1. No category

Forandringer i omsorgen for ældre
- velfærd, konkurrence og aktivt liv som ældre
Juni 2015
KO NFE RE NCE RAP PO RT
fra ældrepolitisk konference d. 12. maj 2015
Tak for sidst!
Det er dejligt at opleve den store tilslutning til DANSKE ÆLDRERÅDs arrangementer – flere
end 500 deltagere deltog fra 96 ældreråd.
Vi havde nogle gode dage i Nyborg med oplæg, diskussioner, eftertanke og socialt samvær.
På den ældrepolitiske konference fik vi drøftet forandringer i velfærd for ældre borgere.
Herunder ældreomsorg og ældrepleje, konkurrenceudsættelse, sundhed og sygdom,
digitalisering, velfærdsteknologi, brugerundersøgelser, aktivt medborgerskab, lovgivning,
værdighed, relationel velfærd, ensomhed, mad og måltider samt ’det legende plejecenter’.
I denne konferencerapport kan du læse referater af konferencens hovedoplæg samt seminarer.
På DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside findes materiale fra oplæggene, klik her.
På repræsentantskabsmødet holdt statsminister Helle Thorning-Schmidt tale for ældrerådene,
hvor hun takkede for deres engagement i det daglige arbejde og lykønskede med den
velfortjente demokratipris, Open Government Award.
Her overrakte jeg også Ældrerådens Hæderspris til Erling Tiedemann.
Læs mere om statsministerens tale og Ældrerådenes Hæderspris til sidst i konferencerapporten.
Bent Aa. Rasmussen
Formand
INDHOLD:
Referater af hovedoplæg
Referater af seminarer
Statsministerens tale
Ældrerådenes Hæderspris
Side 2
Side 9
Side 30
Side 31
Fremtidens ældreomsorg og -pleje
Referat: Hovedoplæg af Karen Klint, formand for Folketingets sundheds- og forebyggelsesudvalg
Mange ældre borgere klarer sig godt. Men der er ulighed i, hvem der lever længst – og bedst. Vi fødes og vokser op som unikke mennesker, men er der plads til
unikke løsninger, når vi får behov for omsorg og pleje? Udfordres respekten for den enkeltes værdighed, når velfærdsteknologi, pressede tidsrammer og mangel
på arbejdskraft påvirker hverdagen især for ældre borgere, der har særlige behov? Hvordan sikrer vi, at den enkeltes værdighed kan overleve i fremtidens
ældrepleje?
Karen Klint indleder sit oplæg med at fortælle om sin mor og sin moster, der er
henholdsvis 105 og 104 år. I hendes mors familie er det almindeligt at blive
+100 år, og det har bl.a. ført til en undersøgelse. Resultatet af undersøgelsen
viste, at det gode humør var årsag til hendes families høje levealder.
’At blive ældre skal være et gode - ikke en lidelse’
Karen Klints udgangspunkt for ældrelivet er, at man skal bevare sin selvbestemmelsesret. Hun finder, at velfærdsteknologier er hjælpemidler, som skal
anvendes til gavn for borgerne, og hvis hjælpemidlet samtidig kan gavne den
offentlige økonomi, er det en tillægsgevinst. Karen Klint har erfaret, at velfærdsteknologier f.eks. har sat handicappede i stand til at få et liv med langt
større selvbestemmelse.
Det skal være ’gode år’, der lægges til alderen, og hvordan skal det sikres?
Debatten herom bølger på Christiansborg. Skal der indføres obligatoriske helbredscheck, eller skal borgerne tvinges til at tage imod behandling? Skal inhabile patienter, som ikke bor på plejehjem, kunne påtvinges medicinering i eget
hjem? Nej, mener Karen Klint, tvangsmedicinering må kun finde sted på hospitaler. Hun finder, at de stramme kriterier for, hvornår psykiatriske patienter kan
blive tvangsmedicinerede også må gælde for somatiske patienter.
Ansatte i ældreplejen taler svage ældres sag, og det kan de kun gøre, hvis de
får overskud på baggrund af et godt arbejdsmiljø. Det overskud går fløjten,
hvis der ikke er lokalpolitisk vilje til at sikre både kvalitet og aktivitet. Dialogen
lokalt – også med ældrerådene - skal dyrkes frem for at indføre flere whistleblower-ordninger.
Karen Klint understreger, at ’ældregruppen’ skal huske, at det kollektive ansvar for ’ungegruppen’ må læres videre til de nye ældre-generationer.
2
| Konferencerapport juni ’15
Tal kan bruges og misbruges
Karen Klint illustrerer med en vittighedstegning, at to ugentlige bade faktisk
kan gennemføres indenfor 10 minutter, hvis man fortolker det helt bogstaveligt
ved at en bruser tændes og slukkes af to omgange. Det er næppe intentionen
bag det politiske forslag om ”to ugentlige bad om ugen”. På den baggrund
advarer hun forsamlingen mod at lade sig forføre af tal og figurer, som oftest
kun fortæller en del af sandheden, og opfordrer i stedet til at bruge den sunde
fornuft, når forslag og information skal vurderes.
fremtidens hjemmehjælp samt
lavet en undersøgelse af ældres
forhold på plejehjem.
Status på Folketingets arbejde
På baggrund af Hjemmehjælpskommissionens rapport indgik regeringen og
de fleste af Folketingets partier en aftale om, hvordan og hvad der skulle
gøres for at gennemføre anbefalingerne i rapporten. Det har ført til en forhøjet
ældrecheck og pensionstillæg, bevilling af ’Ældremilliarden’ og et klippekort til
ekstra hjemmehjælp til de svageste ældre. Der er også sket en udmøntning af
handlingsplan for den ældre medicinske patient, der er truffet en aftale om
På baggrund af
spørgsmål fra
salen slutter oplægget med Karen
Klints etiske overvejelser om, hvor
grænsen går mellem et menneskes selvbestemmelsesret og en kommunes omsorgspligt overfor sine borgere. En rigtig vanskelig sag, som kun kan overvejes fra situation til
situation, og som kræver kompetente medarbejdere.
3
| Konferencerapport juni ’15
Skaber konkurrenceudsættelse bedre service?
Referat: Hovedoplæg af Tine Rostgaard, professor med særlige opgaver, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet
Debatten om konkurrenceudsættelse og udlicitering på velfærdsområdet er trukket hårdt op. Modstanderne frygter kvalitetsforringelser og i sidste ende en udhuling af velfærdssamfundet, hvor de svageste lades i stikken. Fortalerne argumenterer modsat, at øget konkurrence højner kvaliteten hos såvel private som offentlige aktører, samtidig med at der kan spares ressourcer. Oplægget tager udgangspunkt i, hvad vi ved om konkurrenceudsættelse på ældreområdet særligt indenfor hjemmepleje og plejebolig. Hvor udbredt er konkurrenceudsættelse på ældreområdet? Hvilken betydning har det for borgere, når private virksomheder byder
ind i forhold til pleje og omsorg? Hvad ved vi om konsekvenserne for medarbejderne? Og er der virkelig så mange penge at spare? Tine Rostgaard giver et bud
og skaber et overblik ud fra danske og skandinaviske erfaringer.
Tine Rostgaard fortæller om, hvad det er for en
konkret viden, vi har om konkurrenceudsættelse
inden for ældreomsorg og -pleje. Konkurrenceudsættelse er meget debatteret og fronterne hårdt
trukket op: Fortalere mener, at konkurrenceudsættelse kan give bedre priser og bedre kvalitet for borgerne. Modsat mener kritikere, at konkurrenceudsættelse skaber kvalitetsforringelser og i sidste ende udhuler velfærdssamfundet, hvor de svageste
lades i stikken. Det er et vigtigt område at drøfte i
disse år, hvor offentlige opgaver i stadig højere
grad konkurrenceudsættes (i 2012 gjaldt det 25%
af de samlede serviceopgaver, som blev udbudt af
stat og kommuner), og hvor der kommer en stadig
tilgang af ældre borgere, som får brug for mere
hjælp.
Tine Rostgaards oplæg tager udgangspunkt i et
notat, hun har skrevet om emnet, som gennemgår forskning på området fra 2000 til 2014.
Find notatet på hendes forskerprofil på
www.aau.dk
4
| Konferencerapport juni ’15
Der findes ikke meget forskning på feltet, og en stor
del af det, der foreligger, er ikke så nuanceret, som
Tine Rostgaard ønsker. F.eks. er der mange rapporter, som udelukkende fokuserer på positive eksempler, mens der mangler en kritisk vinkel i forhold til de steder, hvor det ikke går så godt.
Udlicitering i Norden
Tine Rostgaard ridser op; vi har en nordisk velfærdsmodel, som i praksis betyder, at kommunerne
leverer ældreplejen. Imidlertid har New Public
Management-bølgen i den offentlige sektor sat fokus på, at borgeren skal have mulighed for at vælge mellem forskellige udbydere.
I forhold til de andre nordiske lande var
Sverige tidligst med på udliciteringsbølgen, mens
udlicitering ikke er særligt udbredt i Norge. En stor
og afgørende forskel er, at mens det i begge lande
er op til kommunerne, hvorvidt de vil udlicitere, er
det i Danmark indskrevet i lovgivningen, at kommunerne skal sikre frit valg i hjemmehjælp. I Danmark
regner kommunerne med, at vi med tiden får færre
New Public Management er en betegnelse for
en række reform- og ændringstiltag, der understøtter organisationsændringer indefra. Den
offentlige sektor beskrives i New Public
Management som forvokset, hvorfor den skal
nedskæres, for bureaukratisk og ineffektiv,
hvorfor den må omstruktureres, for styrings- og
reguleringsfikseret, hvorfor den skal decentraliseres og dereguleres, for dårligt ledet, hvorfor
lederne skal udskiftes eller omskoles, og endelig som i alt for ringe grad orienteret mod resultater og behov hos brugerne.
(fra www.denstoredanske.dk
– Gyldendal Den Store Danske)
og større private leverandører. Det giver stordriftsfordele, og samtidig er der en mindre risiko for, at
de går konkurs. Desuden er håbet, at de private i
fremtiden i højere grad kan levere personlig pleje. I
Danmark har kommunerne så stor tillid til besparelserne ved udlicitering, at de indregnes i de kommunale budgetter på forhånd. Ca. 37% af hjemme-
plejemodtagere benytter i dag en privat leverandør, fortrinsvis modtagere af
praktisk hjælp og fortrinsvis i de store byområder. Af de samlede udgifter i
2013 stod kommunal hjemmepleje for 10,4 mia. kr. og privat hjemmepleje for 2
mia. kr.
Friplejeboliger
På plejeboligområdet er der ikke frit valg af leverandører, men der er mulighed
for en privat leverandør gennem friplejebolig-ordningen. Desuden kan kommunerne vælge at udbyde driften. Det er vanskeligt at
opgøre brugen af private
