SJÆLLANDS TANDLÆGEFORENING. Formand: tlf: 2759 1939 Poul Møller, Gl. Ringstedvej 25, 4300 Holbæk Næstformand: N I O F tlf: 4635 7661 Susanne Kleist, Jernbanegade 58, 1., 4000 Roskilde Kasserer: tlf: 5819 4169 Susanne Kristensen, Strandgade 1, 4230 Skælskør INFORMATIONSUDVALGET: Ansvarshavende: Poul Møller, Susanne Kleist, Jytte Malmos, Marianne Riis. WEB-udvalg: Anni Rønman, Niels Petersen, Poul Møller, ansvarlig. mobil: 2759 1939 e-mail: [email protected] Nyheder fra din kreds, mailadresser på bestyrelsen, ”alt om kreds 2”, diagnoseliste, kredskurser, arrangementer, aktualiteter, bekendtgørelser, lovgivning, analyser og overblik finder du hurtigst på: www.stfnet.dk INFO: Udgives af: Sjællands Tandlægeforening. forår 2015 Kommer forår og efterår. FORMANDENS APROPOS I DET SPÆDE FORÅR. En ny overenskomst på klinikejerområdet er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Klinikejernes Forhandlingsudvalg. Resultatet er tiltrådt af de stemmeberettigede tandlæger med knap 2/3 flertal. En solid opbakning, omend på en tynd baggrund! Kun 4 ud af 10 af de stemmeberettigede tandlæger fandt det ulejligheden værd at deltage i afstemningen! Overraskende (og bekymrende!), ikke mindst da indholdet af og tankegangen i overenskomsten - set i forhold til de forgangne overenskomstperioder - er ændret ret markant på adskillige områder. Overenskomsten træder i kraft den 1. april med hektisk aktivitet hos Tandlægeforeningen, Klinikejerudvalget, IT-leverandører og de enkelte klinikker til følge, for indhold og opbygning - som tidligere skrevet - kræver ændret tankegange og ændrede rutiner. Posen er rystet godt og grundigt. En del ydelser er fjernet, nye er kommet til. Sammenhænge ændret, revideret eller skrottet og nye administrative rutiner og kontrolforanstaltninger indført eller strammet. Kontrolydelserne, der var vanskelige at forstå for patienterne og svære at bruge korrekt af tandlægerne, er erstattet af Status- og Fokusundersøgelser, hvilket burde være et positivt element. Lettere at forklare og forstå og dermed en gevinst for alle parter. Enkelt og simpelt. Det bliver interessant at følge, hvordan - og hvor hurtigt - klinikkernes hverdag og administration kan tilpasse sig en anderledes tankegang og en ændret drift. Den nære fremtid bliver udfordrende. A propos udfordringer og fremtid. Som PH udtrykte det: fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet ikke! De sidste 100 år har udviklingen ikke stået stille. Tværtimod. Forandringerne har stået - og står fortsat - i kø, men ikke altid og ubetinget som en samfundsgevinst. Tempoet er højt, stressniveauet det samme, mens tiden til refleksioner og bundfældelse får et meget lille spillerum. Man når dårligt at gøre sig fortrolig med en behandlingsmetode, et edb-program eller et verdensbillede, før det er erstattet med adskillige alternativer eller er direkte forbundet med malpraksis at gøre som man gjorde sidste år. Fremtiden kommer af sig selv. Fremskridtet må man kæmpe for. Det gør man hverken passivt eller sovende, men gennem livslang læring, fordybelse, nysgerrighed, interesse og frem for alt forståelse for og accept af, at sådan er livets vilkår i almindelighed og arbejdslivets i særdeleshed. Livslang læring gennem kontinuerlig efteruddannelse er tidens vilkår, men ret beset, når man holder af sit fag og vil bryste sig af faglighed, så er det vel også en helt naturlig ting og nødvendigt i konkurrencen med omverdenen. A propos konkurrence og omverden, så var en af de større sager i januar måned forsikringsselskabet Codans udmelding omkring planlagt reparation af skadesramte biler i Polen. Besparelsen skulle i vid udstrækning komme forsikringstageren til gode i form af nedsat præmie. Modtagelsen af forslaget var som