DIMITTENDGUIDE 2013 2 DIMITTENDGUIDE 2013 2 D imittend 2 0 1 3 Kæ r e st u d e r ende Nu varer det ikke længe, før du står med eksamensbeviset i hånden og forlader Aalborg Universitet, og her på Karrierecentret ønsker vi dig TILLYKKE. Men hvad nu? Virkeligheden kalder efter nogle trygge år bag universitetets tykke mure, og du skal nu til at have fokus på dit fremtidige arbejdsliv. Glæder du dig? Er du bekymret eller spændt? Alle de kvalifikationer og kompetencer, du har fået, skal nu i spil, og det er vigtigt at komme godt i gang. Dimittendguiden 2013 henvender sig til dig, der enten lige har afsluttet eller snart afslutter din uddannelse på Aalborg Universitet, og Karrierecentret vil her give dig viden, inspiration og input til at få din karriere sat på skinner. Dimittendguiden kan du bruge som opslagsværk og inspiration. Her kan du blandt andet få vigtig viden om, hvilken A-kasse eller fagforening du kan melde dig ind i, og du kan få gode råd om at skrive en ansøgning og et cv, der batter. Læs tidligere studerendes historier om at gå fra studieliv til arbejdsliv og bliv klogere på kompetencer og de ting, virksomhederne lægger vægt på, når de modtager din ansøgning. Desuden indeholder Dimittendguiden henvisninger til, hvor du kan få yderligere råd og vejledning som nyuddannet akademiker. Med andre ord: God fornøjelse med læsningen – og held og lykke med din jobsøgning! DIMITTENDGUIDE 2013 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 7.Karrierecentret – fra studieliv til arbejdsliv 8.Kompetenceafklaring – hvad kan jeg og hvad vil jeg 11.Jobsamtalen – værd at vide 13.A-kasse 15.Den perfekte overgang fra studie til arbejdsliv 18. Karrieremessen 2013 19. Kom nu i gang 22. Projekt Jobstrategi Fokus: Spark døren ind 25. Kom og besøg os 28. Tour de kommune 30. Uopfordret ansøgning Dimittendguide 2013 udgives af: Karrierecentret, Aalborg Universitet Fibigerstræde 15, 1. sal 9220 Aalborg Ø Telefon 9940 7447 Redaktion: Camilla Bastholm Lynge Hanne Gjesing Laursen Tinne Tranum Tryk og layout: Novagraf A/S Udgivet januar 2013 Oplag 4.000 33. Jobbank.aau.dk - din vej til karrieren! 35. Skyd genvej 39. Vejen til drømmejobbet 42. De første erfaringer – nyuddannet i job 45.Rekruttering – 4 virksomheder fortæller, hvad de vil ha’ 49.LinkedIn 52. Godt fra start og med mod på det hele Fokus: Få dig en mentor 54. Bolden er din 55.Brobyggeren 57. Mentee i et mentorforløb 58. Mentee i et mentorforløb 59. Vær med hvor det sker! 61. Målrettet jobsøgning gav pote 64. Shop till you drop for free! – Karrierecentrets tilbud i Aalborg 67. Karrierecentrets tilbud i København 69.Jobcentret 72. Bliv Ph.d.-studerende 73.Hvis du nu selv skulle bestemme 74. Fagforeninger og A-kasser 75. Her kan du få mere at vide DIMITTENDGUIDE 2013 5 Thisted Kommune Mulighedernes Land I Thy er der højt til loftet. Både i virksomhederne og i naturen. Her kan du realisere dit potentiale. Har du viljen og modet? Vil du gøre en forskel? Så er Thy mulighedernes land. Tidligere studerende fra Aalborg Universitet, der arbejder og bor i Thy, siger: Anne Groth Hede, 33 år. Udviklingskonsulent i Thisted Kommune. Uddannet cand. scient. adm. Mathias Bech Jensen, 25 år. Cost Controller på Premier Is A/S. Uddannet cand. merc. i økonomistyring og informatik. Ida Borgen, 28 år. Selvstændig marketingskonsulent og kunstmessearrangør. Uddannet i erhvervsøkonomi og PBA i International handel og marketing. Arbejdsmæssigt fik jeg lov til mange ting som nyuddannet. Jeg har allerede fået mange erfaringer og har udviklet min faglighed, særligt mine generalistkompetencer, for eksempel arbejdet med processer og projektledelse. Jeg er flyttet til Thisted og har fået mange venskaber her samtidig med, at jeg holder fast i dem, jeg har andre steder. Jeg er tæt på naturen her. Det nyder jeg egentlig meget mere, end jeg forventede. Det var befriende at komme fra bøgerne og ud i virkeligheden, men også en stor omvæltning. Jeg er meget glad for mit arbejde og mine kolleger, og jeg har et stort ansvar, for eksempel er jeg med til at implementere et nyt IT-system. Jeg oplever, at folk her er jordnære, åbne og imødekommende, både på arbejdet og i fritiden. Og Thisted har alt, hvad man behøver af aktiviteter. Da jeg flyttede fra Aalborg til Thy, troede jeg ikke, der var nogen karrieremuligheder for mig. Men det har vist sig, at jeg netop har alle muligheder her. Man kan selv skabe sine egne muligheder, især som selvstændig. Jeg arbejder med alle områder af marketing, og ingen dage er ens. Fordelen her er også, at der ikke er så mange konkurrenter. Læs mere på www.thisted.dk/job og www.thy360.dk K a rriere c entret – fr a studieli v til a r b e j dsli v Karrierecentret på Aalborg Universitet bygger bro mellem studerende, nyuddannede og erhvervslivet. Det er her, du kan henvende dig, hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med job og karriere. Vi kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål vedrørende en konkret ansøgning eller cv, eller med rådgivning om dine generelle jobmuligheder og karriereveje. Vi kan desuden hjælpe dig med kompetenceafklaring, kontakt til virksomheder og brancher, orientering i forhold til fagforeninger, A-kasser og meget mere. Du kan booke en tid med en vejleder til en individuel samtale eller deltage i de mange spændende arrangementer om job og karriere, vi løbende afholder – både på og uden for universitetet. Du kan læse mere om alle vores spændende arrangementer og tiltag på vores hjemmeside, hvor du også kan finde information om vores mange samarbejdspartnere, der gerne vil samarbejde eller i kontakt med dig. L æ s me r e o m Ka r r ie r e ce n tret her: www.karriere.aau.dk Du f in de r o s her: Fibigerstræde 15, 1. sal (oven på kantinen) Vestre Havnepromenade 5 (aktiviteter for nyuddannede) Ko n ta kt o s på : Telefon: 9940 7447 Mail: [email protected] Fin d de le dig e j ob o g st udie jo b her: www.jobbank.aau.dk TI L BUD TI L NYUDDANNEd e: www.jobstrategi.aau.dk DIMITTENDGUIDE 2013 7 KOMPETENCEAFKLARING – H VA D K A N J E G , O G H VA D V I L J E G ? Pia Bloc h -N i e l se n Konsulent i MA, Magistrenes A-kasse H vorf o r ? Du har nu en videregående uddannelse og er gennem flere år blevet bedømt på din faglighed. På jobmarkedet vurderes du også på din personlighed og dine handlinger – hvem er du, og hvad kan du? Du skal kunne mere end dit fag og beskrive dig selv i forhold til et job. den til at overskue et utal af erfaringer fra både arbejdsliv, fritid og studie. Det kræver et grundigt forarbejde at udarbejde et overblik over dine kompetencer. I din mindmap vil du kunne se de røde tråde/mønstre over dine kompetencer og bruge dem helt konkret til at matche et konkret stillingsopslag. Du har måske et studiejob som tutor på AAU. Tænk på dine opgaver/funktioner i denne rolle og efterfølgende på hvilke både faglige og personlige kompetencer, du har fået og brugt i dit job. De faglige kompetencer kunne være planlægning, organisering og formidling. Af per- sonlige kompetencer kan nævnes udadvendt, struktureret og ansvarsfuld. Denne øvelse foretager du så inden for blandt andet områderne arbejdsliv, herunder også frivilligt arbejde, fritid og studie. Du kan finde flere mindmapping værktøjer online, eller lav dit eget. Succeshistorier Et andet værktøj er at sætte ord på dine succeser – det hjælper dig til en afklaring af de jobfunktioner, som du vil være bedst til. Tænk tilbage på en konkret oplevelse (succeshistorie). Hvad gjorde du for, at det gik så godt? A r b e j ds l i v (Personlige kompetencer) Det er derfor essentielt at få et skarpt billede af, hvad du som medarbejder kan tilbyde en arbejdsgiver. Kompetenceafklaring kan hjælpe dig til at finde dit jobfokus og få tydeliggjort, hvad du er god til. Virksomhederne foretrækker kandidater/medarbejdere, som ved, hvad de vil, og den stigende konkurrencesituation på jobmarkedet stiller endnu større krav til målrettede ansøgninger. Udadvendt Ansvarsfuld Organisering Formidling Fritid Tuto r Planlægning Hvo r dan b l i ve r d u a f kla re t om k r i n g di n e ko m p e t e nce r? Struktureret DIG (Faglige kompetencer) Mindmap Metoden ”mindmap” kan benyttes til indsamling og strukturering af data og dermed også til kortlægning af kompetencer. Du kan bruge St u d i e DIMITTENDGUIDE 2013 8 Hvad var resultatet? Hvilke kompetencer brugte du? Du har måske løbet en maraton (mindre kan også gøre det…). Dine faglige kompetencer kunne i denne sammenhæng være projektplanlægning og opsætning af delmål/mål. Personlige kompetencer kunne være selvdisciplineret, resultatorienteret samt vedholdende. Notér løbende dine små som store succeshistorier ned og sammenfat en liste med de kompetencer, som du er kommet frem til. Denne metode vil ligeledes give dig et billede af, i hvilke sammenhænge du trives, og hvilke kompetencer du har. Du skal fortsætte med at beskrive dine succesoplevelser og bruge dem i jobsøgningen. Ko m p e t e n ce a f kl a r in g – e n p ro ce s Det er et tidskrævende stykke arbejde at få et overblik over sine kompetencer – det sker ikke på et par timer. Kickstart processen på et kursus ved fx Karrierecentret eller din A-kasse og hold så fast i det videre forløb. Brug tænksomheden under morgenmaden, cykelturen eller opvasken til at fange de erfaringer, som du skal have med – og få dem ned på papir. Det kan være en fordel at finde en sparringspartner i starten af processen, som kan ”holde spejlet op” foran dig, da man ofte kan være blind over for egne kompetencer og undervurDIMITTENDGUIDE 2013 9 dere nogle af de erfaringer, som man har med sig i bagagen – og det kan lige være dem, som er sidste lod på vægtskålen i forhold til at komme i spil til et job. Det grundige arbejde med at kortlægge dine kompetencer samt notere dine succeshistorier er guld værd, når du skal skrive en målrettet ansøgning samt forberede dig til en jobsamtale. God fornøjelse – og nyd processen. The best start to stay ahead. The Siemens Graduate Program – Encouraging excellence since 1922. Jan Willem Zwarteveen dared to ask for a graduate program that would provide him with the perfect career start. After he finished his Master’s degree at Delft University of Technology as a Mechanical Engineering with honours, he was accecpted for the Siemens Graduate Program in Siemens Wind Power in Denmark. It gave him the opportunity to shape his career right from the beginning, allowing him to effectively integrate his personal interests into the program’s structure. In The Siemens Graduate Program he works to solve tomorrow’s problems in a global team of highly motivated peers. As a Siemens Graduate he has gained exceptional large responsibility at an early stage of his career. The Siemens Graduate Program is a fantastic journey for your personal development and gives a steep learning curve in corporate business life. Would you like to know how to start out on a perfect career with the SGP? Dare to ask. www.siemens.dk/sgp J O B S A M T A L E N – VÆ R D A T V I D E dos a nd don’ ts X enia Lau sté n Global Talent Recruiting Specialist hos Siemens Wind Power & Siemens A/S I Siemens Wind Power har de mange til samtale hver dag og til mange forskellige jobfunktioner. Xenia Laustén har mange års erfaring med at afholde disse samtaler og mange gode råd at give videre – råd som er relevante at have in mente, uanset hvilken virksomhed, man søger job i. H vordan forb ereder m a n sig b edst til en sa mta le ? Det vigtigste er at være sig selv og være bevidst om de faktuelle data, man har oplyst, og en forberedelse af yderligere relevante informationer vil helt klart være positivt. En god forberedelse er ligeledes, at kandidaten forsøger at stille opklarende spørgsmål for netop at kunne afstemme forventningerne med egne krav og virksomhedens værdier. Det er vigtigt, at kandidaten kan matche udsagnene i ansøgningen med eksempler. Skriver man, at man er en teamplayer, så uddyb gerne i forhold til hvilken rolle og hvilket resultat, projektgruppen fik – kandidaten må meget gerne komme med flere bud. Det er i bund og grund meget væsentligt at være ærlig. En samtale kan opfattes som en salgssituation, men varen skal ikke oversælges. Begge parter skal jo have afdækket, om kravene og forventningerne kan indfries og derved skabe det perfekte match. Jeg finder det meget sympatisk, at kandidaten ikke bare har orienteret sig på hjemmesiden men også har fulgt med i nyhederne om hele branchen, at vedkommende har en generel interesse for de produkter, vi producerer, uanset hvor i Siemens Wind Power ansættelse skal finde sted. Der er langt flere dos end don’ts. Det er fortsat kandidatens faglige kvalifikationer, der har bragt ham/hende til samtalen, og derved forventes også, at kandidaten kan vise, at indholdet af ansøgningen matcher den samtale, der foregår under interviewet. Så vi er tilbage til: Skriv hvem du er, hvad du tror på, og stå ved det! Vis hvem du er, og hvilken karrierevej du gerne vil have sammen med os – så kan vi have en dialog. Don’ts: Lyv ikke, brug ikke ord, du ikke kan stå ved og få styr på dine argumenter for at få jobbet. Det er i øvrigt i orden at være nervøs, så husk at trække vejret! T ypiske spø rgsmå l du ka n få til en sa mta le Der er et hav af spørgsmål, men én af de første ting, der afdækkes ret hurtigt i samtalen er DIMITTENDGUIDE 2013 11 ansøgers vigtigste argumenter for at få jobbet, og hvordan ansøger passer til de opgaver, der skal udføres? Det er vitalt for virksomheden at få den mest kvalificerede kandidat, og derfor vil mange af spørgsmålene netop berøre henholdsvis kvalifikationer, samarbejdsrelationer og personlige mål. Dernæst afdækkes viden om konkrete opgaver, der skal varetages og kandidatens kendskab hertil samt evt. tidligere erfaringer. Det er også vigtigt at få sammenholdt forventninger mht. løn, personalegoder, tiltrædelse, arbejdstilladelse og ikke mindst ansøgers forventninger til en fremtidig karriere hos Siemens Wind Power. Fremtr æden og udseende En rolig og velafbalanceret fremtræden, der matcher indholdet af ”keywords” i ansøgningen, er at foretrække. Hvis kandidaten har skrevet udadvendt, munter og imødekommende, så forventer jeg, at det passer. Når der står kreativ, så kommer spørgsmålet: ”Giv venligst eksempler”. Udseende er jo blot indpakning, og det afspejler ikke den reelle værdi af kandidaten. Her tænker jeg specielt på KVALIFIKATIONER, som er opnået enten via uddannelse eller yderligere erhvervserfaring. Om kandidaten vil komme i noget uformelt tøj eller jakkesæt må bero på et skøn, som kandidaten har foretaget sig på baggrund af de krav, jobbet indebærer – intet andet. H vad h ar a fg ø rende b et y dning i et sa mta leforlø b? E r der forskel på 1 . og 2 . sa mta lerunde? At kandidaten er velorienteret om virksomhedens forhold og værdier, at kandidaten har forberedt sig grundigt og kan redegøre for sit cv samt har gjort sig nogle konstruktive tanker om fremtiden. Jeg vil gerne kunne have en formodning om, hvorvidt kandidaten har afdækket mulighederne i forhold til jobkravene og har tænkt kreativt, men også at vedkommende har forholdt sig til den arbejdsdisciplin, der skal til for at kunne være med i en rivende udvikling. Det er vigtigt, at kandidaten har kunnet overbevise os om et drive og en passion for sit fremtidige virke, hvor både teori og erfaring skal bruges i et flot samspil med andre – så når vi vores mål sammen. Det afhænger meget af stillingen og dens indhold. Hvis vi er overbeviste første gang, så er det det, vi gør, og andre gange må vi ud i 2-3 samtaler for at kunne adskille kandidaterne bedre. Den 2. samtale vil altid være af en mere dybdeborende karakter på de områder, hvor kandidaten fx står lige med øvrige ansøgere i feltet, og vi kan vælge at bruge testredskaber for endeligt at kunne bekræfte den kandidat, vi har valgt ud. DIMITTENDGUIDE 2013 12 D en gode job samtale En ansøgning kan være utroligt inspirerende, og mødet med den rette visionære kandidat kan være meget givtigt. En jobsamtale er lige så god, som forberedelsen hos begge parter har været. Vi satser på en klar formulering af opgaver og ansvarsområder, så kandidaten kan se, hvad der forventes og dernæst en helt klar opfattelse af, hvilken personlighed, der passer bedst ind i teamet. Opsummerende vil jeg sige, at det første indtryk handler om at se, om ansøger MATCHER jobprofilen, og så tager vi afsæt i den mundtlige samtale, hvor begge parter søger information og inspiration hos hinanden. A - k a sse og f a gforening H va d ka n e n A-ka sse t ilbyde ? x Poul E r i k N i e man n Afdelingsleder hos AAK, Akademikernes A-kasse En A-kasse – arbejdsløshedskasse – er en privat forening af lønmodtagere og/eller selvstændige, og medlemskabet er frivilligt. A-kassen skal hjælpe dig, hvis du bliver ledig. Den sikrer din økonomi med dagpenge eller supplerende dagpenge, hvis du samtidig er til rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal også bidrage til, at du finder job, derfor har mange A-kasser et klart fokus på beskæftigelse med målrettede samtaler, workshops og andre relevante tilbud for medlemmerne. Ud over at udbetale dagpenge kan A-kassen for eksempel tilbyde: ❚ Personlig vejledning og rådgivning om jobsøgning. ❚ Jobtilbud, der matcher dine faglige kompetencer. ❚ Dagpenge i op til tre måneder, hvis du søger job i et andet EØS-land (EU-lande, Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein). ❚ Mulighed for tillægsforsikring. ❚ Tilmelding til efterlønsordningen. H v i lke n A-ka sse ska l je g væ lg e ? Dit valg af A-kasse kan tilpasses, så det matcher dine personlige behov, herunder medlemskreds, kontingent og servicetilbud – nogle A-kasser er fx specialister i højtuddannede. Det koster 415 kr. om måneden at være medlem af AAK, hvilket er lidt mindre end gennemsnitsprisen. A-kassekontingent er fradragsberettiget. Fr a st udie t il A-ka sse – t r in f o r t r in ❚ Meld dig helst ind i en A-kasse som studiemedlem senest et år, inden du dimitterer. Så kan du få dagpenge fra dag ét efter, at du er færdig med din uddannelse, og du slipper for at vente en måned på at få dagpenge, som hvis du ikke har været studiemedlem. Hvis du er under 30 år, er medlemskabet i nogle A-kasser gratis. Som nyuddannet skal du dog senest melde dig ind i A-kassen 14 dage efter DIMITTENDGUIDE 2013 13 sidste beståede eksamen, også selvom du allerede er studiemedlem. Det gør du lettest via A-kassens hjemmeside. ❚ Er din afsluttende eksamen mundtlig, regnes denne eksamensdag for dimissionsdagen. Er din sidste eksamen skriftlig, er dimissionsdagen, når du modtager resultatet af din opgave. Afslutter du med speciale/hovedopgave, og har du afsluttet al anden studieaktivitet, er din dimissionsdag at regne fra den dag, du modtager en forhåndsgodkendelse fra vejleder og censor. ❚ Tilmeld dig jobcentret på den første dag, du er ledig – gør det på jobnet.dk Her skal du også udfylde et cv senest 3 uger efter, du er blevet ledig. ❚ Udfyld og send hurtigst muligt en ledighedserklæring. Den finder du på din A-kasses hjemmeside. ❚ Hvis du arbejder på nedsat tid (fx i et studiejob, som du ønsker at beholde), kan det være nødvendigt, at du sender en frigørelsesattest til A-kassen. Læs mere på A-kassens hjemmeside, eller kontakt A-kassen. Frigørelsesattesten kan du printe fra din A-kasses hjemmeside. ❚ Udfyld dagpengekortet for alle dage – også lørdage og søndage, og send det til A-kassen den næstsidste søndag i måneden. Husk at skrive cpr-nummer på og krydse af, om du fortsat er ledig i den næste periode. ❚ Hvis alt er i orden, sætter A-kassen pengene ind på din Nem-konto og sender dig en udbetalingsspecifikation. I 2013 er dagpengesatsen for dimittender ca. 14.200 pr. måned. H va d sk e r d e r, h v i s jeg b l i ve r a r b e j d s l ø s u d e n at væ r e me d l e m a f e n A- k a s s e ? Hvis du bliver ledig uden at være medlem af en A-kasse, er der ikke mulighed for at få dagpenge. Hvis du ikke kan forsørge dig selv, kan du søge kontanthjælp på Social- og Sundhedsforvaltningen i din bopælskommune, men der er ingen økonomisk støtte at få, hvis du har formue fx i form af bolig eller bil, eller hvis du har en ægtefælle, der har job. Hva d så me d fag f o r e n in g ? Du er ikke automatisk medlem af en fagforening, fordi du er medlem af en A-kasse – eller omvendt. Du kan normalt blive medlem af en fagforening uden videre, og allerede imens du er studerende. Fagforeningens primære opgave er at forhandle de bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår hjem til deres medlemmer, derfor vælger de fleste fagforening ud fra enten deres uddannelse eller deres stilling. De fleste fagforenin- ger tilbyder at tjekke din ansættelseskontrakt igennem, således at du bliver ansat under de mest givtige vilkår. Fagforeningen rådgiver også om fx konkurrenceklausuler, ligesom den vil stå til rådighed med juridisk bistand, hvis du får brug for det, fx i en konfliktsituation med din arbejdsgiver. Det er derfor en rigtig god idé at være medlem af en fagforening allerede nu, hvor du er på vej i dit første job. For en oversigt over fagforeninger og A-kasser se side 74. Vil du miste 342.000 kroner? 