Perspektivanalyse
STYRKER OG SVAGHEDER FOR IT-BRANCHEN I DEN INTERNATIONALE KONKURRENCE Perspektivanalyse EXECUTIVE SUMMARY Den danske it-branche står i en global konkurrencesituation, hvor de fleste it-opgaver vil kunne løses af virksomheder uden at have nogen geografisk nærhed til kunden. Det er derfor af afgørende betydning, at branchen har gode rammebetingelser for at kunne vokse i den internationale konkurrence. Dansk økonomi står stærkt på en række områder. Vi er bl.a. stærke indenfor innovation, ligesom det generelt er nemt at starte og drive forretning i Danmark. Produktiviteten i den danske it-sektor er også god set i internationalt perspektiv. Disse styrker afspejles i, at den danske konkurrenceevne vurderes at være forholdsvis høj på forskellige internationale ranglister. På overfladen ser det ud som om, Danmark står stærkt i den internationale konkurrence Men sammenligner man Danmark med f.eks. lande som Sverige, Norge og Holland, ligger vi i bedste fald på siden af disse lande. Med andre ord er der ikke noget, der tyder på, at vi skulle have en særlig konkurrencefordel i forhold til de økonomier, der ligner os mest. Det skyldes, at branchen står overfor en række barrierer, der er med til at hæmme vækstpotentialet i sektoren. For det første er skatteniveauet i Danmark højt. Det gælder indkomstskatten, der afgør, hvor høj løn man vil skulle tilbyde en højtkvalificeret it-specialist for at være en attraktiv arbejdsplads. Det gælder også selskabsskatten, der påvirker, hvor tiltrækkende det vil være for en investor at vælge Danmark frem for andre lande, ligesom kapitalbeskatningen er uforholdsmæssig høj sammenlignet med andre lande. Høj indkomst-, selskabsskat og kapitalbeskatning svækker konkurrenceevnen For det andet er adgangen til kapital generelt blevet dårligere i kølvandet på finanskrisen. Og her er it-virksomheder særligt hårdt ramt, da realkreditten i høj grad har overtaget udlånet, hvilket gør det svært i en branche, der traditionelt ikke kan stille sikkerhed i fysiske aktiver som f.eks. bygninger og maskiner. It-virksomhederne er særligt hårdt ramt af de manglende lånemuligheder For det tredje er it-sektoren en vidensintensiv branche, der er meget afhængig af, at kunne rekruttere dygtige softwareudviklere, programmører og lignende med meget stærke it-kompetencer. Imidlertid oplever sektoren en væsentlig mangel på arbejdskraft med den rigtige kompetence – faktisk i en sådan grad, at næsten hver tredje virksomhed helt måtte opgive at besætte stillinger sidste år. Branchen skriger på arbejdskraft, men der uddannes ikke nok med de rette kompetencer For det fjerde er den danske it-sektor ikke så orienteret mod eksportsalg, som man kunne forvente af en ellers internationaliseret branche. Selvom godt en fjerdedel af omsætningen kommer fra eksportsalg, er denne andel større i mange andre brancher. Eksporten halter i forhold til andre brancher Derfor stiller IT-Branchen syv konkrete forslag til, hvad der skal ændre udviklingen, så Danmark får udnyttet markedspotentialet og vækstmulighederne på det globale marked. Syv initiativer kan sætte skub i væksten 3 2. Dansk erhvervs konkurrenceevne generelt set 1. INDLEDNING It-sektoren er en meget internationaliseret sektor, som er i direkte konkurrence med andre virksomheder i udlandet. Mange løsninger og projekter kan leveres uden geografisk nærhed til kunden, så danske virksomheder kan sælge til kunder i hele It-sektoren er oplever en megetogså internationaliseret sektor, sompåerdet i direkte konkurrence med andre virksomheder verden, men voksende konkurrence danske hjemmemarked. i udlandet. Mange løsninger og projekter kan leveres uden geografisk nærhed til kunden, så danske virksomheder kan sælge til kunder i hele verden, men oplever også voksende konkurrence på det danske Sektoren har muligheden for at blive en vækstmotor, men har behov for en stærk hjemmemarked. konkurrenceevne understøttet af gode rammevilkår for at kunne klare sig internationalt. Dansk økonomi generelt og it-erhvervet specifikt har en række Sektoren har muligheden for at blive en vækstmotor, men har behov for en stærk konkurrenceevne understyrkepositioner, men ogsåfor enatdel svagheder, risikerer atDansk føre til et tab af ordrer,og it-erhvervet støttet af gode rammevilkår kunne klare sigder internationalt. økonomi generelt arbejdspladser og vækstmuligheder udenlandske konkurrenter. specifikt har en række styrkepositioner, til men også en del svagheder, der risikerer at føre til et tab af ordrer, • Mangel på it-kompetencer • Højt skatte- og afgiftsniveau It-branchen er afhængig af, at dansk økonomi som helhed har gode rammebetingelser, dels fordi itvirksomheder af de samme forhold,økonomi f.eks. skatteniveauet, somrelativt andre virksomheder, Derfor er påvirkes det bekymrende, at dansk fortsat oplever lav vækst og og dels fordi efterspørgslen fra ligesom de indenlandske af, hvordan erhvervslivet som ihelhed udvikler sig. jobskabelse, vi på enkunder række bestemmes konkurrenceparametre er udfordrede forhold til udenlandske konkurrenter. Derfor er det bekymrende, at dansk økonomi fortsat oplever relativt lav vækst og jobskabelse, ligesom vi på en række konkurrenceparametre er udfordrede i forhold til udenlandske konkurrenter. arbejdspladser og vækstmuligheder til udenlandske konkurrenter. mark og mangel på kapital. Dette dog ises i forhold at vores nærmeste konkurrenter, f.eks. lande somSverige, NorDette skal skal dog ses forhold til, at til, vores nærmeste konkurrenter, f.eks. lande som Finland, Finland, Sverige, Norge og Tyskland, også ligger højt på internationale indeksge og Tyskland, også ligger højt på internationale indeks-ranglister over konkurrencekraft. Det er derfor ranglister Det er derforfornødvendigt tiden at sikrekonkurrencepres. gode nødvendigt heleover tidenkonkurrencekraft. at sikre gode rammebetingelser at håndterehele det internationale Hvad ser du som de største barrierer for at øge væksten i it-erhvervet i Hvad ser du som de største barrierer for at øge væksten i it-erhvervet i Danmark? Danmark? Indeks for dansk konkurrenceevne Mangel på de rette it-kompetencer 24% Manglende rammer for/efterspørgsel efter innovative løsninger 21% For lidt innovation i branchen 16% For lidt internationalisering i branchen 13% Mangel på efterspørgsel fra offentlige kunder 13% Mangel på efterspørgsel fra private kunder Placering World Economic Forum Dansk Erhverv 1 Schweiz Singapore 2 Singapore New Zealand De vigtige vækstbarrierer i 3 USA USA it-erhvervet er: 4 Finland Korea 5 Tyskland Estland 6 Japan Storbritannien 7 Hong Kong Finland 8 Holland Israel 9 Storbritannien Japan 10 Sverige Portugal 11 Norge Irland 12 Forenede Arabiske Emirater Sverige 13 Danmark Danmark 14 Taiwan Holland 15 Canada Canada 16 Qatar Tyskland 17 New Zealand Ungarn 18 Belgien Tjekkiet 19 Luxembourg Australien 20 Malaysia Polen - Mangel på itkompetencer - Højt skatte- og afgiftsniveau - Mangel på kapital 9% Andet 10% Ved ikke Danmarks konkurrenceevne er på Danmarks konkurrenceevne er papiret relativt god på papiret relativt god. Men påpåniveau lidt Men niveau eller eller lidt dårligere end mange af de lande, der er dårligere end mange af de vores nærmeste konkurrenter. lande, der er vores nærmeste konkurrenter Indeks for dansk konkurrenceevne 31% Mangel på kapital internationale opgørelser, der sammenholder en lang række parametre og variable i et samlet indeks. rammebetingelser for at håndtere det internationale konkurrencepres. 