Introduction Neuroplasticitet
Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Noter til Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 Introduction Birgitte C Gammeltoft Omsorgsassistent Specialergoterapeut- neurorehabilitering www.birgitte-gammeltoft.dk Neuroplasticitet • • • • Flere kombinationsmuligheder i hjernen end atomer i universet Før fødslen er der 20 milliarder nerveceller i hjernebarken 240 trillioner forbindelser mellem nervecellerne ved fødslen 1.000.000 forbindelser mellem nervecellerne nedbrydes eller dannes pr. sekund. Kilde Food 4 Brains. Helene Elsass Center App: foodforbrains Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 1 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Brain-Derived Neurotrophic Factor BDNFbygger op- ”substral” • Omega 3 fedtsyrer. • Uridin danner protein. Rørsukker og tomater. + omega 3 fremmer impulsoverførslen - hukommelsen • Cholin; vitamin B : æg, soja, linser og lever stimulerer nervecellers membraner- forstadie til acetylcholin Kilde: Food 4 Brains – Elsasscenteret Købes i Super Best – eller som app Beskytter mod nedbrydning ” konservering” • Antioxydanter; forhindrer frigivelse af frie radikaler som nedbryder hjerneceller. • Vitamin C, rosmarin, flavoriner i frugt og bær. • Fysisk aktivitet fremmer hjernens evne til at håndtere intellektuelle og kognitive udfordringer. Kilde: Food 4 Brains - Elsasscenteret Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 2 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Sanseintegration - behandling • SANSEINTEGRATION • SI BEHANDLING • En proces som foregår hos den enkelte, hvor hjernen kan sortere og skelne sanseindtryk, så omverden og egen krop opleves ”normalt” • Stimulering af de enkelte sanser • Hæmme/ Fremme • I en dosis som gør personen i stand til at reagere hensigtsmæssigt Det nysgerrige barn lærer ved erfaring - Hvad sker der Hvis? Sanseindtryk skal opleves 400 gange før det er stabilt Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 3 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Sanse Påvirkning • Sanseunderholdning – ”tivoli” Overstimulation kan være skadeligt - STRESS • Sansestimulation – forebygger deprivation Kan udføres af alle med vejledning • Sanse Integrationsbehandling Terapeuter skal tilrettelægge ”sansediæt”. Jean Ayres udsagn kort før sin død: • Den dag hvor forskerne virkelig forstår hvordan hjernen fungerer bliver det en opgave for SI terapeuter at bevise: • om mine hypoteser stemmer • og hvis de ikke stemmer så at forsøge at forstå og beskrive hvorfor behandlingen virker Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 4 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Sansestimulering og sensoriske diæter har nedsat tvang i psykiatrien Projekt udført af ergoterapeuterne Anne Kolmos og Charlotte Andersen [email protected] [email protected] Principper for sanseintegration • Det skal være sjovt – vække fornøjelse/glæde/behag • Det skal øge iltoptagelsen • Det skal tilgodeser de trængte sanser 10 Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 5 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Impuls i cellen Elektrisk Synapsen er forbindelsen til en anden celle Kemisk Neurotransmittere transporterer energi til ny celle Beroligende medicin bedøver også de processer der skulle bruges til at lære Habituering og sensitivisering Ivan Pavlov • Habituering er en proces hvor nervesystemet registrerer noget kendt og efter en tid tildeles det ikke opmærksomhed. • Sanseindtryk af samme art som er vedvarende virker beroligende. • Frigives mindre transmittersubstans - Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft • Sensitivisering er nervesystemets mekanisme til at øge registreringen af vigtige stimuli. • Mange forskellige sanseindtryk med varierende styrke virker faciliterende. • Frigives mere transmittersubstans Eric Kandel beviste at det er foranderligt 6 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Informationer - input • Når vi f.eks. kører bil eller cykler i byen, bliver vi bombarderet med omkring 11 mil. informationer i sekundet. • Hjernestamme sorterer/filtrerer og lader kun omkring 15-20 informationer komme ind i den bevidste del af hjernen. Sansebearbejdning på flere niveauer • Lave rute- hurtig • Høje rute -langsom • Evaluerer farligt – ufarligt • Stærkt myeliniserede fibre • Fight - Flight • Bedømmer kognitivt og skelner og reagerer bevidst. Diskrimination • Tanke bag handling Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 7 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Optimal arousal- vågenhed God Adaptiv respons Opmærksomhed Ringe Lav Høj Både for lav og for høj arousal er forstyrrende for adaptiv respons og læring Model til at forstå sensorisk modulation Sensorisk overload – nervesystem lukker ned – OBS nedsat smerte Sensorisk skyhed – nervesystemet bliver tiltagende stresset Typisk reaktion ved et normalt fungerende nervesystem For lav arousal – personen reagerer langsomt eller ikke Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 8 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Overload kan