Dispensation til renovering af Trækstien fra Silkeborg til Kongensbro
Naturstyrelsen Søhøjlandet Att. Knud Erik Heselbjerg [email protected] 29. september 2015 Sagsnr. EMN-2015-13274 Dispensation til renovering af Trækstien fra Silkeborg til Kongensbro Silkeborg Kommune giver hermed dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet natur) og § 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen) til at hæve Trækstien på strækningen fra Silkeborg til Kongensbro. Desuden gives dispensation til at foretage oprensning af grøften bag Trækstien på samme strækning samt til at etablere nye afløb under Trækstien. Strækningen er ca. 19 km lang og ejes af Naturstyrelsen (rød streg på kortet nedenfor). Dispensationen er meddelt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2 og 3. Bodil Deen Petersen Direkte tlf.: 8970 1517 [email protected] Skabelon version 03.01.11 Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg [email protected] KS: KEJ + BS Søvej 1 · 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Baggrund for projektet Silkeborg Kommune har modtaget en ansøgning fra Naturstyrelsen Søhøjlandet om at renovere Trækstien fra Silkeborg (Ringvejsbroen) til Kongensbro, en strækning på ca. 18 km. Vejdirektoratet og Silkeborg Kommune planlægger desuden at renovere Trækstien på strækningen fra Rensningsanlægget i Silkeborg til Ringsvejsbroen, så den samlede strækning er ca. 19 km. Strækningen er opdelt i etaper på 1- 4 km længde. Der er ikke midler til at renovere hele strækningen på 19 km denne omgang, så renoveringen vil omfatte delstrækninger, som ikke er fastlagt endnu. Arbejdet planlægges udført i efteråret 2015, men det vil være afhængig af vandstanden i Gudenåen. Baggrunden for projektet er, at vandstanden i Gudenåen har været usædvanligt høj i sommerhalvåret de sidste 6-7 år. Det har altid været normalt, at Gudenåen er gået over sine bredder om vinteren, men sommeroversvømmelser er et nyt fænomen, som er opstået efter vandremuslingens indvandring i Gudenåsystemet. Vandremuslingen gør vandet klart og giver dermed gode vækstbetingelser for grøden. Grøden bremser vandets afstrømning, så der ved store nedbørshændelser sker oversvømmelser af bl.a. Trækstien, som derfor ikke har kunnet benyttes i lange perioder de seneste 6-7 år. Samtidig har vedligeholdelsen af Trækstien, grøfterne bag stien og de stenkister, som fører vandet fra baglandet til Gudenåen, været forsømt de seneste mange år. Hensigten med projektet er derfor at renovere Trækstien, så den igen er farbar for gående og cyklende færdsel vurderet til 10 måneder af året med de nuværende vandstandsforhold. Trækstien har stort kulturhistorisk og rekreativ betydning, både lokalt og nationalt. Beskrivelse af projektet Det er planen at hæve Trækstien med op til ca. ½ m med en ovenbredde på 1½ m. Stien opbygges af cykelgrus, der komprimeres, og den lægges på singles og net på de steder, hvor den ikke er funderet i forvejen. Tykkelsen af det lag, der bliver lagt på, er afhængig af den eksisterende højde på stien. Silkeborg Kommune har gennemført en opmåling af hele strækningen, og det tilstræbes, at Trækstiens højde bliver nogenlunde den samme i forhold til vandstanden i Gudenåen på hele strækningen. Stien hæves til en minimumskote, så den ikke oversvømmes mere end forventet ca. 2 måneder af året. På strækningen fra Silkeborg til Resenbro tilstræbes det dog, at stien bliver så høj, at den kan være tør hele året undtagen ved ekstreme vandstande. Den eksisterende grøft på bagsiden af Trækstien oprenses til en dybde af 40 cm under terræn, en bundebredde på ½ m og anlæg 1:1. På vedlagte kort er indtegnet de grøfter, som fremgår af de gamle kort, men der eksisterer nogle flere grøfter, som vil blive oprenset. Til erstatning for de gamle stenkister, som har afvandet baggrøften, anlægges afløbsledninger