forventet! En tæt forbrødring af politikere, forbrugere, fagbevægelse og danske værkstedsejere, der samlet set hurtigt kom op af stolene! Undergravende virksomhed og skadeligt for danske arbejdspladser. Og hvad med kvaliteten? Hvordan kunne man stole på at det blev gjort betryggende? Tænk, hvilken trussel disse udenlandsk reparede biler kunne gøre for trafiksikkerheden! Stor ståhej og rigtig røre i andedammen og i medierne, og resultatet blev da også, at Codan beskæmmet måtte trække sit udspil tilbage. Og så er det lige at man vender skråen og sammenligner bilbranchen med tandlægestanden, for på dette felt er der tilsyneladende ingen, der finder det uforeneligt med sundhedspolitiske overvejelser, at befolkningen valfarter til udlandet for at modtage tandbehandling i besparelsesøjemed. Nærmest tværtimod. På vores felt er det sundt med konkurrence og det kan Forbrugerstyrelsen slet ikke få nok af - også selvom konkurrencen foregår på helt ulige vilkår, hvor danske tandlæger er underlagt administrative opgaver og et kontrolapparat, som kun få andre lande kan matche. At tabe i en reel konkurrence, hvor spilleregler er de samme, det er til at leve med. Som det er nu, så er kampen ikke fair og straffen virker for hård. A propos straf, så bliver det fremover ikke længere muligt at undgå Sundhedsstyrelsens gabestok, selv om man går i dialog med styrelsen og umiddelbart retter ind. Sundhedsstyrelsen strammer nu op på sagsbehandlingen i tilsynssager på baggrund af en række anbefalinger fra kammeradvokaten. Dette er en direkte udløber af “den jyske psykiatersag”, hvor Sundhedsstyrelsen i imponerende grad svigtede sit tilsyn. Det gør den ‘heldigvis’ ikke i forbindelse med tandlægestanden! Her er alle advarselslamper glødende og nidkærheden stor. Vi nyder i en sjælden grad Sundhedsstyrelsens bevågenhed og det er da egentlig som borger betryggende at vide, at man på tandlægeområdet - i sundhedspolitisk henseende en stærkt negligeret niche, og sundhedsfagligt et felt, hvor konstaterede fejl i form af mangelfuld journalføring kun yderst sjældent er forbundet med invaliderende skader - virkelig lægger sig i selen for at leve op til sin tilsynspligt. Stor respekt for det! Dejligt, at Sundhedsstyrelsen overfor vores lille faggruppe udviser konsekvens i form af øjeblikkelig strafudmåling. Som borger og forbruger imponeres man over, hvor dygtigt Sundhedsstyrelsen forvalter sit mandat, samt dens evne til at prioritere sine arbejdsopgaver og tildelte ressourcer med stor omtanke og fornuft, således at de største syndere på sundhedsområdet også har størst bevågenhed. Det er bare så stort! Her er man sig til fulde bevist, at det altid er lettere og mindre energikrævende at trampe på en myre end at fange en rotte J A propos rotte, så er livet et rotteræs. Opsyn, overvågning, indberetninger og adminstrative opgaver og pligter, det kan godt gøre en travl tandlægedag noget anstrengende. Intet tyder dog på at det bliver anderledes i den nære fremtid. Tværtom, så lær at leve med det. At græde over det man ikke kan ændre, det er nyttesløst og ufrugtbart. Bedre er det at smile af udfordringerne, fokusere på opgaver og pligter, knytte hænderne og stå sammen som stand i kampen for anstændige arbejdsvilkår og (forbruger)politsk respekt. Og sådan en kamp kæmpes bedst sammen og med Tandlægeforeningen i ryggen. Nye tiltag fra Tandlægernes Tryghedsordninger! Tjekliste. Tandlægernes Tryghedsordninger introducerer nu en tjekliste som først og fremmest kan anvendes af klinikejere ved fravær fra klinikken i længere tid fx pga. sygdom eller barsel. Tjeklisten er tænkt som et meget håndgribeligt stykke værktøj til at skabe et overblik over en række væsentlige forhold, som der skal tages hånd om ved længere fravær fra klinikken. Tjeklisten kan også anvendes uden der er et aktuelt fravær, men mere ”forebyggende”, så både klinikejer og andre ansatte har gennemtænkt situationer, hvor andre end klinikejer pludselig får behov for at handle indenfor den daglige drift. I Tjeklisten finder du bl.a. information om relation til - personalet - patienter - kolleger - leverandører under længerevarende fravær. Du finder også gode råd og idéer angående den løbende administration. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sådan en ‘hyggelig’ lille offentlig fætter, der på samfundets vegne og til dettes bedste holder skarpt øje med firmaers og branchers ageren. Er prisen på en bestemt vare for ensartet, ja så tyder det i myndighedens øjne på, at der er lusk med i spillet. Der er basis for en undersøgelse for karteldannelse og prisaftaler, og det er på det strengeste forbudt. En mediebasker først på året var en stor kartelsag, hvor en række danske byggefirmaer var dømt for prisaftaler. Lyder som noget, man har hørt før og i det hele taget, hvad kommer det så os ved? Umiddelbart slet ikke, og så alligevel, for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er meget observant på problemer omkring prisaftaler i almindelighed og overtrædelse af konkurrencebetemmelserne i særdeleshed - og det gælder for alle brancher. Du finder Tjeklisten på Tryghedsordningernes hjemmeside under ”Særlig hjælp”. Ud over selve Tjeklisten finde du en række links til yderligere dokumenter, der enten kan anvendes direkte eller som kan anvendes som inspiration. Tryghedsordningerne gør opmærksom på, at både Tjeklisten og tilhørende bilag alene er tænkt som hjælp og inspiration særligt ved pludseligt opstået længerevarende fravær. Materialet kan ikke anses for udtømmende i alle situationer og det kan derfor fortsat være relevant, at der tages kontakt til revisor og/eller advokat i situationer, hvor du ikke synes Tjeklistens input er fyldestgørende. Konsulentbistand ved længerevarende sygdom Ud over den hjælp og inspiration der er mulighed for at hente i Tjeklisten, kan det for en klinikejer være både vanskeligt og uoverskueligt at skulle sikre, at driften af klinikken kan fortsætte bedst muligt, hvis man samtidig fx er blevet syg. På den baggrund har Tryghedsordningerne besluttet, at der kan ydes konsulentbistand i op til 6½ timer, hvis en klinikejer har et længerevarende fravær, som berettiger til udbetaling af syge- Også tandlægebranchen er i søgelyset og det har fået Hovedbestyrelsen i TF til at udarbejde en instruks, som skal følges af medlemmer, tillidsfolk, fagpolitikere, ansatte og bestyrelser mv. i Tandlægeforeningens regi, herunder i udvalg, arbejdsgrupper, netværk, kredse, regioner, selskaber, cirkler og alle andre fora, hvor medlemmer mødes. Til Tandlægeforeningens møder og andre aktiviteter må deltagerne ikke indgå aftaler om, drøfte eller i øvrigt udveksle oplysninger om fortrolige forretningsforhold og andre konkurrenceparametre. På seneste HB-møde gennemgik de eksterne advokater, Andreas Kristensen og Marie Løvbjerg gældende regler om konkurrenceret. Det blev endnu engang understreget, at man ikke må diskutere priser, prissætning, forretningsvilkår og andre emner, som kan medvirke til at fordreje den frie konkurrence tandlægerne i mellem. Lyder måske hysterisk, men straffen er hård og falder prompte, så lad være med, også i lokale fora at drøfte emner, der ikke overholder konkurrencereglerne. Er du i tvivl om dem, så finder du løsningen her. dagpengeydelser i henhold til Tryghedsordningernes vedtægter. Konsulentbistanden formidles af Tryghedsordningerne og udføres af efectus dental consulting ved Ulla Mathiasen Pilemand. Der vil være mulighed for support via personligt møde, over