leverandører i plejeboliger,
men 9 % af kommunerne
havde i 2014 udbudt deres
drift til private leverandører,
hvor 9 % forventede at gøre
det fremover og 27% ville
drøfte det. I friplejeboligordningen skal den enkelte
leverandør søge om certifikat
og kvote. Herefter kan leverandøren frit etablere sig uanset den kommunale boligplanlægning. Der er ingen kommunal driftsoverenskomst med
friplejeboliger, og de er ikke
en del af den kommunale boligforsyning. Det enkelte friplejehjem fastlægger selv
5
| Konferencerapport juni ’15
serviceniveauet og anviser, hvem der skal have en bolig, mens taksterne
bestemmes centralt. Taksterne er netop blevet ændrede med indførelse af ny
lovgivning. Det sker bl.a. på baggrund af en kritik fra KL, som har påpeget, at
der er en kommunal overbetaling på friplejeboligpladserne på 100 mio. kr.
årligt. I 2013 var der 33 leverandører af friplejeboliger, hvilket svarede til ca.
1% af det samlede antal.
Forskelle i kvaliteten mellem offentlige og private leverandører
Da der kun findes få og meget forskellige studier, er det vanskeligt at give entydige konklusioner om, hvad det betyder for kvaliteten af serviceydelser at
benytte en privat leverandør frem for en offentlig. Opgørelser fra kommunale
og private leverandører i Sverige har vist, at de private leverandører er gode til
at tilrettelægge plejen sammen med borgeren, at sikre ensartethed i ydelserne
og at sikre, at det er den samme medarbejder, som kommer ud i hjemmet.
Brugerundersøgelser benyttes som kvalitetsindikator i alle tre lande. Tine
Rostgaard advarer om, at resultaterne fra brugerundersøgelser generelt skal
tages med et gran salt: De er sjældent repræsentative, da det oftest er de
mest ressourcestærke borgere, som kommer til orde. I Socialministeriets brugerundersøgelse fra 2013 var der signifikant forskel i tilfredshed med praktisk
hjælp til fordel for private leverandører (90%) frem for kommunale (83%). Der
var ingen signifikant forskel på leverandørerne, når det drejer sig om personlig
pleje.
Forskelle i arbejdsforhold og økonomi
Der er ikke nok data på området til at påvise systematiske forskelle på
arbejdsforhold og – vilkår. Der er dog indikationer af, at virksomhedsoverdragelse har konsekvenser i form af mere stress og mindre arbejdsglæde blandt
medarbejderne. I den kommunale sektor er personaleomsætningen mindre,
og der er en højere grad af såvel fuldtids- som fastansætttelse. Til gengæld er
der flere sygedage blandt de kommunalt ansatte medarbejdere.
Studier giver en indikation af, at udbydelse af drift i plejeboliger giver besparelser. Derimod synes frit valg i hjemmeplejen at øge de kommunale udgifter,
især til administration og opfølgning. En gevinst er en skærpet kvalitets- og
ressourceudnyttelse blandt de kommunale leverandører.
Bekymring for konkurser er en central barriere for anvendelse af udbud. I Danmark har 25 % af de kommunale ældrechefer oplevet misligholdte kontrakter i
form af manglende dokumentation, at hjælp ikke blev leveret som aftalt, eller
at firmaet gik konkurs.
6
| Konferencerapport juni ’15
Fremtiden?
Tine Rostgaard ridser til sidst op, hvilke barrierer der findes for udbredelsen af
konkurrenceudsættelse. Hun mener grundlæggende, at der mangler viden og
forskning på området. Det er uigennemskueligt for borgeren, og det kan være
svært at skifte leverandør. Særligt for ressourcesvage borgere kan det være
vanskeligt at gennemskue og benytte sig af de muligheder, der findes. Som
oplægget viser, er det ikke muligt entydigt at afgøre, hvilken betydning konkurrenceudsættelse har for kvaliteten i serviceydelserne. I sidste ende er det op til
politikernes overbevisning, om konkurrenceudsættelse skal udbredes endnu
mere og til flere områder.
Ældre borgeres sundhed og sygdom i fremtiden
Referat: Hovedoplæg af Karen Andersen-Ranberg, overlæge, PhD, Geriatrisk afdeling, Odense Universitetshospital og forskningslektor, Dansk Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet
I en nær fremtid vil Danmark stå i en hel ny situation med mange flere ældre end nogensinde før. Spørgsmålet er, om disse store generationer vil være mere
syge eller mere raske end nutidens ældre? Karen Andersen-Ranberg tegnede ud fra eksisterende viden et billede af fremtidens ældre i forhold til sygdomme og
funktionsniveau og gav sit bud på nødvendige initiativer for at løse fremtidens udfordringer.
Det er et ufravigeligt faktum, at der bliver flere ældre borgere i fremtiden –
mange flere ældre borgere. Karen Andersen-Ranberg fortæller, at årgang
1946 er den største fødselsårgang, vi nogensinde har haft i Danmark. Dertil
kommer, at borgerne bliver endnu ældre, end de gjorde før. Det betyder, at
der om blot 20 år er en 100 % stigning i antallet af 80- til 90-årige. Det er i dén
alder, mennesker for alvor får brug for hjælp, og det er dér, det koster!
Samtidig er ungdomsårgangene, som tager over på arbejdsmarkedet, små.
Man kan godt være syg og selvhjulpen
Danmark står over for en stor udfordring. Med alderen følger naturligt nogle
aldringsforandringer, som ikke er at forveksle med sygdom. Aldringsforandringerne bevirker, at der er øget risiko for svækkelse og sygdom og for, at man
får brug for pleje. En formildende faktor er, at ældre borgere i dag er langt mere raske end ældre var for f.eks. 20 år siden. Men hvor går grænsen mellem at
være sund eller syg? spørger Karen Andersen-Ranberg. Det er interessant, at
danskerne i høj grad forbinder det at være rask med at være selvhjulpen. Men
at en person er selvhjulpen, betyder ikke nødvendigvis, at vedkommende er fri
for sygdom. I et samfundsøkonomisk perspektiv er det dén skelnen, der er
væsentlig, for det er sygdom, der koster penge.
Flere gode leveår
Alligevel er ældre danskeres sundhed forbedret betydeligt over år, hvilket
Karen Andersen-Ranberg viser med resultater fra flere undersøgelser om danskernes helbred. Resultaterne viser, at udover at danskerne lever længere, så
er der ikke sket en markant stigning i den tid, hvor de lever med svære begrænsninger. Sagt på en anden måde, så er det hovedsageligt gode leveår,
som bliver føjet til livet. Der findes mange grunde til den længere levetid. Opvækstvilkårene har ændret sig markant til det bedre gennem de sidste 100 år.
En anden grund kan være, at sundhedssystemet behandler alle borgeres sygdomme. Karen Andersen-Ranberg fortæller, at for blot 30 år siden var praksis
7
| Konferencerapport juni ’15
helt anderledes. Borgerne blev ikke behandlet på samme aktive måde, f.eks.
fik man ikke tilbudt en udredning for kræft, hvis man var fyldt 80 år.
Fremtidens ældre
Udover at leve længere vil fremtidens ældre mennesker i højere grad overleve
og leve med deres sygdomme og også med flere sygdomme ad gangen. At
leve med flere sygdomme kaldes multimorbiditet og rejser en mængde
problemstillinger, da forskellige behandlinger på forskellige sygdomme kan
indvirke og måske modvirke hinanden.
Karen Andersen-Ranberg er bekymret over, at der til stadighed bliver nedlagt
flere sengepladser på sygehusene. Hun anerkender, at borgere ikke skal indlægges på hospitaler mere end højst nødvendigt, men hun mener, at udviklingen er ude af proportioner.
Karen Andersen-Ranberg mener, at en udfordring af de helt store, er, at de
nye ældre borgere har en helt anden tilgang og holdning til sundhedssystemet
8
| Konferencerapport juni ’15
og samfundet generelt end tidligere tiders ældre. De borgere, som blev født
før 2. verdenskrig, kalder Karen Andersen-Ranberg for ”taknemmeligheds”generationen: De er autoritetstro, og de hverken klager eller kræver. De ældre,
som er født efter 2. verdenskrig, er ”græshoppe”- eller ”68-”generationen. De
kræver deres ret og klager, hvis der er noget, de finder urimeligt. Desuden er
de langt mere aktive og finder selv viden om sundhed og sygdom f.eks. på
internettet. Karen Andersen-Ranberg siger ikke, at det er ubetinget dårligt,
men det er vigtigt, at vi alle er opmærksomme på, at der ikke nødvendigvis er
råd til at opfylde alle de krav, som stilles til sundhedssystemet fremover.
På et spørgsmål fra en deltager svarer Karen Andersen-Ranberg, at stamcelleforskning har potentiale til at ændre sundhedsområdet markant, men hun
tror ikke, at det vil ske inden for en overskuelig fremtid. En anden deltager
spørger til udviklingen af demenssygdomme. Karen Andersen-Ranberg
svarer, at det faktisk tegner mindre slemt, end man tidligere regnede med.
Generelt siger man, at hver generation er lidt klogere og lidt smartere end
forældrenes generation, og det ser ud til, at det samme gør sig gældende for
”græshoppe”-generationen.
SEMINAROPLÆG
Konkurrenceudsættelse på pleje- og omsorgsopgaver i kommunerne
Referat: Seminar ved Tine Rostgaard, professor med særlige opgaver, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet
Tine Rostgaard tager tråden op fra hovedoplægget. Hun mener, at vi er i gang med at eksperimentere med den service, der ligger meget tæt på den enkelte
borger. Kommunerne har ikke nok viden om, hvorvidt konkurrenceudsættelse på længere sigt skaber billige og bedre løsninger. Derfor er det vigtigt, at ældreråd
klædes på til at stille de rette spørgsmål, når de skal afgive høringssvar om konkurrenceudsættelse på ældreområdet. Hvordan kan ældrerådet understøtte, at
kommunen træffer de rette beslutninger, når private aktører byder ind på pleje- og omsorgsopgaver?
Tine Rostgaard fremhæver, at det er vigtigt at
skelne mellem forskellige former for konkurrenceudsættelse, f.eks. udbud og udlicitering (se
boks). På de såkaldt bløde områder er det primære formål at spare, idet kommunernes forventning er en budgetreduktion på 5-7 %. ”Frit
valg” er pr. definition også konkurrenceudsættelse.
Hvad skal ældreråd være opmærksom på?
Emnet er ikke udpræget ideologisk på det kommunale område. Nogle af de vigtige spørgsmål,
man som ældreråd kan stille, er;

