1. No category

København og Aarhus, efteråret 2015
Version 19.5.2015
Undervisningsplan
Uddannelsesprofiler – globalitet og rationalitet
Modul 1 (10 ECTS)
Kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab
København & Aarhus
Fagansvarlig
Professor Bjarne Wahlgren, [email protected]
Forelæsere og undervisere
 Lektor Søren Ehlers
 Videnskabelig assistent Thomas Clausen
 Undervisningsadjunkt Lis Hemmingsen
 Adjunkt Kristina Mariager-Anderson
 Specialkonsulent Maria Marquard
 Lektor Vibe Aarkrog
 Konsulent og ekstern lektor Jakob Wandall, NordicMetrics
 Professor Bjarne Wahlgren
Vejledere
 Søren Ehlers
 Thomas Clausen
 Lis Hemmingsen
 Jacob Wandall
 Vibe Aarkrog
 Bjarne Wahlgren
 Sara Kirkegaard
Formål
Modulets fokuserer på, hvordan læring og kompetenceudvikling har uddifferentieret sig i forskellige uddannelsessystemer, uddannelsestyper og læringsarenaer med forskellige opgaver og funktioner, som vi kan iagttage i dag - lokalt og globalt. Modulets mål er at forklare sammenhænge fra det
globale niveau til den enkeltes læreproces, og fra det lokale og institutionelle niveau til samfundsniveau.
Kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab modul 1
Disse sammenhænge kan forstås i et historisk perspektiv, ud fra uddannelsernes opdrag eller selvforståelse, og ud fra videnskabelige optikker (paradigmer). De forskellige tilgange bidrager til forståelse af, hvorfor de forskellige uddannelser og læringsarenaer findes, hvad de ’gør’, og hvilket
indhold de har.
Fokus er således dels på de forskellige opgaver, de er pålagt af deres opdragsgivere og har i deres
selvforståelse; dels på deres funktioner forstået som de manifeste og latente effekter, som de afstedkommer; dels deres indhold; dels de sociale, økonomiske og politiske betingelser, som må medreflekteres i forståelsen af deres rationaler.
Opgaver, funktioner, indhold og betingelser forstås i modulet både i forhold til kvalifikationsniveauer og i forhold til de forskellige sektorer (førskole, grundskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelse, voksen- og efteruddannelse, livslang læring, folkeoplysning, arbejdspladslæring
og medarbejderudvikling.
Læringsmål
Med henvisning til bestemmelserne i studieordningen har den studerende efter gennemførelsen af
modulet tilegnet sig følgende viden, færdigheder og kompetencer:
Viden
 om uddannelsessystemers og læringsarenaers opgaver, funktioner, indhold og betingelser
 om relevante tilgange (paradigmer) til analyse af læringsarenaer og niveauer.
Færdigheder
 i at analysere indholdet i og relationer mellem læringsarenaer, deres manifeste opgaver og
latente funktioner og de betingelser disse opgaver og funktioner udøves på
 i at identificere og analysere udviklingen af indholdet i, rationalerne bag, og problemstillingerne i tilknytning til forskellige læringsarenaer og niveauer.
Kompetencer
 til at diskutere og vurdere forskellige tilgange til analysen af læringsarenaernes rationaler,
opgaver, indhold og funktioner.
 til at anvende, skabe overblik over og kritisk reflektere udddannelsesrelevant viden og
forskning.
Eksamenskrav
Eksamen består i en opgave, som den studerende udarbejder. Opgaven analyserer en problemstilling
knyttet til en eller flere læringsarenaer (med deres karakteristiske opgaver, funktioner og betingelser) og diskuterer potentialet i forskellige tilgange til forståelse heraf.
Om eksamen se studieordningen:
http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/studieguide/studieordning/
Om datoer for aflevering af opgaver/eksamen se:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/eksamen/dato/uddannelsesvidenskab-eksamen/
2
Kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab modul 1
Undervisningsform
Undervisningen vil være organiseret som en kombination af forelæsninger, gruppearbejde, selvstudium og vejledning. Grupperne vil i forbindelse med undervisningen blive bedt om at holde korte
forberedte oplæg for resten af holdet.
Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem forelæsninger, faglige øvelser, tutorials og vejledning, der gensidigt understøtter hinanden.
1. Forelæsninger og faglige øvelser
Ved forelæsningerne erhverver de studerende viden som grundlag for deres arbejde i de faglige
øvelser, tutorials og eksamensopgaver. I forelæsningerne præsenteres det pågældende emne. I de
faglige øvelser gennemarbejdes emnet af de studerende på baggrund af opgaver stillet af underviserne. Dette sikrer en god interaktion mellem de studerende og mulighed for at bearbejde og diskutere de gennemgåede begreber, teorier og metoder.
Forelæsningen omfatter to lektioner og de faglige øvelser tilsvarende to lektioner. De faglige øvelser vil være baseret på gruppearbejde. Efter forelæsninger og øvelser fortsættes undervisningen i
tutorials.
2. Tutorials
De studerende vælger at arbejde under et tema (se nedenfor) i tutorials. Hensigten med tutorials er,
at de studerende skal arbejde selvstændigt og producerende med problemstillinger under valgte temaer inden for modulets ramme. De studerende arbejder med konkrete teoretiske problemstillinger,
der fører frem til den afsluttende opgave. Tutorials indebærer korte skriftlige notater og fremlæggelse af dette arbejde på holdet.
De studerende vælger at arbejde inden for et af følgende to temaer:


Uddannelser og uddannelsespolitik i et internationalt og historisk perspektiv
Kompetencer og kompetenceudvikling inden for forskellige uddannelsessystemer og læringsarenaer
Undervisergruppen foretager den endelige placering af de studerende på temaer. Placeringen efter
tema skal være afsluttet umiddelbart efter afslutningen af sidste faglige øvelse.
De studerende vejledes til at vælge emne for den afsluttende opgave inden for det valgte tema. Der
indgår således vejledning med henblik på emnevalg og opgaveudarbejdelse som en del af tutorials.
3. Vejledning
I forbindelse med tutorials tildeles de studerende en vejleder, som vejleder i forbindelse med opgaveudarbejdelsen. Vejledning aftales med den respektive vejleder.
Evaluering
Modulet vil blive evalueret på den næstsidste session (session 6).
Undervisningstidspunkt og –lokale fremgår af universitets hjemmeside:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studiestart/mangler-din-timeplan/
Undervisningssprog: Dansk
3
Kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab modul 1
Pensum: 500-1000 sider
Obligatorisk læsning: Kompendium samt den litteratur, som herudover er anført under de enkelte
sessioner.
Session 1: Uddannelse og uddannelsessystemer set i et globalt perspektiv
Undervisere: Søren Ehlers og Thomas Clausen
Mål: At de studerende opnår viden om globaliseringens og internationaliseringens betydning for de
national læringsarenaers udvikling. At de studerende får færdigheder i at anvende begreber og teorier, der er relevante for studiet af uddannelsernes globalisering og internationalisering. At de studerende bliver i stand til at analysere, hvordan centrale inter- og transnationale aktører påvirker diskurser og praksis i forskellige læringsarenaer.
Indhold:
Globaliseringen – forstået som den kontinuerligt voksende gensidige afhængighed mellem klodens
lande og indbyggere – er langtfra et nyt fænomen. Siden slutningen af 1800-tallet er handlen med
varer og tjenesteydelser over landegrænser således tiltaget markant, dog med en langvarig og dyb
opbremsning i det 20. århundredes første halvdel. Det nye er globaliseringens tempo: Gennem de
seneste årtier er globaliseringsprocessen accelereret med teknologiske landvindinger og dannelsen
af nye, mellemstatslige politiske og økonomiske fællesskaber blandt de stærkeste drivkræfter.
