1. No category

Mie Herlufsen
Hold SV2012B
Modul 14, 7. semester
Opgavetype: Bacheloropgave
Vejleder: Christina Frølund
Afleveringsdato: 27.maj 2015
Uddannelsesstedets navn:
University College Lillebælt
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Antal anslag med mellemrum:70.883
Hvordan oplever hjemmesygeplejersken at kunne sikre overgangen fra
sygehus til eget hjem?
Denne opgave – eller del heraf – må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf.
bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010
Resume
Formålet med bachelorprojektet er at belyse, hvordan hjemmesygeplejersken kan sikre
overgangen fra sygehus til eget hjem.
Praksiserfaringer understreger, at nogle sektorovergange kan opleves problematiske, hvilket
ikke er en ny problematik, da patienter i over 10 år har vurderet dette som værende mindre
positivt. Sektorovergange er en af sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet, da der pga.
sundhedsvæsenet udvikling vil ske et øget krav til samarbejde, koordinering og
kommunikation sektorerne imellem. Til trods for opmærksomhed på området og udarbejdet
initiativer ift. at optimere ovenstående, ses det stadig, at nogle patienter lander i gråzonen
mellem sygehus og hjem.
Både sygeplejersker og patienter peger på nogle af de samme problematikker ift. samarbejde,
kommunikation og informationsudveksling. Ligeledes ses der en problematik ift. tvivl om
hinandens ansvar – og opgavefordeling eller manglende viden herom. Derudover kan fejl i
overgangen skabe utryghed hos patienten.
For at kunne undersøge problemformuleringen er obser-view anvendt. Hjemmesygeplejersken
blev observerede i et opstartsbesøg ved en borger med en efterfølgende refleksionsseance.
Empirien blev analyseret ud fra teorierne: Afaf Ibrahim Meleis transitionsteori og Merry E.
Scheels interaktionelle sygeplejepraksis.
Undersøgelsen viste, at tiden havde stor betydning for, om hjemmesygeplejersken oplevede at
have mulighed for at sikre borgerens overgang fra sygehus til eget hjem. Tiden havde både
betydning for prioriteringen af opgaverne i forbindelse med opstartsbesøg og for samarbejdet
med borgeren. Tiden er en konsekvens at systemverdens kolonialisering af livsverden, og
giver hjemmesygeplejersken udfordringer ift. kunne sikre en god overgang samt opfylde
indikatorerne for en sund transition.
2
Indholdsfortegnelse
Resume....................................................................................................................................... 2
Indledning ................................................................................................................................. 5
Problemindkredsning .......................................................................................................... 5-10
Et sundhedsvæsen i udvikling og forandring ............................................................................. 6
Patientperspektiv ..................................................................................................................... 6-7
Sygeplejerskens perspektiv ..................................................................................................... 8-9
Det samfundsmæssige og politiske perspektiv ...................................................................... 9-10
Opsummering ........................................................................................................................... 10
Problemformulering .......................................................................................................... 10-11
Begrebsafklaring....................................................................................................................... 11
Metode ................................................................................................................................ 11-21
Formål ....................................................................................................................................... 11
Litteratursøgningsstrategi .................................................................................................... 12-15
Videnskabsteoretiske tilgang ............................................................................................... 15-16
Beskrivelse af empiri og teori ................................................................................................... 16
Obser - view ............................................................................................................................. 16
Analysemetode ......................................................................................................................... 17
Juridiske og etiske retningslinjer ......................................................................................... 17-18
Valgt af teorier .......................................................................................................................... 18
Transitionsteori - Meleis ...................................................................................................... 18-19
Interaktionel sygeplejepraksis – Scheel ............................................................................... 19-21
Undersøgelse ...................................................................................................................... 21-31
Tid............................................................................................................................................. 21
Prioritering af tid ................................................................................................................. 21-25
Delkonklusion .......................................................................................................................... 25
Tidens betydning for samarbejdet ....................................................................................... 25-27
Delkonklusion...................................................................................................................... 27-28
Diskussion ........................................................................................................................... 28-31
3
Diskussion af metode .......................................................................................................... 28-29
Diskussion af empiri ............................................................................................................ 29-30
Diskussion af teori ............................................................................................................... 30-31
Konklusion ......................................................................................................................... 31-32
Perspektivering .................................................................................................................. 32-33
Referenceliste ..................................................................................................................... 34-39
Bilag .................................................................................................................................... 40-45
Bilag 1 ................................................................................................................................. 40-41
Bilag 2 ...................................................................................................................................... 42
Bilag 3 ...................................................................................................................................... 43
Bilag 4 ...................................................................................................................................... 44
Bilag 5 ...................................................................................................................................... 45
4
Indledning
Gennem de kliniske praktikperioder i uddannelsen oplevede jeg løbende, hvilke udfordringer,
der kunne være til stede i overgangen mellem primær- og sekundær sektor. Nogle af
udfordringerne kunne medføre fejl i f.eks. kommunikationen, koordineringen og samarbejdet.
