Pædagogisk fundament Center for Høretabs boafdelinger Skoleåret 2013/14 Pædagogisk fundament for boafdelingerne Det pædagogiske fundament er et udtryk for de værdier, vi ønsker at fremme hos eleverne via vores pædagogiske arbejde. En tryg barndom og et rigt ungdomsmiljø Vi har et trygt barndomsmiljø med forudsigelighed, tydelige voksne og kontinuitet. Vi har et rigt og varieret ungdomsmiljø, hvor eleverne får mulighed for at leve et spændende, udfordrende og sundt ungdomsliv inden for de givne rammer og regler. Individualitet og fællesskab Vi respekterer eleverne som de individer, de er med deres forskellige historier, forudsætninger og behov. Samtidig styrker vi elevernes muligheder for at indgå i sociale fællesskaber i hverdagen. Sociale kompetencer Vi vil fremme elevernes personlige udvikling i trygge rammer, så de kan forlade skolen som selvstændige, kompetente og myndige mennesker. Vi tager udgangspunkt i den anerkendende relation. Medbestemmelse og medansvar Vi vil give eleverne mulighed for at få medbestemmelse og medansvar for deres eget liv. Vi giver dem mulighed for at deltage i al kommunikation. Ved at vi tilpasser kommunikationen til den enkelte. Ved at vi lytter aktivt. Og ved at vi inddrager dem respektfuldt i beslutningsprocesser. Trivsel og livsglæde Vi vil fremme elevernes trivsel og livsglæde således, at eleverne er glade for at være på CFH. Spændende og attraktiv arbejdsplads Boafdelingerne på CFH skal være en spændende og attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og er stolte af at arbejde. Pædagogiske mål for aflastningstilbud Boafdelingens pædagogik tager udgangspunkt i børnens behov for at være i et miljø, hvor alle kan kommunikere på egne præmisser. Her er de ligestillet i et fællesskab, hvor de danner relationer og netværk på egne betingelser i respekt for hinandens forskellighed. Vi fungerer som en familie: Indkøb, bibliotek, m.v. Ugentlig maddag Oprydning af eget værelse Hygge i fællesrum En familie med struktureret hverdag Faste sengetider Personlig hygiejne Lektie læsning I skole til tiden Faste spisetider og computertider Vi vægter det sociale liv højt: Ungdomsklub for 7. klasse og op, Motionsprojekt og fitness i eget fitness rum. Aktiviteter: Fisketure ,Svømmehal, bowling, biograf, konkurrencer, BMX bane, kreative aktiviteter. Vi arbejder med børnenes problemstillinger i trygge og kendte rammer, idet vi tror på, at udvilingen fremmes, hvis barnet oplever sig anerkendt i relationen. Vi har : Kontaktpædagog Udviklingsmål Husmøder Sociale spilleregler Synlige voksne Pædagogisk massage Tæt forældresamarbejde Tværfagligt samarbejde med skoledelen Pædagogiske mål for behandlingstilbud til børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder Boafdelingens pædagogik tager udgangspunkt i dagligt samvær, rutiner og aktiviteter, som tilgodeser børnenes behov for at være sammen med andre børn i fritiden i et forudsigeligt og struktureret miljø med tydelig og tæt voksenkontakt: Vi er et trygt og stabilt samlingssted Vi har en tæt forældrekontakt Vi respekterer og inddrager børnenes forskellige kulturelle baggrund Vi indretter dagligdagen således, at den enkelte indgår som en del af fællesskabet. Alle deltager i planlægning, indkøb og daglig madlavning husmøder hver 14.dag vask af eget tøj oprydning på eget værelse Vi støtter børnene i at få en hverdag til at fungere gennem klare aftaler: indøver gode vaner: faste sengetider, spisetider samt bad og tandbørstning, lektiehjælp faste computertider Vi sørger medicinudlevering i samarbejde med læge eller børnepsyk Vi giver mulighed for at danne sunde sociale relationer og dyrke netværk med ligestillede: kommunikationen tilpasses den enkelte i et tosproget miljø gennemgang af daglig TV-avis (tekstet eller tegnsprogtolket) Nordisk sommerlejr for børn med høretab opretholde venskaber ud af huset deltagelse i fritidsarrangementer i nærområdet Pædagogiske mål for børn med yderligere funktionsnedsættelser Vi samler på gyldne øjeblikke, hvor læring og livsglæde er i centrum. Vi arbejder med rutiner og en fast struktur i hverdagen, så der skabes størst mulig tryghed og tillid. Vi tilsigter en tilpas mængde forstyrrelser, så udvikling sker. Nøgleordene er langsommelighed, livsglæde, nærvær, velvære og tryghed. Vores grundlag er ICDP, International Child Development Program - en anerkendende og ressourceorienteret relation mellem barnet og den voksne. Bogruppens hverdag tager udgangspunkt i det enkelte barns behov for struktur og forudsigelighed. Vi har: Et fast dags og ugeprogram for huset Et månedligt husmøde Opslagstavle med visuel struktur for hverdagen En individuel dagsplan Rutiner, der gentages til de er automatiserede Pictogrammer, fotos Ure på værelset. Vi introducerer og træner brug af hjælpemidler. Vi bruger: I-pads til støtte for historiefortælling Computer til læring Mobiltelefon til visuel kommunikation Vækkeur med vibrator Kugledyner Urodæmpende sækkestol Time Timer ur. På baggrund af en neuropædagogisk screening udarbejder og anvender vi: En neuropædagogisk handleplan Sansemotorisk træning Specialpædagogisk massage Kommunikationstræning ADL- træning Motion Handicapridning Tværfaglig samarbejde med lærer, psykolog og fysioterapeut Vi har en tæt forældrekontakt gennem forældreintra, online fotoalbum, møder og arrangementer. Vi arrangerer sommerlejr, juleudflugt og en række aktiviteter i weekends og skoleferier. Vi deltager i fælles nordiske kulturarrangementer og minifestival for børn med høretab og yderligere funktionsnedsættelser. Pædagogiske mål for Boafdelingen for unge Overordnet arbejder vi med: Kontinuerlighed – en konsekvent holdning til succeser og regelbrud. Individualitet – den enkelte elevs rammer og behov. Inklusion – involvere eleverne i det nære fællesskab. At skabe sunde relationer på tværs af holdninger og handlinger. Forudsigelighed – trygheden i det velkendte og en rolig dagligdag. Anerkendelse, selvindsigt, sociale og praktiske spilleregler På det individuelle plan vil vi arbejde med: Kropsforståelse Krav efter evner Differentieret pædagogik Integritet Grænser Vi styrker eleverne i at blive så selvhjulpne som muligt - set i forhold til deres individuelle evner og formåen Hjemlige gøremål, som tøjvask, oprydning og rengøring af eget værelse osv. Der vil være mulighed for selv at stå for egen kost i en periode Hygiejne, som badesituationer, personlig hygiejne Økonomi, som at handle, bank osv. Vi skaber en tryg og kontinuerlig hverdag for eleverne med faste rammer, strukturer og daglige rutiner. Vi støtter og udvikler elevernes sociale kompetencer, så de kan indgå i sociale sammenhænge, normer, spilleregler osv. Vi støtter dannelsen af netværk gennem ungdomsklub. Vi sætter fokus på kommunikationen i bogruppen gennem Nyhedsbrev Husmøder Opslagstavle Forskellige sprogkoder Respekt for forskelligheder Attituder Kropssprog Oprigtighed Vi møder eleverne der, hvor de er
© Copyright 2024