Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem

Analysen er lavet i samarbejde med Akademikernes A-kasse
Nyuddannede, der søger bredt, har
klaret sig bedst gennem krisen
I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede akademikere faldet siden 2008, men
blandt de nyuddannede, der har fået job uden for den typiske branche og ikke i videnstunge
jobfunktioner, har tabt mindst – både relativt og i kroner og ører. Analysen viser dog stor variation på tværs af uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Ikke alle uddannelser har tabt
mindst i lønposen ved at finde job uden for normalområdet, og selvom startlønnen generelt er
faldet siden krisen, så har man enkelte steder set en stigning i startlønnen.
af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl
17. juli 2015
Analysens hovedkonklusioner
•
Den gennemsnitlige månedsløn for nyuddannede, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, er faldet 2,5-5,6 procent, når man sammenligner dimittendårgang 2008 med
årgang 2013.
•
Analysen viser samlet set, at månedslønnen er faldet mindst for dem, der har søgt bredt,
hvilket vil sige, at de har fundet job uden for den typiske branche - i ikke-videnstunge
jobfunktioner. Forskellen i faldet i månedslønnen mellem dem, der søger bredt, og dem
der ikke gør, er 1.400 kr. pr. måned eller ca. 2,5 procentpoint.
•
Der er dog stor forskel på udviklingen i månedslønnen henover krisen, når man ser på de
forskellige uddannelsesretninger. Inden for biovidenskab, teknik og samfundsvidenskab
har man tabt mindst ved at have søgt jobbet bredt, imens det ikke har været det mest
fordelagtige inden for især kunst og humaniora, idet der for disse fag har været en decideret lønfremgang for nyuddannede, der har fået job uden for den typiske branche, men i
videnstunge job.
Kontakt
Chefanalytiker
Kommunikationschef
Mie Dalskov Pihl
Mikkel Harboe
Tlf. 33 55 77 20
Tlf. 33 55 77 28
Mobil 26 20 40 36
Mobil 28 36 87 50
[email protected]
[email protected]
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1 sal.
1651 København V
33 55 77 10
www.ae.dk
Analysen er lavet i samarbejde med Akademikernes A-kasse
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
AE har i denne analyse set nærmere på lønudviklingen for nyuddannede akademikere. I det følgende er
den gennemsnitlige normerede1 månedsløn (2015-priser) undersøgt for de nyuddannede, der har fundet beskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse.
De nyuddannede akademikere, der har fundet arbejdet, er inddelt i tre grupper. Først og fremmest efter om deres job er inden for eller uden for den typiske branche2, når man sammenligner med lønmodtagere på det danske arbejdsmarked med samme uddannelse. Dernæst er de, der finder job uden for
den typiske branche opdelt efter om jobbet er videnstungt. Et job er i denne analyse klassificeret som
videnstungt, hvis den normerede månedsløn er på niveau med medianlønnen for nyuddannede med
samme uddannelse, når man gør medianlønnen op på de omkring 100 detaljerede uddannelseskoder.3
Tabel 1 viser, hvordan den gennemsnitlige normerede månedsløn for akademikere, der arbejde 6 måneder efter endt uddannelse, har udviklet sig for dimittendårgang 2008 sammenlignet med årgang
2013. Lønnen for nyuddannede akademikere, der finder job inden for den typiske branche, er faldet
2.100 kr. pr. måned svarende til 5,6 procent siden 2008. Lønnen for nyuddannede, der har fundet arbejde uden for den typiske branche, men i videnstunge jobfunktioner, er ligeledes faldet 2.100 kr., hvilket for denne gruppe svarer til 5,1 procent. Den gruppe, hvor månedslønnen er faldet mindst henover
krisen er for de, der finder job uden for den typiske branche og i ikke-videnstunge jobfunktioner. Her er
den gennemsnitlige månedsløn faldet med 2,6 procent svarende til 700 kr. om måneden.
Tabel 1. Gennemsnitlige månedslønninger for nyuddannede akademikere
2008
2013
Ændring
Beløb, kr.
Pct.