forveksles med lav arousal • Vær opmærksom på nedsat eller ophørt smertereaktion • Det er tegn på OVERLOAD og resulterer i ”SHUT DOWN” For høj Optimal For lav Forskel lav arousal – shut down • • • • Lav arousal Generelt langsom Lav tonus Sløv-slap Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft • Shut down: • Ingen eller nedsat smertereaktion • Ofte anspændt i vågne perioder 9 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Transmitterstoffet Glutamat Frigøres under stress og Ved dyb koncentration ”LÆRINGSSTOF” Kan omdannes til gift Hvis det ikke opbruges Kan føre til demens hvis Personen er stresset Autonome Nervesystem Sympaticus F R E M M E R Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft Parasympaticus H Æ M M E R 10 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Hjerteaktion øges Bronchier udvides Mavetarmfunktion sættes ned, så der er blod nok til muskler Øger opmærksomhed på balance og følesans Hjerteaktion sænkes Bronchier slapper af Mavetarmfunktion øges Spytproduktion øges Tårekirtler producerer Kønsorganer stimuleres Muskler slapper af Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 11 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Hormoner • Fight- flight: • Rest – digest • Adrenalin • Noradrenalin • Oxytocin • Endorfin • Dannes i binyrerne • udvider blodkar • Dannes i hjerne og mave- tarm • Giver ro afslapning • Cortisol – lang tids stresshormon i hypofysen • Påvirker det sympatiske nervesystem • Påvirker det parasympatiske nervesystem Sansestimulering- Sanseintegrationsbehandling • KONTROL af INPUT • LÆS OUTPUT • Hvilken sans stimuleres og hvordan? • Tidsmæssig udstrækning • Omgivelser • Redskaber • • • • • Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft Hvad sker der med arousal? Tonus? Respiration? Adaptiv respons? Ansigtsudtryk? 12 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Sanserne udvikles i fosterstadiet og er helt parat til at tages i brug ved fødslen. Myelinisering: På hjernestamme niveau – Reflekser fosterstadie Limbiske system Tidlige barndom 0-3 år Cortex : 3-5 år Præfrontal cortex 6-8 år op til 30 års alderen • Def.: Reduktion af den totale mængde sansestimuli. Stimuli kan være reducerede eller fraværende. • Hvis en sans mangler Integrationsproblemer • • • • Perceptuelle: Forvrænget opfattelse - Hallucinationer Kognitive: Manglende koncentration/dårlig hukommelse Affektive: Aggression/ Apati Fysiologiske forandringer: Hjertebanken, sved, EEG forandringer= stressreaktioner Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 13 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 De 5 kendte sanser • • • • • Se Høre Føle Lugte Smage • ”At være ved sine fulde 5” • MEN HVAD MED DE ANDRE ? Der er 7 sanser Taktile- Berøringssans Vestibulære - Ligevægtssans Proprioceptive - Led og Muskel - bevægesans Visuelle - Synssans Auditive - Høresans Olfactorius - Lugtesans Gustatorius - Smagssans Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 14 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 TAKTILE SANS - Berøringssansen Overhud: Smerte, temperatur, tryk, fjerlet berøring Læderhud: Temperaturregering tryk af vedvarende karakter kulde, varme, vibration og tryk Vigtig for nonverbal kommunikation – udløser velværehormon oxytocin Lette Dybe Beskyttende/evaluerende - overlevelse- lav rute Diskriminerende - oplevelse – høj rute Hånden indeholder på 2 cm² Taktile system - berøringssanser • • • • • • • • • 274.32 blodkar (9 feet) 300 svedkirtler 4 talgkirtler 11.8 m nerver (13 yards) 9000 nerveender 6 kuldesensorer 36 varmesensorer 75 tryksensorer 600 smertesensorer Kilde: Julie og Patricia Wilbarger Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 15 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Stimuli til huden ved berøring • Langsom berøring beroliger • Vedvarende berøring beroliger • Rytmisk bevægelse beroliger • Arytmisk bevægelse stimulerer • Intermitterende og vibrerende øger arousal Kilde: Sharon Heller, Too loud too bright.. Behov for taktil kontakt er livslang Selv små børn ved det intuitivt. Vigtigt for overlevelse Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 16 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 SI problemer ved svigtende TAKTIL sans • Modstand mod personlig hygiejne • Berøring opleves smertefuldt • Afviser at berøre ting eller vil gerne have noget i hænderne hele tiden • Rødmer meget let • Tendens til at kradse og klø sig • Brug for stort personligt rum • Konstant stress der forværres op ad dagen Taktil forstyrrelse Selvstimulation – selvmutilation • • • • Hånd til mund/læber Gumler på tøj og objekter Smørere sig ind i spyt Konstant hånden i bukser eller bukselommer • Sidder på hænder/fødder • Skubber eller gnubber kroppen mod objekter/vægge/andre • Gnider fingre mod hinanden Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft • • • • • • Kradser sig selv Niver, river og Trækker hår ud Gnubber sig til blods Slår / dasker Bider sig selv i håndled 17 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 TAKTIL SULT Tiltag Taktil sult Sanne Krøll Paavig [email protected] Taktile stimuli