Globalisering kan anskues som en proces, der på afgørende vis påvirker små åbne økonomier som
de nordiske lande på en række områder. Det skaber udfordringer, som kræver politisk handling –
ikke mindst på uddannelsesområdet. Derfor ser vi, at de nationale uddannelsessystemer, herunder
det danske, kommer under kraftigt pres for at omstrukturere og genoverveje traditionelle institutionelle indretninger.
Globaliseringsprocessen trækker i retning af, at uddannelsespolitikken i stigende grad bliver flyttet
fra det nationale til det transnationale niveau. Mellemstatslige samarbejdsorganisationer som
OECD, EU, UNESCO og Verdensbanken sætter dagsordenen og målene for den nationale uddannelsespolitik og dermed for praksis, som den udfolder sig i det daglige i uddannelsesinstitutioner og
andre læringsarenaer.
I undervisningen præsenteres og sammenlignes forskellige teoretiske tilgange til studiet af uddannelsessystemer i en globaliseret verden. Hovedfokus vil ligge på læring og kompetenceudvikling i
formelle læringsarenaer i Danmark, men også det regionale niveau vil blive inddraget gennem et
komparativt studie af grundskolen i de skandinaviske lande.
Litteratur:
4
Kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab modul 1



Ehlers, S. (2013): ”Globalisering, vidensøkonomi og konkurrenceevne. Om restruktureringen af det danske uddannelsessystem, Uddannelseshistorie, s. 21-33.
Globaliseringsrådet (2006): Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi, s. 1-30.
Telhaug, A.O. et al. (2004): “From collectivism to individualism? Education as nation building in a
Scandinavian perspective”, Scandinavian Journal of Educational Research, Vol. 48, No. 2, s. 141-158.
Supplerende litteratur: Ritzer, George (2010): Globalization: a basic text. Oxford: Wiley-Blackwell.
Forberedelse til undervisningen: De studerende forventes forud for undervisningen at have læst
den litteratur, der er opført under ’Litteratur’.
Session 2: Internationalt uddannelsespolitisk samarbejde og konsekvenser
for dansk uddannelsespolitik
Undervisere: Søren Ehlers og Thomas Clausen
Mål: At de studerende opnår historisk forankret viden om europæisk integration, herunder gøres
fortrolig med relevante begreber og milepæle inden for uddannelsesverdenen.At de studerende opnår færdigheder i at forstå og diskutere europæisk integration i en række komplementære og konkurrerende teoretiske perspektiver. At de studerende opnår indsigt i et udvalg af de styringsredskaber, som bidrager til, at uddannelsespolitik i stigende grad europæiseres.
Indhold:
Med udgangspunkt i de hovedtendenser på det globale niveau, som blev behandlet under session 1,
bevæger vi os på session 2 et analyseniveau nedad. Ved at zoome ind på to transnationale samarbejdsorganisationer i form af EU og OECD, kommer vi et skridt nærmere at forstå rationalerne i
forskellige læringsarenaer.
Globaliseringen stiller os over for en række økonomiske, sociale og politiske udfordringer. En konsekvens heraf er et oplevet behov for fremsynet planlægning på det politiske niveau, med andre ord
for vedtagelsen af strategier, som skal sikre, at de nationalstatslige uddannelsessystemer tilpasses
fremtidens vilkår. Et eksempel er den danske globaliseringsstrategi fra 2006.
Også på over- og mellemstatsligt niveau tages der initiativer. Traktatmæssige forhold giver således
EU mulighed for at agere i forhold til globaliseringen, og Lissabonstrategien (2000) kan læses som
en egentlig globaliseringsstrategi: Med vedtagelsen af Lissabonerklæringen bliver EU i højere grad
en vigtig uddannelsespolitisk aktør.
En hovedpointe i undervisningen vil være, at de(n) transnationale uddannelsespolitik(ker) langt fra
er konsensusbåren, men derimod ofte kendetegnet ved uenighed og konfliktfelter – inden for såvel
som mellem de forskellige organisationer og lande.