med Ø 30 cm på tværs under stien. Hvor der har været dobbelte stenkister eller større tilløb, anlægges afløb med Ø 50 cm. Afløbene lægges mindst 10 cm over bunden af Side 2 grøften, så der altid er vand i grøfterne. Det opgravede materiale lægges langs grøften eller på ydersiden af Trækstien i et højst 20 cm tykt lag. Ved etablering af afløbene kan træer og buske ved Trækstien fældes. På en strækning af 700-900 m ved Porskær er Trækstien helt forsvundet i det meget sumpede område i en tidligere åslyngning. Her anlægges stien som en træsti i 1½ m bredde på pæle. Historie1 Trækstien er anlagt som trækvej for folk og heste, som fragtede pramme op og ned af Gudenåen fra Randers til Silkeborg. Prammene fragtede al slags gods mellem de to byer, indtil veje og jernbaner blev anlagt. Mellem Silkeborg og Kongensbro gik Trækstien på den østlige side af Gudenåen indtil 1851, hvor man påbegyndte et projekt med at flytte stien til den anden side, da den var blevet i for dårlig stand. Arbejdet stod på indtil 1858, og stykket mellem Silkeborg og Resenbro er flyttet i 1857. Trækstien blev etableret i 3 m bredde og i en højde på 1-2 m over åens sommervandstand. Der blev lagt broer eller stenkister over alle grøfter og udløb, og langs vejens indvendige side blev der gravet en grøft for at undgå forsumpning af stien. Pramfarten kulminerede i 1860’erne, hvor der var op mod 200 pramme, der sejlede mellem Randers og Silkeborg. Trækstien blev i forbindelse med flytningen til den anden bred udmatrikuleret i en bredde på generelt 7 m, men nogle steder op til 15 m bredde, og den blev Statsejet. Arealet mellem Trækstien og Gudenåen forblev i privat eje, men måtte kun bruges til høslet. Alle pæle, skure, træer og græssende dyr, der kunne hindre træktovenes frie gang, skulle fjernes, og på selve Trækstien måtte der kun være trafik, som vedrørte pramfarten. Trækstiens betydning som transportvej forsvandt hurtigt efter anlæg af jernbanen mellem Silkeborg og Skanderborg i 1872 og jernbanen mellem Silkeborg og Langå i 1908, og den ophørte endeligt i 1926 ved anlæg af Tangeværket, som spærrede for trafik på åen. Lodsejerne langs Trækstien forsøgte herefter at få nedlagt stien, men i 1936 blev der afsagt kendelse om, at den skulle bevares for gående og cyklende trafik. I 1976 blev administrationen af Trækstien overført fra Vandbygningsvæsenet (det nuværende Kystdirektorat) til Naturstyrelsen. Trækstien har siden haft en væsentlig rekreativ betydning, både for lokal gående og cyklende færdsel og for turismen. De seneste år har Trækstien været ufarbar i lange perioder pga. høj vandstand i Gudenåen. Lovgrundlag Trækstien og grøften forløber på stort set hele strækningen på arealer, der er udpeget 1 Hans Boe: Trækstien ved Silkeborg Langsø. Daghøjskolen Silkeborg 1996. Side 3 som beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Desuden ligger hele strækningen inden for sø- og åbeskyttelseslinjen langs Gudenåen (naturbeskyttelseslovens § 16). Formålet med naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet naturtype) er at sikre, at der ikke sker indgreb i beskyttede naturtyper (hede, eng, mose, overdrev, søer, vandhuller og vandløb). Bestemmelsen skal administreres restriktivt. Der meddeles derfor som hovedregel kun dispensation til naturforbedrende eller helt uvæsentlige indgreb. Formålet med naturbeskyttelseslovens § 16 (sø- og åbeskyttelseslinje) er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Bestemmelsen omfatter et forbud mod at placere bebyggelse (bygninger, campingvogne og lignende), foretage beplantning eller ændringer i terrænet i en afstand af 150 m fra de omfattede søer og åer. Bestemmelsen administreres forholdsvis restriktivt, især for bebyggelse og beplantning i uberørte ådale og søbredder. International naturbeskyttelse Kommunen må ikke give tilladelser og