39% Det høje skatte- og afgiftsniveau i Danmark • Mangel på kapital 14% Kilde: ITB marts 2015. n=242 For det fjerde er It-sektoren også udfordret i forhold til eksporten andre virksomheder, og dels fordi efterspørgslen fra de indenlandske kunder bestemmes af, hvordan erhvervslivet som helhed udvikler sig. Danmark har generelt en relativt stærk konkurrenceevne og rangerer således på 13. pladsen på flere internationale opgørelser, der sammenholder en lang række parametre Danmark har generelt en relativt stærk konkurrenceevne og rangerer således på 13. pladsen på flere og variable i et samlet indeks. En medlemsundersøgelse gennemført blandt 242 it-virksomheder viste i marts 2015, at de vækst-barrierergennemført i it-erhvervet er mangel de rette it-kompetencer, høje at de største En største medlemsundersøgelse blandt 242 it-virksomheder viste i martsdet2015, vækst-barrierer i it-erhvervet er mangel rette it-kompetencer, det høje skatte- og afgiftsniveau i Danskatteog afgiftsniveau i Danmark ogde mangel på kapital. De vigtige vækstbarrierer i it-erhvervet er: fordi it-virksomheder påvirkesKONKURRENCEEVNE af de samme forhold, f.eks. skatteniveauet, som 2.dels DANSK ERHVERVS GENERELT SET It-branchen er afhængig af, at dansk økonomi som helhed har gode rammebetingelser, 1. Indledning Et yderligere yderligere problem virksomheder ikkeikke i så ihøj gradgrad er orienteret mod eksportsalg, som Et problemer,er,atatdanske danske virksomheder så høj er orienteret mod For det fjerde er Itman kunne forvente af en så internationaliseret branche. Det betyder, at vækstmulighederne i udlandet eksportsalg, som man kunne forvente af en så internationaliseret branche. Det betyder, sektoren også udfordret i forspildes og at danske it-virksomheder bliver meget afhængige af udviklingen hos kunderne i Danmark. at vækstmulighederne i udlandet forspildes og at danske it-virksomheder bliver meget forhold til eksporten afhængige af udviklingen hos kunderne i Danmark. Især i den nuværende situation med en dansk økonomi, der fortsat opererer på lavt blus, ville det være hensigtsmæssigt, hvis it-erhvervet var bedre til at udnytte mulighederne for salg i udlandet. Især i den nuværende situation med en dansk økonomi, der fortsat opererer på lavt blus, ville detgennemgås være hensigtsmæssigt, hvis it-erhvervet udnytte set fra it-sektorens I det følgende Danmarks styrkepositioner, såvelvar sombedre disse til fireatproblemfelter mulighederne for salg i udlandet. perspektiv. Afslutningsvis præsenteres ITBs bud på, hvilke politiske tiltag der især vil kunne afhjælpe de Kilde: De respektive organisationer svagheder og problemer, som identificeres. I det følgende gennemgås Danmarks styrkepositioner, såvel som disse fire problemfelter set fra it-sektorens perspektiv. Afslutningsvis præsenteres ITBs bud på, hvilke politiske tiltag der især vil kunne afhjælpe de svagheder og problemer, som 5 3 4 5 Vi er det 4. letteste land at drive forretning i. Ifølge Verdensbankens ”ease of doing business”-opgørelse er Danmark det 4. letteste Ifølge Verdensbankens ”ease of doingi. business”-opgørelse Danmark detstarte 4. letteste land i verden at land at drive forretning Eksempelvis er det er relativt let at Ifølgei verden Verdensbankens ”ease of doing business”-opgørelse er Danmark detvirksomhed, 4. letteste drive forretning i. Eksempelvis er det relativt let at starte virksomhed, få elektricitet, byggetilladelse og få elektricitet, byggetilladelse og i. lignende praktiske forhold i Danmark er virksomhed, på plads. land i verden at drive forretning Eksempelvis er det relativt let at starte lignende praktiske forhold i Danmark er på plads. få elektricitet, byggetilladelse og lignende praktiske forhold i Danmark er på plads. Verdensbankens vurdering af, hvor nemt det er at drive virksomhed i Verdensbankens vurdering af, hvor nemt det er at drive virksomhed i Danmark (”ease of doing Danmark (”ease of doing business”). Top 5det af er samlet indeks Verdensbankens vurdering af, hvor nemt at drive virksomhed i business”). Top 5 af samlet indeks Land Placering Top 5 af samlet indeks Danmark (”ease of doing business”). Vi ligger også i front på innovation. drive forretning i land at Vi er det 4. letteste Et vigtigt konkurrenceparameter for enhver virksomhed såvel som for et land i international konkurrencefor erenhver produktivitet, altså hvor meget man producerer i Et vigtigt konkurrenceparameter virksomhed såvel som for etværdi land i international konkurrence er forhold til et givet forbrug af arbejdskraft og andre ressourcer. produktivitet, altså hvor meget værdi man producerer i forhold til et givet forbrug af arbejdskraft og andre drive forretning i ressourcer. Vi er det 4. letteste land at Målt på bruttoværditilvækst per beskæftiget er den danske it-sektor forholdsvis Måltproduktiv på bruttoværditilvækst beskæftiget er den danske it-sektor forholdsvis produktiv i forhold i forhold tilper andre europæiske lande. Andre lande med højproduktive it- til andre europæiske Andre lande med højproduktive it-sektorer er Holland, Frankrig, Belgien og Norge. sektorerlande. er Holland, Frankrig, Belgien og Norge. 1. Placering New Zealand Singapore 2. 1. Hong Kong New Zealand 3. 2. Danmark Hong Kong 4. 3. Belgien Sydkorea Danmark 5. 4. Frankrig* Bruttoværditilvækst i it-sektoren, 2013, euro/beskæftiget Norge* 167.078 139.813 117.435 Sydkorea 5. Kilde: Verdensbanken Holland 113.549 Kilde: Verdensbanken Danmark 110.554 typer innovation), ligger Danmark således i top. Innovation UnionUnion Scoreboard 2014 Innovation Scoreboard 2014 Innovation Union Scoreboard 2014 Sverige Danmark Sverige Tyskland Danmark Finland Tyskland Luxembourg Finland Holland Luxembourg Belgien Holland Storbritannien Belgien Irland Storbritannien Østrig Irland Island Østrig Frankrig Island EU Frankrig Slovenien EU Estland Slovenien Cypern Estland Norge Cypern Italien Norge Tjekkiet Italien Spanien Tjekkiet Portugal Spanien Grækenland Portugal Ungarn Grækenland Slovakiet Ungarn Malta Slovakiet Kroatien Malta Litauen Kroatien Polen Litauen Rumænien Polen Letland Rumænien Bulgarien Letland Bulgarien 0,75 0,73 0,710,75 0,680,73 0,65 0,71 0,63 0,68 0,65 0,63 0,63 0,61 0,63 0,61 0,61 0,60 0,61 0,59 0,60 0,57 0,550,59 0,51 0,57 0,50 0,55 0,51 0,50 0,50 0,48 0,44 0,50 0,42 0,48 0,44 0,41 0,42 0,41 0,41 0,38 0,35 0,41 0,33 0,38 0,35 0,32 0,33 0,31 0,32 0,29 0,31 0,28 0,24 0,29 0,22 0,28 0,19 0,24 0,22 0,19 Danmark har et af de mest proproduktive it-erhverv i duktive it-erhverv i Europa. Europa Bruttoværditilvækst i it-sektoren, 2013, euro/beskæftiget Singapore Land Danmark klarer sig også godt i forhold til innovation. Arbejdsstyrken er veluddannet og virksomhederne fokus på IArbejdsstyrken ”Innovation Union Danmark klarer sig også godtgenerelt i forhold til innovation. Arbejdsstyrken er veluddannet og virksomhederne Vi ligger også i front på Danmark klarer sig har også godt i forhold til innovation. innovation. er veluddannet harog generelt fokusder på innovation. I ”Innovation Union Scoreboard”, er række en opgørelse over innovation ud innovation Scoreboard”, er har en opgørelse over innovation ud fra ender lang parametre virksomhederne generelt fokus på innovation. I ”Innovation Union Vi ligger også i front på fra Scoreboard”, en langantal række parametre (f.eks. antal ph.d.er der uddannes, andel der har gennemført (f.eks. ph.d.er deropgørelse uddannes, andel virksomheder harvirksomheder gennemført forskellige der er en over innovation ud frader en lang række parametre innovation forskellige typer ph.d.er innovation), Danmark således i top. typer innovation), ligger Danmark således i top. (f.eks. antal der ligger uddannes, andel virksomheder der har gennemført forskellige Danmark har et af de mest Spanien* 103.437 Tyskland* 100.966 Cypern 96.527 Østrig 95.966 Grækenland 94.131 Italien 88.243 Tjekkiet 53.753 Slovenien 52.766 Slovakiet Litauen Estland Rumænien* Letland* Polen* Ungarn 52.338 44.119 43.965 41.175 40.981 34.294 32.424 Kilde: Dansk Erhverv pba. Eurostat *2012-tal Anm.: arbejdsstyrken er opgjort ud fra ”domestic concept”, hvilket kan indebære visse statistiske forskelle landene imellem. Derfor bør små forskelle ikke overfortolkes Kilde: Europakommissionen Kilde: Europakommissionen 6 7 7 20 Polen Estland Korea Slovakiet Japan Tjekkiet Ungarn Schweiz Østrig Canada USA Australien Spanien Frankrig Storbritannien Island Tyskland Norge Grækenland Finland Holland Italien Luxembourg Irland Portugal Slovenien Sverige Danmark 0 Belgien 10 Kilde: OECD 3. BARRIERER FOR VÆKST Anm.: Opgjort som marginalskat for en person, der får 5/3 af en gennemsnitlig industriarbejderløn, opgjort ekskl. Arbejdsgiverbidrag Den danske selskabsskat er gradvist blevet sænket de senere år, men ser man på de Samlet set har dansk økonomi således en række umiddelbare fordele og styrkepunkter i den internationale konkurrence. Vores nærmeste konkurrenter har dog nogle tilsvarende klare styrkepositioner, ligesom der kan identificeres en række svagheder, der svækker it-erhvervets muligheder for at konkurrere internationalt og skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Den danske selskabsskat er gradvist blevet sænket de senere år, men ser man på de andre nordiske lanandre nordiske lande, der økonomisk set minder om Danmark og typisk er blandt de, der økonomisk set minder om Danmark og typisk er blandt vores nærmeste konkurrenter, er niveauet vores nærmeste fortsat relativt højt. konkurrenter, er niveauet fortsat relativt højt. Selskabsskatten er også høj Selskabsskatten er også høj Selskabsskattesats i de nordiske lande, 2014, procent Selskabsskattesats i de nordiske lande, 2014, procent Det er disse barrierer, der i høj grad bremser væksten og kan forklare, hvorfor vi ikke ligger i front på trods af vores, på papiret, flotte placering. 