arven fra dansk vestindien - EIRBY * HISTORISKE REJSEMÅL

”ARVEN FRA
DANSK VESTINDIEN”
Rejseleder:
Seniorforsker,
cand.mag.
Erik Gøbel
Oplevelsesrig weekend i og omkring
København, hvor vi besøger en lang
række spændende lokaliteter, der
knytter sig til historien om de gamle
dansk vestindiske øer: St. Croix, St.
Jan og St. Thomas.
6.–7. juni 2015 (2 dage)
Peter von Scholtens våbenskjold.
I Danmark findes mange steder med
interessante mindelser om Dansk Vestindien, når blot man véd, hvor man
skal kigge. Eirby Historiske Rejsemål
tilbyder derfor en spændende weekend
med fokus på steder i København og
omegn, som har med Dansk Vestindien
at gøre. Lørdag skal vi vandre rundt i det
1
centrale København og på Christianshavn, søndag er der bustur til omegnen
og Nordsjælland. Og ligesom på Eirbys
rejser til de tidligere dansk-vestindiske
øer har vi sørget for, at deltagerne denne
weekend kan komme til at besøge steder, hvor der normalt ikke er adgang for
offentligheden.
Weekendens guide bliver seniorforsker
Erik Gøbel (Rigsarkivet), der har rejst
for Eirby Historiske Rejsemål en halv
snes gange til Dansk Vestindien, og som
hele sit lange arbejdsliv har beskæftiget
sig med udforskningen af Dansk Vestindiens historie.
Amalienborg-anlægget.
1. dag. Lørdag 6. juni
Lørdag morgen - efter indkvartering på Admiral Hotel - starter vi byvandringen med at
se på pakhusene på Toldboden, hvor hotellet
selv er placeret i det gamle korntørringsmagasin fra 1787, bygget af Østersøisk-guineisk
Kompagni, der både handlede på trekantruten og direkte på Dansk Vestindien. På
Toldboden ligger også Vestindisk Pakhus
fra 1781, tegnet af C. F. Harsdorff og bygget
til Vestindisk Handelsselskab, som først og
fremmest importerede kaffe.
Rundt om hjørnet ved Amalienborg ligger
Det gule Palæ. Det er opført 1764 for H. F.
Bargum, som var direktør for Slavehandelssocietetet. Vi har fået tilladelse til at kigge
indenfor i det smukke rokokopalæ, som i
dag rummer Hofmarskallatet og Ordenskapitlet, og som til dels er indrettet af HM
Dronningen.
I Bredgade ligger Dehns Palæ, som blev ejet
af Christopher McEvoy, da han kom hjem fra
Vestindien efter at have tjent en formue på
plantagen Whim.
I samme gade passerer vi to huse (nr. 45
og 19), hvor Peter von Scholten har haft
lejligheder, som han har beboet, når han var
hjemme fra Vestindien.
Og i Danneskjold-Samsøes palæ (Håndværker foreningen) boede grev Zinzendor f,
herrnhuternes leder, under sit ophold i
København 1731.
Længere fremme i Bredgade ligger det
fornemt tilbagetrukne Odd Fellow Palæ bag
sit smedejernsgitter. Palæet var i lange tider
i familien Schimmelmanns eje og dermed
centrum for hovedstadens fornemste aftenselskaber. Ombygninger og brande har dog
udslettet det meste af husets fordums pragt.
Ja, rigtig mange af bygningerne og stederne
i det centrale København har en eller anden
tilknytning til Dansk Vestindien; men tiden
iler, så vi må videre til Slotsholmen. Hér havde
hele centraladministrationen, som stod for
det overordnede styre af Dansk Vestindien
efter 1754, til huse i Den røde Bygning på
Slotspladsen.
Vi går imidlertid ind på Christiansborg, hvor
vi har en aftale om at måtte komme rundt og
2
se en hel del af de møbler med videre, som
blev taget hjem fra guvernementshusene i
Vestindien i 1917. Vi kommer blandt andet
gennem statsrådssalen og Dronningens
audiensværelse. Derefter er det på tide at
nyde en god frokost.