I typisk branche
37.100
35.000
-2.100
-5,6
Uden for typisk branche, videnstung jobfunktion
41.600
39.500
-2.100
-5,1
Uden for typisk branche, ikke-videnstung jobfunktion
26.600
25.900
-700
-2,6
Anm: ”Ikke-videnstung jobfunktion” er defineret som, at den normerede månesløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med
samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste 100
kr. Gennemsnitslønninger er beregnet som normeret månedsløn i 2015-priser. Bilagstabel 1A viser antal bag tabellen.
Kilde: AE på baggrund af DST registerdata.
Faldet i månedslønnen for nyuddannede, er således faldet mindst for dem, der finder job uden for den
typiske branche, men også i jobfunktioner, der karakteriseres som ikke-videnstunge job. Det gælder
både, når man ser på beløbet og relativt i forhold til lønnen i 2008. Faldet i den relative månedsløn er
faktisk kun halvt så stort som for nyuddannede, der finder job i de to andre steder.
Selvfølgelig skal man holde sig for øje, at der også er forskel på lønniveauet. Nyuddannede, der finder
job uden for den typiske branche i en videnstung jobfunktion havde for årgang 2013 en gennemsnitlig
månedsløn på knap 40.000 kr., mens dem, der fandt job i den typiske branche lå på 35.000 kr. De der
søgte bredt, og fandt job uden for den typiske branche og i en ikke-videnstung funktion havde typisk en
1
Den normerede månedsløn er beregnet ved, at den udbetalte månedsløn er delt med de udbetalte timer og skaleret op med fuldtidsnormen på
160.333 timer. Dernæst er månedslønnen fremskrevet til 2015-niveau med den gennemsnitlige årlige lønstigningstakt i ADAM. Det er den første
månedsløn, der ses på.
2
Læs mere om afgrænsningen inden for typisk branche bagerst i metodeafsnit.
3
Fordelen ved at se på lønnen i stedet for DISCO-koden er, at man ikke mister personer i undersøgelsen pga. manglende disco-koder. Flere mangler DISCO-koder i mindre virksomheder.
2
Analysen er lavet i samarbejde med Akademikernes A-kasse
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
månedsløn på knap 26.000 kr. Fokus i denne analyse er dog på udviklingen i månedslønnen og ikke
niveauet.
En ting, der også er værd, at bemærke, er, at andelen af nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder uden for den typiske branche men i ikke-videnstunge jobfunktioner er den eneste kategori af
akademikere i job, der er steget siden krisen, jf. figur 1. Generelt er andelen af akademikere i arbejde 6
måneder efter endt uddannelse faldet fra knap 83 til 72 procent, dvs. med 11 procentpoint, mens andelen af nyuddannede akademikere i job uden for typisk branche i ikke-videnstunge job, er steget med
3,2 procentpoint. Andelen af akademikere i job ville med andre ord havde været faldet endnu mere,
hvis ikke flere havde fået job i ikke-videnstunge jobfunktioner uden for den typiske branche.
Selvom lønudviklingen er i fokus i analysen, så bør man i lyset af jobsituationen for nyuddannede betragte det, at finde et arbejde som nyuddannet, som en gevinst i sig selv.
Figur 1. Andel nyuddannede akademikere, der er i job 6 måneder efter endt uddannelse, dimittendårgang 2008 ifht. 2013
Pct.
Pct.
90
90
80
80
70
60
70
39,1
60
35,6
50
50
40
30
40
28,5
30
17,7
20
20
10
15,2
18,5
2008
2013
10
0
0
Ej typisk branche , ikke-videnstung
Ej typisk branche , videnstung
I typisk branche
Anm: ”Ikke-videnstung jobfunktion” er defineret som, at den normerede månedsløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med
samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året.
Kilde: AE på baggrund af DST registerdata.
Stor forskel på udviklingen i startlønnen
Der er meget stor forskel på udviklingen i den gennemsnitlige startløn, når man ser på de forskellige
uddannelsesretninger i kombination med, hvor jobbet er fordelt på branche og jobfunktion.
Nedenfor er de 7 overordnede hoveduddannelsesgrupper inddelt i tre kategorier jf. figur 2. Den ene kategori er dem, hvor de, der har søgt bredt, dvs. de er ansat uden for den typiske branche i en ikkevidenstung jobfunktion, har klaret sig bedst. Den anden kategori er der, hvor dem uden for den typiske
branche, der har fået job i en videnstung funktion, har klaret sig bedst, og den sidste kategori er der,
hvor lønnen har udviklet sig bedst inden for den typiske branche.
