1. No category

Udenrigsministeriet
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 3269 8803
MOBIL 3269 8803
[email protected]
MENNESKERET.DK
J. NR. 540.10/32130/MAF/CBA
OFFENTLIG HØRING VEDR. DANMARKS ANDEN
NATIONALE RAPPORT TIL FN’S
MENNESKERETTIGHEDSRÅD UNDER DEN
UNIVERSELLE PERIODISKE BEDØMMELSE
Udenrigsministeriet har ved e-mail af 4. september 2015 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til en
offentlig høring vedrørende Danmarks anden nationale rapport til FN’s
Menneskerettighedsråd under Den Universelle Periodiske Bedømmelse
(Universal Periodic Review) forud for Danmarks eksamination i januar
2016.
Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet:
FOLKEHØRINGER
Af rapportens kapitel I, afsnit 2, fremgår det, at der forud for
rapportens udarbejdelse blev afholdt folkehøringer i hele det danske
rige, og at rapporteringsprocessen blev ledet af Udenrigsministeriet.
Instituttet finder det i den forbindelse relevant at nævne, at instituttet
som Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution var
medarrangør af folkehøringerne og var mødeleder under høringerne.
Dette fremgik ligeledes af Danmarks rapport under forrige UPR session i
2011. For eksempel kan følgende sætning indsættes i rapporten:

“In preparing the report, the ministry held six public hearings
throughout the Kingdom in cooperation with the Danish Institute
for Human Rights, who facilitated the hearings.”
Det fremgår endvidere af rapportens punkt 2, at: “The report was
discussed in draft form with representatives of the Danish Institute for
Human Rights and other relevant non-governmental organisations, just
as the draft was submitted to public consultation.” Da instituttet har
modtaget rapportudkastet i høring på lige fod med andre
25. SEPTEMBER 2015
organisationer, finder instituttet det mere retvisende, at første del af
sætningen udelades og i stedet lyder:

”A draft report was submitted to public consultation prior to
completion.”
Folkehøringerne nævnes også kort under punkt 45 i rapporten. Her
nævnes nogle af de temaer, som blev fremført af deltagere under
folkehøringerne. Folkehøringerne bør være udgangspunktet for den
nationale UPR rapport og de emner, som behandles i rapporten. Derfor
mener instituttet også, at folkehøringerne bør behandles grundigere i
rapporten.
Institut for Menneskerettigheder foreslår derfor, at følgende tekst
tilføjes i rapporten:
“The Ministry of Foreign Affairs in co-operation with the Danish
Institute for Human Rights (DIHR) held public consultation hearings in
four major cities in Denmark on the situation of human rights in
Denmark. Various issues were brought up by the civil society. Three
overarching human rights issues that emerged from the these hearings
are:

Insufficient protection against discrimination: The Danish antidiscrimination and equal treatment legislation does not entail a
general prohibition against discrimination. Protection against
discrimination outside the labour market does not cover the
grounds of age, disability, religion, sexual orientation and gender
expression/ identity. Furthermore, there is a lack of effective nonlegal measures to promote equal treatment and to combat
discrimination. Finally, the issue of the rights and living conditions of
the Greenlandic minority residing in Denmark was raised.

Political unbalanced approach to the right to privacy and the
principle of the rule of law justice: A range of legislative and policy
measures have been adopted to monitor, combat and prevent
terrorism in Denmark, which fail to take a balanced approach to the
individual’s rights to privacy and foreseeability in criminal law

