
Denne position ville for alvor forstærkes, hvis landets biblioteker stod sammen om en musiktjeneste. Hvis bibliotekerne
omvendt dropper en fælles musikløsning og dermed »stiger
af toget« med digital musik nu, bliver det svært at »hoppe på
toget igen« og dermed svært at tilbyde onlinemusik til biblioteksbrugerne igen.
Bibliotekerne har alle tiders chance for at være en central spiller på onlinemusikområdet, men det kræver en fælles front og
fælles vilje til at stå sammen og vise den digitale musikverden,
at vi har et unikt tilbud: Vi er videnspecialister, og vi har hundredvis af fysiske rum, hvor onlinemusikken kan levendegøres i
form af lytteklubber, koncerter med talenter og artist talks og
meget mere.
Lad os stå sammen og gribe chancen, mens den stadig er der.
Artiklen er forkortet af redaktionen og kan læses i sin fulde længde på Del Din Viden.
NYE BØGER
Find
flere
bøger
om ledelse
på bf.dk
under job
og karriere/
ledelse.
REDIGERET AF EMMA NIKANDER NONBOE-NYGAARD
IVA-biblioteket
anbefaler seks
nye bøger.
Du kan se hele
listen over, hvad
biblioteket køber,
på iva.ku.dk/
bibliotek/
Cataloging the World – Paul Otlet and
the Birth of the Information Age
Ind i biografien
Forfatter: Alex Wright
Forlag: Oxford University Press, 2014
ISBN: 9780199931415
Sideantal: 350
Forfatter: Birgitte Possing
Forlag: Gyldendal, 2015
ISBN: 9788702171181
Sideantal: 301
Om bogen:
50 år inden den første internetbrowser ser
dagens lys, arbejder bibliotekaren Paul Otlet med
udviklingen af et sammenhængende netværk
af dokumenter, billeder, film og lyd – tilgængeligt for hele verden. I bogen kobles Paul Otlets
arbejde op med den historiske udvikling fra
datidens forestillinger om universel, organiseret
viden til nutidens digitale landskab.
Om bogen:
Ind i biografien giver blandt andet et indblik
i genrens historie, de etiske problemstillinger
ved genren, og hvordan biografier kan afspejle kulturhistoriske virkelighedsopfattelser.
Derudover indeholder bogen også afslørende
analyser af vellykkede og mindre vellykkede
biografier.
Cybermuseologi: kunst, museer
og formidling i et digitalt perspektiv
Forfatter: Ane Hejlskov Larsen
Forlag: Aarhus Universitetsforlag, 2015
ISBN: 9788771243406
Sideantal: 392
Om bogen:
”Antologien præsenterer både internettets betydning for kunstmuseernes udstillinger, formidling,
forskning, bevarings- og registreringspligt. Og
den diskuterer de kunstneriske, teknologiske og
formidlingsmæssige udfordringer, der er opstået i
kølvandet på den digitale tidsalder.”
Kom ud over rampen – effektiv formidling,
content marketing og kommunikation
Forfatter: Jan Felland
Forlag: Samfundslitteratur, 2014
ISBN: 9788759319895
Sideantal: 210
Om bogen:
Bogen ”præsenterer en lang række nye modeller og
metoder til at arbejde med fx målgruppebeskrivelse,
brugernes motivation, relevansopfattelse og samlede
oplevelse. Der er tale om en helt ny værktøjskasse til at
optimere formidling og content marketing og se det i
et helhedsperspektiv.”
Putting the User First, 30 Strategies
for Transforming Library Services
Genre Theory in Information Studies
Forfatter: Jack Andersen
Forlag: Emerald, 2015
ISBN: 9781784412555
Sideantal: 184
Om bogen:
I bogen er det det indbyrdes positive forhold mellem
genreteori og informationsvidenskab, der er sat
i fokus. Forfatteren tegner et billede af, hvordan
genreteori er en frugtbar og vigtig tilgang til informationsstudier, og hvordan anvendelsen af genreteori i informationsvidenskab i sig selv medfører en
udvikling inden for studiet af genreteori.
Forfatter: Courtney Greene McDonald
Forlag: Association of College and Research Libraries,
a division of the American Library Association, 2014
ISBN: 9780838987322
Sideantal: 104
Om bogen:
Bogen fungerer som værktøjskasse for bibliotekaren,
der gerne vil give brugeroplevelsen på biblioteket et
skub. Små såvel som store ændringer kan gøre en
forskel, og i bogen fremføres 30 forskellige strategier
og praktiske forslag til, hvordan brugeroplevelse kan
højnes.
Juni 2015 · Perspektiv · 39
W
WW
DELDINVIDEN
AF HENRIK SECHER NIELSEN
Transformativt Bibliotek:
Biblioteket tilpasser sig automatisk
gæsternesWWW.
ønsker og behov
DELDINVIDEN
.DK
I Randers tager man brugernes data i brug for at målrette
formidlingen i det ubemandede biblioteksrum. Læs om de
første erfaringer i denne artikel fra Del Din Viden.
Projektet Transformativt Bibliotek er opstået fra en ide om
at opnå en bedre brugeroplevelse ved digital forandring af
biblioteksrummet baseret på faktuel viden om brugerne og ved
at omsætte real-time brugertilstedeværelse til brugerrettet
formidling.
Ideen er opstået ud fra et ønske om at kunne tilbyde en
bedre formidling, ikke mindst på de ubemandede filialer. Der
er hentet inspiration fra detail- og museumsbranchen, hvor
personaliserede oplevelser baseret på elektroniske muligheder
er i stor fremdrift.