3
Analysen er lavet i samarbejde med Akademikernes A-kasse
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Figur 2. Ændring i gennemsnitlig månedsløn for nyuddannede, der er i arbejde 6 måneder efter,
dimittendårgang 2008 ifht. 2013
Pct.
Pct.
6
6
4
4
2
2
0
0
-2
-2
-4
-4
-6
-6
-8
-8
-10
-10
-12
-12
Kunst
Hum
Sund
Nat
Inden for typisk branche
Samf
Tek
Bio
Uden for typisk branche, videnstung job
Hverken typisk branche eller videnstung
Anm: ”Ikke-videnstung jobfunktion” er defineret som, at den normerede månesløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med
samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Gennemsnitslønninger inden for gruppen
beregnet som normeret månedsløn i 2015-priser. Bilagstabel 1B viser lønninger bag, mens bilagstabel 3A viser antal. Figuren er sorteret efter forskellen mellem ”uden for typisk branche, ikke videnstung” og den bedste af de to øvrige.
Kilde: AE på baggrund af DST registerdata.
Vinderne ved at søge bredt er biovidenskab, teknik og samfundsfag
Kandidater inden for biovidenskab og teknik er dem, der vinder mest, ved at søge bredt. Det er fx dyrlæger og ingeniører. Inden for disse fag er startlønnen faldet mest for kandidater, der har fået job inden
for typisk branche eller i videnstunge jobfunktioner uden for den typiske branche. Inden for biovidenskab er der faktisk tale om at lønnen er steget for dem, der har søgt uden for typisk branche og i et ikke-videnstungt job.
Også for nyuddannede inden for samfundsfag er der tale om, at de der finder job uden for typisk branche og i ikke-videnstunge fag har klaret sig bedst i gennem krisen. I tabel 2 nedenfor ses de underliggende uddannelsesgrupper og her ses det, at især økonomi og psykologi under samfundsvidenskab
trækker i denne retning.
Stigende startløn i videnstunge jobfunktioner udenfor typisk branche for sundhed, kunst og humaniora
For de kunstneriske, humanistiske og sundhedsvidenskabelige uddannelser er det ikke dem, der har
søgt bredest, der har klaret sig bedst. Her er lønnen nemlig steget inden for videnstunge job uden for
typisk branche. Det gælder fx litteratur, kunst og uddannelser til tandlæge og farmaceut.
I den typiske branche har naturvidenskab klaret sig bedst
Kun inden for de naturvidenskabelige uddannelser som fx IT, kemi og matematik har den pæneste udvikling været inden for den typiske branche, hvor lønnen er faldet 0,2 procentpoint mindre end uden
for den typiske branche i ikke-videnstunge job.
4
Analysen er lavet i samarbejde med Akademikernes A-kasse
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Hver femte nyuddannet i job har dog oplevet stigende startløn siden 2008
Det ses helt ned på de enkelte uddannelser, at det er meget sjældent, at der er tale om en stigning i
den gennemsnitlige månedsløn for nyuddannede akademikere. I alt er 54 forskellige kombinationer af
uddannelse og branche eller jobfunktion undersøgt, og kun i 11 er der tale om en decideret lønstigning,
når man sammenligner årgang 2008 med årgang 2013. Det svarer til hver femte af de 54 forskellige
kombinationer af uddannelse og ”arbejdssted”. Fem af disse er i kategorien uden for typisk branche og
ikke-videnstung jobfunktion. Fire er i kategorien ikke typisk branche og videnstung jobfunktion. To er
inden for den typiske branche.
Tabel 2. Ændring i gennemsnitlig månedsløn for nyuddannede fordelt på ansættelsessted ifht.
branche og jobfunktion samt uddannelsesretning, dimittendårgang 2008 og 2013
Inden for typisk branche
Hum.
Pædagogik
Litteratur m.m.
Filosofi, historie m.m.
Uden for typisk branche,
videnstung jobfunktion
Uden for typisk branche,
ikke-videnstung jobfunktion
Beløb
Pct.
Beløb
Pct.
Beløb
Pct.
