PRØVEOPGAVE 7 FORLØBSVEJLEDNING
PRØVEOPGAVER PRØVEOPGAVE 7 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver stillet i skriftlig fremstilling ved folkeskolens afgangsprøver. Hvert enkelt forløb gennemgår en af de opgavetyper, der traditionelt forekommer ved prøven. Eleverne kan arbejde med forløbene i smågrupper eller individuelt. Til hvert forløb er der en række opgaver, der skal guide eleverne igennem en undersøgelse af opgaveformuleringen for at give dem en strategi for, hvordan de kan afdække de krav og muligheder, opgaven giver. Her kan arbejdet slutte, men det vil være oplagt efterfølgende at lade eleverne skrive opgaven med mulighed for at få hjælp af de forskellige ressourcer i iSkriv. Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Mobning på nettet. Sådan lyder opgaveformuleringen til prøveopgaven: Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Skriv et debatindlæg til en avis, Facebook eller lignende om mobning på nettet. Du kan bruge oplysninger fra artiklen i dit indlæg. Du skal forholde dig til, hvad der kendetegner digital mobning, og hvordan den er anderledes end andre former for mobning. Giv dit debatindlæg en rubrik. Se prøveopgaven her. Denne vejledning gennemgår og uddyber det prøveforløb, eleverne møder i iSkriv. Listen her viser de faser, forløbet består af: • • • Side 1 / 5 Faglige mål Hvad handler opgaven om? Skriv PRØVEOPGAVER PRØVEOPGAVE 7 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ FAGLIGE MÅL Eleverne skal: • • • lære at afdække de krav en prøveopgave stiller. lære at samle vigtige oplysninger, som de kan bruge i deres besvarelse. evt. skrive prøveopgaven. HVAD HANDLER OPGAVEN OM? SIDE 1 Læs opgaven Det første, eleverne skal, er at læse opgaveformuleringen grundigt. Derefter skal de klikke sig videre til spørgsmålene på de følgende sider, som hjælper dem med at undersøge opgaveformuleringen. Elevernes svar bliver automatisk gemt, og de kan finde en opsamling med deres svar i Min opsamling. Opsamlingen kan de evt. bruge til en samtale i klassen om undersøgelsen af prøveopgaven. SIDE 2 Nøgleord i opgaveformuleringen Eleverne skal finde nøgleord fra opgaveformuleringen, fx ord, der fortæller, hvilken skriverrolle de skal have, hvilket emne de skal skrive om, hvilken genre de skal skrive i, hvem modtageren er, hvor teksten skal bringes og evt. andre krav. Her er nøgleordene understreget. MOBNING PÅ NETTET Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Skriv et debatindlæg til en avis, Facebook eller lignende om mobning på nettet. Du kan bruge oplysninger fra artiklen i dit indlæg. Du skal forholde dig til, hvad der kendetegner digital mobning, og hvordan den er anderledes end andre former for mobning. Giv dit debatindlæg en rubrik. Side 2 / 5 PRØVEOPGAVER PRØVEOPGAVE 7 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Efter eleverne har fundet nøgleordene, skal de svare på spørgsmålene: 01 Hvad er emnet? Emnet er mobning på nettet. 02 Hvad er din skriverrolle? Eleven skal være en skribent af debatindlæg. 03 Hvilken genre skal du skrive i? Genren er et debatindlæg. 04 Hvem er din modtager? Modtageren er læserne i en avis eller en gruppe på Facebook eller lignende. Modtagerne er i den situation, at de bladrer rundt i fx avisen og læser det, der fanger deres interesse. 