dispensationer til projekter, der kan skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller de strengt beskyttede arter, jf. EU-habitatdirektivet og de tilhørende bilag II og IV. Kommunen skal derfor vurdere den mulige påvirkning af det ansøgte. Natura 2000 område Fra Ringvejsbroen i Silkeborg til Kongensbro forløber Trækstien i EF-habitatområde H45 Gudenå og Gjern Bakker. Følgende naturtyper og arter er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet: 1037 Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Side 4 * = prioriteret naturtype De fire dyrearter, der er på udpegningsgrundlaget (på bilag II), er samtidig strengt beskyttede arter ifølge habitatdirektivets bilag IV, hvorfor de omtales i afsnittet nedenfor. Følgende naturtyper på udpegningsgrundlaget findes langs Trækstien: Overdrev (6230), rigkær (7230) og hængesæk (7140) neden for Gødvad Mælkevej, overdrev ved Porskærvej, skovbevokset tørvemose (91D0) ved Tvilum Bro og elle- og askeskov (92E0) ved Allinggård Skov. Det vurderes, at naturområderne ved Gødvad Mælkevej og Porskærvej ikke vil blive påvirket af projektet, da de dels er tørre (overdrev) og dels ligger på ådalsskrænterne, hvor hældningen mod åen er meget stejl. Det vurderes ligeledes, at de våde naturtyper ved Tvilum Bro og Allinggård Skov ikke vil blive påvirket af projektet, da de ændringer i vandstanden, som projektet vil give anledning til, er af helt underordnet betydning i forhold til de naturlige svingninger, der er i Gudenåens vandstand. Ellekrattet ved Allinggård Skov er i øvrigt stort set gået ud pga. den høje sommervandstand, der har været i Gudenåen de sidste 6-7 år. Desuden findes naturtyperne vandløb med vandplanter (3260) og urtebræmmer langs vandløb (6430) på stort set hele strækningen i og langs Gudenåen. Det vurderes, at disse naturtyper ikke vil blive berørt af projektet, da de ligger på åsiden. Strengt beskyttede arter(bilag IV) Grøn kølleguldsmed findes langs Gudenåen og er afhængig af lysåbne, brede vandløb med en god vandkvalitet. Projektet berører ikke selve åen eller åbredden, hvorfor det ikke påvirker grøn kølleguldsmed. Stor vandsalamander og spidssnudet frø lever ikke i Gudenåen, men muligvis i vandhuller og vandsamlinger på engene i ådalen. Der er ikke konstateret fund af de to arter i området i de år, hvor Århus Amt og Silkeborg Kommune har gennemført paddeundersøgelser. Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke stor vandsalamander eller spidssnudet frø, hvis de findes i ådalen, da det ikke vil påvirke vandstanden i eventuelle vandhuller. Alle arter af flagermus er strengt beskyttede arter efter bilag IV, og damflagermus er samtidig på udpegningsgrundlaget for habitatområde H45. Damflagermus yngler i huse eller hule træer i nærheden af søer og vandløb. Både damflagermus og vandfagermus jager føden over vandfladerne eller omkring træer i lav højde. Det vurderes, at en hævning af Trækstien ikke vil påvirke flagermusenes, herunder damflagermusens mulighed for at fouragere i området. Selve anlægsarbejdet vil blive udført i dagtimerne, hvor flagermusene normalt ikke er aktive. Odderen færdes i hele Gudenåsystemet, og den færdes og lever også i dette område. Projektet berører ikke selve åbredden og indeholder ikke anlæg, der kan spærre for odderens Side 5 frie færdsel langs åen, hvorfor det vurderes, at det ansøgte ikke vil påvirke odderen negativt. Odderen er overvejende nataktiv, hvorfor en øget færdsel til fods på Trækstien, som langt overvejende vil foregå om dagen, ikke vil påvirke odderen. Anlægsarbejdet vil også foregå i dagtimerne og derfor ikke påvirke odderen. Det vurderes, at der ikke lever andre arter, der er strengt beskyttet efter bilag IV, i området. Påvirkning af § 3 områder Selve den udmatrikulerede Træksti i ca. 7 m bredde er ikke vejledende udpeget som værende omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Stien er muligvis omfattet af § 3 på de strækninger, hvor der er § 3 områder på begge sider af stien, og hvor stien ikke udgør en væsentlig barriere, hvilket gælder størstedelen af strækningen. Den smalle bræmme mellem Gudenåen og Trækstien er på hele strækningen fra Silkeborg til Kongensbro omfattet af § 3 som beskyttet mose. Arealet på indersiden af Trækstien er også beskyttet som eng eller mose i henhold til § 3 på næsten hele strækningen. Undtaget er ca. 220 m øst for Rensningsanlægget, ca. 100 m neden for Gødvad Mælkevej 20, ca. 240 m øst for broen ved Resenbro, en kort strækning ved Allinggårdsvej 12 og ved sommerhusområdet Sølyst, ca. 240 m ved Allinggårdsvej 64, ca. 400 m neden for Allinggårdsvej 80, et kort stykke ved Allinggårdsvej 96, ca. 280 m ved Allinggårdsvej 112, ca. 270 m neden for Allinggårdsvej 132, ca. 250 m ved Allinggård Skov, ca. 800 m neden for Lejsgårdsvej 1 og ca. 120 m lige før Kongensbro. Ved projektet oprenses de oprindelige grøfter på indersiden af Trækstien, og der lægges nye ledninger på tværs af stien til erstatning for de gamle stenkister, der stort set ikke fungerer længere, da de er faldet sammen. Denne retablering af afvandingssystemet skal sikre, at vandet fra oversvømmelserne af Gudenåen kan komme ud igen fra engene og moserne hurtigere, end det sker i dag. En hævning af Trækstien uden retablering af afvandingssystemet vil i bedste fald være uden virkning eller have en negativ virkning, da vandet efter oversvømmelser vil blive stående bag stien og ødelægge den og yderligere forsumpe arealerne. Det har altid været normalt med en høj vandstand i Gudenåen i perioder om vinteren. Ved disse ”normale” vinteroversvømmelser vil vandet i Gudenåen stå så højt, at vandet fortsat vil oversvømme engene og moserne bag Trækstien i længere perioder. De situationer, hvor afvandingssystemet vil fungere, vil være ved de forholdsvis kortvarige sommeroversvømmelser, som er et nyt fænomen i Gudenåen de sidste 6-7 år. I disse situationer vil vandet kunne komme væk fra arealerne bag Trækstien, så stien hurtigere bliver tør igen. Projektet tilstræber således at genskabe den hydrologiske balance, som var i de § 3 beskyttede områder og på arealerne bag Trækstien i øvrigt, før vandstandsforholdene ændrede sig radikalt for 6-7 år siden med sommeroversvømmelser. Stort set alle de berørte enge og moser har ikke kunnet anvendes til høslet eller græsning de sidste 6-7 år, hvorfor Side 6 de forsumper og gror til med højstauder og pilekrat. Projektet vil formentlig medføre, at flere af arealerne igen kan afslås eller græsses og dermed bevares som lysåbne halvkulturprægede naturarealer, som førhen har præget Gudenådalen. Vandstandsændringerne på arealerne bag Trækstien som følge af renovering af afvandingssystemet vil stadig være af underordnet betydning i forhold til de naturlige vandstandssvingninger i Gudenåen. Projektet vil samtidig genskabe nogle af de gydepladser for gedder, som tidligere naturligt var på engene langs Træskstien og dermed have en gunstig påvirkning af fiskebestanden i Gudenåen og søerne på strækningen. Samlet set vurderes det, at projektet med renovering af Trækstien vil have en naturforbedrende virkning på de § 3 beskyttede enge og moser langs Trækstien, da det giver bedre forudsætninger for, at arealerne igen kan drives med høslet eller græsning og dermed opretholde og genskabe en bedre naturtilstand. Åbeskyttelseslinje Arealet fra åbredden og 150 m ind i land er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 16 (søog åbeskyttelseslinje), hvor der kræves dispensation til at foretage terrænændringer. Arealerne langs Gudenåen er i Kommuneplan 2013-25 udpeget som spredningskorridor for det vilde plante- og dyreliv. Dyre- og plantelivets levevilkår i og omkring åen samt arealets funktion som