25 NY E MEDL EMME R OM D AGEN Så læs en anden annonce Det er gratis at være medlem, mens du læser. Bliv medlem hos AAK, og få målrettet jobvejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde. MELD DIG IND NU PÅ AAK.DK Meld dig ind i AAK senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse, og gå ikke glip af 14.000 kroner efter endt studietid. Så får du dagpenge fra dag ét, hvis du ikke har et job lige fra start. Kloge hoveder er til for at blive brugt DIMITTENDGUIDE 2013 14 D en perfekte o v erg a ng fr a studie til a r b e j dsli v Jakobs besøg på Karrieremessen blev banebrydende for den karriere, han netop har påbegyndt. Det var her, han fik øjnene op for det graduateprogram hos NNIT, som han nu er en del af. Han har derigennem fået en personlig mentor, og i løbet af de 18 måneder graduateprogrammet tager, vil han få en bred praktisk erfaring eventuelt kombineret med ophold på et af NNIT’s internationale kontorer. Det er med Jakobs egne ord ”en perfekt måde at starte karrieren på”. Jakob beskriver tiden umiddelbart efter sin specialeeksamen således: ”Det var en utrolig stor lettelse at være færdig. Men det var også spændende pludselig ikke at vide, hvad der nu skulle ske, og hvor pokker man ville ende henne. Hele verden står jo åben for en, når man er færdig!”. Navn: Jakob Routhe Fødeår: 1986 Uddannelse: Civilingeniør, Sundhedsteknologi Dimittendår: 2012 Tidligere beskæftigelse: Udlandspraktik i Sydney ved The Australian Institute of Health Innovation (AIHI) Nuværende beskæftigelse: Graduate, Life Science Consultant i NNIT A/S. DIMITTENDGUIDE 2013 15 Et g odt tilbu d Det varede imidlertid ikke ret lang tid, før Jakob vidste, hvilken retning karriereforløbet skulle gå. Han fortæller: ”Allerede tre dage efter jeg havde været til eksamen, blev jeg ringet op af NNIT og tilbudt at starte i graduateprogrammet. Det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg skulle starte til september og havde derfor to måneders, synes jeg selv, velfortjent sommerferie. Jeg var bl.a. på Roskilde Festival og på roadtrip i Spanien: Tyrefestivalen ’San Fermin Running of the Bulls’ og de spanske strande. Det var godt med en pause, inden jeg skulle starte med at arbejde. Det kan bestemt anbefales”. Ka r r ie r e me ssen som øj enåbner Som nævnt var det på Karrieremessen, Jakob blev opmærksom på stillingsopslaget til NNIT’s graduateprogram. Jakob blev positivt overrasket over udbyttet af at gå på karrieremesser. Han fortæller: ”Jeg fik øjnene op for de mange jobmuligheder. Jeg fik også netværket med tidligere studerende og hørt om deres erfaringer. Jeg havde ikke regnet med, at udbyttet ved at gå på karrieremesserne ville være så stort og i den grad ville åbne mine øjne for mulighederne”. Jakob supplerede sine besøg på karrieremesserne i henholdsvis Aalborg og København med jobsøgnings- og cv-kurser. Disse kurser vurderer Jakob således: ”Det er et must, hvis man vil forbedre sine jobsøgningsevner. Jeg blev inviteret til jobsamtale midt i specialeskrivningen. Det var min første og eneste jobansøgning, men jeg brugte de ting, jeg havde lært på kurser og fik nogle venner til at kigge på den og komme med feedback. I ansøgningen fokuserede jeg meget på personlighed og på min motivation for at søge; jeg fortalte, at jeg virkelig gerne ville det her og hvorfor. Og det var åbenbart nok til at blive valgt blandt flere hundrede ansøgere”. Til samtalen oplevede Jakob til sin overraskelse, at der var mere fokus på hans personlighed end på hans faglige kompetencer. Og så er jeg utrolig glad for, at jeg er endt inden for et felt, hvor jeg føler, at min uddannelse inden for Sundhedsteknologi kan bruges i praksis. Jeg er blevet overrasket over det ansvar og den tiltro, der er til en, når man starter som ny. Der bliver ikke set anderledes på mig, bare fordi jeg er ung og nyuddannet. Jeg har været med på store internationale projekter for Novo Nordisk og andre farmaceutiske virksomheder, F r a sc r atch , me n me d gode ko m p e t e nce r Det har taget Jakob lidt tid at vænne sig til ikke udelukkende at være sammen med unge mennesker hele tiden. I pauserne på studiet var temaet ofte den seneste eller den kommende fest, hvor det omkring frokostbordet på arbejdspladsen er børn og hverdagsting. Jakob har dog oplevet, at overgangen fra studie til arbejdsliv er gået problemfrit. Han fortæller: ”De AAU-kompetencer, jeg har opnået gennem fem års studie, har været guld værd. Erfaringen fra mine projekter og mit praktikophold i Australien gjorde, at overgangen fra studie- til arbejdsliv er gået godt – og hurtigere end jeg troede var muligt. Mit kendskab til projektstyring og gruppearbejde minder en del om den måde, man arbejder på i en virksomhed. Men man starter alligevel fra scratch! Der er mange nye ting, der skal læres fra bunden. Her er evnen til at opsuge ny viden og lære nyt stof på rekordtid en af de vigtigste kompetencer, som jeg har taget med mig fra AAU. der har betydning for utrolig mange mennesker. Mange har nok den tro, at man som graduate bare bliver placeret rundt omkring for at observere andre og stå i vejen. Men det er ikke tilfældet. Derfor kan det helt sikkert anbefales nyuddannede at søge graduate- og traineestillinger. Det er den perfekte overgang fra studiet til arbejdslivet”. Go de r å d Med afsæt i sine egne erfaringer giver Jakob følgende gode råd til nyuddannede, der skal have sat karrieren på skinner: Mine 3 vigtigste råd 1. Brug tid på at sælge din personlighed. Det gør du ved at have fokus på at gøre din ansøgning personlig. De menneskelige egenskaber og personlighed er vigtigere end de faglige, når du søger job. 2.Vis/fortæl hvor meget du brænder for det, og at du virkelig gerne vil det her. Din motivation er afgørende for, at du kan fremstå som en interessant kandidat til et job. 3.Hjælp hinanden fra studiet. Lad være med at se på hinanden på AAU som konkurrenter, for husk at jo flere fra AAU, der bliver ansat rundt omkring i landet, jo bedre. Andre råd ❚ Det er vigtigt at være ærlig. Man har ikke nødvendigvis svaret på alt, men man er klar til at kaste sig ud i tingene. ❚ Husk ansøgningen er kun en ansøgning om at komme til samtale. ❚ Snak med tidligere studerende. ❚ Kom tidligt i gang med at undersøge jobmuligheder og jobsøgningen. Start 1/2-1 år før dimissionen. ❚ Vær fleksibel, åben over for alt hvad der kan lade sig gøre. Jo mere fleksibel og åben man er, jo flere spændende jobmuligheder venter der. DIMITTENDGUIDE 2013 16 Vi søger folk med ambitioner. Også om at erobre verden. Hos NNIT får du mulighed for at arbejde med store internationale it-projekter. Vi løser opgaverne i små teams og giver ansvar til folk, der kan og vil. Se ledige job på nnit.dk/job K a rrieremessen 2 0 1 3 Igen i 2013 åbner Karrierecentret på Aalborg Universitet dørene til Karrieremessen i samarbejde med Karrieredagene og dermed til din chance for at stå ”face-to-face” med din kommende arbejdsgiver! rieremessen. Du har som deltager på messen mulighed for at møde et bredt og varieret udbud af virksomheder og brancher inden for fx it, administration, økonomi, de mange ingeniørfag, kommunikation, pr og meget mere. Det foregår tirsdag d. 5. marts 2013 kl. 1016 i Gigantium. På karriere.aau.dk og karrieredagene.dk kan du finde alt, hvad du behøver at vide i forbindelse med messen – hvad enten du er studerende, nyuddannet, repræsentant for en virksomhed – eller bare nysgerrig. Husk det handler om at danne sig et netværk til brug, når du skal søge job og andet. Så selvom det ikke er lige for, at du skal i praktik eller job, så er det en god idé at dyrke netværk og kontakter på Karrieremessen – det vil du blive glad for senere! Karrieremessen er igen i 2013 din unikke mulighed for at komme i direkte kontakt med din måske fremtidige arbejdsplads, praktikvært eller projektsamarbejdspartner. Ligesom de foregående år vil virksomheder og organisationer være på pletten – klar til at møde DIG og høre, hvordan dine kompetencer og kvalifikationer kan komme dem til gode. Samtidig glæder virksomhederne sig også til at præsentere, hvad de kan byde på. Omtrent 2000 studerende og nyuddannede inden for alle studieretninger deltager på Kar- Bliv kl æ dt på t il å r e t s me sse Onsdag d. 27. februar holder vi et spændende arrangement, hvor du kan få en indføring i ’kunsten at gå på messe’. Uden at love for DIMITTENDGUIDE 2013 18 meget kan vi garantere masser af spændende input om, hvordan du får mest muligt ud af dit messebesøg. Karrieremessen kan være din adgangsbillet til dit første job, relevante studiejob, praktikophold eller projektsamarbejde, så det gælder om at være forberedt til fingerspidserne! Tidspunkt og sted vil fremgå af Karrierecentrets hjemmeside. Husk at du fra midten af februar kan hente dit messekatalog på Karrierecentret! Vi g læ de r os til at se d ig på Ka r r ie r e me ssen d en 5. m arts! Hvis du har spørgsmål om Karrieremessen og din forberedelse dertil, er du meget velkommen til at kontakte Karrierecentret (karriere@ aau.dk). LEDELSE, KOMMUNIKATION, MARKETING, ØKONOMI, FINANS, CONSULTING, HR, IT, SALG, LOGISTIK, INDKØB OG JURA I ERHVERVSLIVET? VÆLG EN A-KASSE, DER FREMMER DIN KARRIERE Er din kommende karriere for vigtig til at blive overladt til tilfældigheder? CA a-kasse hjælper dig ikke kun med dagpenge, hvis du bliver ledig. Vi hjælper dig også med at udvikle dig såvel personligt som karrieremæssigt. Du får coaching, råd om CV og ansøgning, samtaletræning samt en lang række spændende kurser – alt sammen helt gratis. eksamen. Du skal naturligvis ikke betale kontingent, før du er færdiguddannet. Som nyuddannet får du ca. 14.200 kroner om måneden, hvis du står uden job i en periode. Meld dig allerede ind i dag – så slipper du for at skulle huske på 14-dages fristen, når du har haft din sidste Læs mere og meld dig ind på ca.dk/dimittend .dk w w w.c a 9045 T lf. 3 314 rvslivet e i erhve ddanned For højtu K O M N U I G A N G M E D A LT E R N AT I V E TILGANGE TIL DIN JOBSØGNING! Du kan komme foran i køen, så du har et forspring, når andre søger opfordret. Endelig er det en billigere måde at rekruttere på, så du hjælper rent faktisk virksomheden med at spare omkostninger på rekrutteringskontoen. Trine Lun dga a r d Karrierekonsulent i CA a-kasse U o p fo r d r e t j o bs ø g ni ng – kan de t ove r h ov e d e t be ta l e s i g ? Uopfordrede ansøgninger, proaktiv jobsøgning, researchbaseret jobsøgning… Alt for mange taler om det, og alt for få gør noget ved sagen. Så brug energien til at komme med på holdet af dem, der tager jobsøgningen og researchen ”i egen hånd” og får nogle af alle de job, der ALDRIG slås op! Når du søger uopfordret, er det vigtigt, at du sætter dig ordentligt ind i de muligheder, der er for dig i den pågældende virksomhed/organisation. Du skal være meget præcis i din henvendelse mht., hvad dine jobønsker er, og hvad du kan tilbyde virksomheden af erfaringer og kompetencer. Og så skal du være lyn-skarp til at beskrive dine spidskompetencer! Fordelen ved at søge uopfordret er, at du er i gang med at skræddersy din stilling og dermed synliggøre nogle behov, som virksomheden endnu ikke har tænkt over, at de har eller får. Hvo r da n ska l du g r ibe p ro ce sse n a n ? Jeg bliver ofte spurgt, hvordan man så skal gribe den uopfordrede ansøgning an. Er det godt nok bare at sende flere ens mails ud til de virksomheder, hvor man gerne vil i betragtning? Til det kan jeg kun sige nej, jeg tror ikke på den approach, medmindre man er usandsynlig heldig! Til gengæld tror jeg på en gennemarbejdet proces, der består af: ❚ Grundresearch ❚ S end gennemarbejdet cv & ansøgning af sted ❚ Opfølgning. Opfølgning. Opfølgning! Tag din research alvorligt! Researchen er grundstammen i søgeprocessen. Da du ikke har et stillingsopslag at reflektere på, skal du bruge researchen til at indsamle så mange data, så du kan sende et målrettet cv og en tilpasset ansøgning afsted. Netværk Undersøg i dit netværk, om der er nogen, som har kendskab til virksomheder, hvor der evt. DIMITTENDGUIDE 2013 20 kunne være brug for en som dig. Her har du så mulighed for at få en masse brugbar information såsom: Hvordan vil virksomheden helst kontaktes, hvem skal jeg tage fat i, er der en i virksomheden, der skal på barsel? Eller andre nyttige informationer der gør, at du rammer lidt mere præcis med din ansøgning. Målgruppen er afdelingschefen Medmindre du søger ansættelse i HR-afdelingen, er det ”selvmål” at kontakte HR. Du skal have fat i chefen for den afdeling, som du vil ansættes i. På den måde undgår du at blive afvist, før du overhovedet får mulighed for at snakke med den person, der gerne skulle se lyset i at ansætte dig. Telefonresearchen Selvom det kan være grænseoverskridende at skulle gribe telefonen og ringe til en, man ikke kender, er det et super redskab til at undgå ”bare” at sende ligegyldige e-mails afsted. Forbered dig på at gennemføre en kort interview-samtale med din potentielle chef, udarbejd en kort spørgeguide med 5-8 spørgsmål, som du vil stille til hende/ham (som hvis du skulle gennemføre noget field-research). Forbered dig også på, hvad du vil fortælle om dig selv, dine spidskompetencer, hvad dine styrker er, hvad du gerne vil arbejde med, samt hvad du gerne vil bidrage med i stillingen. Når du ringer: ❚ Vær et sted hvor du ikke bliver forstyrret ❚ Hav papir og kuglepen klar ❚ SMIL – det kan høres på stemmen ❚ Husk at afslutte samtalen med at nævne dit navn IGEN. De kan ikke nødvendigvis huske det fra for 5 minutter siden, da du præsenterede dig Behold kontrol og initiativ Når du vælger at søge job uopfordret, er det i princippet en brandingproces og et proaktivt salgsarbejde, med dig selv som produktet, du har igangsat. Og den gyldne regel i proaktivt salgsarbejde er: Giv ALDRIG initiativet fra dig! Derfor bør du afslutte samtalen med din potentielle kommende chef med at få afklaret, hvad der er det næste step? Og hvis det er at sende et super-skarpt cv og en motiveret ansøgning til vedkommende, så afklar hvornår han/hun får tid til at læse det. Og afslut samtalen med at sige, at har du ikke hørt fra hende/ham inden for den udmeldte periode, så kontakter du hende/ham igen. du ser dig selv bidrage til deres forretning. Det kan være svært at skrive – det ved jeg godt. Især hvis man er nyuddannet og ikke helt føler, at man har mod på at tage ansvar for en masse. Men så fortæl dem, hvor du kan bidrage med noget, hvor du har muligheden for at give input, og hvilken type opgaver du kan være med til at løse. De må ikke sidde tilbage med en følelse af, at de ved en masse om dig, og hvad du har lavet tidligere, men uden en idé om hvad du vil tilføre virksomheden. Det er ikke deres ansvar at resonere sig frem til, hvad du kan udrette for dem – det er dit og KUN dit! Opfølgning Husk at følge op på dine henvendelser. Hvis du har sagt, at du følger op efter den aftalte periode, og du så ikke gør det, så kommer du til at virke useriøs og uprofessionel, og du har spildt både din og chefens tid, så OPFØLGNINGOPFØLGNING-OPFØLGNING! Rigtig meget held og lykke med dine uopfordrede ansøgninger! Enhver som kan overbevise v i r k s o m h e d e n o m , at m a n tj e n e r f l e r e p e n g e , e n d m a n k o s t e r , b l i v e r a n s a t. Når det er accepteret, har du fået tilladelse til at kontakte igen, og du har bevaret kontrollen over processen. At skrive ansøgningen Det er ikke nok, du bare fortæller om dig selv. Du skal fokusere på de opgaver, du kan varetage for virksomheden og fortælle dem, hvor DIMITTENDGUIDE 2013 21 S om studerende og kommende k a ndid a t fr a AA U er du heldig ! Mange tidligere studerende har allerede nu benyttet sig af tilbuddet. Læs nedenfor om Karoline, som efter et forløb i Projekt Jobstrategi landede drømmejobbet ved Arla. Karo l i n e Elto n Ba i s ga a r d HR-koordinator, Health and Safety, Arla Foods amba AAU har nemlig landets største Karrierecenter, som målrettet arbejder for at sikre, at du kommer i job. Karrierecentret igangsatte i sommeren 2011 et stort projekt, Jobstrategi, som har til formål at få dig i job hurtigst muligt efter endt uddannelse. Foruden en intensiveret indsats med flere karrierearrangementer og kurser for dig som studerende, betyder projektet også, at du som nyuddannet kan få hjælp af Karrierecentret ifm. din jobsøgning. Du bliver nemlig kontaktet af Karrierecentret pr. brev umiddelbart efter din dimission, hvor du bliver indbudt til at få lagt en jobstrategi sammen med en karrierevejleder samt deltage i kurser specielt tilrettelagt nyuddannede fra AAU – kurser som vil klæde dig på ift. jobsøgningen. Herudover har Karrierecentret en masse virksomhedskontakter, som du kan få gavn af, og vi får løbende jobopslag fra virksomheder, som vi hjælper med at finde de rette nyuddannede kandidater. Proje kt Jo bst r at e g i hja lp Ka ro lin e i ( dr ø mme -) jo b! Karoline var allerede i studietiden opmærksom på at søge råd og karrierevejledning hos Karrierecentret – første gang i forbindelse med praktiksøgningen, hvor hun fik godt udbytte af et kompetenceafklaringskursus. ”Jeg syntes, det var fedt at føle mig klædt på til at skrive en god og professionel praktikansøgning – noget jeg senere har hørt, at mange andre har haft svært ved”, fortæller Karoline. Karoline kom i praktik ved Arla, hvilket senere skulle vise sig at være et rigtig godt valg. Efter praktikperioden deltog Karoline i flere karriererelaterede kurser udbudt af Karrierecentret, ligesom hun modtog individuel karrierevejledning. ”Jeg fandt stor støtte i den individuelle karrierevejledning, der satte fokus på mig som individ og mine kompetencer og muligheder”, fortæller Karoline. talte om projektet. Karoline tog straks imod tilbuddet og tilmeldte sig kurset ’Fra Cand.Stud. til Cand.Job’. ”Desuden var en af de første ting, jeg gjorde efter dimissionen at vende tilbage til den karrierevejleder, jeg havde talt med undervejs i min studietid. Vi gennemgik vores tidligere samtaler og fik i samarbejde hurtigt lagt en strategi for ’mit nye liv’ som jobsøger”, fortæller Karoline. Karoline mener, at Projekt Jobstrategi, og de tilbud hun herigennem tog imod med kyshånd, har haft en stor betydning for, at hun i dag sidder i sit drømmejob – allerede i første job! ”Samtalerne med Karrierecentrets folk, med de eksterne oplægsholdere på kurserne, det var alt sammen med til at give mig blod på tanden til at kæmpe for det job, jeg har i dag. Jeg er af den overbevisning, at dette kun var muligt, fordi de kendte mig fra studietiden, og jeg følte mig tryg ved dem. Jeg skulle ikke starte forfra og fortælle min ’historie’, men kunne bare fortsætte samtalerne med folk, jeg kendte, og som kendte mig. Der var en dejlig åbenhed, og jeg kunne altid ringe eller kigge ind og få en snak”. Et ’le d ig-netværk’ Fr a Ca n d.St ud. t il Ca n d.Jo b Karoline blev derfor positivt overrasket, da hun til sin dimission fandt ud af, at man som nyuddannet stadig kan være med i Projekt Jobstrategi og modtage vejledning og deltage i kurser. To af Karrierecentrets medarbejdere var nemlig med til hendes dimissionsfest, hvor de forDIMITTENDGUIDE 2013 22 En anden gevinst ved Projekt Jobstrategi, som Karoline desværre først fik øjnene op for efter endt studie, var den store interaktion med kandidater fra andre studieretninger, som kurserne gav