Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen
Vejledt af Christina W. Schnohr, Finn Diderichsen og Sarah Fredsted
Villadsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Universitet
 Relevans og definition
 Måling af ensomhed i Danmark
 Fremadrettet forskning
Relevans
 Ensomhed er et stort folkesundhedsproblem
 Øget sygelighed!
 Øget dødelighed!
 Nedsat livskvalitet!
 Aldrig har vi boet så tæt og aldrig har så mange boet
alene!
Definition
”Ensomhed er karakteriseret som en varig tilstand af emotionel art, som
opstår når en person føler sig fremmedgjort over (...) andre og/eller mangler
social medspiller for ønskede aktiviteter, især aktiviteter som bidrager til
følelsen af social integration og følelsesmæssighed nærvær” (Rook 1984)
”Ensomhed optræder når et individ oplever en uoverensstemmelse mellem
den ønskede og det opnåede niveau af social kontakt” (Peplau og Perlman,
1982)
Den subjektive følelse af at være uønsket alene eller eksistentielt at føle sig
socialet isoleret
Faglig uenighed om, hvordan ensomhed
defineres!
 Ensomhed kan inddeles i 3 former
Social
Emotionel
Eksistentiel
Interviews med ældre bekræfter at
ensomhed er kompleks
 Interviews med 6 ældre
 Kvaliteten af relationerne
”Vi har haft gode venner, som vi har været på rejser og været (...) vi har nydt det (...) og
været hinanden nær, og det betyder jo meget, at man havde nogle at snakke med, hvis der
var noget og det betyder meget i ensomhed, at man kan snakke med nogen”
 Ensom vs. alene
”Jeg føler mig ikke ensom, for jeg har en masse bøger og dem kan jeg fordybe mig i.”
”Man kan være i en flok, hvor vi er mange, men man kan godt føle sig ensom i den flok”
 Miste fodfæste i livet
”Det er jo lidt mærkeligt, for når man når min høje alder, så er man en slags afskrevet”
Måling af ensomhed
 Ensomhed måles oftest ved spørgeskemaundersøgelser
 Ensomhed måles ofte med spørgsmålet om at være ´uønsket
alene´
Spørgsmål til måling af ”Sker det nogensinde, at du er alene,
ensomhed
selvom du har mest lyst til at være
sammen med andre?”
”Sker det nogensinde, at du føler dig
alene, selvom du er sammen med
andre?”
”Sker det nogensinde, at du er
alene, selvom du mest har lyst til
at være sammen med andre?”
“Sker det nogensinde, at De er alene, selvom
De egentlig havde mest lyst til at være
sammen med andre”?
”Hvor ofte sker det, at de føler Dem
ensom?”
 Skal man bruge ordet ´ensom´ i undersøgelser?
 Delte meninger om hvorvidt det er en god ide at spørge
direkte til ´ensom´
 Udfordring at der er flere metoder til at måle
ensomhed!
Specialets hovedfund
 Uoverensstemmelse mellem hvordan ensomhed
opleves af ældre og hvordan det måles i Danmark
 Behov for mere nuancerede målinger
 Belæg for differentieret måling af ensomhed på tværs
af aldersgrupper
Er det meningsløst at måle
ensomhed fordi det er så
komplekst et fænomen?
 NEJ!!
 Ensomhed skal måles og monitoreres i store
befolkningsundersøgelser!
Forskning fremadrettet
 At nuancere målingen af ensomhed vil have betydning
for praksis
 Monitoreringen bliver anvendelsesorienteret
 Interventioner kan målrettes
 Nedbringe helbredsmæssige konsekvenser af ensomhed
 Øge livskvaliteten blandt ældre
Tak for jeres opmærksomhed
Litteratur
 DiTommaso, E., Brannen, C. and Best, L.A., 2004. Measurement and Validity







Characteristics of the short version of the Social and Emotional loneliness Scale for
Adults. Educational and Psychological Measurements, 64(1), pp. 99-199
De Jong-Gierveld, J., 1987. Developing and testing a model of loneliness. J Pers Soc
Psychol, 53(1), pp.119-128.
Højlund, H., 1984. Ældre og ensomhed: En oversigt over teori og forskning p. 7
Lasgaard, M. 2007. Realiability and validity of the Danish version of the UCLA
Loneliness Scale. Personality and Individual Differences, 42(7), pp. 1359-1366
Luanaigh, C.O. and B.A. Lawlor, Loneliness and the health of older people. Int J
Geriatr Psychiatry, 2008. 23(12): p. 1213-21.
Marselisborg – Center for Udvikling, K.o.V., 2012 Barrierer of Muligheder for et
Socialt Ældreliv – En interviewundersøgelse Blandt Ældre i Midt- og Sydjylland.
Peplau, L.A. & Perlman, D., 1982b. Therotical approaches to loneliness. In L. A.
Peplau & D.
Rook, K.S., 1984. Promoting social bonding: Strategies for helping the lonely and
socially isolated. American Psychologist, 39(12), pp.1389–1407. Available at:
http://content.apa.org/journals/amp/39/12/1389.