Prototypen har kørt i åbne biblioteker i Randers (Randers
Bibliotek Syd) og ved Silkeborg (Them Bibliotek) med mange
selvbetjente timer hver uge, men vil også kunne tilpasses et
stort, fuldt bemandet Hovedbibliotek.
Prototypen opsamler data, når borgerne lukker sig ind, når de
bruger selvbetjeningsautomater, og mens de færdes i bestemte zoner i biblioteket. Disse data bearbejdes, og resultatet
bruges til digitalt at stille biblioteket i forskellige modes. Ved
modes forstås et tema eller emne, som vælges ud fra input
data. Output kan eksempelvis være opstart af en bestemt
præsentation på en storskærm.
Der er arbejdet med et afgrænset antal brugerorienteret
40 · Perspektiv · Juni 2015
modes, 8 forskellige i Randers og 5 i Silkeborg. Hvis for eksempel input til systemet indikerer, at det er familier med børn, der
er dominerende i biblioteket lige nu, forandrer formidlingen på
storskærmene sig, så indholdet for netop denne gruppe bliver
toprelevant, måske starter der også musik op i børnebiblioteket, og højtalerne annoncerer et børnearrangement på tirsdag.
Systemet er skalerbart, både hvad angår input og output. I
forbindelse med prototypen har input været data om alder og
køn fra indgangskontrol, beholdningsoplysninger på afleveret
materiale fra selvbetjeningsautomater og bevægelse i bestemte områder af biblioteket fra motion detection-kameraer. Hvert
bibliotek har været udstyret med et styringssystem leveret
af Cordura A/S, som har stået for beregning og tænd/sluk af
de forskellige modes. Output har været afgrænset til brug
af storskærme. Hvert bibliotek har haft tre storskærme med
tilhørende medieafspillere.
Projektet bærer spiren til et nyt formidlingsparadigme,
hvor viden om brugertilstedeværelse genererer forandringer
i formidlingsindhold med mere. Det viser en ny vej for digital
formidling, hvor formidlingen indholdsmæssigt forandres digitalt. Formidlingen fungerer, uafhængigt om der er personale til
stede.
Om artiklens forfatter: Henrik Secher Nielsen er logistikassistent/projektleder ved Randers Bibliotek, hvor han har været ansat i syv år. Han er oprindeligt ansat som HK-assistent og har efterfølgende taget en uddannelse som projektleder. Henrik Secher Nielsen brænder for at udvikle biblioteket, så det ikke kun følger med tiden, men også er nyskabende og tør afprøve nye ting. Samtidig har
han stor respekt for de ting, som bibliotekerne er gode til og skal bevare.
”Efter at have startet med en lidt sci-fi agtig ide om at kunne identificere de
besøgende på biblioteket og målrette relevant formidling til dem er vi faktisk
endt med et konkret produkt, som fungerer netop sådan. Derudover er der i
processen opstået mange nye ideer, som gør, at det måske kun er toppen af
isbjerget, vi har arbejdet med indtil nu. Tilbagemeldinger fra lånere om, at de
har bemærket og følt sig inspireret af formidlingen, har også været utrolig vigtig.
Projektet har aldrig kun handlet om teknik, men om at lave noget, som kan
bruges i det daglige.”
Henrik Secher Nielsen, Randers BIbliotek
Projektet ses som version
2.0 af det åbne, selvbetjente
bibliotek og som bidrag til
Modelprogram for folkebiblioteker.
Transformativt Bibliotek er
udviklet af Randers Bibliotek
i samarbejde med Silkeborg
Bibliotekerne og Cordura A/S.
Projektet er økonomisk støttet af Kulturstyrelsen.
W
WW
Dyk i arkivet og find
inspiration i mere end
350 artikler på
Del Din Viden.
www.bf.dk/deldinviden
Besøg projektets
hjemmeside på http://www.
transformativtbibliotek.dk.
Artiklen blev bragt på
videndelingssitet Del Din Viden
den 12. maj.
Juni 2015 · Perspektiv · 41
STRESS
To ud af tre vurderer,
at deres arbejdsplads
er præget af stress
60 procent af bibliotekarerne peger i en undersøgelse på, at
deres arbejdsplads er præget af stress. Stress går ud over
produktivitet og kvalitet, vurderer bibliotekarerne selv og
peger på, at ledelsen ikke har nok fokus på forebyggelse.
TEKST ANETTE LERCHE / ILLUSTRATION PERNILLE MÜHLBACH
MANGE ER PRÆGET AF STRESS
Bibliotekarer er (også) stressede.
63 procent af de adspurgte bibliotekarer i Akademikernes
store undersøgelse fra 2015 om arbejdsmiljø svarer, at de oplever deres arbejdsplads som præget af stress. Og 40 procent
svarer, at de er stressede i hverdagen.
I undersøgelsen svarer 54 procent, at det er arbejdet, der
stresser, mens 43 procent ser kilden til deres udfordringer med
stress som en kombination af arbejde og privatliv. Kun meget
få, 4 procent, svarer, at det er deres privatliv, der er kilden til
stress. Alligevel oplever hele 17 procent, at arbejdspladsen i
høj grad ser stress som den enkeltes problem, og 36 procent
svarer, at de oplever, at arbejdspladsen i nogen grad ser stress
som et individuelt problem.
- Det er problematisk. Stress og håndtering af stress er en
meget kompliceret størrelse. Mennesker er forskellige og
reagerer forskelligt. Derfor er det utrolig vigtigt, at man har det
in mente på arbejdspladsen. Stress rammer den enkelte, men
ofte er det uhensigtsmæssige strukturelle forhold på arbejdspladsen, der påvirker, og derfor skal problemerne løses i fællesskab på arbejdspladsen, siger konsulent i Bibliotekarforbundet
Lone Rosendal.