om der er skjulte udgifter for kommunen,

om forsyningssikkerheden og

om kontrol og tilsyn.
Andre væsentlige områder for ældrerådets vurdering er at være opmærksom på, hvis der i
udbudsmaterialet er indarbejdet ”vægtning”.
9
| Konferencerapport juni ’15
Et udbud er, når kommunen på baggrund af et udbudsmateriale inviterer eksterne leverandører til at deltage i en
konkurrence om levering af en bestemt ydelse. Man taler
også om konkurrenceudsættelse.
Udliciteringer er, når en kommune overdrager en opgave
til en ekstern leverandør, som kommunen alternativt kunne have løst selv. Det sker i reglen efter en udbudsrunde,
og et udbud kan altså ende med en udlicitering.
Ved en udlicitering er det stadig kommunalbestyrelsen,
der har ansvaret for at stille ydelsen til rådighed for borgerne. Det er altså alene produktionen og leveringen af
ydelsen samt arbejdsgiveransvaret, der er overladt til leverandøren. Det overordnede ansvar for ydelsen, herunder hvilken kvalitet og hvilket omfang en serviceydelse
skal have, bliver fastholdt i kommunen. Kommunen skal
også fortsat finansiere ydelsen, kontrollere den og behandle klagesager mv.
Det kan være pris, uddannelse, sygeplejefaglige kompetencer, kommunikation. Endvidere
kan der være krav om, at tilbudsgiverne overtager personalet, eller at de ikke må konkurrere
på løn- og arbejdsvilkår. Der skal være en definition af misligholdelse og en beskrivelse af,
hvordan der følges op på, om firmaerne udfører opgaven. Spørg til en redegørelse fra kommunen om, hvilket beredskab man har i tilfælde
af misligholdelse eller konkurs. Udbud må desuden ses i forhold til kvalitetsstandarderne.
Klare præmisser tvinger beslutningstagerne til
at tage stilling. Undersøg om der er risiko for
konkurs, som der har været eksempler på fra
bl.a. København og Kolding samt fra Sverige.
Der er en fare for udelukkelse af mindre firmaer
og monopoldannelse, hvis man vil sikre sig
færre og mere robuste leverandører. Kæmpekoncernerne har så at sige råd til at gå konkurs
for at komme ind på et marked.
Debat
På seminaret debatterer deltagerne, hvorfor der ikke er en tilstrækkelig lyst til
at udvikle de offentlige institutioner, således at det kommunale system fremstår som det bedste. En deltager spørger retorisk, hvem der varetager
interesserne for borgere med størst behov i processen? Kommunen sørger
blot for at overholde lovgivningen og ser på de økonomiske forhold, hvor FOA
og andre fagorganisationer varetager personalets interesser. Ældrerådets
opgave må være at stå på borgerens side.
10
| Konferencerapport juni ’15
Et andet problemfelt er, at medarbejderne ikke kun tænker i den bedst mulige
pleje, men også i mere pleje fordi det er bedst for borgeren. Er der risiko for,
at man fjerner det professionelle ansvar ved den meget præcise beskrivelse i
et udbudsmateriale, så medarbejderne kun akkurat gør det, de bliver betalt
for?
Et sidste spørgsmål, deltagerne drøfter, er om den teknokratiske tankegang
dominerer over de bløde værdier.
Digitaliseringen af det offentlige - hvad er status?
Referat: Seminar ved Louise Palludan Kampmann, kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen
Efter en omfattende digitalisering af det offentlige sker det meste af kommunikationen mellem myndigheder og borgerne nu digitalt. Hvad er status hos forskellige borgergrupper og offentlige myndigheder i dag, efter der blev indført krav om digital post i 2014? Hvad betyder det for de ældre borgere, som ikke er klar til
skiftet? Hvordan går det med fritagelsen fra digital post for dem, der har behov for det?
Det er en stor samfundsmæssig forandring, der er
sat i søen i disse år. Det er ikke kun det offentlige,
men hele samfundet, der i stigende grad bliver digitaliseret. Det fordrer nye kompetencer for alle. Det
er en svær opgave, for borgerne er meget forskellige, har forskellige behov, muligheder og kompetencer.
Derfor er det ikke én enkeltstående indsats, der
skal til, men en række indsatser for at gøre borgerne fortrolige med digitaliseringen. En løbende opgave, som vores samfund kommer til at påtage sig.
Digital post til alle
1. november 2014, gik alle danskere over til digital
post. Hvor langt er vi nået?
 4,3 mio. borgere modtager digital post
 527.457 personer er fritaget
 93,6 % af alle tilmeldte, har været logget ind, siden 1. november
 Indtil dato, er der sendt 27 mio. forsendelser via digital post.
Den seneste Epinion måling siger, at 76 % er tilfredse med digital post, hvilket
er en stigning på 10 % inden for de sidste tre måneder. På baggrund af dette,
gælder det nu om at skabe endnu mere tryghed, at fastholde nuværende brugere samt at få så mange med som muligt.
11
| Konferencerapport juni ’15
Hvordan er ældres brug af internettet?
77 % af de 65- til 89-årige har en computer i hjemmet, og 75 % af disse har internetadgang i hjemmet.
 63 % er på internettet mindst én gang om ugen
 54 % har søgt informationer på de offentliges
hjemmesider og 38 % har indsendt oplysninger
digitalt
 68,6 % er tilmeldt digital post, og 99,4 % af
personer over 60 år, kender til digital post,
samt muligheden for at blive fritaget.
På trods af de høje procenttal tilkendegiver en stor
del af ældre borgere nervøsitet ved digitaliseringen.
Forskellige gruppers forskellige behov
Der er stor forskel på de forskellige gruppers behov i forhold til digitaliseringen.
Nogle borgere har brug for hjælp til det digitale, men kender den offentlige
sektor godt. Andre borgere skal vide mere om den
offentlige sektor, men kender til det digitale. Det er vigtigt, at digitaliseringen
favner alle de forskellige typer borgere.
Der tales ofte om, at socialt udsatte har problemer med digitaliseringen, men
hvem er ”socialt udsatte” i forhold til digitaliseringen? Hjemløse, psykisk syge,
personer uden netværk, fattige og indvandrere med dårlige sprogkundskaber
er grupper, der er meget komplekse og forskelligartede, og som kræver særlig
offentlig opmærksomhed.
Man kan ikke entydigt konkludere, at digitalisering er enten godt eller skidt for
disse udsatte grupper. De er ligesom resten af befolkningen i større eller mindre grad ”digitaliseringsparate”.
Nye udfordringer og nye muligheder
Overordnet kan det siges, at den offentlige digitalisering, giver nye udfordringer, men også nye muligheder. Noget bliver sværere. Det kræver Nem ID,
mindre synlighed, at man har fået post, adgang og kompetencer til at bruge it.
Noget bliver lettere. Advisering via mobiltelefon, læseadgang, overblik over
posten, skærmlæsning (blinde) og automatisering af sagsbehandling og data
deling imellem forvaltningsgrene.
Fritagelse for digital post
70.210 personer svarende til 7 % af befolkningen er blevet permanent fritaget
for digital post. 158.247 personer svarende til 3,3 % er blevet midlertidigt frita-
Digitaliseringsstyrelsens status pr. 1. april 2015
27 mio. breve er til dato sendt ud som digital post i 2015
Af de 4,3 mio. tilmeldte borgere, har 98 % modtaget digital post siden nov.
2014
93 % af de blå EU-sygesikringskort, er bestilt over nettet
I 88 % af tilfældene anmelder danskerne deres flytning digitalt.
get og skal ansøge om fritagelse hvert andet år. Det var forventningen, at op
mod 20 % af danskerne ville have behov for at blive fritaget fra Digital Post,
men alt i alt er det pt. kun ca. 11 % af befolkningen, der har haft behov for en
fritagelse, enten permanent eller midlertidigt.
Det er vigtigt at skelne mellem digital post og digital selvbetjening. Fritagelse
fra digital post er ikke ensbetydende med, at man er fritaget for digital selvbetjening. Hvad angår digital selvbetjening er det sådan, at såfremt en borger
ikke kan bruge en digital løsning, skal myndighederne tilbyde en anden måde
at servicere borgeren på. Dette aftales i hvert enkelt tilfælde.
Mediedækningen om en person, der havde fået et brev fra det offentlige, men
ikke kunne læse og forstå brevet, er ikke blevet meget anderledes ved digitaliseringen. Dog er det dog nu muligt at se om der er borgere, der ikke logger ind
i Digital Post-løsningen og der kan målrettes en hjælpeindsats.
Indsatser i 2015
Digitaliseringsstyrelsen vil i 2015 fokusere på:
 Indsats for de ikke-dansksprogede
 Initiativer over for borgere, der ikke logger sig ind i Digital post
 Nationale kampagneindsatser
 Ny digitaliseringsstrategi
12
| Konferencerapport juni ’15
Velfærdsteknologi på ældreområdet
Referat: Seminar ved Rikke Sølvsten Sørensen, konsulent, Center for velfærdsteknologi, KL
Alle landets kommuner har fokus på brug af velfærdsteknologi på ældreområdet. Alligevel er det, som om udbredelsen er begrænset. Alt for sjældent spredes
de gode erfaringer og løsninger fra en kommunes pilotprojekt til mange kommuner. Hvor udbredt er velfærdsteknologi? Er velfærdsteknologi andet og mere end
robotstøvsugere? Hvordan implementeres løsningerne ordentligt, og hvordan får kommunen borgere og medarbejdere til at støtte op om brugen?
Hvad er velfærdsteknologi? Det afhænger af vinklen, det anskues fra, siger
Rikke Sølvsten Sørensen og præsenterer to definitioner på velfærdsteknologi,
der fortæller om vækst og erhvervsudvikling (definition 1), og om den kvalitet
vi forventer os af velfærdsteknologi (definition 2).
Velfærdsteknologiske løsninger i dag og i fremtiden
Den mest velkendte løsning, der i dag bliver anvendt ude i kommunerne, er
robotstøvsugeren. Men velfærdsteknologi er andet og mere end det. Løsninger, der i dag anvendes i kommunerne, er bl.a. online velfærd, elektrisk badog toiletstol, sensorgulv og virtuel genoptræning.
Velfærdsteknologien opleves forskelligt. Der er dem, der skræmmes og dvæler ved ’de gode gamle dage’, mens andre vil have mere og oplever det positivt som ’den fagre nye verden’. Rikke Sølvsten Sørensen mener ikke, at det
altid er godt, at fokusere på at ville tilbage til de gode gamle dage – for var de
egentlig så gode? Selvom vi taler om ro, regelmæssighed, renlighed og varme
hænder i kontrast til velfærdsteknologien, så kunne man i gamle dage også
opleve ensomhed og ubekvemme kår. Hun påpeger vigtigheden i at huske på
”at ingen teknologi løser et problem i sig selv. Det er et samspil med mennesker”.
Fremtidens løsninger vil være ble med chip, rotoflexseng, trivselsskærm,
spisearm og medicinalarm. Og skuer vi endnu længere ud i fremtiden, vil der
findes løsninger som hårvaskerobot, elektroniske støttestrømper og et skelet
der kan hjælpe med mobiliteten.
Definition 1
Velfærdsteknologi og –service er teknologier inden for social og sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet, øge kvaliteten
og trygheden for patienter og borgere samt skabe god forretning i virksomhederne.
Velfærdsteknologi og –service dækker også over smartere arbejdsgange eller servicekoncepter, der forbedrer patient- og borgeroplevelsen.
Fra www.velfærdsteknologi.nu
13
| Konferencerapport juni ’15
Hvem får idéerne?
Idéerne fødes mange steder og af forskellige bevæggrunde. Der er ingeniører,
der ser muligheder på markedet. Politikere på Christiansborg, der tager beslutning om udbredelsen af en kvalitetsløftende løsning i landets kommuner.
Og f.eks. brugere, studerende og leverandører, der opstarter et samarbejde
på baggrund af en god idé.
Definition 2
Brugerrettet teknologi, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx
tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden. Den er især
rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere
med handicap i forskellige former og grader.
Fra KL og IDA.
Udbredelse
De velfærdsteknologiske løsninger er udbredte i kommunerne - der er sat meget i gang. Men i selve driften forholder det sig anderledes. Der findes ikke et
væld af teknologi hverken i hjemmeplejen eller på plejehjemmene.
KL’s Center for Velfærdsteknologi har undersøgt, hvordan det går med implementeringen af de velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne. Rikke
Sølvsteen Sørensen præsenterer to resultater om implementering af vasketoilet og forflytningsteknologi. Der er en udfordring i at finde de borgere, der har
glæde af vasketoilettet. Kun 13% af kommunerne havde fuldt ud implementeret vasketoiletter, mens 22% af kommunerne var i gang med implementeringsprocessen. Bedre ser det ud med implementering af forflytningsteknologi, hvor
33% af kommunerne har fuldt ud implementerede løsninger, mens 50% er i
gang med implementeringen. Det er en løsning, der giver kvalitet og samtidig
effektiviserer arbejdsgangene. Nu kan én medarbejder udføre opgaven i modsætning til to medarbejdere. I tillæg hertil, er det også en mere behagelig oplevelse for brugeren, der får en rolig bevægelse i forflytningen.
Implementering
For at teknologien kan finde anvendelse, er det vigtigt at lykkes med implementeringen. Noget af det, der har vist sig at gøre implementering svær, er