Hvis der skete en fejl i forbindelse med et af disse elementer, oplevede jeg patienter, der gav
udtryk for eller følte, at hjemmesygeplejen og sygehuset ”ikke snakkede ordentligt sammen”.
Erfaringerne fra praksis understreger, at nogle sektorovergange kan opleves problematiske,
hvilket ikke er en ny problematik. I over 10 år har overgangen været et af de emner, der er
blevet vurderet som værende mindre positivt af patienter, når de blev spurgt ind til deres
oplevelser i forbindelse med deres forløb (1). Denne problematik ses også at være en af
sundhedsvæsenets udfordringer og vil ikke blive mindre fremadrettet. Kravet til samarbejdet,
koordineringen og kommunikationen mellem sektorerne vil blive øget, da der vil ske en
stigning af ældre i befolkningen i de kommende år samt en øgede specialisering, færre
sengepladser, kortere indlæggelsestid og nye krav og opgaver til sektorernes aktører (2).
Til trods for at der er stor opmærksomhed på at forbedre sektorovergangen for den enkelte
samt udarbejdet initiativer i form af sundhedsaftaler og standarder til at optimere samarbejde,
koordinering og kommunikation, kan det stadig vække underen, at sektorovergangen i nogen
tilfælde ikke fungerer optimalt, og derfor gør, at patienten kan lande i en gråzone mellem
sygehus og hjem. Derfor må denne problemstilling ses at have relevans for sygeplejerskens
arbejdsområde.
I opgaven vil der være fokus på sektorovergangen fra sygehus til eget hjem, og de
udfordringer, der udspringer af de nedenfor stående perspektiver, vil blive beskrevet.
Yderligere vil hjemmesygeplejerskens oplevelse af at kunne sikre overgangen være opgavens
omdrejningspunkt.
Problemindkredsning
Da der er flere involverede aktører, f.eks. patienten, sygeplejersken og samfundet, i
overgangen fra sygehus til eget hjem, vil det være centralt at undersøge, hvordan disse aktører
oplever denne. Derfor vil den sygeplejefaglige problemstilling i det følgende blive
identificeret, fremstillet og begrundet ud fra et patientperspektiv, sygeplejerskeperspektiv
samt hvordan denne ses med samfundsmæssige/politiske øjne.
5
Først vil der være et kort afsnit, der tydeliggøre hvilke forandringer og udvikling det danske
sundhedsvæsen står overfor på nuværende tidspunkt og fremadrettet.
Et sundhedsvæsen i udvikling og udfordring
Befolkningsudviklingen peger i retning af, at antallet af ældre i befolkningen vil stige i de
kommende år. Ældre i alderen 65 år og derover vil være steget med 22 % i 2020 og med 16 %
for ældre over 80 år. Stigningen betyder, at det danske sundhedsvæsen står overfor store
udfordringer i fremtiden, da ældre ofte rammes at større sygelighed, og dermed giver et øget
behov for behandling og pleje (2).
Udover at der vil ske denne stigning, står sundhedsvæsenet også over for andre forandringer.
Sygehusene vil i højere grad blive specialiserede, hvilket betyder, at specialerne bliver samlet
på færre og større sygehuse (2). I flæng med specialiseringen nedlægges sengepladser, og
giver dermed øget risiko for overbelægning. Derudover forkortes indlæggelsestiden, hvilket
resulterer i, at mange af patienterne skal færdigbehandles i hjemmet.
Denne udvikling stiller nye krav til hjemmesygeplejersken, der i højere grad skal varetage
opgaver, der tidligere har hørt under sygehusregi. Kommunerne får i den forbindelse en vigtig
rolle at spille i patientforløbet (2) (3). Hjemmesygeplejerskens nye opgaver er konkrete
kliniske opgaver som bl.a. sårpleje, medicinering, sondeernæring, kateterpleje osv., flere
koordinerende og logiske opgaver ift. udrednings- og behandlingsforløb samt et øget behov
for at give borgerne information, vejledning og psykosocial støtte som konsekvens af kortere
indlæggelsesforløb (4).
Ovenstående udvikling sætter et større krav til samarbejdet mellem sektorernes aktører, da
man gerne vil have, at patienterne oplever deres forløb som værende sammenhængende og af
høj kvalitet. Dette kræver, at der koordineres, kommunikeres og samarbejdes, og at der er en
tydelig opgavefordeling de involverede aktører imellem (5) (6).
Patientperspektiv
Hvordan samarbejdet, kommunikationen og koordineringen er mellem primær- og
sekundærsektor har betydning for, hvordan patienter oplever overgangen fra sygehus til eget
hjem. En måde til at få et indtryk af patienternes oplevelser af sundhedsvæsenet, ift. en række
punkter, er gennem patient- og brugerundersøgelser.
