Bachelorprojekt 2015

Cille Pollmann Kragh (172806), Stine Thane Poulsen (172796)
& Sissel Marie Holm Krogh (154692)
Hold: SIHS12-V-1
Opgavetype: Bachelorprojekt
Vejleder: Lektor Gitte Rohde
Antal tegn med mellemrum: 79.573
Afleveringsdato: 1. juni 2015
Bachelorprojekt 2015
– Nyuddannede sygeplejerskers oplevelse af utilstrækkelighed i
praksis
VIA University College
Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens
Chr. M. Østergaardsvej 4,8700 Horsens
Tro – og Loveerklæring ved skriftlig opgave
Titel:
Nyuddannede sygeplejerskers oplevelse af utilstrækkelighed i
praksis
Titel på engelsk:
Newly educated nurses’ experience of inadequacy in practice
Prøvens art:
BA-eksamen
Modul:
14
Måned/år:
Juni 2015
Vejleder:
Gitte Rohde
Studerendes navne:
Sissel Marie Holm Krogh
Cille Pollmann Kragh
Stine Thane Poulsen
SIHS12-V-1
Hold:
Antal tegn:
79.573
Vi bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp
(jf. BEK nr 1519 af 16/12/2013 § 19 stk. 6)
Dato: 1. juni 2015
Sissel-Marie Holm Krogh (154692)
Stine Thane Poulsen (172796)
Cille Pollmann Kragh (172806)
Ophavsret: Denne opgave er udarbejdet af en gruppe studerende ved VIA University
College, Sygeplejerskeuddannelsen Horsens. Opgaven er udtryk for de studerendes
egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden
gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatternes tilladelse.
Resumé:
Dette projekt har til formål at undersøge, hvilke faktorer der kan have indflydelse på
den nyuddannede sygeplejerskes oplevelse af utilstrækkelighed i praksis. Projektet er
udarbejdet med en humanvidenskabelig tilgang i form af et litteraturreview, hvor der er
anvendt kvalitativ empiri til at belyse problemstillingen. Analysen er metodisk udformet
som en teoristyret analyse. I analyseafsnittene anvendes Peggy L. Chinn & Maeona
Kramers teori om udvikling af kundskaber i sygeplejen, Patricia Benners model
bestående af fem kompetenceniveauer samt Richard S. Lazarus teori om stress og
følelser. På baggrund af analysen og diskussionen kan vi konkludere, at der forekommer
flere ydre og indre faktorer, der har indflydelse på de nyuddannedes oplevelse af
utilstrækkelighed i praksis. De ydre faktorer omhandler krav og arbejdsmiljø og de
indre faktorer omhandler de nyuddannede sygeplejerskers personlige ressourcer og
følelser.
Nøgleord: nyuddannede, arbejdsmiljø, utilstrækkelig, kompetencer, udvikling
Abstract:
The objective of this project is to examine which factors in practice can influence the
experience of inadequacy of the newly graduated nurse. The project has been produced
based on a human scientific approach in the form of a literature review in which is used
qualitative empiricism to illustrate the problem. The analysis is methodically designed
as a theory driven analysis. Peggy L. Chinn & Maeona Kramers theory of the
development of knowledge in nursing, Patricia Benners model of five levels of
competence and finally Richard S. Lazarus’ theory of stress and emotions are used in
the analysis sections. The analysis and discussion leads us to conclude that multiple
internal and external factors influence the newly graduate nurse’s experience of
inadequacy in practice. External factors include requirements and working environment,
and internal factors include the newly graduate nurse’s personal resources and emotions.
Keywords: new graduates, work environment, inadequate, clinical competence,
professional development
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning ................................................................................................................... 1
1.1 Problemafgrænsning ............................................................................................... 4
1.2 Problemformulering ................................................................................................ 4
2.0 Metode ........................................................................................................................ 5
2.1 Videnskabsteoretisk tilgang .................................................................................... 5
2.2 Metodevalg .............................................................................................................6
2.3 Litteratursøgning .....................................................................................................6
2.3.1 Søgeproces ....................................................................................................... 7
2.3.2 Udvælgelsesproces .......................................................................................... 8
2.4 Analysemetode........................................................................................................9
2.5 Etiske overvejelser ................................................................................................ 10
2.6 Præsentation af empiri .......................................................................................... 10
2.6.1 Responsible but unprepared: Experiences of newly educates nurses in
hospital care ............................................................................................................ 11
2.6.2 Mastering the professional role as a newly graduated registered nurse ........ 11
2.6.3 A patient safety focused registered nurse transition to practice program ..... 11
3.0 Præsentation af teori ................................................................................................. 12
3.1 Peggy L. Chinn og Maeona Kramer – ”Udvikling af kundskaber i
sygeplejen”.................................................................................................................. 12
3.2 Patricia Benner – ”Fra novice til ekspert” – Dreyfusmodellen ............................ 13
3.3 Richard S. Lazarus – ”Stress og følelser” ............................................................. 14
4.0 Analyse ..................................................................................................................... 15
4.1 De ydre faktorer – Chinn og Kramer ....................................................................15
4.1.1 Den empiriske kundskab ............................................................................... 15
4.1.2 Den etiske og moralske kundskab ................................................................. 17
4.1.3 Den personlige kundskab............................................................................... 19
4.1.4 Den æstetiske kundskab................................................................................. 20
4.2 De ydre faktorer – Patricia Benner .......................................................................21
4.3 De indre faktorer – Richard Lazarus .....................................................................24
5.0 Diskussion ................................................................................................................ 27
5.1 Diskussion af resultater ......................................................................................... 27
5.2 Diskussion af metode ............................................................................................ 29
6.0 Konklusion ............................................................................................................... 31
7.0 Perspektivering ......................................................................................................... 32
8.0 Referenceliste ........................................................................................................... 34
9.0 Bilagsfortegnelse ...................................................................................................... 38
1.0 Indledning
I forbindelse med vores uddannelse og vores klinikperioder, har vi hver især oplevet en
usikkerhed i forhold til den sygepleje og de kompetencer, vi skal udøve og agere i, som
færdiguddannede sygeplejersker. Vi har erfaret, at dette ikke kun er et fænomen, vi har
stiftet bekendtskab med, men har derudover hørt og læst beretninger om
problemstillingen fra andre sygeplejerskestuderende og nyuddannede sygeplejersker.
Refleksioner og tanker omkring vores egen usikkerhed har dannet grundlag for
udarbejdelsen af dette projekt. Vi har i forbindelse med vores modul 13 opgave arbejdet
med problemstillingen og har fundet inspiration til at arbejde videre med emnet
herigennem. Dette skyldes, at vi selv bliver autoriserede sygeplejersker til sommer. Vi
er på nogle punkter skræmte over det ansvar, der ligger i sygeplejeprofessionen, selvom
vi mener, at vi har et godt teoretisk grundlag, motivation og engagement for at opfylde
de krav, der stilles til os som nyuddannede sygeplejersker. Dog er vi bekymrede over
skellet og overgangen fra at være sygeplejerskestuderende til at være nyuddannet,
autoriseret sygeplejerske. Dette skyldes blandt andet, at vi mener, at der politisk kræves
højere effektivitet, bedre prioritering af tid, besparelser, samt større ansvar af os som
sundhedsprofessionelle.
I en rapport, udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd (Dansk Sygeplejeråd, 2013) understreges
det, at kravene til sygeplejersker ændres og udvikles hele tiden. Stadig flere borgere
med kroniske sygdomme, multiple diagnoser, tidlige udskrivninger fra sygehusene og
effektiviseringer i sundhedsvæsenet, stiller nye og øgede krav til sygeplejerskerne.
Samtidig er der fortsat et stort behov for traditionel sygepleje og omsorg som følge af
højere levealder for mennesker med sygdomme og handicaps. Kravene til de
nyuddannede sygeplejersker er store og stadigt stigende. Sygeplejerskeuddannelsen skal
ruste den studerende til at være en ”kompetent kliniker”. Dette indebærer, ifølge Dansk
Sygeplejeråd, stor indsigt i faglige emner. Desuden skal den nyuddannede sygeplejerske
også tilegne sig en række kompetencer udover de fagspecifikke. Udviklingen af ”den
kompetente kliniker” starter på sygeplejerskeuddannelsen og fortsætter i arbejdslivet
gennem
introforløb,
kompetenceudvikling
arbejdslivserfaring,
samt
specialisering
kollegial
(ibid).
oplæring
I
og
formel
”Bekendtgørelsen
for
Sygeplejerskeuddannelsen” fra 2008, står det beskrevet, at formålet med uddannelsen er
at kvalificere os til at kunne fungere selvstændigt som sygeplejersker, samt til at indgå i
1
et
fagligt
og
tværfagligt
Sygeplejerskeuddannelsen”
skal
samarbejde.
Ifølge
uddannelsen,
i
”Bekendtgørelsen
overensstemmelse
med
for
den
samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov
for sygepleje, kvalificere os inden for teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber
(Undervisningsministeriet, 2008). Dog er der noget, der tyder på, at overgangen fra at
være sygeplejestuderende til at være nyuddannet sygeplejerske er svær for de
nyuddannede. Dette understreges i den danske forskningsartikel: ”Transitionen fra at
være studerende til at være nyuddannet i psykiatrien” af sygeplejerske Ellen Boldrup
Tingleff, sygeplejerske Camilla Blach Rossen og lektor cand.cur. ph.d. Niels Buus
(2010). Studiet bygger på en kvalitativ undersøgelse gennemført med semistrukturerede
interviews, hvor syv nyuddannede sygeplejersker blev interviewet omkring deres
oplevelse af transitionen (Tingleff, Blach Rossen & Buus, 2010). Her fandt man, at
sygeplejerskerne savnede sparring med en mere erfaren sygeplejerske ved ansættelsens
start (ibid). Ydermere konkluderedes det, at transitionen fra at være sygeplejestuderende
til at være nyuddannet sygeplejerske, var en kritisk periode for de nyuddannede
sygeplejersker, idet den bar præg af en betydelig forskel mellem det, de nyuddannede
forventede, og de realiteter de mødte (ibid). De nyuddannede sygeplejersker oplevede et
stort skel mellem teori og praksis, og de manglede samtidig introduktion til rollen som
sygeplejerske. Derfor havde de svært ved at håndtere det ansvar, som rollen indebærer,
og de nyuddannede sygeplejersker efterspurgte støtte i transitionen (ibid). Ovenstående
artikel beskriver, at de nyuddannede føler sig utilstrækkelige i forbindelse med
transitionen fra at være sygeplejerskestuderende til at være nyuddannet sygeplejerske.
Lignede problematikker er beskrevet i et canadisk kvalitativt undersøgelsesstudie fra
2012. Forskningsartiklen: ”Quality of work life of novice nurses” (Maddalena, Kearney
& Adams, 2012) omhandler, at nyuddannede sygeplejersker oplever markante
udfordringer i forbindelse med transitionen fra at være studerende til nyuddannede
sygeplejersker. I studiet understreges det, hvor vigtigt det forekommer de nyuddannede,
at ledelsen forstår de stressfaktorer, der følger med den nye titel. Det spiller også en
vigtig rolle, at de nyuddannede sygeplejersker oplever en tilstrækkelig støtte fra
personalegruppen, for at en succesfuld transition sikres. Fund fra flere uafhængige
undersøgelser, som er beskrevet i ovennævnte forskningsartikel, viste at 50 % af de
adspurgte, nyuddannede sygeplejersker følte sig dårligt rustede til den realitet, de mødte
i praksis, trods deres høje motivation. Dette skyldtes blandt andet faktorer som
2
underbemanding, høje forventninger til de nyuddannede, samt frygten for at begå fejl
grundet det store arbejdspres. Ifølge artiklen er det dokumenteret, at de første tre-seks
måneder er de mest stressfulde for nyuddannede sygeplejersker. Her havde 66 % en
oplevelse af at være følelsesmæssigt udmattede (Maddalena et al., 2012). Ifølge
litteraturen på området, angives det, at mange sygeplejersker frafalder faget eller
overvejer at skifte job grundet følelsesmæssig udmattelse samt store arbejdsbyrder og
højt stressniveau (Heinen et al., 2013; Flinkman, Isopahkala-Bouret & Salanterä, 2013
s. 1-8). Dette konkluderes blandt andet i et svensk observationsstudie fra 2013,
udarbejdet på Karolinska Institutettet i Sverige. Her fandt forskerne, at hver femte
sygeplejerske havde store intentioner om at forlade erhvervet efter fem år som
færdiguddannede grundet de ovennævnte problemtikker (Rudman, Gustavsson &
Hultell, 2014 s. 1).
Vendes blikket mod Danmark, har medierne i den seneste tid haft fokus på det danske
sundhedsvæsen – herunder arbejdsmiljø og vilkår. Det er tydeligt beskrevet i artiklen:
”Fynske sygeplejersker slår alarm: Vi laver alvorlige fejl” fra Fyens Stiftstidende, at
daglige fejl i medicindoseringen, patienter der ikke får tilstrækkeligt med væske,
målinger der ikke bliver foretaget, samt medicin der ikke bliver givet rettidigt, er
velkendte problemstillinger i det danske sundhedsvæsen (Herskind, 2015). Ansatte på
geriatrisk afdeling på Svendborg Sygehus beretter, at de har så travlt, at de begår
daglige fejl, som kan have konsekvenser for de ældre, stærkt svækkede patienter. Dette
påvises i en tilsynsrapport om det psykiske arbejdsmiljø på afdelingen fra
Arbejdstilsynet. Formand for Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark John Christiansen
fortæller, at dette ikke kun er et problem i Svendborg. Dansk Sygeplejeråd får hver
måned henvendelser fra sygeplejersker, der har oplevet lignede episoder. I artiklen
peger sygeplejersker og patientforeninger på, at fejlene blandt andet skyldes de
konstante og stigende effektiviseringskrav (ibid).
En yderligere gennemgang af forskning på området understreger problematikken
omkring fejl på afdelingerne, samt at patientsikkerheden er truet. Ph.D. Linda H. Aiken
har udarbejdet et kvantitativt studie, hvor respondenterne er henholdsvis sygeplejersker
og patienter på medicinske, ortopædiske og karkirurgiske afdelinger i Californien. Et af
resultaterne fra studiet fastslår, at mortaliteten blandt patienterne stiger med 7 % for
hver ekstra patient, sygeplejerskerne får tildelt udover den vanlige arbejdsbyrde (Aiken
et al., 2002). Det beskrives yderligere i et canadisk studie af Dr. Ann E. Tourangeau fra
3
2002, at jo mindre erfaring sygeplejersken har, jo større forekomst er der af
sårinfektioner, samt øget mortalitet blandt patienter der genindlægges akut indenfor 30
dage efter planlagt udskrivelse (Tourangeau et al., 2002). Studiet ovenfor peger på, at
erfaring spiller en vigtig rolle i forhold til fejl og patientsikkerhed. Som snart
færdiguddannede gør dette faktum os en smule præstationsangste over, at vi selv skal
varetage det store ansvar, der medfølger titlen som sygeplejerske. Det falder os derfor
naturligt ind at reflektere over, hvilke faktorer, der medvirker til, at den nyuddannede
sygeplejerske føler sig utilstrækkelig i praksis. Dette leder os frem til nedenstående
problemafgrænsning og -formulering.
