Bib forum - Centralbibliotek.dk
Bib forum F O R B I B L I OT E K E R N E I R E G I O N H OV E D S TA D E N Anmeldelse af Dokk1 i Aarhus Travlhed og entusiasme i Biblioteket Online Projekt: Børnebibliotekerne som Børnekulturhuse i Gentofte – Erfaringer fra en transformationsproces – Nu handler det om fortællinger Åben skole på Biblioteket – (endnu) en skal-opgave eller once in a lifetime chance? Digital dannelse Gevinsten ved DDB – skal vi selv gøre noget? Ny Biblioteksbetjening på Københavns Biblioteker Nye faglige profiler December 2015 Bib·forum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Lone Gladbo, kulturdirektør, Gentofte Bibliotekerne (ansvarshavende redaktør) Tine Brings Brock, bibliotekschef, Høje-Taastrup Kommunes Biblioteker Caroline Enghoff Mogensen, bibliotekar, Blågården Bibliotek Kirstine Hagen Thomasen, bibliotekar, Rudersdal Bibliotekerne Anette Thede, digital redaktør, Helsingør Kommunes Biblioteker Sanne Caft, vicechef, Københavns Hovedbibliotek Esben Fjord, udviklingschef, Gladsaxe Bibliotekerne Stig Grøntved Larsen, udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne Næste nummer udkommer marts 2016 Forsidefoto: Leif Bolding Layout: boldings.dk Tryk: ClausenGrafisk ISSN 1603-7200 Indhold Leder ............................................................................................................................ 4 Anmeldelse af Dokk1 i Aarhus .................................................................................. 6 Travlhed og entusiasme i Biblioteket Online ............................................................ 10 Projekt: Børnebibliotekerne som Børnekulturhuse i Gentofte Erfaringer fra en transformationsproces............................................................ 12 Nu handler det om fortællinger.......................................................................... 14 Åben skole på Biblioteket: (Endnu) en skal-opgave eller once in a lifetime chance?.................................. 18 Digital dannelse........................................................................................................... 20 Gevinsten ved DDB – skal vi selv gøre noget?........................................................... 22 Ny Biblioteksbetjening på Københavns Biblioteker ................................................. 24 Nye faglige profiler ...................................................................................................... 26 Leder Af bibliotekar Caroline Enghoff Mogensen, Blågårdens Bibliotek ”Hvad laver du så til daglig?” spørger øjenlægen. Han er egentlig ligeglad – det handler kun om at distrahere mig, mens han fisker et glasskår ud af mit øjenæble. ”Jeg er … bare … bibliotekar,” svarer jeg. Jeg er bange for, at jeg under normale omstændigheder, hvor mit øje ikke var bedøvet og fikseret, endda ville have kigget kortvarigt ned i jorden. Bare bibliotekar. Hvorfor kommer jeg så tit til at indskyde det dér ”bare”? Fordi der bare ingen prestige eller status er ved bibliotekarjobbet. Hvis nogen her vil indvende, at bibliotekarer da er respekterede og værdsatte, vil jeg gerne henvise til: a) mine akademiker-forældres ansigter, da jeg kundgjorde mit studievalg b) de lånere, der dagligt fortæller mig, hvordan man søger i basen (”Fjern det der ”ti=”, den hedder bare Fifty shades”) c) de jævnligt tilbagevendende avisartikler om bibliotekernes overflødighed/dødsrallen. Og helt ærligt – har du nogensinde prøvet at blive mødt med et (ikke-sarkastisk) ”Spændende!” eller ”Sejt!”, når du fortalte, at du var bibliotekar? Hvorfor har bibliotekarjobbet så forbandet lav status i det her samfund? Her er fem bud på nogle grundlæggende årsager: manager, supervisor eller kunstkonsulent egentlig laver. Alle (tror de) ved, hvad en bibliotekar laver. Det har de set i en film. Ingen mystik dér. Jobbet er en kliché. Årsag 1) I folks indbildning er bibliotekar-jobbets indhold komplet gennemskueligt. Ingen ved præcis, hvad en key account Årsag 3) Folk tror altså, at de ved præcis, hvad man laver, og hvordan man er. Men det stopper ikke der. De er også sikre på, at 4 Årsag 2) Læg dertil at klicheen tynges af attributterne kedelig, skrap, støvet og gammeldags. (Der findes ét tilgængeligt alternativ: nymfomanisk dominatrix, der bare venter på at slå knolden ud og give de mandlige lånere smæk med en nihalet legathåndbog). de sagtens selv kan gøre ens arbejde – nok endda lidt bedre. Især lader det til, at alle andre faggrupper mener, at de til enhver tid er bedre til at finde litteratur inden for deres fag end nogen bibliotekar. En artitekt vil altid være bedre til at finde arkitektur-litteratur end en bibliotekar (hvis bibliotekaren var klog for alvor, havde hun jo nok valgt selv at blive arkitekt og ikke bare bibliotekar). Årsag 4) Og ikke nok med at folk tror, de sagtens kan udføre ens arbejde uden nogen foregående træning. De tror også, at det er skidenemt og afslappende. Pædagoger har også et lavstatus problem(”Alle kan vel finde ud af at skifte ble og slå på tromme”) – til gengæld er der få, som misunder dem deres job (”…men jeg er fandeme glad for, det ikke er mig, der skal holde styr på 22 skrigeunger”). Fortravlede mennesker med rigtige jobs synes derimod, at bibliotekaren skal være glad for sit hyggelige dagdriver-job: ”Ihh, hvor må det være dejligt bare at sidde og hygge sig og læse bøger. Det må være meget roligt. Man kan vel også altid bare gemme sig lidt væk mellem nogle reoler, hvis man har en off-dag?”. Årsag 5) Sidst men ikke mindst har man som folkebibliotekar det problem, at man ikke kun bliver set ned på af omverdenen. Man er endvidere nederst i biblioteksverdenens eget hierarkiet. Smarte 5 privatsektor-bibliotekarer leverede på rusturen det glædelige budskab, at man jo ikke ”behøvede bare at blive folkebibliotekar.” – Helt ærligt – hvor er det åndssvagt! Folkebiblioteket er en af de allerbedste ideer nogensinde. I en verden hvor der stadigvæk er et væld af strukturer, som skaber social ulighed, sikrer vi, at det i hvert fald ikke er mangel på information, der holder folk tilbage. Vi tilbyder et bæredygtigt non-shopping produkt. Vi værner om et magtfrit og demokratisk rum midt i et annonce drevet forbrugsmareridt. Det er da ekstremt vigtigt. Det er da ekstremt HIPT! Slut med at skamme sig. Slut med at sige bare bibliotekar. Anmeldelse af Dokk1 i Aarhus Af bibliotekschef Jens Lauridsen, Tårnby Bibliotek Når man skal beskrive et nyt bibliotek, kan man vælge mange forskellige metoder og vinkler. Jeg har valgt at se på Dokk1 med udgangspunkt i ”Modelprogram for folkebiblioteker” og har dér udvalgt nogle af de designudfordringer, jeg synes er særligt aktuelle. Bibliotekets samspil med byrummet Dokk1 scorer absolut topkarakter i forhold til integration og samspil med byrummet. Biblioteket ligger synligt og markant som en stor lysende hub, der kobler bugt med by og skaber attrak tions- og sammenhængskraft i hele det nye havneområde. Inden jeg så biblioteket første gang, havde jeg en forestilling om at det ville ligge en anelse afsides helt der ude på havnefronten. Den forestilling er gjort til skamme. Dokk1 manifesterer sig overbevisende og inviterende for enden af Åboulevarden. Trafikalt er det en oplevelse at komme kørende ind under biblioteket og ubesværet dumpe bilen ned i én af de 1000 underjordiske p-celler. Det er meget enkelt og praktisk og i forhold til de mange dejlige udearealer med legedyr, café, sightseing og opholdsmuligheder, enormt befriende, at alle de der biler er gemt af vejen. Nærbane, letbane og busser og masser af cykelparkering linker elegant og præcist biblioteket med en hvilken som helst destination i regionen. Når man betragter Dokk1 udefra, er der tale om et på samme tid elegant og rustikt hus. Et markant, monumentalt landmark og et venligt imødekommende byens hus. De kæmpestore legedyr udenfor er helt vidunderlige, uformelle signaler om levende rum for mennesker i alle aldre. De store glaspartier og de ikke mindre end fire brede, trappe- og opholdsforløb i hver sit verdenshjørne visualiserer åbenhed 6 til alle sider. Og hvor er det godt, at man