1. No category

Ribe Stift
KORSBRØDREGADE 7 – 6760 RIBE
TLF. 75 42 18 00
Sag.nr.: 14/3487
Løbenr.: 76871/14
Sagsbeh.: MAFL
Ringkøbing-Skjern Kommune
Sendt per mail til [email protected]
Ribe, den 26-06-2014
Testvindmøller mellem Sdr. Vium og Lyne – bemærkninger til debatoplæg, scoping.
Ribe Stift har modtaget materiale vedrørende ovennævnte, og har følgende bemærkninger:
På side 4 i oversigten over punkter som skal indgå i en miljørapport, fremgår det, at der er flere kirker i nærheden af vindmølleområdet, som vil blive undersøgt.
Fordi der er tale om store møller, anbefales det, at der foretages undersøgelser vedrørende alle kirker i et stort område, og at der foretages visualiseringer ved de kirker, som påvirkes af en eventuel
opstilling af møllerne.
Det gælder visualiseringer set fra landskabet med møllerne og kirkerne i samspil, samt fra kirkerne/kirkegårdene set mod vindmøllerne.
Ribe Stift finder, at opstilling af 150 meter høje vindmøller ikke kan undgå at påvirke området
mange værdifulde middelalderkirker.
Med venlig hilsen
Maria Fischer Lauritzen
Stiftsfuldmægtig
CVR nr. 57244615
∙
www.ribestift.dk
∙
e-mail: [email protected]
∙
EAN nr. 5798000818743
Ringkøbing-Skjern Kommune
Land, By og Kultur
[email protected]
Sdr. Vium, den 27. juli 2014
Debatsvar ang. testvindmøller ved Sdr. Vium
Vi bor på Møllegårdsvej lige uden for Sdr. Vium – omtrent midt mellem de to eksisterende
vindmølleparker ved Sdr. Vium (Lønborghede i nord og Lynevej mod syd-øst).
De to eksisterende vindmølleparker er i selv meget markante i lokalområdet. Vi hører de to
vindmølleparker tydelig når vinden er i henholdsvis nord eller syd-øst. Vi kan dog acceptere og
leve med de nuværende støjgener fra de to eksisterende vindmølleparker. Visuelt fremstår de
to vindmølleparker som markante - men dog visuelt adskilte.
Vi anbefaler at der gives afslag til ansøgningen om et 3. vindmølleområde ved Sdr. Vium. Vi
mener ikke lokalområdet kan bære flere vindmølleparker. Folk vil i endnu højere grad blive
generet af støj, og det visuelle billede vil blive rodet med to vindmølleområder med så lille
indbyrdes afstand. Vi er bange for at flere møller får en negativ virkning på Sdr. Viums
fremtid, da det bliver et mindre attraktivt sted at bosætte sig. Vi finder det stærkt
bekymrende, at der påtænkes placeret en ny vindmøllepark med en afstand på kun 25 % af
den anbefalede minimumsafstand mellem vindmølleparker.
Det er vigtigt at der laves visualiseringer som viser konsekvenserne af den meget tætte
afstand mellem de eksisterende og det påtænkte 3. område. Vi foreslå, at der laves
visualiseringer fra positionen i nærområder som vist på vedlagte bilag.
Med venlig hilsen
Jakob Trelborg og Vikie Johnsen
Møllegårdsvej 26, Sdr. Vium
6893 Hemmet
[email protected]
Bilag
Kort over forslag til visualiseringer i nærområder:
Cirklerne angiver den anbefalede afstand til andre vindmølleområder på 28 gange møllens
højde. Kilde: Wind Estate.
A
B
C
C
A:
B:
C:
Brosbølvej i krydset ved Tinghøjvej (grusvej)
Sdr. Vium Kirke, udsigten fra udgangen af Kirken
Øster Vejrupvej i krydset ved Gejlgårdsvej
A:
Brosbølvej i krydset ved Tinghøjvej (grusvej)
De eksisterende møller ved Lynevej ses i baggrunden.
B:
Sdr. Vium Kirke, udsigten fra udgangen af Kirken
Kulturel interesse punkt. Møllerne ved Lynevej ses i baggrunden.
C:
Øster Vejrupvej i krydset ved Gejlgårdsvej
Møllerne ved Lynevej ses i forgrunden og møllerne ved Lønborghede ses i baggrunden.
Kommentarer til debatoplæg:
Område til testvindmøller mellem Sdr. Vium og Lyne, tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 2025
Testmøllerne er dobbelt så høje
Visualisering – hvor fremgår det at testvindmøllerne er dobbelt så høje som den eksisterende vindmøllepark mellem
Sdr. Vium og Lyne?
Første del af to projekter - eksisterende vindmøllepark mellem Sdr. Vium og Lyne udvides i næste projekt
Det fremgår ikke af kortet (debatoplæggets side 4) at den eksisterende vindmøllepark mellem Sdr. Vium og Lyne
udvides i projektets del 2 ?
Lavfrekvent støj høres 3 km. væk
Afstanden til nærmeste testvindmølle fra Lyne ca. 2,6 km. - Sdr. Vium er ifølge kortet side 4 endnu tættere på
testvindmøllerne.
Ringkøbing-Skjern Kommune, Vestas og WindEstate kender tilsyneladende ikke 2 danske international kendte
danske forskere fra Aalborg Universitet:
Henrik Møller og Christian Sejer Pedersens og deres forskning omkring
ISBN 978-92328-30-4
Eller artikel i videnskab.dk af journalist Thomas Hoffmann
Hvorfor er lodsejerne ikke nævnt i debatoplægget?
Jens Jørgen Refstrup Pedersen
Jørgen Jørgensen Bruun
Kristian Vadt Dahl
Jens Kristian Hvirgel Andersen
Kristian Anders Clasen
Lene Høy Larsen
Karl Ejnar Kjær
Vestergaard Mark A/S
Peder Vanghøj
Nørhedevej 46
Lyne
6880 Tarm
[email protected]
DN Ringkøbing-Skjern
Dato: 6. august 2014
Ringkøbing-Skjern Kommune [email protected]
Land, By og Kultur, Planlægning,
Toften 6,
6880 Tarm.
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til debatoplæg vedrørende testvindmøller mellem Sdr. Vium og Lyne
Ringkøbing-Skjern Kommune har fremlagt debatoplæg for opstilling af 3 testmøller på op
til 149,9 meter med tilhørende målemast på op til 100 meter mellem Sdr. Vium og Lyne.
Området er ikke udlagt som vindmølleområde i Ringkøbing-Skjern Kommunes kommuneplan, men hvis det ansøgte projekt vedtages, vil området blive udlagt som et nyt vindmølleområde til testvindmøller. Området ligger 1000-1150 meter nord for et eksisterende
vindmølleområde og delvist indenfor et område identificeret til testvindmøller af Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen har udpeget 24 mulige testpladser til serie 0-møller, heraf én mellem Sdr.
Vium og Lyne.
I Naturstyrelsens miljøvurdering af ”Rapport om planlægning for testpladser til serie 0møller frem mod 2020” fra juni 2011 er området nærmere beskrevet og afgrænset.
Af hensyn til landskabet forudsætter Naturstyrelsen, at de eksisterende 10 møller skal fjernes, inden der evt. opstilles serie 0-møller i området.
Styrelsen peger på, at benyttelsen af området til testplads kan komme i konflikt med beskytte af natur (§3 arealer), fredede fortidsminder og skov (Nørhede Plantage) ligesom de
kulturhistoriske hensyn omkring egnens kirker vil blive påvirket.
Styrelsen vurderer, at opstilling af møller i testområdets sydlige del vil være mindre konfliktfyldt end i den nordlige del og at området maksimalt kan rumme 3-5 møller.
Af det projektforslag, som ansøger har fremsendt til kommunen, fremgår det, at de 3 testmøller skal betragtes som første fase af en samlet testplads på i alt 6 møller og at de eksisterende møller i området først vil blive taget ned, når de er saneringsmodne og de 3 sidste møller skal opstilles.
Planen indebærer altså, at der kommer til at stå 13 møller af forskellig højde i området,
indtil de 10 møller fjernes og erstattes af 3 nye møller. Dette fremgår ikke af kommunens
debatoplæg ligesom Naturstyrelsens overvejelser om fordelene ved en mere sydlig placering af møllerne ikke nævnes og ikke er lagt til grund for debatoplægget.
De 3 møller er tvært i mod placeret så langt mod nord, at 2 af dem ligger uden for det mulige testområde, som Naturstyrelsen har udpeget.
Danmarks Naturfredningsforening skal anbefale, at der i den videre planlægning redegøres for udnyttelse af området med udgangspunkt i de vurderinger om områdets og omgivelsernes sårbarhed, som Naturstyrelsen har foretaget, og med den klare forudsætning, at
der ikke kan opstilles nye møller i området før de eksisterende 10 møller er fjernet.
Poul Holst Johansen
DN Ringkøbing-Skjern afdelingen
Kopi til
Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø [email protected]
2
Her med mine kommentare og bilag i sagen.
Samt VVM Klage
Om omsætning af Vindmøller meget tæt på Sdr- Vium i et såkaldt testområde.
Komentare er vedlagt, samt vigtige bilag 3+4+17, samt billeder 6 til 11 er printet ud
og vedlagt i 2 kopier.
Resten ligger på vedlagte CD.
Det er svært at tage foto matriale, og få den korekte ide om hvordan møllerne synes,
men hvis man ser på billeder på en PC eller tablet, har de en bedre kontrast og
opløsning end billeder fra en Printer.
Hvis man ikke bor i området så skylder man sig selv at komme over at se nogen af de
trræk som kommer i området, synes selv de er mere imponerende ind "sort sol".
Har prøvet at fange et enkelt, af de mange træk som kommer om især efteråret, men
nået ikke at få det hele med. Der komer sådan træk 3-4 gange morgen og aften. Men i
er velkommen til at se video.
Sender også alt med undtagelse af video som jeg længger et Link til på mail.
2
Med venlig hilsen
Søren Mejlhede
Tinghøjvej 4
6893 Hemmet
1
Oplæg til debat om vindmølle park ved Sdr. Vium
Her med oplæg til debat om vindmølle park ved Sdr. Vium
Her med oplæg til debat om vindmølle park og klage til Naturklagenævnet over VVM redegørelsen da
Rindkøbing-Skjern Kommunen jo tideligere i sin historik (se bilag 1) har set stort på disse og ikke fuldt Rådets
direktiv 85/337/EØF.
Der klages over disse punkter.
1. Er Vindmøllerne i et testområde og er det det testvindmøller.
2. Omsætning midt i flere reservater og EF- fuglebeskyttelsesområder
3. Opsætning midt i Yngle område for havørne.
4. Lydmålinger
5. Krav til naboer i området
6. Afstandskrav.
7. Beregninger om mistet skatte grundlag.
8. Forundersøgelser inden gravning efter Oldtidslevn
Bilag i sagen.
1. Er Vindmøllerne i et testområde og er det det testvindmøller.
1 a. Er området et Testområde
Området blev indsendt som forslag til Test område for nye Havvindmøller i 2009 og 2010. I stedet blev det
Øsil som blev udlagt til test område, da dette område var det eneste som fandtes egnet
Da det med afstandkrav samt exporiering ville blive for dyr Da det vil dreje sig om omkring 200 hustande, Men i
stedet skal der jo betales erstatninger.
Der fremgår heller ikke af Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod 2020 at dette
området er tænkt og godkendt som testområde for vindmøller, samt overholde kraven til et sådan se Bilag 1.
Så det område som kaldes et testområde til vindmøller er ikke et test område, men et område som kommunen har
fremlagt som et forslag til test område for havvindmøller i 2009 og 2010, derfor skal de mølle som omsættes i
område overholde den normale vindmølle lov, og der kan ikke dispenseres for vindmølle reglerne.
Det område, hvor der skulle en særlov til for at der var mulighed for større møller er Østerild Klitplantage, som
det blev vedtaget ved lov af 2009/1 LSV 206, der for skal møllerne ved Sdr. Vium behandles som en normal
vindmøllepark
Følgende kriterier skulle være opfyldt, for at et areal kunne betragtes som egnet:
middelvindhastigheden skal være mindst 8 meter i sekundet i 100 meters højde
området skal ligge uden for EF- fuglebeskyttelsesområder
afstanden til beboelse skal være mindst 1000 meter
arealet skal være mindst 346 ha (krav fra Risø DTU og Vindmølleindustrien)
Side 1 af 5
Oplæg til debat om vindmølle park ved Sdr. Vium
Dette område hvor der nu planlægges testvindmøller, ligger mellem 3 natur og fuglebeskyttelse område, samt der
er ynglende havørne i området se afsnit 3. Samt om udvælgsen af område i ”Sådan blev Østerild valgt” bilag 2
samt bilag 5 ,sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurdering af "Rapport om planlægning for testpladser
til prototypemøller frem mod 2020"
1 b.
Desuden er der ikke i oplægget taget stilling til hvem der skal betale erstatning hvis planen senere og efter
domstolsafgørelse findes ulovligt. Blandt andet er der ikke taget stilling til hvem der skal betale erstatning hvis
huspriser falder på grund af vindmøller parken, men at det er flere parker som har bidraget til dette fald. Er det så
den sidst opsatte vindmøllepark, den nærmeste eller kommunen som skal betale disse erstatninger.
Da der ligger en landsby inden for 1000 meter, med over 200 hustande kan dette erstatnings beløb blive
betragteligt. Der for vil der også være nærliggende at der stilles bankgarantier for et del af dette beløb.
1.c. Møller står ikke i det oprindeligt udlagte testområde, er det sådan at man kan bare kan kalde vindmøller
testmøller også få lov til at sætte dem op hvor som helst. Dette fremgår ikke af loven, og hvis møller skal sætte op
med dispensation, skal det foregår inden for det første vedtaget område af byrådet, samt der skal laves ny VVM
undersøgelse.
1.d. Er vindmøllerne test vindmøller, som det ser ud til i prospektet er møller standart produktionsvindmøller hvor
den ene af vindmøllerne har et lidt forandret tårn. Der fremgår ikke klar hvad der skal måles og testet, hvad der jo
må være et krav da det jo ellers er proforma test møller, men i realiteten er produktionsvindmøller.