1.1 Problemafgrænsning
Vi har afgrænset vores projekt til at omhandle nyuddannede sygeplejersker. Med
nyuddannede menes der sygeplejersker, der har været ansat i maksimalt 24 måneder.
Derudover har vi udelukkende haft fokus på at undersøge problemstillingen i forhold til
nyuddannede sygeplejersker ansat på somatiske afdelinger i den sekundære
sundhedssektor. Dette begrunder vi med, at der er forhold, der ikke kan sidestilles på
tværs af sektorer, på trods af sammenlignelige forhold mellem den primære og
sekundære sundhedssektor. I projektet har vi anlagt et curologisk perspektiv, idet vi
ønsker
at
undersøge,
hvorvidt
problemstillingen
påvirker
den
nyuddannede
sygeplejerske.
1.2 Problemformulering
-
Hvilke faktorer kan have indflydelse på den nyuddannede sygeplejerskes
oplevelse af utilstrækkelighed i praksis?
1.3 Begrebsafklaring
 Vi forholder os til Patricia Benners definition på at være nyuddannet
sygeplejerske, som henviser til, at en sygeplejerske betegnes som nyuddannet i
maksimalt to år efter endt uddannelse (Benner, 2013).
 Der
findes
ikke
en
præcis
og
endegyldig
definition
på
begrebet
”utilstrækkelighed”, idet denne følelse afhænger af det enkelte individs
oplevelse. Vi forholder os dog til Den Danske Ordbogs fremlæggelse af
4
begrebet i relation til en person, hvor er definitionen, at: ”man ikke slår til;
mangelful” (Det Danske Sprog - og Litteraturselskab, 2015).
2.0 Metode
I det følgende afsnit redegøres der for den videnskabsteoretiske tilgang, metodevalg
litteratursøgningsproces, analysemetode, etiske overvejelser samt præsentation af vores
empiri. Derefter følger en præsentation af den anvendte teori til de enkelte temaer.
2.1 Videnskabsteoretisk tilgang
I forhold til vores problemformulering ønsker vi at forstå og fortolke, hvilke faktorer
der kan have indflydelse på den nyuddannede sygeplejerskes oplevelse af
utilstrækkelighed
i
praksis.
Vi
har
derfor
taget
udgangspunkt
i
den
humanvidenskabelige tradition med en hermeneutisk tilgang. For at kunne forstå og
fortolke vores udvalgte empiri har vi taget udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers teori
om hermeneutik. Hans-Georg Gadamer (1900-2002) var en tysk filosof, der byggede
videre på den hermeneutiske tradition. Han var inspireret af Marin Heideggers tidligere
tekster (Thisted, 2010 s. 58). Ifølge teorien beskrives mennesket som værende et
subjekt, der aldrig vil kunne opnå en fuldstændig objektiv forståelse (Dahlager &
Fredslund 2011 s. 157). Som udgangspunkt vil vi, som mennesker, altid have fordomme
og/eller forventninger til det, vi vil opnå en forståelse af. Dette betegner Gadamer som
forforståelsen. Forforståelsen, som ramme for det vi forstår og fortolker, kaldes vores
horisont (ibid s. 158-159). En ny forståelse sker cirkulært igennem den hermeneutiske
cirkel. Den hermeneutiske cirkel kendetegnes ved, at når der forstås noget nyt, ændres
forforståelsen og horisonten, og der dannes nye horisonter, som efterfølgende danner
grundlag for en ny forståelse. Helheden kan ikke forstås uden delene, og delene kan
ikke forstås uden helheden (ibid. s. 98). Vores forforståelse er derfor også, ifølge
Gadamers teori, afgørende for, at vi kan opnå forståelse for det undersøgte. Vi kan, som
mennesker, ikke gå forudsætningsløst ind i forståelsen, men er derimod nødsaget til at
bruge vores forforståelse som et element i, og en betingelse for, at opnå en forståelse.
(Dahlager & Fredslund 2011 s. 153).
Ifølge Gadamers teori er forforståelsen dannet ud fra den kontekst og situation, vi
befinder os i. I forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt har vi været
opmærksomme på, at vores forforståelse bærer præg af, at vi befinder os i Danmark,
5
som er et demokratisk samfund med en dansk kultur og historie. Vi har gennemgået, og
snart afsluttet, sygeplejestudiet. Vi medbringer hver især vores oplevelser og erfaringer
fra både uddannelse og vores private liv. For at vi kan opnå en forståelse af, hvilke
faktorer der kan have indflydelse på, at nyuddannede sygeplejersker føler sig
utilstrækkelige, må vi forsøge at sætte os i deres sted og prøve at forstå den situation og
kontekst, de befinder sig i. Vores forforståelse inden udarbejdelsen af dette projekt var,
at
nyuddannede
sygeplejesker
føler
sig
utilstrækkelige,
idet
der
er
en
uoverensstemmelse mellem det lærte på uddannelsen og det mødte i praksis efter endt
uddannelse. Vi var præget af en forestilling om, at denne utilstrækkelighed skyldes, at
uddannelsens indhold ikke matcher de krav, der stilles til den nyuddannede
sygeplejerske i praksis.
2.2 Metodevalg
Med dette projekt ønsker vi at undersøge, hvilke faktorer der har indflydelse på den
nyuddannede sygeplejerskes oplevelse af utilstrækkelighed i praksis og til dette har vi
anvendt en kvalitativ forskningsmetode. Med denne metode kan vi få indsigt i og opnå
en forståelse for vores problemstilling. Den specifikke metode, der er anvendt i
projektet, er et litteraturreview. Et litteraturreview er særlig anvendeligt til at undersøge
et givent emne, som andre studier allerede har undersøgt. Tilmed er et litteraturreview et
selvstændigt studie, der har til formål at samle, kortlægge eller skabe overblik over dét,
der hidtil er undersøgt på et bestemt område (Frederiksen & Beedholm 2011, s. 47). I
forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt har vi fundet denne metode relevant til at
belyse vores problemstilling, idet der allerede foreligger en del eksisterende forskning
på området, som vi har anvendt til at skabe overblik over problemstillingen. Via vores
litteraturreview har vi udvalgt tre relevante forskningsartikler, som udgør vores empiri.
Disse bliver præsenteret under punkt 2.6.
2.3 Litteratursøgning
Vores empiriske data er udvalgt på baggrund af nedenstående litteratursøgningsproces.
Vi har som udgangspunkt søgt forskning, der anlægger et curologisk perspektiv til at
belyse vores problemstilling. For at kunne belyse problemstillingens relevans med
anvendeligt og forskningsbaseret litteratur har vi udarbejdet en systematisk
litteratursøgning. Efterfølgende har vi foretaget en kritisk vurdering af den fundne
6
litteratur og har i denne forbindelse udvalgt tre relevante forskningsartikler, der
anvendes som empiri. En litteratursøgning er en proces, der kræver mange overvejelser.
Disse overvejelser indebærer tanker omkring, hvor man søger, hvilke søgeord der
anvendes – og vigtigst af alt, hvordan søgeordene kombineres (Buus et al., 2008 s. 5).
Ifølge Ester Hørmann (2011 s. 36) indebærer en systematisk litteratursøgning, at man
benytter relevante ord, samt at kombinationen af disse er dækkende. Herunder gælder
også udvælgelsen af databaser.
2.3.1 Søgeproces
I forbindelse med vores litteraturreview, har vi udarbejdet en systematisk bloksøgning,
som er suppleret med en citationssøgning i ”Web of Science. Vi har søgt i fire
databaser, som præsenteres nedenfor. I forbindelse med søgeprocessen har vi også lavet
en kædesøgning på Ph.D. Judy Boychuk Duchscher, idet der refereres til hendes
forskning i flere af de gennemlæste forskningsartikler. Vi har udarbejdet en blok-,
citations- og kædesøgning, da vi ønsker at opnå et så tilfredsstillende og dækkende
litteraturreview som muligt. Forud for den systematiske litteratursøgning foretog vi en
tilfældig søgning på Google og Google Scholar, hvor vi lod os inspirere og herved
identificerede søgeordene til den efterfølgende systematiske litteratursøgning. Vores
valg af de anvendte databaser begrundes med, at de alle indeholder sygeplejefaglige
artikler, der oftest er peer-reviewed. Vi har søgt i ”Cinahl”, ”PubMed” ”PsycInfo” og
”SweMed+”. I databaserne har vi søgt på kontrollerede emneord og har valgt at
supplere søgningerne med ”OR” for at udvide søgningen. Dog har vi, i alle søgninger,
indsat ”AND new graduate”, idet vi udelukkende har haft fokus på nyuddannede
sygeplejersker. Dette er en metode til at inkludere relevante artikler og samtidig
udelukke irrelevante (Buus et al., 2008 s. 5-6). Som tidligere nævnt, er det vigtigt at
tilpasse de kontrollerede emneord til hver enkelt database, idet resultaterne afhænger af
disse (ibid). ”Cinahl”, ”PubMed”, ”PsycInfo” og ”SweMed+” er databaser, der
indeholder engelsksprogede artikler. Man skal derfor være opmærksom på, at processen
kan vanskeliggøres, når de kontrollerede emneord skal identificeres (ibid). Da vi ikke
opnåede det ønskede resultat ved udelukkende at benytte de kontrollerede emneord, har
vi suppleret med fritekst i søgningerne. Dette åbner for et bredere udvalg af artikler. Vi
er opmærksomme på, at fritekst kan reducere præcisionen af søgningen (ibid). Dette har
dog ikke vanskeliggjort processen for vores litteratursøgning. Da de samme
7
forskningsartikler forekom på de anvendte databaser, anser vi dette som værende et tegn
på, at vores litteratursøgning har været systematisk og samtidig afdækker vores
problemstilling tilfredsstillende (Buus et al., 2008 s. 7). For udvidet søgehistorik, se
Bilag 1.
2.3.2 Udvælgelsesproces
Ifølge Niels Buus (2008 s. 7) er det vigtigt at have specifikke inklusions -og
eksklusionskriterier i forbindelse med udvælgelsesarbejdet. Vi har udelukkende valgt at
inkludere litteratur udgivet efter år 2008, idet dette er revisionsåret for den nuværende
”Bekendtgørelse for Sygeplejerskeuddannelsen”. I udvælgelsesprocessen har vi været
opmærksomme på at udvælge forskningsartikler fra lande, hvor hospitalsvæsnet kan
sammenlignes med det danske. Vi har kun inkluderet artikler, der er peer-reviewed.
Dette sikrer dog ikke nødvendigvis et højt videnskabeligt niveau (ibid s. 3). Vi har
vurderet de titler, der omhandler den valgte problemstilling og har efterfølgende bedømt
relevansen ved en gennemlæsning af abstracts. Herved er de forskningsartikler, der har
relevans for projektet, inkluderet. Med udgangspunkt i Kirsti Malteruds ”Tjekliste for
læsning af kvalitative studier”, har vi vurderet kvaliteten af forskningsartiklernes
problemstilling, valgte metode og design, samt hvorvidt forfatterne forholder sig kritisk
til egne resultater og til den eksterne validitet (Frederiksen & Beedholm, 2011 s. 50).
Denne vurdering præsenteres i Bilag 2. Udover at forholde sig kritisk til artiklernes
kvalitet, bidrager den kritiske gennemlæsning ligeledes til, at artikellæsningen ikke
bliver indforstået (Buus et al., 2008 s. 8).
8
Udvælgelsesprocessen er illustreret i et flowdiagram nedenfor.
På baggrund af udvælgelsesprocessen er der udvalgt tre artikler, der udgør empirien til
belysning af problemstillingen, og disse præsenteres i afsnittet 2.6.
2.4 Analysemetode
For at besvare vores problemstilling er der valgt en hermeneutisk tilgang til analysen
med udgangspunkt i den udvalgte empiri. Vi har taget udgangspunkt i en hermeneutisk
analyse og har forholdt os til Lisa Dahlager og Hanne Fredslunds metode til dette
(Dahlager & Fredslund 2011 s. 157-181). Vi er opmærksomme på, at vi udtager dele og
citater fra en anden kontekst og bruger det i en ny sammenhæng med vores egen
forforståelse og den udvalgte teori. Samtidig er det vigtigt, at vi er bevidste om, at vi
ikke forvrænger det, der står i forskningsartiklerne (Forsberg & Wengström, 2008 s. 7791). Indledningsvis har vi gennemlæst teksterne for at danne et helhedsindtryk. I
gennemlæsningen af empirien har vi været opmærksomme på, at læsningen ikke bliver
indforstået, samt at opnå en så bred forståelse af artiklerne som muligt (Buus et al.,
2008 s. 8). Derfor har vi valgt at læse teksterne individuelt. Herefter har vi organiseret
de meningsbærende enheder med fokus på, hvad teksten siger og har tildelt enhederne
9
en kategori. Efterfølgende har vi lavet en operationalisering, hvor vi har revideret
kategorierne ved at betragte disse på ny. Afslutningsvis har vi lavet en
rekontekstualisering, hvor vi har søgt at skabe en sammenhæng blandt de fremtrædende
kategorier, og på denne baggrund har vi inddelt disse i to overordnede temaer. Disse
temaer omhandler ydre og indre faktorer, der kan have indflydelse på den nyuddannede
sygeplejerskes oplevelse af utilstrækkelighed i praksis. De ydre faktorer omhandler
rammerne og arbejdsmiljøet, som den nyuddannede sygeplejerske befinder sig i. De
indre faktorer omhandler den nyuddannede sygeplejerskes følelser og oplevelser af
transitionen og praksismiljøet.
De to udvalgte temaer danner efterfølgende grundlag for en tematisk analyse. En
tematisk analyse er teoristyret, hvilket vil sige, at vi har anvendt den udvalgte teori som
skabelon for en analyse af de tekststykker, vi har uddraget af vores empiri (Christensen,
Nielsen & Schmidt, 2011 s. 78). Afslutningsvis har vi diskuteret og forholdt os kritisk
til, om valg af teori, empiri og metodisk tilgang har været tilstrækkeligt, og samtidig
relevant for at kunne besvare problemformuleringen.
2.5 Etiske overvejelser
Vi har gjort os nogle etiske overvejelser i forhold til valg af metode. For at belyse
problemstillingen har vi indledningsvis overvejet at lave en kvalitativ undersøgelse med
interviews af nyuddannede sygeplejersker. Dog blev vi i forbindelse med en indledende
litteratursøgning opmærksomme på, at der foreligger en del forskning på området. Vi
fandt det derfor ikke etisk korrekt at forstyrre sygeplejersker i deres daglige
arbejdsgang. Ydermere ønsker vi at forstå samt fortolke problemstillingen og fandt det
derfor relevant at udarbejde en systematisk litteratursøgning, som danner grundlag for et
følgende litteraturreview.