24,5% De største vækstbarrierer er identificeret i nedenstående. 20,0% 20,0% Island Finland 27,0% 22,0% 3.1 HØJT SKATTENIVEAU SVÆKKER KONKURRENCEKRAFTEN 3.1 Højt skatteniveau svækker konkurrencekraften Høj indkomstskat gør det dyrt at skaffe og holde på gode medarbejdere Danmark de højeste indkomstbeskatninger OECD (og dermed Danmark har enhar af en de af højeste indkomstbeskatninger i OECDi (og dermed givetvis givetvis verden), jf. nedenverden), jf. nedenstående figur. Det at it-sektoren for at være stående figur. Det betyder, at it-sektoren forbetyder, at være konkurrencedygtig internationalt og holde på gode konkurrencedygtig og holde gode medarbejdere er nødt til at betale medarbejdere er nødt til atinternationalt betale forholdsvis højere på lønudgifter end konkurrenter i udlandet. Høj indkomstskat gør det dyrt at skaffe og holde på gode medarbejdere forholdsvis højere lønudgifter end konkurrenter i udlandet. Højeste marginalskat i OECD, 2013, procent Norge Anm.: Inkl. lokale selskabsskattesatser. Bemærk: Der er dog politisk taget skridt til at reducere selskabsskatten 70 til 22 pct. frem mod 2016 60 50 40 30 20 Polen Estland Korea Slovakiet Japan Tjekkiet Ungarn Schweiz Østrig Canada USA Australien Spanien Frankrig Storbritannien Island Tyskland Norge Grækenland Finland Holland Italien Luxembourg Irland Portugal Slovenien Sverige Danmark Belgien 10 Den nedenstående tabel opsummerer beskatning af bl.a. aktieudbytte og avancer i Danmark, Tyskland og de andre nordiske lande. Danmark har typisk højere Den nedenstående tabel opsummerer beskatning af bl.a. aktieudbytte og avancer i Danmark, Tyskland skattesatser end lande. konkurrenterne (dog afhængig af præcist hvad sammenlignes, og de andre nordiske Danmark har typisk højere skattesatser end der konkurrenterne (dog afhængig eftersom nogle varierer eftersom ud fra detnogle eksakte beløb, der skal beskattes). af præcist hvad der satser sammenlignes, satser varierer ud fra det eksakte beløb, der skal Konsekvensen er, at Danmark er mindre attraktivt at investere i og at gevinsten ved at beskattes). Konsekvensen er, at Danmark er mindre 9 attraktivt at investere i og at gevinsten ved at være være succesfuld iværksætter er tilsvarende mindre. succesfuld iværksætter er tilsvarende mindre. Kapitalbeskatningen gør It-branchen har enhar højen andel iværksættere og virksomheder, der vokserder sigvokser store frasigenstore ydmyg It-branchen høj af andel af iværksættere og virksomheder, frabegyndelse, blive etableret med store kapitalindskud investeringer i ryggen fra dag enfremfor ydmygatbegyndelse, fremfor at blive etableret og med store kapitalindskud og et. Derfor er det særligt vigtigt for it-erhvervene forholdene for er at være iværksætter gode, og herunderatikke mindst at investeringer i ryggen fraatdag et. Derfor det særligt vigtigterfor it-erhvervene manforholdene kan forventefor at at få en storiværksætter gevinst, såfremt man og får herunder succes. ikke mindst at man kan være er gode, er vigtigtatatkunne kunne belønne DetDet er vigtigt dygtige iværksættere belønne dygtige ekskl. Arbejdsgiverbidrag Den danske selskabsskat er gradvist blevet sænket de senere år, men ser man på de andre nordiske lande, der økonomisk set minder om Danmark og typisk er blandt vores nærmeste konkurrenter, er niveauet fortsat relativt højt. Selskabsskattesats i de nordiske lande, 2014, procent 24,5% 20,0% 22,0% iværksættere forvente at få en stor gevinst, såfremt man får succes. Beskatning af avancer, udbytter og renter i udvalgte lande, pct. Anm.: Opgjort som marginalskat for en person, der får 5/3 af en gennemsnitlig industriarbejderløn, opgjort 20,0% det uinteressant at Kapitalbeskatningen gør det uininvestere i Danmark teressant at investere i Danmark Beskatning af avancer, udbytter og renter i udvalgte lande, pct. Kilde: OECD 8 Danmark Kilde: OECD Højeste marginalskat i OECD, 2013, procent 0 Sverige 27,0% Selskabsskatten er også høj Danmark Finland (3) Norge Tyskland Aktieudbytte 27/42 (1) 30/32 28 (4) 26,375 Avancer 27/42 (1) 30/32 28 (4) 26,375 (6) Renter 37,4/42 (2) 30/32 28 26,375 Selskabsskat 24,5 24,5 27 29,8 Kilde: DVCA pba. Copenhagen Economics for Axcelfuture Beregningseksempel - aktieindkomstbeskatning Som det fremgår i tabellen ovenfor vil den præcise beskatning for flere satser afhænge af de nærmere omstændigheder. Det er dog nyttigt med et enkelt eksempel at vise, at danske virksomheder i mange tilfælde beskattes væsentligt hårdere end f.eks. svenske. 1 Aktieindkomst beskattes i Danmark med 42 pct. (beløb over 48.300 kr.), men inden udbytte kan udbetales til aktionærerne, beskattes virksomhedens overskud først med 24,5 pct. (2014). Den sammensatte aktieindkomstskat kan således opgøres til 56,2 pct. i Danmark (2014). I Sverige vil der tilsvarende være tale om en samlet beskatning på 45,0 pct. Skattesystemet er en ulempe for Danmark i den internationale konkurrence 9 Skattesystemet er en ulempe for Danmark i den internationale konkurrence Den nedenstående tabel opsummerer beskatning af bl.a. aktieudbytte og avancer i Danmark, Tyskland og de andre nordiske lande. Danmark har typisk højere skattesatser end konkurrenterne (dog afhængig af præcist hvad der sammenlignes, Beregningseksempel - aktieindkomstbeskatning Someftersom det fremgår i tabellen beskatning afhænge af de nærmere nogle satser ovenfor variererviludden frapræcise det eksakte beløb, for derflere skalsatser beskattes). omstændigheder. Deter,eratdog nyttigt med et enkelt eksempel at vise, at idanske virksomheder i mange Konsekvensen Danmark er mindre attraktivt at investere og at gevinsten ved at tilfælde beskattes væsentligt hårdereerend f.eks. svenske. være succesfuld iværksætter tilsvarende mindre. Aktieindkomst beskattes i Danmark med 42 pct. (beløb over 48.300 kr.), men inden udbytte kan udbetales It-branchen har en høj andel af iværksættere og virksomheder, der vokser sig store fra til aktionærerne, beskattes virksomhedens overskud først med 24,5 pct. (2014). Den sammensatte aktieen ydmyg begyndelse, fremfor at blive etableret med store kapitalindskud og indkomstskat kan således opgøres til 56,2 pct. i Danmark (2014). I Sverige vil der tilsvarende være tale investeringer i ryggen fra dag et. Derfor er det særligt vigtigt for it-erhvervene at om en samlet beskatning på 45,0 pct. Kapitalbeskatningen gør det uinteressant at investere i Danmark Det er vigtigt at kunne belønne dygtige iværksættere forholdene for at være iværksætter er gode, og herunder ikke mindst at man kan at få stor gevinst, man får succes.være, at der blev taget 11,2 mio. kr. mere i Ved forvente et overskud påen 100 mio. kr. villesåfremt forskellen eksempelvis skat Ved i Danmark end i Sverige. er kr. klartville at udbyttet til ejerne – og derved incitamentet til taget at investere et overskud på 100Det mio. forskellen eksempelvis være, at der blev 11,2 - er Beskatning avancer, udbytter og renter udvalgte lande, pct. tilsvarende mindre mio. kr. mereiaf iDanmark. skat i Danmark end i Sverige. Detier klart at udbyttet til ejerne – og Danmark (3) mindre Norge derved incitamentet til at investere - erFinland tilsvarende i Danmark. Sammensat aktieindkomstskat, Aktieudbytte 27/42 (1) 2014 Den store forskel kan få iværksættere og investorer til at fravælge Danmark Tyskland 30/32 28 (4) 26,375 28 (4) 26,375 (6) 30/32 28 26,375 Den store forskel kan få 24,5 27 29,8 iværksættere og investorer 56,2%37,4/42 (2) Selskabsskat 24,5 45,0% Kilde: DVCA pba. Copenhagen Economics for Axcelfuture Beregningseksempel - aktieindkomstbeskatning Som det fremgår i tabellen ovenfor vil den præcise beskatning for flere satser afhænge af de nærmere omstændigheder. Det er dog nyttigt med et enkelt eksempel at vise, at danske virksomheder i mange tilfælde beskattes væsentligt hårdere end f.eks. svenske. 