spredningskorridor forringes efter kommunens vurdering ikke som følge af det ansøgte. Det bestræbes, at den forhøjede Træksti ikke vil virke som en dæmning i landskabet, hvorfor det vurderes, at den ikke vil forringe åbreddens værdi som landskabselement. Vilkår Det forudsættes, at projektet gennemføres som beskrevet i ovenstående beskrivelse. Hvis der anvendes trykimprægneret træ til etablering af stien ved Porskær (eller andre steder) skal det være imprægneret efter NTR-A standard til brug i ferskvand. Baggrund for afgørelsen Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er tale om hævning af Trækstien, som er af stor kulturhistorisk og rekreativ betydning. I dag har Trækstien udelukkende en rekreativ funktion, men den er begrænset af flere års manglende vedligeholdelse, samtidig med at vandstanden i Gudenåen i perioder er ret høj, hvorfor Trækstien de seneste år har været oversvømmet og dermed ufarbar i lange perioder. En hævning af stien og retablering af afvandingssystemet som beskrevet vil gøre Trækstien farbar i længere perioder. Hævning af Trækstien skal desuden ses som et element i et større projekt med revitalisering af hele Trækstien fra Silkeborg til Randers. Naturstyrelsen, Favrskov og Silkeborg Kommuner har allerede hævet Trækstien på delstrækningen ved Kongensbro Kro, nord for Side 7 Kongensbro og igennem Vejerslev Skov. Kommunerne længere nedstrøms Gudenåen har også allerede eller er i gang med at renovere Trækstien helt til Randers for at bevare denne kulturhistoriske seværdighed og samtidig sikre dens rekreative udnyttelse. En oprensning af grøfterne bag Trækstien og etablering af ledninger under stien vurderes ikke at påvirke naturtilstanden negativt i de beskyttede naturområder, da vandstandsforholdene er bestemt af vandstanden i Gudenåen, og da de høje vandstande om sommeren er et nyt fænomen, som projektet vil kompensere for. Andre tilladelser Strækningen fra Ringvejsbroen ved Silkeborg Langsø til Nebelgårdsvej ligger inden for Gødvadfredningen (Overfredningsnævnets kendelse af 30. september 1978), hvorfor det ansøgte også kræver en dispensation fra Fredningsnævnet for Midtjylland, Øst del. Klagevejledning Afgørelsen efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøger, ejeren af ejendommen, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål. Klagen skal være modtaget senest 4 uger fra d.d. – dvs. senest 27. oktober 2015. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Naturog Miljøklagenævnet, som træffer afgørelsen om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Ansøger vil straks få besked, hvis der modtages klage. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. I tilfælde af klage må dispensationen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af Natur- og Miljøklagenævnet, medmindre nævnet bestemmer andet. Hvis dispensationen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter modtagelsen af dette brev. Side 8 Med venlig hilsen Morten Horsfeldt Jespersen Sektionsleder Bodil Deen Petersen Biolog Bilag: Oversigtskort + kort 1-11 med angivelse af matrikler og grøfter samt arealer, der er vejledende beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Der er flere grøfter end angivet på kortet, som renses op. Kopi til: Danmarks Naturfredningsforening, e-mail: [email protected] Gjern Natur, e-mail: [email protected] Friluftsrådet, e-mail: [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, [email protected] Dansk Ornitologisk Forenings Lokalkomité, e-mail: [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund: [email protected]; [email protected] ; [email protected] Naturstyrelsen, e-mail: [email protected] Kulturstyrelsen, e-mail: [email protected] Museum Silkeborg, e-mail: [email protected] Berørte lodsejere er orienteret om nærværende dispensation med et brev. Side 9
© Copyright 2024