Årsrapport 2014 - Departement (færdig)
ÅRSRAPPORT 2014 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gode boliger, bedre byer, udvikling og vækst – i hele Danmark Udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4, 2 1117 København K Telefon: 33 92 29 00 E-post: [email protected] Hjemmeside: www.mbbl.dk Årsrapport er tilgængelig på: www.mbbl.dk/ministeriet/aarsrapporter 1 INDHOLDSFORTEGNELSE PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB .......................................................................... 3 BERETNING............................................................................................................................................. 4 1.1 Indledning ............................................................................................................................................ 4 1.2 Præsentation ...................................................................................................................................... 4 1.3 Opgaver og ansvarsområder ........................................................................................................ 5 1.4 Faglige målsætninger ...................................................................................................................... 9 1.5 Årets faglige resultater ..................................................................................................................... 9 1.6 Årets økonomiske resultater .......................................................................................................... 20 1.7 Redegørelse for reservationer...................................................................................................... 21 1.8 Udgiftsbaserede konti .................................................................................................................... 22 1.9 Forventninger til 2015 ...................................................................................................................... 22 REGNSKAB ............................................................................................................................................ 26 2.1 Anvendt regnskabspraksis............................................................................................................. 26 2.2 Resultatopgørelse mv..................................................................................................................... 27 2.3 Resultatdisponering......................................................................................................................... 28 2.4 Balancen ............................................................................................................................................ 29 2.5 Egenkapitalforklaring ...................................................................................................................... 30 2.6 Likviditet og låneramme ................................................................................................................ 30 2.7 Opfølgning på lønsumsloft ............................................................................................................ 31 2.8 Bevillingsregnskabet........................................................................................................................ 31 2.9 Hensættelseskonti............................................................................................................................ 32 2.10 Udgiftsbaserede regnskab.......................................................................................................... 32 BILAG ....................................................................................................................................................... 36 3.1 Noter til resultatopgørelsen ........................................................................................................... 36 3.2 Indtægtsdækket virksomhed....................................................................................................... 37 3.3 Oversigt over gebyrordninger ...................................................................................................... 37 3.4 Hensættelser ..................................................................................................................................... 38 2 PÅTEGNING AF DET SAMLEDE REGNSKAB Årsrapporten er aflagt i henhold til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. § 39, stk. 4. Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, CVR-nummer 33959524 er ansvarlig for: § 14.11.01. Departementet og § 14.11.02. Ejendomsoplysninger mv. PÅTEGNING Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgående aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den 19. marts 2015 København, den 19. marts 2015 Claes Nilas Departementschef Henrik Grosen Nielsen Økonomichef 3 1 BERETNING 1.1 Indledning Årsrapporten er udarbejdet med udgangspunkt i Moderniseringsstyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapport og består af tre dele: En beretning, en regnskabsmæssig rapportering og en bilagsdel. Yderligere oplysninger om Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, forkortet MBBL, kan findes på ministeriets hjemmeside www.mbbl.dk. Spørgsmål vedrørende departementets årsrapport kan rettes til departementets økonomienhed på [email protected]. 1.2 Præsentation Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har til formål at skabe gode boliger, bedre byer, udvikling og vækst – i hele Danmark. Ministeriet arbejder derfor for at sikre, at Danmark er et land med stor sammenhængskraft mellem by og land. Byer og boliger i alle dele af landet skal være attraktive for borgerne. Der skal være gode muligheder for at vælge en passende boligform samt plads til at mødes på trygge og grønne områder i byerne. Dette skal ske på baggrund af bæredygtige og innovative løsninger, som er til gavn for borgere og virksomheder både socialt, miljømæssigt og vækstmæssigt. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter blev etableret ved kongelig resolution den 3. oktober 2011 som led i dannelsen af regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt. Ministeriet består af departementet og har ingen underliggende styrelser. Ministeren er ved ministerrokaden i januar 2014 endvidere blevet minister for nordisk samarbejde. Ministeriets bevilling er sammensat af overførsler fra de afgivende ministerier, som var Socialministeriet, Integrationsministeriet, Indenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Fødevareministeriet. Ministeriet har to afdelinger: • Boligafdelingen, der består af fire enheder: Almene boliger, Boliglovgivning, Boligøkonomi og Nævnssekretariatet. • Afdelingen for by og land, der består af seks enheder: Bypolitik, Ejendomsdata, Internationalt Samarbejde, Landdistriktspolitik, Tværgående Projektsekretariat samt LAG-sekretariatet. Hertil kommer stabsenheden Økonomi og HR, som varetager opgaverne vedrørende ministeriets interne og eksterne økonomi, regnskab, IT, HR og service. Endelig har ministeriet et Minister- og ledelsessekretariat, der varetager ledelsesbetjening af ministeren og departementschefen. Derudover har ministeriet en kommunikationsenhed, der varetager kommunikationsopgaver. 4 Figur 1.1 Organisationsdiagram for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 1.3 Opgaver og ansvarsområder Ministeriet har ansvaret for politikudvikling, lovgivning og analyse mv. inden for bypolitikken, boligpolitikken og landdistriktspolitikken. Ministeriets samlede bevilling var i 2014 ca. 1,7 mia. kr., og ministeriet samlede forbrug var ca. 1,3 mia. kr. jf. tabel 1. Ministeriets ressourcer kan fordeles på fire bevillingstyper, jf. tabel 2. Ministeriet aflægger en samlet årsrapport for hovedkonti § 14.11.01. Departement (Driftsbevilling) og § 14.11.02. Ejendomsoplysninger mv. (Driftsbevilling). Der foreligger endvidere en separat årsrapport for hovedkonto § 14.11.04. Diadem (Driftsbevilling). 5 Tabel 1: Samlede ressourcer opdelt på hovedopgaver AKTIVITET OPGAVER (MIO. KR.) Departement, ejendomsoplysninger mv., omstillingsinitiativ, forskellige indtægter samt reserver og budgetlægning. Udgifter § 14.11. Centralstyrelsen § 14.51. Alment boligbyggeri Løbende støtte mv. til alment lejeboligbyggeri samt servicearealer til ældreboliger, støtte til boliger til særlige grupper samt støtte til boligsociale aktiviteter og forsøg i det almene boligbyggeri § 14.52. Privat boligbyggeri Løbende støtte til friplejeboliger og servicearealer til disse samt, refusion vedrørende kommunal anvisningsret, støtte til energirenoveringer i privat boligbyggerier. Byfornyelse: bygningsfornyelse, områdefornyelse, friarealforbedring samt forsøg og oplysning vedrørende byfornyelse. Udgifter § 14.53. Byfornyelse Støtte til initiativer, der skal fremme beskæftigelse og forebygge kriminalitet for blandt andre flygtninge, indvandrere og efterkommere i socialt belastede boligområder. Tilrettelæggelse og administration af EUmedfinansierede støtteordninger til udvikling af landdistrikterne, herunder Landdistriktspuljen og tilskud til nedrivning og istandsættelse af boliger og bygninger i landdistrikterne. § 14.61. Indsatser vedrørende byer § 14.71. Indsats vedrørende Landdistrikter BEVILLING REGNSKAB 177,7 186,4 Indtægter -100,2 -116,7 Udgifter 2228,8 1119,5 -1212,0 -359,2 Udgifter 93,2 25,9 Indtægter -2,9 -3,8 286,3 331,5 -1,7 -29,2 Udgifter 6,8 1,0 Indtægter 0,0 0,0 Udgifter 245,2 274,1 Indtægter -21,8 -59,7 1699,4 1369,9 BEVILLING REGNSKAB 178,3 186,4 -100,1 -116,7 Udgifter 102,2 58,1 Indtægter -13,9 -17,5 Udgifter 723,7 688,0 Indtægter -19,2 -57,9 2033,8 1005,9 Indtægter Indtægter I alt NB: Tabellen inkluderer ikke hensættelseskonti på aktivitetsområde § 14.54, § 14.55 og 14.56. Tabel 2: Samlede aktivitet opdelt efter bevillingstype BEVILLINGSTYPE Driftsbevilling, omkostningsbaseret Lovbunden bevilling Reservationsbevilling Anden bevilling (MIO. KR.) Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter I alt -1205,4 -376,4 1699,4 1369,9 NB: Tabellen inkluderer ikke hensættelseskonti på aktivitetsområde § 14.54, § 14.55 og 14.56. Bypolitik Ministeriet varetager bypolitikken i Danmark og bidrager til at skabe vækst i og udvikling af byer på en bæredygtig måde. Ministeriet har et overordnet koordinationsansvar i forhold til bypolitikken. Bypolitik er i stigende grad en kompleks blanding af sociale, miljøog klimamæssige udfordringer, hvor løsningerne skal gå på tværs af mange sektorer. Det skaber et helt nødvendigt fokus på at understøtte byernes vækst og udvikling på en bæredygtig måde. Byfornyelsesloven er omdrejningspunktet for bypolitikken, herunder en byfornyelsespulje som er et redskab for kommunerne til at gennemføre målrettede by- og boligpolitiske indsatser med midler til bygningsfornyelse, områdefornyelse, friarealer og kondemnering samt bygningsfornyelse og nedrivning. 