mulighed for. ”Vi fik opbygget et ’ledig-netværk’, hvor vi bl.a. hjalp hinanden med at lave visitkort samt diskuterede ansøgnin- ger og personlige kompetencer. Udbyttet af at møde kandidater fra andre studieretninger var både spændende og lærerigt og noget, jeg har savnet gennem hele studietiden”, fortæller Karoline. Karoline vil varmt anbefale andre studerende eller nyuddannede at deltage i Projekt Jobstrategi og tage imod den vejledning, man kan få. ”Det var guld værd, og det er nok en af årsagerne til, at jeg i dag sidder i mit drømmejob som nyuddannet”. D r ø mme j o bbe t Men hvordan er det så at være startet i drømmejobbet? Karoline er meget begejstret: ”Jeg er startet i et job, jeg selv har skabt som følge af min 9. semester praktik. Det er således en nyoprettet stilling, hvor selve jobbeskrivelsen endnu ikke er helt fastlagt, og jeg har derfor mulighed for at præge det”. Karoline gør nu brug af den mentor, hun fik tildelt gennem Projekt Jobstrategi, bl.a. til sparring omkring det at skulle gå fra at være en praktikant til at være en kollega på lige fod med de andre ansatte, og hun føler sig 100 % parat til at skulle præstere. Læs mere om projektet på: www.jobstrategi.aau.dk og tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du er sikker på at modtage de aktuelle tilbud. DIMITTENDGUIDE 2013 23 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE You’re not only a Postgraduate You’re a fact-loving environmentalist on a mission Join our 2-year Postgraduate Programme Get even closer to a global career Scan the code and place your smartphone on the ad postgraduate.danfoss.com S PA R K D Ø R E N I N D Krisen kradser stadig, og det kan være en udfordring at få sit første job som nyuddannet akademiker. Derfor er det vigtigt, at du som jobsøger er ekstra oppe på mærkerne og fremme i skoene. Men hvad gør du? Hvordan skal du søge? Hvor og hvordan skal du tage kontakt? Ja, hvilke handlingsmuligheder har du, når du forlader universitetets trygge mure og kaster dig ud i virkeligheden? De næste tre artikler handler om at sparke døren ind, skrive den gode uopfordrede ansøgning, sætte sig i bilen og køre et stykke væk fra Aalborg til et spændende jobmarked i ”UdkantsDanmark” – der hænger frugter derude, der er til at plukke – hvis du tør! KOM OG BESØG OS - G ode k a rrieremuligheder i U dk a nts D a nm a rk E r jo bin dho lde t a n de r le de s? Hen r i k H a r d b o e Ga l s ga a r d Direktør ved Landbo Thy Hvo r fo r sk a l a k a d e m i k e rne ud i p e r i fe ri e n – u d i U d k an tsDa nm a rk ? De får lynhurtigt en masse ansvar. Som akademiker får man lov at prøve sig selv af og få afprøvet de kompetencer, man har fået igennem studietiden, man bliver kastet ud i tingene meget hurtigt. Kigger vi på antallet af job herude, så er de her, men der er forholdsvis få, der søger dem, så det er også forholdsvist nemt at gøre sig bemærket i forhold til nye stillinger. Der er to ting i det: Dels er der virkelig nogle gode karrieremuligheder, man kan relativt hurtigt finde sig et godt job og også få lov til at udvikle indholdet i jobbet, og det synes jeg, er væsentligt. Vi kræver jo de samme kompetencer som andre virksomheder i Aalborg eller Aarhus, men kompetencerne kommer nok hurtigere i spil og får gode udfoldelsesmuligheder, når man får job i en lille eller mellemstor virksomhed længere ude i periferien. Så er der også andre faktorer, der gælder, fx økonomi. Leveomkostningerne herude er lavere, boligpriserne er lavere, og rådighedsbeløbet er meget større, når alt er betalt. Vi forsøger sammen med kommunen og erhvervslivet at finde nogle gode løsninger for vores tilflyttere. Hvis den ene part får job herude, er vi gerne behjælDIMITTENDGUIDE 2013 25 pelige med også at finde job til den anden part – det er en udfordring, vi gerne tager på os. Udka n t sDa n m ark og København r e t ur – din egen historie Ja, det var egentlig ikke helt min plan. Jeg læste i København og ville også være blevet, men et godt job trak mig tilbage. Min tidligere chef henvendte sig og fortalte noget om jobmulighederne herude og om de karrieremuligheder, der var, og det lød spændende. I juleferien tog vi så et møde, og jeg sagde ja – et valg, jeg aldrig har fortrudt, og min familie var lette at overtale. Pulsen i storbyen får man jo, mens man læser, men når først man etablerer sig og får familie, så kommer der andre hensyn og behov, der trækker mere. Først og fremmest selvfølgelig et job, der har indhold og poten- S PA R K D Ø R E N I N D tiale, men også en god økonomi samt gode boligpriser og forhold for familien. ansvar får man, når man viser, man har lysten, viljen og evnerne til at få et job hos os. Hvo r dan sk al v i r ks o m h e d e r s om je r e s i U d k a nt s Da nm a rk tiltræ kk e vi de n o g ko m p e t e nce r? Vi mener, det er en fordel i forhold til de store virksomheder, hvor man typisk skal følge et bestemt system, et bestemt hierarki og en næsten fastlagt karriereplan for at få et ansvarsfuldt job. Vi har også krav om karriereplaner, og vi har også et hierarki, men det er uden tvivl knap så formelt som i mange andre virksomheder. Det, vi gør, som jeg mener, er rigtig vigtigt, er hele tiden at arbejde på at være en attraktiv arbejdsplads. Vi vil gerne, at de medarbejdere vi får, bliver en del af os og får et ansvar. Det DIMITTENDGUIDE 2013 26 Vi mener også, man skal følge godt med i de muligheder, der eksisterer i forhold til personalegoder. Vi har alt fra frugtordninger til flextid, hjemmearbejdsplads, fri telefon, videoudstyr osv. – vi mangler ikke noget på den konto, selvom vi ligger længere væk og ikke er en stor virksomhed. Samtidig er de fysiske rammer også vigtige, hvis man vil være en attraktiv arbejdsplads. Vi har lige bygget et stort nyt hus, som vi indviede sidste år. Vi bor sammen med andre videnstunge virksomheder som fx S PA R K D Ø R E N I N D ingeniører, konsulenter og dyrlæger, og det giver en masse liv og sparring i huset og en god puls i hverdagen, og vi føler bestemt ikke, vi sidder i udkanten. Vi bor i Thisted, som jo er en større regional by, og vi sidder med udsigt over fjorden og har nogle fantastisk rammer at arbejde i. Hvad e r d e n stø r st e u d f o rd r i ng i for h o l d t i l at få a k ad e mi k e r ne u d t i l j e r ? Det er at turde komme ud og besøge os, at tage bussen, toget eller bilen og komme herud og tage snakken med os og se, hvilken type virksomhed vi er – mange ved simpelthen ikke, hvilken type virksomhed vi er, og det er en af de store udfordringer. Hvor dan spa r k e r m a n d ø r e n ind h o s j e r som ny u d da nne t ak a de m i k e r? Først og fremmest vil jeg rigtig gerne, at man tager kontakt til os, gerne på mail med en orientering om, hvorfor man gerne vil arbejde i Landbo Thy, og hvad man mener, man vil kunne bidrage med i forhold til det job, man går efter. Det er også en god idé at komme og deltage i nogle af de mange arrangementer, vi afholder, og man kan også tage turen fra Aalborg til Thisted for at se vores hus – vi giver gerne en kop kaffe, og så kan vi tage en helt uformel snak omkring mulighederne. Det, vi har behov for, er nogle nyuddannede, som er utrolig begejstrede og vil være lige så stolte over vores arbejdsplads, som vi er. Så kort og godt skal de vise os deres interesse for Landbo Thy. Hvilk e t yp e r ka n didat e r o g h v ilk e ko mp e t e n ce r sø g e r I? Det kunne være økonomer, jurister, miljøkandidater, produktionsrådgivere, landinspektører – kommunikation er også en væsentlig del af vores arbejde. Med hensyn til kompetencer, ja så adskiller vi os nok noget fra andre virksomheder, for begrebet ”salg”, det at kunne sælge, at kunne kommunikere er rigtig vigtigt for os. Det, vi lægger vægt på og har brug for, er medarbejdere, der er gode til at tænke analytisk og strategisk, men som samtidig også er gode til at sælge sig selv og kommunikere deres viden ud både over for kunder og kolleger, som man arbejder tæt sammen med, og som har en anden faglig baggrund. Når vi kigger på kompetencer, skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi har brug for de medarbejdere, der kan håndtere et højt arbejdstempo i de travle perioder. Vi søger medarbejdere, der forstår at skære ind til det væsentlige på kort tid. Hos os betaler kunderne for hvert minut, vi bruger, og ind imellem må man acceptere, at det, man afleverer, kun er 80 % færdigt og ikke 100 %, som man har været vant til på studiet. Ha r I e r fa r in g me d AAU ’s p roje kto r ie n t e r e de t ilga n g ? Ja, vi har kendskab til den projektorienterede tilgang. Vi bruger den meget selv og er meget DIMITTENDGUIDE 2013 27 begejstrede for den. Det er meget meget vigtigt at kunne arbejde på tværs både i forhold til ens kolleger, men også mellem afdelingerne og andre virksomheder. De erfaringer, vi har med AAU-kandidater i relation til at være projektorienterede og gode til det teambaserede samarbejde, er gode. Men udover at den faglige viden selvfølgelig skal være i orden, og man skal ligge på et højt fagligt niveau, så er der også nogle menneskelige egenskaber, det er vigtigt at have med. Vi sidder i en rådgiverfunktion, hvor vi skal træffe store beslutninger for mange af vores kunder på både godt og ondt, og da er det altså vigtigt at have sine personlige kompetencer med. Hva d har I af r e kr ut t e r ingsbehov lige nu ? Som det øvrige erhvervsliv lige nu, så bobler vi ikke af optimisme, så det er lidt svært at sige, men vi er pt 90 ansatte og har et løbende behov for rekruttering, og min vurdering er, at der er ca. 5 nye medarbejdere her hvert år. Afslutningsvis vil jeg sige, at har man noget, man mener, man kan tilbyde os, så skal man kontakte os, så kan det jo være, at netop de kompetencer kan bruges i et bestemt projekt eller til at løfte en bestemt opgave. Vi tænker meget i kommunikation til omverdenen og ud til vores kunder i øjeblikket, og hvordan vi skal arbejde med den kommunikation fremadrettet – det skal vi have helt styr på i 2013. S PA R K D Ø R E N I N D TOUR DE KOMMUNE FANTASTISKE VIR KSOMHEDER UDEN FOR C Y KE L AFSTAND AF AAU Per K r i ste n se n Erhvervskonsulent ved Thy Erhvervsforum AAU er kendt for sit gode og omfangsrige samarbejde med det omkringliggende erhvervsliv, og med et ønske om at bevare vores kandidater i regionen efter endt studietid og dermed tilføre vækst og viden til landsdelen blev konceptet Tour de Kommune født. Opskriften er ligetil: Man tager en bus, fylder den med entusiastiske studerende og nyuddannede kandidater og tager på Tour for at besøge de mange virksomheder, der gerne vil samarbejde med både kommende og færdige akademikere. Og succesen er til at tage og føle på. Tour de Kommune har skabt rigtig mange gode match, både hvad angår projektsamarbejder, praktikpladser, job og gode netværksrelationer. Så hop om bord, kør med ud i virkeligheden og skab de gode og vigtige kontakter! Den 9. november 2011 var Per Kristensen med om bord på bussen til Tour de Thy, hvor flere virksomheder fik besøg af studerende og kandidater fra AAU på jagt efter et godt samarbejde og job. Her er hans indtryk af Touren og de muligheder, et sådant arrangement skaber. Deres holdning er nemlig, at bare de vil søge job hos dem, så skal de nok få klædt dem på med de nødvendige færdigheder. Et sup e r ko n ce p t Deltagerne på Touren var meget spørgelystne og interesserede i de enkelte virksomheder, og nogle gange var interessen så stor, at vi næsten måtte slæbe dem ud til bussen for at holde tidsplanen. De studerende og kandidaterne fik jo en god mulighed for at få kendskab til virksomheder, der ikke er meget synlige i dagligdagen. Man hører typisk om Vestas, Danfoss og Grundfos, men hvem kender Cimbria, IdealCombi eller Kellpo? Det er jo de færreste, der selv tager ”ud i det blå” og kigger på virksomheder i Thy og får en rundvisning og en præsentation. Undersøgelser viser, at de studerendes kendskab til Thy er meget ringe, og at den smule kendskab, de har til området, er gennem turistattraktioner og naturområderne. Vi slås med en del negative forestillinger og fordomme, der sjældent har rod i virkeligheden, men som alligevel kan have en væsentlig effekt på tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede. Tour de Kommune er et super koncept, hvor vi som lokal erhvervsservice får mulighed for at vise vores små og mellemstore virksomheder frem. Det er i dag ekstremt svært at få hul igennem til de studerende og få vist, hvilke komplekse og, i vores øjne, fantastiske virksomheder, der findes uden for cykelafstand af AAU. Jeg havde ret høje forventninger til de studerende og AAUs evne til at ”sælge” en tur til Thy, og jeg blev derfor utrolig lettet og glad, da Karrierecentret meldte, at turen var udsolgt. Jeg var også lidt nervøs for, om der kunne være et forventningsgab mellem virksomhederne og de studerende og kandidaterne. Det var jo første gang, vi prøvede en sådan tur, og vi vidste ikke helt, hvad vi kunne forvente, og hvordan vi skulle klæde vores virksomheder på inden besøget. Men virksomhederne var MEGET åbne, og selvom de ikke havde konkrete stillinger, der passede 100 % til de titler og færdigheder, deltagerne havde, så betød det ikke så meget. DIMITTENDGUIDE 2013 28 En un ik mulighed for d e st ud erend e Thy står over for en større udfordring i forhold til at skabe et positivt ry og image af området, der gavner tiltrækningen af både studerende S PA R K D Ø R E N I N D og højtuddannede, så Tour de Thy ramte helt plet og gav jo en unik mulighed for at afsøge markedet og danne sine egne indtryk af et smukt område. Job- o g k ar r i e re m u l i g h e d e rne e r KÆMPE sto r e I vores område slås selv store virksomheder med rekrutteringsproblemer, og det er en stor hindring for vækst. Nogle virksomheder har sågar etableret fjernafdelinger i universitetsbyer for at få de rigtige kompetencer ansat. De store virksomheder har flere ressourcer og i mange tilfælde en fast strategi for, hvordan og hvilket budskab, de gerne vil have frem. Da de også ofte har højtuddannede ansat, kender de deres kompetencer, og dette har stor betydning i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere. Mange små og mellemstore virksomheder har en traditionel annonceringsmåde efter ny arbejdskraft, hvilket giver en begrænsning i synligheden over for de studerende, som er meget mere online-søgende. Derfor er Tour de Kommune en god mulighed for en lille virksomhed til at få lov at præsentere sig over for en stor gruppe studerende og potentielle medarbejdere. ler mellemstor virksomhed i vores område, er kæmpestore. En højtuddannet i en sådan virksomhed er jo ikke låst i faste stereotype stillingsbetegnelser. De vil virkelig få lov at udfolde sig ud over alle grænser og skabe deres egne rammer for jobbet. Deres meninger og holdninger vil helt sikkert have større betydning, end hvis de startede som trainee nr. 48 i A.P. Møller. De vil simpelthen starte højere i hierarkiet i en lille eller mellemstor virksomhed. Når man har slået sig ned (og DET er billigt), stiftet familie og fået børn, så opdager man også, at det er ok, at der kun er 2-3 cafeer at vælge imellem i gågaden. Fritidstilbud er der masser af, og med leveomkostningerne i UdkantsDanmark er der rigeligt råd til en ordentlig bil og en bil nr. 2. Som afrunding vil jeg sige, at Touren var med til at nedbryde fordommene om, at det kun er Nationalpark Thy, oplevelsesøkonomi og folk i nationaldragter med halm i træskoene, der eksisterer hos os. Så hvis du vægter tryghed for dine børn, rent miljø og ikke mindst spændende jobudfordringer – så SKAL du søge i UdkantsDanmark – og gerne i Thy. De fordomme, der er om områdets ringe kultur- og fritidstilbud, er selvfølgelig en faktor, der spiller ind, før man søger job. Men de jobog karrieremuligheder, der findes i en lille elDIMITTENDGUIDE 2013 29 S å h v is du væ gter tr y ghed for dine b ø rn , rent mil j ø og ikke mindst spæ n dende j o b udfordring er – s å S K A L du s ø ge i U d k a nts D a nm a rk – og gerne i T h y. S PA R K D Ø R E N I N D U opfordret a ns ø gning - design dine dr ø mme j o b … Elin N i e l se n Indehaver af Explicit, kommunikationsindianer UGH Søger du også uopfordret? Eller er du blandt de helt ufatteligt modige mennesker, der nøjes med at søge på opslag – og dermed accepterer at lægge arm med 300 andre, inkl. alle dem med 5 års erfaring. Du ved godt, at det er en ualmindelig god idé at søge uopfordret, men får du det alligevel ikke gjort? Forekommer det lidt uhåndgribeligt, når du ikke har et stillingsopslag at gå efter? Måske tænker du, det kan virke op ad bakke at mase sig på, selv om de ikke pt. mangler nogen i de pågældende virksomheder? Eller er det bare placeret for langt nede på din to do-liste? Jobd e si g n me d æ gt e e nt u s i a s m e Tænk sig at kunne designe sit eget drømmejob. Fatter ikke, nogen vil lade den chance gå sig forbi. Hvordan? Du kan gribe uopfordret ansøgning an på flere måder. En opskrift: ❚ S tart med at skrive alle de mange forskellige arbejdsopgaver ned, du gerne vil udføre de næste par år – uden i første omgang at tænke på, hvad stillingen hedder og hvilken virksomhed, det skal være hos. ❚ Gruppér så arbejdsopgaverne logisk – inddel fx i 3-4 forskellige job. ❚ Skriv jobbeskrivelserne, som du ville ønske, de selv havde kreeret dem, målrettet på at kunne opfyldes på fantastisk vis af dine unikke kompetencer: Faglige, personlige og sociale. ❚ Find spændende titler til stillingerne. Titler, der forundrer, lokker, lyder poweragtige… ❚ Find ca. 5 virksomheder for hver af dine ønskejob: Private, offentlige, projekter, fonde, frivilligorganisationer osv. ❚ Research: Hvilke stillinger har de allerede? Hvor i organisationen vil du passe bedst ind? Find relevant kontaktperson mv. ❚ Vær grundig med at liste, hvilke behov – erkendte som uerkendte, du vil opfylde for dem. ❚ U dsend ansøgningerne sammen med tilhørende jobbeskrivelse i et tempo, der passer med, at du kan overkomme at følge op på dem. ❚ Nyd det! De t me d t it le r n e Måske kan det hjælpe dig med at bryde igennem, hvis dine forslag til stillinger hedder noget usædvanligt? Noget, der kræver, at man lige dvæler et øjeblik ud fra sit behov om at fylde betydning i et relativt ukendt ord. Vi vil jo så gerne, at de lige bliver 5 minutter længeDIMITTENDGUIDE 2013 30 re. Hvad kunne det være? Strukturtroldmand, Podieartist, Lygteholder, Tænketankpasser, Mental flyttemand, Lytteekspert, Metodevulkan, ForandringsAgent, OverbliksKreatør, Indpisker, Social Netværksgenerator, KulturAdapter, Økonomidressør, Trivselsdirektør, Network keeper… En spændende titel kan jo også være udgangspunktet for din egen udvikling af stillingens indhold. Din he n ve n delse kom m er j o uin v iteret… ...derfor skal du virkelig lægge dig i selen og tænke i positiv døråbning. Smil, mens du trykker på send-knappen! Vift dem om næsen med saftig mulighedstænkning, invitér dem med på et attraktivt fremtidsscenarie. Giv den gas. Følg gerne den gode gamle AIDA-model her. Skab Attention på alle mulige og umulige måder; sjovt foto, spændstigt ordvalg, flot layout… Væk deres Interesse ved at være nytænkende og mulighedsorienteret ind i deres sfære. Pir deres Desire med at liste alle de lækre processer og resultater, du kan skabe for dem. Der må drømmes. Invitér dem til at tage Action – eller endnu bedre; informér dem om, at du ringer i morgen for at aftale et lille møde, hvor de kan forvente fuld åbning af godteposen, måske en liste med gode ideer eller et minioplæg om mulighederne i Australien, hvor du har været i praktik. Andet? S PA R K D Ø R E N I N D Gør d i n e h ose r e kst r a g rø nne Tilbyd dem da gerne noget, som de kan nyde godt af – uden ansættelsestvang. Noget, du gerne vil byde på, som er potentielt lukrativt for dem. Hvad kunne det være? Et inspirerende fyraftensoplæg, en frisk miniundersøgelse af et marked/kundetilfredshed/serviceniveau – evt. via en veludført mystery shopping, en givtig rådgivningssession, en trend forecast, arrangering af en event, noget research eller idéudvikling – fortsæt selv listen. Lav et pænt ”gavebevis” på den (n)ydelse, de kan få, billigt eller gratis – med en udløbsdato på bestilling. H vad tro r d u ? Gør det det nemmere og mere