05 Hvilke andre krav skal du opfylde? De skal forholde sig til, hvad der kendetegner digital mobning, og hvordan den er anderledes end andre former for mobning. Debatindlægget skal bringes i en avis eller lign., og de skal give deres debatindlæg en rubrik. Da avislæsere er i den situation, at de bladrer rundt i avisen og læser det, der fanger deres opmærksomhed, stiller det krav til rubrikken. SIDE 3 Hvad går opgaven ud på? 06 Skriv kort med dine egne ord, hvad opgaven går ud på. Eleverne skal sætte ord på, hvad opgaven går ud på for at sikre, at de har forstået opgaven og kommer omkring alle de krav, opgaven stiller. Side 3 / 5 PRØVEOPGAVER PRØVEOPGAVE 7 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ SIDE 4 Teksten – det vigtigste Når der er en tekst eller lignende til den opgave, eleverne skal skrive, skal de være sikre på, at de har forstået teksten og de oplysninger, den giver. I denne opgave drejer det sig om artiklen Elever lever i frygt for mobning på Facebook og sms. 07 Læs artiklen Elever lever i frygt for mobning på Facebook og sms grundigt, og noter de oplysninger om mobning på nettet, som du kan bruge i din besvarelse af opgaven. Artiklen giver blandt andet oplysninger om: • • • • • • • • • • Et konkret eksempel på digital mobning. At mobning på nettet breder sig. At digital mobning er, når flere medlemmer af en gruppe gentagne gange forfølger eller udelukker en udvalgt person gennem mobil eller websides. At den kan foregå via sms/mms, andre tekstbeskeder fx i gæstebøger, i chatrooms m. m. Tre ting der kendetegner digital mobning: 1) at ofrene ikke ved, hvem og hvor mange, der står bag mobningen. 2) at ofrene ikke kan slippe væk fra mobningen, der kan fortsætte hele døgnet. 3) eksponeringen – alle vil kunne se det. Det skaber usikkerhed. At mobbeofre har svært ved at bede voksne om hjælp til den digitale mobning. At digital mobning er voldsommere end traditionel mobning, fordi mobberen ikke behøver at se offeret i øjnene. At digital mobning ofte sker i skolen i frikvartererne og om aftenen. At mobningen ofte udspringer af noget, der er sket i skolen. At lærerne skal blive bedre rustet til at tale med eleverne om digital mobning. Artiklen kan give eleverne den baggrundsviden, de har behov for, når de skal skrive debatindlægget. Tal evt. med eleverne om, hvordan de kunne bruge oplysningerne i artiklen i deres debatindlæg. 08 Er det et krav eller en mulighed at bruge oplysninger fra teksten i din besvarelse? Det er ikke et krav, at eleverne bruger oplysninger fra artiklen, men det en mulighed de har. De kan i stedet vælge at hente oplysninger på nettet. Side 4 / 5 PRØVEOPGAVER PRØVEOPGAVE 7 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ SIDE 5 Genrekendetegn For at opfylde kravene skal eleverne kende genrekendetegnene for den genre, de skal skrive i. 09 Skriv genretræk, du skal opfylde. Før eleverne skal i gang med at skrive, skal de have styr på genrekendetegnene for et debatindlæg. Til det formål kan de bruge genreplakaten for et debatindlæg. Den ligger ikke i selve forløbet, men kan hentes i Basen. Se også genreplakaten for et debatindlæg her. DEL Opsamling Hvis eleverne har arbejdet sammen om undersøgelsen, kan de dele deres svar på denne side. Forløbet kan afsluttes med en klassesamtale om undersøgelsen, eller eleverne kan skrive opgaven. SKRIV Skriv Skal eleverne skrive opgaven, kan de hente hjælp i Basen til at planlægge, skrive og evaluere deres tekst. Eleverne kan vælge mellem følgende ressourcer til genren debatindlæg: • • • • • • Planlægningsassistent Værktøjer, fx tankekort Genreplakat Skrivemål Layoutguide Evalueringsassistent Eleverne kan uploade deres færdige tekst til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under Prøveopgaver i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Side 5 / 5 PRØVEOPGAVE 7 Mobning på nettet Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Skriv et debatindlæg til en avis, Facebook eller lignende om mobning på nettet. Du kan bruge oplysninger fra artiklen i dit indlæg. 