i dagligdagen: Enkle stimuli: • Røre ved tæppe, bord, tøj, bestik • Trykbørstning • Ligge på forskelligt underlag • Tolerere berøring Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft Sværere stimuli: • Tørre af efter opvask • Skifte sengetøj – rede seng • Strikke/hækle • Frisere sig 18 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Aktiv sport-terapi.dk Terapeutiske dukker Hunden Bob Katten Billy Fra Joyk Vibrationspuder Ab handicstore www.handicstore.dk www.coolstuff.dk/Beddy_Bear Terapeutiske dukker Joyk Undersøgelse af brug til demente Viser langt større emotionel mulighed for kontakt. OBS kontraindikation: Demente som er småtspisende Maden gives til dukken www.legeakademiet.dk Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 19 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Vestibulærsansen Rejsningsreaktion/labyrintrefleks: at komme op imod tyngden – ekstension opretholde stilling Løfte fødder fra underlag Balancereaktion/ buegange: Reagere hurtigt for ikke at falde Otolithorganerne Utricle reagerer på lineære, vedvarende, langsomme, ensartede bevægelser. Utricle Buegange Saccule reagerer på lodret acceleration hvor stimuli er tyngdekraften Coclea Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 20 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Capula i hvile I hvile står ”hårene” Capula op Når væsken i buegangene påvirker capula lægger ”hårene” sig ned. Ved ensartet hastighed retter de sig op igen Capula under rotation Vestibulær sans - ligevægt Labyrint -otolithorganer Krystaller registrerer hovedets stilling i forhold til kroppen Tyngdekraftens påvirkning Lineære langsomme vedvarende bevægelser især frem/tilbage kan virke beroligende Buegange –væskeregistrerer Omdrejninger/acceleration/deceleration Især hurtige kortvarige rotationsbevægelser Udvikling 8-10 fosteruge Øger arousal og tonus (muskelspænding) © Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 21 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Vestibulær stimulation OBS vækkende stimuli kan let overstimulere og reaktionen ses måske først timer senere. 2 min. stimuli holder 2 timer 20 min stimuli - 8 timer. Mere end 20 min kan påvirke sansesystemet i flere dage Siddehængekøje ophængt i et punkt: • Muliggør rotationer • Gynge fra side til side Thomashilfen 2 punkt ophængt hængekøje Langsomme stimuli i kroppens længderetning påvirker hjernen til organisering /ro Meyland-Smith A/S · Mads Clausens Vej 1, 9800 Hjørring mail: [email protected] tlf. 98 96 19 85 · fax 98 96 19 86 OBS fås kun i rød som kan overstimulere Gyngestol som aktiveres af personen selv er mindre provokerende på et sart vestibulært system – proprioceptiv deltagelse Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 58 22 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 SI problemer ved VESTIBULÆRT svigt • • • • Højdeskræk og angst for at falde Anspændt og overforsigtig- helst ikke bevæge sig Let søsyg - køresyg Får kvalme ved hurtige bevægelser • • • • Reagerer forsinket på fald, snubler Modsætter sig fysisk aktivitet – for anstrengende Generelt slap og kraftesløs Bruger mest den ene side af kroppen Vestibulær forstyrrelse Selvstimulation –selvmutilation • • • • • • • Rokker med kroppen Virrer med hovedet Snurrer rundt Vinker / knipser Pasgænger Bumpende gang Hurtige løbespurts Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft • Samme som ved sult, men i voldsommere grad, så kroppen skades 23 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Vestibulære stimuli i dagligdagen: Enkle stimuli: • Vende i seng • Forflytning • Gynge i gyngestol • Dreje hovedet efter stimuli • Ligge på tværs i hængekøje. Sværere stimuli: • Bukke sig ned • Strække sig op og kigge op i skabet • Dreje rundt eks. i siddehængekøje • Køre skiftevis stærkt og langsomt. Vestibulær stimulation • Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft • Kongeåsmedien ApS • Knagmøllevej 41 • Skudstrup • DK-6630 Rødding • Tlf.: +45 74 84 82 22 • Fax: +45 74 84 80 10 Web.: www.kongeaasmedien.dk • E-mail: [email protected] 24 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Overreagerende vestibulært system • Læge Carsten Vagn Hansen (radiodoktoren) • siger om Seaband: “aku- pressurarmbånd, der er konstrueret sådan, at det trykker på et akupunkturpunkt på hvert håndled har vist sig, Velcroarmbånd foruden at hjælpe mod transportsyge, også at kunne hjælpe mod graviditetskvalme samt kvalme efter bedøvelse og kemoterapi”. • Rapport om kliniske undersøgelser kan rekvireres fra seaband.dk www.seaband.dk Proprioceptive sans dæmper Kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse i forhold til tyngdekraften Placeret i muskler, sener, ligamenter, ledkapsler og ledflader Proprioceptiv = led og muskelsans Kinæstetisk= oplevelse af bevægelse Påvirkes ved træk = traktion og tryk = approksimation Udvikles 10-11 fosteruge Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 25 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Proprioception Passende mængde af muskelkraft til en opgave For lidt kraft, Får ikke fat I emnet For meget kraft Emnet går itu SI