Brug af hydrauliske modeller i Aarhus Vand

EVA 21. maj 2015
Skybrudsplanlænging herunder
Opbygning og vedligehold af modeller i Aarhus
v. Lene Bassø, Aarhus Vand
Det kommer I til at høre om:
•
•
•
•
Skybrudsplanlægning – overordnet
Opbygning og vedligehold af de hydrauliske modellerne til planlægning
Model for skybrud
Afstrømning fra Ubefæstede arealer
Vi vil bade i byen
Vi vil gerne have en grønnere og renere by
Vi vil ikke bruge
gummistøvler når det
regner
Forsyningssekretariatet
siger vi skal spare
Afløbssystemet og renseanlæg skal kunne
håndtere udfordringerne.
Vand Vision 2100
”Rent og nok vand til alt og alle – også i år 2100”
Fra overordnet Vision
til konkrete handlingsplaner
Et forsøg på at ”spå” om fremtiden.
Et fremsynet projekt lavet i samarbejde mellem
Aarhus vand og Aarhus Kommune
Vand Vision 2100
Udfærdiget i 2007-2009
Overordnet vision
Rent og nok vand til alt og alle – også i år 2100.
”Paraply” for delvisionerne
Scenariemetoden
Hvordan ser fremtiden ud?
3 bud og 1 valg
Delvisionerne
Grund
vand
Vand
forsyning
Urbant
Spildevand
Urbant
Regnvand
Areal
anvendelse
Våd
natur
Overordnede mål
Overordnet strategier
Konkrete handlingsplaner
Brug den brede afløbspalette for at modstå
udfordringerne og de stigende krav
Hverdagsregn
•Lokal håndtering af regnvand (nedsivning)
Dimensionsgivende regn
Bassin
•Separering herunder våde regnvandsbassiner
•Bassiner, transportledninger og fleksibilitet i ledningsnettet
•Udnyt eksisterende volumnier
•Trim renseanlæggene
(Regnstyring/udnyt
efterklaringstankene)
Dette kræver
hydrauliske modeller
til at dimensionere og
•Samstyring af
renseanlæg
og afløbssystem
planlægge
disse
tiltag, så vores afløbssystem og renseanlæg
16.000 m3
fungere i tørvejr, under regn og skybrud med mindst mulig gene
Ekstremregn
for miljø og borger.
•Udnyt grønne områder, parkeringspladser mv. til kontrolleret opstuvning
Nedsivnings-”arealer”
Aktivitets sø
Regnvandsbassin
Trim renseanlæg
Vedligehold af hydrauliske modeller
Det hydrauliske hjul i Aarhus Vand
Ajourføre Lreg og
projektbank
Opbygning af model og
kontrol af nye
beregninger via MUbuilder
Regnark, modeldata,
tegning og lille rapport
afleveres til Lreg, MU og
sharepoint
Løsning præsenteres for
Aav
Både stuvning og
aflastning
Målekampagne
Rådgivere udarbejder
planmodel
AA udlevere model
genereret via MUbuilder
Hydraulisk
opstartsmøde.
Forudsætningsskema
udarbejdes
Hydraulik camp.
Løsningsprincipper
findes
Rådgivere opstiller
statusmodel og kalibrere
Vedligehold af modeller med MU-builder
Samstyring
og
overordnet
planlægning
Overordnet
model
Overordnet
model
Rå model
Opskrift –
lang process
LREG
Import
Simplificering
og
verifikation
Detaljeret
model
Sanering af
ledninger
Overordnet
model
Detaljeret
model
Import af model
Samstyring
og
overordnet
planlægning
Overordnet
model
Overordnet
model
Rå model
Opskrift –
lang process
LREG
Import
Simplificering
og
verifikation
Detaljeret
model
Sanering af
ledninger
Overordnet
model
Detaljeret
model
Opskrift, fra Råmodel til detail-model
Raw model
1
Version 1
Model Configuration
Insert
Delete
Update
Raw model
2
Version 2
Verifikation af 2 beregninger
Sub Model Manager Tool
Nødvendige data
•Detaljeret model for kommunen
•Simpliciferet model for kommunen
•Kort med delmodeller
•Forbindelses ledninger imellem delmodeller
Automatisk generering af oplande og befæstelsesgrader
Automatisk generering af oplande og befæstelsesgrader
Skybrudsplanlægning – hvad gør vi i Aarhus
Projekthåndbog med Procesdiagrammer
Procesdiagram for skybrud
Skybrudsplanlægning – hvad gør vi i Aarhus
Valg af modelleringsniveau
Skybrudsplanlægning – hvad gør vi i Aarhus
Valg af modelleringsniveau
Skybrudsplanlængning – hvad gør vi i Aarhus
Hydraulisk model – niveau 2 og 3
• Terrænafstrømning og bidrag fra ikke befæstede områder medtages med Mike 21. Tilgængelig viden
er minimal for denne ikke ubetydelige andel.