Derpå besøger vi Rigsarkivets smukke
Harsdorffsal, hvor Erik Gøbel har fremlagt
forskellige spændende originale arkivalier
vedrørende øernes historie under dansk
styre.
Videre går turen forbi Børsen, hvor Vestindisk-guineisk Kompagni havde sit domicil
fra begyndelsen i 1671, og over til Christianshavn, hvor Ørkenfortet og de nye sorte
Bjørns Plads på Christianshavn.
kontorbygninger nu ligger, havde kompagniet sit hovedkvarter med administrationsbygning, sukkerraffinaderi, havn og værft
fra 1720’erne.
Fremme på Christianshavns Torv ligger
Lagkagehuset på det sted, hvor kvindefængslet lå, og hvor Queen Mary og de to
andre såkaldte queens blev sat til afsoning
efter de sortes oprør på St. Croix 1878. Flere
af husene langs Christianshavns Kanal var
bolig for søfolk, redere og sukkerraffinadører. For eksempel var Heerings Gård opført
1785 for skibskaptajn og grosserer Hans
Peter Kofoed, der var en største redere i
vestindiefarten i den florissante periode i
anden halvdel af 1700-tallet, hvor han sendte
næsten hundrede ekspeditioner afsted.
I Strandgade 26 havde Gijsbert Behagen sukkeraffinaderi, og i naboejendommen nr. 28,
opført i 1620’erne, boede Philip Gardelin fra
1734 som brygger, efter at han havde været
guvernør over Dansk Vestindien.
Længere fremme finder vi Bjørnsholm, senere kaldet Wilders Plads, hvor Andreas Bjørns
store skibsværft lå, og hvor flere af hans
bygninger er bevaret. Bjørn (1703-1750) var
en fremtrædende aktionær i Vestindisk-guineisk Kompagni og byggede på sit værft
et halvt hundrede skibe, hvoraf adskillige
sejlede i vestindiefart.
Vi spadserer hjemad forbi Asiatisk Plads og
sejler med havnebussen over til Nyhavn.
Herfra er der kun få skridt til Hotel Admiral, hvor vi om aftenen kan sætte os ved
det veldækkede bord i hotellets kendte og
prisbelønnede restaurant „SALT“.
I forbindelse med middagen holder Erik
Gøbel et kor t foredrag om steder uden
for Storkøbenhavn, som har noget at gøre
med Dansk Vestindien. Derefter er det tid
til socialt samvær, inden vi går i seng, fyldt
med indtryk.
2. dag. Søndag 7. juni
Om søndagen nyder vi morgenmaden på
hotellet, inden bussen kører os til Assistens
Kirkegård. Dér besøger vi kirkegårdens eneste mausoleum, som huser den selvbevidste
Peter von Scholtens kiste.
Ikke langt derfra findes den store plantageejer Christopher McEvoys meget ydmyge
gravsted. Blandt de øvrige grave med vestindisk tilknytning er bogholder Johannes
Magens, guvernør Frederik Schlegel og
grosserer Hans Peter Kofoed.
Videre kører vi forbi det smukke landsted
Øregård, som blev opført 1806 for planterfamilien Søbøtker, der også var storkøbmænd
i vestindiehandelen.
Videre går turen forbi Sølyst i Klampenborg,
som tilsvarende var familien Schimmelmanns landsted, og hvor vi også finder den
romantiske Emiliekilde, rejst som minde
over Ernst Schimmelmanns tidligt afdøde
hustru, Emilie.
Lidt længere fremme ved Strandvejen passerer vi Peter von Scholtens sommerbolig (nr.
407). Han købte og ombyggede det smukke
hvide hus 1848 og navngav det Belvedere.
Efter en smuk køretur langs Øresunds kyst
når vi frem til Kronborg Slot, hvor vi nyder
udsigten over Sundet og hører lidt om skibstrafikken til Vestindien og øresundstolden.
Hér spiser vi også vor velfortjente frokost.
Videre går køreturen til Hellebæk på nordkysten, hvor familien Schimmelmann dels
logerede på Hellebækgård (indtil for nylig
Det Kgl. Opfostringshus) dels overvågede
deres geværfabrik Kronborg. Den fremstillede både skydevåben til byttevarer i
slavehandelen i Afrika samt de karakteristiske sukkerknive og kogekar til brug i
sukkerfabrikkerne i Dansk Vestindien. Store
dele af de gamle produktionsbygninger og
de charmerende arbejderboliger er bevaret.