2.6 Præsentation af empiri
Til at belyse problemformuleringen har vi udvalgt tre forskningsartikler, som inddrages
i analysen. Disse er bedømt ud fra Kirsti Malteruds guidelines til vurdering af
kvalitative artikler (Frederiksen & Beedholm, 2011 s. 50).
10
2.6.1 Responsible but unprepared: Experiences of newly educated nurses in
hospital care
Denne norske artikel er udgivet i “Nurse Education Practice” i Maj 2014. Den er skrevet
af professor Liv-Helen Odland, lektor Torild Sneltvedt og Ph.D. Venke Sörlie. Formålet
med studiet var at fremhæve og undersøge oplevelsen af at være nyuddannet
sygeplejerske på henholdsvis en medicinsk og kirurgisk afdeling. Studiet er tillagt en
fænomenologisk hermeneutisk tilgang og blev udført på baggrund af interviews, hvor
der anvendtes en narrativ tilgang. Her fandt man, at de nyuddannede følte sig
uforberedte og overvældede af det store ansvar, som transitionen medførte (Odland,
Sneltvedt & Sörlie, 2014). For at kunne undersøge hvorfor den nyuddannede
sygeplejerske føler sig utilstrækkelig, fandtes det relevant først at undersøge, hvilke
faktorer der medvirker til dette. På denne baggrund har vi udvalgt denne
forskningsartikel som en del af vores empiri, da vi fandt den relevant til at belyse vores
problemstilling.
2.6.2 Mastering the professional role as a newly graduated registered nurse
Den anden udvalgte forskningsartikel er en svensk artikel, som er udgivet i ”Nurse
Education Today”, september 2012. Den er skrevet af Ph.D. Sandra Pennbrant, Ph.D.
Maria Skyvell Nilsson, Ph.D. Joakim Öhlen og Ph.D. Ann Rudman. Metoden var en
spørgeskemaundersøgelse med henholdsvis åbne og lukkede spørgsmål, der blev
besvaret af 330 respondenter. Respondenterne blev fundet på baggrund af to tidligere
udførte kohortestudier. Hensigten med dette kvalitative studie var at udvikle en model,
der kunne belyse, hvordan nyuddannede sygeplejersker udvikler sig i den professionelle
rolle i løbet af det første år som færdiguddannede sygeplejersker. Undersøgelsen fandt,
at det at mestre den professionelle rolle er en fortløbende proces, der starter under
uddannelsen og fortsætter gennem hele ens professionelle liv (Pennbrant et al., 2013).
Vi finder denne artikel relevant, idet vi ønsker at undersøge, hvordan nyuddannede
sygeplejersker oplever den første tid i praksis, og hvordan dette kan påvirke
sygeplejerskens professionelle rolle.
2.6.3 A patient safety focused registered nurse transition to practice program
Denne artikel er udgivet i ”Contemporary Nurse: A Journal for the Australian Nurse
Profession” i 2014. Artiklen er forfattet af lektor Peter Mellor og professor Jennene
11
Greenhill. Dette kvalitative studie er udarbejdet med metoden grounded theory.
Baggrunden for studiet lå i, at nyuddannede sygeplejersker havde en forventning om
klinisk støtte i transitionen fra at være sygeplejerskestuderende til færdiguddannede
sygeplejersker. Mange af de nyuddannede sygeplejersker var bekymrede for, hvorvidt
deres manglende erfaring kunne have en konsekvens for patientsikkerheden, samt den
sygepleje de ydede. Formålet var derfor at identificere graden af den støtte, de
nyuddannede sygeplejersker blev tilbudt i forbindelse med transitionen. I undersøgelsen
konkluderedes det dog, at de nyuddannede ikke blev tilbudt den supervision og støtte,
som de havde brug for (Mellor & Greenhill, 2014). På denne baggrund finder vi artiklen
relevant for vores projekt, idet vi ønsker at undersøge, hvorvidt manglende erfaring og
støtte i transitionen spiller en rolle for den nyuddannede sygeplejerske.
3.0 Præsentation af teori
I det følgende afsnit begrunder vi vores valg af teoretikere og beskriver den udvalgte
teori til analysen, samt hvordan den anvendes til at belyse vores problemstilling.
3.1 Peggy L. Chinn og Maeona Kramer – ”Udvikling af kundskaber i
sygeplejen”
Peggy L. Chinn og Maeona K. Kramer, er begge professorer i sygepleje og har sammen
skrevet bogen ”Udvikling af kundskaber i sygeplejen” (Chinn & Kramer, 2005). De har
udviklet en model, der beskriver sygeplejerskens kundskabsgrundlag, som er inddelt i
fire kundskabsområder. Den første er den empiriske kundskab. I denne kundskab kan
der udledes nogle generelle lovmæssigheder og teorier, som sygeplejersken kan
anvende til at belyse og forklare faglige problemstillinger (ibid s. 175-189). Den næste
kundskab er den etiske og moralske kundskab. Her er der tale om en kundskab, der
indebærer, at sygeplejersken kan forholde sig til menneskers individuelle værdier,
normer, valg samt principper og dermed handle herefter. Endvidere handler denne
kundskab om ret, pligt, ansvar og omsorgen i omgangen med andre mennesker. Den
moralske kompetence består i, at sygeplejersken kan foretage vurderinger til at afklare
situationer i praksis og træffe etisk forsvarlige valg (ibid s. 190-207). Den tredje
kundskab, der omtales, er den personlige kundskab. Denne stiller krav til
sygeplejerskens
selvbevidsthed
og
refleksive
kompetence.
Den
udfordrer
sygeplejerskens åbenhed og sensitivitet – både over for sig selv, men også over for
12
andre. Sygeplejersken kan udvikle denne kompetence ved hjælp af blandt andet faglig
vejledning og supervision (Chinn & Kramer, 2005 s. 209-223). Den sidste er den
”æstetiske kundskab”. Denne omhandler, at sygeplejersken har pli og fornemmelse for
en bestemt situation og kan handle hensigtsmæssigt i forhold til tid, rum, krop og
relationer. Sygeplejersken skal kunne gennemskue og sanse en given situation (ibid s.
227-253).
Ovennævnte teori bruges til at underbygge sygeplejerskens kernefaglighed i det første
analyseafsnit. Denne teori er anvendt som referenceramme for de nyuddannede
sygeplejerskers kundskabsudvikling, idet vi ønsker at undersøge, hvorvidt de ydre
faktorer kan hæmme de nyuddannedes mulighed for at udvikle egne faglige og kliniske
kundskaber i praksis, samt hvorvidt den nyuddannede sygeplejerske kan føle sig
utilstrækkelig på baggrund af dette.
3.2 Patricia Benner – ”Fra novice til ekspert” – Dreyfusmodellen
Patricia Benner er uddannet sygeplejerske og Ph.D. Hendes forskningsmæssige
baggrund er funderet i fænomenologien, og hun har et omfattende forfatterskab bag sig.
Benner (2013) forklarer, med sin bog: ”Fra novice til ekspert”, teorien om, hvordan
man som nyuddannet sygeplejerske udvikler sig fra at være novice til at blive ekspert.
Benner er inspireret af Dreyfus-modellen, der er udviklet af Stuart og Hubert Dreyfus.
Stuart Dreyfus, matematiker og systemanalytiker og Hubert Dreyfus, filosof, har
udviklet en model for tilegnelse af færdigheder baseret på studier af skakspillere og
flypiloter (ibid s. 29).
De har opstillet fem niveauer, hvor den studerende under
erhvervelse og udvikling af færdigheder vil passere fem færdighedsniveauer.
Niveauerne opdeles i følgende trin; novice, avanceret nybegynder, kompetent, kyndig og
ekspert. Benner har tillagt modellen et sygeplejefagligt perspektiv og fremstiller de fem
niveauer således: Niveau 1 beskriver, hvordan den sygeplejerstuderende kommer ind i
et nyt klinisk område som novice. Her uddybes det, at novicen kun har ringe
baggrundsforståelse for den viden, hun for ganske nylig har tilegnet sig i
lærebogssammenhæng. Næste niveau omhandler den avancerede nybegynder. Som
avanceret nybegynder kan man præstere en tilnærmelsesvis acceptabel indsats. Niveau 3
omhandler den kompetente sygeplejerske. Hun kendetegnes ved, at hun har været
beskæftiget med det samme i to-tre år. Kompetencen udvikles, når sygeplejersken
begynder at lade sine handlinger styre af langsigtede mål og planer, som hun bevidst er
13
opmærksom på. På niveau 4 beskrives den kyndige sygeplejerske, som besidder evnen
til at se en situation som ”et hele”, fordi hun fornemmer dens betydning set i en
sammenhæng med de langsigtede mål. Den kyndige sygeplejerske ved desuden også, på
baggrund af sin erfaring, hvilke typiske begivenheder, man kan forvente i en given
situation. På niveau 5 anses sygeplejersken for at være ekspert. Ekspertsygeplejersken
har med sin erfaringsbaggrund fået et intuitivt greb om enhver situation, og kan
genkende den nøjagtige problemstilling uden at skulle spilde tid på overvejelser,
alternative diagnoser og løsninger (Benner, 2013 s. 35-46).
Patricia Benners teori anvendes til at opnå en forståelse for, hvorfor nogle nyuddannede
sygeplejersker kan have oplevelsen af at være utilstrækkelige, når de kommer ud på
arbejdsmarkedet, og vil blive inddraget i andet analyseafsnit omhandlende ”de ydre
faktorer”.
3.3 Richard S. Lazarus – ”Stress og følelser”
Richard S. Lazarus (1922-2002) var amerikansk psykolog og professor i psykologi
1959-91. Lazarus’ bog ”Stress og følelser – en ny syntese”
(2006) udspringer af
tankerne om følelser og relationel mening, som er baseret på Lazarus’ eget arbejde fra
1950’erne. Perspektivet, som Lazarus anlægger gennem sin forskning, er, at der
imellem ”stressoren” og ”reaktionen” er et individ, der vurderer situationen. Med
"vurdering" menes der, det enkelte menneskes oplevelse, forståelse og fortolkning af
belastninger i sin tilværelse eller omgivelser. Det er den individuelle vurdering, der
bestemmer, om individet opfatter en situation og sine omgivelser, som værende
stressende (Lazarus, 2006 s. 76).
Lazarus beskriver en relationel tilgang til stress, omhandlende individets individuelle
oplevelse af stress. I denne forbindelse fremstiller han vippeanalogien, der skildrer
miljøets krav og personens psykologiske ressourcer. På den ene side hviler den
miljømæssige belastning og på den anden side individets ressourcer. Denne model
illustrerer tre muligheder for balance eller ubalance mellem krav og ressourcer. Ifølge
Lazarus indebærer en ligevægt mellem krav og ressourcer et begrænset omfang af
stress. Modsætningsvis kan der opstå en ubalance, hvor ressourcerne overstiger kravene
– her er der tale om et lavt stressniveau. Endeligt kan balancen forskydes i retning af et
højt stressniveau, når de miljømæssige krav overstiger individets personlige ressourcer
(ibid s. 78-82).
14
Ifølge Lazarus kan følelser og stress ikke adskilles. Følelsen går forud for stress, og en
situation kan ikke opleves som værende stressende, uden at der er følelser tilstede
(Lazarus, 2006 s. 52-54). Idet vi ønsker at undersøge, hvilke faktorer der kan have
indflydelse på den nyuddannede sygeplejerskes oplevelse af utilstrækkelighed, har vi
valgt at inddrage Lazarus’ præsentation af vippeanalogien. Denne inddrages i
analyseafsnittet omhandlende ”de indre faktorer”.
4.0 Analyse
Analysen er opbygget således, at hvert afsnit tager udgangspunkt i en udvalgt teori, som
belyses via elementer, der er udtaget fra vores empiri. Den første analysedel omhandler
de ydre faktorer, og den sidste omhandler de indre faktorer. Til sidst i hvert
analyseafsnit vil vi udarbejde en delkonklusion, hvor der laves en kobling mellem de
fund vi gør, til besvarelsen af problemformuleringen.
4.1 De ydre faktorer – Peggy L. Chinn og Maeona Kramer
De fire sygeplejefaglige kundskaber, der står beskrevet i punkt 3.1 omhandler
sygeplejerskens kernefaglighed, og de danner grundlag for, hvad sygeplejerskens
faglige kompetencer bør indeholde (Chinn & Kramer, 2005). I ”Bekendtgørelsen for
Sygeplejerskeuddannelsen” fra 2008, står det beskrevet, at formålet med uddannelsen er
at kvalificere de studerende til at kunne fungere selvstændigt som sygeplejersker, samt
til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Endvidere skal uddannelsen, i
overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske
udvikling samt befolkningens behov for sygepleje, kvalificere den studerende inden for
teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber (Undervisningsministeriet, 2008).
Dette stiller samtidig også krav til, at sygeplejersken er opmærksom på egne
kundskabsområder og faglige kompetencer.
4.1.1 Den empiriske kundskab
Som allerede beskrevet i indledningen af denne opgave, viser det sig, at mange
nyuddannede sygeplejersker er usikre på egne faglige kompetencer og samtidig føler, at
der er uoverensstemmelse mellem teori og praksis.
Chinn og Kramer fremstiller den empiriske kundskab, som omhandler den
videnskabelige og teoretiske kundskab. I denne kan der udledes nogle generelle
15
lovmæssigheder og teorier, som sygeplejersken kan anvende til at belyse og forklare
faglige problemstillinger (Chinn & Kramer, 2005 s. 175-189). Dog tyder det på, at
nyuddannede sygeplejersker oplever, at det, de uddannes til på skolen, ikke stemmer
overens med den virkelighed, der møder dem i praksis. Dette understreges i artiklen:
”Responsible but unprepared: Experiences of newly educated nurses in hospital care”.
Her fremgår det, at respondenterne oplevede et stort skel mellem idealerne og det
oplevede i praksis (Odland et al., 2014 s. 540). Dette underbygges i følgende citat fra
artiklen:
“… During our education we learn the best practice, how it
should be. But when you enter the practical field, you find out
about reality, and maybe you are not quite prepared for that.
One is perhaps slightly unprepared for the practical duty.”
(ibid s. 540).
Ovenstående indikerer, at de nyuddannede sygeplejersker har svært ved at leve op til
det, der forventes i praksis.
Denne påstand underbygges yderligere i artiklen:
”Mastering the professional role as a newly graduated registered nurse”. Her fastslog
respondenterne vigtigheden af, at uddannelsen havde fokus på virkelighedens praksis
(Pennbrant et al., 2013 s. 741). Med dette menes der, hvordan realiteterne er, og ikke
hvordan de burde være. Dette underbygges i følgende citat:
”…The nursing education feels really irrelevant for the work. I
don’t feel like it prepared me for the profession and I feel that
I lack a lot of expertise necessary for me to be able to work as
a nurse in a skilled and safe way.”
(ibid s. 741).