1 Danmark Sverige Aktieindkomst beskattes i Danmark med 42 pct. (beløb over 48.300 kr.), men inden Kilde: Dansk pba. OECD udbytte kanErhverv udbetales til aktionærerne, beskattes virksomhedens overskud først med Anm.:pct. De første 48.300 kr. sammensatte overskud af en dansk virksomheds overskud beskattes væsentligt mere så 24,5 (2014). Den aktieindkomstskat kan således opgøres tillempeligt, 56,2 pct. forskel forudsætter, at der er tale om ettilsvarende overskud af envære sådantale størrelse, at dette initiale nedslag blotpå har idenne Danmark (2014). I Sverige vil der om en samlet beskatning marginal 45,0 pct.betydning. En væsentlig udfordring for dansk økonomi har længe været en mangel på finansiering i kølvandet på finanskrisen, der har medført en sammentrækning af långivningen til jf. nedenstående figur. Fra september 2008 (da finanskrisen begyndte på 3.2erhvervslivet, KREDITSITUATIONEN PRESSER VIRKSOMHEDER Wall Street) til marts 2013 er erhvervsudlånene således faldet med 73 mia. kr. svarende til 7 pct. (opgjort En væsentlig udfordringi inflations-rensede for dansk økonomi priser). har længe været en mangel på finansiering i kølvandet på finanskrisen, der har medført en sammentrækning af långivningen til erhvervslivet, jf. nedenstående figur. Mens bankudlånene er faldet meget, erpå realkreditlån tilmarts erhvervslivet vokset, hvilket således Fra september 2008 (da finanskrisen begyndte Wall Street) til 2013 er erhvervsudlånene faldet med 73 mia. kr. svarende til 7 pct. (opgjort i inflations-rensede priser).til at blive givet imod delvist har opvejet denne udvikling. Realkreditlån er udformede fast kapital som sikkerhed. Imidlertid har it-virksomheder og andre vidensafhængige Mens bankudlånenesjældent er faldetfysisk meget,kapital er realkreditlån til erhvervslivet vokset, virksomheder af nævneværdig betydning somhvilket delvist har opvejet denne udvikling. Realkreditlån udformede til at blive givet imod fast kapital som sikkerhed. realkreditinstitutter ladererdanne udgangspunkt for långivning. Det betyder, at it- Imidlertid har it-virksomheder og andre vidensafhængige virksomheder sjældent fysisk kapital af nævneværdig bebranchen er blevet særlig hårdt ramt af dem samlede finansieringsindskrænkning. Erhvervsudlånene er faldet med 73 mia. kr. Erhvervsudlånene er faldet med 73 mia. kr. Kreditklemmen rammer itbranchen særligt hårdt Kreditklemmen rammer it-branchen særligt hårdt tydning som realkreditinstitutter lader danne udgangspunkt for långivning. Det betyder, at it-branchen er blevet særlig hårdt ramt af dem samlede finansieringsindskrænkning. Avancer 27/42 (1) 30/32 Sammensat aktieindkomstskat, 2014 Renter 3.2 Kreditsituationen presser virksomheder til at fravælge Danmark Den vanskelige kreditsituation er med til at bremse investeringer, hvilket begrænser muligheder fortilatatekspandere, udvikle nye services og lignende. Denvirksomhedernes vanskelige kreditsituation er med bremse investeringer, hvilket begrænser virksomhedernes Desuden manglendeudvikle adgang finansiering blive et problem en ellers adgang sund ogtil finanmuligheder forkan at ekspandere, nyetilservices og lignende. Desuden kanformanglende veldreven virksomhed, der oplever en midlertidig uforudset udgift eller forstyrrelse af siering blive et problem for en ellers sund og veldreven virksomhed, der oplever en midlertidig uforudset indtægter, og derfor får svært ved at klare sine kortsigtede økonomiske forpligtelser. udgift eller forstyrrelse af indtægter, og derfor får svært ved at klare sine kortsigtede økonomiske forpligBegge dele er er selvsagt skadeligt mulighederforfor bidrage til vækst og telser. Begge dele selvsagt skadeligtfor forit-branchens it-branchens muligheder at at bidrage til vækst og fremgang i dansk økonomi. fremgang i dansk økonomi. Udlån til indenlandsk erhverv, erhverv, mia. kr. (faste priser) Udlån til indenlandsk mia. kr. (faste priser) Skattesystemet er en ulempe for Danmark i den 1200 internationale konkurrence 1000 800 600 1 (1) Danmark: Indkomst fra udbytter og avancer op til 48.300 kr. beskattes med 27 procent. Beløb herudover 400 beskattes med 42 pct. (2) Danmark: Positiv nettokapitalindkomst beskattes med 37,4 pct. for personer, hvor summen af positiv nettokapitalindkomst og personlig indkomst er under topskattegrænsen, og for personer, hvor summen af de to 200 indkomstarter er over topskattegrænsen, beskattes positiv nettokapitalindkomst under 40.800 kr. med 37,4. med 28 pct., mens de risikofri del er friholdt (5) Sverige: For de såkaldte fåmandsföretag beskattes normalutdelingen med 20 pct., ellers 30 pct. (6) Tyskland: Hvis ejerandel har været større end 1 pct. de seneste 5 år beskattes kun 60 pct. af avancen ved salg Realkreditinstitutter Pengeinstitutter mar 13 jul 12 nov 12 nov 11 mar 12 jul 11 mar 11 jul 10 nov 10 mar 10 jul 09 nov 09 mar 09 jul 08 nov 08 mar 08 jul 07 nov 07 nov 06 mar 07 jul 06 mar 06 (4) Norge: Den del af afkastet som overstiger det risikofrie afkast defineret ved den korte statsrente beskattes jul 05 herudover med 32 pct. 0 nov 05 (3) Finland: Samlet indkomst for renter, udbytter og avancer under ca. 372.000 kr. beskattes med 30 pct. Beløb mar 05 Positiv nettokapitalindkomst herudover beskattes med 42 pct. I alt Kilde: Dansk Erhverv pba. Nationalbanken svarende til en sats på 15,825 pct. 10 10 12 11 3.3 Mangel på arbejdskraft er en udfordring Antallet af personer der uddannes med en videregående uddannelse indenfor ”computing” er ydermere steget i stort set alle OECD-lande over de senere år. Fra 2004 Antallet af personer derantallet uddannes med en således videregående uddannelse til 2012 voksede i Danmark med 80 pct., altsåindenfor ikke så”computing” langt fra ener ydermere steget i stort set alle OECD-lande over de senere år. Fra 2004 til 2012 voksede antallet fordobling. Vi er et af de lande, hvor antallet af personer uddannet indenfori Danmark således med 80 pct., altså ikke så langt fra en fordobling. Vi er et af de lande, hvor antallet af personer uddannet ”computing” er steget mest over de seneste godt ti år. Et afgørende konkurrenceparameter for it-branchen er adgangen til dygtig it3.3arbejdskraft. MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT ER ENevner UDFORDRING Både fordi virksomhedernes til at løse opgaver forudsætter, at man har dygtige it-uddannede ansatte. Men også fordi de store vækstmuligheder, som en Et afgørende konkurrenceparameter for it-branchen er adgangen til af dygtig it-arbejdskraft. Både fordi virkfortsat digitalisering af samfundet vil give, kun kan gribes danske it-virksomheder, somhedernes evner til at løse opgaver forudsætter, at man har dygtige it-uddannede ansatte. Men også såfremt den nødvendige arbejdskraft er til stede. fordi de store vækstmuligheder, som en fortsat digitalisering af samfundet vil give, kun kan gribes af danske it-virksomheder, såfremt den nødvendige arbejdskraft er til stede. Danmark uddanner mange indenfor it-fagene I Danmark er det 4,4 pct. af alle nyuddannede (”graduates”) med videregående uddannelse som har uddannet sig indenfor ”computing”. Det er væsentligt mere end i I Danmark er det 4,4 pct. af alle nyuddannede (”graduates”) med videregående uddannelse som har de fleste OECD-lande, jf. nedenstående tabel. Det viser, at der er opmærksomhed uddannet sig indenfor ”computing”. Det er væsentligt mere end i de fleste OECD-lande, jf. nedenstående it-området blandt de ungeomkring og i uddannelsessystemet. tabel.omkring Det viser, at der er opmærksomhed it-området blandt de unge og i uddannelsessystemet. Andel nyuddannede med videregående indenfor2012. ”computing”. Andel nyuddannede med videregående uddannelseuddannelse indenfor ”computing”. 