Insufficient transparency in public administration decisions and lack
of legal rights: Budgetary cutbacks and economic based thinking in
public administration undermines the individual’s legal rights,
where particularly vulnerable individuals experience insufficient
openness and transparency when decisions are made by the
authorities.
2/8
Instituttet henviser i øvrigt til vores rapport om resultatet af
folkehøringerne:
www.menneskeret.dk/files/media/dokumenter/arrangementer/notat_
fremsatte_problematikker_ifm_upr_folkehoeringer_2015.pdf
VÆRGEMÅL OG VALGRET
Det fremgår af rapportens side 3, at Social- og Indenrigsministeriet – for
at afdække konsekvenserne af en eventuel ændring af valglovene - vil
igangsætte en undersøgelse af værgemålsordningen og baggrunden for,
at man sætter personer under værgemål. Det er i den forbindelse
uklart, om undersøgelsen skal afdække konsekvenserne for dem, der er
under værgemål, eller konsekvenserne for demokratiet eller noget helt
tredje. Derudover fremgår det uklart, hvorfor det er Social- og
Indenrigsministeriet, der skal forestå denne undersøgelse, når det er
Justitsministeriet, der administrerer værgemålslovgivningen. I den
forbindelse bemærkes det, at Justitsministeriets
Myndighedslovsudvalgs betænkning 1247/1993 allerede indeholder en
omfattende gennemgang af baggrunden for de nuværende regler om
værgemål, herunder motiverne for at sætte personer under værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne.
FLYGTNINGE OG INDVANDRERE
Det fremgår af rapportens side 4, under afsnittet ”refugees and
immigrants”, at Folketinget indførte en integrationsydelse i 2015 med
det formål at give nytilkomne flygtninge og udlændinge et større
incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.
Rapporten henviser til lovforslag L2 fra folketingsåret 2015-16.1
Instituttet finder, at det vil være relevant i rapporteringen at gøre
opmærksom på, at lovforslaget havde to formål. Udover at fremme
integration fremgår det af lovforslaget, at Regeringen ønsker at gøre
det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Institut for
Menneskerettigheder anbefaler, at følgende tilføjes til afsnittet om L2:

The Danish Parliament passed a bill in 2015 which introduces a new
integration benefit aiming at making it less attractive to seek asylum
in Denmark as well as giving newly arrived refugees and immigrants
a greater incentive to work and become integrated in Danish society.
1
L 2 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love. (Indførelse af en
integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v).
3/8
FRIHEDSBERØVELSE
Det fremgår af rapportens side 6, at straffuldbyrdelseslovens regler om
udelukkelse fra fællesskab blev ændret i 2012 for at mindske brugen af
denne foranstaltning.
Instituttet mener, at det er relevant at nævne i rapporten, hvilken
effekt regelændringen har haft. Som det fremgår af instituttets
statusrapport blev udelukkelse fra fællesskab anvendt 688 gange i 2001
og 741 gange i 2011. I 2012 faldt tallet til 582 og i 2013 546. Faldet kan
potentielt skyldes de ændrede regler på området, selvom
foranstaltningen fortsat anvendes ofte.2
Instituttet mener også, at det er relevant at omtale brugen af strafcelle
i den danske rapport. Som det fremgår af instituttets årlige
statusrapport om menneskerettighedssituationen i Danmark, har
udviklingen i brugen af ubetingede strafcelleanbringelser generelt
været stigende. I 2001 blev strafcelle anvendt 1289 gange, og tallet er
steget til 3044 gange i 2011. I 2012 faldt tallet i forhold til året før, da
strafcelle blev anvendt i 2892 tilfælde. I 2013 steg dette tal til 2959.3

Instituttet anbefaler, at omfanget af brugen af strafcelle og
udelukkelse fra fællesskab omtales i rapporten.
MENNESKERETTIGHEDER OG ERHVERV
Rapporten beskriver på side 6 og side 15 regeringens indsats inden for
området menneskerettigheder og erhverv. Instituttet finder, at
yderligere initiativer vedrørende menneskerettigheder og erhverv kan
fremhæves i rapporten. Dette kan for eksempel være:



Rådet for Samfundsansvar
Forpligtelsen i årsregnskabslovens § 99a for de største
virksomheder i Danmark til at rapportere om samfundsansvar.
Udviklingen af UN Global Compact Self-Assessment tool.
INKORPORERING
Rapporten behandler på side 7 inkorporeringsudvalgets betænkning
1546 fra 2014. Blandt andet står der i rapporten: ”After the hearing, the
Government decided not to incorporate a number of UN Human Rights
2
Institut for Menneskerettigheders statusrapport 2014-15, delrapporten om
Frihedsberøvelse, s. 28. Tilgængelig her:
http://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/status/201415/delrapporter/frihedsberoevelse.pdf.
3
Institut for Menneskerettigheders statusrapport 2014-15, delrapporten om
Frihedsberøvelse, s. 27. Tilgængelig her:
http://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/status/201415/delrapporter/frihedsberoevelse.pdf.
4/8
Conventions into Danish law, since – as highlighted in the before
mentioned committee of experts’ report – such incorporation might
entail a risk of a shift in the legislative powers conferred upon the
Parliament to the courts.”
Instituttet finder, at dette er en ensidig gengivelse af
inkorporeringsudvalgets betænkning, da formuleringen for en læser
uden kendskab til udvalgets betænkning kan forledes til at tro, at
risikoen for magtforskydning blev fremhævet af et enstemmigt udvalg.
Udvalgets 15 medlemmer var delt i tre grupper, hvoraf den mindste
gruppe på fire medlemmer fandt, at der var risiko for forskydning af
kompetence. De fem repræsentanter fra regeringen valgte ikke at tage
stilling til spørgsmålet om inkorporering. Den største gruppe på seks
medlemmer anbefalede inkorporering og udtalte blandt andet: ”Disse
medlemmer bemærker yderligere, at der efter deres opfattelse ikke er
en øget risiko for, at magtfordelingen mellem lovgivningsmagten og
domstolene vil blive ændret ved at inkorporere yderligere
konventioner. ”4 Gruppen anbefalede endvidere en tiltrædelse af
tillægsprotokol 12 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
om et generelt diskriminationsforbud.