Ifølge
”Bekendtgørelsen
for
Sygeplejerskeuddannelsen”
skal
uddannelsen,
i
overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske
udvikling samt befolkningens behov for sygepleje, kvalificere den studerende inden for
teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber (Undervisningsministeriet, 2008). Dog tyder
ovenstående citat på, at der forekommer en uoverensstemmelse mellem det lærte og det
mødte. Ifølge Chinn og Kramer omhandler den empiriske kundskab, som tidligere
beskrevet, at sygeplejersken har nogle generelle lovmæssigheder og teorier, som hun
kan anvende til at belyse og forklare faglige problemstillinger (Chinn & Kramer, 2005
16
s. 175-189). Dog kan det tyde på, at de nyuddannede sygeplejersker oplever et for stort
skel mellem teori og praksis, hvorfor de i praksis kan have svært ved at anvende den
viden, de har tilegnet sig på studiet, hvilket kan medføre følelsen af utilstrækkelighed
hos den nyuddannede sygeplejerske.
4.1.2 Den etiske og moralske kundskab
Den anden kundskab, som Chinn og Kramer præsenterer, er den etiske og moralske
kundskab. Denne omhandler blandt andet ret, pligt, ansvar og omsorgen i omgangen
med andre mennesker. Den moralske kundskab består i, at sygeplejersken kan foretage
vurderinger med henblik på at afklare situationer i praksis og træffe etisk forsvarlige
valg (Chinn & Kramer, 2005 s. 190-208). Ifølge artiklen: ”A safety focused registered
nurse transition to practice program” efterspurgte de nyuddannede sygeplejersker tid
og støtte fra den tildelte mentor (Mellor & Greenhill, 2014 s. 56).
I de situationer hvor den erfarne sygeplejerske havde for travlt, søgte de nyuddannede
sygeplejersker støtte og hjælp hos hinanden, hvilket kunne medføre, at de overså fejl og
mangler. Som følge af dette blev patientsikkerheden reduceret (ibid s. 56). Ifølge Chinn
og Kramers teori om den etiske kundskabsudvikling kan man forvente, at
sygeplejersker, der praktiserer etisk viden, som er styrket via faglig dialog og forsvar, i
højere grad handler moralsk/etisk. Den etiske og moralske handlemåde kan yderligere
undersøges ved hjælp af spørgsmålene: ”Er det rigtigt?”, og ”Er det forsvarligt?”. Når
disse refleksioner finder sted, er rammerne til stede for en kontinuerlig vurdering og
afklaring (Chinn & Kramer, 2005 s. 191). En respondent beskrev:
”… I have had very little if any, in fact zero contact with my
preceptor, because she’s too busy doing what she’s doing in her
role. And just short staffed … and so I’m not criticizing the
person … she’s a world of knowledge but just physically hasn’t
had the time to come and see, in passing she’d ask if I was doing
Ok. But I think you need to be put on shifts with that person and
that person needs to have some experience not just a
graduated.”
(Mellor & Greenhill, 2014 s. 56).
Ifølge ovenstående citat kunne noget tyde på, at de nyuddannede sygeplejersker har
svært ved at praktisere etisk viden, idet de mangler støtte og sparring med erfarne
kollegaer, samt tid til faglig dialog. I artiklen ”A patient safety focused registered nurse
transition to practice program” fandt man tre overskyggende temaer, der omhandlede,
17
at de nyuddannede sygeplejersker følte sig uforberedte til praksis, overvældede og
forladte, samt at de havde behov for klinisk supervision (Mellor & Greenhill, 2014 s.
54). I forhold til det første tema ”uforberedt til praksis”, fandt man, at respondenterne
havde svært ved at prioritere plejen, når de kom ud i praksis (ibid s. 55). Dette
underbygges yderligere i et andet citat fra samme artikel. En respondent udtrykte
således:
”… I’d be looking after high dependency patients and [a lot of
emotion here] just not having really any clue what I was doing
and like just managing to get through without killing people …
that’s what I kept thinking at the end of the shift. ‘I didn’t kill
anyone today … it’s been a good day let’s get through it…”
(ibid s. 56).
Ovenstående kan indikere, at den nyuddannede sygeplejerske kunne have svært ved at
vurdere, prioritere og afklare de situationer, hun følte sig kastet ud i. I forhold til om det
er forsvarligt, at den nyuddannede sygeplejerske bliver pålagt så stort et ansvar, som
beskrevet ovenfor, kan dette i værste tilfælde have betydning for, hvorvidt den
nyuddannede sygeplejerske kan leve op til den etiske og moralske kundskab. Følgende
citat tydeliggør yderligere, at effektivt kollegialt og tværprofessionelt samarbejde er
essentielt for at sikre patientsikkerheden (ibid):
“[]…I said ‘could you come and see this patient for me I need
help!’ … and he did not realize the significance of it at the time
and he said “No I can’t” … because of the system and how it is
… you need to get the duty doctor and it wasn’t his patient and
well the man was arresting [cardiac arrest] … the doctor
actually looked in and said this man is arresting … the whole
experience afterwards … I felt like the whole world was on my
shoulders and I cried…[]”
(ibid).
Som beskrevet i citatet, kan denne oplevelse være traumatisk for den nyuddannede
sygeplejerske, idet hun føler sig overvældet af ansvaret, hun pålægges. På denne
baggrund kan hun have svært ved at leve op til den etiske og moralske kundskab, da
denne stiller krav til, at sygeplejersken kan udvikle sin etiske viden gennem faglig
dialog og kollegial støtte. Ydermere kan hun føle sig hæmmet af sin manglende
erfaring, hvilket kan medvirke til, at hun, i situationen, føler sig utilstrækkelig. Dette
18
kan underbygges med, at hun, ifølge citatet, kan have oplevelsen af at stå alene med et
for stort ansvar, og at hendes kompetencer ikke er tilstrækkelige.
4.1.3 Den personlige kundskab
Den tredje kundskab Chinn og Kramer fremstiller, er den personlige kundskab. Denne
stiller krav til sygeplejerskens selvbevidsthed og refleksive kompetence. Sygeplejersken
kan udvikle denne kompetence ved hjælp af blandt andet faglig vejledning og
supervision (Chinn & Kramer, 2005 s. 209-226). Dette er, ifølge artiklen: ”Mastering
the professional role as a newly graduated registered nurse”, en vigtig faktor i
forbindelse med de nyuddannede sygeplejerskers transition, idet de angiver dét at
modtage støtte, vejledning samt supervision fra mere erfarne sygeplejersker, som
værende fundamentalt for deres udvikling i praksis (Pennbrant et al., 2013 s. 742). Dette
underbygges af et af de overskyggende temaer, man fandt i artiklen: ”A patient focused
registered nurse transition to practice program”. Temaet omhandler netop behovet for
klinisk supervision (Mellor & Greenhill, 2014 s. 54). I undersøgelsen fandt man, at de
nyuddannede havde brug for læring omkring kvalitet samt sikkerhed i praksis. Samtidig
med dette var de nyuddannede sygeplejersker ivrige efter at praktisere evidensbaseret
sygepleje, mens de blev vejledt under deres professionelle udvikling (ibid s 56). Dette
tydeliggøres i følgende citat fra artiklen: ”Mastering the professional role as a newly
graduated registered nurse”:
”… As a new graduate (one) should feel support from
experienced colleagues. It should be a working environment
where no questions are regarded as stupid, and where you feel
safe and can get help when necessary.”
(Pennbrant et al., 2013 s. 742).
Citatet underbygger vigtigheden af vejledning og supervision fra mere erfarne kollegaer
eller mentorer, hvilket ifølge Chinn og Kramer er en forudsætning for, at sygeplejersken
kan udvikle sin personlige kundskab. I artiklen fremgår det ydermere, at
utilfredsstillende støtte fra mentoren kunne medvirke til, at de nyuddannede
sygeplejersker følte sig hæmmede i forhold til at yde en passende sygepleje og omsorg
til deres patienter (ibid s.742). Den begrænsede eller manglende støtte fra mentoren
ansås desuden som værende en hindring for de nyuddannede sygeplejerskers
professionelle udvikling i praksis. Samtidig angav respondenterne også, at positiv
19
feedback fra kollegaer, og især opmuntring i henhold til den nyuddannedes kliniske
kompetencer, resulterede i øget selvsikkerhed og professionel udvikling (Pennbrant et
al., 2013 s. 742). Mangel på eller begrænsning af ovenstående kan være medvirkende
til, at den nyuddannede sygeplejerske føler sig utilstrækkelig, idet disse faktorer kan
hindre udviklingen af den personlige kundskab.
4.1.4 Den æstetiske kundskab
Den sidste kundskab Chinn og Kramer opstiller, er den æstetiske. Denne omhandler, at
sygeplejersken har pli og fornemmelse for en bestemt situation og kan handle
hensigtsmæssigt i forhold til tid, rum, krop og relationer (Chinn & Kramer, 2005 s. 227254). Dette kan ifølge artiklen: ”Responsible but unprepared: Experiences of newly
educated nurses in hospitalcare” være svært, idet de nyuddannede sygeplejersker
oplevede, at der blev lagt særlig vægt på de instrumentelle opgaver samt effektivitet.
Besparelser var den overordnede prioritet, og de nyuddannede sygeplejersker var ikke
forberedt på denne prioritering. Desuden havde de nyuddannede sygeplejersker samtidig
oplevelsen af, at de ikke havde tid og rum til at yde den sygepleje, som de havde lært.
Dette skyldtes, at underbemanding og travlhed ofte resulterede i, at de nyuddannede
blev tvunget til at improvisere og gå på kompromis med den sygepleje, de ydede
(Odland et al., 2014 s. 540). En respondent fremstiller det således:
”… All the time since I graduated I have been looking forward
to practice good holistic nursing care, but it is not like that…
Economy is the ruling priority. Nothing is said about the quality
of the work we do, and nothing is said about giving Care, but a
lot is said about doing the work in a shorter time.”
(ibid).
Citatet indikerer, at de nyuddannedes idealer, omkring at være og blive
en god
sygeplejerske, blev udfordret i praksis. Dette underbygges af et andet fund i
undersøgelsen. Her fandt man, at de nyuddannede sygeplejersker måtte gå på
kompromis med deres sygepleje og improvisere, når der var mangel på personale, og de
erfarne sygeplejersker var optagede (ibid). En respondent udtrykte således:
”… One learns a lot but may not be learning the right things,
more like ’we have to do it this way now because we are that
busy.”
(ibid).
20
Det kan tyde på, at faktorer som tid, rum, effektivisering og besparelser i
sundhedsvæsenet kan have indflydelse på, hvorvidt den nyuddannede sygeplejerske kan
leve op til den æstetiske kundskab. Desuden kan disse ydre faktorer være medvirkende
til, at de nyuddannede sygeplejersker kan føle sig utilstrækkelige. Det fremgår af citatet,
at sygeplejersken, grundet manglede tid, ikke nødvendigvis arbejder ud fra de rigtige
principper og tilgængelige retningslinjer, hvilket i værste fald kan have konsekvenser
for patientsikkerheden.
På baggrund af ovenstående analyseafsnit kan det udledes, at der er flere ydre faktorer,
der kan have indflydelse på den nyuddannede sygeplejerskes oplevelse af
utilstrækkelighed i praksis. Disse faktorer omhandler, at de nyuddannede oplevede, at
uddannelsen ikke forberedte dem tilstrækkeligt til virkelighedens praksis. Dette i
forhold til at der forekommer en uoverensstemmelse mellem det lærte og det mødte,
hvilket kan vanskeliggøre udviklingen af deres empiriske kundskab. De nyuddannede
angav, at manglende tid og støtte kunne influere på, at patientsikkerheden blev
reduceret. Dette skyldtes blandt andet, at de ikke havde den rette træning i at prioritere
og vurdere plejen til patienterne. En anden ydre faktor, der kunne medvirke til, at de
nyuddannede sygeplejersker følte sig utilstrækkelige, omhandlede vigtigheden af klinisk
supervision og kollegial sparring. Mangel på dette kan medvirke til, at de nyuddannedes
udvikling af den etiske og moralske samt den personlige kundskab i praksis bliver
hæmmet. Derimod blev det tydeliggjort, at positiv feedback medvirkede til, at deres
selvsikkerhed blev styrket. Afslutningsvis var de nyuddannede ikke forberedt på de
prioriteter, der forekom vigtigst i praksis. Disse prioriteter omhandlede besparelser,
effektivisering og tid, hvilket ikke stemte overens med det, de nyuddannede
sygeplejersker forventede og dette kan medvirke til, at de havde svært ved at udvikle
den æstetiske kundskab. Desuden tyder noget på, at den nyuddannede sygeplejerske har
svært ved at agere i dette praksismiljø og dette vil vi uddybe yderligere i det kommende
analyseafsnit.
4.2 De ydre faktorer – Patricia Benner
Patricia Benner (2013) har præsenteret fem færdighedsniveauer, som sygeplejersken vil
passere under erhvervelse og udvikling af færdigheder. Niveauerne opdeles i følgende
trin; novice, avanceret nybegynder, kompetent, kyndig og ekspert. Disse er præsenteret i
21
afsnit 3.2. Ifølge artiklen: ”Mastering the professional role as a newly graduated
registered nurse” fik de nyuddannede sygeplejersker ofte tildelt mere ansvar eller flere
opgaver end det, de følte sig rustede til. En respondent udtrykte, at de nyuddannede
sygeplejersker ofte blev bedt om at udføre opgaver, som de ikke havde erfaring i
(Pennbrant et al., 2013 s. 741). Dette tydeliggøres i artiklen: ”Responsible but
unprepared: Experiences of newly educated nurses in hospital care”. Her fandt man, at
flere af de nyuddannede sygeplejersker havde oplevet at være ansvarlige for opgaver og
pligter, som var ukendte for dem. Dette forekom især, når de erfarne sygeplejersker var
sygemeldte eller havde ferie. I disse situationer skulle de nyuddannede sygeplejersker
træde til (Odland et al., 2014 s. 540). En respondent udtrykte således:
”… And then I was in a way the one who was meant to have the
responsibility and achieve a lot, in spite of being newly
educated.”
(ibid).
Ifølge citatet kunne det tyde på, at den nyuddannede sygeplejerske føler sig overvældet
af det store ansvar, hun bliver pålagt. Endvidere skulle den nyuddannede sygeplejerske
påtage sig rollen som gruppeleder, samt organisere og administrere opgaverne på
afdelingen, hvilket hun ikke var forberedt på (ibid).