2012 Andel af alle med tertiær uddannelse Andel af befolkningen, 25-34 år Luxembourg 5,9 pct. 0,06 pct. Estland 5,1 pct. 0,20 pct. Rusland 4,6 pct. 0,28 pct. Vi har øget antallet af itVi har øget antallet af ituddannede uddannedemarkant markant indenfor ”computing” er steget mest over de seneste godt ti år. Udvikling i antal personer med videregående uddannelse indenfor Udvikling i antal personer med videregående uddannelse indenfor ”computing” (2004-2012) ”computing” (2004-2012) Danmark uddanner mange indenfor it-fagene Tjekkiet 230% Østrig 119% Tyrkiet 99% Tyskland 96% Danmark 80% Slovakiet 54% Polen 43% Holland 38% Sydkorea 35% Grækenland 17% 14% Østrig 4,5 pct. 0,22 pct. Danmark 4,4 pct. 0,34 pct. Spanien 11% 10% Tyskland 4,3 pct. 0,21 pct. Schweiz Tjekkiet 4,3 pct. 0,28 pct. Sverige Grækenland 4,0 pct. 0,12 pct. Italien 6% Storbritannien 3,9 pct. 0,30 pct. Ungarn 4% Slovenien 3,9 pct. 0,19 pct. Letland 3,4 pct. - Holland 3,3 pct. Spanien Finland -8% New Zealand -9% 0,25 pct. Belgien -9% 3,3 pct. 0,14 pct. USA Sydkorea 3,2 pct. 0,18 pct. Irland 3,2 pct. 0,20 pct. Sverige 3,1 pct. 0,16 pct. Finland 3,0 pct. 0,23 pct. Polen 2,9 pct. 0,29 pct. Israel 2,9 pct. 0,18 pct. Slovakiet 2,8 pct. 0,23 pct. Norge 2,6 pct. 0,16 pct. USA 2,6 pct. 0,17 pct. Island 2,5 pct. - Ungarn 2,4 pct. 0,10 pct. Schweiz 2,0 pct. - Canada 2,0 pct. 0,09 pct. Belgien 1,5 pct. - Portugal 1,5 pct. 0,10 pct. Italien 1,1 pct. 0,05 pct. Canada -13% -28% Portugal -34% Island -34% Norge -40% Irland -45% Mexico -46% Chile -49% Kilde: Dansk Erhverv pba. OECD Selvom udviklingen således går den rigtige vej i forhold til uddannelsen af itarbejdskraft, denne går udvidelse af it-arbejdsstyrken efter alt at af dømme utilstrækkelig Selvom udviklingenersåledes den rigtige vej i forhold til uddannelsen it-arbejdskraft, er denne udtil at imødegå branchens behov. I en medlemsundersøgelse gennemført af ITB gav 27 videlse af it-arbejdsstyrken efter alt at dømme utilstrækkelig til at imødegå branchens behov. I en medpct. af it-virksomhederne at de indenfor desåledes senesteudtryk 12 måneder lemsundersøgelse gennemført afsåledes ITB gavudtryk 27 pct.for, af it-virksomhederne for, at dehelt indenfor de seneste 12 måneder helt har måttet opgive at besætte en ledig it-stilling i Danmark. har måttet opgive at besætte en ledig it-stilling i Danmark. Det giver en klar Det giver en klar understregning af arbejdskraftmangel i erhvervet. understregning af arbejdskraftmangel i erhvervet. Alligevel oplever danske itAlligevel oplever danske itvirksomheder virksomheder arbejdskraftmangel arbejdskraftmangel Kilde: Dansk Erhverv pba. OECD 12 13 14 13 stillinger i Danmark, som I har måttet opgive at besætte? Ja 27% Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik *Da 4. kvartal 2014 ikke pt. foreligger, er i stedet anvendt 4. kvartal 2013 Nej 70% I takt med at krisen formentlig vil slippe taget i dansk økonomi, må man forvente, at efterspørgslen efter it-arbejdskraft vil vokse betydeligt. Det vil forstærke de eksisterende tendenser til arbejdskraftmangel i it-sektoren. Har din virksomhed indenfor de seneste 12 måneder haft ledige itstillinger i Danmark, som I har måttet opgive at besætte? Ved ikke 3% En fremskrivning fra konsulentvirksomheden Damvad af efterspørgslen efter it- Ja 27% Har virksomhed indenfor de seneste 12 haft måneder haft ledigei Danmark, itHar din din virksomhed indenfor de seneste 12 måneder ledige it-stillinger som I har stillinger i Danmark, som I har måttet opgive at besætte? måttet opgive at besætte? I taktkompetencer med at krisensandsynliggør, formentlig vil slippe taget i dansk økonomi, måstigning man forvente, at efterspørgslen efter at der vil ske en ganske stor i arbejdskraftbehovet it-arbejdskraft vil og vokse betydeligt. Det vil forstærke de eksisterende tendenser indenfor ”it informationstjenester” (af personer med tekniske og til arbejdskraftmangel i it-sektoren. naturvidenskabelige kompetencer) frem mod 2020. Godt en fjerdedel af den samlede Kilde: Epinion for ITB, november 2014. n=73 Nej Ja VedNej ikke efterspørgselsstigning efter tekniske og naturvidenskabelige kompetencer vil ifølge En fremskrivning fra konsulentvirksomheden Damvad af efterspørgslen efter it-kompetencer sandsynligDamvads fremskrivninger ske indenfor it- og informationstjenester. Hvis ikke denne Et andet tegn på en arbejdskraftmangel indenfor it-fagene er, at lønsummengør, per at der vil ske en ganske stor stigning i arbejdskraftbehovet indenfor ”it og informationstjenester” (af voksende efterspørgsel bliver modsvaret af et større udbud, vil et væsentligt personer fuldtidsbeskæftiget er steget mere i it-branchen end resten af økonomien de senere år.med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer) frem mod 2020. Godt en fjerdedel af den vækstpotentiale i dansk økonomi gå tabt. Det fremgår af den nedenstående figur, der viser udviklingen over de senestesamlede 5 år. efterspørgselsstigning efter tekniske og naturvidenskabelige kompetencer vil ifølge Damvads fremskrivninger ske indenfor it- og informationstjenester. Hvis ikke denne voksende efterspørgsel bliver Man kan diskutere deetpræcise økonomiske antagelser sådanne prognoser og modsvaret af etaltid større udbud, vil væsentligt vækstpotentiale i danskbag økonomi gå tabt. Selvom denne stigning i princippet både kan skyldes, at produktiviteten er steget 70% 27% 3% 70% Lønstigninger om fremskrivninger. Men dervidner er generel enighed om, at vi står overfor en væsentlig relativt mere i it-erhvervene, må det i sammenhæng med ITBs egen mangel på specialister i itManstigning kan altididiskutere de præcise økonomiske antagelserLignende bag sådanne prognoserkan og fremskrivninger. behovet for kvalificerede it-uddannede. konklusioner medlemsundersøgelse tolkes som udtryk for, at der er mangel på it-specialister med de erhvervene Meneksempelvis der er generelgenfindes enighed om, at vi står overfor en væsentlig stigning i behovet it-uddani studiet ”Danmarks Kvalifikationsbalance” af for en kvalificerede forskergruppe rette kompetencer, hvilket presser lønnen op. nede.bestående Lignende af konklusioner kan eksempelvis genfindesAlt i studiet ”Danmarks Kvalifikationsbalance” af en bl.a. professor Jan Rose Skaksen. tyder på, at vi vil komme til at opleve Kilde: Epinion for ITB, november 2014. n=73 forskergruppe bestående bl.a. professor Jan Rose Skaksen. Alt tyder at også vi vil komme til at opleve en Ved ikke 3% en betydelig mangelafpå den rigtige it-arbejdskraft, sådan som på, man så det før betydelig mangel på den rigtige it-arbejdskraft, sådan som man også så det før finanskrisen. finanskrisen. Et andet tegn på en arbejdskraftmangel indenfor it-fagene er, at lønsummen Ændring i lønsum per per fuldtidsbeskæftiget i it-erhverv og den samlede fuldtidsbeskæftiget er steget mere i it-branchen end resten af økonomien de senere år.(2009 til 2014*) økonomi. Løbende priser Fremskrivning af efterspørgsel efter tekniske og naturvidenskabelige kompetencer Fremskrivning af efterspørgsel efter tekniske og naturvidenskabelige Det fremgår af den nedenstående figur, der viser udviklingen over de seneste 5 år. Et Kilde: andet Epinion tegn påforen arbejdskraftmangel per fuldtidsbeskæftiget er Stigning på 11,7 pct. ITB, november 2014. n=73indenfor it-fagene er, at lønsummen 35.000 kompetencer steget mere i it-branchen end resten af økonomien de senere år. Det fremgår af den nedenstående figur, Selvom denne stigning i princippet kan skyldes, at produktiviteten er steget derEtviser udviklingen over de seneste 5 år. både andet tegn på en arbejdskraftmangel indenfor it-fagene er, at lønsummen per Lønstigninger vidner om mangel på specialister i it-erhvervene relativt mere i it-erhvervene, må det i sammenhæng med ITBs egen fuldtidsbeskæftiget er steget mere i it-branchen end resten af økonomien de senere år. Selvom denne stigning i princippet bådeudtryk kan skyldes, at er produktiviteten er steget relativt medlemsundersøgelse tolkes som for, at der mangel på it-specialister medmere de i itDet fremgår af den nedenstående figur, der viser udviklingen over de seneste 5 år. erhvervene, må det i sammenhæng med ITBs egen tolkes som udtryk for, at der rette kompetencer, hvilket presser lønnen op.medlemsundersøgelse 30.000 er mangel på it-specialister med de rette kompetencer, hvilket presser lønnen op. Selvom denne stigning i princippet både kan skyldes, at produktiviteten er steget relativti mere i it-erhvervene, må det i sammenhæng egenøkonomi. Ændring lønsum per fuldtidsbeskæftiget i it-erhverv ogmed denITBs samlede Ændring i lønsum per fuldtidsbeskæftiget i it-erhverv og den samlede medlemsundersøgelse tolkes som udtryk for, at der er mangel på it-specialister med de Løbende priser (2009 