i flere niveauer uhindret kan komme hele vejen rundt om Dokk1. Det eneste der mangler, er ekstern digital skiltning i stort format: Husets navn, åbnings tider, hvad går der for sig i dag? Scenen På Dokk1 har scenen fået fuld skrue. De fire store eksterne trapper er replikeret inde i huset i form af den megarampe eller rambla, der binder bibliotekets niveauer forbilledligt sammen. Rampen rummer flere store pladser til løbende spontan eller faciliteteret iscenesættelse af små og store begiven heder. Og til ophold. Her ud over er der sceniske muligheder forskellige steder i biblioteket, blandt andet på scenen i børneområdet. Den store, veludstyrede sal med plads til 270 såvel som Lille Sal med plads til 70 er fornemme rammer om koncerter, foredrag, teater og så videre. Fra betjent til selvbetjent Dokk1 Bibliotek har åbent alle hverdage 8-21. Selvbetjent 8-10 og 19-21. Lørdag-søndag er der betjent åbent hele året rundt 10-16. Det er til at finde ud af i kraft af tydelig digital skiltning i ankomstområdet. I tilknytning til ankomstområdet findes Torvet, der rummer pc´ere og ”pop-up-kampagne-steder”. Fra Torvet er der adgang til de to sale. Torveområdet har åbent dagligt til kl. 22 med henblik på afvikling af arrangementer Dokk1 Borgerservice har helt særskilte åbningstider. Det er også til at forstå når man er på biblioteket, for borgerservice lukkes op og ned med et gitter. Set fra et borgerservicesynspunkt ville det være godt med identisk åbningstid. Cafeen Selvfølgelig er der en café i Dokk1, der har mere end 4300 besøgende dagligt. Cafeen ligger på niveau 1 med et stort sydvendt udeserveringsområde. Udvalget er enkelt men godt, sandwich, kaffe, te, vand, specialøl og vin m.m. Ingen varme retter. Cafeen har været i udbud og drives på almindelige for- retningsmæssige vilkår inklusive en forpligtigelse til at ansætte et antal medarbejdere på særlige, socialøkonomiske vilkår. Se: https://dokk1.dk/ besoeg-dokk1/cafe Aktiviteter og deres samspil i husets rum Dokk1 er et hus med bestandigt skiftende aktiviteter i en mangfoldighed af rum til forandring: Laboratorier, makerspaces, sale, mødelokaler, scener og åbne arealer til fleksibel brug. Sidstnævnte arealer inkluderer udearealerne. I kraft af en enkel skiltning, masser af glas der giver transparens og den før nævnte rampe virker Dokk1, sine mange tusinde kvadratmeter og to niveauer til trods, enkelt og sammenhængende. Det er lystbetonet at bevæge sig rundt i kraft af husets rammesatte forskellighed: Der sker hele tiden noget nyt. Samtidig er det let at orientere sig med udgangspunkt i de enkle strukturer. Og også ved hjælp af byens og bugtens pejlemærker. Børnezonen Der er mange af udfordringerne i Modelprogram for folkebiblioteker 7 som der er givet fremragende svar på i Dokk1. Det gælder ikke mindst ”Famile-børnezonen”, der har fået god plads og er forsynet med et væld af interaktive, lærende og sceniske elementer samt legeplads og klassiske biblioteksmaterialer. Børnezonen med liv, aktivitet og masser af god udsigt er et fremragende sted at opholde sig for børn og voksne. Processen Processen i forhold til Dokk1 har varet næsten 20 år og har været præget af vedholdende inddragelse, eksperimenteren, mere vedholdenhed, stor faglighed, politisk tæft og overbevisende dygtighed. Læs om processen i bogen ”Rum til forandring” der er udgivet i forbindelse med åbningen af Dokk1. Find fem fejl På de fleste andre biblioteker jeg har set har det været ret let at identificere 5 fejl. Det eneste åbenlyse kiks jeg kan finde på Dokk1, er manglen på et tydeligt navn på bygningen. Og vel at mærke et navn hvis betydning er let at forstå for enhver borger, gæst eller turist i byen. ”Dokk1” er sådan lidt kodesprog. 8 Da jeg var på Dokk1 i forbindelse med Next-konferencen sagde den kendte designer Rosan Bosch, at hun synes ”der er for lidt spræl i huset”. Det er efter min mening helt forkert. Dokk1 spræller og vibrerer af mennesker og liv, fordi det er fyldt med relevante aktiviteter, tilbud og muligheder, som borgerne i Århus fra første færd har taget til sig. Bygningen er en diskret, rustik, inviterende og ikke mindst fleksibel ramme om en biblioteksbevægelse, der er uden sidestykke. Folkelig biblioteksarkitektur i verdensklasse. Måtte denne demokratiske og byudviklende bevægelse sprede sig til København og andre byer i Danmark og verden, der har behov for et udvik- lende rum til samskabelse, samtale, refleksion, provokation, meningsdannelse, dannelse, oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og identitet. Lederskab Det er væsentligt at nævne, at et bibliotek som Dokk1 og et projekt som Urban Mediaspace ikke kommer dumpende ned fra den århusianske stjernehimmel af sig selv. Dokk1 er resultatet af et vedholdende, strategisk og fagligt udviklingsarbejde på allerhøjeste niveau: Internationalt udsyn og internationale inspirationskilder kombineret med lokal forankring politisk, i universitets- og erhvervsmiljøet samt ikke mindst hos borgerne som konse- 9 kvens af kontinuerlige inddragelses- og udviklingsprocesser. Det er suverænt og begavet og til nytte og inspiration for en hel biblioteks- og kultursektor. Det er på sin plads at kippe med flaget for Rolf Hapel og Knud Schulz. Og naturligvis også for den suveræne projektleder Marie Østergaard og alle de gode medarbejdere i ÅKB, der har været med til at løfte. Tak for det. Se: https://dokk1.dk/om-dokk1 Rum til forandring, 2015. Modelprogram for folkebiblioteker http://modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk/ Travlhed og entusiasme i Bibliotek Af teamleder Ulla-Pia Larsen, Biblioteket Online, Københavns Biblioteker ”Københavns Biblioteker, du taler med Dorte. Hvad kan jeg hjælpe med?” Nogenlunde sådan lyder det, når Dorte og de andre medarbejdere i det nye kontaktcenter for Københavns Biblioteker ”Biblioteket Online” besvarer opkald fra københavnerne. Det gør de mere end 150 gange dagligt over syv timer fem dage om ugen. Stemningen i de nyrenoverede lokaler på toppen af Købehavns Hovedbibliotek oser af kærlighed til informationssøgning, borgerbetjening og videndeling. Arbejdsglæden smitter af på dialogen med borgerne, og latteren runger ofte mellem væggene under loftet. Tilsammen er der 196 års erfaring i det bredt sammensatte team, af bibliotekarer og hk’ere, som spænder fra 4 til 42 års ansættelse. Kriterierne for ansættelserne i teamet har været at få de faglige og personlige kompetencer til at spænde så bredt som muligt for at opnå en effektiv opgaveløsning. Hver enkelt medarbejder har spidskompetencer inden for alt fra telefonisk betjening til e-ressourcer til håndtering af gebyrsager. Det betyder, at 95 % af alle henvendelserne bliver løst af teamet med det samme. Medarbejderne er alle rekrutteret internt fra Københavns Biblioteker og Københavns Kommunes Kontaktcenter, og besidder tilsammen en utrolig viden fra både lokalbibliotekerne og Hovedbiblioteket. Når linjen åbner kan alt ske ”Som medarbejder i Biblioteket Online ved man aldrig helt, hvad arbejdsdagen vil bringe. Vi modtager henvendelser af enhver art, og for at yde den bedste service er vi nødt til at arbejde dynamisk med vores borgeres behov. Vi skal have indgående kendskab til hjemmesiden og de forskellige biblioteker”, siger med arbejder Jannie Lund, og fortsætter: ”Vi har hele tiden fingeren på pulsen, fordi vi dagligt besvarer henvendelser fra borgere, der skal bruge hjælp til bl.a. e-materialer, åbningstider og informa- 10 tion om de mange arrangementer som Københavns Biblioteker tilbyder. Vi udvikler os hver dag, og vi bruger hinandens kompetencer på kryds og tværs”. Jannie Lund kommer ikke til at gro fast i rutinen i Biblioteket Online: ”Man kunne være tilbøjelig til at tro, at dét at arbejde i et kontaktcenter var en ensformig tjans, men det er stik modsat. Jeg ved aldrig, hvad der venter mig, når jeg åbner linjen kl. 10, men jeg ved med sikkerhed, at når jeg lukker min telefon ket Online ned kl. 17, så er det med en større viden og erfaring, end jeg mødte ind med blot syv timer tidligere på dagen”. Systematisk dataindsamling giver handlekraft