-2.200
-6,0
-200
-0,4
2.500
9,9
-200
-0,6
2.000
4,6
-1.100
-4,2
-3.500
-9,3
-6.300
-14,9
-1.300
-4,9
100
0,4
-4.100
-10,5
-1.200
-4,8
Sprog m.v.
-1.200
-3,6
-100
-0,2
-800
-3,3
Kunst.
Kunst
-3.800
-10,4
2.300
4,6
-400
-1,6
Nat.
Biologi, kemi, matematik
-700
-2,3
-2.400
-5,7
-1.000
-3,8
IT
-400
-1,0
100
0,2
-1.700
-5,8
Antropologi m.m.
-4.200
-13,6
-800
-1,9
-1.600
-6,4
Adm., Statsk. m.m.
3.600
11,0
-3.800
-8,1
-1.000
-3,7
Jura
-500
-1,6
-900
-2,4
-600
-2,2
Psykologi
-2.500
-6,8
-3.500
-8,7
1.600
6,8
Sociologi
-3.900
-11,6
-3.800
-9,7
-1.600
-5,9
Økonomi
-3.300
-10,4
-3.700
-9,2
300
1,3
-900
-2,6
-3.800
-8,4
-100
-0,3
Kommunikation m.m.
Samf.
Tek.
Civilingeniører
Bio
Dyrlæge, jordbrug
-4.000
-10,9
-1.500
-3,5
1.100
3,9
Sundh.
Tandlæge, etc.
-5.000
-12,6
400
1,1
-500
-1,6
Medicin
-4.600
-9,1
-7.600
-12,5
200
0,6
-2.100
-5,6
-2.100
-5,1
-700
-2,6
Total
Anm: ”Ikke-videnstung jobfunktion” er defineret som, at den normerede månesløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Beløb i kroner er afrundet til nærmeste 100 kr. Gennemsnitslønninger
inden for gruppen beregnet som normeret månedsløn i 2015-priser. Bilagstabel 2A viser antal bag tabellen, mens bilagstabel 2B viser lønninger.
Kilde: AE på baggrund af DST registerdata.
Stor forskel på udvikling i startlønnen mellem institutioner
Ligeledes kan man undersøge udviklingen i startlønnen for nyuddannede fordelt på institutioner, jf. figur 3 og tabel 3. Opgjort på uddannelsessted gælder det for halvdelen af institutionerne, at lønudviklingen uden for typisk branche og i ikke-videnstunge jobfunktioner har været den mest gunstige. Det
drejer sig om KU, SDU, AU og CBS. Nyuddannede fra AU og CBS, der har job uden for typisk branche
og i ikke-videnstunge jobfunktioner har endda oplevet en stigende startløn på 0,1-2,1 procent.
For fire af de fem øvrige institutioner nemlig AAU, RUC, IT-uni og øvrige institutioner har der været en
decideret stigning i månedslønnen for dem, der finder job uden for typisk branche men i videnstunge
5
Analysen er lavet i samarbejde med Akademikernes A-kasse
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
jobfunktioner. Det drejer sig om øvrige institutioner, der typisk er skoler inden for kunst med en stigning på 10,2 procent, IT-uni på 6,6 procent samt AAU og RUC med 2,3-2,5 procent.
DTU, der fortrinsvis har tekniske og naturvidenskabeligt uddannede, har derimod oplevet det største
fald i lønnen for dem, der finder ansættelse uden for typisk branche men i videnstunge jobfunktioner.
Figur 3. Ændring i gennemsnitlig månedsløn for nyuddannede fordelt på branche og jobfunktion
samt institution, dimittendårgang 2008 ifht.2013
Pct.
Pct.
15
15
10
10
5
5
0
0
-5
-5
-10
-10
-15
-15
DTU
RUC
AAU
It-Uni
Øvrige
Inden for typisk branche
AU
KU
SDU
CBS
Uden for typisk branche, videnstung job
Hverken typisk branche eller videnstung
Anm: ”Ikke-videnstung jobfunktion” er defineret som, at den normerede månesløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med
samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Gennemsnitslønninger inden for gruppen
beregnet som normeret månedsløn i 2015-priser. Bilagstabel 3B viser lønninger bag, mens bilagstabel 4A viser antal.
Kilde: AE på baggrund af DST registerdata.