6 Boligpolitik Landdistriktspolitik Ministeriet varetager boligpolitikken i Danmark. Der arbejdes for et åbent og fleksibelt boligmarked med et varieret og gennemsigtigt udbud af gode boliger. Bæredygtighed i bred forstand er et nøgleord i boligpolitikken ligesom i bypolitikken. Ministeriet har en aktiv koordinerende rolle i det målrettede arbejde for på tværs af ministerierne at få iværksat relevante tiltag, der kan understøtte en udvikling af landdistrikter og yderområder. Tiltagene skal gøre det muligt og attraktivt fortsat at bo, leve og arbejde i alle egne af landet. Indsatsen på landdistriktsområdet er fokuseret på at identificere udfordringer, sætte udviklingen til debat og bidrage til udviklingen af konkrete løsningsforslag for at styrke væksten og beskæftigelsen i landdistrikterne både gennem tilskud og relevante initiativer og lovgivning på eget samt andre ministerområder. Ministeriet forvalter det lovmæssige arbejde med den almene boligsektor, herunder indsatsen i udsatte boligområder, friplejeboligloven, den private og almene lejelovgivning, andelsboligloven, ejerlejlighedsloven, erhvervslejeloven og huseftersynsordningen. Ministeriet foretager desuden en række boligøkonomiske analyser og statistikker til brug for både borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Ministeriet er i løbende dialog og samarbejde med interessenterne på boligområdet, bl.a. kommunerne. Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede byggesagkyndige og Huseftersynsordningen er ligeledes placeret i ministeriet og behandler bl.a. klager over tilstandsrapporter. Center for Boligsocial Udvikling er en selvejende institution, som har til formål at indsamle og formidle viden om effekten af boligsociale indsatser og at rådgive herom over for boligorganisationer, kommuner, ministerier og andre interessenter. Ministeriet arbejder på det overordnede plan med de generelle udfordringer og potentialer. På det specifikke plan arbejder ministeriet med at rådgive kommuner, borgere og virksomheder om mulighederne for at løse konkrete udfordringer lokalt. Ministeriet har i den forbindelse en bred kreds af eksterne samarbejdsflader både i forhold til lokale aktører og myndigheder samt andre ministerier. I tilknytning hertil har ministeriet en række udadrettede aktiviteter vendt mod borgere og aktører i landdistrikterne, dialog med kommuner, afholdelse af konferencer samt et særligt rejsehold for landdistrikter. Kulturnatten 2014 For andet år i træk deltog ministeriet i Kulturnatten København. Denne gang besøgte 2.038 personer arrangementet, hvilket er 265 flere end i 2013. 7 Aktiv udnyttelse af et af de nære byrum Ministeriet arbejder målrettet for at skabe moderne, trygge og grønne områder i byerne. Ministeriet arbejder desuden med strategisk i videst muligt omfang at understøtte politikker og initiativer på landdistriktsområdet med målrettet finansiering og puljeanvendelse bl.a. i form af midler under ordningen for lokale aktionsgrupper og Landdistriktspuljen. Ministeriet har ansvaret for Ejendomsdata i form af registrering og distribution af informationer om bygninger, ejendomme, boliger og forsyning. I tilknytning hertil driver ministeriet en række veletablerede basissystemer: Bygnings- og Boligregistret (BRR), Den Offentlige InformationsServer (OIS), LedningsEjerRegistret (LER), den fællesoffentlige webportal Boligejer.dk og Ejendomsdatarapporten, der alle er en del af den grundlæggende digitale infrastruktur. Ministeriets løfter endvidere ledelsesopgaven af to store tværministerielle grunddataprogrammer: • • Ejendomsdataprogrammet Adresseprogrammet Ministeriet foretager desuden analyser på byområdet, boligområdet og landdistriktsområdet, herunder formidling af best practice. Ligeledes deltager ministeriet i relevant internationalt samarbejde som led i videns- og erfaringsindsamling samt til promovering af danske løsninger. Endelig har ministeriet ansvar for det nordiske samarbejde. Hertil kommer naturligt en række tværgående opgaver og projekter i ministeriet, herunder arbejdet med Femern-forbindelsen, folkemødet på Bornholm, lovhøringer, generelle spørgsmål om forvaltnings- og offentlighedsret samt effektivisering og modernisering af processer ved hjælp af videnslean- og innovationsmetoder. Økonomi og HR Stabsenheden Økonomi varetager driften og styringen af departementets bevillingslove, udgiftsopfølgning, interne driftsbudgetter, regnskab, puljer og IT. Økonomi arbejder desuden strategisk med at udvikle, styre og administrere en række tværgående processer i ministeriet. Hertil kommer udarbejdelse af analyser, nøgletal, centrale publikationer, ledelsesinformation og strategiske styringsdokumenter på tværs af ministeriet. Ministeriets HR-enhed arbejder med personaleadministration, herunder tids- og fraværsregistrering, lønindberetning og rekruttering. HRenheden har desuden ansvaret for HRrettede udviklingsprojekter, personalepolitik, kompetenceudviklingstiltag, ledelsesevalue- 8 ringer og ledelsesudvikling samt organisationsudviklende projekter, bl.a. om social kapital. 1.4 Faglige målsætninger Ministeriet har en overordnet ambition om at nå de faglige målsætninger under hensynstagen til den nødvendige strukturelle tilpasning af udviklingen i det øvrige Danmark, herunder også miljøet og bæredygtighed. Bypolitik • Sikre udvikling og omdannelse af de dårligste byområder og gøre dem attraktive for bosætning og privat investering. • Sikre bedre muligheder for at udnytte teknologi og digitale løsninger i udviklingen af byer i forbindelse med det fortsatte arbejde med Smart City. • Sikre en bypolitik, som er økonomisk, socialt og miljømæssig bæredygtig. Boligpolitik • Sikre et varieret udbud af boliger til alle samfundsgrupper. • Sikre et tidssvarende og fremtidssikret udbud af boliger, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt. • Sikre et velfungerende boligmarked. • Sikre gode og trygge boligområder og byer. 1.5 Årets faglige resultater I 2014 er der gennemført en lang række aktiviteter i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Ministeriet har leveret gode resultater til gavn for borgere på ministeriets faglige områder. Internationalt har ministeren gennemført et besøg i USA med fokus på bæredygtig byudvikling. Derudover har ministeriet, som led i regeringens eksportfremmearbejde, haft besøg af udenlandske delegationer fra bl.a. … Ministeriet har desuden en målsætning om at være en effektiv, professionel offentlig virksomhed, der yder den service og kvalitet, som borgerne efterspørger på by-, bolig- og landdistriktsområdet. Dette kræver en stærk faglig forankring, effektiv økonomistyring, tværgående koordination og samarbejde samt et sundt, udviklende og trygt arbejdsmiljø. Landdistriktspolitik • Sikre fortsat bosætning, beskæftigelsesmuligheder og udvikling i landdistrikterne. • Skabe debat og fokus på behovet for en differentieret tilgang til udvikling af yderområderne. • Styrke samarbejde med borgere, lokale interessenter og kommuner. Økonomi & HR • Sikre stærk bevillings- og økonomistyring af ministeriets bevillinger og interne driftsøkonomi. • Sikre korrekte regnskabsprocedurer og tilskudsforvaltning. • Sikre stabil it-drift og digitalisering af interne arbejdsprocesser. • Sikre kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere. • Sikre tværgående samarbejde baseret på Social Kapital. • Sikre et sundt arbejdsmiljø med fokus på gensidig respekt og tillid. Kina, Japan, Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige. Desuden har ministeriet styringsmæssigt og organisatorisk vist fremdrift og resultater til gavn for bl.a. medarbejdere og samarbejdspartere. Ministeriet har således gennemført en række styrkende tiltag vedrørende forvaltningen af departementets økonomi og HR. … 9 Landdistriktspulje I 2014 blev der givet tilsagn for 18,1 mio. kr. fordelt på 83 projekter fra landdistriktspuljen, hvis formål er at fremme udvikling, service, levevilkår og bosætning i landdistrikterne og de små øer. En stor del af projekterne gennemføres helt eller delvist af frivillig arbejdskraft og er ofte forankret i lokalområder. Der gives også støtte til forsknings- og informationsprojekter, der belyser problemstillinger med særlig relevans for landdistrikterne. Fiskeriområder Under fiskeriprogrammet blev der i 2014 udpeget geografiske områder for den nye indsats i fiskeriområder – 16 kommuner og småøerne. 10 Bypolitiske resultater Ministeriet har udmøntet 286 mio. kr. i 2014 fra byfornyelsespuljen til kommunerne med henblik på at igangsætte udvikling og modernisering af de dårligste byområder. Det skal gøre områderne attraktive for bosætning, private investeringer samt forbedre boligstandarden i den dårligste del af boligmassen. Dette har til formål at sikre tidssvarende boliger af en god standard. Landsbyfornyelsespuljen Ministeriet har udmøntet 200 mio. kr. til landsbyfornyelse i 33 kommuner navnlig til at istandsætte eller nedrive nedslidte boliger i byer med 3.000 eller færre indbyggere. Det skal dermed gøre mindre landsbyer mere attraktive bl.a. for bosætning. Derudover har ministeriet udgivet rapporten ”Nye planer for Skrumpelev”, som er resultatet af en analyse om, hvordan vejkantsbyer med faldende befolkningstal kan skrumpes eller afvikles på bedste vis for alle parter. Ændring af lov om byfornyelse Et bredt flertal i Folketinget vedtog den 11. december 2014 en ny byfornyelseslov, der bl.a. giver kommunerne endnu bedre mulighed for at rydde op i og forskønne de mindre byer. Formålet med dette er at sætte ind med en målrettet indsats i de konkrete områder, hvor der er problemer, og hvor tilpasning og udvikling ikke sker af sig selv. Blandt ændringerne er ligeledes en forhøjelse af den samlede statslige udgiftsramme til områdefornyelse, således at der årligt afsættes 80 mio. kr. til gennemførelse af områdefornyelse. Udvikling af købstæderne Købsstæder er et særligt fokusområde, og ministeriet har derfor afholdt konferencen ”Købstæder som levesteder”, hvor der blev stillet skarpt på købstæders potentialer. Der var en livlig debat om detailhandel, livet i bymidterne og byidentiteter. Derudover har ministeriet uddelt 30 mio. kr. af byfornyelsesrammen til gennemførelse af konkrete forsøg med, hvordan man igen kan skabe liv i de tomme hovedgader og øde bymidter i bl.a. købstæderne. Herved kan både store og små byer fortsat være attraktive og levedygtige centre for liv og udvikling i lokalområderne. Derudover igangsatte ministeriet et samarbejde med ti kommuner samt Dansk Byplanlaboratorium om et projekt med fokus på, hvordan provinsbyer af forskellige størrelser og under forskellige vilkår kan agere strategisk og mobilisere lokale ressourcer. Dette har til formål at håndtere de økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer, de står overfor. Byliv i den fynske købstad Kerteminde Historiske byhuse og unge mennesker i Kerteminde. Ministeriet har i 2014 stillet skarpt på Bæredygtig grøn bypolitik købstæders potentialer. Fotograf: Anne Prytz Schaldemose 11 Som opfølgning på regeringsgrundlaget er arbejdet med udarbejdelsen af en bæredygtig bypolitik blevet organiseret ved nedsættelse af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Miljøministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Klima-, Energi og Bygningsministeriet samt Transportministeriet. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har varetaget formandskabet og sekretariatsfunktionen. Ministeriet afholdt den 24. november 2014 den vellykkede konference ”Byer for og med mennesker”. Formålet med konferencen var at involvere borgere og interessenter i udviklingen af en bæredygtig bypolitik. Den bæredygtige bypolitik blev offentliggjort den 26. februar 2015. Tænketanken – 2025 BYEN Tænketanken ”2025 BYEN” fremlagde i marts 2014 en rapport om fællesskabet og det gode liv. Rapporten indeholder tænketankens visioner, og disse danner baggrund for en række anbefalinger under fem hovedoverskrifter. Ministeriet har fulgt op på rapporten med en række projekter, bl.a. ændring af byfornyelsesloven, der muliggør støtte til midlertidige aktiviteter i erhvervs- og havneområder. Derudover er igangsat 12 forsøgsprojekter, der lægger sig tæt op ad tænketankens anbefalinger. Byregioner Danmarks største byer er i høj grad vækstdynamoer for hele landet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne prioriterer samarbejdet mellem by og opland. Det er en nødvendig forudsætning for at skabe vækst og konkurrencedygtighed. Budskabet er i den grad kommet på den politiske dagsorden gennem ministeriets arbejde, bl.a. har der været afholdt en konference og et borgmestermøde. Derudover har ministeriet igangsat en møderække med relevante kommunaldirektører for de 12 største byområder samt Sønderborg. Boligpolitiske resultater Ministeriet har gennemført en række initiativer, herunder indsatser for energiforbedring og renoveringsaktivitet, en mere forenklet og moderniseret privat lejelovgivning, et mere gennemsigtigt andelsboligmarked samt en tryghedsskabende indsats i forbindelse med de særligt udsatte boligområder. Energisparepakken mv. Der er gennemført ændringer af lejeloven, byfornyelsesloven og andre love om en samlet energisparepakke, der skal øge incitamenterne for såvel udlejere som lejere til at gennemføre energibesparelser. Der er fremsat lovforslag om tilsvarende ændringer i erhvervslejeloven, hvilket udspringer af energirenoveringsstrategien fra maj 2014. Ministeriet har desuden udmøntet regeringens finanslovsaftale fra 2013 med Enhedslisten om en ”grøn pakke”, der er en støtteordning for private udlejere til udførelse af energiforbedringsarbejder efter aftale med et flertal af lejerne. Forenkling og modernisering af lejeloven Regeringen har indgået forlig med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 11. juni 2014 om forenkling og modernisering af lejeloven. Lovforslaget udmønter regeringsgrundlaget i forhold til beskyttelse af lejere mod urimeligt høje regninger for istandsættelse ved fraflytning. Forslaget indeholder 11 elementer, der skal forenkle og modernisere lejelovgivningen uden at forrykke balancen mellem udlejer- og lejerinteresser. Lovforslaget er fremsat den 17. december 2014, og skal tredjebehandles i Folketinget den 19. marts 2015. Det skal træde i kraft den1. juli 2015. Færre udsættelser Efter mange års stigninger er antallet af udsættelser nu faldet for tredje år i træk. Regeringen har taget en række initiativer for at nedbringe antallet af udsættelser, herunder afskaffet de såkaldte fattigdomsydelser. Der er afsat flere penge til igangsættelse af en 12 række rådgivningsforsøg i almene boligafdelinger, og tidspunktet for huslejebetaling er fremrykket, så huslejen nu skal betales samme dag, som lejerne får deres indkomst udbetalt. Kommunerne har også fået mulighed for at betale huslejen i særlige tilfælde. Større gennemsigtighed på andelsboligområdet På baggrund af rapporten om andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswap-aftaler er der iværksat en række initiativer for at gøre andelsboligmarkedet mere gennemsigtigt og robust. Der er indført nøgletalsskemaer, der skal udleveres til køber, og der er indført skærpede krav til stiftelse af andelsboligforeninger og obligatorisk CVRnummer for foreningerne. Boligaftale 2014 Der er indgået en boligaftale af 28. november 2014 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det konservative Folkeparti om anvendelse af Landsbyggefondens midler og effektivisering af den almene boligsektor. Med aftalen er der afsat midler til Landsbyggefonden til renovering af almene boligområder, herunder særlige energibesparelser, nedrivning, forandring af infrastruktur i boligområderne og boligsociale midler. Med aftalen er der endvidere afsat i alt 18 milliarder kroner til renovering i den almene sektor. Det vil give beskæftigelse til 18.000 mennesker fordelt over årene frem til 2020. Forbedring af trygheden er et gennemgående tema for udmøntningen af midlerne. Sommerhuse på fremmed grund Der er gennemført en ny lov, som indeholder en række regler til beskyttelse af lejere af grunde, hvorpå lejeren har opført et sommerhus. Loven skal sikre de 9000 sommerhusejere, der lejer deres sommerhusgrund, mod voldsomme huslejestigninger. Ny boligaftale sikrer tryghed og arbejdspladser Bred aftale om nye midler til den almene boligsektor giver tusindvis af arbejdspladser og bedre boligområder. 13 Tryghedsdagsordenen Tryghed er et hovedtema i den samlede indsats i landets udsatte boligområder og indgår som et centralt og gennemgående tema i boligaftalen 2014. Af aftalen fremgår det, at der bl.a. skal sættes målrettet, fokuseret og effektivt ind mod uroskabende adfærd og kriminalitet i de udsatte almene boligområder. Ligeledes skal tryghed tænkes aktivt ind i forbindelse med renovering af de almene boliger. Ministeriet har allerede inden boligaftalen formuleret en tryghedsdagsorden og handleplan for de udsatte boligområder, der er bygget op om tre hovedspor, der effektivt kommer hele vejen rundt om tryghedsindsatsen i de udsatte boligområder. Disse tre hovedspor i tryghedsindsatsen er: 1 2 3 Et fysisk og teknisk hovedspor med fokus på reduktion af indbrud i boliger samt større tryghedsfremmende fysiske tiltag og omdannelser gennem renovering, omdannelse af udearealer, etablering af torve, pladser samt øvrige infrastrukturændringer i de udsatte boligområder. Et socialt og forebyggende hovedspor med fokus på helhedsorienterede og kriminalitetsforebyggende indsatser målrettet en bredere gruppe af udsatte børn, unge og familier i de udsatte boligområder. Typiske eksempler kan være mentorordninger og klubtilbud. Et kriminalitetsreducerende hovedspor målrettet en lille hård kerne af stærkt utryghedsskabende og ofte kriminelle unge. Fokus er her på mere individrettede indsatser og kriminalitetsreducerende indsatser. Dette kan ses i forlængelse af regeringens 2020plan, ”Alle skal med” fra 2013. Sammenfattende er der tale om en bredt dækkende og helhedsorienteret handleplan, der omfatter de fysiske, de forebyggende samt de kriminalitetsreducerende aspekter af tryghedsbegrebet. Det er kombinationen af fysiske og sociale tiltag, der er afgørende for at skabe mest mulig effekt, når det handler om at skabe en øget og varig tryghed i de udsatte boligområder. Liste over særligt udsatte boligområder (ghettoliste) Den 1. januar 2014 trådte nye kriterier for særligt udsatte boligområder i kraft. I forhold til den tidligere definition af særligt udsatte boligområder fastholdes de tre hidtidige kriterier om andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, tilknytning til arbejdsmarkedet og antal dømte for overtrædelse af straffeloven. Disse blev suppleret med to nye kriterier om uddannelsesniveau og indkomst. Endvidere vil arbejdsmarkedstilknytningen og antal dømte fremover blive opgjort som 2-årige gennemsnit i stedet for 4-årige gennemsnit og vil således være mere aktuel og retvisende. Listen omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder 3 ud af 5 kriterier kommer på listen. I henhold til almenboligloven blev den første officielle liste efter de nye kriterier offentliggjort den 1. februar 2014. Herefter offentliggøres listen den 1. december hvert år. Pr. 1. februar 2014 var der 33 boligområder, som opfylder kriterierne for at være et særligt udsat boligområde. Pr. 1. december 2014 var der 31 boligområder på listen. Der er fem nye områder på listen, mens syv områder er udgået i forhold til den foregående liste. Det første skridt mod et væsentligt lavere antal udsatte boligområder er derfor blevet realiseret. 14 Effektivisering af den almene sektor Som et led i udmøntningen af regeringsgrundlaget er der gennemført et arbejde og udgivet en rapport om den almene sektors effektivisering. Rapporten omhandler mulighederne for at ændre finansieringen af alment nybyggeri, mulighederne for at effektivisere og billiggøre nybyggeriet samt mulighederne for at effektivisere og billiggøre driften af de eksisterende almene boliger. Som led i boligaftalen 2014 er det aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal foreslå konkrete og rimelige mål for effektivisering af driften i den almene boligsektor. Det er endvidere aftalt i 2015 at optage forhandlinger om tiltag, der kan sikre lavere huslejer i den almene sektor med afsæt i rapporten ”Den almene sektors effektivisering”. Lovforslag om ommærkning af større almene boliger til ungdomsboliger Den 24. marts 2014 vedtog Folketinget et lovforslag, som skaber mulighed for at ommærke almene boliger mellem 50-65 m2 til ungdomsboliger til to studerende. Samtidig blev der afsat midler til ommærkningsbidrag, der dækker tilskud til lejenedsættelse i ommærkede boliger i de største uddannelsesbyer. Der er afsat midler til at nedsætte lejen i 300400 boliger i en 10-årig periode. Blandet boligsammensætning Som led i finanslovsaftalen for 2015 er der aftalt at give de fem største kommuner mulighed for at yde et ekstra grundkøbslån med henblik på, at der kan opføres almene boliger på grunde, som ellers er for dyre til, at det kan lade sig gøre at opføre almene boliger. Konkurrence om fremtidens bæredygtige almene bolig Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede byggesagkyndige Den 11. juni 2014 blev tegnestuen Vandkunsten kåret som vinder af konkurrencen om fremtidens bæredygtige etagebyggeri. Dissing + Weitling Architecture vandt konkurrencen om fremtidens tæt-lave byggeri. Begge byggerier skal opføres i træ og har gode bud på, hvordan den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed forenes i en levedygtig arkitektur. Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige har i 2014 modtaget 168 klagesager og afholdt 11 nævnsmøder. Nævnet har på de 11 møder truffet 132 afgørelser i klagesager. Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige traf i 2014 afgørelse i 23 disciplinærsager. Der blev foretaget administrativ kontrol i 2.208 sager i 2014 og påbegyndt teknisk revision af 289 sager i 2014. Der henvises i øvrigt til nævnets egen årsrapport. Evaluering af nøgletalssystem for alment og statsligt byggeri Ministeriet har i samarbejde med Bygningsstyrelsen gennemført en evaluering af nøgletalssystem, som skal anvendes i såvel alment som statsligt byggeri med henblik på at synliggøre bygherrernes, entreprenørernes og rådgivernes præstationer. Evalueringen viser overordnet, at nøgletalssystemet ikke fungerer efter hensigten, men primært anvendes, fordi det er et lovkrav. Opfølgning på evalueringen indgår som et initiativ i regeringens byggepolitiske strategi fra november 2014. Huseftersynsordningen I 2014 blev der udarbejdet godt 62.000 tilstandsrapporter. Der er tale om en stigning på seks pct. i forhold til 2013. Ved udgangen af året var der 519 beskikkede bygningssagkyndige. Administrationen af ordningen var bl.a. præget af forberedelserne til yderligere digitalisering af ordningen i form af digitalisering af indberetningen af sælgeroplysninger om ejendommen. Samtidig blev der på baggrund af beslutningen om hjemtagelse af opgaven vedrørende den løbende administration foretaget forberedende aktiviteter forbundet med hjemtagelsen. 15 Landdistriktspolitiske resultater I 2014 har ministeriets arbejde og indsatser koncentreret sig om at understøtte muligheden for og udvikling af bosætning, erhverv og beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne. Det er sket gennem indsatser med fokus på en forbedring af boligmassen, fokus på fysisk og digital infrastruktur samt understøttelse af og dialog med lokale aktører. Der er gennemført flere lovinitiativer. Tværgående koordination Ministeriet har en tværgående koordinerende rolle, hvor der tænkes landdistriktsvinkler- og udfordringer ind i regeringens generelle vækst- og erhvervspolitik. I 2014 er der offentliggjort en vækstplan for turisme, som indeholder en række initiativer, der skal løfte kvaliteten og serviceniveauet. Der er ikke mindst et fokus på kystturismen, som spiller en afgørende rolle i mange danske landdistrikter og yderområder. Et af vækstplanens mange initiativer består af igangsættelsen af en forsøgsordning til fremme af den fysiske udvikling af kyst- og naturturisme inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen med henblik på at styrke og udvikle turismeproduktet. Som en del af Vækstpakke 2014 blev der desuden blandt andet afsat midler til styrket markedsføring af kyst- og naturturismen, indført fuld fradragsret for virksomheders momsudgifter til hotelovernatninger i Danmark og billigere godstransport på de danske småøer samt (ikke-brofaste) ø-kommuner. Med de regionale vækstpartnerskabsaftaler i 2014 er der sat fokus på Danmark som produktionsland (fra vækstpakken), hvilket har en væsentlig betydning for landdistrikterne. Her fylder produktionsarbejdspladser forholdsvis meget i erhvervsstrukturen. Mere konkret er ministeriet i øvrigt tænkt ind i flere initiativer under vækstpartnerskabsaftalerne, eksempelvis et projekt med fokus på bedre madop- levelser til turisterne i områder uden for de større byer. Lokale Aktions Grupper (LAG) Rammerne for den nye indsats under landdistriktsprogrammet blev etableret og udmøntet gennem ministeriets godkendelse af 26 nye lokale aktionsgrupper i landdistrikter, hvoraf 12 af aktionsgrupperne opnåede ministeriets godkendelse af deres lokale udviklingsstrategier. Under fiskeriprogrammet blev der i 2014 udpeget geografiske områder for den nye indsats i fiskeriområder – 16 kommuner og småøerne. Det blev i sensommeren besluttet at hjemtage LAG-administrationen fra NaturErhvervstyrelsen med virkning fra den 1. januar 2015, bortset fra opgaverne vedrørende fysisk kontrol og EU-refusionsansøgning. Målet er at samle administrationen på en fælles adresse for at sikre en effektiv og smidig sagsbehandling, der kan understøtte de politiske målsætninger om at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Det betød, at der i efteråret blev brugt mange ressourcer på at forberede hjemtagningen, som efter planen kunne iværksættes ved årsskiftet. I den forbindelse blev der overflyttet medarbejdere fra NaturErhvervstyrelsen til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters nye LAG-sekretariat. Samarbejde med forskellige aktører Udover den tværgående dialog med de øvrige ministerier har ministeriet en løbende dialog og et samarbejde med flere væsentlige aktører på landdistriktsområdet. I 2014 har ministeriet indgået i et stort anlagt Realdaniaprojekt om kommunernes strategiske udvikling af yderområder, som i øvrigt sker sammen med Naturstyrelsen og KL. Ministeriet har i 2014 endvidere haft et særligt fokus på ældre i landdistrikterne. I den forbindelse har ministeriet i samarbejde med Ældresagen og Landdistrikternes Fællesråd gen- 16 nemført en konference om det gode seniorliv i landdistrikterne. Udadrettede initiativer Ministeriet har deltaget i en række større offentlige begivenheder, herunder eksempelvis Folkemødet på Bornholm og Det Fynske Folkemøde. Disse initiativer er gennemført med henblik på at styrke dialogen med lokale aktører og borgere samt for at sætte landdistrikternes udvikling til debat og på dagsordenen. Herudover har ministeriet afholdt en række målrettede begivenheder i form af den årlige landdistriktskonference, en konference om industrien i landdistrikterne samt en kursusrække med fokus på mulighederne for at styrke småskalaturismen i landdistrikterne. Endelig har ministeriet afholdt et borgmestertræf med fokus på kommunernes arbejde med at adressere befolkningsforskydninger. og BBR er en af de vigtigste datakilder for ejendomsvurderingen. I forbindelse med grunddataprogrammet skal BBR opdeles i en bygnings- og boligdel (BBR) og en adressedel (DAR). Dette arbejdet er påbegyndt. Herudover er der gennemført en række forbedringer. Ejendomsdataprogrammet Der er udarbejdet en ny ambitiøs implementeringsplan for Ejendomsdataprogrammet, som tager højde for de ændrede forudsætninger i grunddataprogrammet. Der er gennemført betydelige samordningsaktiviteter med henblik på at harmonisere begreber og specifikationer for ejendomsdataregistrene (Matriklen, Tingbogen, BBR og en ny Ejerfortegnelsen) samt at sikre, at der kan stilles ensartede krav ved de igangværende og kommende udbud. Folkemødet på Bornholm Ministeriet deltog ved Folkemødet i Allinge mellem den 12. - 15. juni 2014, hvor der var stort fremmøde ved ministeriets arrangementer og debatmøder. Her blev debatteret emner såsom opsplitning mellem rig og fattig i byerne, lokale fødevarer, folkevandringen fra land til by, tryghed hvor vi bor mv. Ejendomsdata Ejendoms- og bygningsregistrering Der er ydet bistand til Skatteministeriet og regeringens ekspertudvalg for så vidt angår datagrundlaget til brug for den offentlige ejendomsvurdering, der skal omlægges i de kommende år. Oplysninger om bygninger og boliger er en central del af datagrundlaget, Den Offentlige InformationsServer – OIS Driften af OIS skal som led i grunddataprogrammet flyttes til Datafordeleren. Så langt som det har været muligt er der gennemført et forberedelsesarbejde af både teknisk og forvaltningsmæssig karakter. 17 Danmarks adresser og Adresseprogrammet Der er udarbejdet en ny ambitiøs implementeringsplan for Adresseprogrammet, som tager højde for de ændrede forudsætninger i grunddataprogrammet. Der er udarbejdet en ny bekendtgørelse om vejnavne og adresser med tilhørende vejledning, som bl.a. skal bruges i forbindelse med det omfattende arbejde med at supplere adresserne i fx for kolonihaver, sygehuse, universiteter og erhvervsområder. Adressetjenesterne (AWS) er udbygget og sat i drift, således at det nu kun tager tre minutter fra en kommune har registreret en adresse til, at den kan være tilgængelig for brugernes online systemer. LedningsEjerRegistret – LER Der er efter EU-udbud indgået kontrakt med en ny leverandør om varetagelse, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af LERsystemet. Endvidere er supporten på LER´s helpdesk hjemtaget. Der er igangsat et arbejde med at undersøge LER´s potentiale i forbindelse med en forstærket indsats for at koordinere gravearbejder på tværs af myndigheder og aktører. Det er sket på baggrund af nationale ønsker og EU´s nye direktiv på området. Boligejer.dk Boligejer.dk er blevet lanceret som mobilsite til brug for smartphone og tablets i to versioner. En version, der retter sig mod ejendomshandel, og en der retter sig mod beredskabet. Faglige resultater i 2014 Bypolitik Boligpolitik Landdistriktspolitik BYFORNYELSE BOLIGSOCIALE INITIATIVER TVÆRGÅENDE KOORDINATION • Udmøntning af 286 mio. kr. fra byfornyelsespuljen. • Udmøntning af 200 mio. kr. fra landsbyfornyelsespuljen. • Fokus på købstæderne. • Færre udsættelser. Siden 2011 er antallet af udsættelser faldet med 28 procent. • Tryghedsdagsordenen • Vækstpakke 2014 med fokus på blandt andet kystturismen. • Regionale vækstpartnerskabsaftaler, bl.a. projekt om bedre madoplevelser til turisterne i områder uden for de større byer. LOVMÆSSIGE INITIATIVER NETVÆRK & SAMARBEJDE • Afholdt møderække med kommunaldirektører for de 12 største byområder samt Sønderborg. • Tværministeriel arbejdsgruppe med fokus på bæredygtig grøn bypolitik. LOVMÆSSIGE INITIATIVER • Ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. • Opfølgning på rapport fra tænketanken BYEN 2025, herunder arbejdet med planlovsændring. • Aftale vedr. forenkling og modernisering af lejeloven. • Aftale om ommærkning af større almene boliger til ungdomsboliger. • Skærpede krav til stiftelse af andelsboligforeninger mv. • Sommerhus på fremmed grund. • Boligaftale om Landsbyggefonden midler og effektivisering af den almene boligsektor. • Aftale om blandet boligsammensætning, herunder ændring af planloven. HUSEFTERSYN & NÆVN • Udvikling og administration af huseftersynsordning. • Behandling af klagesager til disciplinær- og klagenævnet for beskikkede byggesagkyndige. EJENDOMSOPLYSNINGER • Ydet betydelig bistand til Skatteministeriet og regeringens ekspertudvalg for så vidt angår datagrundlaget til brug for den offentlige ejendomsvurdering. SYNLIGHED & SAMARBEJDE • • • • Folkemødet på Bornholm. Landdistriktskonference. Det Fynske Folkemøde. Studietur til USA med fokus på bæredygtig byudvikling. • Besøg fra udenlandske delegationer fra bl.a. Kina, Japan, Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige. 18 Økonomi og HR Økonomi og HR har i 2014 gennemført en række initiativer, der har styrket ministeriets samlede økonomistyring, regnskab, tilskudsadministrationen, IT samt tværgående arbejdsprocesser og kompetenceudvikling. Økonomi Styrket økonomistyring har været et nøgleord for ministeriet i 2014. Ministeriet har udarbejdet et arbejdsprogram for 2015, som har til formål at fastsætte de strategiske og politiske kerneopgaver og dertilhørende mål, der således kan fungere som grundlag for prioritering i ministeriet. Dette er helt afgørende i en tid med faldende driftsbevillinger og stærk fokus på at skabe mest mulig værdi for pengene i den offentlige sektor. Som led i arbejdet med styrket finansiel styring har ministeriet udarbejdet en puljeudmøntningsplan. Planen skal sikre en præcis styring af den økonomiske udmøntning af ministeriets puljer i løbet af året. Herved søges afvigelser mellem grundbudget og forbrug minimeret. Ministeriet har arbejdet videre med udviklingen af tilskudsforvaltningen, så den er yderligere effektiviseret. Ministeriet har hjemtaget den del af gebyrordningen om huseftersyn, som var udlagt