6
En af de undersøgelser, der bygger på patientoplevelser er forsknings – og
udviklingsrapporten om tværsektionelt samarbejde – Patienters oplevelser i overgange
mellem primær og sekundærsektor (POPS) – fortaget af Enheden for Brugerundersøgelser,
Region Hovedstaden, i 2007. Undersøgelsen, der var baseret på spørgeskemaundersøgelser og
brugerpaneler, viste, at patienterne specielt oplevede problemer i udskrivningsfasen og i tiden
efter udskrivelsen. Dette kunne relateres til et manglende samarbejde mellem sygehuse og
hjemmesygeplejen (3). Derudover oplevede patienterne, at informationsudvekslingen mellem
sektorerne var utilstrækkelig (3).
Et manglende samarbejde og informationsudveksling mellem sektorerne, i forbindelse med
udskrivning til eget hjem, kan være med til at skabe usikkerhed og utryghed hos ældre. Dette
viser en rapport fra 2008 lavt af Center for Folkesundhed i Region Midtjylland, der bl.a.
undersøgte, hvordan overgangen fra sygehus til eget hjem opleves af ældre og deres
pårørende. Derimod følte den ældre sig tryg i overgangen fra sygehus til eget hjem, hvis der
var sammenhæng, en hensigtsmæssig og rettidig planlægning af udskrivelsen, inddragelse i
den samt kommunikation, koordination og samarbejde mellem sundhedsprofessionelle
tværsektionelt (7). Ligeledes bekræfter rapporten den ovenstående undersøgelse, da den ældre
havde en oplevelse af, at der var mangel på udveksling af informationer mellem sektorerne i
udskrivningsprocessen (7).
I modsætning til dette peger den landdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) fra
2013 på en anden vinkel af denne oplevelse. 11.592 af de 68.723 indlagte patienter, der var
deltagende i spørgeskemaundersøgelsen, tilkendegav deres tilfredshedsniveau ift. samarbejdet
mellem afdeling og kommunal hjemmepleje. 30 % gav udtryk for, at samarbejdet var meget
positivt, 56 % synes, det var positivt, og hhv. 8 % og 5% udtrykte, at samarbejdet var negativt
eller meget negativt (8). Svarfordelingen vedrørende tilfredsniveauet omkring samarbejde har
procentvis lagt stabilt siden 2009 (1) (9) (10)(11).
Ud fra ovenstående tyder noget på, at der er sket nogle forbedringer på samarbejdsområdet
over de seneste år, samt at patienterne overordnet er tilfredse med samarbejdet mellem
sygehus og hjemmesygeplejen. Dette står dog i kontrast til de resterende undersøgelser i
afsnittet. Måske netop denne kontrast tydeliggør, hvorfor dette område stadig er relevant at
arbejde med og udvikle på.
7
Sygeplejerskens perspektiv
Når man kigger på, hvordan sygeplejersken oplever overgangen fra sygehus til eget hjem,
synes der at være nogle ligheder med patienternes oplevelser, men der dukker også nogle
andre problematikker op. Afsnittet vil primært blive set ud fra hjemmesygeplejerskens
synsvinkel.
En spørgeskemaundersøgelse fra 1996, blandt sygeplejersker i primær- og sekundærsektor i
daværende Københavns Amt, som belyser, hvordan sygeplejerskerne oplever samarbejdet,
bekræfter, at problematikken vedrørende samarbejde langt fra er ny. Undersøgelsen viste, at
kommunikation var et af de områder, hvor utilfredsheden var størst, når det kom til at
modtage en borger fra den anden sektor. I forlængelse af det oplevede de, at de ikke fik
tilstrækkelig information eller manglede information om patienten af sygeplejersken i den
anden sektor (12). Utilstrækkelig eller manglende information kunne give ekstra arbejde for
sygeplejersken, før hun kunne give den enkelte patient optimal behandling og pleje (12).
Derudover sås samarbejdet også at være påvirket af, at man ikke havde nok viden og
kendskab til de muligheder, vilkår og forhold, der gjorde sig gældende i primærsektoren (12).
Nyere og internationale studier peger på nogle af de samme problematikker.
I et kvalitativt svensk studie fra 2012 beskrives 14 sygehusansatte sygeplejerskers og 6
plejehjemsansatte sygeplejerskers oplevelse af koordinering og kommunikation indenfor og
mellem sektorerne i transitionen af ældre fra plejehjem til sygehus og omvendt (13).
Oplevelserne blev undersøgt vha. fokusgruppe interviews, hvoraf der blev udledt 3 temaer –
1) Overflytning (til sygehus) og indlæggelse, 2) Udskrivning og overflytning (til plejehjem)
og 3) At forbedre samarbejdet og kvaliteten af den (13). I forlængelse af tema 2 om
udskrivning og overflytning til plejehjem, oplevede sygeplejerskerne på plejecentrene bl.a., at
der manglede værdifuld information om den pleje og behandling, der var givet på sygehuset.