5
Kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab modul 1
Sessionen går i dybden med perspektiver på og teorier om europæisk integration med særlig henblik
på uddannelsespolitikken. Det komparative udblik på session 1 bibeholdes, idet der fokuseres på
uddannelse som en integreret del af velfærdsstaten på tværs af landegruppers varierende institutionelle strukturer og sociale grundsystemer.
Litteratur:




European Commission (2015): Adult Education and Training in Europe. Widening Access to Learning
Opportunities. Eurydice Report, s. 14-27; 150-155. Tilgængelig på Kommissionens hjemmeside.
Grek, S. (2015): “Education governance and transnational experts. Europe and its emerging relationship
with the OECD”, i Shaping of European Education: Interdisciplinary Approaches. London: Routledge, s.
1-31.
Kelstrup, Morten, Dorte Sindbjerg Martinsen og Marlene Wind (2012): Europa i forandring, København:
Hans Reitzels Forlag, s. 176-220.
West, A. and R. Nikolai (2013): “Welfare Regimes and Education Regimes: Equality of Opportunities and
Expenditure in the EU (and US)”, Journal of Social Policy, Vol. 42, No. 3, s. 469-493.
Forberedelse til undervisningen: De studerende forventes forud for undervisningen at have læst
den litteratur, der er opført under ’Litteratur’.
Session 3: Uddannelsernes rationaler set i et historisk perspektiv
Undervisere: Søren Ehlers og Thomas Clausen
Mål: At de studerende opnår grundviden om skiftende historiske rationaler på uddannelsesområdet.
At den studerende kan anskue formelle og uformelle læringsarenaer i et institutionelt perspektiv,
herunder får en forståelse af, hvordan fortidens valg er med til at konstituere fremtidens uddannelsesmæssige handlefelter.
Indhold:
Undervisningen tager udgangspunkt i en række cases, som fra forskellige vinkler belyser skiftende
rationaler på uddannelsesområdet – national som internationalt.
Fokus vil ligge på rammer og institutionelle betingelser for læringsarenaernes historiske udvikling.
Litteratur:


Andreasen, Karen Egedal, Palle Rasmussen og Christian Ydesen (2013): ”Den diskrete internationalisering – danske uddannelser i international kontekst 1968-1982”, Uddannelseshistorie, s. 36-59.
Der vil blive angivet yderligere litteratur.
Forberedelse til undervisningen: De studerende forventes forud for undervisningen at have læst
den litteratur, der er opført under ’Litteratur’.
6
Kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab modul 1
Session 4: Uddannelse og kompetenceudvikling
Undervisere: Bjarne Wahlgren og Jakob Wandall
Mål: Efter undervisningen vil de studerende være i stand til at analysere kompetenceudvikling set i
forhold til globale krav og i lokale institutionelle sammenhænge. De vil kunne anvende viden om
måling af kompetencer til at analysere kompetencer og kompetencemåling i forskellige uddannelsesinstitutioner.
Indhold: Hvilken sammenhæng er der mellem globale og nationale krav til kompetencer og kvalifikationer? Der knyttes tråde fra det globale til det lokale og fra samfundets interesser i forhold til
læringsarenaer til det individuelle kompetenceudviklingsniveau. Modulet fokuserer på, hvordan
læring og kompetenceudvikling har uddifferentieret sig på karakteristiske måder til det vidt forgrenede system af forskellige læringsarenaer. Læringsarenaerne vil i sessionen blive forstået i forhold
til kvalifikationsniveauer.
I den moderne uddannelsestænkning spiller kompetencer en central rolle. De internationale organisationer arbejder med kompetencer og udvikling af forskellige kompetencebegreber. Det får konsekvenser for den nationale måde at definere kompetencer på. Det får konsekvenser for de enkelte
institutioners måde at arbejde med kompetenceudvikling.