• Højdemodel: Grid= 1,6
Terrænmodel • Ruhedskort (forskel på grønne områder og veje)
• Reduktionsfaktor = 1
• Render, bassiner til dimensionsgivende regn medtages i rørmodel. Alt over dimensiongivende
regnhændelse medtages i terrænmodel.
Tilpasning af • Broer/tunneler beskrives desværre i rørmodel
Mike Urban
Kobling af
modeller
• Kobles i alle punkter dog med få undtagelser
• Maksimal udvekslingsflow (DHI-standarder kan være begrænsende )
• CDS-regn T=100 år, varighed 12 timer. Problematisk at anvendes CDS-regn til bassindimensionering
• Reduktionsfaktor = 1,0
• Sikkerhedsfaktor = 1,0
Statusmodel
I skrift 31 er defineres tydeligt, hvordan vi skal opstille modeller, men desværre er der
ikke givet gode retningslinier til valg af inddata f.eks. Bidrag fra grønne områder,
Regninput er CDS-regn, betydning af ruhedskort, betyder manningtallet reelt noget i
skybrud.
Skybrudsplanlægning – hvad gør vi i Aarhus
Hydraulisk model – Udarbejdelse af løsningsforslag
Hydraulik
camp
•Deltagelse af rådgivere, AAV, AAK, eksterne projektejere herunder ”Trafik og Veje”, Center for Natur og Miljø
•Formål: Udpegning af problemområder, lokalisering af strømningsveje, disponible arealer samt fastsættelses
af løsningsprincipper
•Mark-gennemgang med rådgivere AAV, AAK, landskabsarkitekter samt eksterne projektejere.
•Fastlæggelse af mest fordelagtigt helhedplan for skybrudstilpasning vurderet på baggrund af det
Projektcamp anlægtekniske og økonomiske
Plan
beregnigner
•CDS-regn T=100 år, 12 timers varighed. Problematisk at anvendes CDS-regn til bassindimensionering
•Reduktionsfaktor = 1,0
•Sikkerhedsfaktor = 2,0
•1. Løsningstiltag udarbejdes på baggrund af hydraulik camp
•2. Løsningstiltag tilrettes efterfølgende på baggrund af projektcamp og tilbagemeldinger fra lodsejere, borger
og andre interessenter.
Løsningstiltag •3. Løsningsforslag udarbejdes på baggrund af eventuelle ændringer efter lodsejerforhandlinger
•Der udabejdes en følsomhedsanalyse for at vurdere skybrudstilpasningens robusthed.
•Inddata til følsomhedsanalysen kan være følgende: 1. Befæstelsesgraden (usikkerhed på afstrømning fra
Følsomheds grønne arealer. 2. Initailtab. 3. Manningtal. 4. Modelmæssige risikopunkter. 5. Randdata
Analyse
Projektkatalog med ansvarsfordeling og tidsplan
Projekter til
AAV
Projekter til
Aarhus
kommune.
Miljø og Energi
herunder Park
Projekter til
vejmyndighed
Projektafhængighed og visualisering på tværs af faggrænser
Projekterne er baseret på et antal bedste vurderinger for inddata, som vi
forhåbentlig bliver klogere på….
Vi graver os snart et spadestik dybere ned - forhåbentlig
Afstrømning fra ubefæstede arealer –
Nyt udviklingsprojekt mellem AAU, Envidan og AAV
Tensiometer
Lysimeter
Niveaumåling
Kunstig regn - tankbil
•
•
•
•
Dataopsamling
Varslings af afstrømning fra grønne arealer
Generering af kunstig Aarhus Regn
Guideline vedr. afstrømning fra ubef. arealer
Konklusion:
Vi bruger meget tid på klimatilpasning, styring
og ikke mindst opbygning/vedligehold af vores data
og modeller.
Et bevidst valg for at kunne træffe fornuftige
beslutninger på et ”korrekt” grundlag
Tak for opmærksomheden