Henvendelsesregistreringer, peaktime og straksafklaringer er bl.a. nogle af de ord, som nu indgår som en naturlig del af teamets ordforråd. De er alle udtryk for et målrettet fokus på service og borgernes oplevelser. Inspirationen er hentet direkte hos Københavns Borgerservice, som har årelang erfaring med at arbejde systematisk med data. Den systematiske dataindsamling er årsagen til, at Biblioteket Online eksempelvis ved, at der ringer dobbelt så mange om måneden for at få hjælp til søgninger som for at spørge om gebyrer. Eller at mandag er dagen med flest opkald. Og at statistikken viser, at spørgsmål om e-materialer stiger støt. To måneder efter driftsstart er der allerede samlet bunkevis af viden om, hvilke problemer borgerne typisk løber ind i på de digitale platforme og med bibliotekernes tilbud. Det giver en enestående mulighed for at få rettet uklarheder hurtigt eller gå videre med udviklingsønsker. Eksempelvis har der været, og kommer der stadig, mange opkald om et nyt print- og kopisystem, som er ved at blive implementeret i alle bibliotekerne. Den viden, der kommer af, at mange ringer med de samme spørgsmål, kan gives videre til udviklerne samtidig med, at vejledningerne kan justeres hurtigt med fokus på at tydeliggøre det, brugerne oplever som uklart. 11 Opgaveporteføljen er stadig under udvikling, der arbejdes løbende med snitfladerne til de fysiske biblioteker samtidig med, nye opgaver bliver taget ind. Endnu er Biblioteket Online i sin spæde start, og brugerbehov, efterspørgsel og den videre serviceomlægning vil være vigtige faktorer i udviklingen af det fremtidige tilbud. Målet er at gøre flere københavnere digitale og selvhjulpne samt udbrede kendskabet til bibliotekernes tilbud. Midlerne er medbetjening via skærm og telefon og guidning på både bibliotekernes hjemmeside, borgernes tablets og i det muliges omfang også deres smartphones. Åbningstiden bestemmes og udvides i løbet af foråret, når resultaterne af en evaluering af de første måneder foreligger. Fakta om Biblioteket Online Udover telefonbetjening varetager Biblioteket Online også besvarelser af mails fra borgerne til bibliotekerne og arbejder med udvikling af bl.a. skærmbetjening og digitale guides. Biblioteket Online er en del af en større serviceomlægning i Københavns Biblioteker, der skal ruste bibliotekerne til fremtiden og den stigende mængde københavnere, der også fremover skal tilbydes et tidssvarende, aktuelt og relevant bibliotekstilbud. Kontaktcenter ”Biblioteket Online” startede 1. september 2015. Kontaktcentret består af syv fuldtidsstillinger, to deltidsstillinger og en afdelingsleder. Projekt: Børnebibliotekerne som Bø Erfaringer fra en transformationsp Af projektleder Maria Bruun, Gentofte Bibliotekerne Børn i Gentofte skal tilbydes en rig og mangfoldig børnekultur, og børn skal i mødet med kunst og kultur have mulighed for at udfolde og udvikle sig – med deres voksne, hver for sig og sammen med andre børn. Gentofte Bibliotekerne skal med andre ord udvikle sig til at fungere som kulturhuse for børn og deres voksne. Sådan lød den indledende formu lering af det kommissorium, der danner baggrunden for det arbejde, der er sket gennem de sidste to år i Gentofte Kommunes seks børnebiblioteker. Et udviklingsprojekt som både har handlet om ressourcer, kompetencer, organisering, aktiviteter og meget mere. Et første skridt i udviklingen blev at tage udgangspunkt i de enkelte huses egenart, deres medarbejdere og de borgere, der bor i lokalområdet. Herfra arbejdede vi med at synliggøre netop de enkelte huse: Vi tog udgangspunkt i det, der allerede var der, og skærpede profilen. Det er et arbejde, der er godt begyndt – og det slutter aldrig. Ganske naturligt har nogle profiler ligget mere lige for end andre, hvilket også betyder, at nogle er mere tydelige end andre. Målet er naturligvis, at børnekulturhusenes særpræg skal udfoldes tydeligt. Tankegangen er, at jo tydeligere, jo mere interessant både for borgere og samarbejdspartnere. Netop samarbejde og inddragelse – med et modeord ’samskabelse’ – har været et af nøgleordene i arbejdet med at nytænke kulturtilbuddene. Hverdagsåndehuller Et særligt fokus for udviklingen af børnekulturhusene har været at skabe hverdags-åndehuller for børn og familier. Det har vi gjort bl.a. ved at skabe tilbud, der matcher en travl familiehverdag: Børnekulturhuset skal tilbyde enkelhed, genkendelighed og gentagelse. Og hvorfor det? Hvis vi tager udgangspunkt i den typiske danske børnefamilie, så er der ikke meget tid til de typer af samvær og fordybelse, som bibliotekerne kan være rum for. Med gentagne begivenheder, der er tænkt helt tæt på familiernes hverdag, vil vi gerne gøre let at være sammen i biblioteksrummet og gøre det let for familierne at navigere i hverdagen. Vi vil gerne skabe traditioner i familierne, hvor biblioteket er en vigtig brik. Med gentagelsen giver vi også børnene mulighed for at genbesøge og genopleve – ganske som de gør det med bøger, spil, film og andet. Det er en del af børns kultur, en del af den måde de tilegner sig verden. Et godt eksempel er konceptet ’Ulvetimen’ på Hovedbiblioteket: Børnevenlig aftensmad og højtlæsning. Vi har oplevet, at det er en aktivitet, der netop kombinerer behov og fællesskab. Forsøget startede marts 2014. Først en gang om måneden og fast hver onsdag fra september 2014. Det seneste halve år er konceptet også indført i flere af Gentoftes bydelsbiblioteker. Rum for relationer At skabe aktiviteter til børn på egen hånd i deres frie tid er essentielt, og her er samskabelse relevant sammen med det tilbagevendende: Vi ønsker at skabe traditioner, som børn kan deltage i og udvikle sig gennem. Her bliver kultur- 12 huset et rum for relationer – endnu et væsentligt aspekt: Biblioteket skaber den genkendelige ramme, hvori vi både fremmer kulturel aktivitet, men også faciliterer mødet børn i mellem. Et kulturhus skal skabe rum for relationer, og et børnekulturhus skal tage udgangspunkt i børn og børns relationer. Det gør vi naturligvis ved at inddrage dem. Når det så er sagt, skal det understreges at det er lettere sagt end gjort. Vi har forsøgt af mange forskellige veje, lige fra at overgive de store spørgsmål om hvordan, til interviews og workshops. Det, vi indtil nu har haft bedst erfaring med, er at skabe en tydelig ramme, og herefter ladet børnene være medskabende på indholdet. Eksempelvis kan nævnes Klub Science, Vidensakademiet, læseklubber og spilklubben Game zone og kreaklubben Kapow. Et andet eksempel er børnebibliotekernes logoer som kan opleves for første gang i vores trykte program januar 2016. Logoerne har mange børn skabt i samarbejde med vores egen scenograf og en grafiker. En direkte vej til målgruppen Ved at skabe interessante aktiviteter til børn i dagtilbud og skole, kan vi skabe nye relationer til børn og mellem børn. Ved at vise nye sider af vores huse, kan der rykkes ved den traditionelle forforståelse af biblioteket. Dette er en direkte vej til målgruppen, særligt de børn der ikke kommer med deres forældre. Et eksempel er et højtlæsningsforløb på Skovgårdsskolen. Forløbet, der blev afprøvet maj 2014, blev meget vel ørnekulturhuse i Gentofte proces Det gør vi ikke ved at have ti nye arrangementer om ugen, men ved at skabe genkendelighed, i hvert fald et genkendeligt format, en genkendelig ramme. Det betyder ikke, at der ikke skal være et højt aktivitetsniveau, men at aktiviteterne afstemmes målgrupperne og at de ansattes kompetencer bringes i spil. Kompetenceprofiler og -udvikling modtaget og udbydes til alle skoler i Gentofte Kommune, og kendes nu også som Genreforløbet. Siden er der udviklet flere forskellige tilbud til skolerne i forskellige genre, fx børnedebatter og filmværksted. Eksempler er der nok af. Tag en tur rundt på genbib.dk og se det selv. Kultur handler om mennesker Men overordnet ligger spørgsmålet om ”kultur”. For hvordan udvikler vi os fortsat til at være attraktive og nød- vendige kulturhuse? Mange vil sige, at bibliotekerne i Danmark allerede er kulturhuse. Men hvordan kulturhuse, vil jeg så spørge. Husker vi at kultur handler om mennesker? Der er mange måder at nå mennesker på, men når det handler om børn, så kommer vi ikke uden om at genkendeligheden er et nødvendigt element. For familierne i den travle hverdag, for skoler og dagtilbud med behov for planlægning og overblik. For børns tilegnelse af verden. 