til Teknologisk Institut. Endvidere er administrationen af LAG-området hjemtaget. Ministeriet har i foråret 2014, som led i opgørelse af årets resultat for 2013, analyseret omkostnings- og indtægtsudviklingen for gebyrordningerne. Disse analyser er efterfølgende blevet anvendt til at udarbejde budget for indtægter og omkostninger for gebyrordningerne til brug for udarbejdelse af FFL 2015. Ministeriet har i starten af 2014 fået automatiseret opfølgningen på ministeriets interne driftsbudget. Månedsopfølgningen generes på baggrund af automatiserede udtræk fra ØSLDV i Navision Stat. Rapporten består af tre overskuelige tabeller, som desuden understøttes af et trafiklyssystem, som signalerer i hvilken grad, det månedlige budget overholdes. Rapporten sendes automatisk som mail til kontorcheferne og de budgetansvarlige i kontorerne på et fastsat tidspunkt hver måned. Der er desuden udarbejdet en pjece om ”God økonomistyring og effektiv administration”, som bl.a. fastlægger pejlemærker for udvikling af økonomistyring i ministeriet. HR I 2014 har ministeriet iværksat en Social Kapital indsats, der har haft vægt på kompetenceudvikling af chefgruppen, SAMU og HR i den indledende fase. Indsatsen indgik som bærende dele af ministeriets chefseminar, medarbejderdagen og som ramme for at revitalisere centrale og decentrale udviklingsinitiativer i forlængelse af arbejde med APVog Trivselsundersøgelsen samt ledelsesevalueringen. For at styrke de interne samarbejdsrelationer har HR i den forbindelse etableret tværgående og afdelingsvise chefnetværk, samt et nyt fora bestående af SAMU og chefgruppen, der i 2014 mødtes til den første temadrøftelse. Som led i en handlingsplan for at nedbringe ministeriets sygefravær har HR med inddragelse af chefgruppen og SAMU udarbejdet en sygefraværspolitik med tilhørende samarbejdsaftale med Falck Healthcare. Målet er at sikre de bedst mulige rammer for en hurtig tilbagevenden til arbejdet. HR har endvidere via inddragelse af konsulentgruppen, chefgruppen samt tillidsrepræsentanterne revideret ministeriets lønpolitik og forestået forhandlingsrunden 2014. I forhold til at opfylde ministeriets kompetencebehov har HR afviklet en række interne kurser samt udmøntet kompetenceudviklingsmidler for chefgruppen og medarbejderne i forlængelse af ministeriets kompetencestrategi. Endelig har HR i 2014 haft ansvar for 35 rekrutteringer samt understøttet ministeriets hjemtagelse af opgaverne vedrørende LAG og huseftersynsordningen. 19 1.6 Årets økonomiske resultater Årets resultat for 2014 blev et overskud på 4,9 mio. kr., jf. tabel 3. Tabel 3: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal MIO. KR., LØBENDE PRISER 2012 2013 2014 -111,3 -114,6 -128,0 - Heraf indtægtsført bevilling -71,0 -78,3 -85,3 - Heraf eksterne indtægter -40,3 -36,3 -42,7 Ordinære driftsomkostninger 134,4 147,7 152,8 68,3 76,2 79,5 3,8 4,1 4,8 - Heraf øvrige omkostninger 62,3 67,4 68,5 Resultat af ordinær drift 23,1 33,1 24,8 Resultat før finansielle poster -8,8 0,2 -5,9 Årets resultat -8,5 1,0 -4,9 Anlægsaktiver 16,1 21,2 22,4 Omsætningsaktiver 47,5 61,8 43,4 Egenkapital Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter - Heraf løn - Heraf afskrivninger Balance 18,1 19,5 25,3 Langfristet gæld 7,2 16,9 20,1 Kortfristet gæld 38,3 46,0 19,1 Lånerammen 20,1 18,4 20,3 Træk på lånerammen 16,0 17,7 18,2 79,6 % 96,2 % 89,7 % 7,2 % 6,8 % 6,7 % Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen Negativ udsvingsrate Overskudsgrad 7,6 % -0,9 % 3,8 % Bevillingsandel 63,8 % 68,3 % 66,6 % 130,0 139,0 142,3 Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris 0,53 0,55 0,56 61,4 % 66,5 % 62,1 % Lønsumsloft 79,8 86,6 75,8 Lønforbrug 68,3 77,1 79,5 Lønomkostningsandel NB: For yderligere oplysninger, se tabel 5. 20 Ordinære driftsindtægter er steget med ca. 12 pct. fra 2013 til 2014, hvilket skyldes en øget bevilling til grunddataprogrammerne under § 14.11.02 samt en merindtægt vedrørende gebyrer på 5,6 mio. kr. som kan henføres til Huseftersynsordningen og LedningsEjerRegistret. grundet større IT-investeringer på bl.a. itsystemet BOSSINF og grunddataprogrammerne. Udnyttelsen ultimo 2014 udgør 18,2 mio. kr., hvilket svarer til en udnyttelsesgrad af lånerammen på 89,7 pct. IT-investeringerne er endnu ikke færdiggjort og vil derfor fortsætte i 2015. Stigningen på ca. 3,5 pct. i ordinære driftsomkostninger udgøres hovedsageligt af stigningen i løn og udgifter til husleje. Yderligere forklaring vedrørende husleje findes i afsnit 3. Ministeriet har derudover modtaget en donation til udviklingsprojekter vedrørende BOSSINF. Donationen udgør ca. 0,9 mio. kr. ultimo 2014. Donationer indgår ikke i træk på lånerammen. Årets positive resultat har indvirket på de finansielle nøgletal, hvor overskudsgraden er gået fra -0,9 pct. til 3,8 pct. Lønforbruget er på 79,5 mio. kr., og antallet af årsværk udgjorde 142. Det giver en gennemsnitlig lønudgift på 0,56 mio. kr., hvilket er en stigning på ca. 2 pct. i forhold til 2013. Lønsumsopsparingen lyder ultimo 2013 på 10,9 mio. kr., og den er faldet til 3,6 mio. kr. ultimo 2014 som følge af planlagt forbrug af lønsumsopsparing i 2014. Bevillingsandelen er faldet med 1,7 pct., da gebyrindtægterne udgør en større del af finansieringen i ministeriet. Som følge af gebyrindtægter udgør bevillingsandelen kun 62,1 pct. Ministeriet havde i 2014 en låneramme på 17,1 mio. kr., som blev forøget til 20,3 mio. kr. 1.7 Redegørelse for reservationer. Tabel 4: Reservation, aktivitet § 14.11. MIO. KR., LØBENDE PRISER RESERVERET ÅR RESERVATION FORBRUG I NY RESERVATI- RESERVATION FORVENTET PRIMO ÅRET ON I ÅRET ULTIMO AFSLUTNING § 14.11.02.30 0,00 0,00 0,70 0,70 Den Offentlige Informationsserver (OIS) 0,00 0,00 0,70 0,70 § 14.11.02.50 0,00 0,00 1,05 1,05 Programledelse og koordination 0,00 0,00 1,05 1,05 § 14.11.02.60 0,00 0,00 6,60 6,60 Programledelse og koordination 0,00 0,00 0,80 0,80 2016 Danmarks Adresseregister (DAR) 0,00 0,00 5,80 5,80 2015 Total 0,00 0,00 8,35 8,35 2015 2016 21 Der er i 2014 reserveret 8,35 mio. kr. til løsning af opgaver i 2015 og frem. Årsagen skyldes forsinkelse af den såkaldte Datafordeler, der bliver udarbejdet i Digitaliseringsstyrelsen. §14.11.02.30: Der er i 2014 reserveret 0,7 mio. kr. til arbejdet med at få flyttet den offentlige informationsserver (OIS) til den nye datafordeler. Reservationen omfatter udgifter til klargøring og tilpasninger af OIS-systemet og konsulentydelser. Ved udgangen af 2014, skønnes færdiggørelsesgraden for projektet at være 10 pct. §14.11.02.50: Der er reserveret 1,05 mio. kr. til brug for programledelse og koordination samt til projektledelse for projektet ”BBR’s udvidelse”. Reservationen forventes at blive fordelt frem til 2016, hvor projektet forventes at være færdigt. §14.11.02.60: Der er reserveret 0,8 mio. kr. til brug for programledelse og koordination samt til projektledelse for projektet ”nyt adresseregister”. Herudover reserveres 5,8 mio. kr. til it-udvikling og konsulentydelser i forbindelse med etableringen af Danmarks Adresseregister (DAR) og en ny version af adressetjenesterne (AWS5) samt til arbejdet med etablering af supplerende adresser. Det skønnes at færdighedsgraden for de to projekter er hhv. 40 pct. og 15 pct. 1.8 Udgiftsbaserede konti De udgiftsbaserede hovedkonti udgør en stor del af ministeriets aktiviteter. Af de samlede bevillinger til ministeriets aktiviteter på finanslov 2014 udgør de udgiftsbaserede konti 95 pct. Bevillingskontrol vedrørende de udgiftsbaserede konti afrapporteres særskilt til Rigsrevisionen, da de ikke indgår som en del af ministeriets virksomhedsbærende hovedkonto. Det gælder endvidere for disse konti, at der alene afgives forklaringer for konti med væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal. For et samlet overblik over ministeriets udgiftsbaserede konti henvises til tabel 10. 1.9 Forventninger til 2015 Ministeriet forventer sig meget af 2015, hvor der allerede arbejdes intensivt på at udvikle og varetage by-, bolig- og landdistriktspolitikken. Det kommende år forventes yderligere fokus på styrket bevillings- og økonomistyring, udvidet ledelsesinformation samt en række HR-relaterede emner. Som fremhævet i ministeriets arbejdsprogram for 2015 vil ministeriet have særligt fokus på fem strategiske indsatsområder i arbejdet med at skabe fremtidsrettede boliger, byudvikling og vækst – i hele Danmark: 1. Vækst og bæredygtig udvikling af byer. 2. Åbent, fleksibelt og gennemsigtigt boligmarked. 3. Varieret, tidssvarende og fremtidssikret udbud til alle samfundsgrupper af boliger, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige. 4. Understøtte fortsat bosætning, beskæftigelsesmuligheder og udvikling i landdistrikterne. 5. Gode ejendoms- og adressedata som kilde til effektivisering, innovation og vækst. Bypolitikken Bypolitik er i stigende grad en kompleks blanding af sociale, miljø- og klimamæssige udfordringer, hvor løsningerne skal gå på tværs af mange sektorer og skal involvere en række aktører. Samtidig sker der i disse år en markant ændring af byernes befolkningsmæssige grundlag, hvilket skaber behov for en ændring af byerne, der ligger udover traditionel byplanlægning. Derfor vil ministeriet fremover arbejde med at understøtte byernes komplekse strategiske by-ledelse ved at støtte udviklingen af redskaber og metoder, der sikrer tværgående løsninger. 22 Ministeriet vil fortsætte arbejdet med effektiv regulering og omfordeling af midler til byfornyelse, styrke udviklingen og fornyelsen af byer i Danmark som foregangsland for bæredygtige løsninger. Ministeriet vil i løbet af 2015 desuden udmønte regionalfondsmidlerne afsat til bæredygtig, grøn byudvikling. Store byer i regionerne skal fungere som vækstdynamoer for oplandet og skabe større sammenhængskraft, vækst og udvikling. Ministeriet arbejder på at sikre sunde og tidssvarende boliger og vil også gennemføre en ekstraordinær vejledningsindsats på byfornyelsesområdet. Smart City er fortsat et aktuelt tema, og ministeriet vil arbejde videre med tiltag, der understøtter, at de danske byer bliver digitale og smarte på en måde, så mennesket, og ikke teknologien, er i centrum. Boligpolitikken De udsatte boligområder vil fortsat være i fokus, da behovet for at udvikle bæredygtige løsninger på dette område er aktuelt presserende. Ministeriet vil derfor arbejde strategisk med at sikre, at der fortsat fordeles midler til udsatte boligområder i Danmark. Bl.a. udmøntes midler fra satspuljen til styrket koordinering i udsatte boligområder. Som led i boligaftalen er det aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, som inden sommeren 2015 skal komme med forslag til konkrete og rimelige mål for effektivisering af driften i den almene sektor. Ministeriet deltager i arbejdsgruppen. Det er endvidere blevet besluttet, at ministeriet i 2015 etablerer en enhed, som har til formål at fremme sektorens effektivitet. Ministeriet vil i 2015 arbejde for, at det bliver trygt at bo i alle dele af den almene boligsektor, herunder at der bliver færre boligområder på listen over udsatte boligområder. På den baggrund vil