Skype, telefonisk eller via mail. Supporten starter dog altid med ½ times telefonisk kontakt, hvor klinikejer og konsulenten drøfter den aktuelle situation og ønsker til hjælpen. Klinikejer kan få hjælp til løsning af nogle konkrete driftsopgaver fx nogle af de der er nævnt i Tjeklisten eller der kan ydes hjælp til andre relevante opgaver relateret til fraværet. Timerne kan afholdes samlet eller over flere perioder afhængig af ydelsens karakter. Hvis klinikejer efter de tilbudte 6½ time er opbrugt ønsker yderligere konsulenttimer, vil der være mulighed for at klinikejeren indgår særskilt aftale med konsulenten herom. En sådan aftale vil være for klinikejers egen regning. Tryghedsordningerne oplyser i de konkrete sygedagpengesager om muligheden for at benytte tilbuddet om konsulenttimer. Læs mere på tryghedsordningerne.dk eller kontakt sekretariatet på telefon 3946 0080 Danske Busvognmænd blev i 2009 i Højesteret idømt en bøde på 500.000 kr. for overtrædelse af konkurrencelovens §6, stk 1. Brancheforeningen havde opfordret sine medlemmer til at opkræve et særligt oliepristillæg. Højesteret fandt, at der her var tale om en alvorlig overtrædelse. Skønnes en sag at være forsætlig og bero på karteldannelse, suppleres med bøden med fængselstraf mellem 1/2 til 6 år. Derfor tager Hovedbestyrelsen håndfast fat om problemet og advarer alle om, at konsekvenserne af overtrædelse kan være særdeles smertefulde! Ultimo januar modtog jeg denne email: Jeg henvender mig til dig, i din egenskab som formand for Tandlægeforeningen Sjælland, fordi vi desværre har oplevet et tilfælde, hvor en patient er blevet pauseret i sin AK-behandling, forud for en tandbehandling, og efterfølgende pådrog sig en iskæmisk apopleksi. Patienten fik AK-behandling mod atrieflimmer. Jeg er interesseret i, at vide om I arbejder ud fra generelle instrukser når AK-behandling pauseres og i bekræftende fald hvilke. For god ordens skyld skal jeg anføre, at der aktuelt ikke er tale om en klagesag. Venlig hilsen Lars Kristian Storr Uddannelsesansvarlig Overlæge Risiko ved pausering af antikoagulationsbehandling. Af Lars Kristian Storr, Speciallæge i Neurologi, Neurologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Nedenstående er foranlediget af et tilfælde med blodprop i hjernen (iskæmisk apopleksi) hos en patient der fik pauseret sin AK-behandling forud for tandbehandling. Indikationen for AK-behandlingen var atrieflimmer. Igennem en længere årrække har der været stigende opmærksomhed på forebyggelse af iskæmisk apopleksi. Atrieflimmer er en af flere risikofaktorer for iskæmisk apopleksi. Årsagen er at atriets normale kontraktioner er erstattet af minimale højfrekvente bevægelser, der ikke har pumpefunktion. Herved opstår der mulighed for, at blodstrømmen i områder af atriet stopper og blodet kan koagulere. Hvis et sådan koagel vokser tilstrækkeligt, kan en del blive afrevet og ført med blodstrømmen til venstre ventrikel og herfra videre ud i kredsløbet. Et afrevet koagel kaldes en emboli og denne kan føres med blodstrømmen via forreste eller bageste cerebrale kredsløb til hjernen. På et tidspunkt vil den sætte sig fast og skabe iskæmi. Dette manifesterer sig som iskæmisk ap- opleksi eller TIA (Transitorisk Iskæmisk Attak = forbigående blodprop, hvor blodproppen opløses spontant af organismens eget system). Embolier som følge af atrieflimmer er ofte store og giver heraf stor følger, som hos ovenstående patient, der mistede sit sprog og blev svært halvsidigt lammet. Atrieflimmer opdages enten ved at patienten føler uregelmæssig hjerterytme og hjertebanken, ved tilfældigt EKG i anden anledning eller ved udredning efter apopleksi eller TIA. Såfremt patienten er kvinde, eller mand over 60 år, anbefales forebyggende