Desuden må det jo også fremgå hvad man forventer at få målt, samt hvornår man er færdig med dette, så man
kan planlægge en nedtagen af møllerne, når målte resultater forlægger. Der kan jo være andre som efterfølgende
vil opsætte test møller eller lave andre målinger i dette testområde. Det er jo ikke kun de nuværende opsætter der
skal tages hensyn til. Der er måske også andre jordejer i område som vil have testvindmøller op, når de
nuværende er færdig med deres prøvetagning.
2 Omsætning midt i flere reservater og EF- fuglebeskyttelsesområder
Den planlagte park ligger midt imellem 3 naturområder/nationale pakker. Hvor den ene er EU fuglebeskyttelse
område.
- Danmarks største naturgenopretningsprojekt ved Skjern Enge i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Tiperen, Et internationalt fredede beskyttede områder, et af de vigtigste rastepladser for nordeuropæiske
trækfugle i Danmark.
- Lønborg Hede ,Naturstyrelsens arealer er fredet og udpeget som habitatområde og udgør 359 ha af et større
naturområde.
Der er desuden ynglende havørne i området, som kan skræmmes væk, som det måske allerede er sket ved
møllerne ved Lønborg Hede se afsnit 3
Der vedlægges CD med video som viser 1 af de fugle 6-12 fugletræk som kommer dagligt i område i perioder.
3 Opsætning midt i yngleområde for Havørne.
Da der er ynglende vindmøller i området, og de skræmmes væk af meget lidt støj og uro, bedes der om at møller
ikke må køre i yngle perioden fra 1 febuar til 1 august.
Da det jo er testvindmøller, gør dette ikke noget da målinger og indsamling af information kan foretages uden for
ynglesæsonen
Side 2 af 5
Oplæg til debat om vindmølle park ved Sdr. Vium
Rinkøbing-Skjern kommunen er man klar over, at havørnen er noget helt unikt for området, og som er vigtig
at passe på. Problemet er, at havørnen er meget sky på ynglepladsen og ikke tåler forstyrrelse omkring
reden. Det er derfor afgørende, at de ynglende havørne får ro både før og efter æglægningen, og indtil
ungerne er fløjet fra reden.
Se bilag 3 og 4
4. Lydmåling og testvindmøller, der kan ikke bruge standart værdier.
Da vindmøller kaldes test vindmøller, og skal bruges til støj målinger, må det antages at det ikke er standart
komponenter, da det jo hvis det var sådan ikke var tale om test vindmøller.
Der for bedes der i godkendelsen af vindmøller lægges til grund at der skal bruges reale målinger, og der ikke kan
bruge teoretiske beregninger, da der jo ikke er grundlag for nogen sådan.
Det er jo ikke kun vindmøllen, men også tårn, forankring, og vinger som er betydende for vindmølle støjen.
Derfor kan kildestøjmåling ikke bruges og der må fortages reale løbende støjmålinger ved de berørte naboer.
Der for bedes der om at møllerne skal overholde de nye regler for støj, samt at det skal være baseret på reale
løbende målte støj, og hvis støj grænserne overskrides at de pålægges at lukke møller og produktion ned til vind
forhold gør at der kan produceres med overholdes af lov om støj. Da det er testvindmøller og støj ikke kan
forudberegnes bedes der pålægges mølle opsætter at der laves løbende dokumenteret af målinger af støjen.
Samt når/hvis støj grænser nået at møllerne lukkes ned.
Selv om loven 4 gange møllens totalhøjde til nabobeboelse. Som der ikke kan dispenseret for ser ud til at være
overholdt, så skal det dokumenteres, at støjreglerne overholdes, og at den samlet støj fra både den gamle samt
den nye park overholder loven, dette kan der heller ikke kan dispenseret for.
Der bør også allerede nu gives påbud om at der bliver lavet støjmålinger, så der er sikkerhed for at
vindmøllebekendtgørelsens støjregler stadig er overholdt. Samt at møller lukke ned, eller at projektet afvises hvis
det ikke er tilfælde
Der gøres opmærksom på at det ikke er vindmølle bekendtgørelsen der gælder ved støvmålinger for vindmøller
længere, men den normale støjlovgivning og VVM loven som er EU lov. Det er som det ses ved metro byggeriet,
hvor national lov ikke kan dispenseret for EU ret, ikke muligt at fralægge sig ansvar eller dispenseret for dette, og
det kan ved overtrædelse blive dyr for både bygherre og myndighed.
Dette vil man allerede nu kunne konstatere, når vindmølle parker bliver slæbt i retten, og det er en dommer og ikke
Styrelse som skal tage stilling til støjen og loven. Se bilag 17.
Vindmøller og almindelig støj I særligt støjfølsomme områder, for eksempel ved beboelse, må vindmøller
maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved hhv. 6 eller 8 m/s. Til forskel fra kravene til virksomhedsstøj, der er
vejledende, er støjkravene til vindmøllerbindende – uden dispensationsmulighed.
Se bilag 12-16
4. Projektet overholder ikke lovene i vindmølle loven, heller ikke dispensations regler.
AF Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller fremgår det i § 2, stk. 4, at: ”Ved
planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagtevindmøller skal
redegørelsen for planforslaget belyse anlæggenes påvirkning af landskabet, herunder oplyse hvorfor påvirkningen
anses for ubetænkelig.”
Side 3 af 5
Oplæg til debat om vindmølle park ved Sdr. Vium
Den landskabelige påvirkning skal belyses særligt i redegørelsen til et planforslag, hvis den indbyrdes afstand
mellem nye vindmøller og eksisterende eller planlagte vindmøller er mindre end 28 gange totalhøjden. De 28
gange totalhøjden er ikke en minimumsafstand, men der bør kun gives mulighed for opstilling af
nye vindmøllernærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, hvis den
landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig. Afstanden kan således fraviges, hvis
kommunen i forbindelse med en konkret vurdering (VVM) kan godtgøre, at samspillet mellem vindmøllegrupperne
fremtræder harmonisk i landskabet, og at det samtidig opfattes som adskilte anlæg.
Den nødvendige afstand mellem anlæggene afhænger af en række konkrete forhold, først og fremmest af
landskabets terræn og indhold af landskabs- og kulturelementer, af møllernes størrelse og opstillingsmønstre samt
af landskabets indhold af andre tekniske anlæg.
Det er ikke alle eksisterende vindmøller, der skal indgå ved vurderingen af afstanden. Der kan f.eks. ses bort fra
ældre vindmøller, såfremt møllerne forventes taget ud af drift inden for en kortere årrække, og
kommunalbestyrelsen har vurderet, at de ikke vil kunne udskiftes.
Da der ikke er lavet en konkret VVM, og samspillet ikke må anses for ubetænkelig, samt at anlægene ikke
optræder adskilte. Kan der ikke dispenseret for den 28 gange totalhøjde. Den gamle park tages ikke ud af drift, og
skal der for tages med i bedømmelsen.
Som der kan ses af bilag 7, som er taget med min mobil telefon fremgår det tydeligt at den bestående park og
Lønborghede allerede nu er tæt på at fremstå som en.
Af bilag Photo 7,8,9, billedet tage fra Øster Vejupvej (55°47'58.22"N 8°26'24.33"Ø), kan man se den gamle park
som er 1-2 km væk, samt Lønborg hede som er 5-10 km væk.
Parken ved Bork Havn kan også ses tydeligt på bilag 10 og 11.
Som man kan se, virker de allerede 3 beståede parker næsten som en 15 x 15 km stor park, især hvis der
kommer yderligere en om i mellem de 3, og det er kun hvis man ser i denne retning, der vil også være dog knap
så synlige, vindmøller parker resten af horisonten rundt.
5. Krav til omgivende bebyggelse ved test vindmøller.
Af vindmølle loven fremgår det, at når det er testvindmøller er der krav til naboer i området om hvad der må
bygges og ikke bygges, blandt anden yderligere 6 møller ved naboen.
Hvad krav stilles der i området, når vindmøller sættes op, bland andet er der ikke mulighed for råstof indvinding,
udvidelse af landbrug og bebyggelse. Hvilke krav er til naboer, og hvem skal betale udgifter for denne exporation.
Dette er jo meget vigtigt, at der ikke laves om på landskabet ved testvindmøller, da beplantning, bebyggelse og
andet kan ødelægge de indsamlet data.
.
6. Ufraviligt krav til afstand til vindmøller.
I oplægget til vindmøller står der at vindmøllernes er cirka 150 meter, der må stiles krav til de maximal er det antal
meter som det bliver godkendt til, da det jo kan blive dyr efterfølgende at save noget af.
Da afstands krav er 4 gange afstand til bebyggelse, som der under ingen omstændigheder kan dispenseres fra, vil
en 155 meter høj mølle med en roter diameter på 112 give en afstand fra center fra opsætning på.
Afstand krav * Vindmølle højde * vindmølleudbredelse (halv gange roter diameter)
4 * 155 + 56 = 676 meter, som det minimum skal være til beboelse.
7 Beregninger om mistet skatte grundlag.
Er der fortaget beregninger på, om de indtægter som fremkommer ved skatteindkomst fra møllerne, modsvare et
tabt provene på Grundskyld og Ejendomsskatter for de 200 husstande i Sdr. Vium. Der skal jo foretages nye
Opgørelse i 2016, og nogen ejendomme har allerede, med de nu opsatte møller og med udviklingen i området
genneralt tabt mere ind 75 % af prisen fra 2002 til 2011, som Niels Jensens vej 2.
Side 4 af 5
Oplæg til debat om vindmølle park ved Sdr. Vium
8 Forundersøgelser inden gravning efter Oldtidslevn
Da møller kommer op, meget tæt på Sdr. Vium Kirke fra 1200 tallet, samt mange gravhøje, må vinmølle
opsætter forpligtiges til, at få lavet prøve forundersøgelse og gravninger så der ikke ødelæges oldtidsfund.
Bilag i sagen
Der kan være små forskel på den ud printet og elektronisk udgave, især bilder.
1. AFGØRELSEN FRA MILJØ OG NATURKLAGENÆVNET Dårlig/Manglende VVM fra RKSK Her under.
2. Sådan blev Østerild valgt
3 Tanker og ideér til havørneartikel
4 Ynglende havørne ved Skjern Enge
5 Sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurdering af Rapport om planlægning for testpladser til
prototypemøller frem mod 2020"
6. Sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurdering af "Rapport om planlægning for testpladser til
prototypemøller frem mod 2020"
7-11 Billeder af bestående vindmøller.
12 Nye regler om vindmøllestøj
13 Støj måling
14 Svar til test vindmøller Dansk Naturfrednings forening
15 Notat om testvindmøller
16 Planlagte og Bestående vindmøller.
17 Erstatning for støj, Retssag
Desuden vedlægges der CD Video med yngletræk, bilag og klage samt billeder Bilag 6-11
Se link her
https://dl.dropboxusercontent.com/u/25862838/Fugletr%C3%A6k%20Efter%C3%A5r%202013.avi
Bilag 1
AFGØRELSEN FRA MILJØ OG NATURKLAGENÆVNET
Det er Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse, at den af Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejdede vurdering af
det anmeldte projekts påvirkning af engfuglene er utilstrækkelig, set i forhold til habitatreglernes krav om, at der
skal foretages en vurdering af påvirkningen af områdets samlede udpegningsgrundlag, og at afgørelsen som følge
heraf lider af en væsentlig retlig mangel.
Nævnet forudsætter, at kommunen har lagt til grund, at den anmeldte aktivitet respekterer
fredningens bestemmelser om vedvarende græsarealer. Kommunen har imidlertid ikke i afgørelsen
nærmere redegjort for, i hvilket omfang/med hvilke intervaller arealerne hidtil er blevet omlagt og hvad kommunen i
den forbindelse forstår ved ”nødvendige rensningsafgrøder”. Kommunen har heller ikke redegjort for, om en
eventuel tidligere gødningspraksis ønskes videreført.
Som følge heraf har kommunen heller ikke redegjort for, om og i hvilket omfang der som følge af jordbehandling,
eventuel gødskning m.v. sker udledning af okker og fosfor til Natura 2000-området i strid med områdets
målsætninger.
Videre har Ringkøbing-Skjern Kommune ikke foretaget en begrundet vurdering af, om indgreb i den kortlagte
habitatnaturtype strandeng, som er i ugunstig bevaringsstatus, er forenelig med områdets Natura 2000-plan.
På ovenstående baggrund ophæver Natur- og Miljøklagenævnet Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 15.
juni 2012, og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen.
Håber dette kan være med til at få en konstruktiv debat om vindmølle projektet.
Med venlig hilsen Søren Mejlhede, Tinghøjvej 4, 6893 Hemmet
Side 5 af 5
Sådan blev Østerild valgt
Regeringen bad Miljøministeriet om at udpege det bedst egnede sted til et nationalt
testcenter for vindmøller. Det blev Østerild Klitplantage i Thy.
Sådan ser Danmarkskortet ud, når man skal finde et nationalt testcenter med de kriterier, som Naturstyrelsen
stillede. Klik på billedet for at se en animation.
Naturstyrelsen under Miljøministeriet løste opgaven med at udpege det bedst egnede sted til et nationalt
testcenter for vindmøller i Danmark. Styrelsen screenede hele landet for at finde mulige arealer, statslige såvel
som private. Følgende kriterier skulle være opfyldt, for at et areal kunne betragtes som egnet:
middelvindhastigheden skal være mindst 8 meter i sekundet i 100 meters højde
området skal ligge uden for EF- fuglebeskyttelsesområder
afstanden til beboelse skal være mindst 1000 meter
arealet skal være mindst 346 ha (krav fra Risø DTU og Vindmølleindustrien)
14 arealer i Danmark opfyldte disse kriterier.
De 14 arealer blev derefter konkret vurderet af Naturstyrelsen i samarbejde med Risø DTU og Vindmølleindustrien
– ud fra især to forhold:
var det på arealet muligt at opstille det ønskede antal møller på en nord/sydgående linje.
var der et vindfelt (4 km) vest for arealet, som havde eller kunne gives den rette ruhed.
Desuden blev arealerne vurderet i henhold til naturbeskyttelsesinteresser, herunder fredninger samt
beliggenhed i forhold til nærmeste bysamfund eller sommerhusområder.
Ud over de 14 arealer blev også arealer ved Nørhede, Filsø og Kallesmærsk Hede vurderet, fordi de specifikt blev
foreslået af Vindmølleindustrien. Disse arealer var ikke kommet frem ved første screening, fordi de ligger i
fuglebeskyttelsesområder.