Instituttet anbefaler, at det præciseres i rapporten, at flertallet af de
medlemmer af udvalget, som tog stilling til spørgsmålet om
inkorporering, anbefalede en inkorporering af seks FN konventioner
samt en tiltrædelse af tillægsprotokol 12 til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention om et generelt
diskriminationsforbud.
MAGTANVENDELSESUDVALGET
På side 8 i rapporten omtales magtanvendelsesudvalgets betænkning
1551 (2015) om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt
uden for hjemmet. I rapporten står der blandt andet: ”It was tasked to
describe challenges to the use of such measures and to present
proposals for a new regulatory framework with the aim of ensuring the
rights and integrity of children. The Committee submitted its report to
the Government in 2015. Based on the report, the Government will
decide which initiatives are necessary, in order to ensure the rights of
children and young people placed outside their homes.”
Instituttet finder, at det i rapporten bør præciseres, at
magtanvendelsesudvalget var begrænset til at fremsætte forslag, som
var udgiftsneutrale. Det fremgår således af kommissoriet for udvalget,
4
Betænkning 1546 (2014) om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet,
side 10.
5/8
at det forudsættes, at udvalgets forslag holdes inden for de
eksisterende økonomiske rammer.5 For eksempel kunne teksten
revideres således:

“It was tasked to describe challenges to the use of such measures
and to present cost neutral proposals for a new regulatory
framework with the aim of ensuring the rights and integrity of
children.”
AFSNIT MED BEHOV FOR UDDYBELSE
På side 9 under punkt 11 i rapporten står der: “In 2013 the government
presented a number of initiatives to identify and prevent types of
discrimination based on ethnic origin as well as disabilities in the labour
market and in society as a whole.”
På side 12 under 31 står der: ”Although it is too soon to report on direct
results of the National Strategy against honour related conflicts, some
positive developments can be noted (recommendation 43).”
Instituttet mener, at begge disse afsnit er for kortfattede til at kunne
anvendes i den danske UPR-proces. Instituttet anbefaler derfor, at
afsnittene uddybes eller udelades af rapporten.
AFSNIT V OM RESULTAT ER OG UDFORDRINGER
Rapportens kapitel V vedrører ”Description of achievement, of ”best
practices” as well as of challenges in implementing the
recommendations accepted by Denmark”.
Instituttet noterer sig, at kapitlet indeholder en række positive tiltag til
at fremme menneskerettighederne i Danmark. Kapitlet indeholder
imidlertid ikke en beskrivelse af udfordringer for menneskerettigheder i
Danmark. UPR processen bør være en interaktiv dialog mellem lande
med vidensdeling om god praksis og drøftelse af udfordringer for de
enkelte lande. Dialogen har til formål at medvirke til at skabe konkrete
forbedringer af den menneskeretlige situation i de enkelte lande.
Instituttet finder derfor, at Danmarks rapport også bør fremhæve
menneskeretlige udfordringer i Danmark. For eksempel kan der tages
udgangspunkt i de UPR-anbefalinger, som Danmark accepterede i 2011,
men ikke har implementeret fuldt ud. Der kan endvidere henvises til
Institut for Menneskerettigheders statusrapport over
menneskerettigheder i Danmark, som er tilgængelig på instituttet
hjemmeside: www.menneskeret.dk/status.
5
Betænkning 1551 (2015) om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt
uden for hjemmet, side 8.
6/8