Man skal være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er det samme at se på institution og faglig
retning. Det er to forskellige måder at gruppere de nyuddannede på, men at der kan være forskel. Eksempelvis har lønnen for nyuddannede fra DTU været stigende for dem, der får job inden i videnstunge
funktioner men uden for den typiske branche. Det er modsat de tekniske uddannelser samlet set, hvor
dem, der har søgt bredest, dvs. også i ikke-videnstunge job, har klaret sig bedst målt på udviklingen i
startlønnen.
6
Analysen er lavet i samarbejde med Akademikernes A-kasse
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Tabel 3. Ændring i gennemsnitlig månedsløn for nyuddannede fordelt på branche og jobfunktion
samt institution, dimittendårgang 2008 ifht.2013
Inden for typisk branche
Uden for typisk branche, videnstung jobfunktion
Uden for typisk branche, ikkevidenstung jobfunktion
Beløb
Pct.
Beløb
Pct.
Beløb
Pct.
Øvrige
-3.600
-9,9
4.500
10,3
-300
-1,2
KU
-3.000
-7,9
-3.800
-8,7
-1.100
-4,0
It-Uni
2.700
7,2
2.600
6,6
-500
-1,7
AU
-1.400
-3,8
-800
-2,0
-
0,1
CBS
-2.900
-8,9
-2.300
-5,7
500
2,1
AAU
-1.600
-4,9
1.000
2,5
-900
-3,3
DTU
-800
-2,2
-6.600
-13,7
-700
-2,4
RUC
400
1,3
1.000
2,3
-1.500
-5,8
SDU
-2.500
-6,6
-3.500
-8,2
-500
-2,0
Total
-2.100
-5,6
-2.100
-5,1
-700
-2,6
Anm: ”Ikke-videnstung jobfunktion” er defineret som, at den normerede månesløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med
samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året. Gennemsnitslønninger inden for gruppen
beregnet som normeret månedsløn i 2015-priser. Bilagstabel 3B viser lønninger bag, mens bilagstabel 4 viser antal.
Kilde: AE på baggrund af DST registerdata.
7
Analysen er lavet i samarbejde med Akademikernes A-kasse
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Sådan har vi gjort
Analysen bygger på data for nyuddannede med en kandidat-, bachelor- eller ph.d.-grad, der færdiggjorde deres uddannelse fra sommeren 2007 til sommeren 2013, og som var i beskæftigelse 6 måneder efter endt uddannelse.4
Forud for undersøgelsen er det undersøgt, hvad der er den typiske branche for lønmodtagere med forskellige uddannelser. Alle lønmodtagere med en akademisk uddannelse er inddelt i mere end hundrede
detaljerede uddannelsesgrupper, og det er undersøgt, hvad den typiske branche er. Se mere i boks 1.
Nyuddannede inden for forsvar og politi er udeladt pga. for få observationer. Det drejer sig om 87 personer i 2008 og 113 personer i 2013.
Boks 1. Typisk virksomhedsstørrelse
Typisk branche
Alle detaljerede uddannelser har fået tildelt en typisk branche efter, hvor lønmodtagere med samme uddannelse typisk er
beskæftiget.
Konkret er alle lønmodtagerne med en akademisk uddannelse i 2013 inddelt i 108 detaljerede uddannelsesgrupper (6-cifret
niveau), og herefter er det undersøgt, om der findes en typisk branche på de 10 standardbrancher:
- ”Landbrug” (0,3 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker landbrug, fiskeri og skovbrug.
- ”Industri” (8,8 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker industri, råstofindvinding og
forsyningsvirksomhed.
- ”Bygge og anlæg” (0,6 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse).
- ”Handel” (8,7 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker handel og transport.
- ”Information” (7,7 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker information og kommunikation.
- ”Finans” (4,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker finansiering og forsikring.
- ”Ejendomme” (0,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker ejendomshandel og udlejning.
- ”Erhvervsservice” (16,9 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse).
- ”Offentlig adm.” (44,2 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker offentlig administration, sundhed og
undervisning.
- ”Kultur m.m.” (7,1 pct. af alle lønmodtagere med akademisk uddannelse) dækker kultur, fritid og anden service.