Nogle arealer kunne umiddelbart afvises ud fra de to forhold, andre blev besigtiget af Naturstyrelsen, Risø DTU og
Vindmølleindustrien. Det gjaldt: Østerild Klitplantage, Hjardemål Klitplantage, Husby Klitplantage, Blåbjerg og
Kærgården Klitplantage, samt området ved Nørhede, Filsø og Kallesmærsk Hede.
Efter besigtigelsen var der enighed om, at kun to områder kunne komme i betragtning: Kallesmærsk Hede og
Østerild Klitplantage.
Kallesmærsk Hede er et øvelsesområde for Forsvaret, som afviste muligheden for at afgive det. Desuden er det et
fuglebeskyttelseområde. Tilbage var Østerild Klitplantage, der udmærkede sig ved størrelsen - samt at der kun var
behov for at ekspropriere nogle få boliger.
Østerild Klitplantage er derfor Miljøministeriets svar på regeringens opgave.
Se rapporterne om Kallesmærsk Hede og Ringkøbing Fjord:
Rapport om Kallesmærsk Hede (pdf 36 MB)
Rapport om Ringkøbing Fjord (pdf 27 MB)
Ekstra bilag til Ringkøbing Fjord (pdf 10 MB)
Hyppige spørgsmål/svar:
Hvorfor tester man ikke havvindmøller på havet?
Der er ingen forskel på havvindmøller og landvindmøller i teknisk forstand. På vore breddegrader placerer vi
kæmpemøller på havet, men andre steder står de i en ørken eller på et bjerg.
Hvorfor ikke teste møllerne på havet, hvor der er mere plads?
Alle møller skal testes på land, fordi man kun på land kan skabe de vind- og turbulens forhold, der er nødvendige
for, at resultaterne lever op til internationale standarder .
Hvad er ruhed?
For at kunne teste en vindmølle efter internationale standarder skal der foran møllen være et vindfelt med en
bestemt ruhed – det vil sige en bestemt gnidningsmodstand, som vinden skal passere, inden den rammer
møllen. Hvis vindfeltet har skov eller bygninger, bliver ruheden for stor. Hvis vindfeltet kun er vand, er ruheden
for lille. Skov giver en ruhed på 3-4, men hav har ruheden 0. Den ideelle ruhed er på 1-2.
Hvorfor kan testcentret ikke ligge ved det nuværende testcenter på Høvsøre?
Høvsøre har ikke de vind- og turbulensforhold – ruheden – der skal til for at teste kæmpevindmøller. Det er netop
erfaringer fra Høvsøre, der gør, at vi nu meget præcist ved, hvilke krav, der skal være til test.
Hvorfor kunne man ikke sprede møllerne på flere steder?
Man skal kunne lave fuldskalaafprøvning af en vindmølleparks samspil med energisystemet.
Hvorfor bruger man ikke et af de arealer, som Danmarks Naturfredningsforening har foreslået?
De foreslåede arealer er ikke egnede. Grundlæggende har foreningen udpeget alt for små arealer. Men derudover
tager foreningen ikke hensyn til de kriterier om vind og vindfelt, som er afgørende for centret. Dertil kommer, at
de områder, som Danmarks Naturfredningsforening har udpeget, kræver langt flere ekpropriationer end
Østerild.
Se animation, der viser forslagene fra Danmarks Naturfredningsforening
Se flere spørgsmål og svar om testcentret
Praktiske oplysninger:
Screeningen er baseret på data fra SagsGIS, som er tilgængelig på Naturstyrelsens hjemmeside, og BBR – og CPR registeret, og der kan derfor forekomme ejendomme uden folkeregistertilmeldte personer inden for de
identificerede områder.
Relevante links :
Naturstyrelsens redegørelse for screening
Redegørelse for Danmarks Naturfredningsforenings forslag
Kortbilag
Svar til Danmarks Naturfredningsforening
KORT OVER TESTCENTRETS PLACERING I ØSTERILD KLITPLANTAGE:
Hent kortet i stort format (pdf)
Kontakt
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf. 7254 3000
[email protected]
Samarbejde om sikring af ynglende havørne
Ringkøbing-Skjern kommune har etableret et samarbejde med en lokal skovejer og
lokale fuglekiggere om at sikre ynglende havørne ved Skjern Enge
Danmarks største naturgenopretningsprojekt ved Skjern Enge i Ringkøbing-Skjern Kommune
har bidraget til fine naturområder med et stort potentiale for et rigt fugleliv. Området har
tilmed fået fornemt besøg af den sjældne havørn, som i de sidste to år har ynglet i en lokal
skov. Havørnen er Europas største rovfugl med et vingefang på op til 2,5 m. Det er virkelig en
kæmpe, som får enhver til at spærre øjnene op, når den kredser over området.
I kommunen er man klar over, at havørnen er noget helt unikt for området, og som er vigtig
at passe på. Problemet er, at havørnen er meget sky på ynglepladsen og ikke tåler forstyrrelse
omkring reden. Det er derfor afgørende, at de ynglende havørne får ro både før og efter
æglægningen, og indtil ungerne er fløjet fra reden.
På det tidspunkt, hvor havørnene havde påbegyndt redebygningen i skoven blev der hurtigt
etableret et tæt samarbejde mellem kommunen, lokale fuglekiggere og den private skovejer.
Det skete allerede i foråret 2010. Skovejeren var begejstret, og ville gerne indstille al
skovningsarbejde og jagt indtil yngleperioden var slut. I fællesskab fik man derfor opsat
skiltning med færdsel forbudt ved indfaldsvejene til en del af skoven Forbuddet blev tilmed
annonceret i de lokale aviser. Ørnene skulle have absolut fred og ro.
De første vestjyske havørneunger kom på vingerne i sommeren 2010 til stor begejstring for
mange naturinteresserede. Så godt gik det desværre ikke i 2011, hvor reden blæste ned i
forbindelse med et kraftigt blæsevejr. Æggene var knust. Desværre havde fuglene ikke valgt
at benytte en kunstig redeplads, som kommunen og ejeren havde etableret. Det var super
ærgerligt, men lad os håbe på bedre succes her i 2012!
Af: Klaus Kevin Kristensen, biolog i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Yderligere info:
Scan
http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=02430
==== Ringkøbing-Skjern Kommune ===================================== www.rksk.dk ====
Forside
Ture og møder
Om os
Caretakere
Nyhedsbreve
Nyhedsarkiv
Forlagets udgivelser
Lokaliteter
Information
Links
Ynglende havørne ved Skjern Enge
Læs her hele beretningen om Havørnen, som ny ynglefugl i Vestjylland:
Der er de sidste par år jævnligt observeret havørne året igennem i Skjern Enge, men det var først i efteråret 2009, at jeg blev opmærksom på, at to af
ørnene muligvis var ved at danne par, og at muligheden for at de ville blive i området for at yngle var til stede. Jeg havde da gennem er par måneder
observeret de to ørne flyve og sidde tæt sammen samt observeret, at hunnen kaldte på hannen.
I Skjern Gruppen (SKG) spurgte jeg, om nogen havde haft lignende iagttagelser. Det var der flere som tilkendegav, at de havde haft, og én havde set den ene fugl flyve op fra
jorden med græsstrå i fangerne og var fløjet hen til magen med dem. Jeg havde på daværende tidspunkt ingen anelse om, hvor ørnene ville slå sig ned for at yngle, så jeg bad
folk om at holde øje med, i hvilken retning ørnene fløj fra engene sidst på dagen til overnatning, da ørnene ofte overnatter i yngleområdet . Hovedparten af disse sene
eftermiddags flyvninger gik i sydlig retning, og da havørne ofte yngler i en afstand af 4 til 6 km fra deres fourageringsområde, begyndte interessen at koncentrere sig om
Lønborggård Plantage og Lønborg Plantage. Da der så også blev konstateret parring af havørne nedenfor Lønborg Borgbanke, på ørnenes dag, besluttede jeg mig for at kontakte
Erik Ehmsen, som er DOF’s havørne koordinator, for at høre hvordan mulighederne var for at få en privat plantage lukket midlertidigt for offentligheden.
Erik lovede at tage den indledende snak med både plantageejeren og kommunen, hvorefter jeg tilbød at køre det videre i lokalt regi.
Både ejeren og kommunen har været utrolig velvilligt indstillet og engageret fra den første dag de blev kontaktet. Der gik heller ikke mere end én uge fra
den første kontakt, til at ejeren, kommunen og jeg var blevet enige om omfanget af adgangsforbudet og skiltene var placeret rundt om den sydlige del af
plantagen.
Foto: Erik Mørk Nielsen
Endvidere besluttede ejeren at indstille al skovningsarbejde og jagt i den lukkede skovpart til efter yngleperioden, for at give ørnene absolut fred og ro.
Den redebeplantning ørnene har valgt er en ca. 100 år gammel nåletræbeplantning. Størstedelen af denne beplantning væltede dog under stormen i 1981,
men ørnene har alligevel fundet et egnet redetræ i en rødgran hvor toppen er knækket af.
Reden er placeret i 10 -12 m højde.
Ejeren oplyste at ørnene allerede sidste år havde påbegyndt redebygningen, men at de ikke var begyndt at yngle.
D. 5. maj, ca. 6,5 uge efter at vi satte forbudsskiltene op, besøgte jeg for første gang redebevoksningen, hvilket var en meget kort fornøjelse, da den ene
af de gamle fugle fløj vedvarende tæt omkring redetræet, så jeg turde ikke opholde mig der, af frygt for at blive opdaget, så jeg fortrak skyndsomt.
Næste gang jeg besøgte reden var den 19. maj. Jeg kom kørende lidt nord for redebevoksningen, og ser den ene af de gamle ørne gå på vingerne inde fra
redebevoksningen, men den vender dog hurtigt tilbage, da den først bliver mobbet af en musvåge og derefter af et par ravne. 10 min. senere kommer
magen flyvende fra nordvest og ind over redebevoksningen, hvor den går ned. Jeg venter en halv times tid før jeg køre videre ind mod reden og parkere
bilen, for derefter at gå igennem en yngre tæt nåletræsbeplantning, hvorfra jeg skjult kan se selve reden.
Da jeg kom ind til reden kunne jeg ikke se eller høre noget til de gamle fugle, men oppe i reden så jeg ikke kun én unge men hele to unger. Ungerne sad op
i reden med strakt hals og kikkede sig ivrigt omkring, mens de ind imellem hev i en fuglevinge der lå oppe i reden.
Ungernes dundragt var på hoved og krop lys beige til brunlig, mens issens dun var mere hvidlige. Når ungerne løftede vingerne kunne jeg ane pennene til
de kommende svingfjer.
Efter hvad jeg kunne læse mig til, skulle ungerne da være mellem 3 og 4 uger gamle.
Begynder jeg at regne frem og tilbage, kommer jeg til, at ungerne skulle være flyvefærdige ca. d. 15. juli, hvilket passer meget godt, og at æggene skulle
være lagt omkring d. 19. marts.
”Privatfoto: Bo Rasmussen”
Jeg har efterfølgende besøgt reden ca. én gang om ugen for at undersøge, om alt var vel i reden. Ved disse besøg har der næsten altid hersket fred og ro
omkring reden, dog med undtagelse af d. 3. juni hvor det nærtboende ravne par, havde fået sine to flyvefærdige unger på vingerne. Med skrigen fra både
de gamle og de unge fugle flyver de nu ind over ørnereden. Da ravnene får øje på ørneungerne begynder de at mobbe dem, hvad ørneungerne
tilsyneladende ikke tager særlig notits af, men det gør til gengæld de gamle ørne, som jeg ellers ikke har set eller hørt noget til under mit besøg. Som lyn
fra en klar himmel kommer de pludselig styrtende ned over den intetanende ravnefamilie, der i skrigende panik spredes for alle vinde, Det var fantastisk at
opleve med hvilken kraft og elegance disse store ørne var i stand til at manøvrerer sig rundt inde i den forholdsvise tætte redebevoksning, ja det skete
med en sådan kraft at svingfjerene brusede når fuglene skiftede flyveretning. Det næste jeg hørte til ravnefamilien var, da de noget senere, igen var
samlet ved deres egen rede, og højlydt debatterede den tidligere hændelse.
Den 14 juli hvor jeg igen besøgte reden, var der nu kun én unge i reden. Jeg fik af ejeren oplyst at der også den foregående dag kun var set én unge i
reden og den anden var set siddende i en gran i nærheden af reden.
Ved mit besøg d 21.juli var reden tom, men jeg så den ene unge komme flyvende hen mod redebevoksningen, hvor den satte sig meget sikkert i toppen af
et højt nåletræ .
Senere er begge unger set flyvende over en vildtager i Lønborggård Plantage.
Indtil dato har det ”kun” været de gamle fugle, vi har kunnet opleve i Skjern Enge, men nu kan det ikke vare ret længe, før vi kan opleve hele ørnefamilien
derude, når de gamle fugle skal til at lære ungerne at jage.
Erik Mørk Nielsen
Redekoordinator for havørneparret
Notat
Det åbne land og friluftsliv
J.nr. NST-119-00018
Sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurdering af
"Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller
frem mod 2020"
1. Indledning....................................................................................................................................... 2
2. Resume af høringssvar .................................................................................................................. 3
Jammerbugt Kommune .................................................................................................................. 3
Vesthimmerlands Kommune........................................................................................................... 3
Ringkøbing-Skjern Kommune......................................................................................................... 4
Tønder Kommune........................................................................................................................... 5
Danmarks Naturfredningsforening.................................................................................................. 5
Dansk Ornitologisk Forening, DOF................................................................................................. 7
DOF-Vestjylland.............................................................................................................................. 8
Energicenter Nord........................................................................................................................... 8
Forsvarsministeriet ......................................................................................................................... 9
Friluftsrådet..................................................................................................................................... 9
Kulturarvsstyrelsen ....................................................................................................................... 10
Vindmølleindustrien ...................................................................................................................... 11
Niels Christian B. Pedersen.......................................................................................................... 12
Peter Lundby ................................................................................................................................ 12
3. Miljøhensyn, der er indarbejdet i planen ...................................................................................... 13
4. Begrundelsen for den valgte plan................................................................................................. 17
5. Overvågningsprogram.................................................................................................................. 20
1. Indledning
Miljøvurderingen af forslag til ”Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod
2020 er gennemført som led i aftalen om en helhedsløsning for testpladser i Danmark (Østerildaftalen) om at bidrage til at identificere egnede pladser til test af prototypemøller, inden der er truffet beslutning om den endelige vedtagelse af plan, hvori staten udpeger potentielt egnede testpladser til prototypemøller. Miljøvurderingen skaffer et overblik over de overordnede natur- og miljøpåvirkninger, som testpladserne kan få.