Institut for Menneskerettigheder anbefaler at Danmarks UPR
rapport afspejler både positive menneskeretlige resultater og
menneskeretlige udfordringer.
ØVRIGE EMNER
Som nævnt ovenfor bør den danske UPR-rapport både gengive positive
resultater og udfordringer for menneskerettigheder i Danmark.
Instituttet finder, at en række yderligere emner bør berøres i den
danske UPR-rapport:

Statsløsekommissionens beretning. Statsløsekommissionen afgav
beretning i august 2015. Kommissionen konkluderede blandt andet,
at der i perioden fra 1991 til 2010 er meddelt afslag på ansøgninger
om indfødsret til statsløse personer, som klart er i strid med
Danmarks folkeretlige forpligtelser.6

Ungdomskriminalitet. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at
regeringen vil gennemføre en reform af indsatsen mod
ungdomskriminalitet. Reformen skal skabe et helt nyt system for
unge kriminelle med en mærkbar konsekvens og større spillerum til
at skræddersy den sanktion, der er mest effektiv i den konkrete
sag.7

Tvungne forsvindinger. Danmark accepterede i forbindelse med
første UPR-cyklus en anbefaling om at ratificere FN’s konvention
mod tvungne forsvindinger. Da Danmark stadig ikke har ratificeret
konventionen mener instituttet, at der i den danske UPR-rapport
bør redegøres for status for denne proces.

Fattigdomsgrænse. Social- og indenrigsministeren annoncerede i
september 2015, at fattigdomsgrænsen, som blev indført i 2013,
ikke længere vil blive brugt af ministeriet.8

Problemer vedrørende databeskyttelse. Der har været adskillige
sager i Danmark vedrørende mangelfuld beskyttelse af
personoplysninger hos offentlige myndigheder. For eksempel
kritiserede Datatilsynet Rigspolitiets mangelfulde beskyttelse af
personoplysninger i Schengen-informationssystemet, som
6
www.justitsministeriet.dk/nyt-ogpresse/pressemeddelelser/2015/statsl%C3%B8sekommissionen-har-i-dag-afgivet-sinberetning
7
www.stm.dk/multimedia/Regeringsgrundlag_2016.pdf.
8
www.altinget.dk/artikel/regeringen-afskaffer-fattigdomsgraense
7/8
medførte, at data om alle efterlyste personer i Schengen-området
kom i uvedkommendes besiddelse.9

Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. UPR-processen
omfatter alle menneskerettigheder, som Danmark har tilsluttet sig.
Rapporten behandler dog civile og politiske rettigheder i væsentligt
højere grad end økonomiske, sociale og kultureller rettigheder. For
eksempel indeholder rapporten en begrænset beskrivelse af retten
til sundhed, retten til social sikkerhed og bekæmpelse af fattigdom.
Indgreb i ytringsfriheden under den kinesiske præsidents besøg.
Flere demonstranter blev administrativt frihedsberøvet af
Københavns Politi, da de ønskede at vise det tibetanske flag frem
for den kinesiske præsident under dennes besøg i 2012. Sagen
rejser spørgsmål om politiets kendskab og pligt til at respektere og
beskytte grundlæggende frihedsrettigheder, herunder især
ytringsfriheden og forsamlingsfriheden, samt identifikation af
betjente.
GRØNLANDSKE FORHOLD
Instituttet har assisteret Grønlands Råd for Menneskerettigheder med
at udarbejde rådets høringssvar. Instituttet kan tilslutte sig rådets
bemærkninger, og har ikke yderligere bemærkninger vedrørende
Grønland.
Instituttet har primært forholdt sig til rapportens indhold. Da
rapporten, som er sendt i høring, er et udkast, antager instituttet, at
der foretages en endelig korrekturlæsning af rapporten inden
rapporten sendes til OHCHR.
Institut for Menneskerettigheder henviser i øvrigt til instituttets
stakeholder rapport, Det Grønlandske Råd for Menneskerettigheders
rapport samt civilsamfundsrapporter til den danske UPR-proces, som er
tilgængelige på instituttets hjemmeside.10
Med venlig hilsen
Christoffer Badse
MONITORERINGSCHEF
9
www.datatilsynet.dk/afgoerelser/seneste-afgoerelser/artikel/vedroerendeuvedkommendes-adgang-til-personoplysninger-rigspolitiets-jnr-2013-079-76/.
10
http://menneskeret.dk/monitorering/internationale-rapporter/upr/danmarkeksamen-2015-16
8/8