Informationen var central for dem, da de var ansvarlige for patientens videre plejeforløb. I
tema 3 om at forbedre samarbejdet og kvaliteten heraf, kunne sygeplejerskerne fra begge
sektorer blive enige om, at forståelsen for hinandens arbejdsområder kunne give et forbedret
samarbejde:
”To me it seems like the patients come second, we just sit around and try to avoid taking
responsibility… It would be better if we work together for the patientsˈ well-being and not
8
work so that itˈs the council against the local community, that is just so, so wrong” (13, p.
892).
Et andet kvalitativt svensk studie fra 2006 bekræfter problematikken omkring hinandens
arbejdsopgaver og usikkerheden omkring, hvem der gør hvad i samarbejdet. I studiet
beskrives forskellige sundhedsprofessionelles (hjemmesygeplejersker, geriatriske
sygeplejersker og social arbejdere) oplevelse af udskrivningsprocessen. De blev interviewet,
og 8 fokusgruppe interviews af 31 personer blev udført, hvoraf der blev udledt 3 temaer – 1)
Rammer (f.eks. retningslinjer, stedets rutiner, kulturens, stedets ressourcer etc.), 2)
Værdigrundlag og 3) patientens ressourcer (14). I forbindelse med tema 1 om rammer, kunne
en tvetydig ramme resultere i, at patienten ”blev tabt på gulvet” i udskrivningsfasen. Dette
kunne ske pga., at der var uoverensstemmelse mellem de sundhedsprofessionelle, der kunne
lede til, at der ikke var nogen, som var villige til at overtage ansvaret for patientens videre
plejeforløb (14). I den anledning gav de sundhedsprofessionelle udtryk for, at de følte sig
usikker på, hvem af de involverede parter i udskrivningsprocessen, der var ansvarlig for hvad
i de forskellige sektorer, hvilket gjorde samarbejdet og planlægningen af udskrivelsen svær
(14):
We get inadequate information from the hospitals because theyˈre not aware of the way we
work, what staff we have or what the resources are (14, p. 1303).
Det samfundsmæssige og politiske perspektiv
Med udviklingen fulgte en række gråzoner mht. ansvarsfordeling mellem regioner og
kommuner, hvilket gav udfordringer ift. at skabe sammenhæng og helhed i patientforløb (15).
Derfor har man fra politisk side løbende lavt en række initiativer, der skal være med til at
sikre kvaliteten og ansvarsfordelingen i tværsektionelle forløb.
Et af initiativerne er de sundhedsaftaler, der laves mellem kommuner og regioner. De har til
formål er at sikre sammenhæng og koordinering af behandling og pleje i de patientforløb, der
går tværsektionelt. Derudover er målet, at den enkelte skal modtage pleje og behandling af
sammenhængende og høj kvalitet, uanset hvor mange kontakter de er i kontakt med samt
karakteren af den behandling og pleje, der er behov for (16) (17). Udarbejdelse af
sundhedsaftaler mellem kommuner og regioner blev et krav med Sundhedsloven i 2007 jf.
§205 (18).
9
Et andet initiativ, der skal være med til at sikre kvaliteten i tværsektionelle forløb, er
SAM:BO. SAM:BO er en samarbejdsaftale mellem 22 kommuner, 4 sygehuse og
praktiserende læger i Region Syddanmark og trådte i kraft i januar 2009 (19)(20). Denne skal
være med til at sikre sammenhæng i patientforløb, tværsektionelt i regionen, for derved at
løfte kvaliteten og patienttilfredsheden, samt styrke samarbejdet mellem almen praksis,
kommuner og sygehuse og dialog og koordinering mellem dem (20). I henhold
samarbejdsaftalen er der lavt forløbsbeskrivelser, der beskriver, hvordan de forskellige dele i
et patientforløb skal håndteres, og hvem der har ansvar for de forskellige opgaver. Dette skal
være med til at sikre et gnidningsfrit patientforløb på tværs af sektorerne.
Derudover opstiller Den danske kvalitetsmodel, som er et fælles kvalitetsudviklings– og
akkrediteringssystem for hele sundhedsvæsenet, fælles standarder for koordinering mellem
sektorer, aktører eller kommuner (16) (21).
Opsummering
Ud fra de 3 perspektiver tegner der sig et billede af, at patienter og sygeplejersker overordnet
oplever nogle af de samme problematikker i overgangen fra sygehus til eget hjem.
Problematikkerne ses ift. samarbejde, kommunikation og informationsudveksling.
