Et kritisk blik på dansk forskning om ældres ensomhed
Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Vejledt af Christina W. Schnohr, Finn Diderichsen og Sarah Fredsted Villadsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Relevans og definition Måling af ensomhed i Danmark Fremadrettet forskning Relevans Ensomhed er et stort folkesundhedsproblem Øget sygelighed! Øget dødelighed! Nedsat livskvalitet! Aldrig har vi boet så tæt og aldrig har så mange boet alene! Definition ”Ensomhed er karakteriseret som en varig tilstand af emotionel art, som opstår når en person føler sig fremmedgjort over (...) andre og/eller mangler social medspiller for ønskede aktiviteter, især aktiviteter som bidrager til følelsen af social integration og følelsesmæssighed nærvær” (Rook 1984) ”Ensomhed optræder når et individ oplever en uoverensstemmelse mellem den ønskede og det opnåede niveau af social kontakt” (Peplau og Perlman, 1982) Den subjektive følelse af at være uønsket alene eller eksistentielt at føle sig socialet isoleret Faglig uenighed om, hvordan ensomhed defineres! Ensomhed kan inddeles i 3 former Social Emotionel Eksistentiel Interviews med ældre bekræfter at ensomhed er kompleks Interviews med 6 ældre Kvaliteten af relationerne ”Vi har haft gode venner, som vi har været på rejser og været (...) vi har nydt det (...) og været hinanden nær, og det betyder jo meget, at man havde nogle at snakke med, hvis der var noget og det betyder meget i ensomhed, at man kan snakke med nogen” Ensom vs. alene ”Jeg føler mig ikke ensom, for jeg har en masse bøger og dem kan jeg fordybe mig i.” ”Man kan være i en flok, hvor vi er mange, men man kan godt føle sig ensom i den flok” Miste fodfæste i livet ”Det er jo lidt mærkeligt, for når man når min høje alder, så er man en slags afskrevet” Måling af ensomhed Ensomhed måles oftest ved spørgeskemaundersøgelser Ensomhed måles ofte med spørgsmålet om at være ´uønsket alene´ Spørgsmål til måling af ”Sker det nogensinde, at du er alene, ensomhed selvom du har mest lyst til at være sammen med andre?” ”Sker det nogensinde, at du føler dig alene, selvom du er sammen med andre?” ”Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre?” “Sker det nogensinde, at De er alene, selvom De egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre”? ”Hvor ofte sker det, at de føler Dem ensom?” Skal man bruge ordet ´ensom´ i undersøgelser? Delte meninger om hvorvidt det er en god ide at spørge direkte til ´ensom´ Udfordring at der er flere metoder til at måle ensomhed! Specialets hovedfund Uoverensstemmelse mellem hvordan ensomhed opleves af ældre og hvordan det måles i Danmark Behov for mere nuancerede målinger Belæg for differentieret måling af ensomhed på tværs af aldersgrupper Er det meningsløst at måle ensomhed fordi det er så komplekst et fænomen? NEJ!! Ensomhed skal måles og monitoreres i store befolkningsundersøgelser! Forskning fremadrettet At nuancere målingen af ensomhed vil have betydning for praksis Monitoreringen bliver anvendelsesorienteret Interventioner kan målrettes Nedbringe helbredsmæssige konsekvenser af ensomhed Øge livskvaliteten blandt ældre Tak for jeres opmærksomhed Litteratur DiTommaso, E., Brannen, C. and Best, L.A., 2004. Measurement and Validity Characteristics of the short version of the Social and Emotional loneliness Scale for Adults. Educational and Psychological Measurements, 64(1), pp. 99-199 De Jong-Gierveld, J., 1987. Developing and testing a model of loneliness. J Pers Soc Psychol, 53(1), pp.119-128. Højlund, H., 1984. Ældre og ensomhed: En oversigt over teori og forskning p. 7 Lasgaard, M. 2007. Realiability and validity of the Danish version of the UCLA Loneliness Scale. Personality and Individual Differences, 42(7), pp. 1359-1366 Luanaigh, C.O. and B.A. Lawlor, Loneliness and the health of older people. Int J Geriatr Psychiatry, 2008. 23(12): p. 1213-21. Marselisborg – Center for Udvikling, K.o.V., 2012 Barrierer of Muligheder for et Socialt Ældreliv – En interviewundersøgelse Blandt Ældre i Midt- og Sydjylland. Peplau, L.A. & Perlman, D., 1982b. Therotical approaches to loneliness. In L. A. Peplau & D. Rook, K.S., 1984. Promoting social bonding: Strategies for helping the lonely and socially isolated. American Psychologist, 39(12), pp.1389–1407. Available at: http://content.apa.org/journals/amp/39/12/1389.
© Copyright 2024