problemer ved svigtende PROPRIOCEPTION • • • • • • • Ikke regulere muskelkraft Dårlig balance – er afhængig af syn Dårlig koordination – klodset og kejtet Taber ting ud af hænderne Bruger pincetgreb i stedet for alm håndgreb Nedsat kropsopfattelse Nedsat motorisk planlægning Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 26 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Proprioceptiv forstyrrelse Selvstimulation – selvmutilation • Slår hænder imod hinanden, klapper, hopper og springer • Går på tåspidser • Skubber imod objekter som er fastholdt med tænderne • Klatrer op alle vegne • Skærer tænder • Bider i genstande/andre • Lægger hovedet eller kroppen mod stabile objekter • Slår hoved ind i væg • Slår sig selv voldsomt • Bider i håndled, hånd, arm Proprioceptive stimuli i dagligdagen: Enkle stimuli: • Kugledyne- gelepuder over kropsdele • Approksimation= tryk gennem leddene • Tætte packs omkring sig. • Fast underlag • Stå op -Gå tur • Tygge Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft Sværere stimuli: • Spise med kniv og gaffel • Ælte dej • Vride klud • Danse • Flytte møbler • Skubbe kørestol • Løfte og bære ting 27 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 www.protac.dk Proprioceptive-Taktile – stimuli Kugledyner MyBaSe madras Classic -Calm -Flexible SenSit stol KneedMe kugleforklæde GroundMe fodskamler MyFit – kuglevest Kontakt: Negar Namzadi [email protected] Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 28 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Auditive Sans - Høresans Hjernenerve nr. 8 Acusticus Arytmisk - skiftende Rytmisk – pulsslag OBS aldrig ned til 40 Balance og høreproblemer ofte sammenhængende Registrerer Lydbølger Sanseceller i indre øre hammer ambolt, stigbøjle Udvikling: Tidlige fosterstadie færdigudviklet længe før fødslen Aldring: Hver 5 person over 65 har hørenedsættelse Sovebamse med lyd - DOODOO http://www.tojbamsen.dk/product.asp?product=1715 Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 29 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Nu 12 CDer Købes på apoteket eller www.musicure.dk På retina findes stave og tappe Stavene 125 millioner ser lys og mørke- nattesyn Tappene 7 millioner ser farver- dagsyn Den blinde plet hvor nerven går ud Fovea er centralsyn 75-80% Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 30 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Bevidst syn 75-80% fra centralsyn 15-20% fra perifere syn 8% løber fra hjernen til øjet Ubevidst syn Fra hjernestammen (genitikulære kerner) Fra thalamus = Overlevelse Vigtigere at løbe fra tigeren end at vide om det er en han eller hun Vi er skabt til sollys – månelys. Nordboere for lidt lys - depression Hjernen bliver forvirret ved elektrisk lys – er det dag – nat? Gamle kræver 10 gange så meget lys Kvinder har 10 gange så mange farvereceptorer Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 31 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Farvernes betydning • Farver styrer vores liv fra fødslen • Vigtigt nonverbalt sprog som er unikt og forstås på tværs af verdenshjørner og kulturer • Farver går direkte til det limbiske system og igangsætter aktivitet på et ubevidst niveau. • Hvad skal farven bruges til? • Hvilke erindringer er knyttet til farverne? • Stærkt – overlevelsessignal blod, sexualitet, kraft. • Starter en sympatisk reaktion i ANS, puls op, adrenalin i blod. • Ældre der fryser bør have en rød pude • Fjern alt rødt fra aggressiv person • Tandlæger aldrig rødt i konsultation angst Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 32 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 • Næstvigtigste farve – ”antirødt” • Signalerer ro, fred, træernes top, skjul, sundhed, sikkerhed, økologi, apotek, adgang, gå, exitskilte. • Ved trætte øjne – se på noget grønt- eks. kirurgens klæde. • Man kan ikke overstimulere med grønt • • • • Antigul - Nattens farve, nu skal vi sove Stimulerer det parasympatiske system Kulde, kølighed, puls ned, hvile. Giv blå puder og gardiner i et hedt rum det køler, og i soveværelset • Gamle madrasser var altid blå • 60% har blå som preference • Blue jeans – BLUES - OBS depression Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 33 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 • • • • • • • • • 01‐10‐2015 Sol, dag, vågne. ”antiblåt” Påvirker hypofysen til øget produktion Kommunikation – lettere at læse på gul baggrund. Taler mere ved et gult bord, gule vægge Pressemeddelelser Gule taxaer - postbiler– hurtigt - ekspres Gul er den sidste farve man mister. Sammen med sort = fare- advarsel- tiger Højspænding Farvelære – kunstnerens palet Gul – blå – rød kan danne alle farver –Additiv Elektronisk lys : grøn – blå – rød - Subtraktiv Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 34 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 NORD LIV ILD Vågen Dag Hurtigt Fare- varme-kraft God til at varme Fred- sundhed Beroliger VEST Sove Nat Ro VAND ØST DØD SYD MoViCure omdøbt til www.wavecare.com/ DVD Vol. 1 "REFLECTIONS" Dkk. 260 - 60 minutter Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 