1:2 Elever lev e r for mobn i frygt i n g på Facebook og sms Du skal forholde dig til, hvad der Mobn ing på mo kendetegner digital mobning, og b l a ndt elever bilen og på intern hvordan den er anderledes end ettet bred , v iser ny er sig undersøg andre former for mobning. Af Jacob else. Fuglsang og Jakob Sti Giv dit debatindlæg en rubrik. g Jørgens medier o en g mobilte lefoner,« le ktor Jette »Jeg håbe siger Kofoed f r, hun ram U ra Institu mer r igtig ddannelse t t«. for o Sådan ku g Pædagogik hus Unive nne en sk p å A r s o a it r le et. sig selv på Faceb elev læse om ook. Sætn er et eks Mobning ingen empel på , hvorfor 24 mobning d I ig rammer s bogen ’M timer i døgnet å hårdt o ital ber fr ygt g ska udkomme obning gentæn kt’, og uvishe r i dag, der d b unge. landt bør n fremlægg resultater og er hun f r a en u n dersøgels blandt ele »’At ramm e lavet ver fra 4. e rigtigt’ ti l 8. klasse E k betyder h semplet v ramme pu . er lså ifølge un iser de tre ting, opdaterin ren. De, der har sk at dersøgels s revet gen, ved, en kende om digital mo at pigen e og skærer te g r b ner c n u in tter sig selv p g. For det fø å ar mene at de ken r s . Det, te ved ofre der hende hvem og ,g ne ofte ik gere af s hvor man ke, ådanne b ør, at modta g e m e d sk ed til at sk er har væ ubeskytte ret rive de så theden. D eder mærker det andet rende ord et at afgøre, kan de ik . For hvor gr us bliver svær t ke slippe mobninge omheden mer fra, o v æ k n . fr k Det, at m g det er d o for tsætte obningen a en uvishe m karakteris 2 ka d, der 4 timer i erer mob usik kerhe døgnet, g n ning på d. sociale iver »De unge ka lefon. Me n godt sluk ke dere s te n næste ga den, bipp er besked ng de tænder CHIKANE PÅ NETTET er ne kan luk ke ned for F ind igen. De acebook – opdaterin ger me DIGITAL MOBNING gang de g ne duk ker op, n n æste år på Fac ebook. D det vansk Digital mobning er, når flere med et gør eligt at be skytte sig siger Jette lemmer af en gruppe gentagne gange imod,« Kofoed. forfølger eller udelukker en udvalgt Den digitale mobning kan foregå via sms/mms, mail, andre tekstbeskeder f.eks. beskeder i gæstebøger, i chat rooms m.m. Kilde: www.ungdomsringen.dk Eksponer ubehag« ing giver »dobb elt E ndelig er der ekspo n »De voks ne kan go eringen. dt sige, at det er © Alinea person gennem digital teknologi (mo bil eller websites). PRØVEOPGAVE 7 2:2 ” begrænse t, h på bør nen vor mange der læs er med es profil. Men for »Der er a er det lig b fsat fire m ø e meget. il For poten r nene lo hele verd v e n ti l at forebyg lioner på finans tielt kan en se det, g e h dig Mange elever oplever, D v Jette Kofo is de vil,« em søger ed og peg vi med he ital mobning. s ig e r er på, at en elevtele n heden føre at digital mobning usik ker fon, hvor blik på at lave r til et » d d o e s o g r sid o b m ta b elt ubeha ler med d bør nene le er voldsommere end g«, em, der r der elever ver med. den måde Undersøg inger ind else traditionel mobning. bliver hån . På dteringen blemer på der ramm n viser ik ke, hvor af pro elever nes mange es direkte Både fordi mobbe niv som eleve ning. af digital r ne kan fo eau. Et niveau, mob ofrene ikke kan slippe rstå, og h kan gøre »Men er vor man det bare é n n i en kla væk, men også fordi siger Vera oget ved problem modtager s er ne,« se, Rosenbec ub k. ver uvish ehagelige beskede der mobningen er grovere. ed et vil r, bli