Hver såmaskine er sit eget koncept

Side 12
Tirsdag den 19. maj 2015
PLANTEFOKUS
Hver såmaskine
er sit eget koncept
Der er masser af ny
viden at hente ved at
besøge OptiTill demoparcellerne i Østjylland. Her kan såmetoderne- og teknikkerne
vurderes i både vintersæd og vårbyg.
AF BØJE ØSTERLUND
Der er ingen grund til at
skjule, at demonstrationsparceller, demoforsøg eller
det indforståede slangudtryk
i rådgiverkredse »forsøj« kan
være langt fra et videnskabeligt niveau.
- Mange vil synes, det er besynderligt, at vi ud i flere decimaler kender kornsorters
ydeevne og effekter af gødskning eller kemiske behandlinger efter utallige videnskabelige forsøg, men ikke har ret
mange videnskabelige forsøg
med forskellene i såteknik og
afgrødeetablering, siger chefrådgiver i planteproduktion
hos LMO, Erik Sandal.
Senest er der blevet lidt
uro, fordi en af aktørerne,
Arne Gejl fra Stroco-Agro, i
OptiTill-projektet har konkluderet, at en dyb harvning
gør underværker og ikke bør
udelades. Denne konklusion
bygger han blandt andet på
et dronefoto, der blev bragt
her i avisen 16. april.
Harvning koster
Helt så bastant vil Erik Sandal
ikke udtale sig.
- Vi har netop flere forskellige såsystemer og forudgående behandlinger med i OptiTill-projektet fordi vi ønsker
at vise, hvordan de enkelte systemer fungerer, og jeg medgiver, at Horsch Fokus TD klarer
sig godt og ser lovende ud på
nuværende tidspunkt, både
i Vinten ved Horsens og det
lidt sydligere Tørring, hvor vi
har OptiTill demonstrationsarealer.
- Men jeg synes jo også, vi
skal være tro over for projektet og anerkende, at en dyb
harvning i 15 centimeters
dybde koster noget. Umiddelbart kan jeg regne de cirka 150
kroner pr. hektar til et samlet
beløb på omkring 40 millioner
kroner for de pløjefri arealer i
Danmark, og det er da også
en slags penge for både den
enkelte og hele landbruget,
siger chefkonsulenten.
Hver maskine
sit koncept
Erik Sandal påpeger, at det
ikke er helt så enkelt at teste forskellige såsystemer op
mod hinanden, og det måske
er forklaringen på, at der ikke
udføres så mange forsøg på
dette område.
- Det er jo efterhånden sådan, at hver såmaskine og
Disse maskiner har sået
ved OptiTill-projektet
Amazone Cayena
Claydon Compact hybrid
Kverneland MSC +4000
Horsch CO4
Horsch Focus
Lemken Compact Solitair
VM Seeder 300 DS
Väderstad Strip Till
Väderstad Rapid
Her sløres indtrykket en smule af, at der er en del hvede fra sidste
års afgrøde, der har snydt sig til en plads i vinterbyggen. – Sædskifte vil blive et vigtigere tema ved stribedyrkning og også mere
generelt, fastslår chefkonsulent Erik Sandal.
hvert fabrikat har sit helt eget
dyrkningskoncept, og det
gør det jo sværere at foretage sammenligninger på en
enkelt faktor. Vi er dog glade
for, at maskinleverandørerne
vil deltage i demonstrationsprojekter som OptiTill, og det
kan vi alle lære rigtigt meget
fra, lyder det fra Erik Sandal
og henviser til 4. juni, hvor han
anbefaler alle interesserede i
at møde op og lære nyt afgrødeetablering.
OptiTill udføres i tilknytning
til OptiPlant projektet, der er
støttet af Grønt Udviklings
og Demonstrations-program
(GUDP) under Fødevareministeriet. Projektet løber over
fire år og blev påbegyndt i juni
2012.
Vil reducere
omkostninger
OptiTill skal udvikle, afprøve
og demonstrere retningslinjer for dyrkningssystemer
med reduceret jordbearbejdning og direkte såning. Jordbearbejdningen vil blive set i
sammenhæng med dyrkning
af mellem- og efterafgrøder
og autostyring med faste kørespor.