når den foregår for langt fra virkeligheden,

når der er manglende kendskab til organisationen, og

når tingene er afprøvet i et gunstigt miljø frem for i virkeligheden
Ved at inddrage aktørerne fra det yderste
led til beslutningsniveauet og benytte
afprøvning i virkeligheden, kan implementeringen vendes til en succes. Nøglepersoner for en succesfuld implementering er
medarbejdere og borgere. Frontmedarbejderne, der har den direkte kontakt med
borgerne, skal løfte opgaven ude i kommunerne. Deres opgave består i at træffe
beslutning om hjælp eller ikke hjælp til forandring samt omfanget og karakteren af hjælpen. Oftest skal de også hjælpe borgeren med at blive fortrolig og
sikker i brugen af velfærdsteknologi. Borgere, der skal anvende den nye teknologi, skal selv kunne se en mening med løsningen og have gå-på-modet til
at anvende den, ellers er den ikke en hjælp. Både medarbejdere og borgere
vil gerne bruge velfærdsteknologi, hvis de kan se, at de får noget ud af forandringen. Skal implementeringen lykkes, er det derfor vigtigt at både borgere og
medarbejdere tror på løsningen.
Forud for implementering af ny teknologi er det vigtigt at gøre klart, hvem der
har glæde af løsningerne. Her foreslår Rikke Sølvsteen Sørensen at inddrage
medarbejderne, da de har kendskabet til borgerne og dermed ved, hvem der
har behov for hjælp. Derudover skal der være et kendskab til det borgergrundlag og den organisation, velfærdsteknologien skal implementeres i. Det kan
være en idé at lade borgere selv afprøve teknologien og formidle deres oplevelser - positive såvel som negative.
14
| Konferencerapport juni ’15
Er brugerundersøgelser til at stole på?
Referat: Seminar ved Erik Riiskjær, Chefkonsulent, cand.oecon., Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland
Stolte politikere refererer til brugerundersøgelser, der viser, at borgerne er overmåde tilfredse. Undersøgelserne blandt beboere på plejehjem, modtagere af
hjemmehjælp og ældre på aktivitetscentre viser, at borgerne er tilfredse med den hjælp, de modtager. Ifølge Erik Riiskjær skal brugerundersøgelser fortolkes
korrekt, og det er vigtigt, at ældre spiller en rolle i denne fortolkning. Ellers er der fare for, at undersøgelserne ikke bliver et udtryk for det reelle billede.
Erik Riiskjær har i mange år arbejdet med at analysere årsagen til, at
så mange undersøgelser ender
med at fastslå, at brugerne er vældig tilfredse med den ydelse, de får
af kommunen, eller den behandling
de har fået på sygehuset.
Udformning betyder meget for
resultatet
De fleste af seminardeltagerne er
godt klar over, at formuleringen af
spørgsmål er vigtig. Som én formulerer det: ”Som man spørger, får
man svar”. Hvad der overrasker er, at antallet af svarmuligheder betyder virkelig meget for resultatet af en undersøgelse. Der bør altid være et ulige antal af
svarmuligheder, helst tre eller fem. Den midterste skal hedde ”både/og” eller
”hverken/eller”.
Her skal ældre- og seniorråd på banen. Enhver kommune vil fra tid til anden
lave en undersøgelse af tilfredsheden med den kommunale madordning. Inden den sendes ud til alle, må der laves en afprøvning blandt rådenes medlemmer. Interessante dilemmaer vil derved blive åbenbaret.
Erik Riiskjær omdelte et ark med en afprøvet undersøgelse i Aarhus: ”Er De
tilfreds med Hjemmehjælpen?” Den er god til inspiration i egen kommune
(findes i materialet på DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside, klik her) .
Gode råd
Erik Riiskjærs råd til brugerundersøgelser er:






Mange undersøgelser giver fire svarmuligheder efter modellen ”Meget god –
God – Dårlig – Meget dårlig”. Det kan for eksempel opleves i den
”Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser” (LUP) og i den nylige
undersøgelse af kommunernes hjemmesider. Den midterste svarmulighed giver brugerne mulighed for en uddybende kommentar. Samtidig får spørgerne
en mulighed for at differentiere svarene, og offentligheden et mere sandfærdigt resultat.
15
| Konferencerapport juni ’15