OFFENTLIGT ANSATTE ER MERE
STRESSEDE END PRIVATANSATTE
Akademikernes undersøgelse er gennemført blandt bibliotekarer fra både den offentlige og private sektor og viser, at offentligt ansatte bibliotekarer generelt er en smule mere stressede
end de privatansatte. 39 procent af de offentligt ansatte er
42· Perspektiv · Juni 2015
stressede i hverdagen mod 35 procent af de
privatansatte. Billedet er dog omvendt, når
man ser på, om bibliotekarerne vurderer, at
deres arbejdsplads er præget af stress. Her
siger 63 procent af de offentligt ansatte, at
det er den, mens det er 65 procent hos de
privatansatte.
- Man har fået mere travlt også i den offentlige sektor, hvor der forventes, at man leverer
mere for mindre, siger Lone Rosendal.
MEDARBEJDERE ER MERE
STRESSEDE END LEDERE
Den mest markante forskel på stressniveauet
skal dog ikke findes på tværs af sektorer, men
på tværs af ansættelsesmæssig status. Det er
nemlig markant, at lederne både oplever egen
og arbejdspladsens stress som mindre end
medarbejderne. Mens 41 procent af medarbejderne føler sig stressede, er det kun 31 procent
af lederne.
En forklaring på den forskel kan være, at lederne generelt har større indflydelse på deres
arbejde end medarbejderne, vurderer Lone
Rosendal. Hun noterer, at der er stor forskel
på, om det er lederne eller medarbejderne, der
skal vurdere, om deres arbejdsplads er præget
af stress. Det synes kun 34 procent af lederne,
men hele 66 procent af medarbejderne.
Juni 2015 · Perspektiv · 43
STRESS
Travl eller stresset?
I Akademikernes undersøgelse er det ikke defineret nærmere, hvad der menes med stress. Lone Rosendal,
konsulent i Bibliotekarforbundet, vurderer, at det kan forekomme, at folk forveksler stress og travlhed. Derfor
er det vigtigt, at man er opmærksom på at bruge ordene korrekt.
- Den store forskel i, hvorvidt man som leder
og medarbejder oplever arbejdspladsen som
præget af stress, kan skyldes, at der på mange
arbejdspladser er en kultur, hvor der ikke tales
åbent om stress, og det kan gøre, at lederne
ikke har samme viden om omfanget af stress,
som medarbejderne har. Nogle steder hører vi
om, at man er bange for at bruge ordet stress,
fordi det så skaber mere stress, men taler man
ikke om det, bliver det jo den enkeltes eget
problem, siger Lone Rosendal.
6 ting, du skal vide om stress
• Ordet »stress« kommer af latin og betyder »at
stringere, at stramme eller snøre til«. Det henviser
til den situation, hvor en person føler sig trængt
op i en krog, fordi omgivelserne presser på.
• Stressreaktionen er en hensigtsmæssig nedarvet
beskyttelsesmekanisme, som sætter os i stand
til at reagere på og imødegå en ydre trussel samt
klare en ekstra belastning.
• Stress har ikke bare en, men flere definitioner.
Stress kan defineres som en belastningstilstand,
som afhænger dels af belastningen (der kan
komme fra omgivelserne eller fra individet selv),
dels af den individuelle følsomhed og reaktionstilbøjelighed.
• Stress kan ramme alle.
• De fleste mennesker har eller vil på et eller andet
tidspunkt opleve stress. En femtedel af befolkningen har næsten dagligt symptomer på stress.
• Stress er ikke et udtryk for at have travlt. Man
kan sagtens have travlt, uden at det fører til
stress, og omvendt kan man sagtens være
stresset uden at have travlt.
Kilde: Stressforeningen.
44 · Perspektiv · Juni 2015
GOD LEDELSE FOREBYGGER STRESS
En god nærmeste leder har betydning for medarbejdernes
niveau af stress. Kun 4 procent af de bibliotekarer, der vurderer,
at de har en god nærmeste leder, oplever, at de er stressede i
hverdagen. Blandt de bibliotekarer, der er utilfredse med deres
nærmeste leder, er andelen af bibliotekarer med stress på 14
procent, altså mere end tre gange så høj.
I undersøgelsen har man også set på, om medarbejderne
oplever, at deres nærmeste medarbejder er klædt godt nok
på til at håndtere stress, og her vurderer kun 23 procent af
de adspurgte, at det er et område, deres leder har godt styr
på. Derfor vil der være store gevinster ved at gøre lederne
mere bevidste om betydningen af deres indsats. For blandt de
medarbejdere, der vurderer, at deres leder er godt klædt på til
at håndtere stressproblematikker, er det kun 1 procent, der i høj
grad oplever stress i hverdagen.
I det hele taget afslører undersøgelsen, at alt for få arbejdspladser har fokus på stress. 29 procent svarer, at der slet ikke
gøres noget for at forebygge stress på deres arbejdsplads, og
50 procent svarer, at det kun sker i nogen grad.
STRESSEDE FØLER, AT DE NÅR MINDRE
I undersøgelsen har bibliotekarerne på en skala fra et til ti skulle
vurdere, hvad deres produktivitet er værd. Her scorer de stressede sig i snit 6,7 på produktivitetsskalaen, mens de ustressede i gennemsnit vurderer, at de ligger på 9,2. En markant
forskel, hvor produktiviteten for de ustressede bibliotekarer er
37,3 procent højere end de stressede.