13 I projektets første år har der været en nogen udskiftning i personalesammensætningen. Af nye profiler kan fx nævnes scenograf/dramaturg, cand. mag. i teatervidenskab/dramapædagogik samt lærere. Kombinationen af traditionelle bibliotekariske kompetencer og andre fagligheder skaber fundamentet for børnekulturhusene, og det er netop gennem de faglige kombinationer og tværfaglighed, at det daglige aktivitetsniveau kan foldes ud. Som sagt kan der nævnes mange eksempler som alle rummer elementer af ovenstående. Et eksempel der omvendt rummer det hele på en gang er Doktor Proktor udstillingen som har fyldt Gentofte Hovedbibliotek hele efteråret. Læs eventuelt mere i artiklen på næste side i dette nummer. Perspektiv Arbejdet slutter ikke. Faktisk er det nærmest lige startet. For fortsat at følge kulturhusvisionen og udfolde kerneopgave og -ydelser, kræver det ro og overblik kombineret med energi, lydhørhed overfor vores brugere og lyst til at se frem. Projekt: Børnebibliotekerne som Bør Nu handler det om fortællinger Af projektleder Maria Bruun, Gentofte Bibliotekerne Gentofte Bibliotekerne har gennem de sidste år arbejdet med nye måder at formidle børnelitteraturen på. Med en stor udstilling baseret på Jo Nesbøs børnebogsunivers om Doktor Proktor fik vi nye indsigter i, hvad udstillingsgenren kan, og nye vinkler på et stort spørgsmål: Hvis børnebibliotek er noget vi ’gør’ snarere end ’er’, hvad er det så, vi har gjort? Engang var det nok at stille materialer og personale til rådighed, så ’var’ vi et børnebibliotek. I Gentofte Bibliotekernes arbejde med at udvikle børnebibliotekerne til børnekulturhuse har vi haft som præmis, at bibliotek er noget, man ’gør’. I dag er det ikke længere nok at stille til rådighed, vi skal noget mere og noget andet: Børn i dag er vant til at opleve på mange forskellige måder; i mange slags rum og i mange medier – og børnebiblioteket skal spille en aktiv rolle i at åbne fortællingerne og litteraturen. Det betyder et skift i fokus. Men det betyder ikke nødvendigvis, at børnebiblioteket skal præsentere et virvar af forskellige aktiviteter hele tiden. Det handler ikke om kvantitet, men om kvalitet. Ikke mere, men bedre. Se det igen og igen De 25 fantasidyr fra Jo Nesbøs børnebog ’Doktor Proktors sensationelle samling 14 af Dyr Du Ville Ønske Ikke Fandtes’ har man kunnet opleve i en udstilling på Gentofte Hovedbibliotek i to måneder i efteråret 2015. Udstillingen blev første gang præsenteret på Naturhistorisk Museum i Oslo i september 2010. Her blev den set af 220.000 mennesker. Siden da har udstillingen turneret i Norge, og den har aldrig tidligere været vist i Danmark. Det er en udstilling, der i sin kerne handler om at slippe fantasien løs: Publikum møder f.eks. møde Næsehornsfrøen – en sær grøn skabning, som går efter øjnene, når den angriber og formentlig er årsag til mange énøjede pirattyper i Caribien. Eller Ræveboaen, rnekulturhuse i Gentofte som gør ældre fruer blege om vinteren ved at lægge sig om deres hals. Eller den gule neglelaks, der er den egentlige årsag til gule tånegle hos mænd i 40-årsalderen. Fantasidyrene står som på et fan tasihistorisk museum: Store og farvestrålende og hemmelige – indtil nu. Både udstillingstekster og katalogbogen beskriver dyrene i bedste Doktor Proktor-stil: Stramt katalogiseret og beskrevet i et sprog, som med stor opfindsomhed og humor parodierer rigtig videnskab. Devisen er, at disse dyr er så farlige, at myndighederne holder deres eksistens skjult for dig. Men altså ikke længere. Publikum har kunnet opleve udstillingen i to måneder, og det er lang tid i et børnebibliotek. Vi har ønsket at lægge vægt på tilgængelighed og genkendelighed: Tilgængelighed, fordi det ikke er en once-in-a-lifetime-ting, som er overstået på to timer lørdag formiddag. Der er god tid til at fordybe sig og deltage i de mange aktiviteter, medarbejderne har skabt i forlængelse af udstillingen. Udstillingen som greb giver mulighed for at skabe mange typer af oplevelser, og for at bygge videre på oplevelser – og så er der også tid til at arbejde meget målgruppedifferentieret – det kommer jeg tilbage til. 15 Genkendelighed handler meget specifikt om, hvordan børn oplever – og om at lade børn inspirere sin formidling: Vi lever i en kultur, hvor nyhedsværdien rangerer højt, i hvert fald blandt voksne. Men for børn er gentagelse rigtig vigtigt. De fleste har nok prøvet at læse den samme bog 117 gange for deres barn eller synge den samme sang igen og igen. Det er en af de pointer vi prøver at skabe plads til med udstillingen som greb. Du kan komme igen og igen. Jeg mødte en dag en dreng og hans mor på vej hen mod udstillingen. Moren fortalte: Det er tredje dag i træk vi er her – Buster ville så gerne se dyrene igen. Kompetencer hentes inhouse Alle medarbejderne i børnebiblioteket er gået all in i denne langstrakte formidlingsindsats, og det giver i min optik et exceptionelt tilbud til borgerne: Udstillingen er blevet formidlet til alle målgrupper. Og vi bruger medarbejdernes formidlingskompetencer og erfaringer med specifikke målgrupper til forløb – tidligere har tendensen været, at man indkøbte kompetencer til et aktivitetsprogram. Vi har taget tiden til det og givet medarbejderne mulighed for at udvikle undervisningsforløb til både indskoling og mellemtrin – og vi har naturligvis haft dialogen med skolerne og sikret, at forløbene hænger nøje sammen med de faglige fælles læringsmål for skolerne. Medarbejderne har udviklet forløb og kreative værksteder for dagtilbud og private samt introduktioner for familier. Dertil kommer opgaveark, quizzer, konkurrencer og lydspor på mp3 til dem, der gerne vil opleve på egen hånd. Med udstillingen som formidlingsmæssigt greb handler det altså både om, hvad vi gør, hvordan vi gør det – og hvem der gør det. Og så handler det om at bruge mere energi på længerevarende oplevelser og mindre på one hit wonders. Det giver mening for målgruppen og for medarbejderne. Det handler om fortællinger og fantasi Doktor Proktor-udstillingen rummer mange lag – kigger man efter er der mange dobbelttydigheder i både de fantasifulde dyr og i de katalogtekster, der ledsager dem. Endnu et lag føjer sig til, hvis man tager konteksten med – dvs. selve forholdet til børnebiblioteket. For hvis børnebiblioteket har fokus på formidling af børnelitteratur, så bliver den så at sige ’performet’ i udstillingen: Vi hiver fortællingerne ud 16 af bogen; i det traditionelle bibliotek stillede vi bøgerne til rådighed, men bøger er jo blot et medie. Nu handler det om fortællingerne – og de kan jo optræde i mange medier. Udstillinger i denne skala er stadig lidt en fremmed fugl i et børnebibliotek, men med udstillingen som medie får vi sat fokus på fortællinger og får inddraget brugerens egen fantasi i biblioteksrummet – det er interessant. En udstilling er også typisk en social oplevelse – man ser en udstilling sammen med nogen og taler om den synkront med oplevelsen. De, der har oplevet Doktor Proktor-udstillingen har nok opdaget, at der er noget for både børn og voksne. Her er en vigtig pointe, nemlig at skabe fælles oplevelser, hvor alle finder en præmis, der er til dem. Udstillingen åbner for, at man fletter fantasi og røverhistorier ind i hverdagen – at man digter videre på virkeligheden. Man skal ikke skræmme børn, men… Mange er dyrene i udstillingen er relativt drabelige – og nogle vil måske synes, at udstillingen er uhyggelig ved første øjekast. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har tænkt meget over, hvordan modtagelsen af 25 vilde dyr med sære vaner i børnebiblioteket ville blive. Men et citat af Astrid Lindgren har hængt ved mig i flere år. I 1959 sagde hun i et interview i Dagens Nyheter: Man skal ikke skræmme børn, så de bliver bange, men ligesom voksne har børn også brug for at blive rystet af kunst. Jeg mener at det er vigtigt at vi som børnebibliotek overvejer, hvordan vi fra tid til anden kan arbejde med dette. Vores biblioteksrum skal have kant, vi skal kunne give gys og grin på samme måde som litteraturen (o.a.) vi har på hylderne, for at være interessante som børnene vokser op og bliver ældre. Det første år af projekt Børnekulturhus (se eventuelt forrige artikel dette nummer) blev jeg ofte spurgt; hvad handler det der projekt børnekulturhuse om? Der var ikke noget ”at se”, og derfor var mit svar i lang tid, at det ikke handlede om form men om indhold. Mit eksempel gik altid på at vi ikke havde malet væggen blå eller smidt bøgerne ud. I dag er det næsten hvad vi har gjort. Med Proktor-udstillingen blev det der før var Familiezonen tømt for bøger og rummet malet mørkt. Og det har vi lært utrolig meget af. 17 Helle Friis Appelby, Arrangements koordinator, Gentofte Bibliotekerne: Det er altid spændende og berigende at arbejde ud fra en opgave som er defineret helt klart, om det så er en udstilling, som i dette tilfælde Doktor Proktor eller et større tema, som det har været i forbindelse med Fang fortællingen eller Palles gavebod. Det giver et synligt mål for hele personalegruppen, og i den forbin delse betyder det også noget, at ledelsen har ekstra fokus på det arbejde, der sker i den periode. Både når det gælder økonomi og personaleressourcer, for man skal være klar over at det kræver noget ekstra. Personligt synes jeg, at samarbej det med de speciale-studerende fra IVA har været det mest givende i forløbet. Mine kolleger og jeg har en oplevelse af, at det har været dej ligt at have en form for mentorrolle i hvordan, man arbejder med de aktiviteter og forløb, der har knyttet sig til udstillingen. Samtidig har vi fået respons og kritik tilbage som vi tager med i vores videre arbejde. Åben skole på Biblioteket: (Endnu) en skal-opgave eller once Af bibliotekar Caroline Enghoff Mogensen, Blågårdens Bibliotek Som folkebibliotekar er man også lidt specialpædagog, politibetjent, socialrådgiver, akutpsykolog og (i disse ubemandede tider) rengøringsdame. Med skolereformens koncept ”Åben skole”, der pålægger skolerne at samarbejde med for eksempel bibliotekerne om alternativer til undervisningen, har bibliotekaren fået endnu en kasket: skolelærer. Jeg har spurgt mine kollegaer fra Blågårdens Børnebibliotek, Dorte Rugtved og Helle Laursen, der allerede har en række Åben skole-forløb bag sig, om den nye skolelærer-rolle er meningsfuld for en bibliotekar. Giver det mening at I som bibliotekarer underviser skoleelever? Dorte: Ja, det er det sjoveste, vi har lavet i rigtig mange år! Helle: Det giver meget mening. Og vi oplever, at det også giver mening for børnene. De stiller rigtig gode spørgsmål, og det fortsætter, når man efterfølgende ser dem i biblioteket. Hvad får børnene ud af at komme til undervisning på biblioteket? Dorte: Med reformens lange skoledage har børnene ikke ret mange arenaskift. Men det tilbyder vi dem her. Vi har ingen forforståelse af, hvem der er de ”gode elever”, og vi sørger for at alle kommer til orde – om ikke andet, så spørger vi dem. På den måde kan det være en fordel, at vi ikke kender klassedynamikkerne. Udover at være et arenaskift, hvad kan biblioteket så tilbyde børnene, som de andre ”arenaer” ikke kan? Helle: Bare det at komme ned på biblioteket og opleve os som videnspersoner åbner børnenes øjne for, at de kan komme tilbage og få hjælp og viden. Og så har vi været gode til at tænke bredt og inddrage lokalsamfundet, så eleverne lærer at viden kan hentes fra en hel masse forskellige steder. Vi oplever, at de børn, der som udgangspunkt ikke gider deltage, blomstrer op fordi læringssituationen er mere åben. Der er ikke noget bestemt svar. Og det er jo netop en af bibliotekets styrker. Det er et demokratisk sted, hvor man kan tage en diskussion, og der ikke er noget der er sort/hvidt. Det handler om at argumentere, og det er et sted, hvor alle kan blive hørt. Man har lov til at sige sin mening, og man bliver måske også udfordret på den. Vi tilbyder en åben og demokratisk tilgang til det at forme sin identitet – identitet har faktisk været en samlende faktor for alle vores forløb. Hvad med bibliotekets identitet – bliver den styrket eller udfordret af skolesamarbejdet? Dorte: Den her udvikling betyder enormt meget for bibliotekets rolle. Det går ikke, at man bliver ved med at lave sjove pop up events. Der skal sættes en tyk, fed streg under dannelse. Det er nu vi skal definere at biblioteket er et læringsrum – et alternativt et af slagsen, ja, men med læring og dannelse i højsædet. Det er en once in a lifetime chance. Helle: Jeg kunne ikke være mere enig. Vi er her simpelthen ikke for at klippeklistre. Hvordan er det at samarbejde med lærerne? Er der kulturforskelle lærere og bibliotekarer imellem som spiller ind? 18 Dorte: Man skal lave en meget grundig forventningsafstemning. Som nævnt er det en fordel, at vi ikke har en forforståelse af eleverne og klassedynamikken, men det skal gøres klart for læreren, at de har ansvaret for den klasserums ledelse, der kan blive nødvendig undervejs – f.eks. i forhold til børn der kræver særlige hensyn eller sammensætning af grupper. Man er nødt til at sætte rigtig god tid af til forarbejde og formøder med lærere. Der skal laves minutiøse planer for modulerne og lærerne skal instrueres grundigt i, hvordan de skal arbejde med emnet hjemme på skolen. Vi skal være dygtige til at klæde lærerne på, så de kan deltage, uden at det koster dem ekstra arbejde. Vi giver dem for eksempel et referat af vores oplæg på forhånd, så de føler sig vidensmæssigt klædt på til emnet. Til slut, føler I at lærerne respekterer jer som undervisere? Dorte: I høj grad. Lærerne har vist stor respekt og har efterfølgende været imponerede af kreativiteten og energien. Hvis du vil vide mere: Helle Laursen ([email protected]) og Dorte Rugtved ([email protected]) vil gerne besvare spørgsmål! Læs mere om de enkelte forløb på Helles blog: http://hellesworkspace.dk/ Læs om forløbet ”Rap og poesi” på Del din viden: http://bf.dk/FagmagasinetPerspektiv/DelDinViden/Artikler/2015/5/ RapOgPoesiPaaBlaagaardsplads in a lifetime chance? Helle og Dorte har indtil videre kørt tre forskellige Åben skole-forløb på Blågårdens Bibliotek Rap og poesi for 4. klasse. Tre undervisningsgange, blandt andet introduktion til by-teori og fotografering, foto-safari i lokalområdet og rap-workshop med inspiration fra fotografierne. Fotos og raptekster blev trykt i en lille bog og der blev holdt fremvisning for forældrene Ind i det arabiske for 7. klasse. Fire undervisningsgange, blandt andet med en introduktion til arabisk sprogforståelse ved en tolk, oplæg om arabisk litteratur- og kulturhistorie ved Dorte og Helle, en koncert med oud-spilleren Bilal Irshed og et guidet besøg på Davids Samling. Et sekund ad gangen for 5. klasse. Et forløb omkring den dystopiske børneroman Et sekund ad gangen. Fire undervisningsgange, blandt andet med samtale om bogen og om miljøbeskyttelse, besøg i en bæredygtig have og kreativ workshop, hvor eleverne byggede fremtidens by af genbrugs materialer. Helle Laursen Børne- og unge bibliotekar på Blågårdens Bibliotek. Uddannet Designer fra Danmarks Designskole og cand.scient.bibl. fra IVA. Dorte Rugtved Børne- og unge bibliotekar på Blågårdens Bibliotek. Uddannet Bibliotekar DB og master i Kulturplanlægning. Helle og Dortes tips til skolesamarbejde: • Sid i biblioteksrummet: Grib chancen for at præsentere biblioteksrummet som et alternativt læringsrum. Det må godt være hyggeligt og stemningsfuldt, med stearinlys og kage, og man må godt ligge sig ned eller sidde på puder. • Man kan aldrig have for mange småkager. • Man kan aldrig give for meget information til lærerne. • Udarbejd en lærervejledning til hvert forløb. • Hold fremvisning eller fernisering som afslutning på forløbet – så kommer forældrene også forbi og ser biblioteket. • Spil på alle heste i forhold til PR: Vi har både udbudt vores forløb på den landsdækkende portal for Åben skole og sendt tilbud ud til skoleambassadører, skoleledere og souschefer på de lokale skoler. Det er brevene til de lokale skoler, der har givet bid. Hvis forløbene ikke er længere end 3-4 undervisningsgange, behøver man ikke være ude i voldsomt god tid – et par måneder er ok. • Være fleksibel med tidspunkter: En fast dag om ugen er godt for nogen, andre vil godt have det hele kørt af på én uge. • Tag udgangspunkt i de definerede læringsmål for folkeskolen. • Aftal allerede fra starten en dato for et evalueringsmøde med lærerne, så det ikke glider ud i sandet. • Vær forberedt på at forberedelse tager enormt lang tid. • Vær forberedt på at det koster penge at lave skoleforløb – også udover lønkroner. BLÅGÅRDEN har fået nogen penge fra en pulje i BUF, f.eks. til aflønning af en musiker. Resten har huset selv betalt. • Tænk bredt i forhold til kompetenceudvikling: Vi har været på interne kurser i KFF, Dorte har været føl i en folkeskoleklasse og Helle er på vej på kursus hos ODM i MUU - Museums Undervisnings Uddannelsen. • Sørg for at være mindst to, der kan supplere hinanden i tilfælde af sygdom. Hvis man er nødt til at aflyse et modul skrider hele forløbet. 