AK-behandling, der som oftest er livslang. Risikoen for udvikling af atrieflimmer stiger med alderen og den demografiske udvikling i Danmark, kombineret med øget opmærksomhed, har medført at, flere sættes i AK-behandling og dermed også i højere forekomst af disse patienter i tandklinikkerne. Behandlingen gives sædvanligvis i form af tablet Marevan, en vitamin K antagonist. Behandlingen kontrolleres med blodprøver og der efterstræbes sædvanligvis INR mellem 2 og 3. De senere år er der markedsført nye præparater, der ikke kræver regelmæssig kontrol: Dabigatran(Pradaxa), Apixaban(Eliquis), Rivaroxaban (Xarelto). I forbindelse med operative indgreb kan der være behov for at pausere med AK-behandlingen af hensyn til blødning og hæmostase, under og efter indgrebet. Opmærksomheden omkring den øgede risiko for blodpropper hos patienterne i den forbindelse, er skærpet de senere år, og der er udviklet algoritmer, som kan hjælpe i håndteringen af disse situationer. Algoritmerne er baseret på risikovurdering af dels indgrebets omfang og den deraf afledte blødningsrisiko, og dels patientens risikoprofil. Det følgende er baseret på rekommandationer fra Dansk Kardiologisk Selskab. I rekommandationer fra Dansk Kardiologisk Selskab står specifikt: ”Det er derfor vigtigt at bemærke, at visse indgreb kan foretages under fortsat VKA-behandling. Et af disse indgreb er tandekstraktion, der kan udføres under VKA-behandling i terapeutisk niveau evt. suppleret med mundskylning med cyclokapron (5% opløsning)” (VKA = AK-behandling). Mundhulekirurgi og tandekstraktion angives at have en lav blødningsrisiko. Indgreb her kan udføres med INR mellem 2-3 det vil sige i terapeutisk niveau, og eventuelt med 1 dags pause før indgrebet. Hvis patienten er i behandling med Dabigatran, Apixaban eller Rivaroxaban holdes sædvanligvis pause i 1-2 døgn før indgrebet og behandlingen genoptages nogle få timer efter. Det varierer lidt mellem præparaterne. For nærmere detaljer se http://nbv. cardio.dk/ak. Det er angiveligt kutyme at eventuel pausering af AK-behandlingen varetages af egen læge i forbindelse med tandbehandling. Konsekvenserne af en forkert håndtering af situationen kan imidlertid være alvorlige, som i ovennævnte tilfælde, og det er derfor vigtigt, at alle der er involveret kender til og handler ud fra gældende rekommandationer af hensyn til patienterne. Vitamin K-holdige grøntsager: KREDSKURSUS I 1. HJÆLP FOR HELE TEAMET! A ! R KKE T E PP Æ V IT I samarbejde med Falck er det lykkedes kredskursusudvalget at skrue et rigtig godt kursus sammen til dig og dit team. 5 timers intensivt kursus i 1. hjælp - med diplom! Kurset vil blive afviklet 3 steder i kredsen - Hillerød, Roskilde og Næstved, med start kl. 16:30 og slut kl. 22:00 Der er begrænsede pladser, så tøv ikke for længe med din tilmelding, når kursusinvitationen ligger i din mailboks - kun plads til godt 50 personer hvert sted. Pris inklusiv god forplejning undervejs: kr. 800 for tandlæger og kr. 600 for øvrigt personale. Uhørt godt og billigt tilbud J Kursusdatoer: Hotel Kirstine i Næstved Pharmacon i Hillerød Hotel Comwell i Roskilde mandag, den 27. april torsdag, den 7. maj onsdag, den 6. maj (eller den 13. maj) Det er først muligt at tilmelde sig, når kursusmaterialet er udsendt. Det vil ske ultimo marts, så reserver dagen og hold øje med din mailboks. Begrænsede pladser! Denne side er for tandklinikker, der er beliggende i Region Sjælland J Er du tilknyttet Region Hovedstaden, så er det bare ærgerligt! TA N DL ÆGEKON F ER E NCE Regionen som samarbejdspartner Den 9. juni 2015, kl. 15 på Sørup Herregaard Formålet med konferencen er at præsentere hvilke muligheder privatpraktiserende tandlæger har for at samarbejde med Region Sjælland. Samtidig