kå Red Barn fællesska b. Under r for elever nes e s øgelser v 5. febr uar t lancerer kamp mange bø iser, at er Sik ker a r n enten Inter net D gne har modta mere end sk revet u Vera Rosenbeck, a get eller g behagelig , som 9 e beskede oversk rifte 0 lande markerer Jette Kofo formand for Danske Skoleelever r«, siger under n ’Tal pæ e d. nt til hina Herhjemm nden’. e lancerer 26 er i uge 6 Elever vi en kampa organisation l rådgive gne mod mobning. Undersøg elever dig else R der visnin ed Bar net udgive ital af Vera R ns resultater gen g ken r u n smateriale os , lærere til for Dansk enbeck, som er fo des at håndte som skal r uste r mand e Skoleele re netop ve på inter ne »Mange e mobning ttet: lever ople r. v er, at digit ning er v al mob oldsomm » V i vil ger n ere e mobning. e medvirk bliver bed e til, at læ Både ford nd traditionel re rer n ik ke kan ti i l at håndte mobbeofre slippe væ siger Jon re problem e n e K ristian L k, men og mobninge et,« ange, proje så i Red Bar n er grov ktleder net. ere. Det e fordi nemmere r meget »Bør n er for dem, aller mest de de ik ke b online om ehøver se r mobber, fordi og i løbet af DIGITAL mobning. af spisefr offeret i ø siger Vera ikvar teret. tenen jn er mobnin Rosenbec ene,« Derfor Flere og flere unge g på inter k. nettet og len noget, Hun for tæ på mobi oplever mobning på som i stor ller, at mo stil foregå bb len. Vi ve ved at tag r i sko d også, at e fat i de v eofre har svær t nettet og på sms. n æ oksne og p s hjælp, nå å te n n e a tt l e m t bede om obning ud r d Foto: Yuanting, Photos.com sket i skole springer af noget, på inter ne e udsættes for m d obning n. Derfor ttet. Lære skal lærer er er r ne ved m bedre til a om digita ne blive eget lidt t lægge m l mobning ærke til, h , og derfo sker i sko de sig ente v r holder len, så vi n kan komm ad der mobning eller også helt ude af diskuss e til livs«. digital ionen, tramper d e blemet en dnu vær re ind og gør pro , mener V senbeck. era Ro »Lærer ne taler sjæld en om, hvord an man s t med elever ne kal opføre nettet. Ma s nge taler om, hvord ig på over for a hin nv ik ke i det anden i hverdagen i er . digitale r um. Derfo Men sværere a r er det t have et beredskab det,« sige r hun. i mod Danske S koleeleve r ha blemet og vil nu opre r fokus på pro tte blandt and et skal af h en telefon, der jælpe mob ning. © Alinea Politiken.dk 24.1.2013 ” ARGUMENTERE GENREKENDETEGN DEBATINDLÆG FORMÅL OPBYGNING OG KENDETEGN At starte eller deltage i en debat om et aktuelt emne. • Begyndelsen skal fange læserens opmærksomhed. • Problemet præsenteres og beskrives. JEG SYNES … Et debatindlæg er en tekst, som bringes i fx en avis, ofte på en særlig debatside. Indlægget er skrevet af en person, som ønsker at skabe eller deltage i en debat om et aktuelt emne. • Afsenderen fremsætter sit synspunkt. • 2-3 argumenter for synspunktet underbygget med eksempler. • Afsenderen kommer med løsningsforslag på problemet. • Særligt vigtige oplysninger gentages. • Sagen ses fra flere sider. • Andres løsningsforslag omtales sagligt. • Slutning med en konklusion og gentagelse af synspunktet. SPROG • Teksten bliver fortalt af en tydelig jegfortæller, som argumenterer for sit synspunkt. • Brug af scener til at anskueliggøre problemet. • Sproget er sagligt, konkret og levende. • Tonen må gerne være skarp, men ordentlig og ikke nedladende. • Faste ord og vendinger som: for det første, for det andet, endvidere, dertil kommer. © Alinea • Der anvendes ord, som viser argumentation: derfor, fordi, nemlig, således, da, på grund af.
© Copyright 2024