Planlægningen for testpladser til prototypemøller er foregået på grundlag af en tretrins-proces,
hvor:
Første trin har været at screene private og offentlige arealer i hele landet uden skelen til deres
planstatus eller anvendelse for potentielt egnede arealer til opstilling af prototypemøller ud fra en
række objektive kriterier, som testpladser til prototypemøller skal leve op til. Kriterierne omfatter
dels tekniske krav til arealets størrelse og vindhastigheden, dels beskyttelseshensyn til fredninger,
fredskov og Natura 2000-områder samt afstand til naboer. I alt indgik 125 arealer i screeningen,
herunder forslag til arealer fra kommuner og Vindmølleindustrien. Screeningen viste, at en række
arealer ikke levede op til de objektive kriterier. Desuden er der sket en yderligere indsnævring i antallet af egnede arealer til prototypemøller på baggrund af Vindmølleindustriens og Risø DTU’s vurdering af arealerne samt fravalg af arealer ud fra nye oplysninger, f.eks. om sammenfald med nyt
sommerhusområde udlagt med landsplandirektiv. Dermed fremkom 29 arealer.
Andet trin bestod af en høring af de berørte kommuner og myndigheder, som blev bedt om at vurdere, om der var forhold på de 29 arealer, som burde indgå i miljøvurderingen jf. miljøvurderingslovens § 7, stk. 4 om berørte myndigheder (scoping). På baggrund af disse oplysninger blev en række arealer udvalgt til besigtigelse af By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) og Vindmølleindustrien.
Tredje trin har bestået i en miljøvurdering, hvor alle fremkomne oplysninger er indgået i en vurdering, hvorved 29 potentielt egnede arealer er indsnævret til 7 potentielt egnede arealer. Miljøvurderingen har været i offentlig høring frem til 16. marts 2011.
Denne sammenfattende redegørelse indeholder et fyldigt referat af de modtagne høringsbidrag og
danner grundlag for den endelige vedtagelse af Rapport om potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020. Den sammenfattende redegørelse skal efter Lov om miljøvurdering af planer og
programmer § 9 redegøre for:
1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljøvurderingen og de udtalelser,
der er indkommet i høringsperiode er taget i betragtning.
2) Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har
været behandlet, og
3) Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen.
2
2. Resume af høringssvar
Naturstyrelsen har modtaget 14 høringssvar fra berørte myndigheder, samarbejdspartnere (KL,
Danmarks Naturfredningsforening, Vindmølleindustrien), organisationer samt borgere. Miljøvurderingen pegede på 7 potentielt egnede arealer til prototypemøller. På baggrund af de oplysninger,
som høringsparterne har bidraget med, har Naturstyrelsen vurderet, om disse oplysninger ændrer
på resultatet af miljøvurderingen. Høringssvarene har bidraget til at kvalificere vurderingen af de
miljømæssige påvirkninger for hvert areal. På den baggrund er det vurderingen, at alle 7 arealer
fortsat er potentielt egnede til prototypemøller. Som det fremgår af den skematiske gennemgang af
arealerne i afsnit 4, er der dog forskel på hvilke forhold (landskab, natur, kulturmiljø mv.) i de enkelte områder, som vil blive miljøpåvirket.
Jammerbugt Kommune
Jammerbugt Kommune finder ikke område nr. 24 egnet til opstilling af prototypemøller og har ingen
intentioner om at igangsætte planlægningsarbejdet herfor. Kommunen fremfører følgende begrundelser:
- Området er prioriteret landskabeligt set, idet det ligger inden for kystnærhedszonen og en del af
arealet er omfattet af standbeskyttelseslinjen. Møllerne vil være voldsomme for landskabet omkring Limfjorden, hvor der er mange møller i forvejen, herunder 13 stk. 127 meter høje møller
med hvidt blinkende markeringslys i Nørrekær Enge sydvest for området.
- Området ligger som en lav kile mellem særligt værdifulde kulturmiljøer ved Øland, Alsbjerg bakker ved Attrup og Kokkedal Slot.
- Området er meget vådt. Det ligger i lavbundsområde og afvandes af en række kanaler. Etablering af den nødvendige infrastruktur vil være vanskelig.
Jammerbugt Kommune har også fremsendt høringssvar til område 69, som for størstedelens vedkommende ligger i Vesthimmerlands Kommune. Den nordligste, smalle del af området strækker sig
dog ind i Jammerbugt Kommune. Jammerbugt finder heller ikke, at dette område bør anvendes til
opstilling af prototypemøller og fremfører følgende begrundelser:
- Området ligger tæt på nye møller, der er opstillet i Drøstrup (5 stk. 127 m. høje møller), og tæt
på Klim Fjordholme, hvor Jammerbugt Kommune planlægger at udskifte 35 mindre møller med
24 store møller.
- Området ligger i nærhed til Vejlerne med store fugleinteresser.
- Nærhed til Aggersborg med store kulturhistoriske interesser.
- Manglende sammenhæng til øvrige statslige tiltag omkring forskønnelse af Aggersund-området
ved at nedtage højspændingsledninger.
Vesthimmerlands Kommune
Vesthimmerlands Kommune finder ikke areal 69 egnet til opstilling af prototypemøller eller andre
lignende mølleaktiviteter, ligesom det også er kommunens holdning at fremtidige større vindmøller
bør placeres på havet. Kommunen fremfører følgende begrundelser:
- Landskab: Vesthimmerlands Kommune anfægter Naturstyrelsens argument om, at området
kendetegnes som et teknisk landskab, der er præget af mange eksisterende vindmøller og det
således vil være en fordel at opstille testmøller i sådanne landskaber. Kommunen nævner projekter, som bidrager til, at området fremover vil fremstå mindre teknisk. Vesthimmerlands Kommune ønsker at fastslå vigtigheden af, at opførelse af testmøllerne ikke må udsætte områdets
beboere for en yderligere lyspåvirkning end den, de allerede oplever fra vindmøllerne ved Nørrekær Enge.
3
-
-
-
Støj: Kommunen undrer sig over, at der foreslås et område, hvor der i miljøvurderingen peges
på, at der er risiko for, at støjbelastningen fra møllerne overstiger de tilladte grænseværdier for
områder til støjfølsom arealanvendelse. Endvidere forventer Vesthimmerlands Kommune, at
der ved udpegning af nye områder til prototypetestmøller tages højde for miljøministerens kommende regler for lavfrekvent støj.
Kulturmiljø: Aggersborg indgår som én af de trelleborge fra vikingetiden, som Kulturarvsstyrelsen arbejder på at få optaget som en serieudpegning på UNESCO’s liste over ”Verdens Kulturarv”. Vesthimmerlands Kommune er bekymret for udfaldet af nomineringen, hvis der skal planlægges for testmøller i umiddelbar nærhed af Aggersborg.
Turismeudvikling: Kommunen satser i stor grad på turismeudviklingen af Løgstør, som er baseret på at bevare og værne om et autentisk miljø i og omkring havneområdet. Kommunen vurderer, at opstilling af prototypemøller vil få en negativ påvirkning af Løgstørs mulighed for at videreudvikle sig som by, der skal leve af turister.
Kommunen fremfører følgende forhold, som bør vurderes i en VVM-redegørelse:
- Adgangsforhold. Transportruterne i området bør fastlægges og vurderes i en VVM. Området
kan kun nås via mindre og snoede kommuneveje, og kommunen er bekymret for den
uro/aktivitet, som en testplads medfører samt støj- og transportgener (vibrationer og rystelser)
samt evt. skader på vejnettet i medfør af tung transport.
- Landskab. Møllernes landskabelige påvirkning herunder også en synlighedsanalyse bør nøjere
vurderes i en VVM-redegørelse. En testplads, der giver mulighed for at afprøve forskellige fabrikater på samme tid, betyder skiftende og til tider uensartet udtryk.
- Natur: Idet området grænser op til Natura 2000-område nr. 16: Løgstør Bredning, Vejlerne og
Bulbjerg forventer Vesthimmerlands Kommune, at der i VVM-en laves en gennemgående analyse af, om hhv. etablerings- og driftsfase vil påvirke fugle, naturtyper og arter, som er en del af
udpegningsgrundlaget i forhold til en vurdering af områdets egnethed.
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune er generelt meget positivt indstillet over for opstilling af testvindmøller
i kommunen. Kommunen har et ønske om at kunne tilbyde pladser til test af forskellige vindmøllestørrelser og -typer. Det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske, at der i kommunen udlægges potentielle testpladser til møller op til 250 meter.
Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at fastholde de tre potentielle testområder til prototypemøller i
kommunen, og har følgende bemærkninger til de tre områder:
-
-
Testområde 19 Ganer (Skjern Enge): Ifølge den offentliggjorte rapport er det potentielle område ved Ganer det eneste område i Ringkøbing-Skjern Kommune, der umiddelbart er egnet til
prototypemøller op til 250 meter. Området ønskes derfor fastholdt. Det er kommunens vurdering, at området teknisk set er særdeles egnet til opstilling af prototypevindmøller. Samtidig er
kommunen enig i miljørapportens konklusioner om de forhold, der skal undersøges i en VVMredegørelse. Herunder er det kommunens vurdering, at landskabets skala vil kunne rumme
vindmøllerne, ligesom opstilling af vindmøller er forenelig med den kommende Nationalpark
Skjern Å.
Område 100, Nordvest for Lem samt område 107, Velling Mærsk: Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at fastholde begge områder som potentielle områder til prototypemøller og har noteret sig, at miljøvurderingen peger på, at der kan opstilles testmøller i begge områder uden
konflikter af teknisk karakter. Dog er det fortsat en absolut betingelse for kommunen, at en realisering af møllerne ikke må kunne hindre en fastholdelse af aktiviteter, der knytter sig til Stauning Lufthavn.
4
Tønder Kommune
Område 80, Syd for Skærbæk
Kommunalbestyrelsen vil gerne støtte en testplads til prototypemøller og ser positivt på muligheden
for opstilling af 2 testmøller på arealet.
Område 116, Møgeltønder Kog
Kommunalbestyrelsen finder arealet yderst problematisk, da det vil være en hindring for kommunens udvikling af Møgeltønder og af Tønder Marsken som helhed. Møgeltønder med Schackenborg Slot og Tønder Marsken er to af de vigtigste kulturarvsområder i kommunen, både som kulturhistorie, landskab og som natur, og områderne spiller en vigtig rolle i markedsføringen af kommunen med henblik på at tiltrække nye virksomheder, flere borgere og øge turismen. Det flade landskab med marskgårde på værfter er enestående i landet og derfor værd at værne om, samtidig
med at kommunen arbejder på at genanvende marskgårdene til turistmæssige formål. I Møgeltønder kommer et netop udlagt boligområde og en udvidelse af campingpladsen til at være nærmeste
naboer til vindmøllearealet. Kommunalbestyrelsen kan ikke anbefale opstilling af møller på arealet i
Møgeltønder Kog men indstiller, at der undersøges for mulig anvendelse af arealer længere væk
fra byen.
Kommunen bemærker, at der i rapporten og i den tilhørende miljøvurdering er lagt mest vægt på de
tekniske krav til vindhastigheder og mindst på kulturarven, naturen, turismen og beboerne i de nærliggende ejendomme samt i Møgeltønder. Derfor har kommunen vedlagt et notat med supplerende
oplysninger om den specifikke kulturarv i Tønder Marsken, den planmæssige udvikling i Møgeltønder og turismen i området (f.eks. sort sol, Schackenborg Slot og marskgårdene) til brug i det videre
forløb.
I forbindelse med den kommende VVM-redegørelse finder kommunen det vigtigt, at der kommer en
reel visualisering, der viser den faktiske højde på møller og måleudstyr.
Danmarks Naturfredningsforening
Kriterier for potentielle testpladser: Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener overordnet, at
rapporten og miljøvurderingen forholder sig til relevante aspekter af planlægningens konsekvenser
for miljøet, men at grundforudsætningen for planlægningen har været for snæver. For så store og
vigtige anlæg kan det ligesom for motorveje osv. være nødvendigt at opkøbe nogle ejendomme for
at skabe plads på landbrugsjord tilstrækkelig langt fra følsomme naturområder mv.
DN foreslår en trinmæssig udbygning (prioritering) af testarealerne ud fra de natur- og miljømæssige interesser. En trinmæssig udbygning vil opfylde Vindmølleindustriens behov samtidig
med at miljøet lider mindst skade.
DN har desuden fremført en række tekniske bemærkninger til miljøvurderingen.
-
Ønsker til de videre undersøgelser:
1) Det er helt afgørende for tilfredsstillende politiske beslutninger om endelig placering, at en
grundig konsekvensvurdering af påvirkningen på EU-beskyttet natur udarbejdes inden en
VVM-proces sættes i gang. Hvis den for et eller flere områder viser, at testvindmøller ikke er
forenelige med beskyttelsen, så er der ingen grund til at gennemføre en VVM-proces. I flere
tilfælde er det svært at forestille sig, at EU’s direktiver kan overholdes, f.eks. for område 19
Ganer (Skjern Enge).
5
2) Miljøvurderingen bør udvides med en kortlægning af henholdsvis stille og mørke områder i
Danmark og en vurdering af alle de foreslåede testcentres påvirkning af disse nationale
landskabsværdier i form af uforstyrret mørke og stjernehimmel. Desuden bør myndighederne, som i andre lande, tillade brug af automatiske lysanlæg på vindmøller, som kun tænder,
når der er fly i nærheden.
3) En kommende VVM-proces bør forløbe således, at alle de foreslåede områder prøves parallelt som alternativer til hinanden. Ellers er det ikke muligt at prioritere imellem dem.
-
•
•
•
•
•
•
•
-
-
-
Bemærkninger til de konkrete områder:
DN har ingen yderligere kommentarer til område 80 og 116 i Tønder Kommune, og for område
69 i Vesthimmerlands Kommune er DN’s betænkeligheder dækket af kommunens indsendte
kommentarer. Neden for følger Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger til konkrete
områder:
Jammerbugt Kommune: område 24, Syd for Brovst:
Landskabsværdierne er fuldstændig uforstyrrede og muligheden for at opleve nattemørke og
stjernehimmel samt fred og ro gør området uegnet til placering af et testcenter der.