Litteratur:
 Bohlinger, S. (2012). Qualification frameworks and learning outcomes: challenges for Europa´s lifelong learning area. In Journal of Education and Work, 25:3, pp. 279-297.
 Illeris, K. (2011). Kompetence. Hvad, hvorfor, hvordan? Samfundslitteratur. Kapitel 3, 8, 9
og 10.
 Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser – Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. Akademisk Forlag. Kapitel 4 og 8.
 Halazes, G. & Michel, A. (2011). Key Competences in Europa: interpretation, policy formulation and implementation. In European Journal of Education, vol. 46. no. 3, 2001, pp. 289306.
 Colardyn, D. & Bjornavold, J. (2004). Validation of Formal, Non-Formal and Informal
Learning: policy and practices in EU Member States. European Journal of Education, Vol.
39, No. 1, 2004.
Supplerende litteratur: Abrahamsson K. M.et.al. (ed.). (2002). Utbildning, kompetens och arbete.
Studentlitteratur.
Forberedelse til undervisningen: De studerende forventes forud for undervisningen at have læst
den litteratur, der er opført under ’Litteratur’. De skal inden undervisningen have samlet og systematiseret de forskellige opfattelser af kompetence, som præsenteres i litteraturen.
Session 5: Curriculum – bestemmelser af uddannelsernes indhold og form
Undervisere: Lis Hemmingsen og Vibe Aarkrog
7
Kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab modul 1
Mål: Målet med undervisningen er, at de studerende erhverver kendskab til forskellige curriculummodeller. At de kan oversætte EU-aftaler om key competences og qualification framework til curriculumplanlægning og således anvende disse til at analysere uddannelser /uddannelsesforslag med.
De studerende kan analysere en studieordning med udgangspunkt i en curriculummodel.
Indhold: Der findes adskillige forståelser og traditioner for begrebet curriculum. Undervisningen
vil tage udgangspunkt i en bredere definition af curriculum, der forholder sig til essentielle principper for curriculumplanlægning, som bl.a. betinger struktur, indhold og læringsform i uddannelser.
Indhold i undervisningen vil endvidere tage udgangspunkt i fire curriculummodeller, der ligger til
grund for uddannelser i hele verden. Vi følger bevægelsen fra disse fire modeller til curriculumplanlægning i forhold til harmoniseringsprocesser på basis af Bolognaprocessen og Europa Rådets traktat om key competences, som en anden og nyere model for curriculumplanlægning.
Litteratur:
 Holmes, B. & McLean, M. (1992). The curriculum, a comparative perspective. London and
New York: Routledge, pp. 1-24.
 Stenhouse, L. (1975). An Introduction to Curriculum Research and development: Defining
the curriculum problem. London: Heineman, pp. 1-5.
 Keiding, T.B. (2013). Læringsorienteret didaktik. I Qvortrup, A. & Wiberg, M. (red.)
(2013). Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels Forlag, s. 379- 399.
Supplerende litteratur:
 McLean, M. (1995). Educational tradition compared, content, teaching and learning in Industrialised Countries. London: David Fulton, pp. 1-47.
 Winter-Jensen, T. & Holm-Larsen, S. (red.)(2013). Didaktik, lærerfaglighed, skole og læring. U Press.
Forberedelse til undervisningen: De studerende forventes forud for forelæsningen at have læst den
litteratur, der er opført under ’Litteratur’. De studerende skal medbringe en uddannelsesplan eller
studieordning, fx Studieordning for Master i voksnes læring og kompetenceudvikling 2010 (findes
på nettet) til brug for analyse.
Session 6: Uddannelse og undervisning på tværs
Undervisere: Bjarne Wahlgren og Jakob Wandall
Mål: Efter sessionen vil de studerende være i stand til at anvende viden til analyse af samspillet
mellem kompetenceudviklingsforløb vertikalt i institutioner, mellem institutioner og mellem uddannelser og professionelle anvendelsessituationer.