til 2014*) økonomi. Løbende priser (2009 til 2014*) rette kompetencer, hvilket presser lønnen op. 25.000 Stigning på 11,7 pct. 35.000 Ændring i lønsum per fuldtidsbeskæftiget i it-erhverv og den samlede økonomi. Løbende priser (2009 til 2014*) 20.000 Stigning på 11,7 pct. 2009 35.000 30.000 2010 IT- og informationstjenester Industri, energiforsyning, bygge og anlæg Lønstigninger vidner om Offentlig administration mangel på specialister Stigning i itpå 9,9 pct. mv. erhvervene Finansiering, forsikring mv. Rådgivning mv. Forskning og udvikling Undervisning Andet Total It-sektoren Handel, transport, restauration/hotel Landbrug og 2011 2012 2013 2014' råstofudvinding I alt 2012 2013 Total Kilde: Egne Danskberegninger Erhverv pba. Danmarks Statistik pba. Danmarks Statistik 2009 2010 2011 2012 It-sektoren 2013 efterspørgsels- stigning stigning 10.099 14.334 19.372 9.273 23,9% 28.228 30.987 34.574 6.346 16,3% 6.554 8.910 12.710 6.156 15,8% 6.999 16.172 4.667 11.956 5.159 9.601 17.969 5.962 13.308 5.989 12.515 19.693 7.379 14.639 6.793 5.516 3.521 2.712 2.683 1.634 14,2% 9,1% 7,0% 6,9% 4,2% 12.077 12.252 12.694 617 1,6% 1.642 103.553 1.844 121.156 2.039 397 142.406 38.853 Efterspørgsel efter ituddannede vil næsten Efterspørgsel fordobles efter it-uddannede vil næsten fordobles 1,0% 100,0% Det afgørende er dog ikke alene, at der uddannes et tilpas højt antal personer indenfor uddannelsesforløb giver depersoner studerende de it-uddannelser, Det it-uddannelser, afgørende er dogmen ikke også alene,atatdisse der uddannes et tilpas højt antal indenfor kompetencer, som efterspørges i erhvervslivet. Imidlertid er der klare tegn på et i erhvervsmen også at disse uddannelsesforløb giver de studerende de kompetencer, som efterspørges livet. Imidlertid er der klare tegn på et mismatch, således at mange it-uddannede reelt ikke opnår de nødvendige it-kompetencer. 2014' *Da 4. kvartal 2014 ikke pt. foreligger, er i stedet anvendt 4. kvartal 2013 20.000 Andel af samlet efterspørgsels- fremtiden” Stigning på 9,9 pct. Total It-sektoren 2011 Forventet Kilde: Dansk Erhverv pba. Damvad for IDA 2011: ”Fremskrivning af behovet for ingeniører og scienter i 15 2010 2020 erhvervene 30.000 25.000 2009 2015 mangel på specialister i it- Stigning på 9,9 pct. 25.000 20.000 2009 Lønstigninger vidner om 16 2014' I takt med at krisen formentlig vil slippe taget i dansk økonomi, må man forvente, at 15 efterspørgslen efter it-arbejdskraft vil vokse betydeligt. Det vil forstærke de eksisterende tendenser til arbejdskraftmangel i it-sektoren. 14 15 En fremskrivning fra konsulentvirksomheden Damvad af efterspørgslen efter it- mismatch, således at mange it-uddannede reelt ikke opnår de nødvendige itkompetencer. Ledigheden er for høj for visse it-uddannelser Ser man eksempelvis på ledighed fordelt på uddannelsesretninger, er den samlede ledighed for arbejdsstyrken 6,1 pct. (registreret og ledighed 6,0 pct. for blandt IKTSer man eksempelvis på ledighed fordelt på uddannelsesretninger, er ledighed) den samlede arbejdsuddannede. Dette dækker imidlertid over store forskelle imellem de forskellige styrken 6,1 pct. (registreret ledighed) og 6,0 pct. blandt IKT-uddannede. Dette dækker imidlertid over IKTuddannelsesretninger. Nogle, f.eks. datalogi, har ganske lave ledighedsprocenter, store forskelle imellem de forskellige IKT-uddannelsesretninger. Nogle, f.eks. datalogi, har ganske lave mens andre, f.eks. designkommunikationsmedieog informationsrettede ledighedsprocenter, mens andre, f.eks. design- kommunikations- medie- og informationsrettede it-uddannelser, it-uddannelser, har bekymrende høj ledighed.høj ledighed. har bekymrende Ledighedsprocenter for it-uddannede kandidater, alle kandidater og arbejdsstyrken samlet. 2012og Ledighedsprocenter for it-uddannede kandidater, alle kandidater Ledigheden er for høj for visse it-uddannelser Hvilke kompetencer efterspørger din virksomhed i Danmark Hvilke kompetencer efterspørger din virksomhed i Danmark personer med? med? Hvilke kompetencer efterspørger din virksomhed i Danmark personer Hvilke kompetencer efterspørger din virksomhed i Danmark personer med? med? Softwareudvikling Softwareudvikling 62% Forretningsforståelse 53% 62% Softwareudvikling Forretningsforståelse Forretningsforståelse Salgskompetencer Salgskompetencer It-projektledelse It-projektledelse It-driftskompetencer arbejdsstyrken samlet. 2012 2012 It-driftskompetencer Design og usability 22% og usability Formidling Design og kommunikation 22% 18% Hele arbejdsstyrken 6,1 IKT-uddannede i alt 6,0 Alle kandidat 8,9 Formidling og kommunikation Andet 7% Naturvidenskab kombination kand. 1,4 4%7% Datalogi cand.merc 2,2 Efterspørger ikke personer med bestemte Andet kompetencer Efterspørger ikke personer med bestemte Ved ikke kompetencer 4% IT-informatik civ.ing. 3,8 Ved ikke 4% Datalogi kand. 4,1 IT una kand. 5,4 IT civ.ing. 7,9 Internetteknologi kand. 8,0 IT elektronisk handel kand. 8,5 Elektronik-IT civ.ing. 8,8 Multimedia arts kand. 9,1 Kognition-kommunikation kand. 9,8 IT design-kommunikation-medie kand. 13,8 Multimediateknologi kand. 14,0 Informatik kand. 20,3 IT-produktudvikling kand. 21,7 Medialogi kand. 25,3 IT-ledelse kand. 27,9 Produkt-designpsykologi kand. 49,2 IT-Kandidater Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet 2014: ”ledigheden for IKT-uddannede” Anm.: Der er taget udgangspunkt i bruttoledighed En medlemsundersøgelse blandt ITBs medlemsvirksomheder viser, at det især er En medlemsundersøgelse blandt ITBs medlemsvirksomheder viser, at det især er kompetencer indenfor indenfor softwareudvikling, der efterspørges, mens formidling softwareudvikling, kompetencer der efterspørges, mens formidling og kommunikation, design, usability og lignendeog er kommunikation, design, usability og lignende er mindre efterspurgte. resultat mindre efterspurgte. Dette resultat harmonerer godt med de ovenfor viste ledighedsprocenter,Dette hvor udharmonerer godt med de ovenfor visteprogrammering ledighedsprocenter, hvorhar uddannelser der dannelser der lægger vægt på systemudvikling og egentlig og datalogi væsentligt lalægger vægt på systemudvikling og egentlig programmering og datalogi har væsentligt vere ledighedsprocenter end retninger, der lægger mere vægt på design, innovation og lignende aspekter. lavere ledighedsprocenter end retninger, der lægger mere vægt på design, innovation og lignende aspekter. 18% Virksomhederne efterspørger især personer med softwareSalgskompetencer udviklings-kompetencer, 40% Virksomhederne 53% 40% snarere end design, usability og kommunikation. især personer It-projektledelseefterspørger 38% Virksomhederne 40% 38% med softwareudviklingsIt-driftskompetencerefterspørger især personer 32% 32%38% kompetencer, snarere end med softwareudviklingsDesign og usabilitydesign, usability og 22% 32% kompetencer, snarere end kommunikation. Formidling og kommunikationdesign, usability og 18% kommunikation. Andet 7% Efterspørger ikke personer med bestemte kompetencer 4% Ved ikke 4% Kilde: Epinion for ITB, november 2014. n=73 Kilde: Epinion for ITB, november 2014. n=73 Hvilken uddannelsesbaggrund efterspørger din virksomhed i Hvilken uddannelsesbaggrund efterspørger din personer virksomhed i Danmark med? Hvilken uddannelsesbaggrund efterspørger din virksomhed i Danmark personer med? personer med? Hvilken uddannelsesbaggrund efterspørger din virksomhed i Danmark personer med? It-kandidat / Lang videregående it-uddannelse Kilde: Epinion for ITB, november 2014. n=73 It-kandidat / Lang videregående it-uddannelse It-kandidat / Lang videregående it-uddannelse Andre lange videregående uddannelser Andre lange videregående 59% uddannelser 29% 34% Branchen efterspørger Andre mellemlange videregående uddannelser 34% personer med lange eller 21% Branchen efterspørger Andre mellemlange videregående uddannelser Kort videregående it-uddannelse 11% 4% Andre Efterspørger ikkevideregående personer meduddannelser en bestemt uddannelsesbaggrund Efterspørger ikke personer med en bestemt uddannelsesbaggrund Ved ikke 4% Ved ikke 5% Kilde: Epinion for ITB, november 2014. n=73 29% It-bachelor / Mellemlang videregående it29% uddannelse 34% Andre lange videregående uddannelser It-bachelor / Mellemlang videregående ituddannelse It-bachelor / Mellemlang videregående itAndre mellemlange uddannelse