I artiklen: ”A patient safety focused registered nurse transition to practice program”
beskriver en af respondenterne, hvordan hun var nødt til at tage ansvaret for afdelingen,
da den erfarne sygeplejerske var optaget. Hun skulle prioritere patientplejen og samtidig
organisere, at der blev kaldt mandskab ind til at foretage et akut kejsersnit (Mellor &
Greenhill, 2014 s. 55). Dette eksempel tydeliggør, hvilke situationer den nyuddannede
kan befinde sig i, når hun pålægges ansvar, der er for stort, i forhold til den erfaring og
de kompetencer hun besidder. Færdigheder som tilpasningsevne, lederskab,
situationsfornemmelse og evnen til at arbejde selvstændigt var, ifølge eksemplet,
nødvendige (ibid). Desuden fandt man, at situationsfornemmelse kræver rettidige og
øvede kliniske færdigheder for at kunne vurdere samt prioritere hver enkelt patient i
forhold til de tilgængelige ressourcer. Dette kan være medvirkende til at sikre
patientsikkerheden. Dog kunne de nyuddannede sygeplejersker føle sig overvældede og
forladte, når de ikke fik vejledning og støtte i forhold til at videreudvikle deres
situationsfornemmelse i praksis (ibid).
22
Benner beskriver overgangen fra at være novice til ekspert, som værende en længere
proces, der strækker sig over flere år, hvor den nyuddannede skal gennemgå fem
udviklingsstadier, før hun kan agere i ekspertrollen (Benner, 2013 s. 29-49). Ifølge
Benner starter man altid på niveau 1, når man er uerfaren eller ny indenfor et bestemt
felt. I forhold til eksemplet præsenteret ovenfor befandt den nyuddannede sygeplejeskes
sig på niveau 1, der omhandler ”novice-stadiet”. Benner mener, at man, som novice,
kun har ringe baggrundsforståelse for den viden, man for ganske nylig har tilegnet sig i
lærebogssammenhæng (ibid s. 35). Hvis man sammenholder ovennævnte eksempel,
hvor den nyuddannede sygeplejerske skulle koordinere og prioritere ressourcerne på
afdelingen, samt have overblik over og ansvar for afdelingens patienter og plejen til
disse, med Benners fremstilling af novice-stadiet, kunne noget tyde på, at den
nyuddannede sygeplejerske bliver pålagt et større ansvar, end dét hendes kompetencer,
ifølge Benner, rækker til. De kompetencer og det ansvar, som den nyuddannede
sygeplejerske forventes at varetage i eksemplet, kan henledes til niveau 4 – ”den
kyndige sygeplejerske”. Dette stadie omhandler sygeplejeplejerskens evne til at se en
situation som ”et hele”, fordi hun fornemmer dens betydning set i en sammenhæng med
de langsigtede mål. Den kyndige sygeplejerske ved desuden også, på baggrund af sin
erfaring, hvilke typiske begivenheder, man kan forvente i en given situation (ibid s. 4044). På baggrund af ovenstående kunne noget tyde på, at den nyuddannede
sygeplejerske sættes i en situation, hun har svært ved at leve op til grundet hendes
begrænsede erfaring og kliniske færdigheder. Dette kan være en medvirkende faktor til,
at den nyuddannede sygeplejerske føler sig overvældet af ansvaret og dermed kan føle
sig utilstrækkelig i situationen. Dette underbygges endvidere i: ”Mastering the
professional role as a newly graduated registered nurse”. Her fandt man, at
udviklingen af kliniske kompetencer er afhængig af evnen til at forstå og håndtere
kliniske problemstillinger og situationer. Desuden pointerede respondenterne, at den
kliniske kompetence var relateret til klinisk forståelse og teoretisk viden. Samtidig
angav de, at det var igennem klinisk praksis, at de opnåede en forståelse for kontekst og
begrænsning af den sygeplejefaglige praksis (Pennbrant et al., 2013 s. 741). Ifølge
Benner udvikles ekspertise, når klinikeren afprøver og afklarer antagelser, hypoteser og
principielt funderede forventninger gennem sit praktiske arbejde. Erfaring opstår, når
forudfattede meninger og forventninger udfordres, afklares eller afkræftes i den
konkrete situation. Benner mener dermed, at erfaring er en forudsætning for ekspertise
23
(Benner, 2013 s. 21). Ovenstående bevidner, at erfaringen, ifølge Benner, er det
vigtigste komponent i udviklingen af ekspertise. Deraf kan det udledes, at den
nyuddannede sygeplejerske er nødt til at tilegne sig erfaring, før hun kan opnå
ekspertise. Det er samtidig gennem tilegnelse af erfaring, at sygeplejersken passerer de
fem færdighedsniveauer. Hvis den nyuddannede sygeplejerske derimod bliver sat i en
situation, hvor der kræves mere erfaring og ekspertise, end det hun har tilegnet sig, kan
dette være medvirkende til, at hun føler sig utilstrækkelig.
Med udgangspunkt i det ovenstående analyseafsnit kunne noget tyde på, at de
nyuddannede sygeplejersker bliver pålagt et for stort ansvar samt opgaver, der
overstiger deres kliniske færdigheder. Desuden forventedes det, at de påtog sig rollen
som gruppeleder i situationer, hvor de fik til opgave at administrere og organisere plejen
til patienterne, samt afdelingens ressourcer – eller mangel på samme. Dette kunne lede
til en følelse af overvældelse og utilstrækkelighed hos de nyuddannede, idet de
manglede erfaring i at varetage denne rolle og dette ansvar. I det følgende afsnit vil vi
belyse, hvilke indre faktorer der kan have indflydelse på, hvorvidt den nyuddannede
sygeplejerske føler sig utilstrækkelig.
4.3 De indre faktorer – Richard Lazarus
Richard Lazarus (2006) fremstiller vippeanalogien, præsenteret i punkt 3.3, der skildrer
miljøets krav og personens psykologiske ressourcer. Denne model illustrerer tre
muligheder for balance eller ubalance mellem krav og ressourcer. Ifølge Lazarus kan
der opstå en ubalance mellem krav og ressourcer, når disse overstiger hinanden. Når de
miljømæssige krav overstiger individets personlige ressourcer, kan dette lede til et højt
psykologisk stressniveau. Denne ubalance kommer til udtryk i artiklen: ”Mastering the
professional role as a newly graduated registered nurse”, hvor respondenterne beskrev
rollen som professionel, som værende kompleks, uklar og sommetider for krævende i
forhold til dét at være ”nybegynder” (Pennbrant et al., 2013 s. 742). Respondenterne
udtrykte således:
”… Being a nurse is very hard/…/You are the center of all
activity, everyone has demands on you/…/You have to be
everywhere.”
24
“/…/The nurse has a very stressful and heavy job. You’re
expected to help both the auxiliary nurse and the doctors, on top
of having your own work.”
((Pennbrant et al., 2013 s. 742).
Ovenstående citater indikerer, at de nyuddannede sygeplejersker finder arbejdet
stressfuldt, hårdt og krævende. Denne oplevelse underbygges i artiklen: ”Responsible
but unprepared: Experiences of newly educated nurses in hospital care”. Her fandt
man, at flere af de nyuddannede sygeplejersker stod overfor store udfordringer, der
stillede krav til deres handlekraft og kompetencer trods det faktum, at de ikke havde
erfaring indenfor disse. De udtrykte tyngden af det ansvar og stress, de følte, når en
patients liv var i fare (Odland et al., 2014 s. 540). Ifølge Lazarus er det personens egen
konstruktion af hændelsens mening, der er afgørende for udløsningen af stressreaktioner
(Lazarus, 2006 s. 76).
Citatet nedenfor påpeger, hvordan en af de interviewede,
nyuddannede sygeplejersker følte sig stresset grundet hendes egen oplevelse af
manglende erfaring:
”…Actually – there was a general pressure and stress, many
deaths and many young people all the time. In a way, I was too
inexperienced to handle it. Most of all I wanted to escape, and
after that I went on sick leave.”
(Odland et al., 2014 s. 540).
Ifølge Lazarus kan det lede til højt psykologisk stressniveau, når der opstår en ubalance
mellem de miljømæssige krav og individets personlige ressourcer. Desuden mener han,
at en stressfølelse altid vil optræde med større sandsynlighed og være stærkere, når et
individ har ringe tiltro til sin egen evne til at kunne håndtere tilværelsens krav på
effektiv vis (Lazarus, 2006 s. 79). Citatet kunne tyde på, at den nyuddannede
sygeplejerske oplever en ubalance mellem de krav, der blev stillet til hende, og de
personlige ressourcer hun besidder som nyuddannet. Dette i forhold til, at hun, ifølge
citatet, er for uerfaren til at håndtere situationen, og dette kan ifølge Lazarus lede til en
stressfølelse og ubalance. Tager man udgangspunkt i Lazarus’ teori, kan følelser og
stress ikke adskilles, idet følelser går forud for stress. En situation kan ikke opleves som
værende stressende uden, at der er følelser tilstede (ibid s. 52-54). Ovenstående citat kan
indikere, at sygeplejersken befinder sig i en arbejdsmæssig situation, der opleves
stressende. Sammenholder man den nyuddannede sygeplejerskes følelse af at være
uerfaren og handlingshæmmet med, at hun er stresset, kan man heraf udlede, at den
25
følelse, den nyuddannede sygeplejerske oplever, kan være følelsen af utilstrækkelighed.
Dette i forhold til at der opstår en ubalance mellem hendes krav og ressourcer samtidig
med, at hun har ringe tiltro til sin egen evne til at kunne håndtere de miljømæssige krav
på effektiv vis. Ifølge Lazarus bliver en person udelukkende stresset, hvis det, der sker,
umuliggør eller truer vigtige målsætninger og situationsbestemte hensigter, eller
kommer på tværs er betydningsfulde personlige forventninger. Graden af stress knytter
sig dels til disse målsætningers styrke, dels til de forestillinger og forventninger som
målsætningerne skaber – forestillinger og forventninger som både kan blive
virkeliggjort og forpurret (Lazarus, 2006 s. 81). I artiklen: ”Mastering the professional
role as a newly graduated registered nurse” angav flere respondenter, at skiftende
arbejdstider, samt stressende og krævende arbejdsmiljø var faktorer, der havde en
negativ effekt på deres velbefindende. En respondent udtrykte således:
”Health care today requires much more energy, effort and
commitment from each individual person. You are never
enough. All energy goes into working, and nothing is left to
oneself.”
(Pennbrant et al., 2013 s. 743).
Ifølge citatet kunne noget tyde på, at der forekommer en uoverensstemmelse mellem
det, der blev forventet af den nyuddannede sygeplejerske og det, hun følte, hun kunne
leve op til. Dette i forhold til, at situationen kan umuliggøre eller true den nyuddannedes
målsætninger, og dermed kommer på tværs af hendes personlige forventninger. Dette
underbygges i artiklen: ”Responsible but unprepred: Experiences of newly educated
nurses in hospital care”. Her udtrykte respondenterne, at der forekom et stort skel
mellem teori og praksis. De beskrev yderligere, at idealerne, som de blev undervist i på
uddannelsen, var svære at leve op til i praksis, idet økonomi og effektivitet var de
overordnede prioriteter (Odland et al., 2014 s. 540). Her indikeres det endnu engang, at
respondenternes målsætninger kan være truet af situationen, og kan dermed komme på
tværs af deres personlige forventninger.
Ovenstående peger på, at der opstår en
uoverensstemmelse mellem målsætningerne, altså de krav, der stilles til den
nyuddannede sygeplejerske fra afdelingens side, og de forventninger den nyuddannede
sygeplejerske har i forhold til de lærte idealer. Hvis man sammenholder ovenstående
med Lazarus’ vippeanalogi, kunne noget tyde på, at der forekommer en forskydning,
idet kravene overstiger de personlige ressourcer. Denne ubalance kan, som tidligere
nævnt, ifølge Lazarus føre til et højt psykologisk stressniveau (Lazarus, 2006 s. 78-79).
26
I henhold til det ovenstående oplever den nyuddannede sygeplejerske en følelse af, at
hun ikke slår til, i forhold til det arbejde, hun udfører. Heraf kan det udledes, at en
trussel mod den nyuddannede sygeplejerskes indre målsætninger og forventninger kan
medvirke til, at hun føler sig utilstrækkelig. Dette i forhold til at der synes at forekomme
en uoverensstemmelse mellem de krav, der stilles, og de ressourcer den nyuddannede
selv oplever, hun ikke besidder.
Ifølge ovenstående analyseafsnit kan det udledes, at de nyuddannede sygeplejersker
oplever arbejdet som værende komplekst, krævende og stressende. Noget tyder på, at
det er de ydre rammer, der er opstillet for den nyuddannede sygeplejerske, som har
indflydelse på de indre faktorer. Dette vil derfor sige, at de ydre og indre faktorer ikke
kan adskilles. Én af de indre faktorer, der medvirker til, at sygeplejerskerne føler sig
utilstrækkelige, kan være, at de har ringe tiltro til egne evner og faglige kompetencer. På
baggrund af analysen, tyder noget på, at de nyuddannede oplever, at det er svært at leve
op til de krav, de stilles overfor, idet der opstår en forskydning mellem disse og de
nyuddannedes personlige ressourcer. Desuden kan de nyuddannede sygeplejersker have
følelsen af, at de ikke kan leve op til deres indre idealer for, hvad omsorgsfuld sygepleje
er. Dette i forhold til, at de oplever, at der kræves mere energi, effektivitet og
engagement, hvorved der kan opstå en indre konflikt. Dette kan være medvirkende til, at
den nyuddannede sygeplejerske kan føle sig utilstrækkelig.
5.0 Diskussion
I det nedenstående afsnit følger en kort præsentation af vores fund, hvor vi vil forsøge at
koble de anvendte teorier, der er benyttet i analysen. Herefter vil vi diskutere de
væsentligste fund med anden relevant forsknings- og praksisnær litteratur, samt
evaluere vores projekt i forhold til klinisk sygeplejepraksis. Efterfølgende følger en
diskussion af henholdsvis styrker og svagheder i vores valg af metode.
5.1 Diskussion af resultater
Vi har forsøgt at undersøge, hvilke faktorer der har indflydelse på den nyuddannede
sygeplejerskes oplevelse af utilstrækkelighed i praksis. Vi fandt, at der forekommer en
uoverensstemmelse mellem det, der blev forventet af de nyuddannede sygeplejersker,
og det de følte, de kunne leve op til. Vores fund tyder på, at situationen, de befandt sig i,
27
umuliggjorde eller truede de nyuddannedes målsætninger, og dermed kom på tværs af
deres personlige forventninger, hvilket medførte en forskydning mellem krav og
ressourcer. Vi finder dette medvirkende til, at de nyuddannede havde svært ved at
udvikle de sygeplejefaglige kundskabsmønstre, idet kravene, der blev stillet til de
nyuddannede, kom på tværs af deres ressourcer og professionelle udvikling i praksis.