Mere om, hvad de forskellige brancher indeholder, kan ses på
http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Nomenklaturer/DB
Først er de 108 uddannelsesgrupper undersøgt. For uddannelser med mindst 250 lønmodtagere findes et dominerende erhverv som enten:
- et erhverv, der udgør mindst 30 procent af beskæftigelsen samtidig med, at forskellen mellem største og næststørste erhverv er mindst 2 procentpoint
- eller en forskel mellem største og næststørste erhverv er mindst 5 procentpoint
Hvis der er under 250 lønmodtagere, eller der ikke er et entydigt dominerende erhverv, så er et dominerende erhverv på de
4-cifrede uddannelsesgrupper fundet og brugt. Det gælder for 26 ud af de 108 uddannelser, hvor man altså har brugt de
overordnede uddannelsesgruppers typiske branche. Bilagstabel 3 viser de typiske brancher for de 108 uddannelser, mens
bilagstabel 4 viser en fordeling af tilknytningen til dominerende branche.
Som et robusthedstjek er det undersøgt, om der var en anderledes fordeling af typisk branche i 2008. Det var der ikke. På
106 af de 108 uddannelser fandtes den samme typiske branche som i 2013. 2 af uddannelserne fandtes ikke i 2008.
4
Beskæftigelsen er undersøgt vha. lønmodtagerbeskæftigelsen, dvs. alle former for beskæftigelse som lønmodtager.
8
Analysen er lavet i samarbejde med Akademikernes A-kasse
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Bilag A
Bilagstabel 1A. Antal nyuddannede akademikere i job 6 måneder fordelt på dimittendårgang
2008
2013
Antal pers.
I typisk branche
5.235
6.092
Ej typisk branche , videnstung
3.825
3.033
Ej typisk branche , ikke-videnstung
2.041
3.157
Total
11.101
12.282
Anm: ”Ikke-videnstung jobfunktion” er defineret som, at den normerede månesløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med
samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året.
Kilde: AE på baggrund af DST registerdata.
Bilagstabel 2A. Antal personer, nyuddannede akademikere i job 6 måneder fordelt på uddannelse
2008
Typisk
branche
Ej typisk,
videnstung
2013
Ej typisk,
ikkevidenstung
Typisk
branche
Ej typisk,
videnstung
Ej typisk,
ikkevidenstung
Antal
Pædagogik
272
24
18
401
23
40
Historie, litteratur m.m.
336
234
197
403
170
324
Filosofi, historie
m.m.
238
56
71
242
36
79
Kommunikation
70
146
62
100
55
120
Sprog m.v.
361
352
228
389
177
321
Kunst.
Kunst
191
72
75
196
49
114
Nat.
Biologi, kemi,
matematik
408
230
122
562
202
101
IT
171
91
102
134
55
152
Antropologi
m.m.
119
70
31
112
50
94
Forvaltning,
Statskundskab
393
367
160
434
379
249
Jura
268
344
56
269
302
98
Psykologi
254
33
14
251
15
26
Sociologi
52
29
16
128
24
34
Økonomi
266
1.190
284
363
1.019
555
Tek.
Civilingeniører
475
383
433
558
342
626
Bio
Dyrlæge, jordbrug
200
112
66
175
75
98
Sundhedsvidenskab, tandlæge, etc.
277
74
63
323
40
81
Sundh.
Medicin
884
18
43
1.052
20
45
5.235
3.825
2.041
6.092
3.033
3.157
Hum.
Samf.
Total
Anm: ”Ikke-videnstung jobfunktion” er defineret som, at den normerede månesløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med
samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året.
Kilde: AE på baggrund af DST registerdata.
9
Analysen er lavet i samarbejde med Akademikernes A-kasse
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Bilagstabel 3A. Antal personer fordelt på retning
2008
2013
Typisk
branche
Ej typisk, videnstung
Ej typisk, ikkevidenstung
Typisk
branche
Ej typisk, videnstung
Ej typisk, ikkevidenstung
1.277
812
576
1.535
461
884
Kunst.
191
72
75
196
49
114
Nat.
579
321
224
696
257
253
Samf.
1.352
2.033
561
1.557
1.789
1.056
Tek.
475
383
433
558
342
626
Bio.
200
112
66
175
75
98
Sund.
1.161
92
106
1.375
60
126
Total
5.235
3.825
2.041
6.092
3.033
3.157
Hum
Anm: ”Ikke-videnstung jobfunktion” er defineret som, at den normerede månesløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med
samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året.