19 Digital dannelse Af Helle Brødsgaard i samarbejde med Annette Sølvmose og Rikke Lene Larsen, Gladsaxe Bibliotekerne Baggrund På Gladsaxe Bibliotekerne møder vi mange fra ungdomsuddannelserne, når de skal finde litteratur til deres opgaver. Vi oplever, at de er lidt lost! De er ikke klædt på til at foretage kvalificerede valg i deres informationssøgning, de kan ikke finde ud af søge, og de kan ikke finde ud af at bruge og vurdere det, de finder. Bogen er udlånt og panikken breder sig… Og så er det, at vi laver et nyt tilbud, et forløb som henvender sig til eleven, når hun går i 7. og i 8. og i 9. klasse. Mere om det lidt senere i artiklen. Baggrunden for Digital dannelse til udskolingen er dels Folkeskole reformen og dels indførelsen af en ny teambaseret organisation i Gladsaxe Bibliotekerne. Den nye teamstruktur muliggør fordybelse og faglig fokus på udvalgte indsatsområder. Læring er et af disse indsatsområder, og vi sætter fokus på tilbud til eleverne i 7. til 9. klasse for at understøtte deres informationskompetencer og digitale dannelse. Teamstrukturen i Gladsaxe Bibliotekerne muliggør arbejdet med indsatsområder på tværs af traditionelle afdelinger, f.eks. børne- og voksen afdelingen. Det udnytter vi bl.a. til at fokusere på udskolingen og informa tionskompetencer, fordi vi oplever, at der her er et hul i vores tilbud og i skolernes undervisning. Gladsaxe Bibliotekerne har en lang tradition for at samarbejde med folkeskolen i forbindelse med biblioteksorientering gennem forskellige tilbud til elever i 0. til 6. klasserne. Vi har udvidet dette samarbejde til nu også at omfatte et stort tilbud til elever i 7. til 9. klasse. Det er i bibliotekets interesse at få fat i de digitalt indfødte (unge født efter 1994, som ikke har levet uden at kunne kommunikere digitalt). Formålet med vores tilbud til udskolingen er, at eleverne bliver kompetente informationssøgere, der kan navigere i informationsjunglen, gennemskue en søgehistorik og forholde sig kritisk til digitale kilder. Digital dannelse er netop at have disse kompetencer, men det er også at kunne vælge til og fra, samt at kunne reflektere over kvalitet og relevans i forhold til de digitale medier, som de selv bruger. Det kan f.eks. være at vælge folkebibliotekernes store udvalg af analoge og digitale tilbud og ikke blot ukritisk google, når der skal findes information til skoleopgaver. Team Lærings kommissorium er lavet med klar henvisning til Fælles Mål for folkeskolerne og i forhold til digital dannelse særligt i sammenhæng med it og medier: ”It og medier er et tværgående tema i folkeskolen. I undervisningsforløb, hvor it og medier indgår, anvender eleverne en række digitale kompetencer. Eleverne kan i løbet af et undervisningsforløb indtage forskellige positioner. I det tværgående tema It og medier opereres der med fire positioner: Eleven som kritisk undersøger Eleven som analyserende modtager Eleven som målrettet og kreativ producent Eleven som ansvarlig deltager.” (Kilde: http://www.emu.dk/modul/it-ogmedier-0) Hvad gør vi? Vores ambition er, at alle 7., 8. og 9. klasser kommer gennem et forløb med 20 økonomisk firma, der beskæftiger sig med virkningerne af digitale medier mellem mennesker. Hvor er vi nu? tilbud til hvert klassetrin. I dag er vi på vej til at indfri ambitionen og har valgt at sætte gang i disse konkrete tilbud: ”Kickstart din opgave”, hvor eleverne får styrket deres læring og opnår viden om og praktisk erfaring med informationssøgning og digitale medier i forbindelse med en konkret opgave. ”Quiz dig til gode karakterer”, hvor eleverne opnår viden om og praktisk erfaring med informationssøgning og digitale medier. ”Digitale fodspor”, hvor eleverne skal lære være kritiske, analyserende og ansvarlige, når de færdes på nettet. De skal blive informationskompetente og i stand til at kommunikere gennem medierne ved at finde og dele information digitalt, og de skal kunne skabe indhold og deltage i sociale processer. Til ”Digitale fodspor” er flere klasser inviteret til oplæg og gruppediskussioner. Det er vigtigt, at eleverne er aktive deltagere, og de bliver ”tvunget” til at reflektere over egne og andres adfærd på nettet. Eleverne lærer nemlig ikke ved, at vi udstikker løftede pegefingre, men ved aha-oplevelser, hvor de bliver klar over, hvilken betydning deres adfærd på nettet har for dem selv her og nu og på længere sigt. Til disse seancer bliver eleverne bedt om at komme med input til, hvilke personligheder fra de digitale medier (YouTubere, bloggere, gamere eller instagrammere), de kunne tænke sig at møde i virkeligheden. Det har resultereret i events, uden for skoletiden, på Gladsaxe Hovedbibliotek. Indtil videre har vi haft besøg af 100 unge piger og Kristine Sloth samt 40 unge drenge og piger sammen med Fisseronni. Det var noget af en øjenåbner for de unge, da Fisseronni tog huen af og pludselig blot viste sig at være journalistpraktikant Mathis Obdrup. Tag huen på igen, råbte de unge! Men der kom en god dialog ud af det – blandt andet om, at man ikke kan stole på alt, hvad man ser, og hvad det vil sige at tale grimt. ”Digitale fodspor” er udviklet og bliver afviklet i samarbejde med Center for Digital Dannelse, som er et socio- 21 Vi har skabt os en masse praktisk erfaring med understøttende undervisning i udskolingen og on going samarbejde med skolelærere og skoleledere. Undervejs er vi også stødt på forhindringer. Samarbejde med skolerne er nødvendigt og værdifuldt, men det er ikke altid ukompliceret. Vores erfaring er, at der skal skabes netværk på det praktiske niveau ligesom der skal samtidig skal skabes netværk på strategisk niveau. For at det her skal lykkes, skal der skabes engagement og forankring på ledelsesniveau. Og den slags tager tid i en foranderlig verden! Projekt Digital Dannelse er i fuld gang og langt fra færdigt. Vi vil gerne i dialog med andre biblioteker, som arbejder på samme område og stiller gerne op til spørgsmål og kommentarer til denne korte introduktion til vores projekt. Projektgruppen består af bibliotekarerne Lotte Pedersen, Trygve Borelli Lund og Helle Brødsgaard. Kontakt Helle Brødsgaard, ansvarlig for Team Læring på [email protected] Gevinsten ved DDB – skal vi selv gøre noget? Af bibliotekschef Jytte Bræmer, Fredericia Bibliotek Gevinstrealisering er ét af indsats områderne for DDB i det kommende år. Ordet er vel nok ikke et ord, der er i de fleste bibliotekers aktive ordforråd, men det burde det måske i højere grad være. Vi burde nok interessere os mere for ”tilbageløbet”, hvad får vi ud af de penge, vi sender af sted til DDB. I virkeligheden gælder det måske også nogle af de andre områder, hvor vi skyder ressourcer og kapital ind i et fællesskab. Men det er vigtigt for mig at pointere, at gevinstrealisering for mig er to ting. Dels er det effektiviseringsgevinsten, men det er også den merværdi, den ekstra service, som DDB (og andet) sætter os i stand til at yde. Hvad sætter fællesskabet os i stand til at tilbyde brugerne, som vi ikke ville kunne have gjort alene. Der