videregående uddannelser Kort videregående it-uddannelse Andre videregående uddannelser Branchen efterspørger personer med lange eller mellemlange videregående it-uddannelser 59% 5% 21% 11% 21% mellemlange videregående personer med lange eller Kort videregående it-uddannelse 11% it-uddannelser mellemlange videregående Andre videregående uddannelser it-uddannelser 4% 16% Efterspørger ikke personer med en bestemt uddannelsesbaggrund 16% Ved ikke 16% 5% Kilde: Epinion for ITB, november 2014. n=73 Der Kilde: ses en klar efterspørgsel efter primært it-kandidater og it-bachelors, hvilket viser at den danske Epinion for ITB, november 2014. n=73 it-branche i høj grad konkurrerer på avancerede og innovative løsninger. Der ses en klar efterspørgsel efter primært it-kandidater og it-bachelors Der ses en klar efterspørgsel efter primært it-kandidater og it-bachelors, hvilket viser at den danske it-branche i høj grad konkurrerer på avancerede og innovat den danske it-branche i højting grad på avancerede og innovative løsninger. It-uddannelse mange ogkonkurrerer have mange forskellige fokusområder, ikke alleater lige Der ses enkan klarvære efterspørgsel efter primært it-kandidater og it-bachelors,hvoraf hvilket viser efterspurgte i erhvervslivet nødvendigvis har samme høje faglige og niveau. den danske it-brancheeller i høj grad konkurrerer på avancerede innovative løsninger. It-uddannelse kan være mange ting og have mange forskellige fokusom It-uddannelse kan være mange ting og have mange forskellige fokusområder, hvoraf ikke alle er lige efterspurgte i erhvervslivet eller nødvendigvis har samm It-sektoren står overfor en dobbelt udfordring:eller der er brug for at forbedre adgangen it-uddannede, ikke alle erderfor lige efterspurgte i erhvervslivet nødvendigvis har samme højetilfaglige It-uddannelse kan være mange ting og have mange forskellige fokusområder, hvoraf menniveau. også at sikre at disse it-uddannede har de kompetencer, derniveau. primært efterspørges af erhvervslivet. ikke alle er lige efterspurgte i erhvervslivet eller nødvendigvis har samme høje faglige niveau. 17 16 18 18 17 3.4 Muligheder for eksportsalg forspildes eksportsalg. Som afbilledet nedenfor var det godt hver femte virksomhed der slet ikke Dette indtryk bekræftes af en undersøgelse gennemført af ITB i marts måned 2015, der blandt andet afhavde kunder i udlandet. Omvendt var det kun lidt over hver tredje it-virksomhed, der dækker hvor stor en del af medlemmernes omsætning, der kommer fra eksportsalg. Som afbilledet nedenhentede mere end 10 pct. af deres omsætning fra salg til kunder i udlandet. for var det godt hver femte virksomhed der slet ikke havde kunder i udlandet. Omvendt var det kun lidt over hver tredje it-virksomhed, der hentede mere end 10 pct. af deres omsætning fra salg til kunder i udlandet. 3.4It-sektoren MULIGHEDER FOR EKSPORTSALG FORSPILDES er på mange måder en gennem-internationaliseret branche. De fleste opgaver kan løses uden at en virksomhed er geografisk tæt på kunden. Samtidigt er it- It-sektoren er på mange måder en gennem-internationaliseret branche. De fleste opgaver kan løses uden lette at skalere og kræver ingen transport, idet det klares digitalt. Det at enløsninger virksomhed er geografisk tæt på kunden. Samtidigt er it-løsninger lette at skalere og kræver ingen indebærer en klares skarp international konkurrence på markedet forkonkurrence it-løsninger.på markedet for ittransport, idet det digitalt. Det indebærer en skarp international løsninger. Med andre ord er de fleste it-virksomheder fokuserede på det danske marked og har kun i ord ganske omfang eksportsalg tilpå udlandet. Selvom alt og taler at iitMed andre er debegrænset fleste it-virksomheder fokuserede det danske marked harfor kun ganske bebranchen burde være meget internationalt orienteret tyder meget på, at it-sektoren i grænset omfang eksportsalg til udlandet. Selvom alt taler for at it-branchen burde være meget internatiDanmark samlet set ikke for alvor har formået at udnytte potentialet i eksport. onalt orienteret tyder meget på, at it-sektoren i Danmark samlet set ikke for alvor har formået at udnytte Hvis den danske it-sektor i længden skal kunne skabe fremgang og fastholde og udvide sine det,skal at man agere påogetfastholde internationalt marked. I Hvis denmarkedsandele danske it-sektor kræver i længden kunneformår skabe at fremgang og udvide sine markedsandele kræver det, at maniformår at agere på et internationalt marked. I en tid, hvor væksten i Danmark en tid, hvor væksten Danmark og Europa er ganske beskeden, ligger den mest oplagte og Europa beskeden, ligger den mest oplagte genvej til vækst for mange it-virksomheder på genvej er til ganske vækst for mange it-virksomheder på eksportmarkederne. På trods af de lovende muligheder er den danske it-sektor forholdsvis koncentreret På trods af de lovende muligheder den danske forholdsvis koncentreret om detafindenlandske om det indenlandske marked.erMens 26 pct.it-sektor af it-sektorens samlede salg består marked. Mens 26 pct. af it-sektorens samlede salg består af udenlandsk salg er det tilsvarende tal i den udenlandsk salg er det tilsvarende tal i den samlede økonomi 36 pct., som vist i samlede økonomi 36 pct., som vist i tabellen nedenfor. tabellen nedenfor. IT-erhvervenes omsætning 2014 (jan-nov), mio. kr. IT-erhvervenes omsætning 2014 (jan-nov), mio. kr. Samlet salg Indenlandsk salg Udenlandsk salg Andel udenlandsk salg It samlet 173.553 128.528 45.025 25,9 pct. Erhverv i alt 3.353.069 2.153.508 1.199.561 35,8 pct. Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik Selvom det er klart, at en branche, der henter en fjerdedel af sin omsætning fra eksport, Selvom det er klart, at en branche, der henter en fjerdedel af sin omsætning fra eksport, har behov for at har behov for at have en forholdsvis stærk international konkurrenceevne for at kunne have en forholdsvis stærk international konkurrenceevne for at kunne klare sig i længden, er det bekymklare sig idanske længden, er det bekymrende, den danske it-sektor ikke står stærkere på rende, at den it-sektor ikke står stærkereatpå eksportmarkederne. virksomhed har eksportsalg af væsentlig betydning potentialet i eksport. Ca. hvor stor en del af jeres omsætning kommer fra andre markeder end Ca. hvor en del af jeres omsætning kommer fra andre markeder end det danske? detstor danske? eksportmarkederne. It-erhvervet klarer sig mindre godt i forhold til eksportsalg Kun hver tredje it- It-erhvervet klarer sig Over 80% Kun hver tredje it-virksomhed har eksportsalg af væsentlig betydning 11% mindre godt i forhold til eksportsalg 61-80% 5% 41-60% 5% 21-40% 7% 11-20% 9% 1-10% 33% 0% Ved ikke 29% 2% eksportmarkederne. Det fremhæves ofte med reference til OECD-tal, at it-branchen i Danmark har en særlig eksportudfordring, fremhæves ofte medgenerelt reference til OECD-tal, at it-branchen i Danmark harend en it-sektoren særlig idet Det andre landes it-sektorer udgør en større andel af den samlede eksport i eksportudfordring, idet andre landes it-sektorer generelt udgør en større andel af den Danmark . Kilde: ITB marts 2015. n=242 Danmark 2. Beregninger sandsynliggør et fuldt gennemført digitalt indre marked kunne BNP øge med Beregninger sandsynliggør at et fuldtatgennemført digitalt indre marked vil kunne øgevilEuropas 3 Europas BNP med 4 pct. 4 pct. om, at der findes tegn som kan tolkes i retning af et dansk it-eksport problem. I dag er det er europæiske markedmarked på de digitale områder områder typisk fragmenterede efter landegrænser, både I dag det europæiske på de digitale typisk fragmenterede efter regulatorisk og i det fokus it-virksomheder har. Dette kommer blandt andethar. til udtryk landegrænser, bådemange regulatorisk og i det fokus mange it-virksomheder Detteved, at det ikke erkommer lykkedesblandt at skabe en eneste europæisk på niveau Amazon, Facebook andet til udtryk ved, at it-virksomhed det ikke er lykkedes at med skabef.eks. en eneste og Google, mens man i USA har set fremkomsten af et hav af verdensledende it-flagskibsvirksomheder. europæisk it-virksomhed på niveau med f.eks. Amazon, Facebook og Google, mens samlede eksport end it-sektoren i Selvom det kan indvendes, at det både kan skyldes, at den danske it-sektor klarer sig relativt set dårligereSelvom på eksportområdet