Kilde: AE på baggrund af DST registerdata.
Bilagstabel 4A. Antalstabel for nyuddannede i job 6 måneder efter fordelt på institution
2008
2013
Inden for typisk branche
Kunstudd.
m.fl.
2008
2013
Uden for typisk branche, videnstung jobfunktion
2008
2013
Uden for typisk branche, ikkevidenstung jobfunktion
231
111
89
218
60
125
1706
925
435
2026
645
606
76
65
35
83
67
92
AU
1469
743
419
1670
651
635
CBS
131
935
196
204
824
413
AAU
519
310
346
591
227
484
DTU
212
211
212
308
189
272
RUC
261
224
99
325
124
222
SDU
630
301
210
667
246
308
Total
5235
3825
2041
6092
3033
3157
KU
It-Uni
Anm: ”Ikke-videnstung jobfunktion” er defineret som, at den normerede månesløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med
samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i året.
Kilde: AE på baggrund af DST registerdata.
10
Bilag B
Bilagstabel 1B. Gennemsnitlige månedslønninger for nyuddannede akademikere, opdelt på uddannelseshovedgrupper
Inden for typisk branche
2008
2013
Uden for typisk branche, videnstung
Ændring
Beløb
2008
Pct.
2013
Hverken typisk branche eller videnstung
Ændring
Beløb
2008
Pct.
2013
Ændring
Beløb
Pct.
Hum
34.000
33.000
-1.000
-4,1
39.000
39.000
-
0,8
25.000
24.000
-1.000
-3,4
Kunst
37.000
33.000
-4.000
-10,4
50.000
53.000
2.000
4,6
25.000
24.500
-500
-1,6
Nat
34.000
33.000
-1.000
-3,9
42.000
40.000
-2.000
-4,8
27.500
26.500
-1.000
-4,1
Samf
33.000
32.000
-1.000
-2,6
42.000
39.000
-3.000
-7,3
25.000
24.500
-500
-1,6
Tek
35.000
35.000
-1.000
-2,6
45.000
41.000
-4.000
-8,4
29.500
29.500
-
-0,3
Bio
37.000
33.000
-4.000
-10,9
43.000
41.000
-1.000
-3,5
27.000
28.000
1.000
3,9
Sund
48.000
43.000
-5.000
-9,7
44.000
44.000
1.000
1,5
31.500
31.000
-500
-1,9
I alt
37.000
35.000
-2.000
-5,6
42.000
39.000
-2.000
-5,1
26.500
26.000
-500
-2,6
Anm: ”Ikke-videnstung jobfunktion” er defineret som, at den normerede månesløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i
året.
Kilde: AE på baggrund af DST registerdata.
Analysen er lavet i samarbejde med Akademikernes A-kasse
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Bilagstabel 2B. Gennemsnitlige månedslønninger for nyuddannede akademikere, opdelt på uddannelsesretninger
2008
2013
Ændring
Beløb, kr.
2008
Pct.
2013
Beløb, kr.
Typisk branche
Hum.
Ændring
2008
Pct.
2013
Ændring
Beløb, kr.
Uden for, videnstung
Pct.
Udenf or, ikke-videnstung
Pædagogik
36.400
34.200
-2.200
-6,0
43.300
43.100
-200
-0,4
25.000
27.500
2.500
9,9
Historie, litteratur
m.m.
32.200
32.000
-200
-0,6
42.700
44.700
2.000
4,6
25.200
24.200
-1.100
-4,2
Filosofi, historie m.m.
37.900
34.400
-3.500
-9,3
42.600
36.300
-6.300
-14,9
26.000
24.800
-1.300
-4,9
Kommunikation
33.700
33.800
100
0,4
38.800
34.700
-4.100
-10,5
24.500
23.300
-1.200
-4,8
Sprog m.v.
32.000
30.800
-1.200
-3,6
35.300
35.200
-100
-0,2
24.000
23.200
-800
-3,3
Kunst.
Kunst
36.700
32.900
-3.800
-10,4
50.200
52.500
2.300
4,6
25.100
24.700
-400
-1,6
Nat.