Der er altså store gevinster at hente ved at forebygge stress,
og gevinsten handler ikke kun om produktivitet, men også om
kvalitet. For når bibliotekarerne bliver spurgt til, om de kan
levere arbejdsopgaver af en høj forsvarlig kvalitet, svarer 7 ud
af 10, at det kan de. Men blandt de stressede er dette tal nede
på 5 ud af 10.
HVAD STRESSER?
Udover den nærmeste leder har det psykiske arbejdsmiljø også
betydning for graden af stress. 22 procent af de bibliotekarer,
der har et dårligt psykisk arbejdsmiljø, svarer, at de er stressede. Det gør sig kun gældende for 2 procent af de bibliotekarer,
der har et godt psykisk arbejdsmiljø.
Bibliotekarerne er blevet spurgt til, hvor ofte de bliver forstyrret, og om de har for mange arbejdsopgaver, og for begge
faktorers vedkommende viser det sig, at de bibliotekarer, der
har mange arbejdsopgaver og ofte bliver forstyrret, også er
mere stressede.
NYE STILLINGER
STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende
stillingsopslag rettes til: DG Media as
St. Kongensgade 72 · 1264 København K
tlf. 70271155 · fax: 70 27 11 56
Mail: [email protected]
Bemærk venligst, at fristerne nedenfor
kun gælder stillingsannoncerne:
Nr. 07-2015: Udgivelsesdato 27.08
Bestillingsfrist 30.07 kl. 12
Materialefrist 13.08 kl. 12
Nr. 08-2015: Udgivelsesdato 24.09
Bestillingsfrist 27.08 kl. 12
Materialefrist 10.09 kl. 12
Nr. 09-2015: Udgivelsesdato 29.10
Bestillingsfrist 24.09 kl. 12
Materialefrist 8.10 kl. 12
RÅD OG ANBEFALINGER
VED ANSØGNING
Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes
frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold,
hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid
kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis
du har spørgsmål.
LEJRE BIBLIOTEK & ARKIV SØGER
BIBLIOTEKSFAGLIG TEAMLEDER
Vi søger en biblioteksfaglig teamleder, som vil være med til at præge
bibliotekerne, sætte dagsorden for det biblioteksfaglige område og styre os
fremad mod de politiske besluttede mål i samarbejde med de øvrige team.
Du skal være med til at gentænke bibliotekernes rolle i en lille, engageret
kommune.
Vi forventer, at du er uddannet bibliotekar eller cand. scient. bibl., har
erfaring fra bibliotekssektoren – måske som udviklingskonsulent eller faglig leder, og at du har erfaring med at arbejde med projekter og processer.
Du får ansvaret for det biblioteksfaglige team, herunder materialeindkøbet. Du får ikke personale- og budgetansvar, men indtræder i Lejre
Bibliotek og Arkivs koordinationsgruppe, der står for gennemførelsen af
den politisk vedtagne strategi.
Stillingen er på 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende
overenskomst. Tiltrædelse 1.10. eller hurtigst muligt.
Læs det fulde stillingsopslag på: http://bibliotekerne.lejre.dk/nyheder/2015/juni/lejre-bibliotek-arkiv-soeger-biblioteksfaglig-teamleder.
Du er også velkommen til at henvende dig til biblioteksleder Erik Barfoed
tlf. 5117 5758 for yderligere oplysninger.
To bibliotekarer
Kom til Frederikssund …
FrederikssundBibliotekernesøgerto
bibliotekarermedlysttilformidlingog
udviklingafnyeinitiativerogtilbudtil
biblioteketsbrugere.
Ansøgning
sendes til
Kirstine
Lundsgaard
job-bib@
frederikssund.dk
Såhardulysttilatarbejdemedfokus
pålitteraturtilvoksneellerbrænderdu
foratinddrageborgerneibrugenaf
voreslokaler,sålæsomopgaverog
kravtiljobbenepå
www.bibliotekerne.frederikssund.dk.
Ansøgningsfrist den 10. august 2015
kl. 12.00.
www.frederikssund.dk
BIBLIOTEKAR TIL HOLBÆK
EUC Nordvestsjælland i Holbæk og Holbæk Bibliotek søger snarest en bibliotekar eller cand. scient.
bibl. Stillingen er på fuld tid fordelt med ca. 60%
på EUC og ca. 40% på Holbæk Bibliotek.
Arbejdet på EUC er særlig rettet mod de gymnasiale uddannelser – hhx og htx. Der er ca. 500 elever
på de to uddannelser.
Primære opgaver på EUC
• drift og udvikling af biblioteksfunktionen
• servicering af elever og lærere m.fl.
• materialevalg og -indkøb
• ad hoc-opgaver og projektarbejde efter nærmere aftale.
Opgaverne på Holbæk Bibliotek vil være tilknyttet
hovedbibliotekets voksenområde.
Du kan få flere oplysninger hos vicedirektør Lars
Halberg, EUC Nordvestsjælland, tlf. 5945 5620 eller
bibliotekschef Bjørn Ulrik Larsen, tlf. 7236 6035.
Ansøgningsfrist: 3. juli 2015
Læs det fulde opslag på
WWW.HOLBAEK.DK/LEDIGESTILLINGER
Ansøgning med bilag sendes til Erik Barfoed [email protected] senest 1.8 kl. 12
Juni 2015 · Perspektiv · 45
IT-administrator søges til Roskilde Bibliotekerne
Roskilde Bibliotekerne søger en IT-administrator, som kan være med
til at styrke og udvikle driften på et moderne centralbibliotek og være
systemadministrator på nuværende og kommende bibliotekssystemer.