ministeriet som et led i tryghedspakken støtte tryghedsfremmende indsatser. Som led i boligaftalen er der afsat midler til Landsbyggefonden til renovering af almene boligområder, herunder særlige energibesparelser, nedrivning, forandring af infrastruktur i boligområderne og boligsociale indsats. Forbedring af trygheden er et gennemgående tema for udmøntningen af midlerne. For så vidt angår de boligsociale midler er temaerne øget tryghed og trivsel, nedbrydning af den negative sociale arv og entydig ledelse for gennemførelse af helhedsplanerne. Som led i boligaftalen er det aftalt, at mindst 12 pct. af de beskæftigede ved nybyggeri og renovering, som støttes af Landsbyggefonden, skal være lærlinge i praktik. Parterne opfordres til, at der indgås flere partnerskabsaftaler mellem boligorganisationer og entreprenører om yderligere uddannelses- og praktiskpladser. For at fremme praktik- og lærlingepladser yderligere vil parterne skabe hjemmel for boligorganisationer til at stille krav om uddannelses- og praktiskpladser i de enkelte udbud. Med lov nr. 221 af 3. marts 2015 er der skabt mulighed for, at kommunerne med planloven kan bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være almene. Hertil kommer, at der er skabt mulighed for, at kommunerne kan yde et særligt grundkøbslån, så almene boliger kan opføres i attraktive byudviklingsområder i de store byer, hvor grundpriserne ellers er for høje til at muliggøre opførelse af almene boliger. Dette har til formål at styrke den danske tradition for udvikling af blandet bolig- og beboersammensætning i byerne. Det forventes, at Folketinget i 2015 vil vedtage en omfattende revision af friplejeboligordningen, bl.a. ved åbning af adgangen for friplejeboligleverandører til markedet for plejeboliger, mere fleksibelt takstsystem og en række andre moderniseringer og forenklinger. 23 Danmark oplever i disse år et stigende antal asylansøgere, som får permanent ophold i Danmark. Det giver kommunerne problemer i forhold til at finde tilstrækkelig egnede permanente boliger til flygtninge, og som de kan betale. Kollektive bofælleskaber tilbyder en ramme, hvor flere flygtninge kan deles om en bolig. Det indgår i regeringens forståelse med KL, at reglerne om kollektive bofællesskaber skal ændres, så væsentligt flere almene boliger kan komme til at fungere som bofællesskaber. Ændringen vil samtidig kunne medvirke til at skaffe flere billige boliger til studerende og kontanthjælpsmodtagere, som ligeledes kun kan betale en beskeden husleje. Med udgangspunkt i analyser fra Ankestyrelsen og det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) om kommunernes indsats for at reducere antallet af udsættelser vil ministeriet i 2015 fortsat have et stort fokus på kommunernes håndtering af sager, hvor en lejer er i risiko for at blive sat ud af boligen som følge af huslejerestance. Ministeriets vejledning om kommunernes handlepligter og handlemuligheder i udsættelsessager vil blive opdateret, og der påtænkes afholdt en konference for kommunerne om forebyggelse af udsættelser. Ministeriet vil i forlængelse heraf arbejde for at fremsætte en ny udsættelsespakke, hvor der afsættes flere midler til rådgivning, og en værktøjskasse etableres. Landdistriktspolitikken Ministeriets indsats i 2015 skal have fokus på at sikre fortsat bosætning, beskæftigelsesmulighed og udvikling i landdistrikterne. Således vil der være en række indsatser i regi af vækstplanen for dansk turisme, som understøttes i ministeriet gennem et øget fokus på mulighederne i turismeindustrien. I forbindelse med vækstplanen for dansk turisme vil der, som opfølgning på boligreguleringsloven om flexboliger, blive gennemført en evaluering af kommunernes anvendelse af ordningen. Ministeriet har allerede udarbejdet en analyse af interessen for flexboligordningen og omfanget af udstedte flexboligtilladelser. Ordningen præciserer kommunernes mulighed for at tillade, at helårsboliger benyttes til fritidsformål og kan vende tilbage til helårsbeboelse. Som led i den seneste vækstaftale skal ordningen udvides, således at tilladelsen kan følge ejendommen ved eventuelt videresalg. Som led i den nye programperiode (20142020) for udvikling af lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet og Hav- og Fiskerudviklingsprogrammet skal der i 2015 udmøntes henholdsvis 92,4 mio. kr. og 16 mio. kr. De overordnede mål for landdistriktsindsatsen er jobskabelse og forbedring af levevilkår. I 2015 vil det være en væsentlig opgave at etablere LAG-sekretariatet i Nykøbing Falster og sikre udmøntningen af målene om en effektiv og kundevenlig administration af de nye tilskudsordninger under LAG-indsatsen. Statslige arbejdspladser rykker til Falster Sekretariat for de lokale aktionsgrupper er blevet oprettet på Falster. Sekretariatet er ansvarligt for administration af og rådgivning om cirka 100 millioner kroner årligt til initiativer i landdistrikterne. 24 For at skabe ny aktivitet gennem forsøg, information og forskning og give inspiration til lignende projekter og aktiviteter i landdistrikterne og de små øsamfund vil der i 2015 blive udmøntet 22,5 mio. kr. via Landdistriktspuljen. Der gives støtte til projekter, som kan fremme en bæredygtig udvikling i landdistrikterne og på øerne og dermed medvirke til at skabe nye, varige og utraditionelle arbejdspladser i landdistrikterne, styrke bosætningen, integrationen og offentlig-privat samarbejde. Som opfølgning på aftale om at afsætte en pulje til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger i byer med færre end 3.000 indbyggere og i landdistrikter skal der i 2015 udmøntes 200 mio. kr. Aftalen indgår som en delaftale om Vækstplan DK. Puljen, som tager afsæt i byfornyelsesloven fra 2013, forstærker muligheden for at imødegå problemer med faldefærdige huse og bidrager til en helhedsorienteret og fremadrettet indsats. For at synliggøre indsatserne og udfordringerne, herunder at beskrive den aktuelle udvikling i landdistrikts- og yderområderne, vil der i 2015 blive udarbejdet en landdistriktsredegørelse til Folketinget, som ligeledes vil være offentligt tilgængelig for lokale beslutningstagere, borgere og virksomheder. Redegørelsen er med til at sætte fokus på regeringens initiativer i yderområderne og skabe fortsat debat om muligheder og udfordringer. Ejendomsdata For at sikre sammenhæng og brugsværdi mellem data og slutbrugere arbejdes der ud fra følgende fire pejlemærker: 1. Ny og bedre anvendelse af informationer. 2. Bedre sammenhæng i registrering og distribution af data. 3. Bedre dokumentation af datas oprindelse og kvalitet. 4. Bedre formidling til brugerne; borgere, virksomheder og myndigheder. Ministeriets strategi på ejendomsdataområdet for de kommende år kan sammenfattes i følgende strategiske målsætninger: • Registreringen af oplysninger om ejendomme, bygninger og boliger skal være entydig og sammenhængende og formidles via let tilgængelig og tidssvarende distribution. • Der skal være fastsat gode adresser til alle bygninger, boliger og anlæg, som er lette at få adgang til og anvende for alle - beredskab, borgere, virksomheder og myndigheder. • Ejendomshandel skal være gennemskuelig, og relevant offentlig information om ejendomme skal være let tilgængelig for alle. Den offentlige ejendomsvurdering skal forsynes med oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) i en veldefineret kvalitet. • Placering af og informationer om forsyningsledninger skal være kendte for relevante aktører, være let tilgængelige og understøtte koordinering af gravearbejdet. • Offentlig information om ejendomme, bygninger og boliger skal bringes i anvendelse i flere og nye sammenhænge for at bidrage til effektivitet og innovation. • Kvaliteten af offentlig information om ejendomme, bygninger og boliger skal være kendt og beskrevet, så alle kan få god indsigt i oplysningernes oprindelse og har mulighed for at vurdere, i hvilke sammenhænge data kan anvendes. Økonomi og HR Økonomi vil i 2015 fortsætte arbejdet med en stærk og velfunderet økonomistyring med fokus på effektiv udnyttelse af ressourcer og kobling mellem mål og resultater. I 2015 skal der være fokus på ministeriets økonomistyring, særligt mål- og resultatstyring. Ministeriet vil arbejde videre med mål- og resultatstyring med kobling mellem mål og afsatte midler. Det har til formål at sikre, at midlerne allokeres til kerneopgaver. Det skal videre undersøges, hvorledes tidsregistrering i højere grad kan understøtte den tværgående prioritering af ministeriets personaleressourcer. 25 2 REGNSKAB Formålet med dette afsnit er at redegøre for ministeriets ressourceforbrug for 2014 udtrykt ved resultatopgørelse samt den finansielle status på balancen. Regnskabsafsnittet omfatter herudover et bevillingsregnskab, som viser forbruget af årets bevillinger på hovedkontoniveau samt opstillinger, som viser udnyttelsen af lånerammen (likviditet) og lønsumsloftet på driftsbevillingerne. Rapporteringen af resultatopgørelsen og balance omfatter § 14.11.01. Departementet (Driftsbevilling) § 14.11.02. Ejendomsoplysninger mv. (Driftsbevilling). Øvrige afsnit om anvendt regnskabspraksis og ændringer herved findes i bilagsafsnit. 2.1 Anvendt regnskabspraksis Regnskabet er udarbejdet efter de regnskabsregler og principper for omkostningsbaseret regnskab og bevillinger, der anvendes i staten, som fremgår af regnskabsbekendtgørelsen og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomiske Administrative Vejledning. Rapporteringen af resultatopgørelsen og balancen omfatter § 14.11.01. Departementet (driftsbev.) og § 14.11.02. Ejendomsoplysninger mv. (driftsbev.), som følger statens omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Hovedkonto § 14.11.04. (driftsbev.) Digital adgang til oplysninger i forbindelse med Ejendomshandel (DIADEM) er registreret som separat virksomhed, hvorfor der aflægges separat årsrapport herfor. DIADEM følger statens omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Øvrige hovedkonti følger statens udgiftsbaserede regnskabsprincipper, og der udarbejdes alene bevillingsafregning for disse. Pr. 1. januar 2014 er regnskabsprincippet for § 14.51.51.20., § 14.51.51.30., § 14.51.51.40., § 14.51.51.50., § 14.51.53.10., § 14.51.55.10., § 14.51.55.20., § 14.61.01.10., § 14.61.03.20. og for § 14.61.03.30. blevet ændret. Bevillingen vil herefter blive håndteret efter principperne for tilsagnsordningerne på tilskudsområdet. Ændringen i regnskabsprincip er optaget på tillægsbevillingsloven for 2014. Departementets udgiftsbaserede hovedkonti omfatter § 14.51. Alment boligbyggeri, § 14.52. Privat boligbyggeri, § 14.53. Byfornyelse, § 14.61. Indsatser vedrørende byer og § 14.71. Indsats vedrørende landdistrikter. Herudover indgår hensættelseskontiene § 14.54, §14.55 og § 14.56. De udgiftsbaserede bevillinger er omfattet af lovbunden bevilling, reservation-bevilling og anden bevilling. 26 Ministeriet anvender følgende afskrivningshorisonter: • • • • • Indretning af lejede lokaler: kontraktens varighed Inventar: Tre år Andet IT-udstyr: 3-5 år Specialudvikling af et forretningskritisksystem: 5-8 år Tilpasning eller nyudvikling af applikationer til et i forvejen eksisterende standardsystem: 3-5 år. Ministeriet følger Moderniseringsstyrelsens vejledning fra januar 2011 om donationer. 