trygt at ansætte dig, hvis du allerede har leveret noget til dem? Bliver man sulten efter mere, når man har fået en lækker appetizer? Er det en lettelse for dem tidsmæssigt og økonomisk, at de allerede kender til dig, når de står og skal slå en stilling op? Vil det åbne flere veje, hvis du i første omgang kan fås som freelancer? Få da lige et CVRnummer – nemt for dem – gratis for dig. Så kan du bare lige skrive en faktura. Hvilke 3-5 ydelser kunne du sælge enkeltvis? A fsæt i n e t wo rk i ng Hvor lander din uopfordrede ansøgning blødest? Det gør den hos de personer, som alle- rede har mødt dig i en eller anden netværkssammenhæng. De er primede med det gode indtryk af dig. Du kan referere til jeres møde og fortælle om, hvordan det fyrede max op under din inspiration at møde ham, høre om firmaet og deres nye tiltag osv. Sådan á la ”Merci – fordi du er til!” Så du skal jo seriøst til at networke nu! I formelle netværk, i løse netværk, på konferencer og til andre stime-arrangementer, til fester, over det hele! Start og dyrk din visitkortsamling. In vit é r o g in sp ir é r En anden ekstragevinst fra dig kunne være, at du vedlægger en relevant artikel eller statistikoplysning, som kan berige deres hverdag eller fremtidsdrømme. Du kunne også gøre dem opmærksom på et arrangement, som kunne være noget for dem, spørge, om de kommer – og deltager du selv, kunne du jo byde på en kop kaffe efterfølgende. I ligeværdshøjde. Klicheernes nye holdeplads: ❚ God til at holde mange bolde i luften (30 års patina) ❚ Fleksibel og dynamisk (brug andre ord) ❚ Jeg vil gerne arbejde med mennesker (tyndt) ❚ H ar med stor opmærksomhed læst (nå, du småsov ikke?) ❚ Jeg håber at have vakt interesse (håb henne i kirken) ❚ Jobbet lyder spændende (helt udvandet) ❚ Stiller mig til rådighed med yderligere oplysninger (ja, hvad ellers?) ❚ Jeg er en ung pige på 24 (nej, du er faktisk en voksen kvinde) ❚ Jeg vil gerne søge om jobbet som… (overflødig oplysning) ❚ I overensstemmelse med tidligere anførte (slet) ❚ Hvilket i overvejende grad må siges at være kongruent med… (gab) Sk r iv læ se væ r digt Brug dit eget personliggjorte sprog. Skin igennem. Smit med din begejstring. Find på nye spændende ord og metaforer. Giv dine læsere en oplevelse. Lad endelig være med at kede dem ihjel med stive, formelle og alt for ofte brugte vendinger. Jeg har lige organiseret en langtidsparkering for nogle af de der tyndslidte og iltfattige udtryk: DIMITTENDGUIDE 2013 31 S å nu sk a l du væ rsgo a t tr æ kke ud i o v erh a lings b a nen … Hvis du har mere end jord i hovedet DLBR er et landsdækkende partnerskab mellem 32 rådgivnings- og vidensvirksomheder. Vores mere end 3.300 medarbejdere rådgiver 40.000 landmænd og 10.000 kunder fra andre dele af dansk erhvervsliv. dlbr.dk/job Jo b b a nk . a a u . dk - din v e j til k a rrieren ! I AAU Jobbank kan du som studerende søge relevante studiejob, praktikpladser og projektsamarbejdsmuligheder, og som færdiguddannet kan du søge relevante job inden for alle studieretninger. nordjyske akademikere. Derfor er det også her, du kan finde et relevant studiejob, praktikplads eller fuldtidsjob. M a n g e n or dj ys k e j o b Jobbankens søgefunktion er multifunktionel, så man både kan søge på sit uddannelsesområde og det arbejdsområde, man ønsker at arbejde indenfor. Desuden kan man søge på geografisk område og hvilken type job, man søger. Søgefunktionen giver altid mulighed for at udvide søgningen, hvis første søgning ikke giver det ønskede resultat. AAU Jobbanken adskiller sig fra de øvrige jobbanker for akademikere, idet den indeholder en stor mængde nordjyske job. Jobbank-teamet arbejder koncentreret med at opsøge nordjyske virksomheder og opfordre dem til at søge deres nye medarbejdere via AAU Jobbanken, da denne jobbank er den oplagte indgang til de Go de sø g e kr it e r ie r Me g e t me r e e nd still ingsopslag Jobbanken indeholder meget mere end job, studiejob, praktik og projektforslag. I jobbanken kan du også finde masser af gode råd til den gode ansøgning og det gode cv, jobsamtaler og artikler, hvor virksomhedernes HR-konsulenter udtaler sig om, hvad de lægger vægt på, når de ansætter nye medarbejdere. Desuden kan du også finde en lang række virksomhedsprofiler, hvor du kan læse om virksomhedernes fagområder, brancher og virksomhedskultur. www.jobbank.aau.dk Nyuddannede med en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse bør regne lidt på fremtiden her: IAK fusionerer med AAK den 1. juli 2013 og X=Danmarks billigste a-kasse for dig I IAK er vi godt klar over, at nyuddannede har meget andet, de gerne vil bruge deres første løn på end os. Men du skal nok lige prøve at regne ud, om det ikke er et rigtigt dumt sted at spare. For hos IAK kan du komme i godt selskab med landets laveste kontingent for akademikere. Alle vores medlemmer er nemlig folk med en højere teknisk uddannelse, som er vant til at regne sig frem til de bedste løsninger. Det er der 76.000, der allerede har gjort. Hvis du også kan regne den ud, er du mere end velkommen. DIMITTENDGUIDE 33 bliver landets suverænt største a-kasse for akademikere. 2013 S k y d gen v e j til j o b b et St ig M agn u sse n Konsulent hos MA, Magistrenes A-kasse Såfremt du ikke er en af de heldige, som allerede har et job på hånden, når du afslutter din uddannelse, kan det opleves som en ret vanskelig fase, du står over for. De gode job hænger jo ikke på træerne, og din jobmæssige fremtid eller karriere tegner sig måske ikke helt så lysende klar, som du kunne ønske dig. For at lette overgangen fra studie til job, og for i det hele taget at få flere akademikere ud på det private arbejdsmarked, har der helt tilbage fra 1980´erne været en række ordninger, som har haft til formål at hjælpe højtuddannede på vej til arbejdsmarkedet. Der findes også i dag sådanne ordninger, du kan bruge til at få erfaring med. Erfaring som ofte kan være nødvendig for at komme videre i det store spil om jobbene. Viser det sig at være vanskeligere, end du troede, findes der som nævnt en række alternative muligheder, du kan bringe i spil for at få job eller relevant joberfaring. I denne artikel vil jeg præsentere de støtte- og tilskudsordninger, der findes i 2013. Vær opmærksom på at ordningerne kan blive justeret i løbet af året. Videnpilotordningen En ordning etableret for at støtte mindre virksomheders innovation og vækst via ansættelse af akademikere til specifikke udviklingsopgaver. Ordningen er således en erhvervspolitisk ordning, som administreres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Skal virksomheden derimod kunne godkendes til at få en videnpilot ansat til en udviklingsopgave, skal en række krav opfyldes, bl.a. skal virksomheden være privat, have mellem 2 og 100 ansatte, og højst have 5 højtuddannede ansat i forvejen. Godkendes virksomheden, ansættes den højtuddannede i 6-12 måneder, og virksomheden får et tilskud til lønnen på 12.500 kr. månedligt. Selve den løn, du skal have, er et forhandlingsspørgsmål mellem dig og virksomheden. Din fagforening kan give dig gode råd i forbindelse med lønspørgsmål, og de faglige foreninger har ofte et ret godt indblik i lønniveauet for lignende stillinger eller måske endda i den pågældende virksomhed. Der er gennem de senere år etableret over 500 videnpilotstillinger i Danmark, og der er netop givet en ny bevilling, som har givet udvidet adgang til videnpilotordningen. Du kan læse mere om videnpilotordningen, og hente de relevante skemaer på www.videnpilot.dk Særlige nordjyske tiltag I forhold til de øvrige ordninger, som omtales her, betyder det, at en ansættelse som videnpilot giver erhvervserfaring, som tæller både på cv’et og i relation til dagpengereglerne. Det betyder også, at der ikke er krav om, at en højtuddannet, potentiel videnpilot overhovedet skal være tilmeldt som arbejdsløs. DIMITTENDGUIDE 2013 35 Vækstforum Nordjylland er meget opmærksomme på at give de højtuddannede bedre mulighed for at spille en aktiv rolle i udviklingen af det nordjyske erhvervsliv. Vækstforum har bevilget en del penge med henblik på at skabe udvikling i det nordjyske erhvervsliv og samtidig fastholde en større del af de højtuddannede i regionen. Dels har Karrierecentret på AAU fået midler til ”Projekt Jobstrategi”, som skal fremme overgangen fra studie til job via en række tilbud til studerende, nyuddannede og til virksomheder i landsdelen, se mere på www.jobstrategi. aau.dk Dels har man i 2012 etableret projektet ”Yderlig Vækst”, som især giver virksomheder beliggende uden for Aalborgområdet nogle fordelagtige tilskudsmuligheder i forbindelse med ansættelse af højtuddannet arbejdskraft. På dette program er der i andet halvår af 2012 ansat over 50 højtuddannede nordjyder i små eller mellemstore private virksomheder. Det er et erhvervsfremmeprogram, og ansættelse anses ligesom i videnpilotordningen som et almindeligt job. den arbejdsløse skal udarbejde en jobplan. En jobplan er en kontraktlig ramme omkring den enkelte aktivering. Du kan se de relevante blanketter på www.jobnet.dk Private virksomheder har i mange tilfælde mulighed for at få løntilskud til at ansætte en arbejdsløs, såfremt den pågældende har været ledig i mindst et halvt år/26 uger. Ledighedskravet gælder dog ikke eneforsørgere og personer over 50 år. Det løntilskud, der typisk bruges i forbindelse med ansættelse af højtuddannede, udgør i størrelsesordenen godt 70 kr. i timen eller over 11.000 kr. månedligt og gives typisk i en periode på 6 måneder. Læs mere om dette program på http://www. startvaekst.dk/vhnordjylland.dk/yv-hoejtuddannede Lønnen aftaler du selv med virksomheden, men i lovgivningen hedder det, at den skal svare til den sædvanlige overenskomstmæssige løn. Mange mindre virksomheder har ikke overenskomst, og det kan derfor være en god idé at undersøge lønniveauet for en tilsvarende stilling og lønniveauet i virksomheden, selvom det kan være ret svært at finde ud af. Ansættelse med l ø ntilskud i en pri vat v irksomhed Ansættelse med lø ntilskud i det offentlige Ordningerne ”ansættelse med løntilskud” i en offentlig eller privat virksomhed og ”virksomhedspraktik” er redskaber til aktivering af registrerede arbejdsløse. Det er beskæftigelsespolitiske foranstaltninger, som derfor kræver godkendelse af kommunens jobcenter, ligesom jobcentret også i samarbejde med På offentlige arbejdspladser gælder lidt andre regler med hensyn til løntilskudsansættelse. Her er der som udgangspunkt ikke noget specifikt krav til, hvor lang tid man skal have været ledig, men jobcentret skal stadig som myndighed godkende en aftale om en løntilskudsansættelse. DIMITTENDGUIDE 2013 36 I en offentlig ansættelse med løntilskud er der lagt et lovmæssigt loft over lønnen. Lønnen i offentlig ansættelse med løntilskud svarer derfor til din dagpengesats. Arbejdsgiveren skal oven i dette betale det fulde pensionsbidrag svarende til den overenskomst, du ansættes på. Det er værd at bemærke, at pensionsbidraget ikke er omfattet af noget loft, og det skal derfor følge din overenskomst, som om du havde været ansat på almindelige vilkår. Du optjener også ret til feriepenge i en ansættelse med løntilskud. Det er derfor, det koster en offentlig arbejdsgiver et mindre beløb at have dig an- til at afklare, hvorvidt et bestemt arbejdsområde er noget for dig. Er du under 30 år og helt uden erhvervserfaring fra din uddannelse, kan du få bevilget virksomhedspraktik i op til 8 uger. Du får dagpenge under din virksomhedspraktik, og det koster ikke arbejdspladsen noget at have dig tilknyttet i praktikperioden. Virksomhedspraktik anvendes i praksis meget forskelligt. Nogle følger simpelthen en eller flere ansatte som fluen på væggen, mens andre har brugt en praktikperiode til at løse mindre opgaver på arbejdspladsen eller endog til at arbejde på projektansøgninger med det formål at fremskaffe midler til en fremtidig ansættelse. Fælles for alle er, at det kan være et godt springbræt til at få nye indsigter og nye kontakter til det personlige netværk, som er vigtigt i jobsøgningen. 6 ugers selvva lgt udda nnelse sat i løntilskud, da tilskuddet fra jobcentret ikke helt dækker de samlede lønudgifter til en akademiker. En anden god mulighed er den vifte af kurser, der betegnes som 6 ugers selvvalgt uddannelse. Som nyledig har du ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, såfremt du opfylder følgende betingelser: munikation, coaching, ledelse, forretningsforståelse o.m.a. Kurserne på akademi- og diplomniveau er på et fagligt niveau, som teoretisk og metodisk ligger noget under det videnskabelige niveau, du har tilegnet dig gennem dine år på et universitetsstudie. Til gengæld giver kurserne en faglig opkvalificering inden for et udvalgt område, hvor du får nogle operationelle redskaber og lærer at arbejde mere praksisorienteret, end mange har været vant til på universitetet. Blandt de nyuddannede oplever vi en stor tilfredshed med disse kurser, som giver ECTSpoint og dermed papir på nogle specifikke kompetencer, som kan være nyttige i den videre jobsøgning og forhåbentlig også i det job, du finder. På A-kassernes hjemmesider kan du som regel finde en beskrivelse af proceduren og links til kursusudbyderne, som du typisk også vil blive præsenteret for på det første møde, du indkaldes til af din A-kasse straks efter, du har meldt dig ledig på jobcentret eller på www. jobnet.dk. Afslutning Din A-kasse og din fagforening er klar med gode råd om, hvordan du får mest udbytte ud af en ansættelse med løntilskud, hvis du skulle blive i tvivl. Virksomhedspr a ktik Du har som ledig mulighed for at skaffe dig en virksomhedspraktik i en offentlig eller privat virksomhed. En sådan praktikperiode kan vare op til 4 uger og har til formål at være en hjælp ❚ Du skal være fyldt 25 år. ❚ Du har ikke deltidsarbejde, hvor du er omfattet af et opsigelsesvarsel. ❚ K urset skal være afsluttet, før du når 39 ugers ledighed. ❚ K urset udbydes på videregående niveau, hvilket her vil sige på akademi- eller diplomniveau. Frygt ikke aktivering. Aktivering er noget, mange højtuddannede stifter bekendtskab med, hvis ikke det lykkes at finde et job ret hurtigt. Det bedste udbytte af en aktivering får du som regel, når du selv har været aktiv for at aftale en frivillig aktivering med en arbejdsgiver eller med et uddannelsessted. Der udbydes kurser i projektledelse, grafisk design, sociale medier, projektstyring, kom- ”Tvangsaktivering” af den type, du tvinges ud i med trusler om at miste din ret til dagpen- DIMITTENDGUIDE 2013 37 ge, fungerer naturligvis ikke for veluddannede mennesker. Det kommer der sjældent noget godt ud af. Aktiveringen forestås af jobcentrene, men i praksis bliver en stor del af de højtuddannede udliciteret til private aktører, som varetager jobcentrenes opgaver, og som overtager jobcentrenes myndighed på dette område. Oplevelserne af aktivering er langt fra entydige, for nogle åbner det nye muligheder, og for andre bliver det en stressfaktor. Det er i mange situationer en god idé, at du rådfører dig med din egen A-kasse og fagforening om dine rettigheder, pligter og muligheder, så du ikke løber vild i det regelbureaukrati, som mange før dig har oplevet at møde efter studiet. Vi er mange, som står klar med en hjælpende hånd, og du må endelig henvende dig. Hv15 du 3r l1g3 så g0d t1l t4l s0m t1l b0g5t4v3r. Vi søger nye, begavede kollegaer. Læs mere på karriere.deloitte.dk Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited DIMITTENDGUIDE 2013 38 Ve j en til dr ø mme j o b b et Stik imod sin oprindelige plan begyndte Kasper sin jobsøgning lang tid før, han blev færdig med sin uddannelse. Det skulle imidlertid vise sig at være en klog beslutning, idet drømmejobbet var opslået 8 måneder før tiltrædelsestidspunktet. Det betød, at Kasper havde god tid til at lade den mærkelige følelse af at have afsluttet sin uddannelse bundfælde sig, uden samtidig at skulle have fokus på jobsøgning. For Kasper var drømmejobbet en stilling hos Deloitte BPS i Aalborg, hvor man hjælper kunderne med drift og optimering af deres økonomifunktion – det kan være midlertidig assistance eller outsourcing for en kortere eller længere periode. Jobbet byder på rigtig mange interessante udfordringer, og Kasper følger samtidig et meget spændende og omfattende uddannelsesforløb, så han konstant udvikler sig i jobbet. E n god v ens råd Kasper havde egentlig ingen planer om at begynde sin jobsøgning inden specialeskrivningen – dels syntes han, at der var lang tid til dimissionen, og dels vidste han ikke, hvor han skulle begynde sin jobsøgning. Heldigvis blev der vendt op og ned på denne indstilling, Kasper fortæller: ”Ved et besøg i København havde jeg en rigtig god snak med en ven, som selv var blevet færdig sommeren forinden. Han havde startet sin jobsøgning tidligt og sagde, at jeg bare skulle kaste mig ud i det og komme i gang. Så jeg gik i gang med at kigge på en masse jobopslag på Jobindex og andre jobdatabaser, og mod min forventning dukkede der faktisk en del stillinger op, også nogle hvor de søgte studerende, som afsluttede deres uddannelse den kommende sommer. Stillingen, jeg endte med at få hos Deloitte, havde fx allerede ansøgningsfrist den 23. januar, så jeg er rigtig glad for, at jeg kom i gang tidligt”. E t potentielt drømmejob Navn: Kasper Magnussen Fødeår: 1986 Uddannelse: Cand.merc, International Virksomhedsøkonomi Dimittendår: 2012 Nuværende beskæftigelse: Assistant Consultant, Deloitte BPS (Business Process Solutions) DIMITTENDGUIDE 2013 39 Kasper blev kaldt til samtale hos Deloitte, en samtale der lagde et vist pres på ham, eftersom han så stillingen som et potentielt drømmejob. Kasper tænker tilbage på samtalen: ”Da jeg blev indkaldt til samtale, var jeg helt vildt glad, men samtidig blev jeg også hurtigt nervøs for, hvordan samtalen skulle gå, for jeg ville bare så gerne have jobbet. Derfor brugte jeg rigtig lang tid på at forberede mig til samtalen, for jeg ville være helt sikker på, at jeg gjorde det så godt, som jeg nu kunne, og så måtte det briste eller bære. I forbindelse med forberedelserne var Karrierevejviseren, som jeg fik på Karrierecentret, et virkelig godt værktøj, da den indeholder en masse brugbare råd om, hvad man kan forvente til en jobsamtale. I timerne op til samtalen var jeg meget spændt, men da jeg sad inde til samtalen, faldt der egentligt hurtigt ro på, fordi det var nogle virkelig venlige mennesker, som jeg sad overfor, og det blev til en spændende og god dialog, hvor de gav sig rigtig god tid til at finde ud af, hvem jeg er som person”. K lædt på til udfordringerne Kasper fik som nævnt jobbet, og eftersom stillingen var tiltænkt en nyuddannet, følger han sammen med de andre, der begyndte i samme type job samtidig, et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb. ”For at forberede os til den første tid som konsulenter i BPS, startede vi alle 35 på et to ugers internt uddannelsesforløb i Portugal kaldet Graduate Academy. Det var et meget spændende ophold, som gav nogle virkelig gode værktøjer, som man kan bruge i den første tid som nystartet konsulent. Samtidigtvar turen også en rigtig god mulighed for at danne et netværk på tværs af de forskellige afdelinger. Efter turen til Portugal kom tiden, hvor jeg skulle have min første arbejdsdag på kontoret. Det var rigtig spændende, men på grund af turen til Portugal følte jeg mig godt forberedt, og jeg følte, at jeg allerede kendte en masse til hverdagen i Deloitte”, siger Kasper. Gør brug af venner, familie og ikke mindst Karrierecentret, når du skal skrive ansøgning og cv. Det interne uddannelsesforløb har rustet Kasper på en anden måde end hans universitetsuddannelse, fordi mange af de udfordringer, han møder i sit daglige arbejde, ikke er sammenlignelige med de problemstillinger, han lærte om, da han var studerende. Det er en kæmpe hjælp, når andre giver feedback på ens ansøgning. Personligt troede jeg, at mit cv var lige, som det skulle være, men ved en vejledning på Karrierecentret fik jeg inspiration til en masse forbedringer, der gjorde mit cv endnu mere skarpt”. Kasper vurderer dog, at hans uddannelse fra AAU har givet ham en ganske væsentlig kompetence: ”Måden, man har lært at arbejde med udfordringer/problemstillinger og håndtere disse på, mens man studerede, gør, at man er godt rustet til at klare opgaven. Jeg tror derfor, at evnen til at håndtere og tackle udforinger/ problemstillinger er den vigtigste kompetence, som jeg har taget med videre fra AAU. Det er også noget, der bliver lagt vægt på i mit nuværende job, da man konstant møder nye og anderledes udfordringer”. Tag imod hjælp Med tilbageblik på sit eget jobsøgningsforløb giver Kasper nyuddannede følgende ord med på vejen: ”Først og fremmest synes jeg, at det er vigtigt, at man begynder tidligt med at søge job. Man behøver ikke nødvendigvis at sende en masse ansøgninger, men bare det at man læser en masse jobopslag og gør sig nogle tanker om, hvilke job der kunne være interessante. Det er et stort skridt på vejen. DIMITTENDGUIDE 2013 40 12290 KIRK & HOLM I joined MITAS because I wanted to learn everything about the oil & gas industry Month 7 Esbjerg is the Energy Metropolis of Denmark, and through projects and courses, I get handson experience with the offshore industry. I have also gained a valuable network, that I look forward to expand further during my next work placement in Qatar. Line Stenstad Engineer MAERSK OIL Danish Business Unit Kanalen 1 6700 Esbjerg Read more about Maersk Oil and your career opportunities at www.maerskoil.com. You are also welcome to contact [email protected] D e f ø rste erf a ringer – n y udd a nnet i j o b Th ea T e gtme j e r AC-fuldmægtig i Viborg Kommune Du består din sidste eksamen, får eksamensbeviset i hånden og forlader universitetet med rygsækken fuld af kompetencer. Du finder dit første job og skal vænne dig til en hverdag, der adskiller sig markant fra livet som universitetsstuderende. Du skal forholde dig til nye kolleger, en ny kultur og en hverdag, hvor arbejdstiden er i faste rammer. Thea Tegtmejer har læst Sociologi på AAU, og få måneder efter dimissionen fik hun job som AC-fuldmægtig i Viborg Kommune – først med løntilskud og siden på almindelige betingelser. I denne artikel deler Thea sine erfaringer fra sin første tid som nyuddannet på arbejdsmarkedet med dig. Brugba rt a rbej de M yten om kommunalt ansatte Da Thea stod med sit eksamensbevis i hånden i sommeren 2011, var hun parat til den omvæltning, det var at komme ud i ”det virkelige liv”. Hun fortæller: ”Jeg kan huske, at jeg glædede mig rigtig meget til at komme ud ”i det virkelige liv” og lave noget, som blev brugt til noget, og det er jeg virkelig kommet til. Det, vi laver, får på en eller anden måde altid en meget handlingsorienteret vinkel, hvor vi spørger os selv: ”Hvad gør vi med dette fremadrettet? Hvilke løsningsmuligheder er der i det her? Hvad skal der til?””