Begræns antallet af spørgsmål til de vigtigste og kritiske områder
Lad brugerne være med til at udforme redskabet
Lad brugerne være med i tolkningen af resultater
Lad de små organisatoriske enheder få svar
Vær opmærksom på, at der kan være ressourcer/vilkår, der er skævt
fordelt
Fokuser på skismaet mellem om undersøgelsen bruges til udvikling eller
”salg”
Spørg mere til hændelser og mindre til tilfredshed
Brug indsamling af kommentarer
Tilbyd konkret opfølgning over for den enkelte bruger
Følg op med dialog
Aktivt medborgerskab som omdrejningspunkt for udvikling på velfærdsområdet
Referat: Seminar ved Rikke Berg, direktør for Innovation og Netværk, Assens Kommune
Kitt Lysén Pedersen, Afdelingsleder for plejeboliger, bosteder og aktivitet
Bjarne Gadebusch, aktiv medborger som læseguide på plejehjem i Assens Kommune
Flere danske kommuner arbejder med at udvikle og nytænke de serviceydelser, der er på velfærdsområdet. Det kræver, at samspillet og samarbejdet mellem
borgere, brugere, politikere og kommune udfoldes og udvikles endnu mere til gavn for alle parter. Rikke Berg, direktør for Innovation og velfærdsteknologi på
ældreområdet, Assens Kommune, fortæller om, hvad det aktive medborgerskab betyder for innovation og velfærdsteknologi på ældreområdet.
Assens kommune nytænker serviceydelser og
kommunal velfærd med aktivt medborgerskab.
Som aktiv medborger har man muligheden for selv
at være noget for andre, og man får samtidig glæde af det aktive medborgerskab, som andre yder.
Rikke Berg fortæller, hvordan aktivt medborgerskab bidrager til velfærd, og den palette af muligheder der er. Det kan bestå i at være aktiv i eget
liv, hvor rehabilitering og genoptræningsforløb bidrager til at komme tilbage i eget hjem og dermed
opnå livskvalitet. Eller naboer, der yder hinanden
hjælp i nærområderne og gør noget godt for hinanden ved at rydde sne eller hjælpe med indkøb.
Det kan også foregå mere organiseret som samskabelse med kommunen.
Borgerne kan hjælpe kommunen med at udvikle tilbud og dermed hjælpe til at
der ydes højere kvalitet. F.eks. spisevenner, der som en slags besøgsvenner
løfter kvaliteten i måltidet, hvilket de kommunalt ansatte ikke har mulighed for.
Området inden for aktivt medborgerskab er bredt, og det kan ydes, alt efter
hvor meget tid og lyst den enkelte har. Alle funktioner er lige vigtige for kommunen.
Aktivt medborgerskab AF ældre
Assens Kommune har flere eksempler aktivt medborgerskab af ældre. Eksempelvis skolehave på plejehjemmet og landsbypedeller.
16
| Konferencerapport juni ’15
For skolebørn med indlæringsproblemer er der i
Assens Kommune indrettet en skole, der giver
børnene bedre mulighed for indlæring med aktivitet i en skolehave. Børnene har stor glæde af skolehaven, og idéen kom, at andre borgere også
kunne få glæde af skolehaven. Demente borgere
kan savne at være ude og lave havearbejde. Derfor opstod et samarbejde, hvor demente borgere
bidrager til fællesskabet ved at passe skolehaven.
Landsbypedeller plejer de grønne arealer i kommunen og gøder samtidig et socialt fællesskab.
Assens Kommune havde ikke mulighed for at imødekomme borgernes ønsker til kvalitet af de grønne arealer. Derfor opstod idéen, at borgerne selv kan passe arealerne, hvis kommunen yder dem en pose
penge og arbejdsredskaber. Landsbypedellerne har bl.a. lavet en legeplads.
Et ældrerådsmedlem stiller spørgsmål til, hvem der udfører arbejdet på de
grønne arealer? Overtager pedellerne arbejde fra den lønnede arbejdskraft?
Rikke Berg medgiver, at det er en hårfin grænse, hvad der skal udføres af lønnet arbejdskraft med overenskomst og af de frivillige. Landsbypedellerne er
pensionerede borgere, der har påtaget sig at løfte opgaven, da kommunen
ellers ikke havde råd til det. Et andet ældrerådsmedlem bemærker ”frivillige
skal gøre det, fordi de vil det, kan se en idé med det, og oplever andre har behov for det - ikke fordi kommunen bestiller det”.
læseguide kan give videre til andre.
Aktivt medborgerskab FOR ældre
Kitt Lysén Pedersen, fortæller som afdelingsleder
for plejeboliger i Assens Kommune, om et eksempel på aktivt medborgerskab FOR ældre.
Assens Kommune har plejehjem, der fungerer efter
filosofien Eden Alternative. Her arbejdes der for at
skabe hjem frem for institutioner og for at eliminere
ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Det opnås ved at inddrage børn, dyr og planter i beboernes hverdag. Hundeluftevenner er et eksempel på
aktivt medborgerskab for ældre. På et plejehjem
ønskede beboerne at få en hund og fik derfor en
hund på prøve i 14 dage. Det var en succes hos
beboerne, men det havde også sine udfordringer.
En hund kræver pleje og aktivitet. Derfor udsprang
idéen til at søge efter hundeluftevenner. Der gik
ikke lang tid, før der kom flere henvendelser fra
både unge som ældre borgere. Der var jægeren,
der ikke selv længere havde hund, og sekretæren
der alligevel gik en daglig tur. De aktive medborgere stod selv for at planlægge og organisere arbejdet af hundeluftning. Hunden har gjort en stor forskel, ikke kun for plejehjemsbeboerne men også
for hundeluftevennerne.
Læseguider
Bjarne Gadebusch fortæller om, hvordan han startede op som frivillig læseguide, som er et andet
eksempel på aktivt medborgerskab FOR ældre i
Assens Kommune. En annonce om frivillig læse-
17
| Konferencerapport juni ’15
guide gjorde Bjarne nysgerrig – ”hvad er en læseguide”? Efter at have deltaget i et møde om, hvad
frivillige læseguider er, blev han overbevist om, at
det var noget for ham. Men det at blive læseguide
er ikke bare noget, man bliver. Det kræver en godkendelsesproces, hvor man fortæller om sig selv,
”hvad kan jeg bidrage med, og hvad siger litteraturen mig”?
Efter godkendelsen var Bjarne klar til et tre-dages
introduktionsmøde. For det at være læseguide
handler ikke blot om at læse op, men også om
hvordan det gøres. Han lærte at gøre læsningen
mere nærværende, at holde pauser og hvordan
trykket skal lægges i ordene. Ud over det lærte han
også, at det handler om at være lydhør over for sin
læsegruppe, og være bevidst om hvad han som
Godt klædt på til opgaven er Bjarne i dag læseguide for to læsegrupper. Han oplever, at det at
deltage i en læsegruppe kan hjælpe til, at løfte ældre ud af ensomheden. Noveller og digte har den
egenskab, at de kan vække minder hos tilhørerne,
og det skaber relationer og fællesskab. Han tilføjer
”hvis man ikke er bange for at dele ud om sit eget
liv, så møder man andre”. Det kendskab har gjort,
at han i dag føler, at læsegrupperne er hans lille
familie. Det betyder, at hvis grupperne rammes af
dødsfald, kan det være svært at rumme og håndtere, og føles som at miste en god ven. Det opfordrer
han andre, der overvejer at blive læseguides, til at
huske på.
Bjarne Gadebusch slutter af med et lille digt af Piet
Hein.
Varmen i verden
Piet Hein
Der brænder et lys i min stue.
Det holder jeg hånden imod.
Hvor stråler dets varme venligt.
Hvor føles den tryg og god.
Hvad blev der af varmen i verden?
Hvornår skal dens magt fornys?
Vi går på en jord, hvor man trænger
til varmen fra et lys.
Lovgivning på ældreområdet
Referat: Seminar ved Eva Pedersen, kontorchef, Ældrekontoret, Socialministeriet
Søren Svane Kristensen, fuldmægtig, Ældrekontoret, Socialministeriet
Mange faktorer har betydning for ny lovgivning på ældreområdet. Lovændringer er et spejl af ældrebilledet og følger af ny viden om ældres forhold nu og i fremtiden i samspil med en siddende regerings ønsker og politiske kompromisser.
Eva Pedersen og Søren Svane Kristensen fortæller om baggrunde for ændringer og nye tendenser i lovgivning vedrørende ældre.
Eva Pedersen og Søren Svane Kristensen indleder med at opridse den politiske udvikling på ældreområdet under den nuværende regering. I regeringsgrundlaget fra 2011 står bl.a. at ældre gennem forebyggelse skal sikres bedre
muligheder for at klare sig selv længere og at ældre skal have flere muligheder
for medbestemmelse og øget tryghed.
På baggrund af et ønske om at omlægge praksis på hjemmehjælpsområdet
nedsatte regeringen i 2012 en hjemmehjælpskommission, hvor bl.a. DANSKE
ÆLDRERÅD var repræsenteret. På baggrund af, at der inden 2050 vil være
dobbelt så mange +75-årige, skulle Hjemmehjælpskommissionen beskrive
udfordringer på området og give forslag til løsninger. I juli 2013 kunne kommissionen præsentere rapporten ”Fremtidens hjemmehjælp – ældres ressourcer i
centrum for en sammenhængende indsats” med 29 konkrete anbefalinger til at
sikre en bedre og mere sammenhængende indsats for ældre borgere i eget
hjem.
Livet skal leves hele livet
I starten af 2014 kom regeringens politiske oplæg ”Livet skal leves hele livet”
som opfølgning på Hjemmehjælpskommissionens arbejde. Regeringens målsætninger er, at ældre borgere skal være selvhjulpne længst muligt og at der
skal være øget kvalitet og sammenhæng i indsatsen over for svage borgere.
Det skal bl.a. opfyldes gennem målrettet og effektiv forebyggelse og ved at
sætte borgeren i centrum for en bedre og mere systematisk rehabiliteringsindsats.
Lovgivning i regeringsperioden
Den lovgivning, som er vedtaget på ældreområdet i regeringsperioden, handler om

frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis (klik her)

rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp (klik her)

ændring af lov om friplejeboliger (klik her)
18
| Konferencerapport juni ’15
Den offentlige debat om frit valg af leverandør i hjemmehjælpen og fritvalgsbevis har været meget følelsesladet, men den ideologiske betoning er aftaget
med tiden. Lovgivningen om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp er en udløber af Hjemmehjælpskommissions arbejde. Lovgivningen forpligter kommunerne til at give et tilbud om rehabilitering før evt. tildeling af hjemmehjælp.
Endelig er der ændring af lov om friplejeboliger. Det sværeste i lovgivningsprocessen var, at kommunerne mente, at de betalte mere for boliger i friplejehjem
end boliger på egne kommunale plejehjem. I den ny model er det lykkedes at
skrue en ordning sammen, som tilgodeser alle parter.
Desuden bliver der sandsynligvis fremsat lovforslag om målretning af de forebyggende hjemmebesøg i løbet af 2015. I den forbindelse er der afsat 10 mio.
kr. til at understøtte arbejdet med opsporing af sårbare grupper. Deltagerne
diskuterer om opsporing kan ske gennem hjemmehjælpere. Det er vigtigt, at
kommunerne beskriver de her besøg, og at de skrives ind i kvalitetsstandarderne – Eva Pedersen opfordrer ældrerådene til at komme på banen og kvalificere dette arbejde.
19
| Konferencerapport juni ’15
Hvad viser krystalkuglen?
Til slut giver oplægsholderne deres bud på, hvad der politisk vil være fokus på
i fremtiden vedrørende ældre borgere. Demensindsatsen vil fortsat være et
tema, da gruppen af demensramte stiger, og mange plejehjemsbeboere lider
af demens.
En undersøgelse af plejeboliger og plejehjem ved de med sikkerhed er på
trapperne. Undersøgelsen vil berøre mange forskellige områder, f.eks. magtanvendelse, normeringer, fysiske rammer, mad og pårørende. Undersøgelsen
vil være en sammenskrivning og opsamling på eksisterende data.
Et styrket fokus på offentligt-privat samarbejde vil nok blive aktuelt, da den offentlige sektor ikke vil kunne opfylde behovene i fremtiden. Endeligt vil et styrket samarbejde mellem social- og sundhedssektoren fortsat være et helt centralt politisk emne.
Værdighed på plejehjem
Referat: Seminar ved Connie Engelund, direktør for Holmegårdsparken, tidl. formand for Gentofte Seniorråd
Skal en garanti indføres ved lov for at sikre en værdig pleje for ældre borgere? Det er afsættet for Connie Engelunds seminar, hvor hun fortæller om, hvad værdighed betyder for beboere, medarbejdere og pårørende på plejehjemmet Holmegården. Hun kommer også ind på, hvad der taler for og imod en såkaldt værdighedsgaranti.
Connie Engelund indleder sit oplæg med at spørge, om man skal lovgive sig til
en værdig ældrepleje eller udstede en værdighedsgaranti. Det mener hun ikke, men forstår hvorfor ønsket kan opstå, når det fremgår af en undersøgelse,
at næsten 60 % af de tilfældigt adspurgte frygter at få en uværdig pleje, hvis
de bliver plejekrævende. Lige så mange adspurgte medarbejdere finder, at
plejen kan forbedres, fordi der mangler tid og normeringer. Connie Engelund
mener, at problemer opstår, fordi der er kommet mere kompleksitet i plejeop-
gaverne, og fordi uddannelsesniveauet hos plejepersonalet ikke har fulgt
med udviklingen.
Hvordan defineres værdighed?
Værdighed som begreb er i en stadig
udvikling, og i forbindelse med ældreplejen kan der især peges på:

Den selvopfattede værdighed svarende til personens selvopfattelse som værende uafhængig af andre og i besiddelse af
selvrespekt

Værdigheden i den enkeltes fremtræden - svarende til den respekt personen fremkalder i mødet med andre mennesker. Det er ofte kulturelt
bestemt og udtryk for et menneskesyn.
Værdigheden krænkes, når et menneske holdes i fattigdom, hjælpeløshed og
umyndighed.
Giver det mening at lovgive om værdighed?
Det enkelte menneskes oplevelse af, hvornår værdigheden ikke er til stede, er
helt individuel og oftest kulturelt bestemt. På den baggrund mener Connie Engelund, at det ikke giver mening at lovgive om værdighed.
Hun lægger vægt på, at ældreplejens medmenneskelige omsorg er det instrument, der gør ligeværdigheden mulig mellem den ansatte og beboeren på
plejecentret.
20
| Konferencerapport juni ’15
Værdiggørelse – et nyt begreb
Connie Engelund peger på, at omsorgsarbejde i sit væsen handler om at støtte mennesker og afhjælpe de tab, de har lidt. I forhold til mennesker med
fysiske tab ligger omsorgsarbejdet i faste, indarbejdede rammer, men i forhold
til psykiske tab mangler der viden og uddannelse hos medarbejdere.
Værdiggørelse handler om, hvordan den ældre mødes med pleje og omsorg.
Mødet afhænger af de værdier, der eksisterer på plejecentret og hvilken kultur,
der hersker, mener Connie Engelund. Der skal sikres en respektfuld omsorg.
En klar, tydelig og værdibaseret ledelse, som kan og vil regulere ansattes adfærd, er efter Connie Engelunds mening nødvendig for at indføre og bevare
værdiggørelsen i omsorgsarbejdet.
De respektfulde møder, sker også i samarbejdet med pårørende, hvor der skal
skabes gode muligheder for fælles oplevelser for både beboere og pårørende.
Erfaringer fra Holmegårdsparken
Plejecentret Holmegårdsparken tager udgangspunkt i ”Det gode plejehjemsophold”, som kendetegnes ved:

Respektfuld og omsorgsfuld omgang med beboerne

Individuel pleje og omsorg, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers livshistorie

God basal hygiejne

Sund afvekslende kost, smukt anrettet og afpasset den enkelte

Aktiviteter der tilstræber at stimulere og bevare og vedligeholde personlige ressourcer

Oplevelser, der er med til at gøre dagligdagen varieret

Smukke omgivelser (ude og inde)

En værdig livsafslutning
21
| Konferencerapport juni ’15
Connie Engelund fortæller, at Holmegårdsparken gennem de sidste 12 år er
blevet landskendt på grund af bl.a. den palliative pleje og et usædvanligt lavt
sygefravær blandt de ansatte.
Hun er dog bekymret over, at beboernes helbred er blevet stadigt svagere, og
at sygehusene udskriver patienterne så tidligt, at der er behov for mere
specialiserede ansatte til at give den nødvendige pleje.
Som svar på et spørgsmål oplyser Connie Engelund, at velfærdsteknologi er
blevet det eneste svar på spørgsmålet om ressourcer i plejesektoren, hvilket
hun ikke er enig i. Hun mener, at velfærdsteknologi, der anvendes bevidst og
begavet, kan være en stor hjælp – også i plejesektoren.
Relationel velfærd på ældreområdet
Referat: Seminar ved Johannes Bertelsen, formand, Frivilligt Forum
Frivilligt Forum forudser, at fremtidens velfærd vil blive baseret på borgernes relationer på en række forskellige områder, og at ”relationel velfærd” derfor er centralt for fremtidens velfærd. I den relationelle velfærd blandes frivilligt arbejde og medborgerskab sammen, og der iværksættes og organiseres på kryds og
tværs både af de frivillige organisationer, af kommunerne og af fællesskaber blandt borgerne selv. Formand for Frivillig Forum, Johannes Bertelsen, kridter banen op, og giver sit bud på, hvordan relationel velfærd spiller ind på ældreområdet i fremtiden.
Mange interesserer sig for,
hvordan fremtidens opgaver
skal løses, og i hvilket omfang
opgaverne løses af frivillige
eller ansatte. En bred gruppe
af organisationer, foreninger,
råd, ministerier, Kommuner
og KL og Danske Regioner
har derfor fornyet det eksisterende frivillighedscharter, se
www.frivilligcharter.dk.
relationer på en række forskellige områder - ikke mindst på ældreområdet.
Både den såkaldte økonomiske nødvendighed, et skifte i værdier og i metoder
er baggrund for, at vi nu taler om relationel velfærd. Man taler nu om, at frivillige udfylder behovet for menneskelig omsorg på plejehjem, hospitaler og hospices. Der er således sket et skifte fra service-velfærd til relationel velfærd.
For at omsætte frivillighedscharteret til noget mere håndfast og konkret har en
del af ovennævnte organisationer udarbejdet aftaler mellem frivillige og ansatte i den offentlige sektor også kaldet Spilleregler version 2.0., klik her. Frivilligt
Forum ved formand Johannes Bertelsen har været aktive i udarbejdelsen af
begge publikationer.
Udgangspunktet er, at den frivillige verden og det offentlige hver har sine styrker og mål. Det er godt, at de to udfordrer hinanden fra hvert deres udgangspunkt og med hver deres kompetencer. I chartret står: ”Vi mødes i øjenhøjde,
hvor vi taler med hinanden, ikke til hinanden. Vi aftaler lokalt, hvem der gør
hvad, så det enkelte samspil
baseres på lokale ønsker, behov og fælles spilleregler, herunder på samarbejdet mellem
de frivillige og de offentligt ansatte.
Relationel velfærd
Johannes Bertelsen forklarer, at det for mange ukendte begreb relationel velfærd handler om, at tage ansvar for hinanden, hvor relationer skal være et
middel til at løfte velfærden. Vi har altid taget os af hinanden i familierne, men
det nye er, at man nu vil gøre det til en metode, hvor det offentlige kan spare
penge. Vi leverer varen til hinanden, hvor det før var det offentlige, der leverede varen. Flere formoder, at fremtidens velfærd vil blive baseret på borgernes
Spørgsmålet er, hvordan der
etableres et ligeværdigt samarbejde mellem den frivillige verden og det offentlige. Deltagerne i seminaret drøfter spørgsmålet og kommer med forskellige bud.
22
| Konferencerapport juni ’15
Samskabelse og borgerdeltagelse
Flere taler i dag om samskabelse, hvilket er et eksempel på, at kommunen
ikke længere ses som ”dem”, og borgerne som ”os”, men at vi tilsammen udgør et ”vi”. Her er borgerdeltagelse en måde at sikre ”vi”.
Borgerdeltagelse har flere kvaliteter:





Bæredygtighed og væredygtighed gennem borgernes engagement og
medansvar
Nærvær og tryghed gennem borgernes fællesskaber
Sundhed gennem borgernes medansvar for eget helbred
Omsorg og inklusion gennem borgernes frivillige deltagelse
Innovation gennem borgernes deltagelse og engagement.
Deltagerne bliver til sidst udfordret gennem spørgsmålene: Hvad er jeres vurdering af samskabelse i kommunerne, og er der et ligeværdigt samarbejde?
Her er meningerne delte, men der er ingen tvivl om, at området interesserer
23
| Konferencerapport juni ’15
mange ældrerådsmedlemmer, og at mange selv er frivillige i forskellige organisationer.
Til slut henviser Johannes Bertelsen til Odense Kommunes civilsamfundsstrategi som en spændende nyskabelse, se mere ved at klikke her.
Aktivt ældreliv - en vej ud af ensomhed
Referat: Seminar ved Dorit Wahl-Brink, sektorchef, Marselisborg - Center for Udvikling, Kompetence og Viden
Ensomhed kan ramme os alle, men der er tidspunkter i livet, hvor risikoen for at blive ensom er større end andre. Hvis helbredet svigter, man mister en nærtstående, oplever manglende kontakt til familie og venner eller har problemer med at få struktur på hverdagen, er risikoen for ensomhed høj. Mindst 65.000 mænd
og kvinder over 65 år føler sig ensomme. Der findes ikke én mirakelkur mod ensomhed, der hjælper alle. Men at have en at dele oplevelser med og at tale med
de svære ting om er vigtige skridt på vejen. Socialt samvær kan give mulighed for nærvær, men det sker ikke af sig selv. Marselisborg har gennemført en af de
største undersøgelser om ældre og ensomhed, og har i samarbejde med over 40 kommuner udviklet og afprøvet initiativer mod ensomhed. Dorit Wahl-Brink
fortæller på seminaret om undersøgelser og handlemuligheder i forhold til ældre og ensomhed.
Hvorfor skal vi fokusere på ensomhed, er Dorte Wahl-Brinks indledende
spørgsmål til forsamlingen. Svaret er, at ensomhed fører til tab af livskvalitet –
faktisk svarende til at ryge 15 cigaretter dagligt. Ca. 5.000 danskere over 65 år
dør årligt uden at have nære pårørende omkring sig.
Hvornår er man ensom, er Dorte Wahl-Brinks næste udfordrende spørgsmål.
Hendes svar bygger på undersøgelsen ’Ældre og Ensomhed’, der med næsten 9.000 svar blev gennemført
i 25 kommuner. Der er forskel på
at være alene og på at føle sig
alene, og ensomhed kan derfor
også opleves for personer, som
er i selskab med andre. Risikoen
for ensomhed er ikke afhængig
af alder, og ej heller af geografi.
Vi skal derfor alle være opmærksomme på, at ensomheden findes lige midt iblandt os. Publikationer om undersøgelsens resultater findes ved at klikke her.
Hvor udbredt er ensomhed?
Undersøgelsen viser, at 75 %
24
| Konferencerapport juni ’15
På hjemmesiden aktivtaeldreliv.dk finder du oplysninger om aktuelle aktiviteter for ældre fordelt i hele landet samt viden om ældre og ensomhed.
aldrig føler sig ensomme, medens 20 % ofte eller engang imellem føler sig ensomme, og 5 % også kan føle sig ensomme i selskab med andre.
Hvem er i risiko for at blive ensomme?
Dorte Wahl-Brink fortæller, hvilke risikofaktorer undersøgelsen havde afdækket: Et selvvurderet dårligt helbred, at være enlig, at have ikke-vestlig baggrund, at have selvvurderet dårlig økonomi, at have boet få år i lokalområdet,
at have været udenfor arbejdsmarkedet inden pensionstidspunktet, at have en
syg ægtefælle.
De typiske barrierer, som forhindrer ensomme ældre i at deltage i aktiviteter:





Savner nogen at følges med
Kan ikke finde tilbud, der matcher
Synes det er svært at komme ind i fællesskabet
Kan ikke komme frem og/eller deltage pga. fysiske helbredsproblemer
Kender ikke de lokale aktiviteter/tilbud godt nok til at vide, om de er
interessante
Hvordan kureres ensomhed?
Det er ikke nok at oprette aktiviteter for at modvirke ensomhed, men en
’3. halvleg’ efter aktiviteten kan være en løsning. Det er væsentligt for mennesker at føle et nærvær og ikke blot et samvær med andre mennesker. Alle
mennesker skal føle, at de bidrager, og at der er vidner til deres liv.
Vi, der ikke er ensomme, kan modvirke ensomhed ved at blive mere opmærksomme på det. Vi skal også arbejde for at styrke rammerne for gode fællesskaber, og endelig foreslår Dorte Wahl-Brink, at vi skal prøve at skabe fælles
handling(er).
Aktiviteter
Et ældrerådsmedlem spørger, om Dorte Wahl-Brink mener ensomhed kan forebygges ved at give hjemmehjælperen mere tid hos den enkelte borger frem
for, at kommunerne ansætter nye mennesker med speciale i afhjælpning af
ensomhed? Dorte Wahl-Brink
mener ikke, at tryghed skal
indføres gennem hjemmehjælp. Tryghed og tiltag mod
ensomhed skal i stedet komme fra os alle hver især.
I Middelfart Kommune er der
nedsat et udvalg bestående af
ældrerådsmedlemmer og
sundhedsmedarbejdere. Udvalget arrangerer en årlig ældremesse samt sørger for fælleskørsel dertil. Udvalget har
endnu ikke nogle svar på,
hvad der kan gøres for at nå
ensomme. Dorte Wahl-Brink
er glad for at høre om tiltaget. Hun tilføjer, at vi ikke behøver at have særlige
tiltag i forhold til ensomme. De behøver jo ikke at indrømme det, hvis de er
ensomme. I stedet skal vi arbejde på at styrke fællesskabet.
I Gentofte Kommune har der gennem en del år eksisteret en Hemmingwayklub for mænd, som i dag har ca. 70 deltagere. Klubben er for få år siden blevet suppleret med Blixen-klubben, som består af ca. 60 kvinder. De to klubber
arrangerer en fælles julefrokost 2. juledag.
Dorte Wahl-Brink er enig i, at det er gode initiativer, der kan modvirke ensomhed - initiativer hvor interessen for litteraturen bliver ’undskyldningen’ for at
deltage, men hvor samværet bliver det vigtigste.
25
| Konferencerapport juni ’15
Gode måltider forbedrer ældre borgeres livskvalitet
Referat: Seminar ved Pernille Hansted, chefkonsulent - ældremad, Madkulturen
Alt for mange ældre borgere spiser for lidt, bliver syge og har for ringe livskvalitet. Hver dag serverer det offentlige 400.000 måltider til ældre borgere – i hjemmeplejen, på plejehjem, dagcentre og på hospitaler. Hver anden beboer på plejehjem og under indlæggelse taber sig utilsigtet, og 20 % af de såkaldt skrøbelige
ældre vejer for lidt. Det nedsætter deres livskvalitet, og koster samfundet seks mia. kr. om året. Det har alvorlige konsekvenser for den enkelte ældre borger og
gør, at de ofte har sværere ved at klare de daglige opgaver såsom personlig pleje og rengøring. Pernille Hansted sætter i seminaret fokus på, hvorfor underernæring er så udbredt blandt ældre, og hvordan der kan sættes ind. Kan ældre borgeres livskvalitet forbedres gennem måltider? Hvordan kan ældreråd sætte
fokus på måltider og madens kvalitet i de enkelte kommuner?
I Danmark har vi en selvejende institution under Ministeriet for Fødevarer,
landbrug og Fiskeri med titlen: Madkulturen. Pernille Hansted, økonoma og
chefkonsulent i Madkulturen fortæller, at Madkulturen er sat i verden for at gøre bedre fødevarer, gode måltider og smagsoplevelser tilgængelige for alle.
For Madkulturen fylder ”offentlige måltider” rigtig meget – til alle aldersgrupper.
For lidt viden om mad og måltider til ældre
13% af de 65+årige får deres mad fra det offentlige. Det kan være beboere på
plejehjem, borgere i hjemmeplejen eller ældre på hospital. Der produceres i alt
400.000 måltider hver dag til ældre borgere. Og vi ved alle, at maden har en
stor betydning – både for den enkeltes oplevelse af livskvalitet og for den enkeltes mulighed for at forblive rask eller komme sig efter et sygdomsophold.
Her i januar 2015 er udgivet en hvidbog om nærende måltider til ældre med
titlen: ”SMAG – Skønne Måltider til Alle Gamle”. Arbejdet med hvidbogen dokumenterer, at der mangler viden om, hvilke indsatser i forhold til mad og måltider til ældre, der giver størst effekt.
Alt for mange ældre borgere spiser for lidt, 20% af de plejekrævende ældre
vejer for lidt og hver anden beboer på plejehjem taber sig utilsigtet. Mere end
40% af de medicinske patienter taber sig under indlæggelse, og underernæring koster hvert år samfundet omkring 6 mia. kroner. Hvad få er opmærksomme på, er at 1,5 – 2 mia. kroner kan spares ved en målrettet behandlingsindsats.
26
| Konferencerapport juni ’15
Mad fylder i medierne, og er et emne, der sætter sindene i kog - både når det
gælder kvalitet, udseende, fremstillingsform og ikke mindst pris. Madkulturen
har udregnet gennemsnitspriser på mad til ældre. En hovedret og biret for en
hjemmeboende ældre koster i gennemsnit 1.541 kroner pr. måned. En borger
på plejehjem betaler i gennemsnit 3.001 kr. pr. måned for alle dagens måltider. Læs mere på www.madkulturen.dk.
Risikofaktorer
Der mangler en del viden om, hvordan ældres sansning ændrer sig med alderen, men vi ved, at høj alder øger modviljen mod nye fødevarer. Vi ved også,
at der er en tæt sammenhæng mellem behov for at spise og øget risiko for
både vægttab og død, og vi ved, at for ældre, der bor alene, kan mangel på et
fælles måltid være en udfordring.
Vi ved, at det er svært at få nok at spise, fordi appetitreguleringen bliver dårligere og smags-, lugte- og synssans nedsættes, men få ved, at vi har brug for
den samme mængde vitaminer, mineraler og protein, som da vi var yngre.
De kendte risikofaktorer for ikke at få mad nok er: Tygge- og synkeproblemer,
dårlig tandstatus, afhængighed af hjælp til at spise og akut sygdom eller forværring af kronisk sygdom. Såvel personale, frivillige som familie skal være
opmærksomme på disse risikofaktorer.
Ny vidensbank
Der er brug for mere forskning og deling af viden. Både om det konkrete måltid, om borgeren, om betydningen af den boform ældre har og om organiseringen og drift af arbejdet med mad og måltider. Der arbejdes ikke differentieret
med løsninger til hjemmeboende ældre, og der er ikke overblik over, hvordan
kommunerne anvender mad og måltider i den rehabiliterende indsats. Vi
mangler viden om, hvilke mad- og måltidsløsninger, der har den største effekt
for ældres ernæring og helbred, og vi kender slet ikke de sundhedsøkonomiske konsekvenser. Så der er nok at tage fat på!
Socialministeriet og Fødevareministeriet har igangsat et arbejde med at oprette en Vidensbank for gode løsninger på det såkaldte ældremadsområde.
Pernille Hansted opfordrer seminardeltagerne til, at ældrerådet støtter kommunen i at sætte mål for kvaliteten i arbejdet med mad og måltider bl.a. ved at
stille spørgsmål som:



27
| Konferencerapport juni ’15
Hvilken kvalitet ønsker vi i råvarer og mad?
Hvad er et godt måltid – konkret?
Hvordan kan vi bruge maden og måltiderne i den forebyggende, rehabiliterende indsats og som middel til fællesskaber for ældre?
Leg igennem hele livet
Referat: Seminar ved Helle Thomsen, plejecenterleder på Fuglsanggården i Grenaa, formand for videnscenter om demens i Norddjurs kommune
I en undersøgelse fra januar 2015 udtrykker 59 % af den danske befolkning frygt for at blive ældre og afhængig af andre mennesker. Det er ikke rynkerne, der
bekymrer, men hvordan man selv blive passet, hvis der opstår behov for hjælp og pleje. På plejecenter Fuglsanggården vil man nytænke alderdommen. Beboerne skal glæde sig til at stå op om morgenen, og leg kan være en direkte kilde til glæde og socialt samvær. Leg og kreativitet bringer mennesker glæde, indlevelse og engagement, og den styrker vores selvværd og indre værdier - derfor skal leg være en vigtig del af hverdagen. Helle Thomsen fortæller om det legende plejecenter – hvad kan leg bidrage med i hverdagen for henholdsvis beboere, medarbejdere og pårørende? Hvordan får vi skabt levesteder, hvor mennesker
vil glæde sig til at flytte ind, hvor det er sjovt og med plads til spontanitet og kreativitet, samtidig med at alle føler sig som en del af fællesskabet?
Helle Thomsen indleder seminaret med at fortælle sin vision for Fuglsanggården: Hun ønsker at skabe et sted, hun selv gerne vil bo
som gammel. Plejecentret er fra 1967 og består af 38 to-rums-boliger og to ét-rumsboliger. Plejecentret rummer udover de almindelige boliger også 15 boliger til svært demensramte borgere. Dertil er der fem boliger
som er fleksible, og som bruges til aflastning
og/eller udredning. Det er en stor opgave at
rumme denne forskellighed i beboersammensætningen. Efter kommunalreformen skete
nedskæringer i medarbejderstaben, og det har
været svært at få enderne til at nå sammen.
Det legende plejecenter
Helle Thomsen har søgt og fået bevilget midler til et projekt, som skal skabe
’det legende plejecenter’. Med de midler blev en legeskaber ansat. Sammen
med legeskaberen gik ledelse og medarbejdere i gang med at opfylde målet
om, at leg skal være en del af hverdagen på Fuglsanggården. I legen kan alle
være med og alle byde ind på tværs af kompetencer. Vi som mennesker skal
uanset alder have det sjovt og trives – og der skal altid være noget, man glæ28
| Konferencerapport juni ’15
der sig til at stå op til. Latter og livsglæde er de bærende værdier i legen. Det
er værdier, som også skal være en del af hverdagslivet på plejecentret.
En palette af initiativer
Helle Thomsen viser en film på seminaret, som fint illustrerer, hvad det særlige
er, som leg kan bibringe beboernes hverdag. F.eks. besøger såkaldte forglemmigej-klovne beboere, som er udvalgt af medarbejderne ud fra en vurdering
af, hvem der kan have gavn af et sådan besøg. En glæde og intimitet, opstår i
mødet om sang, snak og godmodigt drilleri, og svækkede, demensramte
beboere liver op i samværet. Der findes en lang række andre legende og kreative tiltag på plejecentret, f.eks.







29
udendørs musikinstrumenter, som er til fri afbenyttelse af beboere, pårørende og medarbejdere,
en fiskespa,
en ældrefestival,
besøg af en musikterapeut, som holder morgensang eller grupper med
samspil,
en hestevognstur kombineret med en gudstjeneste,
opsætning af en storkerede ved en storkefest,
og anskaffelse af forskellige husdyr.
| Konferencerapport juni ’15
Håbet med alle initiativerne er at skabe en positiv spiral, hvor beboernes glæde og trivsel højnes, hvilket indvirker positivt på medarbejdere, pårørende og
frivillige. Helle Thomsen understreger flere gange, at det ikke nødvendigvis
handler om, hvilke ressourcer, der er til rådighed, men i stedet om at prøve at
se muligheder og tænke utraditionelt i hverdagen. Den energi, som kommer,
hver gang der bliver taget et nyt tiltag, frigiver nye ressourcer. En deltager udbryder spontant, at det handler om at have en leder, som er tryg i ansættelsen
og tør gå forrest – også selv om der er risiko for at fejle.
Referat af statsministerens tale
Statsminister Helle Thorning-Schmidt, der
talte på DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde d. 11. maj, sagde, at hun er
stolt af ældrerådene: ”I er verdens bedste, så
det er en stor ære, at være med i dag”. Hun
refererede til prisen Open Government
Award, som DANSKE ÆLDRERÅD vandt
foran 63 andre håbefulde deltagere. Statsministeren havde selv fornøjelsen af at overrække prisen i New York. Statsministeren
fremhævede, at de danske ældreråd med
prisen er blevet kåret som verdensmestre i
demokrati. Hun takkede ældrerådsmedlemmerne for at påtage sig et vigtigt arbejde,
som kræver tid og engagement - nemlig at danne bro mellem borgere og kommunalbestyrelser.
Et talstærkt fremmøde til repræsentantskabsmødet vidner om det store engagement i ældrerådene. Når statsministeren taler med borgmestre rundt om i
landet, får hun det klare indtryk, at samarbejdet fungerer godt og kvalificeret
langt de fleste steder. Ældrerådene er gode til at kræve noget af politikerne,
og statsministeren opfordrede til, at det skal fortsætte i det videre arbejde.
Der er brug for ældrerådenes engagement i årene,
der kommer med den voksende ældrebefolkning. Inden for de næste fem år vil der være 130.000 flere
danskere over 70 år. Der er mange, som vil leve længere, og heldigvis drejer det sig for de flestes vedkommende om flere raske leveår. Statsministeren opfordrede ældrerådene til at drøfte, hvad det vil sige at
være ældre eller gammel. Der er forskel på at være
70 år eller 92 år. Nogle har slidt og slæbt siden 16-års
alderen. Nogen er svage og syge, andre løber maraton. ”Ældre medborgere er lige så forskellige som resten af borgerne”, og statsministeren mener, at ældrepolitikken skal tage højde for den forskellighed.
Den største evne, et menneske kan have, er at kunne
klare sig selv. At kunne bestemme over sig selv og sin hverdag giver livskvalitet. Men statsministeren mener også, at der er en grænse for selvhjælpen ”Vi
må ikke glemme dem, der har knoklet et langt liv for at bygge et velfærdssamfund op til os andre”. De, der har behov for det, skal hjælpes, og pleje og
omsorg skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske.
Med ældremilliarden er der mulighed for en målrettet forbedring af ældreplejen. Men hvor detaljeret skal politikerne på Christiansborg være, når det kommer til, hvad pengene skal bruges til? Statsministeren mener, at der ikke er
behov for, at politikere fra centralt niveau lovgiver detaljeret. Udmøntningen af
midlerne foregår bedst i kommunerne i tæt samarbejde med ældrerådene. Her
kan ældrerådene rådgive kommunerne i, hvad de synes, er vigtigt for ældre
borgere i kommunen.
”At pengene bruges bedst muligt, det sikrer I. I tager ansvar for, at pengene
bruges bedst mulig til gavn for ældre. Det er derfor, jeres indsats for demokratiet og ældre er så vigtig”, afsluttede statsministeren, og ønskede ældrerådene
fortsat god arbejdslyst.
30
| Konferencerapport juni ’15
Samfundsdebattør og ildsjæl modtager Ældrerådenes Hæderspris i 2015
Erling Tiedemann modtager prisen som anerkendelse for sin mangeårige,
uegennyttige indsats i utallige sammenhænge. Hans indsats strækker sig fra
politik, skoleledelse, teologi, etik, til medicinsk prioritering. Han har også igennem årene siddet i væsentlige råd og udvalg. Erling Tiedemann udviser et
stort engagement og har altid holdt den etiske fane højt.
Bent Aa. Rasmussen, formand for DANSKE ÆLDRERÅD, udtalte ved overrækkelsen: ”Erling Tiedemann har påvirket ældrerådene til at medtænke etikken i de politiske spørgsmål”.
Som foredragsholder for DANSKE ÆLDRERÅD har Erling Tiedemann med
humor serveret sandheder for ældrerådsmedlemmerne. Han skubber til vores
opfattelse af, hvad det offentlige skal præstere, hvad vi som borgere kan forvente af fagfolk og pointerer, at vi som ældre selv har et ansvar. Erling Tiedemann sætter en standard for ældrerådsmedlemmerne.
Samfundsdebattør, tidligere formand for Det Etiske Råd og forhenværende
amtsborgmester Erling Tiedemann, er modtager af Ældrerådenes Hæderspris
2015.
Prisoverrækkelsen fandt sted under overværelse af 453 folkevalgte ældrerådsmedlemmer på DANSKE ÆLDRERÅDs årlige repræsentantskabsmøde på
Hotel Nyborg Strand d. 11. maj.
Erling Tiedemann synliggør på den nationale og lokale scene, at ældre borgere har ressourcer og kan bidrage til lokalsamfundet og til yngre generationer.
En holdning han ikke blot udtrykker, men også efterlever. Som 83-årig er Erling Tiedemann aktiv samfundsdebattør og arbejder som ansvarshavende redaktør på den dansk-katolske podcast katpod.dk. Han formår at følge med
tiden og ser digitale fremskridt som nye muligheder for sit virke.
31
| Konferencerapport juni ’15
Konferencerapporten er udgivet
af DANSKE ÆLDRERÅD
En stolt Erling Tiedemann blev hyldet med stående applaus. Han takkede for
Hædersprisen og udtalte: ”Det har glædet mig, at de, der nominerede mig,
nævnte min optagethed af etik. Etik handler
blot om det gode liv, hvordan man bevarer
det uden at sætte det hele over styr. Rigtig
mange gange tak for en pris, som jeg er
rigtig glad for”.
Erling Tiedemann citerede Platon:
En, som var blind, han bar på sin ryg en
mand, som var lammet. Udlånte selv sine
ben, lånte den anden mands syn.
”De to kan tilsammen noget, som ingen af
dem kunne alene”, sagde Erling Tiedemann,
som mener, at citatet glimrende illustrerer,
hvordan kommunerne kan nå længere, når
ældre lægger kræfterne sammen.
Jernbane Allé 54, 3. th.
2720 Vanløse
Tlf. 3877 0160
[email protected]
Ansvarshavende:
Formand Bent Aa. Rasmussen
Redaktion:
Marianne Lundsgaard
Lise Sørensen