2.2 Resultatopgørelse mv. Årets resultat viser et overskud på ca. 4,9 mio. kr., jf. tabel 5. De ordinære driftsindtægter udgør 128,0 mio. kr. og de ordinære driftsomkostninger 152,8 mio. kr. Hertil kommer andre driftsposter og finansielle poster med nettoindtægt på 29,7 mio. kr. Tabel 5: Resultatopgørelse MIO. KR., LØBENDE PRISER Note: REGNSKAB REGNSKAB BUDGET 2013 2014 2015 -76,5 -93,7 -99,6 -1,8 0,0 0,0 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger Reserveret af indeværende års bevillinger Indtægtsført bevilling i alt Salg af varer og tjenesteydelser Tilskud til egen drift Gebyrer 0,0 8,4 0,0 -78,3 -85,3 -99,6 -2,1 -3,0 -2,7 0,0 0,0 0,0 -34,2 -39,7 -29,1 -114,6 -128,0 -131,4 0,0 0,0 0,0 Husleje 5,8 7,4 7,7 Forbrugsomkostninger i alt 5,8 7,4 7,7 67,5 69,9 63,2 0,5 0,4 0,2 11,0 11,5 12,5 Ordinære driftsindtægter i alt Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Personaleomkostninger Lønninger Andre personaleomkostninger Pension Lønrefusion -2,8 -2,3 -2,0 Personaleomkostninger i alt 76,2 79,5 73,9 4,1 4,8 5,4 Af- og nedskrivninger Andre ordinære driftsomkostninger Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat af ordinær drift 61,6 61,1 68,1 147,7 152,8 155,1 33,1 24,8 23,7 Andre driftsposter 27 Andre driftsindtægter -39,3 -41,4 -29,2 Andre driftsomkostninger 6,4 10,7 8,1 Resultat før finansielle poster 0,2 -5,9 2,6 0,0 0,0 0,0 Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger 0,8 1,0 0,5 Resultat før ekstraordinære poster 1,0 -4,9 3,1 Ekstraordinære indtægter 0,0 0,0 0,0 Ekstraordinære omkostninger 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 1,0 -4,9 3,1 Ekstraordinære poster Der er sket en stigning på husleje fra 2013 til 2014. Det skyldes, at der i regnskabet for 2012 er betalt husleje for første kvartal af 2013, hvorfor der kun blev registreret husleje for tre kvartaler i 2013. Den bogførte husleje i 2014 afspejler således et korrekt billedet af den samlede husleje for ministeriet. Stigningen i bevillingsindtægter i for 2015 skyldes bl.a. hjemtagelsen af LAG-sekretariatet fra NaturErhvervstyrelsen, hvilket har medført, at bevillingen er forhøjet med 6,0 mio. kr. i 2015. Hvad angår den budgetterede husleje, så er den i budgettet for 2015 reguleret i forhold til den forventede årlige stigning i huslejen på ca. 2 pct. Personaleomkostninger er i 2015 budgetteret med ca. to pct. forhøjelse, der bl.a. dækker over de aftalte statslige lønstigninger samt hjemtagelse af LAG-sekretariatet. Herudover er lønudgifterne forventet mindre i 2015, da der er ophør af en del midlertidige ansættelser. Andre driftsindtægter er budgetterede lavere i 2015. Det skyldes, at der kommer en mindre indtægt på administrationsbidrag, idet nogle puljer udløber og andre bliver nedsat. Årets resultat på minus 3,1 mio. kr. skal i 2015 dækkes af opsparingen fra ultimo 2014. 2.3 Resultatdisponering Tabel 6 viser resultatdisponering. Tabel 6: Resultatdisponering MIO. KR., LØBENDE PRISER REGNSKAB REGNSKAB BUDGET 2013 2014 2015 Disponeret til bortfald 0,0 0,0 0,0 Disponeret til reserveret egenkapital 0,0 0,0 0,0 Disponeret udbytte til statskassen 0,0 0,0 0,0 -1,0 4,9 0,0 Note: Disponeret til overført overskud 28 2.4 Balancen Tabel 7 viser aktiver og passiver pr. 31. december 2014. Tabel 7: Balancen AKTIVER PRIMO ULTIMO PASSIVER Note: 1 2014 PRIMO ULTIMO 2014 2014 Anlægsaktiver: Egenkapital Immaterielle anlægsaktiver Reguleret egenkapital (startkapital) 2,5 3,3 Opskrivninger 0,0 0,0 Færdiggjorte udviklingsprojekter 9,0 13,4 Erhvervede koncessioner, patenter, licenser m.v. 0,0 0,0 Reserveret egenkapital 0,0 0,0 Udviklingsprojekter under opførelse 6,7 3,6 Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 15,7 17,0 Udbytte til staten 0,0 0,0 Overført overskud 17,0 22,0 Grunde, arealer og bygninger 2,6 1,8 Egenkapital i alt 19,5 25,3 Infrastruktur 0,0 0,0 Hensatte forpligtelser 0,6 1,3 Transportmateriel 0,3 0,2 Produktionsanlæg og maskiner 0,0 0,0 Langfristede gældsposter Inventar og IT-udstyr 0,1 0,1 FF4 Langfristet gæld 15,9 19,2 Igangværende arbejder for egen regning 0,0 0,0 Materielle anlægsaktiver i alt 3,0 2,1 Donationer 1,0 0,9 Statsforskrivning 2,5 3,3 Prioritetsgæld 0,0 0,0 Øvrige finansielle anlægsaktiver 0,0 0,0 Anden langfristet gæld Finansielle anlægsaktiver i alt 2,5 3,3 Langfristet gæld i alt 21,2 22,4 Varebeholdning 0,0 0,0 Tilgodehavender 16,7 31,0 0,0 0,0 1,8 29,8 Immaterielle anlægsaktiver i alt 2 2014 Note: Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt 0,0 0,0 16,9 20,1 28,8 21,6 0,5 -16,0 Skyldige feriepenge 10,5 10,3 Reserveret bevilling 0,0 8,4 Igangværende arbejder for fremmed regning 0,0 0,0 Periodeafgrænsningsposter 6,2 -5,2 Omsætningsaktiver: Værdipapirer Likvide beholdninger FF5 Uforrentet konto FF7 Finansieringskonto Kortfristede gældsposter Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden kortfristet gæld 43,3 -17,4 0,0 0,0 Likvide beholdninger i alt 45,1 12,4 Kortfristet gæld i alt 46,0 19,1 Omsætningsaktiver i alt 61,8 43,4 Gæld i alt 62,9 39,2 Aktiver i alt 83,0 65,8 Passiver i alt 83,0 65,8 Andre likvider Færdiggjorte udviklingsprojekter er steget, hvilket skyldes færdiggørelsen af IT-investeringer forbundet med grunddataprogrammerne samt BOSSINF-projekter. Stigningen i tilgodehavender kan bl.a. henføres til de øgede indtægter på gebyrområdet samt overtagelse af tilgodehavender fra NaturErhvervstyrelsen som vedrører administration mv. af Landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammerne. 29 Anden kortfristet gæld har en debetsaldo på 16,0 mio. kr. Det skyldes, at der er anvendt en forkert konto ved kontering. Beløbet skulle være konteret under periodeafgrænsningsposter under aktiver, idet der er sket en indbetaling i 2015, hvor indtægten vedrører 2014. Den reserverede bevilling er til løsning af opgaver i 2015 og frem. Årsagen til stigningen i reserverede bevillinger skyldes forsinkelse af den såkaldte Datafordeler, jf. forklaringen af reserveret bevilling for 2014. På periodeafgræsningsposter under passiver fremgår en debetsaldo på ca. 5,2 mio. kr. Det skyldes at der er bogført ca. 9 mio. kr., som hører til periodeafgræsningsposter under aktiver. Ved korrekt bogføring under passiver ville saldoen have en kreditsaldo på ca. 3,8 mio. kr. Ministeriet har taget initiativ til, at indtægterne periodiseres som tilgodehavender. 2.5 Egenkapitalforklaring Tabel 8: Egenkapitalforklaring MIO. KR., LØBENDE PRISER Note: Egenkapital primo R-året 2013 2014 20,6 19,6 Startkapital primo 0,0 0,0 +Ændring i startkapital 0,0 0,0 Startkapital ultimo 0,0 0,0 Opskrivninger primo 0,0 0,0 +Ændringer i opskrivninger 0,0 0,0 Opskrivninger ultimo 0,0 0,0 Reserveret egenkapital primo 0,0 0,0 +Ændring i reserveret egenkapital 0,0 0,0 Reserveret egenkapital ultimo 0,0 0,0 18,1 19,6 +Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 2,5 0,8 +Regulering af det overførte overskud 0,0 0,0 +Overført fra årets resultat -1,0 4,9 - Bortfald af årets resultat 0,0 0,0 - Udbytte til staten 0,0 0,0 Overført overskud primo Overført overskud ultimo 19,6 25,3 Egenkapital ultimo R-året 19,6 25,3 Årets resultat blev et overskud på 4,9 mio. kr. Fordeling af overskud mellem de to hovedkonti er: § 14.11.01 underskud på ca. 1,8 mio. kr. og 14.11.02 et overskud på ca. 6,7 mio. kr. 2.6 Likviditet og låneramme Tabel 9: Udnyttelse af låneramme MIO. KR., LØBENDE PRISER 2014 Sum af imm. og mat. anlægsaktiver (undt. donationer) pr. 31. december 2014 18,2 Låneramme pr. 31. december 2014 20,3 Udnyttelsesgrad i procent 89,7 % Lånerammen er i 2014 hævet fra 17,1 mio. kr. til 20,3 mio. kr. Det skyldes investeringer i omlægningen af it-systemet BOSSINF samt nye investeringer i adresseprogrammet. 30 2.7 Opfølgning på lønsumsloft Tabel 10: Opfølgning på lønsumsloft MIO. KR., LØBENDE PRISER § 14.11.01 § 14.11.02 I ALT Lønsumsloft FL 41,9 23,0 64,9 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 40,6 23,0 63,6 Lønforbrug under lønsumsloft 59,0 20,5 79,5 -18,4 2,5 -15,9 7,1 3,8 10,9 Difference Akkumuleret opsparing ultimo 2013 Adm. bidrag fra puljer og overhead fra gebyrordninger 12,3 -2,2 10,1 Reserveret bevilling - lønsum 0,0 -1,5 -1,5 Akkumuleret opsparing ultimo 2014 1,0 2,6 3,6 I årsregnskabet for 2013 er der en uoverensstemmelse i den akkumuleret opsparing af lønsum. Den korrekte akkumulerede opsparing er 10,9 mio. kr. ultimo 2013. 2.8 Bevillingsregnskabet I tabel 11 og tabel 12 nedenfor ses oversigt over bevillingsregnskab for henholdsvis det omkostningsbaserede regnskab og det udgiftsbaserede regnskab. Det omkostningsbaserede regnskab dækker over de virksomhedsbærende hovedkonti § 14.11.01. og § 14.11.02. § 14.11.04. DIADEM er der udarbejdet særskilt årsrapport. Tabel 11: Bevillingsregnskab § 14.11.01. Departementet MIO. KR., LØBENDE PRISER Nettoudgiftsbevilling Nettoforbrug af reservation REGNSKAB 2013 BUDGET 2014 REGNSKAB 2014 DIFFERENCE BUDGET 2015 -59,0 -60,0 -60,0 0,0 -61,8 -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægter -37,8 -20,5 -39,7 19,2 -30,1 Indtægter i alt -96,9 -80,5 -99,7 19,2 -91,9 97,1 80,5 101,5 -21,0 91,9 0,2 0,0 1,8 -1,8 0,0 DIFFERENCE BUDGET 2015 Udgifter Årets resultat Tabel 12: Bevillingsregnskab § 14.11.02. Ejendomsoplysninger m.v. MIO. KR., LØBENDE PRISER Nettoudgiftsbevilling Nettoforbrug af reservation REGNSKAB 2013 BUDGET 2014 REGNSKAB 2014 -17,5 -33,7 -33,7 0,0 -37,8 -1,7 0,0 8,4 -8,4 0,0 Indtægter -37,7 -37,6 -44,4 6,8 -32,3 Indtægter i alt -56,9 -71,3 -69,7 -1,6 -70,1 57,7 71,3 63,0 8,3 73,2 0,8 0,0 -6,7 6,7 3,1 Udgifter Årets resultat Bevillingsregnskabet for § 14.11.01. Det blev et forventet årets resultat med et underskud på 1,8 mio. kr. for 2014, som bliver dækket af opsparing. 31 Der er differencer på udgift og indtægt i samme størrelsesorden. Årsagen er, at der er budgetteret med forbrug af lønsumsopsparing i 2014. Indtægterne er budgetteret lavere i 2015, hvilket skyldes, at der bliver en forventet mindreindtægt på administrationsbidrag, idet nogle puljer udløber og andre bliver nedsat. Bevillingsregnskabet for § 14.11.02. Årets resultat viser et overskud på 6,7 mio. kr., hvilket hænger sammen med, at der har været færre omkostninger i 2014, idet der er sket forsinkelse af projekter pga. den såkaldte Datafordeler, som flere dele af Ejendomsdataområdet er afhængig af. Der er merindtægter på Huseftersynsordningen og LedningsEjerRegistret på 5,6 mio. kr. i 2014. Det er der ikke taget højde for i budgetlægning for 2015. 