. Med sin ansættelse i Viborg Kommune har Thea fået afkræftet myten om kommunalt ansattes ineffektivitet: ”Jeg synes faktisk, at der er et højt niveau både fagligt og i forhold til opgaveeffektivitet. Men jeg skulle lige vænne mig til, at systemet er så hierarkisk opbygget, som det er; umiddelbart syntes jeg, at det virkede som en ulempe, at de, der sidder med en stor viden inden for det område, de arbejder med, ikke er dem, der tager beslutninger om, hvad der skal ske på området. Men taget i betragtning hvor stor organisationen er, er man nødt til at have nogle centrale beslutningstagere. Og så kan man jo som medarbejder være med til at forme et godt beslutningsgrundlag for dem, der skal tage beslutningerne – og lederne lytter jo rent faktisk også til, hvad medarbejderne synes”. Theas arbejdsopgaver har således et anderledes sigte end det, hun beskæftigede sig med på universitetet. En anden positiv omvæltning for Thea er, at andre mennesker har brug for det, hun laver. Som de fleste nyuddannede har Thea dog oplevet begyndelsen på arbejdslivet som ret hård, fordi man på kort tid får så megen ny viden. Hun husker tilbage: ”Det har taget mig tid at lære organisationen at kende, og der er ting, der er så selvfølgelige for andre, at man godt kan føle sig lidt dum, tredje gang man spørger om noget, man ikke helt har forstået. Og så er det bedste og værste på en gang nok, at man lærer helt vildt meget den første tid. Det er jo fantastisk at få en masse nye redskaber, men det er også hårdt. Jeg sov meget tungt på vej hjem i bussen den første tid”. DIMITTENDGUIDE 2013 42 Svært at gi v e slip Theas arbejdsdage er meget forskellige: ”Nogle dage er meget administrative med referater, opsamlinger og planlægningsmøder, andre dage agerer jeg proceskonsulent og løber rundt med en flipover og post-its som mine vigtigste redskaber og forsøger at løse udfordringer på en kreativ måde. Jeg har også fordelen af at kunne have en hjemmearbejdsdag en gang imellem. Det er især godt, hvis jeg har et større projekt, som jeg virkelig skal fordybe mig i. Mine dage kan være meget forskellige. Jeg kan godt lide, at jeg ikke bare sidder på min pind hele dagen, dag ud og dag ind. Jeg arbejder på forskellige projekter, og nogle gange er der deadlines, der ligger tæt op ad hinanden. Dér kan jeg godt have rigtig travlt. Jeg skal stadig lære at slippe projekterne – at jeg ikke lige kan tage nogle dage ekstra for at få en anden vinkel på eller undersøge en teori, der virker relevant i forhold til emnet. Det, synes jeg stadig, er svært”. AAU - kompeten cerne g ø r gav n Det er Theas oplevelse, at hun bruger de kompetencer, hun tilegnede sig i sin tid på universitetet. Hun fortæller: ”Jeg har haft rigtig god gavn af min erfaring med interviewteknik og det at tematisere og analysere store mængder materiale. Jeg har efterhånden interviewet rigtig mange borgere og medarbejdere i mit arbejde inden for mange forskellige områder og analyseret materialet efterfølgende. Det er noget af det, jeg virkelig godt kan lide at lave, så det er fedt, at jeg får lov til at lave så meget af det – se på, hvad der rører sig i den virkelige verden og hvilke mønstre, der er i det. Og hvad det er, der gør, at det forholder sig sådan, og hvad vi så gør ved det. Lige nu er vi i gang med at evaluere nogle tiltag, som vi satte i gang for nogle måneder siden. Der kan jeg også bruge de grundlæggende redskaber, jeg har inden for evaluering, selvom den måde, vi evaluerer på, er anderledes i forhold til det, jeg har lært på studiet”. Du kommer med friske ø j ne Thea har for længst overstået sin første tid som nyuddannet, og det er på den baggrund, at hun giver følgende gode råd til dig, der netop har fået eksamensbeviset i hånden og er på vej ud i det første job: ”Man skal ikke lade sig slå ud af, at der er nogle ting, man ikke ved og ikke kan til at starte med. Det er sjældent, at man bare kan tage al sin viden og sine arbejdsmetoder fra universitetet med sig ind i jobbet og så bare bruge dem fra dag ét. På nogle områder starter man nærmest forfra, og det ved ens chef og ens kollegaer som regel godt. Til gengæld har man den styrke, at man ofte kan bringe nogle friske øjne på det, der er noget helt selvfølgeligt for dem, der har været der længe”. DIMITTENDGUIDE 2013 43 Man skal ikke lade sig slå ud a f, a t d e r er nogle ting, man ikke ved og ikke kan til at s ta r t e med. Did you know? Pumps account for 10% of the world’s electricity consumption 884 million people lack access to clean water In 2025, the world population will have grown from 6 to 8 billion people In 2025, 60% of the world population will live in cities Working for a more sustainable future Grundfos needs people who are ready to put their energy and skills into confronting some of the major challenges that the world faces. Climate change. A fast growing world population. And a rapidly increasing rate of urbanisation as exemplified by the awe-inspiring megacities. Alongside this, a growing middle class around the world expects to see their level of comfort rise. These challenges are already putting serious pressure on infrastructure and natural resources. To avoid the worst of the consequences, Grundfos has made sustainability a top priority. We believe it is important to act now. How does this relate to Grundfos? Grundfos has put sustainability at the top of the agenda. To us, sustainability is about further stepping up our efforts to make Grundfos a leading green company. It is born from a concern about the changing climate and the pressure on the environment as the growing world places greater demands on natural resources. To address this, we have defined our purpose as follows: Grundfos is a global leader in advanced pump solutions and a trendsetter in water technology. We contribute to global sustainability by pioneering technologies that improve quality of life for people and care for the planet Perhaps you can help us use our existing technology and insight to make a difference. Perhaps you have the key to finding new ways. We would like to hear from you. R ekruttering – 4 v irksomheder fort æ ller , h v a d de v il h a ’ Marie Ro p i e d A r il d s e n Rekrutteringsleder hos Grundfos Hvad lægger du vægt på, når du modtager en ansøgning? Vi lægger vægt på, at ansøgningen er målrettet både Grundfos og jobbet. Det er vigtigt, at vi kan se, hvorfor ansøger er motiveret for netop dette job. Standardansøgningerne duer ikke. Hvordan forholder du dig til uopfordrede ansøgninger? Vi læser dem igennem i HR og sender dem, der skiller sig ud til vores organisation. Her er det vigtigt, at ansøgeren har formået at anskueliggøre, hvordan han/hun kan skabe værdi for Grundfos. Vi lægger vægt på, at uopfordrede ansøgere selv tager stilling til, hvor de kan bidrage og hvilke kompetencer/talenter, de kan bidrage med. Hvordan forholder du dig til nyuddannede ansøgere? Det kommer meget an på jobbet. Generelt er det dog vigtigt, at du som nyuddannet også kan vise, at du har formået at lave andet end at studere. Har du fx deltaget i frivilligt arbejde eller haft studiejob, er det vigtigt også at fremhæve dette og hvilke kompetencer, det har givet. Hvad lægger du vægt på ved en jobsamtale? Forberedelsen – ansøgeren skal vise interesse for jobbet og Grundfos. Det gøres allerbedst ved god forberedelse og gode spørgsmål. Men husk også at lytte til det, vi fortæller ved samtalen. Hvordan bruger du test i forbindelse med ansættelser? Vi bruger en personlighedsprofil til vores samtale. Den bruges som et dialogværktøj og ikke som en test. Hvilke bilag bør man sende med sin ansøgning? Som nyuddannet er det altid en god idé at sende eksamensbevis med. Derudover kan du vedlægge relevante referencer. An de r s Bach Jensen Rektor på Hasseris Gymnasium Hvad lægger du vægt på, når du modtager en ansøgning? Ansøgningen skal være kortfattet og skrevet i et klart sprog. Man skal begrunde, hvorfor man søger stilling på netop Hasseris Gymnasium. Hvis man har undervisningserfaring fra en eller anden sammenhæng, er det endelig med at nævne det. Hvordan forholder du dig til uopfordrede ansøgninger? Jeg modtager dem gerne, og jeg bruger dem, hvis det er relevant. Jeg gemmer ansøgninger, som jeg muligvis vil kunne gøre brug af senere. Hvilke bilag bør man sende med sin ansøgning? Eksamensbevis og evt. udtalelser fra tidligere arbejdsgivere. Hvordan forholder du dig til nyuddannede ansøgere? Dem ansætter jeg gerne. DIMITTENDGUIDE 2013 45 Hvad lægger du vægt på ved en jobsamtale? Jeg lægger vægt på åbenhed, engagement, fagligt overskud og tydelig lyst til at formidle og undervise. Hvordan bruger du test i forbindelse med ansættelser? Jeg bruger ikke test. Det hele beror på samtalen, hvori tillidsmand og en lærer fra hvert af de fag, som ansøgeren skal undervise i, deltager. Jeg er selvfølgelig også med ved samtalen, og det er mig, der træffer den endelige afgørelse om ansættelse. Charlot te Stougaard Espensen Partner i Weltklasse Hvad lægger du vægt på, når du modtager en ansøgning? Personlighed! Det værste, der kan lande på mit bord, er standardiserede ansøgninger. Hvis min interesse skal fanges, handler det om at sende en målrettet hilsen. En hilsen som emmer af motivation, personlighed og kreativitet. Som modtager vil jeg være noget særligt. Ikke bare endnu en virksomhed i bunken. Ansøgeren skal gøre sit forarbejde ordentligt og forholde sin argumentation til Weltklasses hverdag, opgaver og stil. Som kreativ virksomhed har jeg også en forventning om at modtage kreative ansøgninger. Det er det, vi lever af, og det der gør Weltklasse-teamet til noget særligt. Hvordan forholder du dig til uopfordrede ansøgninger? Som udgangspunkt bliver jeg altid glad, når jeg hører fra andre mennesker, der vil være Weltklasse. Også selvom vi ikke aktuelt står og mangler ekstra hænder på bureauet. Jeg kigger altid på de ansøgninger, der kommer. Og de bedste gemmer jeg i tilfælde af, at vi pludselig skulle få behov for en ny kollega. Hvilke bilag bør man sende med sin ansøgning? Jeg vil gerne se bilag, der dokumenterer talentet. Søger vi fx en ny tekstforfatter, vil jeg gerne se nogle eksempler på, hvordan ansøgeren slår DIMITTENDGUIDE 2013 46 sine folder rent sprogligt – fx vha. vedlagte artikler, noveller, reklametekster eller lign. Cv´et er selvfølgelig også vigtigt, da det giver et godt overblik over ansøgerens erfaringer og viden. Hvordan forholder du dig til nyuddannede ansøgere? Positivt. Jeg tror ikke nødvendigvis, at man er en bedre kandidat ved at have 20 års erfaring. Men der er jo klart nogle ting, der glider lettere og hurtigere, når ansøgeren har lidt erhvervserfaring med i bagagen. Nyuddannede har ofte en uspoleret nysgerrighed og et stærkt drive, som jeg rigtig godt kan lide. Hvad lægger du vægt på ved en jobsamtale? At ansøgeren har forberedt sig og formår at give et godt billede af både faglige og personlige færdigheder. Det er altid et plus, hvis ansøgeren har sat sig ind i vores produkter og virksomhed, så vi kan tale om de opgaver, der præger vores hverdag. Jeg kan godt lide ansøgere, der er ærlige og ligefremme, så jeg får et indtryk af mennesket bag ansøgningen. Hvordan bruger du test i forbindelse med ansættelser? Til at finde ud af om ansøgerens profil er et godt match til os andre på kontoret. En test giver et stærkt billede af, hvordan ansøgeren tackler forskellige situationer – både arbejdsrelateret og socialt. Så for os er det et værktøj, der både hjælper ansøgeren og os til at vurdere, om vi passer sammen. Når vi bruger tid og ressourcer på at rekruttere en ny kollega, vil vi også gerne være sikre på, at vi ender med den helt rigtige til jobbet. Mariane Therkelsen Udviklingschef hos Region Nordjylland Hvad lægger du vægt på, når du modtager en ansøgning? Noget af det centrale, jeg kigger på, når vi modtager en ansøgning, er, om ansøgeren har forholdt sig til egne evner i forhold til den aktuelle stilling. I en tid med mange ansøgninger i bunken kan man nemt forsvinde, hvis ansættelsesudvalget skal bruge tid på at oversætte, hvad kandidaten kan bruges til i stillingen – det må meget gerne blive serveret på et sølvfad. Så mit gode råd vil være, at man som ansøger bruger krudt på den proces, det er at omsætte sine kvalifikationer og erfaringer til den konkrete stilling. falinger ret stor værdi. Hvis man er i tvivl om, hvad man skal vedlægge, er man altid velkommen til at ringe og spørge. Hvordan forholder du dig til nyuddannede ansøgere? Ansøgerens erfaring vægtes altid ud fra, hvad der står i den opslåede stilling. Så hvis vi tydeligt angiver, at vi forventer ansøgere med flere års praktisk erfaring, så mener vi det, og så lægger jeg altså resolut ansøgninger fra nyuddannede til side. Omvendt, hvis vi ikke stiller krav om erfaring, så er jeg stor tilhænger af nyuddannede med al det gå-på-mod og ny inspiration, det indebærer for os som arbejdsplads. Hvordan forholder du dig til uopfordrede ansøgninger? I Region Nordjylland har vi en ansættelsespolitik, der betyder, at alle stillinger skal i opslag. Derfor får uopfordrede ansøgninger en venlig mail med besked om at holde øje med www. job.rn.dk. Hvad lægger du vægt på ved en jobsamtale? Jeg synes, det er centralt, at vi får skabt et trygt rum med plads til en god og uformel tone. Det er jo i samtalen, at vi som ansættelsesudvalg har mulighed for at få et reelt indblik i, hvem ansøgeren er som person. Og ikke mindst hvor ansøgeren har mulighed for at få et indblik i, hvem vi er som potentielle fremtidige kolleger. Det er jo på sin vis begge parter, der er til samtale. Hvilke bilag bør man sende med sin ansøgning? Selve ansøgningen og cv’et er klart de vigtigste dokumenter. Herudover kigger jeg naturligvis også på eksamensbeviser fra universitetet mm., men ikke fra gymnasiet eller folkeskolen. Jeg er nok mest til at indhente referencer. Personligt tillægger jeg ikke udtalelser eller anbe- Dernæst er det vigtigt at få talt det konkrete stillingsindhold godt igennem sammenholdt med ansøgerens personlige kvaliteter, så vi har det bedste grundlag for at vurdere, om vedkommende kan matche de udfordringer, der er i stillingen. Det er også en forudsætning for at kunne give et godt afslag til de ansøgere, der DIMITTENDGUIDE 2013 47 kom til samtale, men ikke fik jobbet. Og det, synes jeg, er vigtigt. Hvordan bruger du test i forbindelse med ansættelser? I Region Nordjylland har vi en generel beslutning om at bruge test ved ansættelse til lederstillinger på et vist niveau. Derudover kan man også vælge at bruge test ved ansættelse af nøglemedarbejdere uden for ledelse. Det er ikke så brugt endnu, men det kunne jeg nu sagtens vælge at gøre brug af. Det vigtigste er, at man som ansøger – uanset om man får jobbet eller ej – også får udbytte af det resultat, testen viser. Din karriere i gode hænder riere ænder Hvad vil DU være? Projektleder | Udviklingskonsulent | Fuldmægtig Personalekonsulent | Studentermedhjælp | Jurist Planlægger | Psykolog | Praktikant | Landinspektør IT-konsulent | Økonom | Kommunikationskonsulent job.rn.dk L inked I n Sara M otk a Konsulent i Djøf Netværk Djøfs netværksundersøgelse viser, at for hele 55 % af de adspurgte djøfere har deres netværk medvirket til, at de fik deres nuværende job. Herudover fortæller 42 % af djøferne, i samme undersøgelse, at deres nuværende job ikke har været slået åbent op. Disse tendenser giver uden tvivl nye udfordringer for jobsøgende. For hvordan skaber man et netværk, og hvordan bruger man det strategisk? LinkedIn er verdens største professionelle online netværk. På LinkedIn udveksler brugerne informationer, ideer, relationer og muligheder. Min LinkedIn-profil er min professionelle brandingplatform og mit bedste netværksredskab. J e g e l sk e r L i nk e d I n! LinkedIns eget kampråb lyder: Relationships matter! Udgangspunktet er, at dit professionelle netværk giver dig en fordel i din karriere, og at dit netværk dermed er et af dine mest værdifulde aktiver. LinkedIn visualiserer dit netværk, også dine perifere faglige kontakter og giver dig dermed et langt mere fyldestgørende billede af dit fulde faglige netværk. Herudover skaber LinkedIn en ”brug-mig”-legitimitet. Udvekslin- gen af viden, muligheder og adgangsbilletter til interessante kontakter er selve LinkedIns fundament, hvorfor alle har netværkskasketten på. Foruden netværkselementet giver LinkedIn dig mulighed for at vise, hvad du kan. Din LinkedInprofil repræsenterer dit virtuelle håndtryk: Din profil bliver et viralt cv, der arbejder for dig – også når du ikke selv er online. Sk a b din p ro f e ssio n e lle p ro f il – br ug 2 t ime r n u Her kommer en kort introduktion til, hvordan du skaber en professionel profil på LinkedIn. Tanken er, at du skal bruge to timer nu og så fem minutter hver dag til at pleje dine netværksrelationer. Billede Læg et billede på af dig selv. Det er en god idé, fordi de fleste husker billeder bedre end navne. Brug et billede, der repræsenterer det, du gerne vil udstråle til dit faglige netværk. Din faglighed Det første, du skal udfylde, er dine ansættelser – både din ”current position” og to tidligere ansættelser. Det er herudover også en god idé at fokusere på din ”headline” i dit visitkort. Denne kan blot være din nuværende titel – men det kan også være en mulighed at tænke over, om din headline kan gøres mere unik end blot ”Studerende på Aalborg Universitet”. Hvis du gerne vil findes på en bestemt kompetence, kan du eksempelvis tilføje denne i din titel. Et eksempel: ”Kandidatstuderende med