Derudover opleves det af sygeplejerskerne, at der kunne herske tvivl om hinandens ansvars–
og opgavefordeling eller manglende viden om/kendskab hertil i det tværsektionelle
patientforløb. Disse problematikker opstår til trods for, at standarder, sundhedsaftaler og
samarbejdsaftaler, skal være med til at sikre sammenhæng i et tværsektionelt patientforløb,
styrke samarbejdet og koordineringen samt tydeliggøre hvem, der har ansvaret for hvilke
opgaver. Ligeledes oplever patienterne utryghed, når fejl i sektorovergangen opstår. Dette kan
give anledning til underen, selvom LUP – undersøgelserne fra 2009-2013 viser, at patienterne
overordnet er tilfredse med sektorernes samarbejde.
På baggrund af ovenstående, ses der et sygeplejefagligt problem, da problematikkerne synes
at have konsekvens for både patienter og sygeplejersker. Det ses derfor centralt at undersøge,
hvorledes dette område af sygeplejen kan forbedres set ud fra hjemmesygeplejerskens
synsvinkel. Det fører til problemformuleringen.
Problemformulering
Hvordan oplever hjemmesygeplejersken at kunne sikre overgangen fra sygehus til eget hjem?
10
Begrebsafklaring
3 begreber fra problemformuleringen vil blive teoretisk afklaret.
Hjemmesygeplejerske
Til at definere dette begreb anvendes Den Danske Ordborgs definition. En
hjemmesygeplejerske er en sygeplejerske, der er ansat i en kommunal hjemmesygepleje til at
tage ud og yde sygepleje til ældre i deres eget hjem (22).
Sikre
Til at definere begrebet sikre anvendes Den Danske Ordbogs definition. Da der findes mange
definitioner af begrebet, vælger jeg den definition, der læner sig mest op den betydning, jeg
ønsker begrebet skal fremhæve ift. opgavens emne. Det at sikre defineres som værende
beskyttelse mod angreb, overlast, forringelser el.lign. vha. forebyggende foranstaltninger eller
fjerne faren eller risikoen ved noget vha. beskyttende foranstaltninger (23).
Overgang
Til at definere begrebet overgang, vil jeg anvende Afaf Ibrahim Meleis definition af
transition, der er synonym med ordet overgang. Meleis definerer transition, som en passage
fra en livsfase, tilstand eller status til en anden. Derudover henviser transition til både
processen og resultaterne af komplekse person- og miljømæssige interaktioner. Det involvere
muligvis mere end en person og er indlejret i situationens kontekst (24).
Metode
I det følgende afsnit vil formålet med opgaven blive fremstillet med efterfølgende beskrivelse
af litteratursøgningsstrategien herunder søgningen i benyttede søgedatabaser. Herefter vil den
metodiske tilgang samt opgavens teori og empiri blive beskrevet og begrundet. Derudover vil
de etiske overvejelser blive fremhævet.
Formål
Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan hjemmesygeplejersken oplever at kunne
sikre overgangen fra sygehus til eget hjem. Ved at anvende en kvalitativ metode, ønsker jeg at
opnå en større forståelse for og indsigt i hjemmesygeplejerskens oplevelse og erfaringer.
Dette giver mig mulighed for at få viden om, hvad der skal til for at kunne sikre borgeren en
god overgang samt, hvad det kræver af hjemmesygeplejersken.
11
Litteratursøgningsstrategi
Litteratursøgning er en af de indledende øvelser i forbindelse med udarbejdelse af en
bachelor. Litteratursøgningen er et vigtigt fundament i arbejdsprocessen, da den giver
mulighed for at bygge videre på den viden, man i forvejen har om et emne. Derudover giver
litteratursøgningen et overblik over, hvilke aspekter og perspektiver, i den eksisterende
litteratur, der er blevet fokuseret på og beskrevet om. Sidst giver litteratursøgningen anledning
til, at man placere sin empiri på evidensbaseret viden i en faglig kontekst, hvilket giver
opgaven en større og højere validitet og reliabilitet - dvs. gyldighed og pålidelighed
(25)(26)(27).
Før jeg indleder min søgning på relevante søgedatabaser, er det vigtigt at gøre sine
inklusions– og eksklusionskriterier klart. Dette er centralt, da jeg ønsker at finde litteratur, der
har relevans ift. opgavens fokus. Herefter beskrives søgningen i de anvendte søgedatabaser.
Inklusionskriterier:
o Forskningsstudier publiceret mellem 2005 og 2015.
o Studier omhandlende patient – og sygeplejerskeperspektivet.
o Engelsksproget samt nordisk litteratur (svensk, norsk og dansk).
o ”Abstract available”.
o ”Full text”.
o Ord der er synonyme med transition (overgang) – f.eks. discharge (udskrivning),
transfer (overflytning).
Eksklusionskriterier:
o Forskningsstudier publiceret før 2005.
o Forskningsstudier omhandlende andre overgange end sektorovergange.
o Studier der fortaget i lande, der ikke er kulturel sammenlignelige.