Området ligger i oplandet til Natura 2000-området Nibe Bredning og meget tæt på fuglereservatet Ulvedybet. Her fourager bl.a. kortnæbbet gås, som er på fuglebeskyttelsesdirektivet Bilag 2.
Det er problematisk, at strandbeskyttelseslinjen ikke respekteres.
Ringkøbing-Skjern Kommune: Område 19, Ganer Enge
DN mener, at det er særdeles uhensigtsmæssigt at udlægge området ved Ganer Å/Skjern Ådeltaet til de store møller med følgende begrundelser:
Området er Danmarks største og fineste flod-delta, hvor testmøller er uforeneligt med
landskabsværdierne, herunder også Lønborg Kirke.
Møllerne vil stå midt i vigtige fugleområder for bl.a. havørn og pomeransfugl.
Det bør ikke være muligt at placere så store tekniske anlæg i en nationalpark.. Alternativt bør
nationalparken opgives.
De ikke naturgenoprettede dele af Skjern Å-deltaet bør reserveres til evt. senere naturgenopretning. Natura 2000-området omfatter store naturgenoprettede områder, som har kostet det offentlige mange millioner kroner, og som har og vil få et meget stort besøg af lokale og turister.
Ringkøbing-Skjern Kommune: Område 100 og 107
Store møller bør koncentreres til nogle få mølleparker for at friholde flade kystlandskaber. Det
bør undersøges, om opkøb af enkelte boliger/tilladelse til og erstatning for flytning af boliger kan
sikre, at der kan opstilles flere møller end forudsat eller evt. højere møller end forudsat, herunder område 100. DN har i høringssvaret vedlagt kortbilag med muligheder for at udvide området
omkring område 100 til flere møller. DN henstiller til, at kommunen laver en tilsvarende øvelse.
Område 107 bør så vidt muligt udgå, bl.a. fordi der her kun kan placeres 2 møller op til 200 meter. Arealerne er velegnede til fremtidig naturgenopretning.
Der bør satses på at bruge arealer, som i forvejen er udlagt til vindmøller (herunder især område 100, dog helst ikke område 107) i stedet for at inddrage arealer i landskaber, som ikke i forvejen er påvirket i særlig grad af tekniske anlæg o.lign. (herunder område 19).
Arealer med stor afstand til Natura 2000-områder (herunder område 100) bør foretrækkes frem
for arealer tæt op ad disse områder (herunder område 19 og 107).
6
Dansk Ornitologisk Forening, DOF
-
Kriterier for potentielle testpladser: De anvendte kriterier resulterer i den helt uantagelige
situation, at næsten samtlige testcentre foreslås placeret i ’øde’ områder af stor fugle- og naturmæssig værdi eller på lavbundsområder med stort naturgenopretningspotentiale. Der burde
som minimum udlægges en sikkerhedszone rundt om Natura 2000-områder svarende til den,
der lægges omkring boliger. Desuden finder DOF det uhensigtsmæssigt, at der på forhånd er
set bort fra alle placeringer med behov for at opkøbe (eller om nødvendigt ekspropriere) blot en
enkelt bolig. Rapporten behandler i nogen grad mulige afværgeforanstaltninger, men kun i meget ringe grad kompensationsforanstaltninger, hvilket DOF finder meget kritisabelt.
-
Specifikke bemærkninger til de 7 foreslåede placeringer: Sammenfattende kan DOF blandt
de foreslåede placeringsmuligheder kun anbefale at arbejde videre med område 100 (Nordvest
for Lem) og 107 (Vælling Mærsk) på baggrund af følgende klassificering af områderne:
Røde placeringsforslag er områder, som DOF på det kraftigste vil advare imod, idet de indebærer betydelige interessekonflikter i forhold til fugle- og naturinteresser.
Gule placeringsforslag er områder der muligvis er acceptable, men bør vurderes nærmere, og
mulighederne for afværge- og kompensationsforanstaltninger bør udredes og dokumenteres
nærmere.
Grønne placeringsforslag er områder, som DOF ud fra de foreliggende oplysninger vurderer
som mest acceptable blandt de foreslåede placeringsmuligheder. Også her bør afværge- og
kompensationsforanstaltninger dog udredes og dokumenteres yderligere.
1) Område 19 i Ringkøbing-Skjern Kommune – RØD: Området er foreslået som udvidelse af det
eksisterende EU-fuglebeskyttelsesområde på grund af meget vigtige forekomster af bilag 1-arter.
Selve testområdet er vigtigt raste- og trækfugleområde, herunder for havørn og for den meget fåtallige fugleart Pomeransfugl, Yderligere ligger området inden for Nationalpark Skjern Å og meget nær
formidlingsknudepunktet for Nationalpark Skjern Å ved Lønborggård. Desuden er området potentielt naturgenopretningsområde, hvilket vil blive vanskeliggjort, hvis der anlægges store tekniske anlæg.
2) Område 100 i Ringkøbing-Skjern Kommune – GRØN: Af de foreslåede områder er dette formentlig området med de færreste negative konsekvenser for fuglene og naturen.
3) Område 107 i Ringkøbing-Skjern Kommune – GRØN: Selve testområdet er potentielt vigtigt
raste- og trækfugleområde for en række vandfuglearter, men da området allerede i dag er bebygget
med talrige mindre vindmøller, der planlægges nedtaget inden etablering af et testcenter, vil de
yderligere negative konsekvenser være begrænsede.
4) Område 24 i Jammerbugt Kommune og område 69 i Vesthimmerlands Kommune – RØD:
Selve testområdet er vigtigt raste- og trækfugleområde for en række vandfuglearter, især for svaner, gæs og hjejler (bilag 1-art). Desuden er området potentielt naturgenopretningsområde, hvilket
vil blive vanskeliggjort, hvis der anlægges store tekniske anlæg som et testcenter for prototypemøller.
7
5) Område 69 i Vesthimmerlands Kommune – RØD: Området ligger umiddelbart op til Natura
2000-område. Selve testområdet er vigtigt raste- og trækfugleområde for en række vandfuglearter,
især for svaner, gæs og hjejler (bilag 1-art). Desuden er området potentielt naturgenopretningsområde, hvilket vil blive vanskeliggjort, hvis der anlægges store tekniske anlæg som et testcenter for
prototypemøller.
6) Område 80 i Tønder Kommune – GUL: Områdets betydning for fugle er ikke særlig godt undersøgt, men vurderes umiddelbart at være af mindre betydning på trods af beliggenheden nær
Vadehavsområdet. Området er kunstigt afvandet, og der er derfor potentielt store muligheder for
naturgenopretning, hvilket vil blive vanskeliggjort, hvis der anlægges store tekniske anlæg som et
testcenter for prototypemøller.
7) Område 116 i Tønder Kommune – GUL: Området ligger i Møgeltønder Kog meget nær Natura
2000-område ved det særligt værdifulde Tøndermarsken og nær Vadehavsområdet. Områdets betydning for fugle er mindre godt kendt, men vurderes umiddelbart at være af mindre betydning på
trods af beliggenheden nær Vadehavsområdet. Især bør områdets betydning for masseforekomster
af stære undersøges nærmere (Sort Sol, der har store lokal økonomisk betydning som turistattraktion). Området er kunstigt afvandet, og der er derfor potentielt store muligheder for naturgenopretning, hvilket vil blive vanskeliggjort, hvis der anlægges store tekniske anlæg som et testcenter for
prototypemøller.
DOF-Vestjylland
DOF-Vestjylland mener, at der ikke bør opstilles prototypemøller i område 19 i Ringkøbing-Skjern
af hensyn til den kommende nationalpark, fuglene og naturen på stedet og ikke mindst de mange
turister, som forventes at komme til området, når det udpeges til nationalpark. Området ved Hestholm sø med fugletårn, udsigtspunkter og rastepladser er naturligt nationalparkens kerneområde
og stedet hvor langt de fleste vil nyde det flotte landskab. Hvis testmøllerne placeres få hundrede
meter væk, vil de stjæle udsigten og folk, vil undre sig over at naturgenopretningsprojektet, som har
kostet over 250 millioner, skal ødelægges af ”kæmpemøllernes” placering her. Møllerne vil blive
placeret i Danmarks vigtigste forårsrasteområde for den højarktiske Pomeransfugl og fordrive disse. DOF-Vestjylland påpeger, at ”Ganer” ligger på havørnens rute fra reden til området omkring
Klægbanken, hvor den ofte fouragerer.
Energicenter Nord
Energicenter Nord peger på, at område 100 og 107 i Ringkøbing-Skjern Kommune er meget velegnede. Begge områder er i tråd med fabrikanternes ønske om afprøvning af vindmøllerne tæt på
udviklingsafdelingerne. Energicenter Nord peger desuden på 3 øvrige områder (udover rapportens
7 områder), som velegnede til opstilling af nye vindmøller. (Naturstyrelsen bemærker, at 1 af områderne indgår i arbejdet med at identificere potentielt egnede arealer til 0-serie møller, da vindhastigheden er 7,5 m/s, mens de 2 øvrige arealer ikke lever op til kriterierne).
Område 100: I området er der godkendelser til 11 stk. 3,0 MW vindmøller med en totalhøjde på 150
m. Møllerne er godkendt til opstilling i 2 rækker. I den vestlige række kan der skabes plads til 3 til 4
vindmøller med en totalhøjde fra 200 m til 250 m, som Energicenter Nord vil se positivt på at udvikle.
8
Område 107: I Velling Mærsk kan der ifølge Energicenter Nord skabes plads til 6-9 vindmøller med
en totalhøjde op til 250 m. Området er velegnet til prototypemøller og meget interessant i forbindelse med Ringkøbing-Skjerns Kommunes ønske om ”søvejen mod vest”, som er beliggende i lige
linje mellem fabrikken (Vestas) i Lem og havnen i Hvidesande. Energicenter Nord bemærker, at
vindmølleparken med 66 vindmøller opstillet i 1985-88 er nedtaget, så der i dag kun er opstillet 18
stk. 225 KW vindmøller i den nordlige del af området.
Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriets bemærkninger ses allerede afspejlet i rapporterne, idet Forsvarsministeriet er
en del af den tværministerielle arbejdsgruppe, som har forestået arbejdet med at finde potentielt
egnede testpladser. Forsvarsministeriet har derudover en teknisk bemærkning vedr. en formulering
om lysmarkering af møller, hvor Forsvarsministeriet gør opmærksom på, at det omtalte røde lys i
rapporten vil være utilstrækkeligt, da markering af fast rødt lys alene gælder for hindringer fra 100150 m. over terræn.
Friluftsrådet
Friluftsrådet er som udgangspunkt positivt indstillet overfor vindmøller. Det er Friluftsrådets opfattelse, at vindmøller i størst muligt omfang bør placeres på havet. Vindmøller på 200-250 meter vil få
en meget markant indflydelse på landskabet, der bør derfor ligger en meget grundig planlægningsproces til grund for udpegning af de områder sådanne vindmøller kan lokaliseres i. Friluftsrådet mener ikke, at den planlægning, der har ført til udpegningen af de 7 testpladser, har haft denne grundighed. Det er for det første ikke dokumentet, at det ikke er muligt at etablere testpladserne på havet. Dernæst medfører de kriterier, der er udgangspunktet for screeningen, at potentielle lokaliseringer slet ikke er blevet undersøgt, da regeringen på forhånd har valgt, at en enkelt borgers interesser
skal tillægges større vægt end konkrete naturbeskyttelsesinteresser og hele den danske befolknings
rekreative interesser.
Friluftsrådet forventer, at regeringen foretager en ny screening med det formål at varetage naturbeskyttelsesinteresser og hele den danske befolknings rekreative interesser i forhold til lokaliseringen
af testpladserne til vindmøller.
Friluftsrådet anbefaler, at alle de kommende VVM-redegørelser inddrager rekreative kvaliteter, herunder landskabsoplevelsen.
Bemærkninger til de enkelte områder
ID-nr. 19, Ringkøbing-Skjern: Friluftsrådet kan ikke acceptere Ganer Enge som testplads for prototypevindmøller. Etableringen af de danske nationalparker er meningsløs, hvis ikke regeringen fremadrettet vil arbejde for, at nationalparkerne "…er med til at udvikle, sikre og bevare enestående
dansk natur, landskaber og kulturhistoriske værdier." (citat fra: Hvad er en dansk nationalpark på
www.Danmarksnationalparker.dk). Etableringen af en testplads til prototypevindmøller på Ganer
Enge er ikke forenelig med den kommende Nationalpark Skjern Å.
9
ID-nr. 24, Jammerbugt: Friluftsrådet kan ikke acceptere området Syd for Brovst som testplads for
prototypevindmøller. Limfjordslandskabet har generelt høj natur- og friluftsmæssig værdi. Placeringen ligger tæt på fjorden, hvor det visuelle udsyn fra alle retninger har stor betydning for den rekreative oplevelse af landskabet. De rekreative værdier af fjordlandskabet har stor betydning i denne del
af Limfjorden, hvor Limfjordsområdet øst for mod Gjøl og Ryå, syd for mod Nibe og vest for mod
Attrup med holme, vidtstrakt fjordlandskab og et vigtigt fuglebeskyttelsesområde, har meget høj natur- og rekreativ værdi, herunder set i sammenhæng med hele Limfjordens store natur- og rekreative værdi.
ID-nr. 69, Vesthimmerland: Friluftsrådet har ingen kommentarer.
ID-nr. 80, Tønder: Friluftsrådet deler Tønder Kommunes bekymring, men har ellers ingen kommentarer.
ID-nr. 100, Ringkøbing-Skjern: Friluftsrådet har ingen kommentarer.
ID-nr. 107, Ringkøbing-Skjern: Friluftsrådet har ingen kommentarer.
ID-nr. 116, Tønder: Friluftsrådet kan ikke acceptere Møgeltønder Kog som testplads for prototypevindmøller. Etableringen af en testplads til prototypevindmøller i Møgeltønder Kog er ikke forenelig
med Nationalpark Vadehavet, som ligger tæt på.
