MENNESKERETTIGHEDER MENNESKERETTIGHEDER Begrebet omkring menneskerettigheder kan føres helt tilbage til 1700-tallet i form af nationale- og borgerrettigheder under den franske revolution, men det var ikke før i 1948, at menneskerettigheder under FN blev et internationalt anerkendt instrument. Menneskerettighederne består af både erklæringer, deklarationer og konventioner, men staterne har kun forpligtet sig til konventionerne. Menneskerettighederne består både af FNs menneskerettighedserklæring fra 1948 samt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1953. Den blev formaliseret efter 2. Verdenskrig som resultat af de overgreb, der var blevet begået igennem krigen. BAGGRUNDEN FOR MENNESKERETTIGHEDER Elementer eller menneskeretlige idéer kan trækkes langt længere tilbage end 1700-tallet, hvor det formelt bliver omtalt først. Eksempelvis går det igen i både den jødiske, kristne og muslimske tro, at man skal tage sig af de svage grupper i et samfund, og i det gamle Grækenland var der allerede tanker om, at mennesket er født med lige rettigheder. MENN ESKER ETTIG HEDE BYGG R ER PÅ TO HOVE DHJØ RNES TEN: 1) Frih ede n til a t hand 2) Bes le og kyttels tænke en af . samfu n d ets svage ste. SORT HVID DRENG / MENNESKERETTIGHEDER 1:2 / DANIDA STØTTET UNDERVISNINGSMATERIALE BØRNERETTIGHEDER Som en fortsættelse af formaliseringen af menneskerettighederne i 1948 under FN vedtog man i 1989 FNs konvention om Barnets rettigheder (eller populært sagt ”Børnekonventionen”), som blev vedtaget af 192 lande. Denne konvention gælder børn og unge op til 18 år. Kun Somalia og USA står udenfor aftalen (2008); Somalia fordi deres regering er i opløsning og USA fordi der er uoverensstemmelser med deres strafferetlige tiltag mod børn samt børns inddragen i militære aktiviteter. Børnekonventionen er ikke en lov. Dette betyder, at de enkelte lande ikke kan straffes, hvis ikke de overholder konventionen. Konventionen er nogle retningslinjer, som de enkelte stater har moralsk pligt til at overholde. Såfremt de ikke bliver overholdt i en given stat, kan de kritiseres og fordømmes af andre lande og organisationer, eksempelvis af FN’s Børnekomité. At konventionen ikke forpligter landene juridisk er en svaghed ved konventionen, men dette skal ses i forhold til, hvis et land eksempelvis bliver så fattigt, at de ikke har råd til at kunne overholde hele konventionen. KONVENTIONEN ER DELT OP I FIRE HOVEDOMRÅDER 1: Børns grundlæggende rettigheder - fx mad, sundhed og et sted at bo. • Børns ret til udvikling - fx skolegang, fritid, leg og information. • Børns ret til beskyttelse - fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse. • Børns ret til medbestemmelse - som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed. Det siger sig selv, at i mange u-lande, herunder Tanzania, hvor den gennemsnitlige indkomst per indbygger er ca. 1.400 US Dollars om året (2010), kan det ofte være svært at overholde konventionen. Men børnekonventionen har stadig haft stor betydning for børn på verdensplan, både hvad angår udvikling og dødelighed. Eksempelvis er børnedødeligheden blevet reduceret betydeligt. Fra 1990, hvor børnedødeligheden var på 13 millioner for børn op til 5 år, er den i 2006 faldet til 9,6 millioner. 1 www.boerneraadet.dk/børnekonventionen SORT HVID DRENG / MENNESKERETTIGHEDER 2:2 / DANIDA STØTTET UNDERVISNINGSMATERIALE