er konferencen en mulighed for, at hele klinikken kan få en både faglig, inspirerende og underholdende eftermiddag sammen med andre klinikker samt repræsentanterne for Region Sjællands Tandpleje. PROGRAM Kl. 15.00 Kort velkomst ved regionsrådspolitiker og formand for Samarbejdsudvalget Carsten Adelskov Kl. 15.05 Oplæg af regionsrådspolitiker Henning Tønning om Region Sjællands visioner for praksisområdet Kl. 15.15-16:15 Oplæg om Region Sjællands Tandpleje: • Præsentation v/teamleder Pia Frost • Specialtandpleje (SL § 133) v/regionstandlæge Charlotte Kring Møller • Omsorgstandpleje (SL § 131) v/regionstandlæge Poul Møller • Regionstandpleje (SL § 162-63) v/ regionsspecialtandlæge Agnete Bek • Tilskud til tandpleje (SL § 166) v/regionstandlæge Niels Vorting • Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling v/ledende overtandlæge Michael Skøien With Konferencen er - desværre - kun for tandklinikker beliggende i Region Sjælland. Det er Region Sjælland, der står som vært og Region Sjælland, der inviterer og invitationen er forbeholdt ‘egne kunder’ og samarbejdspartnere indenfor privat tandlægepraksis. Ligger din klinik i Region H., så må du nøjes med at kigge misundeligt med, og håbe på at din region vil lade sig inspirere og på et senere tidspunkt finde på at tage et tilsvarende initiativ. Region Sjællands Tandpleje - RST - vil gerne have, at regionens tandklinikker, dels får et mere præcist billede af, hvilke opgaver den regionale tandpleje, der har til huse i Æblehaven 2 i Slagelse, egentlig varetager og beskæftiger sig med, og dels bruge tandlægekonferencen som en charmeoffensiv, hvor det forhåbentlig kan lykkes at ændre den opfattelse, som mange tandlæger har, nemlig at RST kun er en striks kontrolinstans og ikke en sparringspartner, som blot ved en opringning kan være behjælpelig med rigtig mange forskellige tandrelevante problemstillinger og spørgsmål til tandlægeoverenskomsten. Derfor kan jeg på RST’s vegne kun opfordre så mange af jer - og jeres klinikpersonale - som muligt i at deltage i denne lille konference. Allerede over 200 tilmeldte! Kom og lær RST at kende. Hør, hvilke administrative opgaver, RST varetager og hvilke patientgrupper, RST behandler. Kom og hør, hvordan vi kan drage nytte af hinanden, hjælpe hinanden og opnå et konstruktivt samarbejde til fælles gavn. Tilmeldingsfristen er allerede fredag, den 27. marts 2015, efter princippet om først-til-mølle, så tøv ikke for længe! Tilmeldingen foregår elektronisk på Region Sjællands hjemmeside via dette link: www.regionsjaelland.dk/tand Kort pause Kl. 16.30-17:30 Emne »Kommunikation i sundhedsvæsenet« af Peter Qvortrup Geisling Uge efter uge slipper han af sted med at præsentere nyt om hæmorider, psykiatriske sygdomme og rodbehandlinger for danskerne midt i aftenkaffen. Hvad er tv-lægens erfaringer med massekommunikation til danskerne af sygdom og sundhed? Hvordan kommunikerer man godt til den enkelte patient? Og hvor synes han, at sundhedsvæsnet fejler, når det handler om kommunikationen? DRs læge Peter Qvortrup Geisling kigger forbi og skaber debat om faglig formidling. Han har også det bedste brev med, han nogensinde har fået fra en seer. Region Sjælland er herefter vært for en let tapasbuffet Du burde i skrivende stund havde fået en invitation med posten, og måske har du allerede tilmeldt hele klinikken - kan jo også bruges som en hyggelig og lærerig personaledag. Og den tapas, der venter dig på Sørup Herregard, den er værd at køre langt efter! Hvis du endnu ikke har fået det gjort, så skynd dig at strege eftermiddagen og meld dig til via ovenstående link! Bortset fra det, så er det jo altid rart at få sat nogle ansigter på de medarbejdere, som du møder i din telefonkontakt.
© Copyright 2024