Hjemturen mod København bringer os
forbi nogle af de mange landsteder nord for
København, som har med Dansk Vestindien
at gøre.
Tiden vil bestemme, hvilke vi kan nå at
køre forbi.
Farumgård var bolig for plantageejeren
Jørgen Carstens, der har skrevet en værdifuld øjenvidneberetning om livet i kolonien;
han blev adlet Castenskjold og erhvervede
herregården Knabstrup ved Holbæk, hvor
han byggede de såkaldte St. Thomas Huse
for sine medbragte negerslaver.
Marienborg (i dag statsministerens embedsbolig) blev købt af Pieter de Windt, der
havde skabt sig en formue som slave- og
sukkerhandler; efter ham fulgte ikke mindre
end tre andre velhavere som ejere, der alle
havde tjent deres store formuer på blandt
andet slavehandel.
Aldershvile i Bagsværd er i dag blot en ruin,
men hér boede i begyndelsen af 1800-tallet P.
L. Oxholm, den bekendte planter og generalguvernør over Dansk Vestindien.
Bernstorff Slot var ejet af den tidligere nævnte Christopher McEvoy, der boede hér om
sommeren.
Busturen ender i København sidst på eftermiddagen. Forhåbentlig vil alle have haft
en spændende weekend med inspiration
til videre beskæftigelse med historien om
Dansk Vestindien.
Københavns Slot og Den Røde Bygning.
Rejseleder:
Erik Gøbel - født 1949, cand. mag. i historie
og samfundsfag fra Københavns Universitet
1979. Efter kortvarige ansættelser i gymnasieskolen og Institut for økonomisk Historie
har han siden 1981 været ansat som arkivar i
Rigsarkivet, nu som seniorforsker.
Han har publiceret talrige artikler og bøger
om dansk historie, særlig om handel og
søfart på vore gamle tropekolonier - især
Dansk Vestindien. Han har også skrevet
Vestindisk Pakhus på Toldboden.
3
om disse emner i Den Store Danske Encyclopædi. Senest har han udgivet bogen
"Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754"
og lavet hjemmesiden www.virgin-islands-history.org.
Erik Gøbel har også holdt mange foredrag i
ind- og udland, f.eks. gæsteforelæsninger på
University of Virgin Islands. Han har knyttet
tætte kontakter til øerne under sine besøg
og er bl.a. æresmedlem af Society of Virgin
Islands Historians og mangeårigt medlem af
bestyrelsen for Dansk Vestindisk Selskab.
Desuden Danmarks repræsentant i Inter-
national Commission of Maritime History.
Han sidder i redaktionen af den kommende
store „Dansk kolonihistorie“ fra Gads Forlag.
Erik Gøbel var i 1997, 1998, 2000, 2004,
2006, 2007, 2008, 2013 og 2014 rejseleder for
EIRBY * HISTORISKE REJSEMÅL på rejsen
til „Dansk Vestindien“.
Priser/Oplysninger:
Pris: kr. 3.710,Prisen inkluderer:
Overnatning på det 4-stjernede „Admiral
Hotel" i København i delt dobbeltværelse
med bad/toilet.
Forplejning bestående af frokost lørdag,
middag på den kendte og prisbelønnede
restaurant „SALT“ lørdag aften, morgenmad
søndag morgen og frokost søndag.
De i programmet anførte transporter.
Samtlige entre-udgifter.
Dansk, faglig rejseleder (Erik Gøbel).
Dansk, teknisk rejseleder.
Bidrag til Rejsegarantifonden.
Lokale afgifter og skatter.
Tillæg for enkeltværelse kr. 590,Øvrige oplysninger
For øvrige praktiske oplysninger se venligst
vort „Det med småt“.
Marmorkirken.
PARK ALLÉ 5 · DK-8000 AARHUS C · TLF. +45 86 20 12 00 · EMAIL: [email protected]
Teknisk arrangør: IIS A/S (www.iis.dk) - registreret i Rejsegarantifonden (nr. 1324)
4