Indhold: Læringsarenaerne har alle opgaver, funktioner, indhold og betingelser i forhold til at udfylde roller i samfundet. På basis heraf fokuserer modulet på de forskellig de effekter, deres funktioner afstedkommer. Hvordan er samspillet mellem de forskellige læringsarenaer, hvordan er deres
effekt, og hvordan måles denne effekt? Med udgangspunkt i teorier og international forskning gennemgås centrale problemstillinger i forbindelse med overføring af viden og færdigheder mellem
uddannelser i forskellige institutionelle sammenhænge. Diskussionen om læring og uddannelse relateres til diskussionen om, hvorfor nogle kompetenceforløb har større gennemslagskraft end andre.
Hvordan vurderes effekten og implementeringen af forskellige uddannelses- og kompetenceudviklingsforløb?
8
Kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab modul 1
Der indgår evaluering af det samlede modul på denne session.
Litteratur:
 Wahlgren, B. & Aarkrog, V. (2012): Transfer – Kompetence i en professional sammenhæng.
Aarhus Universitetsforlag. Er ikke i kompendiet. Findes som e-bog. Side 9-59 og 116-146.
 Lobato, J. (2006). Alternative Perspectives on the Transfer of Learning: History, Issues, and
Challenges for Future Research. The Journal of the Learning Sciences, 15 (4), s. 431-449.
 Danmarks Evalueringsinstitut (2013). Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling. København: Danmarks Evalueringsinstitut. Kapitel 6.
Supplerende litteratur:
Stufflebeam, D.L.(2001). Evaluation Models. In New Directions for Evaluation, no. 89, spring
2001. Jossey-Bass.
Forberedelse til undervisningen: De studerende forventes forud for undervisningen at have læst
den litteratur, der er opført under ’Litteratur’. De studerende skal inden undervisningen have gjort
sig klart, hvilken sammenhæng der er mellem transfer og evaluering.
Session 7: Professionsudvikling inden for uddannelsessektoren
Undervisere: Kristina Mariager-Anderson og Maria Marquard
Mål: At de studerende får indsigt i faglige og didaktiske overvejelser om professionalisering og
kompetenceudvikling af professionelle. At de studerende efterfølgende kan gøre sig relevante overvejelser over analyse og tilrettelæggelse af kompetenceudviklingsforløb for professionsansatte.
Indhold: Hvilke krav stiller udviklingen til professionaliseringen inden for uddannelsessektoren? I
hvilken udstrækning er disse krav nationale, og i hvilken udstrækning internationale? Med afsæt i
introduktion til professionsbegrebet og aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter diskuterer vi
didaktiske og faglige overvejelser over tilrettelæggelse af kompetenceudviklingsforløb for professionelle undervisere og formidlere.
Litteratur:
 Lauersen, P.F., Moos, L., Olesen, H.S. & Weber, K. (2009). Professionalisering – en
grundbog. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, Kap. 1, s. 17-31.
 Hjort, K. (2008). Competence Development in the Public Sector: Development, or Dismantling of Professionalism? The Danish University of Education, Asia Pacific Education Review, Vol. 9, No.1, 40-49 (findes ikke i kompendiet, men kan hentes på nettet).
 Perneman, J.-E, (2010). Förändringens utmaninger. I Lagrosen, S., Snis, U.L. & Nehls, E.
(red.) (2010). Lärandei och för det nya arbetslivet. Lund: Studentlitteratur. Kap. 10, s. 155172.
Supplerende litteratur:
 Marquard, M., Bang, S.W., Sørensen, S.H. & Wahlgren, B. (2014). Kulturkurset – to sideløbende udviklingsprojekter på VUC 6 HF Nordjylland. København: Nationalt Center for
Kompetenceudvikling.
9
Kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab modul 1
Forberedelse til undervisningen: De studerende forventes forud for undervisningen at have læst
den litteratur, der er opført under ’Litteratur’. De studerende skal inden undervisningen have formuleret deres opfattelse af begrebet professionalisering skriftligt.
10