lean-erfaring og speciale i turn around”. Når du dukker frem i en søgning, er det blandt andet på baggrund af din headline, at en potentiel arbejdsgiver beslutter, om de er interesserede i at se din profil. Grupper LinkedIns grupper synliggør dit faglige interessefelt, herudover har grupperne endvidere ofte jobboards. Det vigtigste element i LinkedIns mange grupper er imidlertid, at de er med til at udvide dit netværk. Gruppen bliver mediator, hvormed du er i netværk med resten af gruppens medlemmer. Står du og ønsker job i udlandet, kan gruppen ”Djøf Paris” eksempelvis være en eminent måde at skabe netværk, inden du er taget af sted. Du skal også udfylde indholdet i dine ansættelser. De skal indeholde følgende: ❚ Hvilke opgaver du har løst. ❚ Hvilke resultater du har skabt/opnået. En tendens, der er voksende, er, at de store koncerner holder øje med ”videnspiloter” i grupperne på LinkedIn. Det betyder, at der er spottere, der holder øje med brugere, der har en særlig viden og passion. Der er flere eksempler på, at disse herefter kontaktes for at diskutere jobmuligheder i den pågældende virksomhed. Især det sidste punkt er vigtigt, hvis du vil gøre et særligt indtryk på en potentiel arbejdsgiver. Søg derfor straks på forskellige grupper på LinkedIn. Find dem, der er fagligt interessante for dig. DIMITTENDGUIDE 2013 49 Dit netværk Nu er det tid til at udbygge dit netværk med kontakter fra din nuværende og tidligere ansættelser, fra studietiden, fra frivilligt arbejde og andre aktiviteter. Husk at det aldrig er til at vide, hvem der bliver den vigtige kontaktperson! Hvis du er studerende, har du også en masse at tilbyde dine kontakter – det kan være din viden eller måske adgangen til dit netværk. Det er vigtigt, at du gør op med dig selv, hvordan du ønsker at tilføje kontaktpersoner til dit LinkedIn-netværk. Nogle LinkedIn-brugere kører efter kvantitetsprincippet – jo flere jo bedre. For mig er kvaliteten i mit netværk virkelig vigtig. Det betyder ikke, at jeg ikke har mange perifere faglige kontakter – men derimod at jeg ikke har en eneste ukendt kontakt. Jeg bruger grundreglen: Har jeg lyst til at ringe eller skrive en e-mail til denne LinkedIn-bruger for at bede om en tjeneste eller en adgangsbillet? Hvis svaret er ja, så skal vedkommende i mit netværk! Husk at tilføje en personlig besked, når du tilføjer en ny kontaktperson. Det er sådan, du langsomt begynder at pleje dit netværk. At få ”100 % completeness” Dit vigtigste mål er at få udfyldt din profil til det, som LinkedIn kalder; ”100 % completeness”. En udfyldt LinkedIn-profil rangerer højere i LinkedIns søgninger. Det har således en teknisk værdi, at du får færdiggjort din profil til ”100 % completeness”. Du kan følge din profils færdiggørelsesprocent ude til højre i skærmbilledet under ”Edit Profile”. For at opnå ”100 % completeness” skal du gøre følgende: ❚ Udfyld den branche din faglighed hører under samt din geografiske placering. ❚ U dfyld din nuværende ansættelse (med en beskrivelse). ❚U dfyld dine seneste 2 ansættelser. ❚ Udfyld din uddannelse. ❚ Find minimum 3 ”skills”. ❚ Hav et profilbillede. ❚ Vær ”connected” med minimum 50 kontakter. Ple j dit n e t væ r k – br ug 5 min ut t e r hve r dag Når din profil først er oprettet, handler det om at holde din professionelle profil opdateret og derudover pleje dine netværksrelationer. Grupper Deltag aktivt i dine gruppers diskussioner. Vis på den måde din faglighed, dit engagement og din interesse. Statusmeddelelser Ved at opdatere din status en gang imellem holder du dit netværk opdateret i forhold til, hvad du laver i øjeblikket. Ved at vise dit netværk, hvad du arbejder på, inviterer du netværket til at hjælpe dig med ideer og muligheder. Plej dit netværk DIMITTENDGUIDE 2013 50 Kommentér på interessante statusmeddelelser, sig tillykke med nye job og send spændende oplysninger, jobopslag og arrangementer videre til interesserede i dit netværk. En god måde at pleje dit netværk på er ved selv at være den gode kontaktperson. Vær derfor opmærksom på, hvad du kan hjælpe andre med. På djoef.dk/LinkedInguide kan du finde meget mere hjælp til dit arbejde med LinkedIn. H eld og l y kke med dit net væ rk ! Stiller dig stærkere KarriereTouren 2013 – din vej til jobbet KarriereTouren kan hjælpe dig tættere på jobbet. KarriereTouren er en række relevante job- og karrierearrangementer fyldt med inspiration og faglighed. Få et overblik over alle arrangementerne på djoef.dk/ karrieretouren Bliv opdateret med korte kurser Byg bro til erhvervslivet Bliv inspireret ved temaarrangementer Mød erhvervslivet og styrk dit netværk G odt fr a st a rt og med mod p å det hele For Camilla førte et praktikophold på 10. semester til et spændende job som marketingskoordinator i samme firma. Hun slap derved for mange af de bekymringer, der ofte følger med eksamensbeviset: ”Hvad skal jeg? Hvad kan jeg? Hvad vil jeg?”. Ansættelsen gav Camilla en tryg start på arbejdslivet. Camilla oplevede skiftet fra universitetsstuderende til ny i job som en lettelse. Hun havde fået en 1-årig kontrakt med sit praktiksted, og det gav en god fornemmelse, som Camilla husker tilbage på: ”Nu stod jeg i det – var kommet godt fra start med en stilling på mit praktiksted og mod på det hele”. Hverdagen med en arbejdstid fra 8-16 var markant anderledes end tiden som studerende, der bød på læsning til langt ud på natten og tanken om den næste opgave lige rundt om hjørnet. Det var rart at få en mere struktureret døgnrytme, men samtidig var det hårdt med de mange nye indtryk og udfordringer. Navn: Camilla Dietz Fødeår: 1988 Uddannelse: Sprog og International Virksomhedskommunikation (SIV) Dimittendår: 2011 Tidligere beskæftigelse: Marketingskoordinator hos TARGIT Nuværende beskæftigelse: Engelsk- og spanskunderviser på Handelsgymnasiet i Hjørring DIMITTENDGUIDE 2013 52 Udr ust et til at lære Camilla havde – i lighed med mange andre nyuddannede – svært ved at sætte ord på sine kompetencer, ligesom hun var bange for, om hun havde nok viden med i rygsækken. Disse tanker blev heldigvis gjort til skamme. Camilla fortæller: ”Det gik strygende. Det var vigtigt for mig at huske på, at jeg var helt ny – både i faget marketing og på arbejdsmarkedet. Jeg havde en kæmpe teoretisk ballast, og nu skulle den testes i praksis. Mange af de opgaver, der landede på mit bord, skulle jeg lære fra bunden. Men pga. min ballast fra universitetet var jeg udrustet til at lære. Min teori er, at det, man lærer på universitetet, ikke er materialet – det er evnen til at tilegne sig viden på en effektiv, hurtig og kritisk måde”. L in ke dIn er en gave Efter det første års erfaringer på arbejdsmarkedet måtte Camilla ud at søge job, idet den 1-årige kontrakt udløb og desværre ikke blev forlænget. Camilla beskriver sin jobsøgningsproces: ”I de første par måneder søgte jeg kun job inden for marketing og kommunikation, som jeg havde arbejdet med hos TARGIT. Men det gik hurtigt op for mig, at det var et meget begrænset antal stillinger, jeg kunne søge. Jeg begyndte derfor at søge stillinger, som jeg måske ikke var den mest kvalificerede til, men som jeg fandt spændende. En gammel kollega sagde til mig, at dette var min mulighed for at forme min fremtidige karriere. Søg job og arbejd med det du VIL, fremfor det du måske BURDE. Ud over den almindelige jobsøg- ning bruger jeg også mit netværk rigtig meget – LinkedIn er en gave fra Gud til jobsøgende. Man kan holde kontakten til gamle arbejdskontakter, som jeg tit har oplevet har kontaktet mig med et tip om et job eller bare en lovning på, at de husker på mig, hvis de snakker med nogle, der mangler folk”. Netop det at tænke i andre baner førte til Camillas nuværende job. Hun havde ikke umiddelbart forventet at skulle undervise, men hun sendte en ansøgning, fik jobbet, og hun er faktisk blevet rigtig glad for det. Tro på dig se lv For Camilla var jobsamtalen forud for hendes nuværende job positiv. Hun vurderer, at troen på sig selv er vigtig i den forbindelse: ”Jeg ved jo, at jeg kan mit stof, når det kommer til grammatik, tekstforståelse og forretningsforståelse, så jeg var slet ikke nervøs. Min tro på mig selv og mine evner hjalp mig virkelig. Det skal man huske på til jobsamtaler: Man skal være ydmyg over for den viden, de folk, man sidder over for, har, men samtidig skal man gøre det klart over for dem, hvad det er, JEG kan tilbyde virksomheden”. Camilla mener, at den største udfordring for nyuddannede i forhold til jobsamtaler er løn- Nyuddannet? Løn og ansætteLse dm Procent Rådgivning om løn og vilkår på jobbet Rabatter og fordelagtige tilbud Jobsøgning magisterJob Gode råd og sparring på cv og ansøgning Jobdatabase og jobagent Karriererådgivning FagLighed og viden Hjælp til nyt job og nye kompetencer Arrangementer, artikler og inspiration arrangementer eFteruddanneLse Viden om højaktuelle emner Kurser og kompetencegivende fag DIMITTENDGUIDE 2013 53 forhandlingen. Her kan man som nyuddannet let komme til at sælge sig selv for billigt, fordi man er bange for at overvurdere sig selv. En ve lf o rtj ent belønning Camilla giver et par gode råd videre til nyuddannede: ❚ D u skal ikke være bange – du er ny på arbejdsmarkedet, og det er klart, at du fejler en gang imellem. Undervurder ikke dig selv, og gør dit bedste. ❚ Tag en fridag efter første lønningsdag og gå ud og forkæl dig selv som belønning for 5 års slid på universitetet – det er mere end velfortjent! DM hjælper dig dm.dk/medlemskab F å dig en mentor Færdigudklækket fra universitetet og klar til at erobre verden. Men hvordan? Som nyuddannet træder du ind i en verden med nye krav, nye forventninger og mange spændende oplevelser forude. I den situation kan det være udbytterigt at sparre med en mentor, der har flere års erfaring i bagagen, og som selv har gået vejen. x I de følgende fire artikler sætter vi fokus på alumneforeningen Kandidatnets mentorordning og forsøger at komme hele vejen rundt om den. Du kan læse om selve ordningen, om Marian der fortæller om sine erfaringer som mentor, samt om Anna og Jonas der begge har været mentees og har haft udbytte af at have en mentor. Alumneforeningen Kandidatnet har stået i spidsen for universitetets mentorordning i godt to år, og tilbagemeldingerne fra deltagerne har indtil nu været meget positive. Som nyuddannet kan du anvende en mentor som sparringspartner i forbindelse med ansøgninger, netværksskabelse, jobsamtalen, ideer til alternative karriereveje og meget mere. Dit behov er styrende for mentorforløbets indhold, og derfor er bolden på din banehalvdel. At få en mentor er en unik chance for at skabe en relation, hvor din udvikling er i centrum over en længere periode. Bolden er din Sp ø rg små lst e g n ve d de t e ksist e r e n de Vores erfaring er, at det at deltage i et mentorforløb medvirker til, at du som nyuddannet kommer tættere på arbejdsmarkedet, allerede inden første job er i hus. Det skyldes bl.a., at mentoren ofte er i stand til at stille spørgsmålstegn ved det, du selv tager for givet – og samtidig kan give dig viden om ”den virkelige verden”. Derved kan du selv træffe karrierevalg, som bliver endnu mere kvalificerede og målrettede. Et me n to r f o r lø b gå r be g g e ve je Som nyuddannet er det ikke kun dig, der får noget ud af at deltage i et mentorforløb – det gør din mentor også. Dialogen med en mentee betyder for de fleste, at mentoren kommer til at reflektere over sin egen karrierevej og opgaveløsningen på sin arbejdsplads. Mentoren får via sin mentee også adgang til den nyeste viden fra universitetet og får trænet sin evne til at lytte, sine spørgeteknikker osv. DIMITTENDGUIDE 2013 54 Ram m en Når du indgår i et mentorforløb gennem alumneforeningen Kandidatnet, bliver du matchet med en mentor, der ligeledes har læst på Aalborg Universitet. I knyttes som udgangspunkt sammen i 6 måneder, og i denne periode mødes I typisk 3-4 gange. Forløbets rammer er samtidig fleksible, hvilket betyder, at I selv fastlægger, hvor, hvornår og hvor ofte I vil mødes. Det kan være personlige møder, telefonmøder eller via Skype, hvis du fx får en mentor i udlandet. Undervejs bliver I klædt på med værktøjer og inspiration fra Kandidatnet. Se n d o s din ansøgning Hvis du ønsker en mentor, skal du udfylde og indsende et ansøgningsskema, som du finder på Kandidatnets hjemmeside. Læs mere på www.kandidatnet.aau.dk. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. F å dig en mentor Bro b y ggeren Maria n N e e r u p L a rs e n Brand Manager hos Santa Maria i Göteborg Da Marian nærmede sig afslutningen på sin universitetsuddannelse, savnede hun især én ting: En mentor der kunne hjælpe med gode råd om den vigtige proces, hun stod overfor – jobsøgning og karrierevalg. Nu flere år og mange erfaringer senere har Marian meldt sig som mentor, fordi hun gerne agerer den brobygger, som hun selv manglede. Hun har allerede været mentor for en nyuddannet, og hun er ikke i tvivl: Hun gør det gerne igen. Ble v me n to r f o r at g ø r e e n f o r ske l Marians baggrund for at melde sig som mentor var den situation, hun selv havde stået i som nyuddannet: ”Da jeg var ved at være færdig med mit speciale og skulle i gang med at finde et job, savnede jeg virkelig tit en sparringspartner til at drøfte stillingsopslag, cv, kompetenceafklaring og diskutere hele jobsøgningsprocessen med. Altså en erfaren mentor, som jeg kunne spørge til råds omkring erhvervslivet på alle måder. Jeg havde heldigvis været trainee i Sydney i 9 måneder og havde derved selv fået mange brugbare indsigter og positive point til mit cv, da jeg skulle i gang med at finde et arbejde. Men situationen var dog stadig den, at jeg intet netværk havde i det danske erhvervsliv eller en god virksomhedskontakt, som kunne bane vejen til det første job for mig. Jeg tror, at det er realiteten for rigtigt mange studerende, at vi ikke rigtigt har noget direkte link fra universitetet til erhvervslivet, når vi bliver færdige med studierne. Samtidig er mange i tvivl om evner, kompetencer, hvilket job de kan søge, og hvordan de overhovedet skal få struktureret jobsøgningen. Jeg har meldt mig som mentor netop for at være broen mellem nyuddannede og det første job. Jeg har selv oplevet at være nyuddannet, arbejdsløs og totalt forvirret over, hvilket job jeg overhovedet ville DIMITTENDGUIDE 2013 55 kunne varetage, men jeg håber, at mine erfaringer kan hjælpe andre til at komme igennem den situation på en god måde”. No g e t at byd e ind m ed Det er Marians overbevisning, at hun efter nogle år på arbejdsmarkedet netop kan byde ind med det, som hun selv savnede i sin tid, nemlig konstruktiv sparring omkring jobsøgningen. Samtidig har hun fået en god ballast, som hun selv beskriver på følgende måde: ”Jeg har efterhånden fået opbygget mig et godt netværk og har fået kendskab til forskellige typer af virksomheder og brancher, hvor jeg gerne vil forsøge at åbne døre eller trække i lidt tråde, hvis det er muligt. Jeg kan hjælpe med at afstemme forventningerne om, hvad der venter på den anden side af studielivet, og hvordan realiteterne er i virksomheder og organisationer. Jeg har selv været hele møllen igennem for relativt få år siden, og den erfaring vil jeg gerne dele, så andre kan få fornøjelse af den”. Jo b in de nfor 3 m åned er so m fæll es m ål Forud for det mentorforløb, Marian allerede har gennemført, havde hun forberedt sig grundigt og sammen med mentee opsat et mål for forløbet: ”Mentorsamarbejdet havde et klart defineret mål: At mentee skulle have job indenfor 3 måneder. Inden vi mødtes, havde jeg læst mentees cv og en ansøgning igennem samt bedt hende om at besvare en række spørgsmål omkring hendes forventninger til mig som mentor, altså en afklaring af, hvilken type sparring hun reelt havde brug for. På den måde var vi begge forberedte allerede inden vores første møde, som var både konstruktivt og effektivt. Vi havde som forventet en rigtig positiv dialog, og jeg fik givet hende helt konkret feedback med forbedringsforslag til både ansøgning og cv, og sammen fik vi opsat en række delmål for, at hun skulle nå helt i mål. Mentee arbejdede selv ret hårdt for sagen, hun tog min konstruktive kritik og indspark til sig, og allerede efter en måned fik hun sit job. Jeg havde forventet et længere mentorforløb, men i fællesskab besluttede vi at slutte samarbejdet umiddelbart efter, hun var startet i det nye job. Hun følte sig afklaret og ”klædt på” til det nye job, og vi aftalte, at hun altid var velkommen til at kontakte mig senere, hvis hun akut skulle få behov for en sparringspartner igen”. M e n to r s u d by t t e Marian betegner mentorforløbet som en winwin situation, idet hun selv fik noget igen samtidig med, at hun gav mentee sparring: ”Først og fremmest har jeg lært et nyt menneske at kende inden for en helt anden branche end den, jeg selv arbejder i. Hun er nu en del af mit netværk, og man ved jo aldrig, om vi skulle få brug for hinanden igen i vores respektive karrierer. Men derudover har forløbet også givet mig faglige såvel som personlige udfordringer. Et klart defineret mål for samarbejdet stiller bestemt også krav til, at man som mentor bidrager til fremdrift, motivation og et positivt forløb. Jeg har fx måttet reflektere meget over mine egne erfaringer, kompetencer og holdninger, så de kan omsættes til brugbare og konkrete råd, der både tilgodeser mentee som person, og som samtidig er tilpasset mentees specifikke situation. Selve mentorrollen er ny for mig, og derfor lærer jeg selv en masse af forløbet, som jeg kan bruge i min egen fremtidige karriere i samarbejdet med andre mennesker”. In dsat s f r a be g g e pa rt e r Marian understreger, at mentor-/menteematchet er vigtigt. Det er ikke hendes vurdering, at man behøver at arbejde inden for samme område, branche eller at have fælles interesser. DIMITTENDGUIDE 2013 56 Hun vurderer: ”Det er måske i virkeligheden bedre at få en mentor, som er kommunikationsekspert, hvis man selv er specialiseret kemiingenør og ikke er vant til at skrive eller markedsføre sig selv. Derimod er det essentielt, at mentee har et klart defineret mål med mentorsamarbejdet og overvejer, hvilke forventninger han/hun har til mentoren og til selve forløbet. Samtidig bør mentor vide, hvad han/hun helt konkret kan tilbyde mentee. Samarbejdet er et udviklingsforløb, der kræver en indsats fra begge parter til at nå det aftalte mål, og derfor er forventningsafstemningen og matchet helt essentielt for, at det lykkes på en god måde”. Marians første mentorforløb lykkedes i den grad, og hun understreger, at hun gerne stiller op som mentor igen. F å dig en mentor M entee i et mentorforl ø b Jona s Lu n d ste d P o u l s e n Udviklingsingeniør hos Topsoe Fuel Cell Hvorfor har du ønsket at få en mentor? Jeg mødte op til et mentor-/menteearrangement, da jeg syntes, at det lød som en interessant måde at komme i kontakt med nogen, der vidste mere om det at få et job efter endt studietid, end jeg selv gjorde. Jeg søgte råd om at skrive den gode ansøgning og ønskede at høre andres erfaringer med jobsamtaler. Jeg ønskede desuden at høre noget om, hvordan overgangen fra studie til job er. Hvilke forventninger havde du til forløbet – og blev de indfriet? Mine forventninger var at få nogle konstruktive møder om løst og fast omkring karriere, afgangsprojekt og erfaringer fra erhvervslivet. Jeg synes, at disse forventninger blev mødt. Desuden havde min mentor nogle gode historier fra sit eget liv, hvilket også var med til at gøre møderne spændende. Har mentorforløbet gjort nogen forskel for dig i forhold til din jobsøgning? Forløbet har givet mig nogle fif til, hvordan man kan gribe forskellige ting an i jobsøgningsfasen, men man skal også selv være indstillet på at gøre en stor indsats for at finde det gode job. Man skal ikke tro, at en mentor kan finde jobbet til en, men det kan være rart at have en, man kan vende forskellige ideer og tanker med. Har du andre erfaringer fra mentorforløbet? Jeg mener, at hvis man melder sig til mentorordningen, så skal man også sætte passende med tid af til det. Både for sin mentors og for sin egen skyld. Det er desuden vigtigt, at der er et godt match mellem mentor og mentee, ellers tror jeg ikke, der er nogle af