vil altid være en investerings periode, hvor der vil gå et stykke tid, inden man kan høste nogle frugter, men nu er vi i år 3 for DDB, og der kommer ganske stille og roligt nogle gevinster ved DDB – men de kommer ikke flyvende, uden at der handles lokalt. Og hvad er det så, bibliotekerne skal være opmærksomme på? Man skal først og fremmest tilmelde sig DDB’s nyhedsmail, forholde sig til nyhederne og i mange tilfælde sikre sig, at der bliver handlet på dem i organisationen. Der kommer jævnligt nye kilder i Brønden, men de bliver ikke fremvist, uden at de er slået til inde i VIP-basen. Det kan godt være, at man lokalt ikke ønsker alle kilderne fremvist, at man nogle steder synes, at de digitale materialer skygger for meget for de fysiske. Men det er vigtigt, at dis- kussionen bliver taget i de faglige miljøer, så man ved, hvad man har sagt nej til, og at man bare ikke har bemærket muligheden. Måske har man på nogle biblioteker nogle nøglepersoner, der føler det som sin opgave – eller en aktiv IT-afdeling, der tager handsken og diskussionen op. Men det er nødvendigt at nogen i organisationen er opmærksomme på at sikre sig, at det bliver gjort, og sikre sig, at det ikke falder mellem flere stole. Og måske skal man huske at få forskellige stemmer ind i debatten, for der kan godt være forskellige opfattelser af, om noget ”skygger” eller blot er den nye form for materiale, der bør komme længere frem i lyset. BIP – biblioteksproduceret indhold giver mulighed for at dele indhold på tværs af biblioteker. Her kan vi stjæle gode artikler fra andre biblioteker med god samvittighed, og kan lægge sine egne op til brug for fællesskabet. Også her er det vigtigt, at nogen i organisationen er opmærksom på, hvad andre biblioteker producerer, inden det enkelte bibliotek selv går i gange med at producere en masse indhold. Undgå dobbeltarbejde, også selv om man selv ville have gjort det en lille smule anderledes! Det bedste kan sommetider være det godes værste fjende. Det gælder også på IT-fronten. Godt med dygtige og kreative IT-folk lokalt, men undgå paralleludvikling, hvis man vil have reel gevinster ud af investeringen i fællesskabet. Godt med lokalt engagement, men udvikl sammen med andre og sørg for, at de ting, der udvikles kan udnyttes i fællesskabet på længere sigt. 22 DDB besluttede for en måneds tid siden at give driftsstøtte til e-kurser, der indeholder en guldgrube af små filmklip med vejledninger og småkurser, der kan anvendes i bibliotekets almindelige kursusvirksomhed, i det daglige udlånsarbejde, i IT-vejledningscafeen, eller hvad man nu har rundt om på bibliotekerne. De små klip er ligeledes i basen, så brug dem i alle mulige sammenhænge, når nu fællesskabet giver støtte til det. Udnyt det og stop even tuelt med at lave noget tilsvarende lokalt. En udfordring for udviklingen af bibliotekernes hjemmesider er det faktum, at mange bibliotekarer ikke bruger bibliotekets hjemmeside, ikke ser hvad vi præsenterer for brugerne, søger i DDE-systemet og slet ikke får fremvist de digitale kilder, som brugerne gør, og måske ikke får anvendt dem tilstrækkeligt i den daglige udlånssituation. Jeg synes, det er et must, at alle bibliotekarer ved, hvad vi præsenterer for brugerne, og får det anvendt det digitale materiale optimalt. Biblioteksvagten, der også støttes med årlig driftsstøtte via DDB har lavet en lille widget, som kan lægges på den lokale hjemmeside. Foreløbigt kun for de biblioteker, der kører med DDB CMS programmør- eller webmasterløsningen. Så vil man have tilbageløb fra et fællesskab, som man støtter – dels via driftsstøtte, men også for mange bibliotekers vedkommende med arbejdskraft, skulle man overveje at få flere af egne forespørgsler til at gå til Biblioteksvagten, vores fælles call-center, end til alle vores lokale spørgeformularer. Muligheden er der, hvis man vil have gevinster tilbage fra fællesskabet! Endelig er det for mig en stor gevinst, at vi har samlet vores forhandlinger med de digitale leverandører ved dygtige og professionelle forhandlere, og at vi har fået udviklet ERMS, et system, der sætter os i stand til at håndtere de digitale materialer på. Et system, der har fået stor ros fra bibliotekerne, og som der er udvist interesse for fra andre lande. Så afslutningsvis skal mit budskab være, at gevinsterne, hvad enten det er effektivisering eller nye muligheder, kommer så småt rullende fra DDB, men det kræver en særlig opmærksomhed for at få dem realiseret lokalt. Den ”opmærksomhed” kræver, at der tales sammen og drøftes på tværs i organisationen – både IT-folk og de faglige formidlere. DDB er ikke en sag for IT-afdelingen, men for hele biblioteket. 23 Ny Biblioteksbetjening på Københavns Biblioteker Af projektleder Christina Wandi, Biblioteksudvikling, Københavns Biblioteker Ny Biblioteksbetjening er en omlægning af servicen i Københavns Biblioteker, og et stort indsatsområde for at nå flere borgere med færre midler. Ny Biblioteksbetjening handler om at frigøre tid, om at gøre tingene på en anden måde og om at arbejde med bevidste prioriteringer. Ny Biblioteksbetjening handler også om at prøve at nå borgerne på en anden måde, end vi hidtil har gjort som led i biblioteksbetjeningen. Og Ny Biblioteksbetjening handler om at skabe rum til at gøre en indsats for at nå dem, som ikke kommer på bibliotekerne i dag, Til gymnasieeleverne har vi udviklet workshops, hvor de kan blive klædt på til særligt de store opgaveskrivninger. Københavns Biblioteker har 23 workshops på forskellige biblioteker i København i løbet af efteråret. Workshoppene skal særligt klæde gymnasieeleverne på i forhold til informationssøgning og kildekritik. Tilbuddet bliver suppleret af et temasite på bibliotekernes hjemmeside, hvor vi arbejder med information målrettet gymnasieeleverne. De tre målrettede tilbud er de første skridt hen af en vej, hvor vi løbende De første målrettede betjeningstilbud er her nu I slutningen af november lancerer vi Litteraturcirklen, som er en litterær biblioteksklub, målrettet den læseentusiatiske borger, som ikke kan få nok af litteratur. Litteraturcirklen handler om at skabe en netværksskabende platform, hvor litteraturelskere kan dyrke deres glæde for litteratur. Et tilbud med en helt anden målgruppe er Bliv klogere på biblioteket, som er målrettet elever på Sundhedsog omsorgsuddannelserne. Her arbejder vi sammen med SOPU-skolen (sundhed, omsorg og pædagogik) med at skabe et tilbud, som klæder SOPUeleverne på til at bruge bibliotekerne. Tilbuddet består af to dele; en skræddersyet introduktion til eleverne på skolen efterfulgt af en guidet tur på et lokalt bibliotek, hvor eleverne klædes på til at bruge bibliotekernes tilbud. Tilbuddet kører første gang i november. 24 udvikler, implementerer og tilpasser nye tilbud til borgerne. For at det kan lade sig gøre, så må vi løbende udvikle borgernes muligheder for at være selvhjulpne i biblioteksrummet. Det gør vi som del af projektet, sideløbende med at vi udvikler alle de nye tilbud. Vi arbejder med små som store løsninger for at blive bedre til at skabe et bibliotekstilbud, hvor borgerne kan hjælpe sig selv. En palet af forskellige betjeningstilbud Det vi helt konkret gør, er at vi omlæg- ger betjeningen fra at have én type betjening, som er de udlånsvagter vi har i dag til fremtidigt at have en stor palet af mange forskellige betjeningstilbud. Fælles for de nye betjeningstilbud er, at vi som en del af udviklingen af dem, har et stort fokus på ressourceforbrug, og på at nå flere borgere med færre ressourcer. I daglig tale kalder vi det for udvikling af ”en-til-mange tilbud”. Ud over at være kendetegnet ved at være en-til-mange tilbud, så er de nye tilbud kendetegnet ved at de er målrettede. Det betyder, at vi i forhold til alle tilbud har valgt en specifik målgruppe, og udarbejdet en persona, som vi hele tiden tester vores tilbud op imod. Det betyder at tilbuddene ikke er ens. Og det betyder også, at vi ikke kommunikerer dem ens til borgerne, men målretter kommunikationen af de enkelte tilbud til den målgruppe, som tilbuddet er rettet mod. Fra vagtplan til aktivitetsplan Når vi