Vi har brug for en fagperson, der kan understøtte og styrke driften
samt bidrage med løsninger og muligheder til vores mange ideer og
systemer. Stillingen forudsætter grundigt kendskab til og interesse for
bibliotekssystemet og tilsvarende for udviklingsarbejde inden for det
digitale område både lokalt og nationalt. Du vil blive en vigtig del af vores drift og support og vil desuden blive en bærende kraft i overgangen
til nyt fælles bibliotekssystem. Vi forventer, at du er en aktiv deltager i
netværk inden for folkebibliotekssektoren og er bekendt med aktuelle
udfordringer på området. Du skal være med til at definere og realisere
centralbibliotekets kommende IT-opgaver og strategi.
Stillingen kræver en videregående uddannelse – gerne på kandidatniveau – inden for IT, gerne cand.scient.bibl. Vi forventer, at du har erfaring fra en ITafdeling. Desuden er det nødvendigt, at du har kørekort.
Dine faglige kompetencer inkluderer viden om:
• DDELibra
• SQL og UNIX
• Serveradministration
• Projekterfaring, gerne inden for projektledelse
Stillingen er på 37 timer og med ansættelse pr. 1. september 2015
eller snarest derefter. Løn efter gældende overenskomst på området. Der er knyttet vagtordning til stillingen.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34, 2015.
Kontaktpersoner:
Vicebibliotekschef Peter Høybye, mobil 3084 1225, træffes til og med
26. juni 2015 eller teamleder Gitte Gordon, mobil 2936 9550, træffes
til 4. juni og igen efter 5. juli 2015.
Ansøgningsfrist den 2. august 2015.
Læs det fulde stillingsopslag på www.roskilde.dk under ”Job i kommunen”
Bibliotekarforbundet
– når dit arbejdsliv forandrer sig
Forberedelse til
arbejdsmarkedet
Jobsøgning
Fokus på
karrieren
Barsel
Mistrivsel
og sygdom
Kompetenceudvikling
Når dit arbejdsliv forandrer sig, har du brug for din fagforening. Som samtalepartner, rådgiver,
inspirator og rammen om et fagligt og personligt netværk.
Uanset, hvad dit fokus er i livet og i karrieren, er Bibliotekarforbundet den røde tråd,
som kan skabe sammenhæng og gøre det nemmere for dig at træffe de rigtige valg i forhold til
dit arbejde og den livssituation, du befinder dig i.
På www.bf.dk/arbejdsliv kan du læse om nogle af de tilbud,
Bibliotekarforbundet tilbyder i forskellige faser af dit arbejdsliv.
Lad dig inspirere, og brug dit medlemskab.
46 · Perspektiv · Juni 2015
På vej på
pension
Torsdagsuniversitetet KoMPaKT
Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 9.00 – 17.00 i Studenterhusfondens lokaler i Aarhus
En konferencedag der løfter dine metodiske og akademiske kompetencer
Bibliotekarforbundet inviterer sammen med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) til TorsdagsUNIVERSITETET
KoMPaKT i Aarhus: her får du på én dag tre aktuelle foredrag, hvor anerkendte forskere fra IVA deler ud af deres nyeste
viden inden for deres forskellige forskningsfelter.
Forskningen ændrer hele tiden den verden, vi kender. I den informationsvidenskabelige forskning arbejdes der med at forstå
samspillet mellem mennesker, samfund og teknologi. I virksomhederne, på bibliotekerne, i uddannelsessektoren arbejdes
der med at anvende metoderne og føre teorierne ud i livet.
Vi byder på foredragene Information, misinformation og disinformation med ph.d.-studerende Sille Obelitz Søe,
Bibliometri - informationsspecialisternes kvantitative specialværktøj med lektor, ph.d. Jeppe Nicolaisen samt
Perspektiv på internettet - en kernefortælling om det 21. århundrede med Dr. phil., Professor Niels Ole Finnemann.
Klik ind på bf.dk/torsdagsuniKompakt for at læse mere og for at tilmelde dig
Pris for at deltage i TorsdagsUNIVERSITETET KoMPaKT :
For medlemmer af Bibliotekarforbundet: 995 kr., For ledige og studentermedlemmer: 295 kr., For ikke-medlemmer: 1.595 kr.
Mindeord
Det er med sorg, at Konservatorskolen modtog besked om, at
vores bibliotekar Lise Marie Kofod sov stille ind lørdag den 9.
maj efter lang tids alvorlig sygdom. Lise var et enestående menneske og har gennem de mange år, hun har stået for Konservatorskolens bibliotek, løftet det til et af de fineste og største
biblioteker inden for det konserveringsfaglige område. Lise har
opbygget og struktureret biblioteket fra et mindre håndbibliotek til et dynamisk bibliotek af international klasse, har
moderniseret registreringssystemet, iværksat indeksering af
alle artikler i tidsskrifter og kongrespublikationer, har i stort og
småt serviceret os alle – studerende og ansatte – på fantastisk
vis og har undervist generationer af studerende og medarbejdere
i brug af biblioteket og ikke mindst litteratursøgning. Derudover
har Lise etableret og været den drivende kraft ved KViC, Det
Konserveringsfaglige Videncenter, som servicerer det konserveringsfaglige område uden for Konservatorskolen, heriblandt
hjælp til løbende indkøb og registrering af Nationalmuseets og
Statens Museum for Kunsts konserveringsfaglige biblioteker. Og
så skal vi sent glemme Lise som den samlende person i utallige
sociale sammenhænge. Vi kommer alle til at savne Lise rigtig
meget og sender vore tanker til Lises mand og to sønner.