Biologi, kemi, matematik
32.000
31.300
-700
-2,3
41.100
38.700
-2.400
-5,7
26.600
25.600
-1.000
-3,8
IT
38.500
38.100
-400
-1,0
43.400
43.500
100
0,2
28.500
26.900
-1.700
-5,8
Antropologi m.m.
31.200
26.900
-4.200
-13,6
44.200
43.400
-800
-1,9
24.100
22.600
-1.600
-6,4
Forvaltning,
Statskundskab
32.900
36.500
3.600
11,0
46.500
42.700
-3.800
-8,1
26.800
25.800
-1.000
-3,7
Jura
30.100
29.700
-500
-1,6
39.200
38.300
-900
-2,4
24.700
24.200
-600
-2,2
Psykologi
36.000
33.500
-2.500
-6,8
40.200
36.700
-3.500
-8,7
23.900
25.500
1.600
6,8
Sociologi
33.900
29.900
-3.900
-11,6
38.900
35.100
-3.800
-9,7
27.200
25.600
-1.600
-5,9
Økonomi
31.800
28.400
-3.300
-10,4
40.800
37.100
-3.700
-9,2
24.200
24.500
300
1,3
Tek.
Civilingeniører
35.500
34.500
-900
-2,6
45.000
41.200
-3.800
-8,4
29.500
29.400
-100
-0,3
Bio
Dyrlæge, jordbrug
37.000
33.000
-4.000
-10,9
42.700
41.200
-1.500
-3,5
27.100
28.200
1.100
3,9
Sundh.
Sundhedsvidenskab,
tandlæge, etc.
39.900
34.900
-5.000
-12,6
39.700
40.100
400
1,1
28.400
28.000
-500
-1,6
Medicin
50.300
45.700
-4.600
-9,1
60.600
53.000
-7.600
-12,5
36.400
36.600
200
0,6
37.100
35.000
-2.100
-5,6
41.600
39.500
-2.100
-5,1
26.600
25.900
-700
-2,6
Samf.
Total
Anm: ”Ikke-videnstung jobfunktion” er defineret som, at den normerede månesløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i
året.
Kilde: AE på baggrund af DST registerdata.
12
Analysen er lavet i samarbejde med Akademikernes A-kasse
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Bilagstabel 3B. Ændring i gennemsnitlig månedsløn fordelt på typisk branche eller ej
2008
2013
Ændring
2008
Typisk branche
2013
Ændring
2008
Uden for, videnstung
2013
Ændring
Udenf or, ikke-videnstung
Beløb
Beløb
Beløb
Pct.
Beløb
Beløb
Beløb
Pct.
Beløb
Beløb
Beløb
Pct.
Kunstudd.
m.fl.
36.200
32.600
-3.600
-9,9
44.000
48.500
4.500
10,3
24.800
24.500
-300
-1,2
KU
38.300
35.300
-3.000
-7,9
43.700
39.900
-3.800
-8,7
27.100
26.000
-1.100
-4,0
It-Uni
38.000
40.800
2.700
7,2
38.800
41.400
2.600
6,6
27.900
27.500
-500
-1,7
AU
37.800
36.400
-1.400
-3,8
39.100
38.300
-800
-2,0
25.500
25.600
-
0,1
CBS
33.100
30.200
-2.900
-8,9
40.700
38.400
-2.300
-5,7
23.800
24.300
500
2,1
AAU
32.700
31.100
-1.600
-4,9
39.400
40.300
1.000
2,5
27.600
26.700
-900
-3,3
DTU
36.900
36.100
-800
-2,2
48.000
41.400
-6.600
-13,7
30.300
29.600
-700
-2,4
RUC
33.100
33.500
400
1,3
41.200
42.200
1.000
2,3
25.700
24.200
-1.500
-5,8
SDU
38.500
36.000
-2.500
-6,6
42.100
38.700
-3.500
-8,2
25.700
25.200
-500
-2,0
All
37.100
35.000
-2.100
-5,6
41.600
39.500
-2.100
-5,1
26.600
25.900
-700
-2,6
Anm: ”Ikke-videnstung jobfunktion” er defineret som, at den normerede månesløn (2015-niveau) er under medianlønnen for nyuddannede med samme detaljerede uddannelsesgruppe. Opdelt på rullende årgange fra 1. juli året før til 30. juni i
året.
Kilde: AE på baggrund af DST registerdata.
13