udvider og arbejder med betjeningsbegrebet, så udvider vi også vores egen forståelse af hvad betjening er, og åbner op for en debat om, hvilken værdi vi skaber for borgerne og på hvilke måder. Når vi omlægger betjeningen fra udlånsvagter til også at indeholde afholdelse af workshops, at guide SOPU-elever i biblioteksbrug og informationssøgning samt at lave netværksdannende litteraturklubber, så udvider det betjeningsbegrebet, og vi begynder i København at arbejde med en bevægelse fra vagtplaner til aktivitetsplaner. Udvikling for fuld skrue Projektet er i fuld gang, og vi udvikler for fuld skrue; skaber løsninger, deler ideer og kigger på vores services med nye øjne. Samtidig omlægger vi traditionelle udlånsvagter til målret- 25 tede betjeningstilbud. Nogle af de nye tilbud ligner noget vi har set før og har form af tradition med et twist, andre er helt nye koncepter. Vi implementerer hurtigt, men søger for at genbesøge og evaluere de nye tilbud undervejs, så vi får rettet til når der er behov for det. Udover projekt Ny Biblioteksbetjening, så kører der i Københavns Biblioteker også projekter, hvor vi arbejder med at få nye målgrupper ind på bibliotekerne, at skabe bedre rammer for borgerinddragelse, og med at få sat fokus på vores tilbud til børn og unge. Og så er det vist ikke nogen hemmelighed, at vi også har en kæmpe digital satsning. Ikke kun i forhold til vores spritnye kontaktcenter Biblioteket Online (som I kan læse om i en anden artikel), men også i forhold til E-bøger og udvikling af et digitalt bibliotekstilbud, som matcher vores fysiske biblioteker. Nye faglige profiler Hvorfor har du valgt at søge udfordringen som udviklingschef Albertslund? Albertslund er en kommune med ambitioner på kulturområdet og der lægges stor vægt på fællesskab – den kombination giver gode betingelser for biblioteksudvikling. Jeg er idealist hvad angår biblioteksudvikling og et højt ambitionsniveau er afgørende for at vi kan nå fremtidens bibliotek. I Albertslund træder jeg ind i en sund organisation præget af passion og nysgerrighed, som godt tør udfordre sig selv. Værdier, som jeg deler. Netop bibliotekets personale er bibliotekets vigtigste aktiv – og i Albertslund er bare et rigtig stærkt hold, som jeg nu er en del af, hvilket er motiverende at tænke på. Hvad har du lavet tidligere? Jeg har arbejdet i tre sektorer i rækkefølgen privat, stat og kommune. Jeg startede i Dong Energy, hvor jeg især arbejdede med politik for koncernens dokumentorientering samt driftudvikling i biblioteket. Herefter rykkede jeg videre som IT projektleder i biblioteket på Profes sionshøjskolen Metropol, hvor jeg især arbejdede med webformidling, søgning og studerende. Senest var jeg Innovationskoor dinator i Køge Bibliotekerne, som minder om det jeg laver nu med en tak mindre personaleledelse, men med mange flere projektledere. Hvad er dine forhåbninger for biblioteket i Albertslund? Navn: Mikkel Fabritius Sørensen Funktion: Udviklingschef Bibliotek: Albertslund Bibliotek Hvad har overrasket dig mest ved at komme til et nyt bibliotek? Hvor meget jeg har lært i min tid i Køge. Jeg har på mange måder kunne fortsætte, hvor jeg slap, selvom projektet er et andet. De to bibliotekers tilgange er naturligvis ikke ens men har vidt forskellige udgangspunkter – i den forstand er jeg ikke blevet overrasket. 26 Mine ambitioner på bibliotekets vegne er høje og realistiske. Jeg tænker at vi som et højt prioriteret kommunebibliotek også har en forpligtelse til at levere et af de allerbedste bibliotekstilbud. Og vi er godt på vej. Det kræver bl.a. • blik for det vi i forvejen gør rigtig godt og at vi fortæller hinanden det ganske ofte, • mod til at gå helt nye veje, hvilket vi f.eks. gør med skarpe vinklinger af litteraturformidling hen i mod det rummelige udstillingsformat og det personlige storytelling format samt • ved at tage relationen til vores brugere seriøst, som handler om at sætte sig selv som person i spil i mødet med vores brugere. Hvad er de seneste kulturelle oplevelser, der har gjort indtryk på dig? Lyden har i høj grad været omdrejningspunktet: • En lydvandring fra bibliotek til Herstedhøje (kunsten at gå) udviklet af Albertslund Bibliotek, tekst indlæst af forfattere og kurateret af litteraturmedarbejder. • Astrofysikeren Lars Occhionero fra Kroppedal museum i Albertslund/ Tåstrup fortalte om sammenhængene mellem musik, matematik og astronomi samt hans fascination af stjernesang. • Albertslundlydspor.dk – en udmærket mulighed for lægge lydkulisse til kontor arbejdet. • Og sidst en Loveshop Q&A koncert for ganske nylig. Hvorfor har du valgt at søge udfordringen som Leder af Ishøj Kultur Café og Ishøj Bibliotek? Kulturen i Ishøj er et højt prioriteret område, og det giver mulighed for at tænke visionært og nyskabende. Selv er jeg meget optaget af fællesskaber og medborgerskab og hvilken rolle kulturinstitutioner spiller i et lokalsamfund. Stillingen var en unik mulighed for at videreudvikle bibliotekets særlige rolle i lokalsamfundet og ikke mindst skabe synergi mellem bibliotek og kulturhus. Hvad har du lavet tidligere? Jeg kommer fra en stilling som centerleder for FrivilligCenter Lolland. Frivilligcentrets vision er at støtte, udvikle og synliggøre den lokale frivillighed. Vi skabte rammer om borgerdrevne initiativer og frivilligheden, f.eks. advokatvagten og flygtningeområdet. FrivilligCenteret havde to afdelinger og ca. 50 åbne tilbud. Der er mange paralleller til biblioteksverdenen, og jeg glæder mig til at udfolde visioner omkring medborgerskab og involvering af civilsamfundet. Min baggrund, med afsæt i en kandidat i statskundskab og master i socialt entreprenørskab er nok lidt atypisk, men jeg har stor respekt for biblioteket som samfundsinstitution og den viden personalet og vores biblioteksfaglige leder besidder – og i samspil med dem har jeg stor vilje til at forme fremtidens bibliotek i Ishøj. Jeg spiller også meget gerne bold i det større biblioteksfællesskab. Navn: Marie Herborn Funktion: Biblioteksleder Bibliotek: Ishøj Bibliotek tur og kultur på en inspirerende måde, der favner og afspejler mangfoldig heden i lokalsamfundet. Kort sagt – vi skal gøre endnu mere af det vi allerede gør. Både kulturhus og bibliotek bidrager i høj grad allerede til lokalsamfundet, men rummer også et udviklings potentiale for at få endnu flere med. Det kræver en hårfin balancegang mellem kerneopgaver og at turde invitere nye brugere med indenfor – og med i de lokale fællesskaber. På de indre linjer er en af mine første prioriteter at opbygge et fællessekre tariat hvor opgaver som økonomi, kommunikation og tværgående strategi placeres. Fremadrettet gør det os som kulturinstitutioner mindre sårbare og vi får mulighed for at opprioritere kommunikationen og blive endnu bedre til at bruge hinandens ressourcer og kompetencer til gavn for Ishøjs borgere. Hvad har overrasket dig mest ved at komme til biblioteket i Ishøj? Hvad er den seneste kulturelle oplevelse, der har gjort indtryk på dig? Jeg er positivt overrasket over at komme til en arbejdsplads, hvor rigtig mange medarbejdere kan fejre både 20, 30 og 40 års jubilæer. Det vidner om, at man i Ishøj passer på hinanden og giver medarbejderne mulighed for udvikling, mens man samtidig er rigtig god til at tage mod nye og give plads til nye idéer og initiativer. Jeg deltog for nylig i Copenhagen Art Run, et 5 kilometer langt oplevelsesløb i Ishøj Strandpark som kombinerer kunst, natur og sundhed på en ny og innovativ måde. Kunstens mange udtryksformer får nyt liv i en anderledes setting i Strandparken, og så nød jeg at starten var få 100-meter fra Arken, som er et af mine favoritsteder. Til næste år må ambitionen både være rent faktisk at løbe turen (i år blev det til en dejlig gåtur) og se om ikke også Ishøj Bibliotek kan bidrage som aktiv del af Copenhagen Art Run. Hvad er dine visioner for biblioteket i Ishøj kommune? Det er vigtigt at biblioteket er et levende og aktivt hus, der sætter rammer for positive møder mellem borgere, giver mulighed for fordybelse, viden og ny læring og ikke mindst formidler littera- 27
© Copyright 2024