Personnyt
Stine Netman, nyuddannet cand.scient.bibl., er pr.
25. marts ansat som digital kommunikationsmedarbejder ved Nationalmuseet Formidling.
Rikke Ellegaard Kruse, tidligere information
specialist Nordic Sugar, Innovation & Technology, nu
bibliotekar hos LollandBibliotekerne ansat i et vikariat
frem til 31. december 2015.
Rikke Hulstrøm, tidligere Danmarks Radio, er nu
ansat som informationsspecialist i Rambøll.
Send en mail til [email protected], når du skifter
job, så bringer vi en omtale i det følgende nummer
af Perspektiv. Som arbejdsgiver er du også meget
velkommen til at maile os, når du ansætter nye
medarbejdere.
Mikkel Scharff, institutleder KADK/Konservatorskolen.
Juni 2015 · Perspektiv · 47
FAGLIGE ARRANGEMENTER OG EFTERUDDANNELSE
VÆRKTØJSKURSER
JOB OG KARRIERE
GENERALFORSAMLINGER
TR-KURSER
KURSER FOR STUDERENDE
KURSER FOR SENIORER
ARRANGEMENTER PÅ VEJ
FAGLIGE
ARRANGEMENTER OG
EFTERUDDANNELSE
Torsdagsuniversitetet:
Information, misinformation og disinformation
Der synes at være en tendens
til ikke at forholde sig til disse
tre begreber i sammenhæng,
men i stedet blot analysere,
diskutere og definere et
enkelt begreb. Men kan man
definere det ene begreb uden
at inkludere de andre to? Sille
Obelitz Søe, ph.d.-studerende
ved IVA, holder oplæg.
27. august 2015 i København
Morgenmøde for ledere:
Afmonter stressbomben
inden den går af
Hvordan undgår man, at
forandringer eller nye tiltag
i organisationen resulterer
i dårligere trivsel og højere
sygefravær blandt medarbejdere? Hvordan kan en leder
skabe tillid til medarbejdere
og undgå, at perioder med
stress hos medarbejdere
ender i sygefravær?
8. september 2015
i København
Torsdagsuniversitetet:
Vidensorganisering – en
genreteoretisk forståelse
Genreteorien giver os en
mulighed for at forstå og
beskrive de forskellige
48 · Perspektiv · Juni 2015
menneskelige virksomheder,
enhver form for vidensorganisering foregår indenfor.
Jack Andersen, lektor ved IVA,
holder oplæg.
17. september 2015 i København
Studierejse til den 14.
Istanbul Biennale
Kunstfaggruppen arrangerer
studierejse til Biennalen i
Istanbul.
3. til 7. oktober 2015
i Istanbil, Tyrkiet
Debatmøde: Servicebegrebet
under forandring
Nu skal du være bibliotekar
på en ny måde! Med afsæt i
modellerne fra bibliotekerne i
Næstved, Tårnby og København inviterer Perspektiv til
debat om, hvor faget og servicebegrebet er på vej hen.
22. september 2015
i København
Torsdagsuniversitetet: Nye
fænomener på nettet i et
kulturelt perspektiv
Nye fænomener dukker hele
tiden frem i den digitale verden i takt med, at mennesker
i alle aldre dagligt bruger
internettet til alverdens
formål. Lars Konzack, lektor,
ph.d. ved IVA Aalborg, holder
oplæg.
22. oktober 2015 i København
Gå-hjem-møde: Ophavsret
for firmabibliotekarer
Gå-hjem-møde som tager
fat på en række aspekter
omkring ophavsret, som er
særligt relevante for dig, som
er privatansat bibliotekar.
28. september 2015
i København
Torsdagsuniversitetet:
Perspektiv på internettet –
en kernefortælling om det
21. århundrede
Digitaliseringen er i disse år
trådt ind i en ny fase, som
udfordrer bibliotekets og
bibliotekarens positionen som
vidensformidler og/eller kulturformidler. Professor Niels
Ole Finnemann fra IVA sætter
perspektiv på udviklingen.
1. oktober 2015 i København
Torsdagsuniversitetet
Kompakt
På én dag får du tre aktuelle
foredrag, hvor anerkendte
forskere fra IVA deler ud af
deres nyeste viden: Information, misinformation og
disinformation, Bibliometri
samt Perspektiv på internettet.
29. oktober 2015 i Aarhus
Torsdagsuniversitetet:
Bibliometri – informationsspecialisternes kvantitative
specialværktøj
Hvad er det egentlig, vi tæller
og måler, når vi analyserer
publikationer og citationer?
Er bibliometri et nyttigt
specialværktøj eller det rene
numerologi? Jeppe Nicolaisen,
lektor, ph.d ved IVA, holder
oplæg.
5. november 2015 i København
VÆRKTØJSKURSER
2-dages kursus: Litteraturformidling i teori og praksis
Kursus i de nyeste tendenser
og strømninger, hvor du lærer
om metoder og praksis i relation til litteraturbegrebet og
formidlingsbegrebet.
24.-25. august 2015
i København
Grundlæggende kursus i
ophavsret for biblioteker
og biblioteksfolk
Deltag i UBVA's kursus og bliv
klogere på ophavsret i en tidsalder, hvor digitalisering og
internet sætter nye ophavsretslige problemstillinger på
bibliotekernes dagsorden.