Reduceret jordbearbejdning
eller direkte såning i forbindelse med afgrødeetablering i
korn sædskifter har en række
driftsøkonomiske og miljømæssige fordele. Ved ikke at
pløje reduceres maskinindsatsen, arbejdstidsforbruget
og energiforbruget betydeligt.
Hvis udbytteniveauet kan
fastholdes med det reducerede omkostningsniveau, forbedres driftsøkonomien. De
ændrede jordbundsmæssige
forhold medfører, at lattergasemissionen reduceres,
hvilket sammen med et lavere energiforbrug reducerer
Chefkonsulent Erik Sandal, Planteproduktion, LMO viser her en veletableret vårbyg i et areal med store
mængder afgrøderester. Det kan godt lade sig gøre at reducere jordbehandlingen, men alt ser ikke lige
godt ud på nuværende tidspunkt, siger han. (Fotos: Bøje Østerlund)
landbrugets klimapåvirkning
betydeligt. Anvendelse af reduceret jordbearbejdning og
direkte såning kan desuden
føre til forbedret jordkvalitet
med en mere stabil struktur.
Dette forbedrer vandafledningen og mindsker erosionsrisikoen.
Dyrt udsæd
Når interesserede 4. juni inviteres til at bese OptiTill projektets to lokaliteter i henholdsvis Tørring og Vinten, bliver
første stop på den kraftige JB
7 jord ved Tørring, hvor der
har været praktiseret pløjefri
dyrkning i 20 år.
- Jeg medgiver, nogle af parcellerne ikke så særligt pæne
ud tidligere på foråret. For
eksempel så den direkte så-
Väderstads Strip Till koncept efterlader stadig vinterbyggen i synlige rækker, men har en fin fremspiring, fordi der ikke forekommer
hair-pinning med tandskær.
ning af vinterbyg i den svære
lerjord ikke godt ud, men en
del har nu også rettet sig, og
det vil man kunne se, hvis man
møder op her i marken 4. juni,
siger han.
- Vi har bedt maskinleverandørerne om bestemte udsædsmængder, og det er desværre
ikke ramt lige godt for alle. Vi
talte plantetallet op i efteråret
og det viser en fremspiringsprocent på 70 procent. Det er
også noget, vi kommer til at
kigge på i fremtiden med de
dyre hybridsorter på markedet
er der også noget økonomi forbundet med udsædsmængder
og høj fremspiringsprocent,
siger Erik Sandal.
Erosion afværget
Når deltagerne i OptiTill senere på dagen, den 4. juni, besøger arealerne i Vinten ved
Horsens, får de, udover betragtninger over de forskellige
såmaskiners formåen på en
JB 4 jord, også mulighed for
at betragte vårbyg, der er sået
med forskellige såmaskiner.
- I Vinten tester vi maskinerne op mod parceller, der
er pløjet. Demoarealet har
haft en kraftig efterafgrøde
hen over vinteren, og derfor
går en del af demonstrationen ud på at vise, hvor godt
de forskellige systemer klarer
sig, når der skal sås efter en
kraftig efterafgrøde.
- Vi har haft nogle kraftige
regnbyger lige efter påske
og derfor ville de skrånende
arealer på den yderste del af
demonstrationsarealet kunne
vise jorderosion. Det er heldigvis udeblevet og kan sagtens
skyldes, at jordstrukturen er
god som følge af flere års indarbejdning af snittet halm og
efterafgrøderester på arealet.
Det er ganske positivt, anerkender Erik Sandal.
Hair-pinning
I demonstrationsarealet ved
Vinten er der tale om store
halmmængder.
- Det betyder, maskinernes
forskellighed kommer tydeligt
frem, når afgrøden spirer frem.
Nogle af maskinerne enten bearbejder en stribe i forbindelse
med såningen eller ligefrem
skubber halm- og stubrester til
side, hvorved såskærene kan
arbejde bedre. Det ses af, at
der visse steder opstår såkaldt
»hair-pinning«, der bevirker,
at der er steder, hvor kernen
ikke kommer i kontakt med
jord og fugtighed, men placeres i halmen og derfor spirer
dårligt eller slet ikke. Alt dette
er der tydelige eksempler på i
marken ved Vinten, viser Erik
Sandal.
OptiTill-demoerne vi således også vise forskelle mellem
marker, hvor den snittede
halm er striglet og hvor der er
sået direkte.
[email protected]
telefon 63 38 25 31