2.9 Hensættelseskonti Tabel 13: Hensættelseskonti Aktivitet § 14.51. § 14.52. § 14.53. Alment boligbyggeri Privat boligbyggeri Byfornyelse Tilhørende hensættelseskonto § 14.54. Hensættelse vedr. alment boligbyggeri § 14.55. Hensættelse vedr. privat boligbyggeri § 14.56. Hensættelse vedr. Byfornyelse 2.10 Udgiftsbaserede regnskab Tabel 14: Udgiftsbaseret regnskab BEVILLINGSTYPE (MIO. KR.) Udgifter I alt Indtægter BEVILLING REGNSKAB VIDEREFØRSEL 2.859,7 1.752,3 184,8 -1.612,2 -431,2 Anden bevilling Udgifter Indtægter -0,1 14.11.05 Omstillingsinitiativer mv. Reservationsbevilling Udgifter -0,6 14.11.79 Reserver og budgetregulering Anden bevilling Udgifter 14.51.01 Ydelsesstøtte til almene boliger Anden bevilling Udgifter 14.51.02 Ungdomsboligbidrag til almene boliger Anden bevilling 14.51.03 Tilskud til indretning af servicearealer Lovbunden bevilling Udgifter 14.51.04 Administrationsgebyr vedr. almene boliger Anden bevilling Udgifter 14.51.05 Finansiering af alment nybyggeri Anden bevilling Udgifter 14.51.06 Genudlån til Landsbyggefonden Anden bevilling Udgifter 14.11.03 Indtægter i relation til Huseftersynsordningen Indtægter Indtægter 758,8 674,3 -4,6 -31,1 Udgifter 293,2 201,0 Indtægter -58,6 -40,2 68,0 20,4 -18,7 -12,8 -186,6 -133,0 Indtægter Indtægter Indtægter Indtægter Indtægter 55,3 45,3 -55,3 -45,3 32 14.51.07 Statslån til Landsbyggefonden Anden bevilling Udgifter 841,2 8,8 -841,2 8,8 14.51.08 Adm. udgifter til støttet byggeri mv. Anden bevilling Udgifter 7,1 7,1 Indtægter -7,1 -7,1 Tilskud til etablering af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger) Reservationsbevilling Udgifter 22,5 9,6 14.51.13 Tilskud til opførelse af boliger til demente Reservationsbevilling Udgifter Lovbunden bevilling Udgifter 14.51.17 Støtte til beboerindskud Lovbunden bevilling Udgifter 14.51.36 Grundkapital Anden bevilling Udgifter 14.51.50 Boligsocialt Udviklingscenter Reservationsbevilling Udgifter 14.51.51 Støtte til boligsocial indsats Reservationsbevilling Udgifter 14.51.52 Støtte til startboliger til unge Reservationsbevilling Udgifter 14.51.53 Lige muligheder Reservationsbevilling Udgifter 14.51.54 Støtte til boliger til unge Reservationsbevilling Udgifter 14.51.55 Indsats i ghettoområder Reservationsbevilling Udgifter 14.51.56 Indsats i udsatte boligområder Reservationsbevilling Udgifter 14.51.61 Forsøg i det almene boligbyggeri Reservationsbevilling Udgifter 14.51.62 Energibesparelser i den almene boligsektor Reservationsbevilling Udgifter 14.51.77 Lån og garantier til almene boliger mv. Anden bevilling Udgifter 14.51.78 Afskrivninger på lån til almene boliger mv. Anden bevilling Udgifter 14.52.01 Støtte til andelsboliger Anden bevilling Udgifter 14.52.02 Støtte til private ungdomsboliger Reservationsbevilling Udgifter Anden bevilling Udgifter Indtægter -0,9 -1,0 Anden Udgifter 58,4 21,5 14.51.11 14.51.16 14.52.04 Tab på garantier for flygtninges fraflytningsudgifter i alment boligbyggeri Administrationsgebyr vedrørende friplejebolig 14.51.05 Støtte til friplejeboliger Indtægter 12,9 Indtægter 2,2 Indtægter 2,0 4,2 22,5 29,8 -13,9 -17,5 5,7 5,7 22,3 21,2 2,8 45,5 44,0 1,5 -0,4 0,4 5,0 0,3 4,7 24,4 10,8 19,5 23,1 22,9 0,8 11,0 11,0 1,4 3,0 1,0 2 Indtægter Indtægter Indtægter Indtægter Indtægter Indtægter Indtægter Indtægter Indtægter Indtægter Indtægter Indtægter Indtægter 0,2 0,8 -26,0 -63,4 18,0 1,8 Indtægter -0,1 Indtægter 27,7 Indtægter 33 bevilling Indtægter 14.51.06 Tilskud til indretning af servicearealer Lovbunden bevilling Udgifter 14.51.07 Støtte til beboerindskud i friplejeboliger Lovbunden bevilling Udgifter Reservationsbevilling Udgifter 14.52.62 Energibesparelser i den private boligsektor Reservationsbevilling Udgifter 14.52.77 Lån og garantier til private boliger mv. Anden bevilling Udgifter 14.52.78 Afskrivninger på lån til private boliger mv. Anden bevilling Udgifter 14.53.01 Byfornyelse Reservationsbevilling Udgifter 14.53.05 Saneringslån og saneringstilskud Anden bevilling Udgifter 14.52.21 Refusion vedrørende kommunal anvisningsret 9,0 3,8 Indtægter 0,7 Indtægter 6,8 Indtægter 25,0 0,8 -2,0 -2,8 Indtægter Indtægter 0,1 Indtægter 275,3 275,3 -1,0 1,5 5,0 5,6 1,1 Indtægter Indtægter 14.53.11 Oplysning og vejledning vedrørende byfornyelse og boliger Reservationsbevilling Udgifter 14.53.12 Udredning og forsøg vedrørende byfornyelse Reservationsbevilling Udgifter 14.53.77 Lån og garantier vedrørende byfornyelse mv. Anden bevilling Udgifter 14.53.78 Afskrivninger på lån vedr. byfornyelse mv. Anden bevilling Udgifter Indtægter 0,2 -0,1 5,5 5,5 1,1 Indtægter Indtægter 31,4 -0,7 -27,6 0,5 13,8 7,8 4,3 0,0 -0,1 0,1 -1,9 1,9 -0,2 0,3 -1,1 1,1 6,0 52,4 57,2 -11,2 -59,8 16,0 -2,6 Indtægter 14.61.01 Forebyggelse af kriminalitet mv. i udsatte boligområder Reservationsbevilling Udgifter 14.61.02 Etablering og styrkelse af særlig lokal beskæftigelsesindsats i kvarterløftområder. Reservationsbevilling Udgifter 14.61.03 Indsats vedrørende socialt belastede områder Reservationsbevilling Udgifter 14.61.04 Bypolitiske initiativer Reservationsbevilling Udgifter 14.61.05 Etablering af lok. Integrationspartnerskaber Reservationsbevilling Udgifter 14.61.06 Udmøntning af Byudvalgets forslag mv. Reservationsbevilling Udgifter Indtægter Indtægter Indtægter -1,0 Indtægter Indtægter Indtægter 14.71.01 Støtte til udvikling af landdistrikterne under Landdistriktsprogrammet Reservationsbevilling Udgifter 14.71.02 Støtte til udvikling af landdistrikterne under Fiskeriudviklingsprogrammet Reservationsbevilling Udgifter Indtægter -8,0 2,0 Reservationsbevilling Udgifter 22,2 24,1 14.71.03 Pulje til forsøgsvirksomhed i landdistrikterne 24,2 Indtægter 9,3 5,4 Indtægter 34 14.71.04 Støtte til styrket indsats i udkantsområderne Reservationsbevilling Udgifter 14.71.77 Lån og garantier vedr. landdistrikter mv. Anden bevilling Udgifter Anden bevilling Udgifter 14.71.78 Afskrivninger på lån vedrørende landdistrikter mv. 200,0 199,9 -2,6 -1,8 1,0 0,3 0,1 Indtægter Indtægter Indtægter Det udgiftsbaserede regnskab omfatter ministeriets resterende bevillinger. Det skal her bemærkes, at oversigten ikke omfatter § 14.54., §14.55. og § 14.56, jf. tabel 14. Departementet har i 2014 afstemt saldoen § 14.51.17. Støtte til beboerindskudslån (samlede tilgodehavender fra kommunerne) i forhold refusionssystemet, der bliver administreret af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. I den forbindelse har ministeriet konstateret en afvigelse mellem refusionssystemet og saldoen i regnskabet på 14,7 mio. kr. Efter aftale med Moderniseringsstyrelsen er 10,5 mio. kr. håndteret som en fejlkontering (fejlkonteringen er sket i Erhvervsstyrelsen), mens de 4,2 mio. kr. er håndteret som tabte udlån. I henhold til Finansministeriets vejledning om budgettering og regnskabsføring af tilsagnsordninger på tilskudsområdet foretages der reguleringer af hensættelser. Hensættelser udgør de forpligtelser, som staten har påtaget sig ved afgivelse af tilsagn om tilskud. En række af hensættelserne er opgjort i nutidsværdi. Disse konti opskrives årligt med en anvendt diskonteringsrente. Bevilling og regnskab for diskontering foretages på § 37.71.01. Diskontering af tilsagnsordninger, som derfor heller ikke anføres i oversigten. Tilsvarende er § 37.63.01. Renter af særlige mellemværender med Statens Administration udeladt af oversigten. 35 3 BILAG 3.1 Noter til resultatopgørelsen Note 1: Immaterielle anlægsaktiver ERHVERVEDE MIO. KR. FÆRDIGGJORTE KONCESSIONER, UDVIKLINGSPROJEKTER PATENTER, LI- I ALT CENSER MV. Primo beholdning 15,2 0,0 Opskrivning 15,2 0,0 0,0 0,0 15,2 0,0 15,2 Tilgang 8,4 0,0 8,4 Afgang 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr. 31.12.2014 (før afskr.) 23,6 0,0 23,6 Akk. afskrivninger 10,2 0,0 10,2 0,0 0,0 0,0 Akk. af- og nedskrivninger 31.12.2014 10,2 0,0 10,2 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2014 13,4 0,0 13,4 Årets afskrivninger -3,9 0,0 -3,9 0,0 0,0 0,0 -3,9 0,0 -3,9 Kostpris pr. 1.1.2014 (før afskr.) Akk. nedskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger UDVIKLINGSPROJEKTER UNDER OPFØRELSE Primo saldo pr. 1.1 2014 6,7 Tilgang 5,0 Nedskrivninger 0,0 Afgang 8,1 Kostpris pr. 31.12.2014 3,6 Note 2: Materielle anlægsaktiver GRUNDE, MIO. KR. AREALER OG BYG- INFRASTRUKTUR PRODUKTIONSANLÆG TRANSPORT- OG MASKINER MATERIEL INVENTAR OG IT- I ALT UDSTYR NINGER Primo beholdning 4,4 0,0 0,0 0,5 0,2 5,1 Opskrivning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 36 Kostpris pr. 1.1.2014 (før afskr.) 4,4 0,0 0,0 0,5 0,2 5,1 Tilgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 Afgang 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kostpris pr. 31.12.2014 (før afskr.) 4,4 0,0 0,0 0,5 0,3 5,2 Akk. afskrivninger 2,6 0,0 0,0 0,3 0,2 3,1 Akk. nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Akk. af- og nedskrivninger 31.12.2014 2,6 0,0 0,0 0,3 0,2 3,1 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2014 1,8 0,0 0,0 0,2 0,1 2,1 -0,8 0,0 0,0 -0,1 -0,1 -1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -0,8 0,0 0,0 -0,1 -0,1 -1,0 Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger 3.2 Indtægtsdækket virksomhed Ministeriet har hjemmel på finansloven til at drive indtægtsdækket virksomhed § 14.11.02.90. På kontoen kan der afholdes udgifter og indtægter vedrørende adresse Web Services. Ministeriet har ikke anvendt hjemlen i 2014. 3.3 Oversigt over gebyrordninger Tabel 14: Gebyrordninger LØBENDE PRISER, MIO. KR. § 14.11.02.20 Adm. af LedningsEjerRegistret ÅRETS RESULTAT 2011 2012 2013 2014 I ALT 0,2 -2,9 -1,1 -3,3 -7,1 § 14.11.02.40 Adm. af Huseftersynsordningen -2,4 -3,8 -0,8 -4,1 -11,1 § 14.11.04.10 DIADEM 28,7 40,8 6,8 -9,3 67,0 Ministeriet administrerer tre gebyrordninger; § 14.11.02.20. Administration af LedningsEjerRegistret, § 14.11.02.40. Administration af Huseftersynsordningen og § 14.11.04.10. DIADEM. LedningsEjerRegistret, jf. lov nr. 119 af 24. februar 2004 om registrering af ledningsejere med senere ændring, jf. LB nr. 578 af 6. juni 2011. Ministeriet varetager regelarbejde og udviklingsopgaver mv. Ordningen, der finansieres via et mængdevariabelt gebyr på brugen af registeret (forespørgsler i registeret), skal på sigt hvile i sig selv, så staten ikke påføres udgifter som følge af ordningens drift. Huseftersynsordningen(tilstandsrapporter), jf. lov nr. 391 af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. og lov nr. 1532 af 21. december 2010 om beskikkede bygningssagkyndige. Departementet varetager regelarbejde, udviklingsopgaver mv., mens den løbende administration af ordningen udbydes til en ekstern operatør. Departementet varetager sekretariatsfunktionen for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, jf. lov om beskikkede bygningssagkyndige mv. DIADEM (Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel) som blev vedtaget med akt. 163 af 25. juni 2009 med senere ændring i 2012, jf. akt. 67 af 29. marts 2012. Projektets omkostninger og gebyrindtægter balancerer over perioden september 2009 til september 2017, herefter gælder en 4-årig balanceperiode. Ministeriet aflægger særskilt årsrapport for § 14.11.04., for yderligere information henvises hertil. 37 3.4 Hensættelser Tabel 15: Hensatte forpligtelser MIO. KR. HENSAT I 2014 TIL BELØB Åremålshensættelse 0,7 Frivillige fratrædelser 0,3 Kammeradvokaten 0,3 Hensættelser i alt 1,3 Åremålshensættelser dækker over fire chefer. Frivillig fratrædelse er en aftale, som er indgået med en tjenestemand i ministeriet. I 2014 er der hensat for ca. 0,3 mio. kr. i forbindelse med to sager, som Kammeradvokaten udfører for Nævnssekretariatet. 38
© Copyright 2024