Bevidst tilfældig søgning
I opgavens begyndelse blev bevidst tilfældig søgning anvendt, da den kan bidrage til at få et
overblik over eksisterende litteratur på området. Derudover kan en indledende bred søgning
hjælpe til med at indkredse sin problematik yderligere samt give inspiration til at udføre
12
systematiske søgninger efterfølgende (25) (27).
Den bevidste tilfældige søgning blev gjort på uddannelsesstedets – og det lokale biblioteks
søgemaskine, på bibliotek.dk og Google for at finde litteratur, der muligvis kunne have
relevans for opgavens emne. Google er en søgemaskine med mange opslag/værker, og da ikke
alt er baseret på evidens, var jeg opmærksom på at være kritisk over for det litteratur, jeg
fandt. Jeg kombinerede f.eks. ordene patientoplevelse og sektorovergang i en søgning og
overgang fra sygehus til hjem og oplevelse i en anden søgning. I de to søgninger fandt jeg
bl.a. to nationale rapporter; Sammenhængende forløb for skrøbelige ældre medicinske
patienter med fokus på overgange mellem hjem og sygehus, som undersøgte ældres og deres
pårørendes oplevelse af overgangene mellem sygehus og hjem, og Patienters oplevelser i
overgange mellem primær og sekundær sektor (POPS), der beretter om patienternes
oplevelser af sektorovergangen.
På bibliotek.dk, hvor man kan finde danske udgivet litteratur fra 1482 til i dag (28), blev der
bl.a. søgt på ordene sygeplejerske* oplevelse* sektor*, hvor trunkering blev anvendt. Ved
denne kombination fandt jeg en dansk undersøgelse fra 1996 – Oplevelsen af samarbejdet hos
sygeplejersker i begge sektorer, del 1 og 2 – der beskriver hhv. hjemmesygeplejerskens og
hospitalssygeplejerskens oplevelse af samarbejdet mellem sektorgrænserne. I henhold til
inklusionskriterierne, var jeg opmærksom på, at undersøgelsen faldt ud disse. Undersøgelsen
er medtaget for at understrege, at udfordringer i forbindelse med sektorovergange ikke er et
nyt fænomen.
Yderligere blev LUP – den landslækkende undersøgelse af patienter fra 2009-2013 benyttet i
statistisk øjemed for at få et billede af den procentvise tilfredshed blandt patienter af
samarbejdet mellem sektorerne igennem de seneste år. Før bachelorens start, var jeg bekendt
med denne årlige landsdækkende spørgeskemaundersøgelse.
Systematisk søgning
Som inspiration fra den bevidste tilfældige søgning er systematisk søgning i videnskabelige
databaser blevet anvendt. Den systematiske søgning er anvendt, da jeg ønsker at rette min
søgning specifikt mod det problem, der er opgavens fokus (25). Ved denne søgningsstrategi
findes de ord, der har relevans for opgaven, kombinerer dem rigtigt og søger i relevante
søgedatabaser. Derudover skal man også gøre sine inklusions– og eksklusionskriterier klart.
Når man anvender denne søgestrategi, giver det en mulighed for at genfinde noget bestemt
materiale f.eks. en artikel etc. (28). I forbindelse med opgaven er systematisk søgning anvendt
i de internationale søgedatabaser PubMed og CINAHL.
13
PubMed
PubMed er en udgave af databasen MEDLINE, der er en medicinsk database. Søgedatabasen
indeholder primært amerikanske og engelsksproget artikler og tidsskrifter, hvor emneområdet
hovedsagligt er inden for det medicinske område men dækker også det sygeplejefaglige
område (28). PubMed er en af de største søgedatabaser, og er derfor ikke til at komme
udenom i sin systematiske søgning, men da den også indeholder sygeplejefaglige artikler, er
den relevant at benytte i opgavens søgningsproces.
I PubMed kaldes emneordene MeSH og er god, hvis man ønsker at finde specifikke emneord
(28).
Jeg startede min søgning på PubMed med at kombinere søgeordene patient discharge OR
transition, hvor søgeordet patient discharge blev fundet vha. MeSH – systemet. Dette gav
269.388 resultater. For at specificere søgningen kombinerede jeg ovenstående med
søgeordene hospital AND home, hvilket gav 6.029 resultater. Ydermere blev søgeordet
attitude of health personnel* koblet på, og dette gav 99 resultater. Trunkering (*) er anvendt,
så alle former for sundhedspersonale blev medtaget (27). For at gøre søgningen endnu mere
specifik blev artikler publiceret inden for de sidste 10 år (2005-2015), abstact og full text
tilføjet. Dette resulterede i 44 artikler, hvoraf overskrifterne og abstracts blev læst igennem.