35 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Olfactorius = lugtesans N.Olfactorius Registrerer dufte/lugte Kemisk proces - luftbåret • Stimuli direkte til Limbiske system Hurtigste vej til hukommelse Adapterer på få sekunder Aldring: sanseceller dør Vomeronasale organ – urgammelt modtager dufte vi ikke er bevidste om – sexuel tiltrækning -Kilde:Kerstin Uvnäs Moberg- oxytocinfrigørelse Næsen kan lugte 10.000 forskellige lugte Gustatorius = smagssans Registrerer: Bittert Surt Salt Sødt +Umami- krydderi i kinesisk mad På 2mm² er der 7000 receptorer Aldring: nedsat smag, sukker bevares længst Impuls sendes gennem: 7 n. Facialis 9 n. Glossopharyngeus Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 36 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Julia og Patricia Wilbarger Specialister sensorisk intolerance – sensorisk diæt Sensorisk intolerance • Er en overaktivering af evaluerende/beskyttende sanser. • En misperception som får os til at opfatte tøjet som edderkopper på huden. • Det er som at være alene i en mørk parkeringskælder om natten. Hjertet banker, musklerne er spændte og angsten dominerer. Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 37 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Sensorisk diæt • Ved en sensorisk diæt, skemalægges de daglige aktiviteter, med det formål at kunne tolerere sanseindtryk og holde arousal optimal. • 3 hovedmåltider af sansestimuli • ”Snacks” af sansestimuli Hvor længe holder stimuli? • Alle sanser skal have stimuli dagligt • Taktil og proprioceptive stimuli holder i 1½ - 2 timer. • Vestibulære stimuli i blot 2 minutter kan holde i 2 timer og 20 minutters vestibulær stimulering kan holde i 8 timer. Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 38 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Børst kroppens yder og bagside Dæk et så stort areal som muligt- hurtigt Uden at børste samme sted flere gange. Hold børsten ”vandret” Undlad områderne: Ansigt, forside, inderside af lår Efterfølg altid med approksimation (Ledtryk)af kroppen led. 10 små tryk i alle led. Start med tryk fra hovedet gennem rygsøjlen, skuldre, albue, håndled og fingerled. Hofte, knæ, fodled og tæer Trykbørstning og kompression OK kun approksimation (ledtryk) • Aldrig kun trykbørstning!!!!!!!! • Altid approksimation efter trykbørstning Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 39 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Trykbørstning- Therapressure Brush • Patricia og Julia Wilbarger har udviklet en ny børste kaldet • Therapressure brush • Kræver kursus for at måtte benyttes til sanseforstyrrede børn, og voksne med sensorisk intolerance Salg af børster: www.gammeltoft.eu Børstning og kompression • Hvis man vil bruge det at børste i en anden form eks. hæmme spasticitet eller taktil stimulation, er det helt legalt, men det skal bare ikke kaldes Wilbarger programmet. • OBS hvis det er sensorisk intolerance kræver det en specialuddannet ergoterapeut for at sætte et helt program igang = afklaring af sensorisk problematik, trykbørstning og sensorisk diæt Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 40 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Stimulering - Terapeutisk? • Selv det bedste værktøj kan ødelægges og ødelægge de bedste materiale i forkerte hænder. • Terapeutisk er når ”værktøjet” vælges og bruges rigtigt Taktile stimuli • • • • • • Hæmmende: Berøring i hårenes retning. 40 strøg i minuttet Fast berøring Ensartet rolig berøring Neutral temperatur Genkendelige ting Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft Fremmende: • • • • • Berøring mod hårenes retning Hurtige berøringer Let berøring Ukendt berøring Skiftende temperaturer • Ukendte ting 41 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Vestibulære stimuli Hæmmende: • Lineære bevægelser som hængekøje på tværs og gyngestol • Gyng i hjerterytme • Ensartede og rolige bevægelser • • • • • Fremmende: Rotationer Bevægelser fra side til side Skift i retning Skift i hastighed Start-stop Proprioceptive stimuli • • • • • • • Hæmmende Dybe tryk Ensartet vibration Approksimation Massage Gåtur Løfte tunge ting Tygge Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft • OBS selv relativt hurtige stimuli kan virke organiserende. 42 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Visuelle stimuli • • • • • Hæmmende: Blå/grønne farver Dæmpet lys Lys der står stille Drivende skyer Havets stille bølger • • • • Fremmende: Orange røde farver Stærkt lys Lys der bevæger sig Skiftende lyseffekter Auditive stimuli • • • • Hæmmende: Lyd af hjerterytme Stille musik Ensartet ”Vuggesang” Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft • • • • Fremmende: Urytmisk musik Høj musik Skiftende lyde Støj 43 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Gustatorius SMAGSSANS • • • • • • Hæmmende Varmt Sødt Glat – mousse, creme Varm kakao Varm mælk - honning • • • • • • Fremmende Koldt Surt Krydret Pebermyntesmag Knasende N. Olfactorius LUGTESANS • • • • • • Hæmmende Lavendel Citronmelisse Vanilje Rose Bananolie • • • • • • • Fremmende Kaffe Hvidløg Vineddike Salmiak Røg Rådden Mange udviklingshæmmede genkender os på lugtesansen Skal derfor rigtig tæt på. Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 44 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Autonome reaktioner Sympaticus Parasympaticus • • • • • • • • • • Hudfarven ændres Sved Blodtryk stiger Øget hjerterytme Pupiller åbne Ro -Puls ned Dyb respiration Øget urinproduktion Øget peristaltik Tåreflod Læg mærke til de gode tegn!! Afspejler at parasympaticus arbejder • • • • • • Pulsen bliver regelmæssig- sænkes Svedtendens aftager- temperatur ned Ansigter ser roligt ud Muskler slapper af – tonusnormalisering Dybt suk = respiration ned i maven Tænderskæren minimeres Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 45 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Forskelle SI - Affolter • Morskab • Leg • Specifik sansepåvirkning med redskaber eks, børstning – hængekøje kugledyne • Musik - Dans • Stille aktiviteter • Aktiviteter med vægt på taktilkinæstetisk information. • Kun genkendelige daglige redskaber Begge koncepter bygger på de samme grundteorier Luria og Piaget Affolter Guiding gennem dagligdags aktiviteter Problemløsning gennem erfaringer med føle/bevægesans- Perceptionsforstyrrelser Bobath Tonusnormalisering efter lammelse: Facilitere = fremme normale bevægelser Inhibere = hæmme- Lammelser Coombes Facio Oral Tract Terapi= Ansigt mund svælg træning. Spise/ vejrtrækning/stemme/ kommunikation - Synkeproblemer Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 46 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Fèlicie Affolter • Speciallærer, tale- og hørepædagog og uddannet børnepsykolog under professor Jean Piaget. • Hun har en master of science i ”høre og tale patologi” (Audiology and language-pathology) fra University of Minnesota og en Ph. D. fra Pennsylvania State University. • I Schweiz har hun grundlagt ”Center for perceptionsforstyrrede” og ”Skole for børn med perceptionsforstyrrelser” Hvornår vælges Affolter konceptet? • Manglende respons på sproglig information • Manglende respons på facilitering • Manglende igangsætningFrontalt • Manglende Problemløsning Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft • Inaktivitet- lav vågenhed • Meget ”produktion” uden tanke bag – se ikke kun at pt. gør noget med se hvad han gør. 47 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Hoved På instruktionen løft det højre ben Var svaret ”Hvilket et af dem det forreste eller det bageste” Arme Velbegavet og Verbalt velfungerende PAS PÅ ikke at blive Forblændet af tale Før børstning Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft Krop Ben Efter børstning-samme dag En uge efter børstning 48 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Krop Hår Ansigt Denne type ”smerte” kan Ikke behandles med analgetika (smertestillende medicin) Kun vægtbæring og Stimulation hjælper Arme og ben Hvad ser vi? Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 49 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Synssansen - N. Opticus Syn er langt mere end synsskarpheden som øjenlægen undersøger Visuel perceptionsforstyrrelse hyppig Affolter behandling Hjerne (skade) Årsag Nedsat organisation af informationer Symptomer: Apraksi Afasi Neglekt Hukommelsesproblem Tonusøgning Etc. Behandling: Interaktion i hverdagsaktiviteter Arbejder ikke på symptomer, men behandling influerer på dem. Arbejd på ”roden” for at hjælpe hjernen med at REORGANISERE Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 50 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Hovedtræk - Affolterkonceptet • • • • • • • Meningsfuld sammenhæng Årsag og virkning Processen vigtig Gribe - Begribe Fatte - opfatte Problemløsning Interaktion • Taktil - Kinæstetisk = bevægelse Output Motorisk = opfattelsen af bevægelse Input Sensorisk Affolterkonceptet mest optaget af Kinestetisk information som forudsætning for at kunne problemløse Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 51 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 Aktion 01‐10‐2015 Interaktion • Aktion – du gør noget med pt. f.eks. forflytning • Interaktion – du giver pt. mulighed for at føle og registrere og pt. opfatter og deltager i aktiviteten Grenene er ikke direkte forbundet med hinanden, men er indirekte forbundet via roden og stammen. Stammen opfattes som perception Kronen ses som den kognitive formåen. Ikke hierarkisk opbygget model, men en model hvor udviklingen ses som et hele. Roden - taktile kinestetiske sanser den kraft der får grenene og blade til at vokse sig sunde og stærke. Roden er fundamentet for alt læring. Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 52 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Mærkbar interaktion Omverden Person Handling Topologisk forandring Stabil reference giver information om position HVOR er min verden? Og om handling HVAD der sker. MÅL Hypotesedannelse Hvorfor guide både højre og venstre? • Hjernen modtager input fra venstre hånd i højre hjerne V H • Samarbejde mellem hø og ve hjerne i corpus callossum V H • Input fra ”raske side” kan organisere. • Hånd der ikke bruges glemmes= ”Fading out”- ”Det blegner” Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 53 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 En legemsdel ad gangen Under guiding skal 3 legemsdele have kontakt med underlaget. Som bjergbestigeren. Undlad at guide begge hænder samtidig. Den ene skal have ” fast grund” ”station” for at den anden kan arbejde. ? Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft • • • • • • • • • Stabil siddestilling Stabiliser emnet Brug emnet som ”stok” Bevæg kun en hånd ad gangen Undgå at bevæge i fri luft Minimer antallet af emner Brug emner der giver modstand Udnyt ydre rammer Eks. foden gøres til ”station” – strømpen er ”toget” 54 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 ”Tog – station” – sko på Start med foden som ”station” i underlaget Skoen er ”toget” der kører ind på ”stationen”. Når foden har mærket skoen Kan foden bliver tog der kører – fast Kontakt til underlag. Kombiner påklædning med handlingen op af seng – Årsag - virkning Perception og læring • Hele hjernen er involveret • Hjernen organiserer informationer: føle, sortere, erkende og frem til problemløsning. • Taktil + Kinestetisk = TAKTUAL • GTIT: Guidet Tactual Interaction Therapy Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 55 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Plejende guiding 1 - Affolter • Pt. skal ikke selv løse problemer, men skal hjælpes til at registrere hvad der sker. • Påklædning: brug tøj der er fast - yder modstand - har en ”ende” • Direkte naboskab: lad pt. mærke sokker på fod, trøje på hånd, krus på læber. • Ved forflytning: brug packs og lad pt. mærke grænser. • Udnyt ydre rammer - væg, gulv - en niche. Plejende guiding 2 - Affolter • Begynd med ”hvad” i 1. topologiske forandring på f.eks. sokken på foden • Giv stimuli skiftevis på hvor og hvad • Skift mellem højre og venstre side • Stabil reference- ”stopping” • Positionsforandring integreret i handlingen • Terapeuten kan være foran eller ved siden- se hvad der sker i ansigtet. Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 56 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Positionsforandring integreret i handlingen • At skulle op af seng er ikke en forståelig handling uden at den ledsages af et genkendeligt stimuli – eks bukser på. • At skulle forflytte sig er ikke forståeligt uden handlingen som f.eks. tage trøje på, eller have et håndklæde i hånden på vej til bad, eller en kop i hånden på vej til morgenbordet. ”Stopping”-”stopning” Når aktiviteter udføres på pt. med plejende guiding med formålet at lade kroppen føle tryghed og undgå ”vold”. • • • • Vaskeklud stoppes ind i knyttet hånd i stedet for at tvinge hånden til åbning Undertrøjen stoppes ned mellem krop og væg, i stedet for at skubbe pt. frem. Vaskeklud stoppes ind underarmhule i stedet for at tvinge arm ud. Tandbørsten børster tandflader i stedet for at tvinge mund op. Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 57 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 ”Stopping” bukser på Træk bukserne på mens benet ligge i underlaget ”Stopping” – træk langs omverden Skjorte af. Træk lang ryglænet Skjorte på – obs håndflader Vender imod ryggen, så Knoerne ikke bores ind i ryg Stopping kan også være vaskeklud - presses ind i hånd eller ind i armhule Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 58 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Omverdenskontakt med packs ”Sliding” • Ved svære perceptionsforstyrrelser kan forflytning være meget angstprovokerende. • Brug ”sliding” hvor bækken, eller skuldre på personen blive forflyttet ved glidning over underlaget uden at miste kontakten. • Undgå ”en block”, sliding adskiller bækken fra krop, mere selektivt • Før ikke hånd til stol men sæt stol mod knæ Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 59 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Sliding – rutch for ikke at miste ”omverden” Plejende guiding – skjorte 1 1. Topologiske forandring skjorteærme over hånd OBS – mellem hver delaktivitet – under hofte og ”HVOR” kontakt Ved axillen er der et naturligt stop – en modstand der mærkes Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 60 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Plejende guiding – skjorte 2 Vend vrangen ud af ærmet, så kontakten til ”rask” hånd kan blive skjorten OBS – mellem hver delaktivitet – under hofte og ”HVOR” kontakt Træk over hovedet. – terapeut ordner skjorten og knapper Topologisk forandring • • • • Størst input til kinestetisk sans Når noget kommer fra og til: En genstand kommer til hånd En ekstremitet flyttes væk fra underlaget og tilbage igen et andet sted • Et låg kommer væk fra dåsen • Hånden kommer ned i posen • Størst input ved at mærke modstand Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 61 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Topologisk forandring Det er en topologisk forandring når buksebenet er kommet over foden. ”Hvad” Husk omverdenskontakt ”Hvor” gennem hoften med tryk der forplanter sig til modsatte side – hvor ”pack” er opsat Det er ikke en topologisk forandring når buksebenet rører 1. Topologiske forandring • For klienter på "lav" niveau er det vigtigt at 1.topologiske forandring sker som det første, og ”ikke tvingende nødvendige handlinger" minimeres. • ex. Ved plejende guiding, bukser på: buksebenet omkring foden (topologiske forandring). Bukser i berøring med fod er ikke topologisk forandring. • ex. appelsin: finger laver hul i appelsin (topologisk forandring) appelsin i hånd (Taktil) er ikke topologisk forandring! • Ved "højere" niveau kan der være flere omveje. Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 62 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 God planlægning er en forudsætning for vellykket Guiding: • • • • • • Mærk verden og aktiviteten - HVAD? Omverdenskontakt - HVOR? Arbejd på pt. forståelsesniveau Undgå MAGI Vær omhyggelig med graduering Tal ikke under guiding MAGI ? Aktiviteter der sker uden pt. s forståelse er magi • Tilladt magi: når vi laver ”direkte naboskab”. Dette er når vi fører en genstand ind til pt. et sted på kroppen. Eks. stolen ind ved benet før forflytning. Shampoo i håret og ”skrubbe” før hånden føres op til håret. Skoen til foden før foden flyttes op i skoen • Ikke tilladt Magi: når vi overtager bevægelsen og tager genstande med egne hænder uden at pt. er involveret under elementær guiding. Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 63 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Elementær guiding 1 - Affolter • Pt. hjælpes til at problemløse • – Eks: Skænke i glas, drikke, tage sko på , snøre, skære brød, smøre brød, tage kørestolsbord af, fodstøtter, presse juice og drikke etc. • Aktivitet skal udføres med og ikke for pt. • Hele kroppen inddrages (bagdel ”blegner”) • Skift mellem højre og venstre. • Fingerspidskontrol- højre hånd på hø, ve/ve Elementær guiding 2 - Affolter • Påbegynd 1.topologisk forandring med ”hvad” f.eks. koppen i hånden • Giv stimuli skiftevis på hvor og hvad • Skift mellem højre og venstre side • Stabil reference • Positionsforandring integreret i behandlingen • Terapeutens position er bagved eller ved siden. Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 64 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 at ”hælde” kræver tæt kontakt Tæt til krop og kontakt mellem genstande Organisering af sanseinformation • Trin 1: • Sanseinput sendes til hjernen. Den skelner om det er ”fortroligt”(forståeligt, troværdigt, kendt) • Hvis fortroligt tonusnormalisering - øjenkontakt • Hvis ikke: tonusøgning og - blikket vendes bort. Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 65 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Føle ske i hånd Duften af vanilieis Isen på tungen Pt. Kulden fra isen Synet af isen Berøring af tallerkenen Byg på mest fortrolige input – observer reaktion Valg af aktivitet Udløse interesse Motivation • PASSENDE NIVEAU: • Stilhed under arbejdet • FORKERT NIVEAU: • Pt. snakker mere • Intens ansigtsudtryk • Pt. bliver aggressiv • Passende øjenkontakt • Pt. klager over træthed • Normalisering af tonus • Pt. interesserer sig ikke for opgaven Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 66 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Graduering • • • • • Simpel – Kompleks Få topologiske forandringer – mange Få genstande – mange genstande Direkte vej – omvej Store genstande med stor modstand – genstande med lille modstand • Jo flere genstande jo flere hypoteser- Pt skal forkaste unyttig hypotese for at blive fleksibel, kan ikke opstille nye. Eks.graduering appelsin • • • • • • Pilles med fingrene og direkte i mund. Skæres i både ved brug af kniv. Skæres i både på et spækbræt og lægge på tallerken. Skæres over og presses – drikkes direkte af presseren. Skæres over og presses – hændes over i et glas Skæres over og lægges i automatisk presser der udfører aktiviteten (ikke velegnet, da det ikke kan mærkes hvad der sker.) Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 67 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 Valg af aktivitet • Guid kun det pt. ikke kan – hænder væk når pt. overtager dele af aktiviteten • Undgå at skære - skære -skære, hakke- hakke-hakke, smøre - smøre- smøre • Størst læring ved mange skift f. eks. skræl i affaldsspand og grøntsager i skål Problemer med at gennemføre guiding • Patienten med psykiatriske problemer – komme for tæt på(brug sansestimulering) • For ustabilt underlag – bløde senge, stole på hjul, duge på bord- (se kreativt på omgivelser) • Personalets dårlige arbejdsstillinger ( sæt tid på belastning, og brug understøttelse) • Personale der ikke tolererer tæt fysisk kontakt – (find et andet job) Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft 68 Sansestimulering ‐ Affolter Neuropædagogisk efteruddannelse 2015 01‐10‐2015 De ting, vi skal lære for at kunne gøre dem, Lærer vi ved at gøre det Aristoteles Indtryk Sensorisk huk. Pt. kan lære uden at vide det bevidst Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft Korttids hukommelse Langtids hukommelse Ubevidste færdigheder Procedural Bevidst viden Deklarativ Semantisk-Sprog Episodisk 69
© Copyright 2024