Kulturarvsstyrelsen
-
Område 69 i Vesthimmerlands Kommune: Aggersborg vikingeborg er sammen med 2 andre
vikinge-ringborge i Danmark nomineret som kandidater til at blive optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Styrelsen finder område 69 meget problematisk som testplads for prototypemøller, da området ligger ca. 3 km. fra ringborgen Aggersborg fra vikingetiden, hvis enestående karakter vil komme til at underordne sig de nye prototypemøller, og dermed miste sin betydning
som menneskabt mesterværk. Dermed mister ikke bare Aggersborg, men også de to andre vikingeborge med meget stor sandsynlighed muligheden for at blive udpeget som verdensarv,
hvilket anses som problematisk for en igangværende transnational serienominiring med andre
nordeuropæiske anlæg for vikingetiden. Optagelsesproceduren forventes afsluttet sommeren
2013.
-
Område 116 i Tønder Kommune: Området ligger i den indre del af Møgeltønder Kog, som er
af kulturhistorisk og landskabelig værdi. Dette er det eneste sted i Danmark, hvor der er en
værftsbebyggelsesstruktur, som identificerer den oprindelige frisiske indvandrerkultur, hvor indvandrerne bosatte sig i marsken, mens de oprindelige beboere boede på geesten (morænen).
10
Vindmølleindustrien
Vindmølleindustrien understreger indledningsvis, at udpegning og planlægning af områder til afprøvning af prototypemøller har stor betydning for industrien og dens udviklingsmuligheder, herunder betydningen af et tæt og stærkt samspil mellem virksomhedernes udviklingsafdelinger, afprøvningsfaciliteter og produktionsenheder. Desuden peger Vindmølleindustrien på følgende forhold:
-
Planlægning for testpladser til forsøgsmøller: Det er Vindmølleindustriens opfattelse, at
rapporten om planlægningsarbejdet for at sikre testpladser til prototypemøller frem mod 2020
afspejler en grundig proces, hvor de forskellige hensyn og perspektiver løbende er blevet gennemarbejdet og vurderet. Vindmølleindustrien finder det samtidig positivt, at der har været fokus
på opstilling af screeningskriterier, der tager højde for såvel tekniske som naturmæssige hensyn, og på en løbende og efterfølgende dialog med de involverede kommuner.
-
Vindmølleindustriens kriterier for områder til afprøvning af forsøgsmøller: Vindmølleindustrien tager ved lokalisering af et område til afprøvning af prototyper en række forskellige parametre i betragtning, herunder væsentligst vind-, terræn- og landskabsmæssige forhold. Der er
af stor betydning, at afprøvning foregår under forhold, der giver et uangribeligt datagrundlag,
der kan verificere og dokumentere den nye teknologis egenskaber. Vindmølleindustrien tager i
tillæg til vindmæssige kriterier højde for en række øvrige forhold som eksempelvis adgangsmæssige forhold til det pågældende område. Vindmølleindustrien har på grundlag af kortmateriale og supplerende oplysninger om terræn, bevoksning m.v. foretaget en vurdering af de enkelte arealer. Vindmølleindustrien har samtidig deltaget i en besigtigelse af en række udvalgte
arealer med henblik på at vurdere forhold som eksempelvis transportmæssig adgang, terræn,
vindfelt m.v. Der vil i forbindelse med en realisering af et område blive foretaget en nærmere
gennemgang af forskellige aspekter og hensyn, men det er på baggrund af besigtigelsen og
vurdering af ovennævnte forhold Vindmølleindustriens vurdering, at de 7 arealer udpeget i rapporten er egnede til opstilling af forsøgsmøller.
-
Anbefalinger til den videre proces: Vindmølleindustrien anbefaler, at der i den videre proces
fortsat tages højde for, at formålet med udpegningen er afprøvning af forsøgsmøller. Vind- og
landskabsmæssige forhold er af stor betydning for afprøvning af forsøgsmøllen, og de tekniske
kriterier bør derfor vægte tungt i en afvejning af forskellige hensyn. Der bør derudover lægges
vægt på de arealer, som har det største potentiale i forhold til antal møller og mulig totalhøjde.
Det er Vindmølleindustriens forhåbning, at der i de involverede kommuner er interesse i at indgå i en dialog om realisering af områderne. Vindmølleindustrien ser frem til at drøfte mulighederne for samarbejde på dette område med interesserede parter. Endeligt vil Vindmølleindustrien opfordre til, at der fortsat arbejdes videre mod en endelig udpegning af områder til prototypemøller, således den finder sted i foråret 2011.
11
Niels Christian B. Pedersen, Bakkedraget 62, 6940 Lem St.
Niels Christian B. Pedersen oplyser, at han bliver en af de nærmeste naboer til møllerne. Niels
Christian B. Pedersen mener, at område 100 nordvest for Lem i Ringkøbing-Skjern Kommune er
lagt for tæt på Lem station ud fra de i forvejen planlagte vindmøller, hvor nærmeste vindmølle placeres 1400 meter fra byzone. For tiden køres forsøg med Vestas v 112 mølle 1900 meter fra byzonen og Niels Christian B. Pedersens adresse, og han må konstatere at lavfrekvent støj i den grad
generer ham især om natten, hvor der ikke er anden lyd, der distraherer. Som følge heraf bør man
for nuværende tage denne placering af testmøller ud af planen. Samtidig anmodes der om, at man
får foretaget nødvendige målinger omkring lavfrekvent støj, og man tager skridt til at tage mundtlig
samtale med de mennesker, der for nuværende i Ringkøbing-Skjern Kommune har fået store møller som nabo.
Peter Lundby, Nørremølle 14, 6280 Højer
Peter Lundby gør opmærksom på, at der i området sydvest for Tønder i forvejen er hundredvis af
"almindelige" vindmøller samt ca. 20 kæmpemøller mod syd og sydøst (syd for grænsen). Peter
Lundby mener ikke, at de eksisterende møller giver støj- eller skyggegener, men fremhæver
lysmarkeringen i form af ca. 20 røde blink hvert sekund på hele den sydvendte horisont om aftenen. Peter Lundby mener ikke, at området kan bære yderligere påvirkninger fra testmøller og nævner specifikt skyggeeffekter (morgensolen skåret i stykker af kæmpevinger).
12
3. Miljøhensyn, der er indarbejdet i planen
Gennemgangen af de miljøhensyn, der er taget i udpegningen af potentielt egnede områder til prototypemøller eller som vil blive taget efterfølgende i de mere detaljerede VVM-redegørelser eller
Natura 2000-konsekvensvurderinger, er for en stor dels vedkommende hensyn, som høringsparter
har påpeget nødvendigheden af. Tilsammen peger høringssvarene på forhold, som skal undersøges nærmere i VVM-redegørelsen samt hensyn til naturbeskyttelse, landskab, kulturmiljø samt naboer. Nedenfor gennemgås derfor hvilke forhold, der bl.a. vil blive undersøgt i de efterfølgende
VVM-redegørelser samt hvordan hensyn til naturbeskyttelse, landskab, kulturmiljø samt naboer er
indgået i identificeringen af de mulige arealer.
Der skal foretages mere omfattende undersøgelser af de konkrete områder i efterfølgende
VVM-redegørelser
Påpeget af Vesthimmerlands Kommune, Tønder Kommune, Danmarks Naturfredningsforening og
Friluftsrådet.
Der er tale om en identificering af mulige arealer til prototypemøller på et overordnet niveau. Det vil
sige, at områdernes præcise afgrænsning i forbindelse med et konkret projekt, mølleopstillingen,
antallet af møller mv. endnu ikke er fastlagt tilstrækkeligt præcist til, at eventuelle lokale indvirkninger på miljøet kan fastlægges.
Først når der foreligger et anlægsprojekt, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg med en VVMredegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) for de enkelte testpladser. Det er også først på
dette stadie – når man har kendskab til den konkrete mølleopstilling i området og dermed også antallet af møller – at det er muligt at foretage en væsentlig mere detaljeret og omfattende undersøgelse end miljøvurderingen af overordnede natur- og miljøpåvirkninger på nationalt plan.
VVM-redegørelsen skal sikre, at opstilling af prototypemøller i det enkelte område ikke får væsentlige gener for omgivelserne, og at der tages størst muligt hensyn til særligt nabobeboelser og øvrige interesser i det åbne land, herunder påvirkning af landskabet, miljø og natur, kulturhistoriske
værdier mv. Alle relevante forhold for det enkelte projekt vil blive beskrevet, analyseret og vurderet.
Det kan f.eks. være påvirkningen af rekreative værdier, adgangsveje til området, afværgeforanstaltninger mv. alt afhængig af det enkelte områdes beskaffenhed samt vindmøllefabrikantens ønske til det individuelle projekt. Gener for omgivelserne er f.eks. den visuelle og landskabelige påvirkning, støj, transport, skyggeafkast, påvirkning af naturinteresser mv. Desuden skal der peges på
konkrete afværgeforanstaltninger, der undgår, mindsker eller kompenserer for negative konsekvenser. Disse bliver en del af vilkårene for VVM-tilladelsen. Den konkrete vurdering af arealerne kan
betyde, at hele arealet eller dele af det ikke vurderes egnet til opstilling af prototypemøller i den
videre planlægning.
I en kommende VVM-proces vil de potentielt egnede område evt. blive vurderet som alternativer til
hinanden, hvis en vindmøllefabrikant har interesse for flere af områderne.
13
Hensyn til naturbeskyttelsesinteresser
Påpeget af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet.
Der er allerede i den indledende screening taget højde for at minimere påvirkningen af naturbeskyttelsesinteresser, idet beliggenhed uden for Natura 2000-områder, fredskov samt fredede arealer
har været kriterier i screeningen af hele landet for potentielle arealer til prototypemøller. At 6 ud af 7
områder grænser direkte op til Natura 2000-områder er et udtryk for, at det i Danmark kun er muligt
at finde et meget begrænset antal arealer, hvor naturbeskyttelseshensyn ikke vil være et væsentligt
opmærksomhedspunkt, når arealerne samtidigt også skal opfylde andre kriterier, f.eks. afstandskrav til naboer. Hvis forligskredsen bag Østerildaftalen havde stillet færre eller andre kriterier til testpladserne, f.eks. opkøb af privat landbrugsjord, kunne der muligvis være blevet identificeret flere
potentielle arealer, som i større grad ville være uberørt af naturbeskyttelsesinteresser og tilsvarende ville der være flere potentielle arealer, hvis man så bort fra naturbeskyttelsesinteresser. Det skal
bemærkes, at kommunerne er blevet bedt om at melde arealer ind, som måske er afgrænset uhensigtsmæssigt af nedrivningsprojekter eller ønske om salg. Kommunerne har ikke meldt sådanne
arealer ind.
Det fremgår af miljøvurderingen, at for samtlige 7 områder skal der i den videre planlægning ske en
dokumentation for, at nærheden til Natura 2000-områderne ikke vil skade de arter og naturtyper,
som indgår i udpegningsgrundlaget og dermed være i modstrid med EUnaturbeskyttelsesbestemmelser.
Det skal således vurderes, om etableringsfase såvel som driftsfase påvirker fugle, naturtyper og
arter, som er en del af udpegningsgrundlagene for de enkelte områder, er på EF-Habitatdirektivets
bilag IV eller som bruger områderne til migrations- og fourageringstræk.
I forbindelse med VVM-undersøgelser på de enkelte testpladser skal der foretages en registrering
af arter og naturtyper i det omfang, der ikke foreligger tilstrækkelig detaljeret opdateret viden, herunder forekomst af bilag IV-arter, fugle samt udpegningsgrundlag for de tilstødende Natura 2000områder. Det skal sikres, at testpladserne ikke påvirker arter eller naturtyper, som de nærliggende
internationale naturbeskyttelsesområder er udpeget for at beskytte, herunder at de ikke begrænser
fuglenes adgang til og fra områderne. Det samme gælder blandt andet bestande af fugle, der ikke
er opført på udpegningsgrundlag for de enkelte områder (herunder særlig fokus på kollissionsrisici
for trækkende fugle) eller yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.
I Vindmølleindustriens vurdering og besigtigelse af arealerne som potentielt egnede, er det lagt til
grund, at det ikke er nødvendigt at fælde skov hverken i selve testområdet eller i vindfeltet.
Hensyn til landskab
Påpeget af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Tønder Kommune og
Vesthimmerlands Kommune.
For alle potentielt egnede arealer vil der være en påvirkning af landskabsforholdene, idet det ikke
kan undgås, at store møller med en totalhøjde på 200-250 m vil få en dominerende effekt på landskabet. Der er foretaget besigtigelser af samtlige potentielt egnede arealer, hvor bl.a. de landskabelige forhold er vurderet, herunder visuel eller på anden måde let opfattelig landskabelig sammenhæng med kulturhistoriske elementer eller kulturmiljøer. De potentielt egnede arealer er alle
vurderet mere egnede end de øvrige arealer, som er indgået i miljøvurderingen, og herunder har
landskabets robusthed været en faktor i den samlede vurdering.
14
I 3 af de 7 områder er der allerede eksisterende vindmøller. For område 107 i Ringkøbing-Skjern
Kommune er der tale om 18 stk. 225 KW vindmøller i den nordlige del af området. I område 69 i
Vesthimmerlands Kommune er der tale om en vindmøllepark på 10 møller opstillet i 1999, som forventes at være udtjent om ca. 5 år. For område 100 i Ringkøbing-Skjern Kommune er der vedtaget
en lokalplan fra 2009 med plads til i alt 11 vindmøller, men endnu er kun 1 vindmølle opstillet. For
flere af områderne er der således tale om at foreslå placeringer af prototypemøller i landskaber,
som på forhånd er påvirkede af tekniske anlæg og dermed friholde andre landskaber, som er mere
upåvirkede af tekniske anlæg.
Der er ikke gennemført visualiseringer af de enkelte arealer, da den endelige stillingtagen til, om
områderne kan anvendes til prototypemøller, forudsætter en VVM-redegørelse, herunder en nøjere
vurdering af møllernes landskabelige påvirkning. Den landskabelige vurdering på dette tidspunkt er
alene foretaget på grundlag af kortanalyser, kommunernes oplysninger samt besigtigelse af en
række udvalgte arealer.
Hensyn til naboer, herunder overholdelse af støjkrav
Påpeget af Vesthimmerlands Kommune og Niels Christian B. Pedersen
Ingen af de 7 forslag til testpladser for prototypemøller ligger tættere på beboelse end 4 gange møllens højde, som er den minimumsafstand mellem møller og nabobeboelse, der skal overholdes ved
planlægning for vindmøller (jfr. cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af
vindmøller nr. 9295 af 22. maj 2009). I den indledende screening af arealerne er denne bestemmelse indgået som kriterium.