28. august 2015 i København
1. oktober 2015 i Aarhus
I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, du som medlem
af Bibliotekarforbundet kan deltage i. Find flere oplysninger og en helt aktuel oversigt over
arrangementstilbud på www.bf.dk/arrangementer.
2-dages kursus: Bliv
informationsarkitekt!
Er du bibliotekar eller cand.
scient.bibl. og ønsker at få
flere konkrete redskaber til at
arbejde med digitale medier
som informationsarkitekt,
så er dette 2-dages kursus
skræddersyet til dig.
1.-2. september 2015 i Aarhus
3.-4. november 2015
i København
Lynkursus: Google Analytics
– værktøj til webanalyse og
webstatistik
Drukner du i data, når du
åbner Google Analytics?
Lynkursus som introducerer
dig til, hvordan du bruger
Analytics som et resultatorienteret værktøj.
24. september 2015
i København
28. oktober 2015 i Aarhus
Kursus i Bibliotek.dk med
fokus på referencearbejde
Referencefaggruppen
afholder hands-on kursus i
Bibliotek.dk med vægt på
opgaveløsning og udveksling
af løsningsforslag.
1. september 2015 i Odense
9. september 2015 i Randers
Kursus i ophavsret, databaser og licenskontrakter
Hvis man arbejder med informationshåndtering vil man
jævnligt blive stillet over for
spørgsmål, der drejer sig om
den juridiske beskyttelse af
databaser. Få svar på en lang
række ophavsretlige spørgsmål på dette UBVA-kursus.
2. oktober 2015 i Aarhus
Lynkursus: SEO – introduktion til søgemaskineoptimering
Lynkursus hvor du bliver introduceret til konkrete værktøjer
til søgemaskineoptimering.
15. september 2015
i København
Lynkursus:
Præsentationer med Prezi
Lær at bruge Prezi til at lave
dynamiske og lækre præsentationer, der får dine tilhøreres
opmærksomhed.
21. september 2015
i København
Kursus: Præsentationsteknik – effektiv formidling og
kommunikation
Kursus hvor du får værktøjer
til at præsentere og holde
oplæg på en måde, der fanger
dine modtageres interesse
og bedre motiverer dem til at
handle.
5. oktober 2015 i Aarhus
7. oktober 2015 i København
HTML5 og CSS3
– intensivt kursus
Kursus hvor du lærer de
grundlæggende features til
at kunne mestre HTML5 og
CSS3.
19. november 2015
i København
JOB OG KARRIERE
Effektiv jobsøgning
– 2-dages workshop
Få den nyeste viden inden for
jobsøgning, samt værktøjer
til at implementere den i din
egen søgning.
2. og 9. september 2015
i København
4. og 11. november 2015
i København
Gå-hjem-møde: Land dit
næste job med LinkedIn
Få viden om hvordan din
LinkedIn-profil skal udfyldes,
få konkrete eksempler på
profiler, der virker, og værktøjer til at finde virksomheder,
du kan søge dit næste job
hos.
15. september 2015
i København
Individuelle karriererådgivningssamtaler
Kører din karriere på skinner – eller kunne den bruge et
eftersyn? Karriererådgivningen kan hjælpe dig med råd
og sparring og gøre dig mere
bevidst om dine muligheder
og kompetencer.
Find datoerne på
bf.dk/JobOgKarriere
KURSER FOR
STUDERENDE
Som studentermedlem
kan du bl.a. deltage gratis
i mange af de kommende
værktøjskurser og
gå-hjem-møder, bl.a.
Gå-hjem-møde: Land dit
næste job med LinkedIn
15. september 2015
i København
Lynkursus:
Præsentationer med Prezi
21. september 2015
i København
Kursus:
Præsentationsteknik
– effektiv formidling og
kommunikation
5. oktober 2015 i Aarhus
7. oktober 2015 i København
Scan QR-koden, og
meld dig til et af de
mange spændende arrangementer allerede i dag.
Juni 2015 · Perspektiv · 49
TEKST ANETTE LERCHE
FOTO JAKOB BOSERUP
NYT JOB
Playmobil og undervandsarkæologi
Navn: Stine Netman
Stilling: digital kommunikationsmedarbejder ved formidlingsenheden på Nationalmuseet
Uddannelse: cand.scient.bibl. i 2015
Karriere: diverse studiejobs, blandt andet
på Folketingets Bibliotek, LIFE samt
Nationalmuseet
Alder: 26 år
Hvad skal du lave som digital
kommunikationsmedarbejder?
- Jeg skal stå for opdatering, udvikling og
drift af hjemmesiden, og så er jeg primær
webansvarlig på nogle subsites – eksempelvis et om undervandsarkæologi og et
om Jellingeprojektet.
Hvordan oplever du at gå fra at være
studentermedhjælper til akademisk
medarbejder?
- Som studentermedhjælp var jeg assistent og hjalp både til med web og de
sociale medier. Undervejs fik jeg flere
og flere timer, blandt andet fordi jeg var
en del af processen med at skifte til en
responsive hjemmeside. Men som studentermedhjælp deltog jeg ikke i møder,
hvilket jeg gør nu. I det hele taget skal jeg
lige finde min nye rolle. Jeg har for eksempel ansvaret for dialogen med lokalredaktørerne til vores websider, og her skal vi
alle vænne os til, at jeg ikke længere er
student, men en kollega, der kan ringe for
50 · Perspektiv · Juni 2015
at sige, at de skal gøre noget ved forsiden
på deres hjemmeside. Det er også anderledes, at mine kollegaer er gået fra at være
nogle, jeg så en eller to gange om ugen,
til at jeg nu er sammen med dem hver dag.