Vores fund peger på, at denne ubalance muligvis kunne undgås, hvis de nyuddannede
sygeplejersker havde befundet sig på det rette kompetenceniveau. Fundene tyder på, at
ansvaret dels hviler på uddannelsen og dels på afdelingerne. Ifølge projektet
forekommer der en uoverensstemmelse mellem teori og praksis, hvilket ikke er en
ukendt problematik. Dette underbygges i den foreliggende litteratur på området (Ajani
& Moez 2011; Thidemann, 2005). Begge undersøgelser fremhæver, at de nyuddannede
oplevede et stort skel mellem den professionelle identitet, de havde udviklet under
uddannelsen, og det der blev krævet af dem i praksis. Vores fund angiver ydermere, at
arbejdsmiljø, tidspres, besparelser, effektivisering, underbemanding, manglende
sparring og supervision med erfarne kollegaer spiller en stor rolle for de nyuddannedes
oplevelse af utilstrækkelighed. I en undersøgelse fra Holland viser det sig dog, at disse
problematikker ikke kun gør sig gældende for nyuddannede, men også for erfarne
sygeplejersker (Kieft et al., 2014). Her fandt man ligeledes, at besparelses- og
effektiviseringsplaner var faktorer, der kunne virke hæmmende på kvaliteten af den
sygepleje, sygeplejerskerne ydede (Kieft et al., 2014 s. 4). Dette påpeges yderligere i en
artikel fra Dansk Sygeplejeråd. Her beskrives det, at flere sygeplejersker oplever en
dagligdag, hvor de må gå på kompromis med kvalitetsstandarder og egen faglighed, og
de oplever en høj grad af utilstrækkelighed. Ligeledes angives det, at øget
effektivisering, kortere indlæggelser, reduktion af stillinger, udvidede åbningstider,
fusioner og sammenlægning af afsnit og afdelinger kan virke hæmmende på kvaliteten
af den sygepleje, der ydes (Thaarup et al., 2014).
I vores analyse fremhæves det, at det blev forventet, at de nyuddannede sygeplejersker
befandt sig på kompetenceniveauer, der rakte udover deres kompetencer som novicer.
Dette fund gør sig ikke nødvendigvis gældende, hvis vores empiri var dansk
forskningslitteratur, idet der både på Hospitalsenheden Horsens og Regionshospital
Viborg forelægger generelle retningslinjer for sygeplejerskers kompetenceprofiler
(Hospitalsenheden Horsens, 2014; Hospitalsenheden Vest, 2010). Disse er opbygget
med udgangspunkt i Patricia Benners kompetencemodel og beskriver meget præcist den
28
enkelte sygeplejerskes rolle i praksismiljøet. Derfor må man også antage, at der
forekommer et generelt fokus på, hvilke opgaver og færdigheder der må/kan pålægges
de nyuddannede sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen. Vi er opmærksomme på, at
vores forforståelse har påvirket udarbejdelsen af dette projekt, idet vi har anvendt en
hermeneutisk tilgang. På samme måde er teorien, der er anvendt til analysen, valgt ud
fra den forståelsesramme vi befinder os i. Vores resultat kan derfor også være præget af
denne forforståelse. Ved at anvende et litteraturreview til at belyse problemstillingen
mener vi, at vi har opnået et så bredt resultat som muligt. Dette anser vi for at være en
styrke i forhold til projektets troværdighed, selvom vi dog mener, at resultatet havde
været stærkere, hvis der havde forelagt dansk forskningslitteratur på området. Vi har
fundet frem til, at problemstillingen er veldokumenteret gennem international forskning
(Rudman & Gustavsson, 2011; Dyess & Sherman, 2009; Duchscher, 2008). Dog
adskiller vores fund sig fra den eksisterende forskning, idet vi har belyst
problemstillingen fra et andet perspektiv. Vores fund belyser, hvordan den nyuddannede
sygeplejerskes oplevelse af utilstrækkelighed påvirkes, når hun ikke har mulighed for at
udvikle sygeplejens kundskabsmønstre. I forbindelse med projektets start lykkedes det
ikke at finde eksisterende litteratur, der belyser netop denne problematik, hvorfor vi
fandt det relevant at belyse dette. I arbejds- og skriveprocessen har vores forforståelse
ændret sig, idet vi er blevet bevidste om, at der er andre faktorer, som har indflydelse på
den nyuddannede sygeplejerskes oplevelse af utilstrækkelighed. Projektet ville derfor
også have set anderledes ud, hvis vi skulle skrive det igen, idet vi nu har tilegnet os ny
og bredere viden.
5.2 Diskussion af metode
Opgaven er udarbejdet på baggrund af en hermeneutisk tilgang, hvor vi har forsøgt at
sætte vores forforståelse i spil. Vi kunne have valgt at arbejde ud fra en fænomenologisk
tilgang, hvilket betyder, at vi skulle have forsøgt at sætte parentes om vores
forforståelse og på den måde have forholdt os objektive i udarbejdelsen af projektet
(Kristensen, 2011 s. 182-185). Hvis vi ønskede at undersøge, hvordan tre-fem
sygeplejersker på en given afdeling oplever dét, at være nyuddannet i praksis, kunne vi
med fordel have udarbejdet et interview til at belyse vores problemstilling. Dog har vi
forholdt os til, at vi, som sygeplejerskestuderende, muligvis ikke ville være i stand til at
interviewe nyuddannede sygeplejersker uden, at der ville forekomme en risiko for, at vi,
29
ubevidst, ville forsøge at få vores forforståelse bekræftet. Vi mener derfor, at den
metode, der forekommer mest relevant til besvarelsen af vores problemformulering, er
et litteraturreview. Dette i forhold til, at der foreligger tilgængelig og relevant forskning
på området, der berører vores problemstilling. Resultatet af vores litteraturreview
medvirker til, at vi belyser problemets størrelse i et bredt og internationalt perspektiv.
Derudover har litteraturreviewet bidraget til, at vi har dannet et overblik over, hvilke
resultater de udvalgte undersøgelser udleder.
Da det er første gang, vi har udarbejdet et litteraturreview, kan mindre overblik og
manglende
struktur
i
begyndelsen
af
litteratursøgningen
have
influeret
på
søgeprocessen. Dette kan betyde, at vi kan have overset kontrollerede emneord eller
andre forskningsartikler med relevans for problemstillingen. Dog mener vi ikke, at dette
har påvirket vores søgeproces, idet vi begyndte at se de samme forskningsartikler på de
anvendte databaser. Vi er, i udarbejdelsen af dette projekt, blevet opmærksomme på
problemstillingens udstrækning samt konsekvenserne heraf. Dog har vi været underlagt
en tidsramme, der kan have begrænset projektet og litteratursøgningens omfang. Vi har
vurderet vores empiri med udgangspunkt i Kirsti Malteruds ” Tjekliste for læsning af
kvalitative studier”, idet vi er opmærksomme på, at en høj kvalitet i empirien kan styrke
pålideligheden af vores projekt. Ydermere har vi, individuelt og i fællesskab, foretaget
en kritisk vurdering af forskningsartiklerne, med henblik på at styrke troværdigheden
(Henricson, 2014 s. 489-491). Forskningsartiklerne, som vi har anvendt til analysen, var
alle opbygget over kvalitative undersøgelser. Ved at anvende kvalitative undersøgelser i
analysen har vi opnået at få indblik i henholdsvis den nyuddannede sygeplejerskes
følelser og oplevelser. Havde vi derimod valgt forskningsartikler, der havde et
kvantitativt design, kunne vi ikke have opnået dette, idet kvantitative undersøgelser
tilstræber en så objektiv og neutral tilgang til genstandsfeltet som muligt. Vi er
opmærksomme på, at forskerne, i de udvalgte kvalitative studier, har virket aktivt ind i
genstandsfeltet og derved har været medspillere i produktionen af data. Dette bidrager
til, at de faktorer, forskeren anser for at være interessante for den undersøgte
problematik, udvælges. Dette kan have indflydelse på, hvorvidt undersøgelsen er
objektiv og kan dermed også påvirke validiteten (Bjerg, 2011 s. 47-60). Vi er bekendte
med, at vores valg af analysemetode kan anses for at være en svaghed. Dette i forhold
til, at en teoristyret analysemetode kan medvirke til, at man udelukker andre relevante
30
data, idet vi betragter vores data igennem teorien, og dermed ikke lader data være
styrende. Desuden har vores forforståelse præget valget af teori.
6.0 Konklusion
Vi har med dette projekt forsøgt at afdække og besvare vores problemformulering
omhandlende, hvilke faktorer der kan have indflydelse på den nyuddannede
sygeplejerskes oplevelse af utilstrækkelighed i praksis. Med udgangspunkt i vores
analyse tyder det på, at der er flere ydre og indre faktorer, der har indflydelse på dette.
Med afsæt i Peggy L. Chinn og Maeona Kramers teori kan det konkluderes, at de
nyuddannede sygeplejersker havde særlig svært ved at udvikle den æstetiske og etiske
og moralske kundskab. Ifølge vores fund oplevede de nyuddannede sygeplejersker at
føle sig utilstrækkelige i praksis, idet de manglede sparring med erfarne kollegaer, var
under hårdt, tidsmæssigt pres og blev pålagt et for stort ansvar, hvor de skulle vurdere
og prioritere patientplejen i uafklarede situationer. De nyuddannede følte sig
utilstrækkelige i situationer, hvor de manglede erfaring og følte sig overvældede og
overladte til sig selv. På denne baggrund oplevede de, at patientsikkerheden blev
reduceret. De var ikke forberedte på, at det var ydre faktorer som økonomi,
effektivisering og tid, der var i højsædet i forhold til prioriteringen på afdelingerne. Som
følge af dette opstod der en uoverensstemmelse mellem de nyuddannedes forventninger
til praksis, og den virkelighed de mødte på afdelingerne. Ydermere forekom der et
betydeligt skel mellem teori og praksis, hvilket ledte til en oplevelse af
utilstrækkelighed hos de nyuddannede sygeplejersker. Vores fund peger på, at de blev
pålagt ansvar og roller, som påkrævede kompetencer, de ikke følte, de besad. Med afsæt
i Patricia Benners teori omhandlende de fem kompetenceniveauer fandt vi, at det blev
forventet af de nyuddannede sygeplejersker, at de varetog roller som gruppeledere og
blev kastet ud i situationer, de ikke havde erfaring og/eller træning i. Forventningerne til
dem rakte derfor udover det, man kan forvente af dem på novicestadiet. På baggrund af
disse fund kan vi konkludere, at dette ledte til en oplevelse af utilstrækkelighed hos de
nyuddannede. Med udgangspunkt i analyseafsnittet omhandlende de indre faktorer,
fandt vi, at det er de ydre rammer, der er opstillet for den nyuddannede sygeplejerske,
som har indflydelse på de indre faktorer. Dette vil derfor sige, at de ydre og indre
faktorer ikke kan adskilles. I henhold til Richard S. Lazarus vippeanalogi fandt vi, at det
er de ydre rammer, såsom krav og arbejdsmiljø, der påvirker den nyuddannede
31
sygeplejerskes personlige ressourcer og dermed de indre faktorer. Som følge af vores
fund kan vi derfor konkludere, at det er ubalancen mellem de ydre krav og den
nyuddannedes indre ressourcer, der medfører en oplevelse af utilstrækkelighed. Vores
projekt peger på, at der forekommer en uoverensstemmelse mellem det, der blev
forventet af de nyuddannede sygeplejersker, og det de følte, de kunne leve op til. Når
der opstod en ubalance mellem krav og ressourcer, kunne dette være medvirkende til, at
de nyuddannede havde svært ved at udvikle de sygeplejefaglige kundskabsmønstre, og
dermed oplevede at føle sig utilstrækkelige. Vores fund angiver, at denne ubalance
muligvis kunne undgås, hvis de nyuddannede sygeplejersker befandt sig på det rette
kompetenceniveau. Hvis ovenstående til gengæld ikke er tilfældet, kan det, ifølge vores
resultater, have betydning for patientsikkerheden blandt andet.
7.0 Perspektivering
Vores konklusion efterlader et indtryk af, at der er behov for yderligere fokus på
problematikken. Vi mener, at vores resultat bidrager til at understrege vigtigheden af, at
den nyuddannede sygeplejerske støttes i transitionen ved hjælp af veltilrettelagte
introduktionsforløb, samt supervision og sparring med erfarne kollegaer. Dette i forhold
til, at hun skal støttes i at udvikle sine sygeplejefaglige kundskaber. Som nævnt allerede
i indledningen, er der et relativt stort frafald af nyuddannede sygeplejersker indenfor de
første fem år. Det tyder på, at der i de kommende år vil være behov for flere
sygeplejersker, som følge af højere levealder og flere kronisk syge. Det er netop
offentliggjort, at der udkommer en ny ”Bekendtgørelse for Sygeplejerskeuddannelsen” i
2016. Vi ved endnu ikke, hvad den kommer til at indeholde, men det ville være
interessant at se nærmere på, om denne tager højde for det angivne skel imellem teori og
praksis. Det tyder på, at der bør ydes en større indsats for at undgå, at den nyuddannede
sygeplejerske oplever at føle sig utilstrækkelig i praksis. Region Midtjylland skal spare
699 millioner over de næste fire år (Region Midt, 2015). På denne baggrund antager vi,
at der sættes yderligere fokus på effektivisering og økonomi, således at dette fortsat kan
være et problem – og muligvis også et større problem end for nuværende. Vi mener
ikke, at uddannelsen har forberedt os på den første tid i praksis. Vi har udelukkende
forholdt os til egne forventninger og tanker om, hvordan den første tid som
færdiguddannet bliver. Vi har, i forbindelse med udarbejdelsen af projektet, fået
kendskab til, hvordan denne transition kan opleves. Dette har gjort os opmærksomme
32
på, hvad vi kan forvente som nyuddannede sygeplejersker og vi føler os nu bedre
rustede til at imødekomme de krav, vi kan blive stillet overfor i praksis. En opfordring
til videre undersøgelse på området er derfor at give de sygeplejestuderende indblik i
eksempelvis transitionen i forhold til, hvad denne indebærer, og de følelser den kan
medføre. Efterfølgende kan man da undersøge, hvorvidt undervisning omhandlende
transitionen havde forberedt de sygeplejestuderende, således at oplevelsen af at føle sig
utilstrækkelig blev reduceret. Et andet forslag til videre undersøgelse, kan være at
interviewe ”avancerede nybegyndere” i praksis i forhold til, hvad der har hjulpet dem
igennem transitionen. Her kan det være interessant at undersøge, hvorvidt de har
oplevet denne proces, og hvad der skal til for at overgangen bliver vellykket.
Vi er blevet bekendte med, at travlhed på afdelingerne er en realitet på mange sygehuse.
I den seneste udgave af fagbladet ”Sygeplejersken” angives det, at hver anden
sygeplejerske oplever, at hun har så travlt, at det har konsekvenser for plejen og
patientsikkerheden (Kjeldsen, 2015 s. 24). Derfor har vi reflekteret over, om vi befinder
os i en situation, hvor vi ikke længere kan leve op til De Sygeplejeetiske grundværdier
og retningslinjer. Grundværdien i de sygeplejeetiske retningslinjer er, at: Sygeplejersken
har ansvar for at yde omsorg, i den hensigt at patienten oplever velvære (Sygeplejeetisk
Råd, 2014). Endvidere skal vi reflektere over egen praksis og reagere på etiske
situationer, der blandt andet opstår mellem sygeplejersken, patienten og samfundet. Vi
har ansvar for at synliggøre de konsekvenser, som politiske prioriteringer kan få for
sundhedsvæsenet (ibid). Netop sidstnævnte ansvar kommer til udtryk i samfundet i
denne tid, idet mange af landets sygeplejersker har måttet sande, at de ikke længere kan
leve op til disse retningslinjer, der blandt andet vedrører patientsikkerhed og
patientfokus. Denne konsekvens angives at stamme fra de øgede effektiviserings- og
besparelsesplaner, der berører såvel sygeplejersker som patienter. Vi har, på denne
baggrund, gjort os nogle tanker om, hvorvidt det er tid til, at uddannelsen og opfattelsen
af sygeplejen skal ændres. Vi mener, at det er vigtigt at holde fast i de grundlæggende
værdier, der omhandler omsorg, nærvær, tillid og relation, som vi har lært på studiet.