I den indledende scopingproces gjorde Naturstyrelsen de berørte kommuner opmærksom på, at
eventuelt egnede arealer kunne være sorteret fra, fordi den forudgående screening automatisk
havde taget højde for afstand til nærmeste bolig. Kommunerne kunne imidlertid være vidende om,
at egnede arealer på den baggrund måske var sorteret fra, eller at et areal var afgrænset uhensigtsmæssigt. Eksempler kunne være nedrivningsprojekter eller ønske om salg. Kommunerne
vendte ikke tilbage med oplysninger om konkrete områder i den forbindelse.
Det fremgår også af miljøvurderingen, at der for alle 7 potentielt egnede arealer udestår en vurdering af, om krav til støjbelastning ved støjfølsom arealanvendelse og nabobeboelser i det åbne land
vil kunne overholdes. Dette kan dog først konstateres ved nærmere støjberegninger, når der foreligger et konkret projekt med angivelse af mølleplaceringer, hvilket kan betyde, at et givent areal
ikke er egnet, såfremt støjkravene ikke kan overholdes. Vurdering af lavfrekvent støj vil indgå i
VVM-redegørelserne samt ved anmeldelse af konkrete vindmøller i henhold til bekendtgørelsen om
støj fra vindmøller.
I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse for testpladserne vil det blive overvejet at anvende og teste ny lysmarkering. Trafikstyrelsen vil vurdere, om og hvordan test af nye former for
lysafmærkning kan tilpasses med de gældende internationale regler for luftfartsafmærkning for at
sikre, at det er flyvesikkerhedsmæssigt forsvarligt (Rapport om lysmarkering af vindmøller, Naturstyrelsen 2011).
15
Hensyn til kulturhistoriske interesser
Påpeget af Vesthimmerlands Kommune, Tønder Kommune og Kulturarvsstyrelsen
På 6 af de potentielt egnede arealer er der ikke registreret fredede gravhøje eller andre fortidsminder. I yderkanten (mod vest) af område 80 er der registreret et fredet fortidsminde. Møllerne vil
kunne opstilles, uden at fortidsmindet berøres.
I besigtigelser af de konkrete arealer er områdernes landskabelige sammenhæng med kulturhistoriske enkeltelementer og kulturmiljøer vurderet, herunder om og i hvilken grad møllerne vil ødelægge sådanne sammenhænge.
Ved udarbejdelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for de enkelte områder
skal det enkelte projekts indvirkning på de kulturhistoriske områder vurderes, ligesom påvirkning af
synlige forhistoriske spor og muligheden for at finde forhistoriske levn ved anlægsarbejdet skal vurderes. Inden for 28 gange vindmøllens højde vil der i det konkrete planforslag skulle redegøres for
den visuelle påvirkning af registreret kirker og deres omgivelser
Museumsloven peger på vigtigheden af, at de arkæologiske undersøgelser inddrages så tidligt som
muligt i planlægningen forud for et anlægsarbejde. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillægget med VVM-redegørelse for de enkelte områder kan det lokale arkæologisk arbejdende
museum oplyse, om der er fortidsminder på et område.
Placeringerne skal være så skånsomme over for naturen og miljøet som muligt
Sammenfattende er der således i identificeringen af de 7 potentielt egnede arealer ikke udelukkende set på tekniske krav til testmøller og testpladser. Derudover er der også taget en lang række
natur- og miljøbeskyttelseshensyn i identificeringen af arealerne. Det giver tilsammen en koncentration af arealerne langs den jyske vestkyst, hvilket skyldes den høje vindhastighed.
Identificeringen af 7 potentielt egnede områder til prototypemøller er et udtryk for, at det i et lille,
tætbefolket land, er nødvendigt med en afvejning mellem placeringen af testpladserne, hensyn til
naboer og påvirkningen på natur og miljø. Når interesserne afvejes bliver resultatet et ret begrænset antal potentielle testpladser, hvor der imidlertid er taget hensyn til, at placeringen bliver så
skånsom for naturen og miljøet som muligt, jf. Østerildaftalen.
16
4. Begrundelsen for den valgte plan
Som led i miljøvurderingen er 22 arealer blevet undersøgt som alternativ til de 7 potentielt udpegede arealer til prototypemøller, men alle 22 arealer er blevet vurderet uegnede til opstilling af prototypemøller ud fra en række individuelle forhold, såsom uegnet pga. vindtekniske forhold (dvs. forhold som f.eks. læhegn eller skov i vindfeltet, som forhindrer de rette testforhold på møllen), nærhed til lufthavn mv. som gennemgået i skemaet nedenfor.
Individuelle forhold, som vurderes at gøre et areal uegnet
Vindmølleindustrien vurderer arealet uegnet ud fra
vindtekniske forhold
Trafikstyrelsen vurderer, at arealet ligger inden for
indflyvningsplan til lufthavn
Nye vindmøller opstillet i det foreslåede testområde
Sammenfald mellem eksisterende naturgenopretningsprojekt og opstilling af testmøller
Områdets udformning vil indebære, at målemaster
opstilles i Natura 2000-område
Forhold, som i samspil med flere faktorer, vurderes at gøre et areal uegnet:
Nærhed til Thisted Lufthavn samt Vindmølleindustriens forbehold for vindfeltet
Nærhed til jernbane, sammenfald med vejinteressezone for forslag til ny vejlinje for en højklasset vejforbindelse for Rute 11 mellem Tønder og Esbjerg samt
fredskov, bebyggelse og eksisterende vindmøller i
vindfeltet.
Oplysninger om landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige samt rekreative værdier. Regionalt har
Fyns Hoved (område 86) samme betydning som
Skagen i Nordjylland og er således en publikumsmagnet for friluftsliv og rekreation med mange sommerhuse. Området er også et vigtigt trækfugleområde. Tilsvarende har området på Møn (område 93)
regional betydning som rekreativt område med mange sommerhuse.
Opstilling af testmøller vil kunne påvirke EUbeskyttede arter på udpegningsgrundlagene eller
ødelægge habitatnaturtyper, og Forsvarsministeriet
vurderer arealerne uegnede af hensyn til forsvarets
aktiviteter
Areal
Område nr. 75, 79 i Tønder Kommune, område 65 i
Esbjerg Kommune, område nr. 90 i Hjørring Kommune, område 114 i Jammerbugt Kommune samt
område nr. 108 i Holstebro Kommune
Område nr. 7 i Jammerbugt Kommune samt område
nr. 71 og 123 i Ringkøbing-Skjern Kommune
Område nr. 118 og 122 i Ringkøbing-Skjern Kommune samt område nr. 115 i Holstebro Kommune
Område nr. 101 i Vesthimmerlands Kommune
Område nr. 94 på Lolland og område nr. 119 i Thisted Kommune
Areal
Område nr. 99 i Thisted Kommune
Område nr. 124 i Tønder Kommune
Område nr. 86 i Kerteminde Kommune, og område
nr. 93 i Vordingborg Kommune
Område nr. 25, 72 og 74 ved Kallesmærsk Hede
Oversigt over vurdering af 7 områder identificeret som potentielt egnede til opstilling af prototypemøller frem mod 2020, se næste side.
17
Antal
Kommunens Miljømæssige påvirkninger
møller
møller
holdning
200 m
250 m
ID/Kommune Antal
+ Uproblematisk påvirkning på det foreliggende grundlag
- Risiko for negativ påvirkning, (f.eks. beliggenhed direkte op til EFfuglebeskyttelsesområde)
ID-nr. 100,
Positiv
2-4
+ Landskab: landskabets skala vurderes at kunne rumme møllerne.
Ringkøbing
+ Natur: Området ligger i en afstand til Natura 2000-området Ringkøbing
Skjern
Fjord, så evt. påvirkning af udpegningsgrundlaget, herunder fugle, er uden
betydning.
+ Støj: Støjbelastningen overstiger ikke umiddelbart tilladte grænseværdier
i vindmøllebekendtgørelsen, hvis møllerne opstilles centralt i området.
ID-nr. 107,
Positiv
2
+ Landskab: Landskabets skala vurderes at kunne rumme møllerne.
Ringkøbing-
- Natur: En lille del af testområdet grænser direkte op til Natura 2000-
Skjern
område, Fugle på udpegningsgrundlaget fouragerer på en afstand af ned
til 40 meter fra eksisterende vindmøllepark under nedtagning).
+ Støj: Støjbelastningen overstiger ikke umiddelbart tilladte grænseværdier
i vindmøllebekendtgørelsen, hvis møllerne opstilles centralt i området
2-3
ID-nr. 19,
Positiv
- Landskab: Testmøller vil givetvis virke forstyrrende for opfattelsen af den
Ringkøbing-
funktionelle og landskabelige sammenhæng mellem bakkeøen, smelte-
Skjern
vandssletten, ådalen og deltaet.
- Natur: Risiko for påvirkning af den lokale bevaringsstatus for flagermus
(bilag IV-arter).
- Natur: Potentiel negativ effekt på udpegningsgrundlaget for svaner og
gæs i tilgrænsende Natura 2000-område.
+ Støj: Støjbelastningen overstiger ikke umiddelbart tilladte grænseværdier
i vindmøllebekendtgørelsen, hvis møllerne opstilles centralt i området.
2-3
ID-nr. 80,
Positiv
+ Landskab: landskabets skala vurderes at kunne rumme møllerne.
+ Natur: Grænser direkte op til Brede Å-habitatområde, som ikke vil blive
Tønder
påvirket væsentligt forudsat at anlæg af møller ikke påvirker vandløbet og
dets nærmeste omgivelser.
+ Støj: Støjbelastningen overstiger ikke umiddelbart tilladte grænseværdier
i vindmøllebekendtgørelsen, hvis møllerne opstilles centralt i området
ID-nr. 116,
Tønder
2
Negativ
- Landskab: Landskabets skala vurderes at kunne rumme møllerne, men
møllerne vil kunne virke forstyrrende på opfattelsen af værftsbebyggelsesstrukturen
- Natur: Grænser direkte op til Natura 2000-område. Risiko for påvirkning
af særligt gæs og svaner på udpegningsgrundlaget.
- Støj: Risiko for at støjkrav ikke kan overholdes.
- Kulturhistorie: Risiko for negativ påvirkning opfattelsen af bevaringsværdig bebyggelse i Møgeltønder.
18
ID-nr. 24,
2-3
Negativ
+ Landskab: Landskabets skala vurderes at kunne rumme møllerne.
- Natur: Grænser direkte op til Natura 2000-område. Nær vigtige ynglelo-
Jammerbugt
kaliteter for vadefugle, og skestork og fuglereservatet Ulvedybet..
+ Støj: Støjbelastningen overstiger ikke umiddelbart tilladte grænseværdier
i vindmøllebekendtgørelsen, hvis møllerne opstilles centralt i området.
ID-nr. 69,
2
Negativ
+ Landskab: Teknisk landskab. Ikke let opfattelig landskabelig sammen-
Vesthimmer-
hæng med vikingeborgen Aggersborg.
land
- Natur: Grænser direkte op til Natura 2000-område.
- Støj: Risiko for at støjkrav ikke kan overholdes.
Antal møl-
6-8
8-11
Møller i alt
14-19
ler
Staten har valgt ikke at prioritere de 7 arealer, da der alene er tale om en identifikation af muligheder.
Som det fremgår af tabellen ovenfor, er det vurderet på det overordnede og foreløbige grundlag, at
de 7 identificerede områder tilsammen kan rumme 6-8 møller med en højde op til 200 m. og 8-11
møller med en højde op til 250 m. Tilsammen kan de identificerede områder således rumme 14-19
møller med en højde op til 200-250 m. De konkrete anlægsprojekter vil klarlægge det præcise antal
møller.
Ingen af arealerne er fundet uegnede på baggrund af miljøvurderingen samt høringsbidragene hertil, men der er en række opmærksomhedspunkter i den videre vurdering af de miljømæssige påvirkninger, som skal foretages i VVM-redegørelserne. Ved en mere konkret og detaljeret vurdering i
en VVM-redegørelse kan arealer falde ud som uegnede på grund af væsentlige negative konsekvenser, hvor der ikke er mulighed for at indarbejde afværgeforanstaltninger. Tilsvarende kan arealer som følge af en Natura 2000-konsekvensvurdering falde ud som uegnede på grund af risiko for
skade på arter og naturtyper, hvor der ikke er mulighed for at indarbejde afværgeforanstaltninger.
Vindmølleindustrien har udtrykt behov for testpladser op til 10 prototypemøller i perioden frem til
2020. Vindmølleindustrien prioriterer testpladser til møller op til 250 m. højst.
Vurdering af miljøpåvirkning af de enkelte arealer ved opstilling af prototypemøller
Som det fremgår i skemaet ovenfor, er den miljømæssige påvirkning af områderne ved opstilling af
testmøller inddelt i en række overordnede kategorier, som går på tværs af de 7 områder. Der er
tale om den landskabelige påvirkning, påvirkning af natur, herunder først og fremmest påvirkning
ind i Natura 2000-områder, idet ingen af områderne er sammenfaldende med fredninger, fredskov
eller Natura 2000, støjmæssig påvirkning af omgivelserne samt påvirkning af kulturmiljø.
Skitseringen af ovenstående kategorier giver således et indtryk af den samlede vurdering af arealerne, idet det er vist med rødt, hvor der er negative miljøpåvirkninger. I vurderingen er der ikke sket
en vægtning af, hvilken type miljøpåvirkning der er tale om.
De enkelte arealer er nærmere beskrevet i Rapport om potentielle testpladser til prototypemøller
frem mod 2020.
19
5. Overvågningsprogram
I henhold til miljøvurderingsloven § 9, stk. 2 og & 11 skal det beskrives, hvorledes de væsentlige
miljøpåvirkninger af planen eller programmet vil blive overvåget.
Rapport om testpladser til prototypemøller er en vurdering af egnetheden af en række lokaliteter til
opstilling af prototypemøller. Rapporten er gennem den beskrevne proces nået frem til 7 egnede
områder, som alle er mulige kandidater til opstilling af prototypemøllerne. I forbindelse med den
videre bearbejdning af prototypeprojekter hos vindmøllefabrikanterne vil et eller flere af de 7 egnede områder blive foretrukket af fabrikanterne. Først i forbindelse med dette valg vil det være relevant at etablere et målrettet overvågningsprogram for opstillingen af prototypemøllerne.