Er det digital kommunikation, du gerne
vil arbejde indenfor?
- I virkeligheden kan jeg arbejde meget
bredt, fordi det, jeg kan, handler om at få
et budskab ud og søgemaskineoptimere en
hjemmeside. Især vil jeg gerne arbejde med
brugervenlighed på hjemmesider, hvilket
også var det, mit speciale tog udgangspunkt i. Her talte jeg for eksempel med de
webansvarlige hos AROS og Nationalmuseet om, hvad de ville med deres kommunikation, hvordan de forsøgte at nå deres
målgruppe, og hvordan de vægtede, hvad
brugerne mente om deres hjemmesider.
Min pointe var, at man som webansvarlig
står over for den mest umulige opgave
i universet, nemlig at gøre alle tilfredse.
Men brugerne er forskellige, så du kan
aldrig lave den rigtige hjemmeside for alle,
men du kan trods alt prøve at gøre det. På
Nationalmuseet slås vi eksempelvis med,
at vi er nødt til at have to menuer: en for
hovedorganisationen og en for det enkelte
museum, man er inde på. Det forvirrer brugerne, men Nationalmuseets organisation
er ret kompleks, så det kan vi ikke komme
udenom.
Indtil videre har du fået lovning på et job
indtil august. Hvordan er mulighederne
for forlængelse?
- De taler om, at de arbejder på at finde
nogle penge. Der er nogle store opgaver
på vej. Om to år er det jubilæumsår for
Reformationen, og derfor skal vi lave en
Reformationshjemmeside, hvor Kirkeministeriet har givet penge til en kampagne
med en konkurrence, som jeg er tovholder for. Desuden har Nationalmuseet en
udstilling på vej om De Hvide Busser (der
transporterede danske fanger hjem fra
Tyskland efter 2. verdenskrig, red.), og den
udstilling skal promoveres via en film og
et spil, og det er jeg også med på. Men jeg
ved ikke noget med sikkerhed, eller hvor
mange timer det i så fald bliver.
Hvordan er det at arbejde med formidling
af meget specifik viden?
- Det er ret sjov og meget nørdet viden,
jeg formidler. Blandt andet har jeg en
kollega, der har fundet en Luther-playmobilfigur, vi kan bruge på de sociale medier,
når vi skal formidle jubilæet for Reformationen; så tager vi billeder af figuren, lægger dem på Instagram og skriver Luther
was here. Sådan noget er sjovt. Det kan til
gengæld også være ret udfordrende, når vi
skal udtænke, hvordan vi lige gør undervandsarkæologi interessant – så når man
får chancen for at lave formidling med en
playmobilfigur, så slår man til.
GOD SOMMER
Børnehjørnet
GaminG
arBejde/studieplads
Et spændende forår
Inden vi alle går på sommerferie, vil vi give en kort status på et par af vores projekter.
CoCoon lounGe
Vi har lanceret næste generation af DDElibra GO. Bibliotekerne melder glade tilbage, at løsningen
effektiviserer de daglige arbejdsgange og gør arbejdet sjovt!
den perfekte zoneløsninG - uden at du skal flytte en sten!
På RFID fronten er Bibliotheca ved at lægge sidste hånd på smartblade – Det intelligente Minibibliotek,
som vi viste på Årsmødet i Aarhus.
Der er stor interesse for løsningen, som vi glæder os til at se i drift rundt om i landet.
med bare ét møbel kan du skabe en individuel zone i et ellers åbent område. Cocoon
lounge kan bruges til at skabe en studiezone med plads til koncentration eller
måske en spillezone med plads til én eller to spillekonsoller. Cocoon loungens
nytænkende og innovative design giver dig mulighed for at skabe intime områder
med deres helt eget indhold i et ellers stort og måske lidt upersonligt område.
I Axiell er vi også i fuld gang med SARA – det nye digitale system til alle danske museer. Der er god
fremdrift i projektet, og vi glæder os meget til, at de første museer tager systemet i brug i starten af 2016.
Cocoon lounge specialbygges efter dine ønsker - kontakt vores salgsafdeling på 76782611
og få en snak om de muligheder, der passer til netop dit bibliotek.
Sammen med Bibliotheca vil vi ønske jer alle en god sommer!
dimensioner : h 2050 mm, B 2500-3000 mm, d 1800 mm
WWW.lammhultsBiBlioteksdesiGn.dk
Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
Oktober 2013 · Perspektiv · 51
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33
BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV
Systematic præsenterer:
Digitale formidlingsløsninger
NR. 06 · 2015
Formidlingsbord
Digitale Plakater
Biblioteket / Bibliotekaren
Indhold+
FORBUNDETS
FAGM AG A SIN
JUNI
2 015
60 PROCENT
OPLEVER
STRESS PÅ
ARBEJDET
DEBAT OM
OMSTRIDT
NÆSTVEDMODEL
06
TEMA: BIBLIOTEKAREN SOM DEN RØDE TRÅD
BIBLIOTEKSSYSTEM
Wayfinding
BIBLIOTEK AR
Bogautomaten
TEMA:
Systematic og Redia arbejder tæt sammen for at løfte digital biblioteksformidling
til nye højder! Integration med f.eks. bibliotekssystemet og Brønden automatiserer
en stor del af arbejdet, så I kan koncentrere jer om det vigtigste – formidlingen.
Løsningerne bliver selvfølgelig direkte integreret med jeres nye bibliotekssystem,
men det behøver I ikke vente på – I kan komme i gang med det samme!
Kontakt os for at høre mere om jeres digitale muligheder.
Bibliotekarer løfter
ungdomsuddannelserne