Dog tillader vi os at stille spørgsmålstegn ved, om dette fortsat er realistisk.
33
8.0 Referenceliste
Aiken, L.H., Clarke, S.P., Sloane, D.M., Sochalski, J. & Silber, J.H. 2002, "Hospital
nurse staffing and patient mortality, nurse burnout, and job dissatisfaction", JAMA:
Journal of the American Medical Association, vol. 288, no. 16, pp. 1987-1993 = 6
sider
Ajani, K. & Moez, S. 2011, "Gap between knowledge and practice in nursing",
Procedia - Social and Behavioral Sciences, vol. 15, no. 10, pp. 3927-3931 = 4 sider
Beedholm, K. 2011, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i
videnskabelige metoder, Dansk Sygplejeråd; Nyt Nordisk Forlag, Kbh. = 261 sider
Benner, P. 2013, Fra novice til ekspert: mesterlighed og styrke i klinisk
sygeplejepraksis, 2nd edn, Munksgaard, Kbh. = 212 sider
Bjerg, O. 2011, "Kapitel 2 - Metoder og erkendelsesteori" in Forskningsmetoder i
folkesundhedsvidenskab, eds. S. Vallgårda & L. Koch, 4th edn, Munksgaard
Danmark, Kbh., pp. 352 sider, illustreret 42-61 = 19 sider
Buus, N., Tingleff, E.B., Rossen, C, & Kristensen, H. 2008, "Litteratursøgning i praksis
- begreber, strategier og modeller", Sygeplejersken, vol. 10, no. 108, pp. 1-7 = 7
sider
Chinn, P.L. & Kramer, M. 2005, Udvikling af kundskaber i sygeplejen, 6th edn,
Akademisk, Kbh. = 319 sider
Christensen, U., Nielsen, A. & Schmidt, L. 2011, "Kapitel 3 - Det kvalitative
forskningsinterview" in Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, eds. S.
Vallgårda & L. Koch, 4th edn, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 352 sider,
illustreret 61-89 = 28 sider
Dahlager, L. & Fredslund, H. 2011, "Kapitel 7 - Hermeneutisk analyse - forståelse og
forforståelse" in Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, eds. S. Vallgårda &
L. Koch, 4th edn, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 352 sider, illustreret 157-182 =
25 sider
Dansk Sygeplejeråd 2013, En stærk sygeplejerskeuddannelse - fundamentet for den
nyuddannede sygeplejerske, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. = 16 sider
Det Danske Sprog - og Litteraturselskab 2015, 03/01/2015-last update, Den Danske
Ordbog [Homepage of Det Danske Sprog - og Litteraturselskab], [Online].
Available: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=utilstr%C3%A6kkelig [2015, 04/24]
= 1 side
Duchscher, J.B. 2008, "A process of becoming: the stages of new nursing graduate
professional role transition", Journal of continuing education in nursing, vol. 39,
no. 10, pp. 441-450 = 9 sider
34
Dyess, S.M. & Sherman, R.O. 2009, "The first year of practice: new graduate nurses'
transition and learning needs", Journal of continuing education in nursing, vol. 40,
no. 9, pp. 403-410 = 7 sider
Flinkman, M., Isopahkala-Bouret, U. & Salanterä, S. 2013, "Young Registered Nurses'
Intention to Leave the Profession and Professional Turnover in Early Career: A
Qualitative Case Study", ISRN Nursing, pp. 1-12 = 12 sider
Forsberg, C. & Wengström, Y., 2008, "Den systematiske litteraturstudiens första steg I:
Att göra systematiska litteraturstudier" in Att göra systematiska litteraturstudier värdering, analys och presentation av omvårdnadsforskning, 2.nd. edn, Natur och
Kultur, Stockholm, pp. 215 sider, 77-91 = 14 sider
Frederiksen, K. & Beedholm, K. 2011, "3.1.2 Litteraturrewiev" in Bachelorprojekter
inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder, ed. S.
Glasdam, 1.th edn, Dansk Sygplejeråd; Nyt Nordisk Forlag, Kbh., pp. 261 sider,
illustreret.
Heinen, M., M., van Achterberg, T., Schwendimann, R., Zander, B., Matthews, A.,
Kózka, M., Ensio, A., Sjetne, I., Strømseng, Casbas, T., Moreno, Ball, J. &
Schoonhoven, L. 2013, "Nurses' intention to leave their profession: A cross
sectional observational study in 10 European countries", International journal of
nursing studies, vol. 50, no. 2, pp. 174-184 = 10 sider
Henricson, M. 2014, "Kapitel 28 - Diskussion" in Videnskabelig teori og metode - fra
idé til eksamination Nota, Kbh., pp. 487-494 = 7 sider
Herskind, J. 2015, 03/15-last update, Fynske sygeplejersker slår alarm: Vi laver farlige
fejl [Homepage of Fyens Stiftstidende], [Online]. Available:
http://www.fyens.dk/indland/Fynske-sygeplejersker-slaar-alarm-Vi-laver-farligefejl/artikel/2677732 [2015, 04/08] = 1 side
Hørmann, E. 2011, "3.1.1 Litteratursøgning" in Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område: indblik i videnskabelige metoder, ed. S. Glasdam, 1st
edn, Dansk Sygplejeråd; Nyt Nordisk Forlag, Kbh., pp. 261 sider, illustreret, s. 36.
Hospitalsenheden Horsens 2014, 10/01-last update, E-dok: Kompetencevurdering og –
niveauer [Homepage of Region Midt], [Online]. Available: http://edok.rm.dk/edok/editor/6006.nsf/vLookupUpload/ATTACH-RMAP9UHHVF/$FILE/Kompetencebeskrivelser%20MUS%20HEH.pdf [2015, 05/08] =
6 sider
Hospitalsenheden Vest 2010, Generel kompetenceprofil for sygeplejersker i
Hospitalsenheden Vest - vejledning til udarbejdelse af kompetencebeskrivelser,
Region Midt, Hospitalsenheden Vest = 43 sider
Kieft, R., Amm, de Brouwer, B.B., Francke, A., L. & Delnoij, D., Mj 2014, "How
nurses and their work environment affect patient experiences of the quality of care:
a qualitative study", BMC Health Services Research, vol. 14, pp. 249 = 1 side
35
Kjeldsen, B.S. 2015, "Tidspres er en trussel mod patientsikkerheden", Sygeplejersken,
vol. 6, no. 115, pp. 22-40 = 18 sider
Kristensen, D.B. 2011, "Kapitel 8 - Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk
værktøj" in Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, eds. S. Vallgårda & L.
Koch, 4th edn, Munksgaard, Kbh, pp 352 sider, illustreret, 182-204 = 22 sider
Lazarus, R.S. 2006, Stress og følelser - en ny syntese, 1st edn, Akademisk Forlag, Kbh.
= 371 sider
Maddalena, V., Kearney, A.J. & Adams, L. 2012, "Quality of Work Life of Novice
Nurses - A Qualitative Exploration", Journal for Nurses in Staff Development, vol.
28, no. 2, pp. 74 = 1 side
Mellor, P. & Greenhill, J. 2014, "A patient safety focused registered nurse transition to
practice program", Contemporary Nurse: A Journal for the Australian Nursing
Profession, vol. 47, no. 1, pp. 51-60 = 9 sider
Odland, L., Sneltvedt, T. & Sörlie, V. 2014, "Responsible but unprepared: Experiences
of newly educated nurses in hospital care", Nurse Education in Practice, vol. 14,
no. 5, pp. 538-543 = 5 sider
Pennbrant, S., Nilsson, M., Skyvell, Öhlen, J. & Rudman, A. 2013, "Mastering the
professional role as a newly graduated registered nurse", Nurse education today,
vol. 33, no. 7, pp. 739-745 = 6 sider
Region Midt 2015, 05/11-last update, Spareplan 2016-2019 [Homepage of Region
Midt], [Online]. Available: http://www.rm.dk/omos/okonomi/spar1519/sparekravet-for-2016-2019-er-vokset/ [2015, 05/11] = 1 side
Rudman, A. & Gustavsson, J., P. 2011, "Early-career burnout among new graduate
nurses: A prospective observational study of intra-individual change trajectories",
International journal of nursing studies, vol. 48, no. 3, pp. 292-306 = 14
Rudman, A., Gustavsson, P. & Hultell, D. 2014, "A prospective study of nurses’
intentions to leave the profession during their first five years of practice in
Sweden", International journal of nursing studies, vol. 51, no. 4, pp. 612-624 = 12
sider
Sygeplejeetisk Råd 2014, De Sygeplejeetiske Retningslinjer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh.
= 11 sider
Thaarup, C., Sølvkær, E.D., Knudstrup, J., Gøtzsche, J. & Sørensen, L. 2014, 04/10-last
update, Opsigelser, stress og pres på hospitaler [Homepage of Dansk
Sygeplejeråd], [Online]. Available:
http://www.dsr.dk/Kredse/Kreds%20Midtjylland/Sider/KredsMidt%20%20nyheder/2014/April%202014/Opsigelser,-stress-og-pres-p%C3%A5hospitaler.aspx [2015, 05/08] = 3 sider
36
Thidemann, I. 2005, "Den sårbare læringsarenaen: om praksisfellesskapets
implikasjoner for sykepleieres læring og kompetanseutvikling", Vård i Norden, pp.
10-15 = 5 sider
Thisted, J. 2010, Forskningsmetode i praksis: projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik, Munksgaard Danmark, Kbh., s. 48-64 = 16 sider
Tingleff, E.B., Blach Rossen, C. & Buus, N. 2010, "Transitionen fra at være studerende
til at være nyuddannet i psykiatrien", Klinisk sygepleje, vol. 24, no. 3, pp. 23-33 =
10 sider
Tourangeau, A.E., Giovannetti, P., Tu, J.V. & Wood, M. 2002, "Nursing-related
determinants of 30-day mortality for hospitalized patients", Canadian Journal of
Nursing Research, vol. 33, no. 4, pp. 71-88 = 16 sider
Undervisningsministeriet 2008, BEK nr. 29 Bekendtgørelse om uddannelsen til
professionsbachelor i sygepleje, Bekendtgørelse, Undervisningsministeriet, Kbh. =
35 sider
Antal sider i alt: 1563
37
9.0 Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Søgeproces ......................................................................................................... 1
1.1CINAHL bloksøgning ............................................................................... 1
1.2 PubMed bloksøgning ................................................................................ 4
1.3 PsycInfo bloksøgning ............................................................................... 6
1.4 SweMed+ bloksøgning .............................................................................8
Bilag 2: Kirsti Maltetuds tjekliste for kritisk læsning af kvalitative studier ............ 9
2.1 Tjekliste til: ”Responsible but unprepared: Experiences of
newly educated nurses in hospital care” ........................................................ 9
2.2 Tjekliste til: “Mastering the professional role as a newly
graduated registered nurse” ........................................................................12
2.3 Tjekliste til: “A patient safety focused registered nurse transition to
practice program”………………………………………………………….15
38
Bilag 1
1.1 CINAHL bloksøgning
Blok 1
Blok 2
Nurses
Students
OR
New Graduate
Role
OR
New Graduate
Nurses
OR
Nursing
OR
Graduate
Blok 3
Blok 4
Blok 5
Student
Role
OR
Professional
Role
OR
Mastering
Health Care
Errors
OR
Patient
Safety
OR
Treatment
Errors
OR
Insecure
Professional-Patient
Relations
OR
Nurse-Patient
Relations
OR
Novice
OR
Transition
Blok 6
Blok 7
Frustration
Workload
OR
Emotions
OR
Motivation
OR
OR
Job
Experience
Insecure
OR
Inadequate
CINAHL søgeresultat
Søgning
Blok 1
Resultater
4.298
Dato for søgning
19-03-2015
Søgning
Blok 2
Resultater
3.605
Dato for søgning
19-03-2015
Søgning
Blok 3
Resultater
25.058
Dato for søgning
19-03-2015
1
Søgning
Blok 4
Resultater
40.780
Dato for søgning
19-03-2015
Søgning
Blok 5
Resultater
43.323
Dato for søgning
19-03-2015
Søgning
Blok 6
Resultater
31.474
Dato for søgning
19-03-2015
Søgning
Blok 7
Resultater
38.508
Dato for søgning
19-03-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok 2
Resultater
226
Dato for søgning
19-03-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok 3
Resultater
29
Dato for søgning
19-03-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok 4
Resultater
69
Dato for søgning
19-03-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok 5
Resultater
50
Dato for søgning
19-03-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok 6
Resultater
36
Dato for søgning
19-03-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok 7
Resultater
212
Dato for søgning
19-03-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok 2
Resultater
157
Dato for søgning
19-03-2015
Limiters
+
Søgning
Blok 1 AND Blok 3
Resultater
20
Dato for søgning
19-03-2015
Limiters
+
Søgning
Blok 1 AND Blok 4
Resultater
61
Dato for søgning
19-03-2015
Limiters
+
2
Søgning
Blok 1 AND Blok 5
Resultater
30
Dato for søgning
19-03-2015
Limiters
+
Søgning
Blok 1 AND Blok 6
Resultater
20
Dato for søgning
19-03-2015
Limiters
+
Søgning
Blok 1 AND Blok 7
Resultater
146
Dato for søgning
19-03-2015
Limiters
+
3
1.2 PubMed bloksøgning
Blok 1
´Nurses´ MESH
OR
´Students, Nurse´
MESH
OR
´Nurse Role´
MESH
OR
´Novice´
AND
´New Graduate´
Blok 2
Blok 3
´Frustration´
MESH
OR
´Stress´
´Professionel-Patient Relation´
MESH
OR
´Nurse-Patient Relation´ MESH
OR
´Inadequate´
OR
´Rapport´
Blok 4
´Patient-Safety´
MESH
OR
´Medical-Errors´
MESH
OR
´Errors´
PubMed søgeresultat
Søgning
Blok 1
Resultater
127
Dato for søgning
27-02-2015
Søgning
Blok 2
Resultater
31.081
Dato for søgning
27-02-2015
Søgning
Blok 3
Resultater
1.947
Dato for søgning
27-02-2015
Søgning
Blok 4
Resultater
1.146
Dato for søgning
27-02-2015
4
Søgning
Blok 1 AND Blok
2
Resultater
Dato for søgning
29
27-02-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok
3
Resultater
Dato for søgning
20
27-02-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok
4
Resultater
Dato for søgning
5
27-02-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok
2
Resultater
Dato for søgning
Limiters
23
27-02-2015
+
Søgning
Blok 1 AND Blok
3
Resultater
Dato for søgning
Limiters
17
27-02-2015
+
Søgning
Blok 1 AND Blok
4
Resultater
Dato for søgning
Limiters
4
27-02-2015
+
5
1.3 PsycInfo bloksøgning
Blok 1
´Nurses´
OR
´Nurse Role´
AND
´New Graduate´
Blok 2
Blok 3
Blok 4
Blok 5
´Quality relationsship´
DE
OR
´Relation´
´Frustration´ DE
´Inadequate´
´Errors´ DE
OR
´Emotions´
OR
´Insecure´
OR
´Professionel-Patient
Relations´
OR
´Rapport´
OR
´Ratio´
OR
OR
OR
´Treatment
Errors´
OR
´Motivation´
OR
´Stress´ DE
´Unsafe´
´Patient Safety´
OR
OR
´Inconfidence´ ´Employee´
OR
´Work
Environment´
OR
´Support´
OR
´First Job
experience´
PsycInfo søgeresultat
Søgning
Blok 1
Resultater
1.125
Dato for søgning
23-03-2015
Søgning
Blok 2
Resultater
350.833
Dato for søgning
23-03-2015
Søgning
Blok 3
Resultater
241.490
Dato for søgning
23-03-2015
Søgning
Blok 4
Resultater
49.051
Dato for søgning
23-03-2015
6
Søgning
Blok 5
Resultater
12.828
Dato for søgning
23-03-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok
2
Resultater
Dato for søgning
83
23-03-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok
3
Resultater
Dato for søgning
70
23-03-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok
4
Resultater
Dato for søgning
15
23-03-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok
5
Resultater
Dato for søgning
19
23-03-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok
2
Resultater
Dato for søgning
Limiters
41
23-03-2015
+
Søgning
Blok 1 AND Blok
3
Resultater
Dato for søgning
Limiters
42
23-03-2015
+
Søgning
Blok 1 AND Blok
4
Resultater
Dato for søgning
Limiters
10
23-03-2015
+
Søgning
Blok 1 AND Blok
5
Resultater
Dato for søgning
Limiters
16
23-03-2015
+
7
1.4 SweMed+ bloksøgning
Blok 1
New graduate
Blok 2
Satisfaction
OR
Stress
OR
Inadequate
OR
Emotions
SweMed+ søgeresultat
Søgning
Blok 1
Resultater
35
Dato for søgning
31-03-2015
Søgning
Blok 2
Resultater
4.369
Dato for søgning
31-03-2015
Søgning
Blok 1 AND Blok
2
Resultater
Dato for søgning
0
8
Bilag 2
2.1 Tjekliste til: ”Responsible but unprepared: Experiences of newly educated nurses in
hospital care”
Indledende overvejelser
Kommentarer
Hvem er forfatterne?