Af de 44 artikler blev artiklen “The patient's vulnerability, dependence and exposed situation
in the discharge process: experiences of district nurses, geriatric nurses and social workers”
fundet relevant ift. at kunne belyse opgavens focus (Bilag 4).
CINAHL
CINAHL indeholder tidsskrifter og artikler, primært på engelsk, inden for sygepleje og
nærbeslægtede emner. Søgedatabasen er god, hvis man ønsker at finde kvalitativ forskning og
artikler om patienterfaringer og –oplevelser samt ud fra sundhedsprofessionelles perspektiv.
Da jeg ønsker at finde litteratur omkring sygeplejerskens og patientens perspektiv på, hvordan
de oplever overgangen fra sygehus til eget hjem, er CINAHL relevant at anvende.
CINAHL har et emneordssystem, CINAHL subject Headings, der bygger på MeSH-systemet
(28).
Jeg startede min søgning på CINAHL ved at kombinere søgeordene (MM ”Transfer,
Discharge”) – der blev fundet i emneordssystemet under discharge – OR transition, hvilket
gav 19.372 resultater. Derefter koblede jeg søgeordene hospital AND home* - så alle former
for hjem kom med i søgningen – på, hvortil der forekom 686 resultater. Ved at medtage
søgeordet nurse* - så alle former for sygeplejersker blev medtaget i søgningen – resulterede
14
det i 208 artikler. For at gøre søgningen mere specifik blev publikationer fra år 2005-2015,
abstact avaible og full text tilføjet, hvilket gav 56 artikler, hvor både overskrifter og abstracts
blev gennemlæst. Af 55 artikler blev artiklen “Communication and coordination during
transition of older persons between nursing homes and hospital still in need of improvement”
fundet og kunne ligeledes belyse opgavens fokus pga. dens relevans (Bilag 5).
Videnskabsteoriske tilgang
Opgavens videnskabsteoretiske tilgang styres af, hvordan problemformuleringen er udformet,
og hvad man ønsker, den skal besvare. På baggrund af min problemformulerings fokus, vil
den videnskabsteoretiske tilgang være inden for det humanvidenskabelige felt i form af
hermeneutikken. Denne tilgang anvendes, da jeg ønsker at opnå en ny forståelse, indsigt og
viden om emnet, hvilket jeg gør ved at sætte min forforståelse om emnet i spil.
I det følgende vil jeg kort redegør for hermetikken og derefter beskrive, hvordan denne
tilgang kommer til udtryk i opgaven.
Hermeneutikken
Hermeneutikken er læren om forståelse eller fortolkningskunst, og forforståelse og forståelse
er hermeneutikkens nøglebegreber. Forforståelse er den forståelse, der altid går forud for
selve forståelsen og en be– eller afkræftelse af forforståelsen, vil forme ens forståelse. Ifølge
Hans – Georg Gadamer, tysk filosof og hermeneutikkens fortaler, indeholder forforståelsen
fordomme, hvilket er ens forventninger og formeninger, hvor igennem man tolker verdenen.
Dvs. at man altid har en forståelse parat på forhånd.
For at kunne skabe en ny forståelse anvendes den hermeneutiske cirkel, der er et andet
centralt begreb i hermeneutikken. Grundtanken bag den hermeneutiske cirkel er, at der består
et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun kan forstås,
hvis man inddrager helheden og omvendt, kan helhed kun forstås vha. delene. Ved at be–
eller afkræfte sin helhedsforståelse, vil der dannes en ny delforståelse, som indvirker på
helhedsforståelsen. Dette er forståelsens cirkularitet. For at kunne erhverve sig en ny
forståelse, må man derfor sætte sin forforståelse (fordomme) i spil samt ens fordomme i
parantes. For at kunne gøre det, må man være ens fordomme bevidst. Det at sætte ens
forforståelse i spil vil provokere ens forståelse sådan, at denne udvides og fordomme
revurderes (29).
15
Den hermeneutiske tilgang vil komme til udtryk i den metode hvorigennem empirien vil blive
indsamlet – obser-view. Til at opnå en ny forståelse af opgavens emne, vil jeg observere
hjemmesygeplejerskens ageren i et opstartsbesøg hos en borger og efterfølgende - på
baggrund af observation - indgå i en refleksion med hende. Ifølge hermeneutikken kan en ny
forståelse kun finde sted, hvis jeg sætter min forforståelse i spil og fordomme i parentes
omkring emnet. Min forforståelse og fordomme om emnet har jeg fået igennem litteraturen i
det problemindkredsende afsnit. Dvs. at der nogle fælles problematikker vedr. samarbejde,
kommunikation, informationsudveksling, manglede viden om hinandens ansvar- og
opgavefordeling og utryghed hos borgeren. Ved at lade metoden – obser-view - provokere
min forforståelse og fordomme, vil der ske en be– eller afkræftelse af disse, hvilket vil give
anledning til at forme en ny forståelse og revurdere mine fordomme om emnet.