partnerne, der får noget ud af det i det lange løb. Hvad fik du ud af forløbet – fx menneskeligt og fagligt? Jeg synes, at møderne hjalp mig til at blive bedre klædt på til, hvad jeg kunne forvente, nu hvor jeg stod og skulle ud at søge job. Det at høre andre fortælle detaljeret om, hvordan en jobsamtale typisk forløber, og om hvad man kan forvente, er med til at gøre en mere sikker i den situation. DIMITTENDGUIDE 2013 57 F å dig en mentor M entee i et mentorforl ø b An n a I me r Psykolog i Ungdomspsykiatrien, Herning Kommune Hvorfor har du ønsket at få en mentor? Jeg ønskede at få en mentor for at have en psykologuddannet, som havde kontakt med ”virkeligheden”, at snakke med. Mange af de folk, der rådgiver i forhold til jobsøgning, er ikke psykologer, så de kender ikke så meget til vores specifikke jobmuligheder – hvad der egentlig står i de forskellige stillingsopslag osv. Hvilke forventninger havde du til forløbet – og blev de indfriet? Jeg forventede at snakke med en anden ung, der havde været jobsøgende for ikke ret lang tid siden. En som kunne komme med konkrete råd, der var relateret til at være arbejdsløs psykolog – ikke bare at være arbejdsløs generelt. Mine forventninger blev i den grad indfriet, også fordi det var så uformelt. Det var meget stille og roligt, det var rart – bare en snak over en kop kaffe og ikke et stort powerpointshow om, hvordan jeg skulle sælge mig selv. Hvad fik du ud af forløbet – fx menneskeligt og fagligt? Jeg fik øjnene op for, at jorden ikke går under af, at man er arbejdsløs, og at man faktisk kan få meget ud af det. Det havde jeg jo læst før, men det var fedt at snakke med en om det, som kunne sige det ærligt og fortælle om, hvordan hun selv havde oplevet det. Fagligt fik jeg det ud af det, at jeg ikke udelukkende skulle gå efter mine ønskejob men også efter job, der kunne være skridt på vejen til drømmejobbet. Det er igen noget, jeg har fået at vide 1.000 gange før, men nu var det en fra min egen faggruppe, jeg snakkede med. Hun kunne gøre det mere konkret for mig og give mig eksempler på, hvad jeg kunne få ud af andre job end dem, der var i ”drømmesøgelyset.” Det betød grundlæggende, at jeg begyndte at søge bredere og fik mere mod på nogle anderledes stillinger. Jeg tog det hele lidt mere med ro derefter. Det var rart. Har mentorforløbet gjort nogen forskel for dig i forhold til din jobsøgning? Jeg søgte bredere og turde mere. Det var fedt at få blod på tanden i forhold til at turde flere forskellige ting. Har du andre erfaringer fra mentorforløbet? Det var skønt, at det ikke var for forpligtende. Vi mødtes til en kop kaffe og en snak, og det var nok til at få et skub i den rigtige retning. Det var fedt. DIMITTENDGUIDE 2013 58 Væ r med , h v or det sker ! Vil du holde kontakten til dine tidligere studiekammerater? Vil du læse om, hvor de befinder sig i verden? Meld dig ind i Aalborg Universitets alumneforening – Kandidatnet. Aalborg Universitet vil gerne fastholde en relation til dig – uanset hvor i landet eller hvor i verden du befinder dig og fortælle dig om, hvad der sker på det universitet, du lige om lidt forlader. H vad e r Kan d i dat ne t ? Kandidatnet er Aalborg Universitets alumneforening og dermed et tilbud til dig, som har afsluttet din Bachelor-, Kandidat-, Master- eller Diplomuddannelse. Netværket fungerer som et forum, hvor du som alumne har mulighed for at bevare kontakten til dine studiekammerater og AAU efter endt studium. Det er gratis at være med og enkelt at bruge. For at oprette din profil klikker du blot ind på www.kandidatnet.aau.dk. H vad h a r d u i v e nt e ? Med en profil i Kandidatnet får du bl.a. mulighed for at: ❚ Skabe netværk med andre AAU-alumner. ❚ Skabe dit eget netværk, som du kan bruge i forbindelse med jobsøgning, videndeling eller noget helt tredje. ❚ Indgå i alumnebestyrelsen og dermed få indflydelse på foreningen. ❚ Modtage nyhedsbreve fra dit tidligere studiested og AAU generelt. ❚ Blive mentor for en overbygningsstuderende eller en alumne. ❚ M odtage invitation til efteruddannelse på AAU. ❚ Få adgang til eksklusive arrangementer – såvel faglige som sociale i alle tre campusbyer.* ❚ Holde dig orienteret om seneste tiltag på AAU (Aalborg, Esbjerg og København). ❚ Tilbyde dig som ressourceperson – fx når dit studie har brug for en oplægsholder/gæsteunderviser. ❚ … og meget, meget mere! * Kandidatnet har tidligere besøgt Christiansborg, Københavns Rådhus, arrangeret rundvisning på Utzon Centret og Nordkraft i Aalborg og meget andet. Ho ld dig in f o r me r e t Når du har en profil i Kandidatnet, har du mulighed for at holde dig up to date med, hvad der sker på universitetet. 10-12 gange årligt udsender vi en nyhedsmail om fx gæsteforelæsninger, nyt fra AAU, arrangementer mm. Desuden har de enkelte fakulteter, institutter, studienævn og studieretninger mulighed for at sende mails med mere fagspecifikt indhold ud til dig som tidligere studerende. Me n to r / me n t e e r e lat io n e r Ønsket om at studerende ved AAU kan finde en mentor blandt universitetets alumner er en realitet. Via en studenterportal kan de studerende fremsøge de alumner i Kandidatnet, som er interesserede i at være mentor for studerende ved AAU. Kandidatnet afholder i den forbinDIMITTENDGUIDE 2013 59 delse forskellige workshops, som er med til at klæde både studerende (mentees) og alumner (mentorer) på til at indgå i mentorrelationer. Derudover er det også muligt for en alumne at få en anden alumne som mentor – det kan være en særlig stor hjælp for dig, som måske er nyuddannet og søger job. L æ s vid ere… … på www.kandidatnet.aau.dk. Her kan du se, hvordan du opretter din profil, hvordan du tilbyder dig som mentor og læse meget mere om, hvad du kan bruge Kandidatnet til. Alumneforeningen Kandidatnet er med andre ord din indgang til netværksdannelse – et godt og vedkommende samlingssted for Aalborg Universitets alumner til at netværke og blive opdateret med ny viden og informationer fra universitetet. Spread the word – jo flere m ed lem m er, j o større netværk! Fakta: Hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om Kandidatnet, kan du kontakte Sekretariatet for Kandidatnet på: [email protected] eller på telefon 9940 7446 www.kandidatnet.aau.dk Vi er med til at skabe fremtidens digitale folkeskole Har du også haft en god dag? Gør karriere for iT-Danmark kmD er en stor danskbaseret it-virksomhed, der løser opgaver for danske virksomheder og det danske velfærdssamfund. f.eks. har vi udviklet it-løsningen kmD education, som er et digtalt læringsrum for lærere og elever. Vi er mere end 3.000 medarbejdere, og på trods af en travl hverdag, har vi altid tid til at høre fra dygtige folk med store ambitioner, der har lyst til at gøre karriere for it-Danmark. mød os på kmd.dk kmD er en danskbaseret it-virksomhed med over 3000 ansatte. Vi udvikler løsninger til de store udfordringer erhvervslivet og samfundet står overfor. når du arbejder hos kmD, gør du karriere for it-Danmark. M å lrettet j o b s ø gning g a v pote Christian oplevede tiden efter dimissionen som meget afstressende, og det havde han en rigtig god grund til – han havde et job på hånden inden, han var færdiguddannet. Han kunne derfor med ro i sindet nyde sommerferien. Christian valgte at stille skarpt på jobsøgningsprocessen i god tid inden sin dimission. Han fortæller: ”For at booste mine fremtidige ansøgninger og få en fornemmelse af en fremtidig jobsamtale tilmeldte jeg mig Karrierecentrets 2-dages jobsøgningskursus. Kurset gav både en indsigt i måder at søge job på, hvor de mange job var, samt en fornemmelse af hvordan en jobsamtale kunne udmønte sig. Efter jobsøgningskurset oprettede jeg et dokument med samtlige virksomheder, der kunne have interesse. Jeg gemte links til diverse firmaers jobsites og holdt løbende øje med stillinger”. Navn: Christian Winde Pedersen Fødeår: 1987 Uddannelse: Byggeri & Anlæg, Vand & Miljø Dimittendår: 2012 Tidligere beskæftigelse: Studiejob hos NIRAS Nuværende beskæftigelse: COWI A/S, spildevand og klimatilpasning DIMITTENDGUIDE 2013 61 Jobbene stod i kø Christians målrettede jobsøgning gav bestemt også pote. Han fortæller her det, han selv kalder ’En lille historie fra det virkelige liv’: ”Fredag kl. 11 var jeg til jobsamtale hos NIRAS angående en stilling inden for jord og grundvand. Efter endt samtale blev jeg kl. 12 ringet op af COWI, om jeg ville komme til samtale hos dem mandag morgen kl. 9 inden for spildevand og klimatilpasning. Efter en vellykket samtale blev jeg selvsamme mandag kl. 21 ringet op af COWI, at jeg var deres førstevalg, og at de gerne ville se mig tirsdag (dagen efter) til kontraktforhandlinger. Herefter blev jeg tilbudt en stilling hos NIRAS, noget uden for mit felt. Alt imens var jeg indkaldt til en samtale hos Alectia. Men for at gøre en lang historie kort accepterede jeg COWI’s tilbud og har i dag en fantastisk ar-bejdsplads med spændende opgaver og vidunderlige kolleger”. Forud for samtalerne havde Christian forberedt sig bl.a. ved at lave sin egen dagsorden og ved at læse Karrierevejviserens ’100 spørgsmål, du bliver stillet til en jobsamtale’ igennem. Christian vurderer, at det var en god måde at forberede sig på: ”Af de 100 blev jeg stillet 3, men gennemgangen af de 100 spørgsmål gav en god indsigt i mulige spørgsmål, og jeg fik afklaret med mig selv, hvor jeg ville hen”. Studiej o b b et som spring br æ t Hverdagen forandrede sig en del for Christian, da studiet blev udskiftet med arbejdslivet. Han fortæller: ”Generelt set synes jeg arbejdsgangene på universitetet og i en virksomhed er meget forskellige. Mit studiejob hos NIRAS har dog været et godt springbræt, hvor jeg har fået kendskab til arbejdsgangen i en rådgivende ingeniørvirksomhed. Det siges tit, at man går på universitetet ”for at lære at lære”, og det er der en smule sandhed i. Når det er sagt, synes jeg, at en del af de kompetencer, jeg har skabt mig gennem min studietid, er blevet anvendelige på min arbejdsplads”. Christian fik sit studiejob på 7. semester, og han ærgrer sig over, at han ikke søgte det noget tidligere, netop fordi det gav rigtig gode kompetencer og praktiske erfaringer, som han har fået stort udbytte af i sit nuværende job. Det havde været rart at have endnu flere af den slags erfaringer. Den v irkelige v erden tigt ud i det! Det tog ikke mange dage, før opgaverne havnede på min disk, og det var en dejlig fornemmelse at skulle udføre et stykke arbejde”. Det er imidlertid Christians oplevelse, at opgaverne på universitetet og i ’den virkelige verden’ adskiller sig markant fra hinanden: ”På universitetet er opgaverne tit klarlagte, og man behøver ikke at have fokus på økonomien. Det er helt fint, men på en arbejdsplads bliver det hele vendt på hovedet. Der er fokus på økonomien, man får tit en løs opgave, som man skal finde et svar på. Man skal være klar på en omvæltning, der siger Spar 2!”. S kil dig ud – a lle er ens på pa piret På baggrund af sine egne erfaringer giver Christian nyuddannede følgende gode råd med på vejen: ❚ Søg, søg, søg! Men gør det grundigt og sørg for at skille dig ud fra mængden. Min force har været min praktiske vinkel, og den har jeg spillet på, når jeg har skrevet min ansøgning. ❚ Et andet fif er at tilpasse dit cv efter hver stilling, du søger. Mange benytter blot det samme cv, men jeg tror på, at en lille appetizer gør meget. ❚ Tag to dage ud af din kalender og tilmeld dig et jobsøgningskursus. Det kan virke noget så banalt, men det får tankerne i gang, og man fanger mange småfejl. ❚ Gør hvad du kan for at få et relevant studiejob. Det er et nemt skridt ind i en virksomhed, det giver lidt ekstra ved siden af SU’en, men vigtigst for mig var en mere praktisk vinkel på tingene. Til en af mine samtaler sagde chefen, at ”I ser alle sammen ens ud på papiret”, og så er det rart at kunne fremvise noget ud over det sædvanlige. Christian var utrolig træt den første uge, fordi man, som han udtrykker det: ”sidder som en svamp på kontoret, der suger alt viden og læring til sig. Jeg kendte atmosfæren hos en rådgivende ingeniørvirksomhed fra mit tidligere studiearbejde, så jeg blendede hurtigt ind. COWI har et onboarding program, så man slavisk kommer igennem alt fra it-systemer til nye kollegaer. Jeg er, så at sige, blevet holdt i hånden en god del af vejen. Man springer hurDIMITTENDGUIDE 2013 62 2500 ko lle g e r v en t e r på d ig! Økonomi, undervisning, administration, forskning og inno Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, hvor du får stor ind vation - AAU er meget mere end en forsknings- og uddan- flydelse på dagligdagen, hvor dine idéer og inputs bliver nelsesinstitution. Vi har brug for dig, hvis du har lyst til hørt og hvor kulturel og faglig mangfoldighed er en styrke. at arbejde i et internationalt miljø, og vil gøre en forskel. Hjælp os med at få resultatorienteret universitetspolitik Der er med andre ord god chance for, at du kan finde dit og administration til at gå op i en højere enhed. drømmejob på AAU. Måske allerede i dag. Tjek stillinger. aau.dk og find dit første job – med det samme. S hop till y ou drop for free ! – K a rriere c entrets til b ud i A a l b org Du finder Karrierecentret på Fibigerstræde 15, 1. Åbningstid: hver dag kl. 10.00-15.00 Hvor tit får du muligheden for en gratis shoppingtur med sikker gevinst? Ikke så tit vel? Måske kommer det som en overraskelse for dig, men du har faktisk muligheden for sådan en tur på dit eget universitet! På Karrierecentret på Aalborg Universitet har vi gode tilbud, der kan få dig videre i planlægningen af DIN karriere. H va d e r d e t så , du k a n få me d h j e m i ta s k e n? Året rundt kan vi på Karrierecentret tilbyde dig en række spændende tilbud, som kan hjælpe dig på vej ud i din jobsøgning og karriere. Tilbud 1 Ve jle dn in g Tilbu d 2 Coac hing Når din uddannelse nærmer sig sin afslutning, er det en god idé tidligt at opstarte din jobsøgning. Det er ikke altid lige til at få et overblik over, hvor du kan søge, hvad du kan søge, hvordan du skal søge – opfordret eller uopfordret, hvilken opbygning din ansøgning skal have, hvad den skal indeholde osv. Derfor tilbyder Karrierecentret dig vejledning, der er helt målrettet dig og dine udfordringer! En anden mulighed, du kan gøre brug af i din jobsøgning, er en coachingsamtale. En del af Karrierecentrets karrierevejledere er også karrierecoachuddannede. Det betyder, at du også har mulighed for at booke en coachingsamtale, hvor der tages udgangspunkt i og sættes fokus på dine muligheder og løsninger fx i forbindelse med din forestående jobsøgning. I modsætning til en vejledning er du selv mere på banen i forhold til at finde muligheder og reflektere over dine karrieremæssige udfordringer. En coachingsamtale kan du ligeledes booke på [email protected] På [email protected] kan du til enhver tid bestille en vejledning hos en af vores karrierevejledere. En sådan vejledning kan tage udgangspunkt i din ansøgning/cv, din kompetenceafklaring, dine ønsker om afklaring i forhold til kommende ansættelsessteder, en snak om dine udfordringer i forhold til jobsamtaler, vejledning om job i udlandet og meget andet. Det er et gratis tilbud til dig – så brug det! DIMITTENDGUIDE 2013 64 Tilbud 3 Ku r s e r Tilbud 4 Vir kso mhe dsko n ta kt Tilbu d 6 Vir kso mhe dsbesøg og -oplæg I løbet af året afholder Karrierecentret en række kurser – alene og i samarbejde med vores samarbejdspartnere. Kurserne er en god blanding af fantastiske tilbud, som kan være med til at bringe dig videre. Der er blandt andet jobsøgningskurser, hvor du får meget mere viden om det at skrive ansøgninger og cv, kompetenceafklaringskurser, hvor du får større indsigt i, hvad du selv kan, og hvilke kompetencer du kan byde ind med, præsentationsteknikkurser, hvor du lærer at ”sælge dig selv” endnu bedre og mange andre spændende kurser. Disse kurser foregår på hold, hvor du vil møde mange andre studerende/kandidater, der er i gang med samme proces som dig. Vores erfaring er, at jo mere du får indblik i andres proces, jo mere lærer du om din egen. Så grib chancen og gå også på shopping i de andres erfaringer og gode ideer – det kan jo være, nogle af dem kan bringe dig videre. For at gøre kontakten mellem studerende/kandidater fra Aalborg Universitet og relevante virksomheder og organisationer endnu lettere for dig har vi lavet samarbejdsaftaler med en række interessante virksomheder og organisationer. De ønsker at komme i mere direkte kontakt med dig, og derfor kan du på Karrierecentrets hylder finde bunker af materialer, der kan give dig et bedre indblik i virksomhederne. Endnu en gratis ting at putte i shoppingposen! Du kan se en oversigt over samarbejdspartnerne på: www.karriere.aau.dk. Karrierecentret har ved hver enkelt samarbejdspartner en direkte kontaktperson, som du også er meget velkommen til at benytte, hvis du har brug for svar, mere viden om virksomheden eller andet. Et af de fantastiske tilbud, som du også kan shoppe rundt i hos Karrierecentret, er besøg hos virksomheder. I løbet af året afholder vi virksomhedsbesøg, hvor du får mulighed for at komme helt tæt på forskellige virksomheder, der kan være relevante for dig – og måske være et bud på en kommende arbejdsplads! Vores samarbejdspartnere byder selv ind med disse, men hvis du har et ønske om at besøge en helt bestemt virksomhed, så tøv ikke! Vi vil altid meget gerne hjælpe dig med at arrangere et besøg. Oplæg fra virksomheder er også et af de tilbud, som du kan plukke ned af hylderne hos os. Mange virksomheder vil meget gerne komme på universitetet og fortælle om deres virksomhed og ad den vej få en god dialog med dig om fremtiden! Tilbud 5 Fag f o r e n in g e r o g A-ka sse r Tilbu d 7 Ka r r ierem esse Karrierecentret har også mulighed for at hjælpe dig i forhold til mere viden om fagforeninger og A-kasser. Vi kan informere om, hvilke af dem der er relevante for dig, og en del af dem har også valgt at være samarbejdspartnere hos Karrierecentret. Det betyder, at du på vores hylder også finder relevant materiale fra dem. Fagforeninger og A-kasser er gode medspillere, når du skal bevæge dig ud på et jobmarked, der måske ikke altid opfører sig, som du lige forventer og ønsker. Det ultimative shoppingevent sker den første tirsdag i marts i Gigantium. Her åbner vi dørene til Karrieremessen i samarbejde med Karrieredagene. Denne dag giver dig alle muligheder for at shoppe rundt, få fyldt indkøbsposerne med god viden, nye kontakter og måske aftaler om jobsamtaler… De deltagende virksomheder og organisationer står klar til at hjælpe dig med at få de rette ingredienser fyldt i posen, så du er mere end klar til at kreere din karrieres fremtid! Næste gang vi byder indenfor til Karrieremesse er den 5. marts 2013 i Gigantium! DIMITTENDGUIDE 2013 65 Tilbud 8 K a n d i datun d e rs ø g e l s e r Tilbud 10 Me n to ro r dn in g Tilbu d 12 p roje kt j obstrategi Hvad laver andre med samme baggrund som mig? Hvor har de fået job? Bruger de deres uddannelse? Disse og mange andre spørgsmål kan du få svar på i Karrierecentrets Kandidatundersøgelse, som du kan finde på www.survey.karriere.aau.dk Det er en fantastisk guide til at få svar på ovenstående og til at få indblik i dine muligheder for job med netop din uddannelsesbaggrund. Vi hjælper dig meget gerne med at bruge undersøgelsens resultater. Gennem Kandidatnet har du også mulighed for at få en mentor, der kan hjælpe dig på din karrierevej. Det er kandidater fra AAU, der meget gerne vil dele deres erfaringer med dig i forhold til dine fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. Der er mentorer inden for de fleste uddannelsesretninger, så der skulle også være stor mulighed for at finde det helt rette mentormatch til dig! Du kan læse mere om mentorordningen på www.kandidatnet.aau.dk/ mentorordning. Projekt Jobstrategi er et helt nyt tiltag, der skal forstærke indsatsen i forhold til at udvide det akademiske arbejdsmarked i Nordjylland. I den forbindelse vil vi hjælpe dig med at rette blikket mod jobmulighederne i regionen – både imens du er studerende, og hvis du ikke lige har job på hånden, når du dimitterer. Du vil blive inviteret til arrangementer i bl.a. kompetenceudvikling, hvor du får inspiration