Ph.D Liv-Helen Odland, Ph.D Torril Sneltvedt,
Ph.D Venke Sörlie
Titel – svarer titel til nøglebegreber?
Ja
Tidsskrift – hvilken impact factor?
Artiklen er peer reviewed og udgivet i tidsskriftet
Nurse Education in Practice
Udgivelsesår
2014
Indhold
Indholdet er dækkende for vores problemstilling
Problemstilling
Er forskningsspørgsmålet relevant?
Ja
Ja
Er problemstillingen tilstrækkelig afgrænset
og fokuseret?
Ja
Giver artiklens titel et dækkende indtryk af
indholdet?
Ja
Refleksivitet
Har forskeren præsenteret motiver, baggrund,
perspektiver og antagelser?
Er konsekvensen af forforståelsen drøftet
tilfredsstillende?
Metode og design
Er kvalitative metoder egnet for udforskning
af artiklens problemstilling?
Har forskeren valgt det mest adækvate
kvalitative design?
Nej
Kommentarer
Ja
Ja
Ja
Det tyder på, at
det er dækkende
Dataindsamling og udvalg
9
Har forskeren præsenteret sin udvalgsstrategi
Ja
Er dette tilfredsstillende begrundet?
Ja
Er dette en udvalgsstrategi som er bedst
muligt egnet til at belyse problemstillingen?
Har forskeren drøftet konsekvenserne af sin
udvalgsstrategi i forhold til alternative valg?
Præsenteres betydningsfulde kendetegn ved
udvalget tilstrækkeligt til at læseren kan forstå
konteksten for gennemførelse af studiet?
Teoretisk referenceramme
Præsenteres de teoretiske perspektiver som
studiet bygger på?
Er den teoretiske referenceramme adækvat i
forhold til projektets problemstilling?
Forklarer forfatteren hvordan teorigrundlaget har
formet analysen?
Analyse
Beskrives principper og procedurer for
bearbejdning og analyse af data tilstrækkeligt til
at læseren får indblik i vejen fra rådata til
resultater?
Forklarer forfatteren hvordan kategorierne i
resultatdelen blev etableret – stammer de fra
teorigrundlaget, eller er de udviklet med
baggrund i det empiriske materiale?
Forklares principperne for organisering af
resultatpræsentationen?
Præsenteres strategier for resultatvalidering
(f.eks. alternative fortolkninger,
informantvalidering, triangulering) i
metodepræsentationen eller diskussionen?
Resultater
Giver resultaterne relevante svar på studiets
problemstilling?
Lærer vi noget nyt ved at læse resultaterne?
Ja
Er resultatet en overbevisende fremstilling af
fund udviklet fra det empiriske materiale som
noget andet og mere end forskerens forforståelse
og teoretiske referenceramme?
Ja
Bruges citater på en adækvat måde til at
understøtte og berige forskerens sammenfatning
af mønstre identificeret og genfortalt fra
systematisk analyse af materialet?
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
10
Diskussion
Drøftes spørgsmålet om intern validitet (hvad handler
egentlig dette studie om)?
Drøftes spørgsmål om ekstern validitet
(overførbarhed af fund eller begreber)?
Drøftes spørgsmål om refleksivitet (forskerens
rolle, perspektiver og positioner)?
Finder vi selvkritiske overvejelser om
konsekvenser af det valgte design?
Drøftes studiets begrænsninger, samtidigt som
forskeren tager ansvar for de valg der er gjort?
Drøftes fundene i lyset af aktuelle teoretiske og
empiriske referencer?
Peger forskeren på nogle udvalgte implikationer
af de fund som er præsenteret?
Præsentation
Er teksten velorganiseret og letlæst?
Kan læseren skelne mellem informanternes
stemmer og forskerens stemme?
Referencer
Er centrale og specifikke referencer på feltet
tilfredsstillende dækket og præcenteret?
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Dette skyldes
formodentlig at
teksten er skrevet
på et fagligt højt
niveau og at den
er på engelsk
I form af citater
Ja
11
2.2 Tjekliste til: “Mastering the professional role as a newly graduated registered nurse”
Indledende overvejelser
Kommentarer
Hvem er forfatterne?
Ph.D Sandra Pennbrant, Ph.D Maria Skyvell Nilson,
Ph.D Joakim Öhlén, Ph.D Ann Rudman
Titel – svarer titel til nøglebegreber?
Ja
Tidsskrift – hvilken impact factor?
Artiklen er peer reviewed og udgivet i tidsskriftet
Nurse Education Today
Udgivelsesår
2013
Indhold
Indholdet er dækkende for vores problemstilling
Problemstilling
Er forskningsspørgsmålet relevant?
Ja
Ja
Er problemstillingen tilstrækkelig afgrænset
og fokuseret?
Ja
Giver artiklens titel et dækkende indtryk af
indholdet?
Ja
Refleksivitet
Har forskeren præsenteret motiver, baggrund,
perspektiver og antagelser?
Er konsekvensen af forforståelsen drøftet
tilfredsstillende?
Metode og design
Er kvalitative metoder egnet for udforskning
af artiklens problemstilling?
Nej
Kommentarer
Ja
Ja
Ja
Har forskeren valgt det mest adækvate
kvalitative design?
Det tyder på, at det er
dækkende
Dataindsamling og udvalg
Har forskeren præsenteret sin udvalgsstrategi
Ja
Er dette tilfredsstillende begrundet?
Ja
Er dette en udvalgsstrategi som er bedst
muligt egnet til at belyse problemstillingen?
12
Har forskeren drøftet konsekvenserne af sin
udvalgsstrategi i forhold til alternative valg?
Præsenteres betydningsfulde kendetegn ved
udvalget tilstrækkeligt til at læseren kan forstå
konteksten for gennemførelse af studiet?
Teoretisk referenceramme
Præsenteres de teoretiske perspektiver som
studiet bygger på?
Ja
Er den teoretiske referenceramme adækvat i
forhold til projektets problemstilling?
Ja
Forklarer forfatteren hvordan teorigrundlaget
har formet analysen?
Ja
Analyse
Beskrives principper og procedurer for
bearbejdning og analyse af data tilstrækkeligt til
at læseren får indblik i vejen fra rådata til
resultater?
Forklarer forfatteren hvordan kategorierne i
resultatdelen blev etableret – stammer de fra
teorigrundlaget, eller er de udviklet med
baggrund i det empiriske materiale?
Forklares principperne for organisering af
resultatpræsentationen?
Præsenteres strategier for resultatvalidering
(f.eks. alternative fortolkninger,
informantvalidering, triangulering) i
metodepræsentationen eller diskussionen?
Resultater
Giver resultaterne relevante svar på studiets
problemstilling?
Lærer vi noget nyt ved at læse resultaterne?
Er resultatet en overbevisende
fremstilling af fund udviklet fra det empiriske
materiale som noget andet og mere end
forskerens forforståelse og teoretiske referenceramme?
Bruges citater på en adækvat måde til at
understøtte og berige forskerens sammenfatning
af mønstre identificeret og genfortalt fra
systematisk analyse af materialet?
Diskussion
Drøftes spørgsmålet om intern validitet (hvad handler
egentlig dette studie om)?
Drøftes spørgsmål om ekstern validitet
(overførbarhed af fund eller begreber)?
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
13
Drøftes spørgsmål om refleksivitet (forskerens
rolle, perspektiver og positioner)?
Finder vi selvkritiske overvejelser om
konsekvenser af det valgte design?
Drøftes studiets begrænsninger, samtidigt som
forskeren tager ansvar for de valg der er gjort?
Drøftes fundene i lyset af aktuelle teoretiske og
empiriske referencer?
Peger forskeren på nogle udvalgte implikationer
af de fund som er præsenteret?
Præsentation
Er teksten velorganiseret og letlæst?
Ja
Kan læseren skelne mellem informanternes
stemmer og forskerens stemme?
Referencer
Er centrale og specifikke referencer på feltet
tilfredsstillende dækket og præcenteret?
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Dette skyldes
formodentlig at
teksten er skrevet på
et fagligt højt niveau
og at den er på
engelsk
I form af citater
Ja
14
2.3 Tjekliste til: “A patient safety focused registered nurse transition to practice
program”
Indledende overvejelser
Kommentarer
Hvem er forfatterne?
Lektor Peter Mellor, professor Jennene Greenhill
Titel – svarer titel til nøglebegreber?
Ja
Tidsskrift – hvilken impact factor?
Artiklen er peer reviewed og udgivet i tidsskriftet
A Journal for the Australian Nursing Profession
Udgivelsesår
2014
Indhold
Indholdet er dækkende for vores problemstilling
Problemstilling
Er forskningsspørgsmålet relevant?
Ja
Ja
Er problemstillingen tilstrækkelig afgrænset
og fokuseret?
Ja
Giver artiklens titel et dækkende indtryk af
indholdet?
Ja
Refleksivitet
Har forskeren præsenteret motiver, baggrund,
perspektiver og antagelser?
Er konsekvensen af forforståelsen drøftet
tilfredsstillende?
Metode og design
Er kvalitative metoder egnet for udforskning
af artiklens problemstilling?
Nej
Kommentarer
Ja
Ja
Ja
Har forskeren valgt det mest adækvate
kvalitative design?
Det tyder på, at det er
dækkende
Dataindsamling og udvalg
Har forskeren præsenteret sin udvalgsstrategi
Ja
Er dette tilfredsstillende begrundet?
Ja
15
Er dette en udvalgsstrategi som er bedst
muligt egnet til at belyse problemstillingen?
Har forskeren drøftet konsekvenserne af sin
udvalgsstrategi i forhold til alternative valg?
Præsenteres betydningsfulde kendetegn ved
udvalget tilstrækkeligt til at læseren kan forstå
konteksten for gennemførelse af studiet?
Teoretisk referenceramme
Præsenteres de teoretiske perspektiver som
studiet bygger på?
Er den teoretiske referenceramme adækvat i
forhold til projektets problemstilling?
Forklarer forfatteren hvordan teorigrundlaget har
formet analysen?
Analyse
Beskrives principper og procedurer for
bearbejdning og analyse af data tilstrækkeligt til
at læseren får indblik i vejen fra rådata til
resultater?
Forklarer forfatteren hvordan kategorierne i
resultatdelen blev etableret – stammer de fra
teorigrundlaget, eller er de udviklet med
baggrund i det empiriske materiale?
Forklares principperne for organisering af
resultatpræsentationen?
Præsenteres strategier for resultatvalidering
(f.eks. alternative fortolkninger,
informantvalidering, triangulering) i
metodepræsentationen eller diskussionen?
Resultater
Giver resultaterne relevante svar på studiets
problemstilling?
Lærer vi noget nyt ved at læse resultaterne?
Ja
Er resultatet en overbevisende
fremstilling af fund udviklet fra
det empiriske materiale som noget andet og mere end
forskerens forforståelse og teoretiske referenceramme?
Bruges citater på en adækvat måde til at
understøtte og berige forskerens sammenfatning
af mønstre identificeret og genfortalt fra
systematisk analyse af materialet?
Diskussion
Drøftes spørgsmålet om intern validitet (hvad handler
egentlig dette studie om)?
Drøftes spørgsmål om ekstern validitet
(overførbarhed af fund eller begreber)?
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
16
Drøftes spørgsmål om refleksivitet (forskerens
rolle, perspektiver og positioner)?
Finder vi selvkritiske overvejelser om
konsekvenser af det valgte design?
Drøftes studiets begrænsninger, samtidigt som
forskeren tager ansvar for de valg der er gjort?
Drøftes fundene i lyset af aktuelle teoretiske og
empiriske referencer?
Peger forskeren på nogle udvalgte implikationer
af de fund som er præsenteret?
Præsentation
Er teksten velorganiseret og letlæst?
Ja
Kan læseren skelne mellem informanternes
stemmer og forskerens stemme?
Referencer
Er centrale og specifikke referencer på feltet
tilfredsstillende dækket og præcenteret?
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Dette skyldes
formodentlig at teksten
er skrevet på et fagligt
højt niveau og at den
er på engelsk
I form af citater
Ja
17