end i udlandet, resten af dansk økonomi klarer sig relativt setsig bedre end det kan indvendes, at det eller bådeatkan skyldes, at den danske it-sektor klarer i udlandet, det vigtigtpåateksportområdet være bevidst om,end at der findes tegn som kan tolkes i retning af et dansk relativtså seterdårligere i udlandet, eller at resten af dansk it-eksport problem. økonomi klarer sig relativt set bedre end i udlandet, så er det vigtigt at være bevidst Potentialet for at få del i det internationale marked for it-services er så stort, at det bør være et vigtigt mål såvel politisk som i erhvervslivet, at danske it-virksomheder får en stærkere international eksport-placering. at få del internationale marked it-services er såder stort, at det bør konDet Potentialet understregerfor behovet for iatdet den danske it-sektorer har for rammebetingelser, er internationalt være et vigtigt mål såvel politisk som i erhvervslivet, at danske it-virksomheder får en kurrencedygtige. man i USA har set fremkomsten af et hav af verdensledende it-flagskibsvirksomheder. stærkere international eksport-placering. Det understreger behovet for at den danske it-sektorer har rammebetingelser, der er internationalt konkurrencedygtige. Dette indtryk bekræftes af en undersøgelse gennemført af ITB i marts måned 2015, der blandt andet afdækker hvor stor en del af medlemmernes omsætning, der kommer fra Se EVM: Vækstplan for digitalisering i Danmark, s. 7, http://www.evm.dk/~/media/oem/pdf/2014/2014-publikationer/09-12-14-vaekstplan-digitalisering-af-dk/web-185953-indhold-v-kstrapport-for-digitaliering.ashx Bemærk at der er tale om relativt gamle tal, jf. 22Se EVM: Vækstplan for digitalisering i Danmark, s. 7, http://www.evm.dk/~/media/oem/pdf/2014/2014fodnote 10 i linket. publikationer/09-12-14-vaekstplan-digitalisering-af-dk/web-185953-indhold-v-kstrapport-fordigitaliering.ashx Bemærk at der er tale om relativt gamle tal, jf. fodnote 10 i linket. 18 3 Se fx European Policy Centre: Establishing the Digital Single Market. Policy Recommendations. http://www.epc.eu/dsm/6/Policy_recommendations.pdf 19 4. ANBEFALINGER TIL EN MERE KONKURRENCEDYGTIG IT-SEKTOR Den danske konkurrenceevne er internationalt set forholdsvis høj, og den danske økonomi har en række styrkepositioner. Det ændrer dog ikke ved, at it-sektoren også står overfor en række udfordringer, der koster arbejdspladser og vækstmuligheder. Den internationale konkurrence er stærk, både i forhold til at tiltrække udenlandske investeringer men også i forhold til at fastholde danske vækstvirksomheder. Vi skal nedbringe det danske beskatnings- og omkostningsniveau Overordnet set er der ingen tvivl om, at det danske omkostningsniveau, drevet frem af høje skatter og afgifter, gør det vanskeligt for erhvervslivet at konkurrere internationalt. Selvom danske virksomheder råder over højproduktiv og dygtig arbejdskraft, er det ikke altid nok til at kompensere for prisforskellen. Samtidig er det ikke kun i Danmark, der er fokus på at tiltrække de attraktive tech-virksomheder. Vi er i direkte konkurrence med f.eks. Stockholm, Berlin, Amsterdam og Shanghai. Det fordrer politisk vilje til at nedbringe det danske omkostningsniveau og til generelt at gøre Danmark attraktivt for it-virksomheder. Der skal findes alternative veje til kapital og skabes et bedre økosystem En anden afgørende udfordring for it-erhvervet, såvel som erhvervslivet generelt, er den massive reduktion i erhvervsudlån, der fulgte i kølvandet på 2008-krisen. Mens det er vanskeligt at ændre ved, at mange bankers udlånspolitik efter alt at dømme er blevet ganske konservativ, er det muligt fra politisk side at understøtte udbredelsen af nogle af de alternative investeringsmuligheder, f.eks. crowdfunding, ligesom der politisk kan gøres tiltag til at gøre det mere attraktivt at investere i it-branchen og dermed understøtte et bedre økosystem, hvor succesfulde iværksættere geninvesterer i branchen. Der skal uddannes flere af de efterspurgte it-specialister Den største barriere for vækst i it-erhvervet er som bekrevet mangel på kvalificeret arbejdskraft. Regeringens visioner om et digitaliseret Danmark og sektorens lovende vækstpotentiale kan kun realiseres, hvis virksomhederne sikres de nødvendige muligheder for at ansætte dygtige medarbejdere med de efterspurgte it-kompetencer. Et vigtigt politisk fokusområde bør derfor være at sikre, at der bliver uddannet flere dygtige it-specialister. Dette vil forudsætte en flerstrenget tilgang der starter i folkeskolen og indbefatter gymnasiale og videregående uddannelser samt efteruddannelsesmuligheder. Samtidig er der behov for at skabe et bedre match mellem it-uddannelserne og branchens efterspørgsel. Meget tyder på, at en række uddannelser enten i kvalitet eller fokusområde ikke lever op til it-erhvervets behov. IT- Branchen imødeser og bidrager derfor gerne til en kommende kortlægning af branchens kompetencebehov og lægger vægt på, at kortlægningen bliver fulgt op af et eftersyn af it-uddannelserne og en fortsat politisk indsats for at sikre den fornødne kvalitet og relevans af uddannelserne. Kompetencebehovet skal løbende kortlægges og uddannelserne tilpasses På trods af at it-sektoren er meget internationaliseret, er den danske it-branche ikke i tilstrækkeligt grad orienteret mod eksportsalg. På dette område må it-sektoren også se indad. Det bør erhvervslivet kunne gøre bedre. Selvom det i sidste ende er op til den enkelte virksomhed at udnytte mulighederne, vil man dog også politisk kunne understøtte en forstærket orientering i retning af eksportdrevet vækst i erhvervet. Rammevilkår og eksportordninger skal understøtte it-branchen Særligt må den danske regering i EU-regi vedvarende presse på for at det digitale indre marked bliver gennemført. Beregninger sandsynliggør at et fuldt gennemført digitalt indre marked vil kunne øge Europas BNP med 4 pct. Et digitalt indre marked vil styrke Europas it-branche Samlet set er der mange politiske initiativer, der vil kunne styrke den danske it-sektor. I mange tilfælde er der ikke tale om omkostningskrævende tiltag, eksempelvis en flerstrenget og samlet strategi for fremtidens it-kompetencer, sikring af bedre match mellem it-uddannelserne og erhvervets behov og et omfattende regulatorisk arbejde i EU-systemet på det digitale område. I andre tilfælde vil det være nødvendigt med en mere gennemgribende politisk vilje til at rette op på de områder, der tapper konkurrencekraft fra det danske erhvervsliv, selvom det kan koste et provenu eksempelvis at sænke indkomstbeskatningen eller at forbedre incitamenterne til investeringer gennem ændringer af kapitalbeskatningen. Det er IT-Branchens håb at denne rapport vil kunne bidrage til at klarlægge både styrker og udfordringer og pege på mulige og politisk gennemførlige løsninger. Der er behov for at flere unge får vækket interessen for at være kreative og skabende med it. De fleste færdes i dag hjemmevant på nettet og anvender digitale løsninger i alle hverdagens situationer. Vi skal som samfund ikke kun være superbrugere, men også skabere af de løsninger, der på så mange måder definerer vores arbejds- og privatliv. It skal være et permanent fag i gymnasiet Det kræver, at it-branchens efterspørgsel efter it-uddannede med en meget stærk faglighed kan imødekommes. Første skridt på vejen er at sikre, at de unge generationer interesserer sig ikke blot for de umiddelbare anvendelsesmuligheder ved it, men også de mere dybereliggende muligheder f.eks. indenfor systemudvikling og programmering. Derfor bør der indføres et permanent og obligatorisk it-fag i gymnasiet. I lyset af hvor vigtige it-kompetencer er for en moderne arbejdsstyrke forekommer det dybt anakronistisk, at man i realiteten først kan begynde at opbygge uddannelsesmæssige it-kompetencer efter det gymnasiale niveau, hvor den studerende nærmer sig 20-årsalderen. Se fx European Policy Centre: Establishing the Digital Single Market. Policy Recommendations. http://www.epc.eu/dsm/6/Policy_recommendations.pdf 20 21 It-branchen i den internationale konkurrence: styrker og svagheder Rapporten er offentliggjort i forbindelse med IT-Branchens årsmøde den 19. marts 2015. IT-Branchen & Dansk Erhverv Børsbygningen, Slotsholmsgade 1217 København K Publikationen kan downloades på www.itb.dk 22
© Copyright 2024