til, hvordan du sælger dig selv og dine kompetencer bedst muligt over for din kommende arbejdsgiver. Tilbud 11 Jo bba n k f o r dig Du kan læse mere på: www.jobstrategi.aau.dk Internettet er fyldt med jobportaler, der præsenterer alle former for job. For at gøre din jobsøgning som nyuddannet endnu lettere har Karrierecentret en jobbank, der kun indeholder job til nyuddannede. Det vil sige, at du dér kan finde opslag på job, der ikke kræver 10 års erfaring. Virksomhederne, der indsætter jobopslag i Karrierecentrets jobbank, ønsker at få ansøgninger fra nyuddannede. Du kan også lægge dit cv ind i Jobbanken og blive fundet ad den vej. Du kan se meget mere på www. jobbank.aau.dk Udover ovenstående tilbud er Karrierecentret på Aalborg Universitet altid parat til at hjælpe dig med DIN jobsøgning. Så hvis du på Karrierecentret ikke fandt det rette på ”hylderne”, skal du endelig give lyd. Vi er altid parate til nye tiltag og nye måder at gribe jobsøgningen an på. Hvis vi ikke har tilbuddet, skal vi nok skaffe det! På www.karriere.aau.dk kan du hele tiden holde dig opdateret i forhold til de mange tilbud, som du ganske gratis kan gøre brug af. Så næste gang du får lyst til at styrke din viden om arbejdsmarkedet og dine muligheder der, så reserver tid i din kalender til en gratis shoppingtur på Karrierecentret – godt for din karriere, dit netværk og din bankkonto. Tilbud 9 Ko n ta k t ti l d i ne t i d l i g e re me dstu d e re nd e Når du forlader universitetet, kan det være svært stadig at holde en god kontakt til dine tidligere medstuderende. Derfor har vi selvfølgelig også et tilbud til shoppingposen, der kan gøre denne del lettere. Det er alumneforeningen Kandidatnet. Her kan du vedligeholde kontakten, skabe nye netværk til andre alumner med samme interesser som dig, holde kontakten til dit gamle studie, få tilbud om spændende arrangementer kun for alumner og meget andet. Du kan læse mere på: www.kandidatnet.aau.dk DIMITTENDGUIDE 2013 66 K a rriere c entret i K ø b enh a v n Ka r r ie r e sa mta le n Karrierevejleder i København: Mikk e l Dah l bæk S i g u r d s s o n E-mail: [email protected] Tlf.: 9940 3751 Karrierecentret er også til stede i København, hvor vi har en karrierevejleder ansat. Det er derfor muligt for studerende ved Aalborg Universitet at aftale en karrieresamtale i København. Det gælder også, når du lige er blevet færdig. En karrieresamtale kan handle om mange ting, for det er meget forskelligt, hvad man som studerende eller nyuddannet kan have brug for at tale om. For nogle kan det være en stor omvæltning at slippe identiteten som studerende, mens andre blot har brug for at få bekræftet deres plan for, hvordan de bedst arbejder med jobsøgning. En karrieresamtale varer som regel en times tid, og du kan kontakte karrierevejlederen i København for at aftale en samtale. A r ra n g e me n t e r f o r st ude r e n de o g n yudda n n e de A-kasser og fagforeninger afholder en masse jobsøgningskurser og andre karriererelaterede arrangementer i hovedstadsområdet, men Karrierecentret afholder også jobsøgningskurser, netværkskurser og kompetenceafklaringskurser udelukkende for studerende ved Aalborg Universitet i København. Hvis du deltager i Karrierecentrets kurser, vil du komme til at høre andre studerendes oplevelser af at være nyuddannet, hvordan de definerer og kommunikerer både deres faglige, men også de mere generelle akademiske kompetencer. En uddannelse fra Aalborg Universitet giver desuden nogle helt særlige kompeDIMITTENDGUIDE 2013 67 tencer, da PBL-modellens tilgang til læring er helt særlig for uddannede fra Aalborg Universitet. I Aalborg kan der være mange, der kender til PBL, men når man skal sælge sig selv på det københavnske arbejdsmarked, er det vigtigt, at man kan forklare, hvilke unikke kompetencer PBL-modellen har givet en. Kompetencer som man måske ikke finder så unikke selv, da det igennem årene på uddannelsen er blevet en naturlig måde at være studerende på. Dimit t e nd = alu m ne Karrierecentret står også for at arrangere alumnearrangementer i København. Det er derfor nu muligt at vedligeholde kontakten med dine tidligere studiekammerater igennem Kandidatnet. Hvad enten du er uddannet ved Aalborg Universitet i København, i Aalborg eller i Esbjerg, kan du nu deltage i netværksmøder, temacaféer og være mentor for studerende ved campus i København. Har du særlige ønsker til virksomhedsbesøg, foredragstemaer eller andet, er du velkommen til at kontakte Karrierecentret. Det er også muligt, som alumne, at være medarrangør af arrangementer i København. Jo b c entret Færdig – og hva d så? Du består din eksamen Net ta B e n -Y e d i di a Konsulent på Jobcenter Aalborg Du er nu kandidat efter mange års studier og klar til at starte job og karriere. De seneste år har dog gjort det sværere for kandidater at gå direkte fra studieliv til arbejdsliv, og flere oplever i en kortere eller længere periode at være jobsøgende. Langt de fleste nyuddannede kandidater vælger at melde sig ind i en A-kasse og dermed sikre sig selv et økonomisk grundlag - dagpenge -, mens de søger job. Det betyder, at langt de fleste nyuddannede stifter bekendtskab med jobcentret, som på forskellig vis vil vejlede og hjælpe, så tiden som ledig bliver så kort som mulig. Jobcentret kan i samarbejde med dig aftale, hvad der skal til, for at du kommer i job, men allervigtigst er din egen engagerede indsats. Husk også at søge optagelse i en A-kasse, hvis du ikke allerede er medlem, senest 14 dage efter din dimission. Du tilmelder dig jobcentret senest på 1. ledighedsdag Du udarbejder og indlægger dit cv på jobnet.dk senest efter 3 ugers ledighed Du har kontinuerligt kontakt med jobcentret Du har fået arbejde og afmelder dig jobcentret T ilmelding Som figuren viser, skal du tilmelde dig jobcentret senest på din første ledighedsdag. Du kan tilmelde dig via jobnet.dk. Hvis du tilmelder dig på jobnet.dk, sker det via din egen side kaldet ”Min Side” Her skal du løbende tjekke jobforslag, og her vil du også kunne se, hvilke aftaler du indgår med dit jobcenter samt eksempelvis kunne melde ferie og sygdom, ligesom du har mulighed for at tilmelde dig en sms- og e-mailtjeneste. CV Som noget af det første skal du udarbejde et cv, som lægges på Jobnet.dk. Heraf skal fremgå alle relevante oplysninger om dig selv for interesserede arbejdsgivere. Det kan, foruden din uddannelse, være studiejob, praktikophold, dit frivillige arbejde, deltagelse i bestyrelsesarDIMITTENDGUIDE 2013 69 bejde eller andet relevant, der viser dine kompetencer. Er du i tvivl om, hvad der skal med, så snak med enten din A-kasse eller jobcentret. Det er vigtigt, at du løbende opdaterer oplysningerne i dit cv, så oplysningerne om dig er så korrekte som muligt. Husk også at rette det til i takt med at du deltager i kurser, har været i virksomhedspraktik eller i løntilskud i en virksomhed. Tj ekke job forslag Som jobsøgende skal du minimum hver 7. dag gå ind på ”Min Side” på Jobnet.dk for at tjekke dine jobforslag. Jobforslagene er relevante jobannoncer, som du kan læse og respondere på. Det er vigtigt, at du tjekker dine jobforslag, da det ellers kan få betydning for din dagpengeret. Den præcise frist for, hvornår du næste gang skal tjekke, vil altid fremgå af ”Min Side”. Hvis du er tilmeldt sms- eller mailtjenesten via ”Min Side”, modtager du dagen før en sms/e-mail om, at du skal huske at tjekke dine jobforslag. Samta ler Du vil løbende og minimum hver 3. måned mødes med din sagsbehandler for, at I sammen kan snakke om, hvad der skal til, for at du kommer i arbejde. Vil du gerne på forhånd orientere dig om dine muligheder og dermed forberede dig til mødet med jobcentret, kan du gå ind på www.jobnet.dk og finde informationer. Akti vering Mens du er ledig, bliver du også tilbudt aktivering – det kan eksempelvis være jobsøgningskurser, virksomhedspraktik, løntilskud, korte kurser mv. Hvilket tilbud, du får, vil afhænge af dit behov. Snak med din sagsbehandler, så I sammen kan finde ud af, hvad der er det rette for dig. Jobpl a n Nyttigt at v ide Inden du går i gang med din aktivering – virksomhedspraktik, løntilskud eller kursus, skal du have en jobplan. En jobplan er en skriftlig aftale mellem jobcentret og dig, der angiver dit beskæftigelsesmål og den indsats, der skal til, for at du når dit mål. I visse tilfælde er der mulighed for, at dit jobcenter kan yde hjælp til din jobsøgning eller i forbindelse med din ansættelse. Anden a ktø r Nogle jobcentre samarbejder med andre aktører, som er private konsulentvirksomheder, der har en særlig viden om arbejdsmarkedet og jobsøgningen for akademikere. Hvis jobcentret har indgået aftale med andre aktører, har du mulighed for at blive tilknyttet en sådan. Den anden aktør vil så varetage kontakten med dig i stedet for jobcentret. Vil du vide mere om muligheden for at blive tilknyttet en anden aktør, kan du kontakte dit lokale jobcenter. Afmelding På et tidspunkt vil du have pligt til at påbegynde et aktiveringstilbud. Dvs. at jobcentret i samarbejde med dig vil finde det tilbud, der passer dig, og som du er forpligtet til at tage imod. Når din jobsøgning har båret frugt, og du er kommet i job, skal du blot huske at afmelde dig jobcentret. Det kan du gøre via ”Min Side” på jobnet.dk. Erfaring viser, at aktivering ude i en virksomhed virker. Så har du kendskab til en virksomhed, enten via studie eller studiejob, så forhør dig gerne der, om de vil tilbyde dig en virksomhedspraktik eller et løntilskud. Tænk det som din mulighed for at komme i job. Hold dig ikke tilbage, brug dine kontakter, men snak altid med dit jobcenter, inden du skal starte. DIMITTENDGUIDE 2013 70 Forhør dig i dit jobcenter om mulighederne for: ❚ Økonomisk tilskud til dine udgifter i forbindelse med transport til jobsamtale. ❚ Tilskud til virksomheden til uddannelse af dig i forbindelse med ansættelse. re f a Fr r a b s dag til firm afest Lige om lidt er de fantastiske år på uni ved vejs ende. Trist? Tjah, men de fede oplevelser slutter ikke her. Det hedder bare noget andet. Hos Krifa kender vi jobmarkedet, og alt hvad der hører med af praktiske ting, men det behøver du ikke at tænke på nu. Du skal bare huske at melde dig ind i Krifa senest 14 dage efter, du har afsluttet din uddannelse, så du kan få dagpenge. Send KF krifa til 1241 allerede i dag, og vi hjælper dig med at huske det. Så kan du koncentrere dig om at få specialet afleveret. Læs mere på krifa.dk/udd Bli v P h . d . - studerende Vil du gøre en forskel? Har du lyst til at fordybe dig? Skubbe til grænserne inden for ny forskning? Så er vejen som Ph.d.-studerende måske noget for dig. Som Ph.d.-studerende har du mulighed for at være med helt fremme, hvor det gælder i forhold til ny forskning inden for lige præcis det område, du brænder for. Det være sig biomedicin, datalogi, erhvervsøkonomi, innovation, satellitter eller måske musikterapi. Du vil få mulighed for at indgå i dialog med internationalt anerkendte eksperter inden for netop dit forskningsområde, samtidig med at du i det daglige vil have mange kolleger at sparre med. Som Ph.d.-studerende er du ansat på universitetet, men du kan også blive erhvervsPh.d. Så udfører du dit Ph.d.-studie i tæt samarbejde med en virksomhed og er ansat i denne i de tre år. Det er også muligt at være indskrevet som Ph.d.-studerende uden at være ansat. Så skal du selv dække dine leveomkostninger og studieafgiften. Ph.d.-uddannelsen varer som nævnt tre år. I løbet af de tre år skal du blandt andet: ❚ Deltage i kurser svarende til 30 ECTS eller et halvt årsværk. ❚ Skrive artikler til anerkendte tidsskrifter. ❚ Undervise/deltage i andre former for videnformidling. ❚ Samarbejde med eksterne forskningsmiljøer. Dette kan fx ske gennem et længerevarende ophold ved et udenlandsk universitet. ❚ S krive en Ph.d.-afhandling. Du vil i høj grad have mulighed for selv at bestemme, hvilken retning din forskning skal bevæge sig i og dermed fokusere på de områder, som har netop din interesse. Den høje grad af indflydelse på forskningen er med til at fastholde interessen og motivationen på et højt niveau gennem hele Ph.d.uddannelsen. Efter Ph.d.-uddannelsen kan du fortsætte inden for forskningsverdenen, men Ph.d.-titlen giver bestemt også adgang til spændende stillinger både i det private erhvervsliv og inden for den offentlige sektor. Aalborg Universitet udbyder Ph.d.-uddannelsen inden for en lang række fagområder fordelt på nedenstående forskeruddannelsesprogrammer: ❚ Mathematics and Physics ❚ Computer Science and Engineering ❚ Planning and Development ❚ Biotechnology, Chemistry and Environmental Engineering ❚ Electrical and Electronic Engineering ❚ Civil Engineering ❚ Mechanical and Manufacturing Engineering ❚ Technology and Science ❚ Wireless Communication ❚ Energy Technology ❚ Biomedical Science and Engineering ❚ Clinical Science and Biomedicine ❚ Health Education, Organizations and Ethics ❚ HCCI: Human Centered Communication and Informatics ❚ Music Therapy ❚ SPIRIT (Interculturalism and Transnationality) ❚ Education, Learning and Philosophy ❚ Discourse and Contemporary Culture ❚ Sociologi og Socialt Arbejde ❚ Innovationsøkonomi DIMITTENDGUIDE 2013 72 ❚ ❚ ❚ ❚ ❚ ❚ ❚ E rhvervsøkonomi S tatskundskab J ura og erhvervsjura Velfærdsstat og forskellighed F IOL (Organisation og Ledelse) P olitologi J urForsk Du kan finde yderligere information om Ph.d.-uddannelserne på www.aau.dk Statement fra Rasmus Krigslund, tidl. Ph.d.studerende ved Institut for Elektroniske Systemer: ”Selve arbejdet med Ph.d.-projektet ligner studieformen fra tidligere på godt og ondt, men det, at det er forskning, giver arbejdet en hel anden nyhedsværdi, end hvad jeg tidligere har oplevet, og det er rigtig spændende. Derudover får jeg mulighed for at specialisere mig yderligere i samme fagområde som mit speciale fra kandidaten samt tilegne mig en række nye kompetencer. Et eksempel herpå er rollen som vejleder og underviser, der giver erfaring med projektstyring, motivation af studerende og formidling af fagligt materiale. Dette er kompetencer, jeg helt klart også ser anvendelsesmuligheder for i mit senere karriereforløb.” H V I S D U N U S E LV S K U ’ B E S T E M M E … Hvis erhvervslivet ikke som forventet står med tilbageholdt åndedræt, og nøglen til drømmejobbet ligger uden for komfortzonen – hvad skulle så afholde dig fra at forfremme dig selv til at blive din egen chef? ”SEA og Inkubator kunne assistere med ting som årsregnskaber og lignende. De kunne fortælle: ”det er sådan her, man gør..” – og vi havde et sted at starte. Det har gjort, at det er blevet mere professionelt – hurtigt.” SEA (Supporting Entrepreneurship at Aalborg University) blev i 2001 søsat til at guide studerende, ansatte og kandidater fra Aalborg Universitet fra ”Vilde idéer til målrettet forretning”. Hvad enten du har en idé i hovedet, en iværksætter i maven, eller bare er nysgerrig, så vil vi gerne lære dig mere om forretningsudvikling og det at blive iværksætter. Tobias Christensen og Pia Simonsen fra Zityzen Vi vil gerne hjælpe dig, som er dimittend fra Aalborg Universitet med at indtage virkeligheden på bedste vis, og har du forretningsudvikling i tankerne, så har vi INKUBATOR til dig. ”Vi var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Når man lige er færdig på studiet, er man ikke vant til store lønninger og har ikke en masse udgifter. Det er derfor et oplagt tidspunkt at starte virksomhed. Hos SEA lærte vi at sætte tingene i system og skrive forretningsplaner. SEA havde i det hele taget en enorm stor betydning for, at vi startede. Vi havde sikkert gjort det alligevel, men med SEA’s hjælp er det gået hurtigere. Vi vidste jo intet om virksomhedsstart eller -drift eller noget af alt det andet for den sags skyld, så SEA har helt sikkert sparet os for at begå en lang række unødvendige fejltagelser!” Michael Petersen og Daniel Kold fra NCouraged DIMITTENDGUIDE 2013 73 ”Vi kan personligt ikke forestille os et andet sted end SEA, hvor vi kunne have opnået samme grad af praktisk viden om iværksætteri og entrepreneurship. Det er utroligt vigtigt at komme hele vejen rundt om sin forretningsidé. Det hjælper SEA med. Inkubatorordningen har rustet os til at starte egen virksomhed og kurserne har givet os en god grundviden indenfor iværksætteri.” Eske Winther Petersen og Søren Grøndahl Buch fra Medichanical Innovation NYSGERRIG? www.sea.aau.dk Adresser p å f a gforeninger og A - k a sser Fagf o r e n i n ge r DJØF (Danmarks Jurist- og Økonomforbund) Gothersgade 133 1123 København K Telefon 33 95 97 00 www.djoef.dk DM ∙ Dansk Magisterforening Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg Telefon 38 15 66 00 www.dm.dk Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27 2100 København Ø Telefon 35 26 99 55 www.dp.dk Fiskergade 41, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon 35 26 99 55 Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19 B 1253 København K Telefon 70 10 10 99 www.socialrdg.dk Kommunikation og Sprog Hauser Plads 20, 3. sal 1127 København K Telefon 33 91 98 00 www.kommunikationogsprog.dk GL (Gymnasieskolernes Lærerforening) Vesterbrogade 16 1620 København V Telefon 33 29 09 00 www.gl.org IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V Telefon 33 18 48 48 www.ida.dk Vestre Havnepromenade 1 B 9000 Aalborg Telefon 33 18 48 48 Krifa (Kristelig Fagbevægelse) Klokhøjen 4 8200 Aarhus N Telefon 89 11 22 33 www.krifa.dk Gasværksvej 4, 2 9000 Aalborg Telefon 98 11 70 00 PROSA (Forbundet af It-professionelle) Vester Farimagsgade 37A 1606 København V Telefon 33 36 41 41 www.prosa.dk Møllegade 9-13 8000 Aarhus C DIMITTENDGUIDE 2013 74 Ar be jdslø she dskasser AAK (Akademikernes A-kasse) Nyropsgade 45 1504 København V Telefon 33 95 03 95 www.aak.dk Frederiksgade 74 D 8000 Aarhus C Telefon 33 95 03 95 AJKS (Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog) Gl. Strand 46 1202 København K Telefon 33 42 80 01 www.ajks.dk CA a-kasse Smakkedalen 2 2820 Gentofte Telefon 33 14 90 45 www.ca.dk Vesterport 8 K 8000 Aarhus C Telefon 33 14 92 45 ASE (A-kassen for selvstændige) La Cours Vej 7 2000 Frederiksberg Telefon 70 13 70 13 www.ase.dk H er k a n du f å mere a t v ide Vandmanden 18 A 9200 Aalborg SV Telefon 70 13 70 13 IAK (Ingeniørernes A-kasse) Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V Telefon 70 33 50 00 www.iak.dk Informationsmateriale kan fås gratis hos Karrierecentret. Blandt andet Karrierevejviseren, som er fyldt med gode råd og tips til nyuddannede akademikere. Du kan desuden finde materiale om Karrierecentrets mange samarbejdspartnere. N o g le a f de vigt ig st e cv- o g jo bdata ba se r : MA (Magistrenes Arbejdsløshedskasse) Mimersgade 47 2200 København N Telefon 70 20 39 71 www.ma-kasse.dk Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg Telefon 70 20 39 71 www.jobbank.aau.dk www.karriere.aau.dk www.curia.dk www.jobbank.dk www.gymnasiejob.dk www.jobworld.dk www.job-i-staten.dk www.job-guide.dk www.jobindex.dk www.jobfisk.dk www.jobnet.dk www.joboversigt.dk www.jobsamtalen.dk (gode råd om jobsamtaler) www.jobzonen.dk www.off-stillinger.dk www.ofir.dk www.stepstone.dk www.magisterjob.dk www.kforum.dk www.monster.dk DIMITTENDGUIDE 2013 75 Ivæ r ksæ t t e ri: www.sea.aau.dk www.nin.dk www.startvaekst.dk www.100svar.dk Jo b i udla n det: ec.europa.eu/eures/ (stillinger i Europa) www.academicjobseu.com (akademiske job i Europa) www.overseasjobs.com (job i hele verden) www.u-landsnyt.dk (god indgang til arbejde inden for bistand i 3. verdenslande) www.eures.dk (job i EU-/EØS-lande) www.prospects.ac.uk (job i Storbritannien) www.jobaroo.com (job i Australien) www.workgateways.com ( job i UK) www.careerabroad.info (gode råd om jobsøgning i udlandet) A-ka sse r n e s br a n che o rganisation: www.ak-samvirke.dk it takes a touch of genius Creating sustainable societies requires talent and world class engineering skills. The Harpa Concert and Conference Centre in Reykjavik adds value and breathes new life into the city. If you thrive on world class ambition and on turning global challenges into new possibilities for people and societies, join our 10,000 specialists in one of our offices in 19 countries. Read more at: www.Ramboll.dk
© Copyright 2024