I de tilfælde, hvor der opstilles prototypemøller, vil der blive gennemført individuel overvågning af
miljøforholdene i de konkrete områder. Krav om overvågning vil blive stillet som vilkår i de enkelte
VVM-tilladelser.
20
Hvordan skal man som myndighed tage højde for
usikkerheden i støjberegning og -måling?
(Påvirkning ved naboer)
Det er den samlede usikkerhed på støjmåling tæt på møllen OG efterfølgende beregning af lydens udbredelse i
omgivelserne, der er 2 dB.
Ved planlægning af et vindmølleprojekt og vurdering af en anmeldelse om opstilling af vindmøller skal
kommunen ikke tage hensyn til usikkerheden i støjberegningen. Hvis beregningsresultatet ved en nabo er større
end den relevante grænseværdi, så kan projektet ikke gennemføres i den pågældende form.
Hvis der senere i en kontrolsituation - pga. klager eller i forbindelse med tilsyn - gennemføres en fornyet
støjmåling og efterfølgende beregning af støjen hos naboer, så skal der være tale om en signifikant overskridelse
af grænseværdien, før kommunen kan gribe ind. Dvs. at beregningsresultatet minus usikkerheden, som er 2 dB,
skal være større end grænseværdien.
Kilde og ansvarlig myndighed: Miljøstyrelsen
Referencer:
Vindmøllebekendtgørelsen
Beslægtede FAQ kategorier:
Placeringshensyn og muligheder - støj
Øvrige emner - sagsbehandling efter anden lovgivning end planloven
Kontakt Vindmøllerejseholdet
Kontorchef
Niels Bjørkbom
E-mail: Tlf.: 7254 2543
Medarbejdere
Jens Pouplier
E-mail: [email protected]
Tlf.: 7254 2589
Lia Maria Hauch Kaufmann
E-mail: [email protected]
Tlt.: 7254 2540
Gitte Østergård Simonsen
E-mail: [email protected]
Tlf.: 7254 2532
Kirsten Vest
E-mail: [email protected]
Tlf.: 7254 2521
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Åbningstider:
Mandag til fredag kl. 9-16
Kontakt
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf. 7254 3000
[email protected]
Vedersø
klit
Vedersø
³
D
D
D
D
D
D
D
D
Vedersø
D
DD
Kær
Tim
Stadil
Ørnhøj
Torsted
Vildbjerg
Tim
DD
D
Vest Stadil
Fjord
Houvig
Grønbjerg
Stadil Fjord
Hee
D
Hover
D
D
D
Lyngsmose
D
Kloster
D
D
Vognkær
D
D
D
!
Søndervig
No
Langagergårde
D
D
D
D
D
Videbæk Mose
Ølstrup
!
D
D
D
HVIDE SANDE
D
D
Nordhavn
Sande
Hvide
D
D
Løvstrup Plantage
D Lem
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
Halby
Årgab
D
D
D
Vorgod ØsterbyFjelstervang
Egeris
D
Hanning
Vorgod-Barde
D
D
Fjelstrup
D
Rækker Mølle
D
D
Ejstrup
D
D
Astrup
D
D
D
Faster-Astrup
Dejbjerg
Bølling
Kibæk
Troldhede
Troldhede
Faster
D
Stauning
RINGKØBING
FJORD
D
D
Herborg
Finderup
D
D
D
Højmark
D
D
D
D
Lem
Kær
D
D
D
D
D
D
Velling
Nørre Lyngvig
Fuglehøj
DDD
Karsbækvej 11
D
D
D
VIDEBÆK
Rudmose
D
D
D
D
D
D
D
Brejning
D
D
D
RINGKØBING
D
D
D
Vester
Barde
D
Spjald
D
Nørhede
D til Hjortmose
D
D
Klegod
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
Fjaldene
D
D
D
D
D
Skjern
D
D
D
Borris
D
SKJERN
!
(
Nørre Haurvig
Sønder
Felding
TARM
Skodbjerge
Vostrup
Skaven
DD
D
D
D
D
D
Bindesbøl
D
D
Bjerregård
D
Bork
Havn
Hegnet
Styg
D
D
D
D
DD
Hemmet
D
D
Holmen
D
!!
!
(
Gråhede nord
Skuldbøl
TIPPERNE
Præstehøj
D
D
Brosbøl Bro
D
Lønborg
Hede
D
D
D
!
Nørre Bork
Galgebjerge
Vejrup
Sønder
Nymindegab
Lønborg
Bork
D
D
D
D
D
Sønder
Bork
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
D
Ådum
!
Knaplundvej
Barslund Mose
Hoven
Hemmet
Sønder
Vium
D
Sønder
DD
D
Vium
D
DD
D
D
D
D
!
Hejmdal
Østergård
D
D
D
Viumgårdsvej
!
Knude Hede
Ølgod
Lyne
Nørre Nebel
Symbolforklaring
Færdig planlagte og udnyttede områder
Områder under planlægning
Fravalgte områder
Eks områder som kan genanvendes til større møller
Eks områder som fastholdes med samme vindmøllestørrelse
Vindmøllerammer som ikke er i temaplanen
Potentielle arealer til prototypemøller
Ringkøbing-Skjern Kommune
Planlægning
Potentielle områder til Serie 0 møller
Styg
!
(
D
Vedr.:
Oversigtskort over vindmølleplanlægning
Interesse områder
Vindmøller
Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing
Tlf.: 99 74 24 24 www.rksk.dk
Dato:
Målforhold:
8. juni 2012
1:175.000
J.nr.:
Sagsbeh.:
[J.nr.]
Jeanette Jeppesen
© Kort- og Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune
Kortet må alene anv. iflg. aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune
Matrikelkort er kun til oversigtsmæssig brug
Støj-beregninger ramte forkert: Naboer til
vindmøller får erstatning i retten
Vestre Landsret har tilkendt et ægtepar fra Tarm en halv million kr. i erstatning for lavfrekvent støj fra otte vindmøller
500 meter fra deres bolig. De udsender mere lavfrekvent støj, end beregningerne forudsagde.
Af Helle Maigaard Erhardsen 7. apr 2014 kl. 13:30
Fredag tilkendte Vestre Landsret et ægtepar fra Tarm i Vestjylland 500.000 kroner i erstatning, fordi parret er blevet ufrivillige naboer til en
vindmøllepark.
Vindmølleerstatninger er indtil nu blevet tildelt ud fra teoretiske beregninger, der er udført, inden vindmøllerne er blevet bygget. Fredagens
dom tager derimod udgangspunkt i de reelle forhold, efter at møllerne er sat i drift. De målinger vist, at de otte vindmøller, som står 500
meter fra Erik Nielsen og hans kones hus, udsender markant højere lavfrekvent støj end forudset i beregningerne.
Erik Nielsen protesterede allerede over placeringen af vindmøllerne, inden de kom i drift i 2010. Siden har parret haft svært ved at sove
om natten på grund af støjen, og Erik Nielsens kone har været indlagt på hospitalet med forhøjet blodtryk, som vurderes til at have
forbindelse til støjen fra vindmøllerne. Det skriver flere medier, herunder Berlingske.
Ifølge vindmøllebekendtgørelsen skal den pågældende kommune, i dette tilfælde Ringkøbing-Skjern Kommune, godkende og føre tilsyn
med vindmølleparker for at sikre, at blandt andet grænserne for støjniveau bliver overholdt.
Støjgrænserne for nabobeboelse i det åbne land er 44 dB ved 8 m/s og 42 dB ved 6 m/s. Grænsen for lavfrekvent støj er 20 dB både ved
6 og 8 m/s og gælder for det beregnede indendørs støjniveau.
Miljøstyrelsen har ikke set afgørelsen af sagen fra Tarm og kan derfor endnu ikke vurdere sagens indhold og betydning. Styrelsens
Vindmøllerejsehold, der hjælper landets kommuner med at fremme vindmølleplanlægningen, er nu i gang med at indhente oplysningerne.
»Når dommen fra Vestre Landsret foreligger, vil vi se nærmere på præmisserne for landsrettens afgørelse,« siger støjekspert og
civilingeniør Jesper Mogensen fra Vindmøllerejseholdet til Ingeniøren.
Emner: Støj, Vindmøller
Støj-beregninger ramte forkert: Naboer til
vindmøller får erstatning i retten
Vestre Landsret har tilkendt et ægtepar fra Tarm en halv million kr. i erstatning for lavfrekvent støj fra otte vindmøller
500 meter fra deres bolig. De udsender mere lavfrekvent støj, end beregningerne forudsagde.
Af Helle Maigaard Erhardsen 7. apr 2014 kl. 13:30
Fredag tilkendte Vestre Landsret et ægtepar fra Tarm i Vestjylland 500.000 kroner i erstatning, fordi parret er blevet ufrivillige naboer til en
vindmøllepark.
Vindmølleerstatninger er indtil nu blevet tildelt ud fra teoretiske beregninger, der er udført, inden vindmøllerne er blevet bygget. Fredagens
dom tager derimod udgangspunkt i de reelle forhold, efter at møllerne er sat i drift. De målinger vist, at de otte vindmøller, som står 500
meter fra Erik Nielsen og hans kones hus, udsender markant højere lavfrekvent støj end forudset i beregningerne.
Erik Nielsen protesterede allerede over placeringen af vindmøllerne, inden de kom i drift i 2010. Siden har parret haft svært ved at sove
om natten på grund af støjen, og Erik Nielsens kone har været indlagt på hospitalet med forhøjet blodtryk, som vurderes til at have
forbindelse til støjen fra vindmøllerne. Det skriver flere medier, herunder Berlingske.
Ifølge vindmøllebekendtgørelsen skal den pågældende kommune, i dette tilfælde Ringkøbing-Skjern Kommune, godkende og føre tilsyn
med vindmølleparker for at sikre, at blandt andet grænserne for støjniveau bliver overholdt.
Støjgrænserne for nabobeboelse i det åbne land er 44 dB ved 8 m/s og 42 dB ved 6 m/s. Grænsen for lavfrekvent støj er 20 dB både ved
6 og 8 m/s og gælder for det beregnede indendørs støjniveau.
Miljøstyrelsen har ikke set afgørelsen af sagen fra Tarm og kan derfor endnu ikke vurdere sagens indhold og betydning. Styrelsens
Vindmøllerejsehold, der hjælper landets kommuner med at fremme vindmølleplanlægningen, er nu i gang med at indhente oplysningerne.
»Når dommen fra Vestre Landsret foreligger, vil vi se nærmere på præmisserne for landsrettens afgørelse,« siger støjekspert og
civilingeniør Jesper Mogensen fra Vindmøllerejseholdet til Ingeniøren.
Emner: Støj, Vindmøller
Hermed fremsendes vores indsigelse mod etablering af 3 testmøller ved Sdr. Vium.
Vi er ikke, som ellers påstået af Windestate, blevet inddraget i projektet fra
”dag et” og har derfor ikke haft reel mulig for indflydelse.
Vi hørte om projektet over hækken. Der har ikke været åben dialog mellem
husejere og Windestate. Vi er blevet inviteret til informationsmøde med
fastlagt dagsorden, dog uden mulighed for debat. Yderligere er projektet ikke
lokalt forankret, og har ikke stor lokal opbakning.
Windestate har informeret os om at tidshorisonten forventes at strække sig
over to år fra idehøringsfasen og til at møllerne er opstillet og i drift. Med den
fart projektet reelt har, er vi bekymrede for at ikke alle væsentlige forhold
blive nuanceret belyst, dokumenteret og tilvejebragt til beslutningstagerne.
Vi stiller spørgsmålstegn ved de udfærdigede kort over placering af møllerne.
Kommunen har fået kort fra Windestate om møllernes placering og på den
baggrund beregning af skyggekast og støj. Beregningerne viser hvor mange
timer skyggerne rammen vores matrikel, men ikke hvordan de omkring
liggende arealer påvirkes. Blink og snurrende skygger vil naturligt forekomme
og påvirke os både inde og ude. Kortene, som vi fik udleveret på infomøde, er
ikke identiske. Placering af målemast og en af mølle ligger udenfor det
området der er lagt ud til møller. Området beskrives af W.E som unikt til
testmøller. Det er der ikke dokumentation for.
Visualisering er upræcis og mangelfuld. Vi har selv betalt for visualisering
foretaget af det uvildigt firma ”Provisual”. Resultatet viser et ganske andet
billedmateriale end det der er præsenteret af Windestate.
Støjmålinger er teoretiske udregninger. De kalkulerer ikke med meterologiske
forhold. Der er ingen garanti for overholdelse af støjgrænser, som i øvrigt
måles indenfor og ikke udenfor. Vi forstår ikke hvordan den lavfrekvente støj
kan udregnes, når mølletypen ikke er bestemt. Det er urimeligt, at der ikke
findes sanktionsmuligheder, hvis grænsen overskrides. Testmøller tester
forskellige konstruktioner og komponenter. Støjen er derfor ikke ensartet.
Det er muligt, at søge om værditab inden for 6 x møllernes højde. Afgørelsen
kan ikke ankes. Vi ligger ca. 250 meter fra denne grænse og har derfor ikke ret
til erstatning. Alligevel bliver vi uforskyldt økonomisk straffet. Vi vil ikke betale
prisen for andres investeringer.
RKSK har endnu ikke udarbejdet ny principplan for opstilling af vindmøller.
Der bør ikke rejses flere vindmøller før planener er revideret og tager
udgangspunkt i virkeligheden. Der foreligger omfattende materiale
internationalt, der bekræfter sammenhængen mellem sygdom og møllestøj.
Nationalt samarbejder Miljø og Klima, Energi og Bygningsministeriet i
fællesskab med Ministeriet for sundhed og forebyggelse om en
tilbundsgående undersøgelse. Der bør ikke rejses møller inden denne
undersøgelse er afsluttet og konkluderet.
Der er en verserende sag i Statsklagenævnet vedrørende den politiske
behandling af dette og et andet mølleprojekt RKSK. Der er endnu ikke taget
stilling til sagen. På den baggrund bør projektet stilles i bero indtil der
foreligger en udtalelse.
Hilsen
Søren og Bettina Høivang
Tinghedevej 4
Lyne, 6893 Hemmet