Beskrivelse af empiri og teori
Hvilken metode man vælger at benytte til at indsamle empiri bestemmes af
problemformuleringens fokus. Da jeg ønsker at undersøge, hvordan hjemmesygeplejersken
oplever at kunne sikre overgangen fra sygehus til eget hjem, er det relevant at anvende en
kvalitativ metode – her i form af obser-view.
Obser – view
Obser–view er en kombination af observation (obser) og interview (view), og er en fælles
refleksion mellem en undersøger og informant hhv. mig og hjemmesygeplejersken.
Refleksion sker efter, at jeg har observeret hjemmesygeplejersken i den kontekst, hun
befinder sig i, hvilket er opstartsbesøg hos en borger. I refleksionen tales og reflekteres over
de situationer, som vi på hver vores måde har været en del af i observationen, dvs. vi deler
vores oplevelser med hinanden. Det vil også sige, at man ikke på forhånd kan forberede
spørgsmål, men at temaer og spørgsmål udspringer af observationen. Obser–view gør det
muligt at få en større forståelse for og udvidet indsigt i de oplevelser, man hver især har
oplevet under observationen. Derudover er obser–view en god metode, hvis man gerne vil
have, at man som undersøger og den deltagende informant, skal lære noget af processen.
Yderligere bliver magtrelationen symmetrisk, hvilket vil sige, at både hjemmesygeplejersken
og jeg indgår på lige fod ift. at bestemme refleksionens indhold (30).
16
Analysemetode
Når jeg har udført min observation og refleksion med hjemmesygeplejersken, vil
observationen blive nedskrevet, og refleksionen transskriberede. Transskriptionen betyder at
genskrive og udføres for at gøre empirien fra refleksionen anvendelig til videre analyse (31)
Min analyse af den indsamlede og transskriberede empiri vil være inspireret af Kvale ift.
meningskondonsering. Meningskondensering betyder, at de udsagn hjemmesygeplejersken
udtrykker i refleksionen, gengives i en kortere formulering/sætning, dvs. lange udsagn samles
til kortere udsagn. Herefter findes den centrale betydning af det sagte i det forkortede udsagn,
der omformuleres i få ord, som efterfølgende kan gives overordnet temaer (32). Ovenstående
fremgangsmåde ift. meningskondonsering er anvendt i opgaven. Ved at anvende
meningskondensering er det muligt at udlede nogle temaer, der kan være med til at belyse og
besvare problemformuleringen.
Juridiske og etiske overvejelser
Da jeg i min opgave udfører en empirisk undersøgelse m.h.p. at indsamle empiri til en videre
analyse, er jeg forpligtet til at overholdende gældende etiske retningslinjer og juridiske love
(33). Dette gælder både over for patienter, klienter, pårørende, samarbejdspartnere samt
afdelinger/institutioner og er gældende i alle opgavens dele – lige fra planlægning til
formidling (34). Rent juridisk skulle jeg, som det første indhente en skriftlig tilladelse til at
udføre en indsamling af empiri hos lederen på det pågældende sted (bilag 1). Efter
godkendelse skulle jeg informere den deltagende sygeplejerske – både mundtligt og skriftligt
– om opgavens formål, problemformulering, metode til indsamling af empiri samt hvordan,
empirien vil blive behandlet i opgaven samt håndteret under og efter opgaveskrivningen
(bilag 2). Den deltagende sygeplejerske har i forbindelse med undersøgelsen givet et frivilligt
informeret samtykke (bilag 3). I dette samtykke står, at deltagelsen er frivillig, at hun til
enhver tid kan trække sig fra undersøgelsen, at hun er sikret anonymitet, at empirien vil blive
bevaret fortroligt under udarbejdelse af opgaven og makuleret efter endt opgaveskrivning
samt, at der ikke er nogen risici forbundet med deltagelsen (33) (34). Rent etisk er jeg
underlagt nogle grundlæggende retningslinjer, når det kommer til forskning, der involvere
mennesker. Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden har udarbejdet etiske retningslinjer for
sygeplejeforskning bl.a. på baggrund af Helsinki – deklarationen (33). I disse står bl.a., at jeg
som undersøger er ansvarlig for, at varetage deltagerens integritet herunder værne om
deltagerens liv, helbred, privatliv, værdighed, retten til selvbestemmelse samt fortrolighed
17
omkring de oplysninger, deltageren giver. Derudover har jeg også pligt til at informere
deltageren om projektet, indhente informeret og frivilligt samtykke samt sikre anonymitet
(33) (35).
Valg af teorier
I det følgende vil de teoretikere, jeg har valgt at anvende, blive introduceret. Disse er valgt, da
jeg mener, de er relevante ift. at kunne belyse og besvare problemformuleringen.
Afaf Ibrahim Meleisˈ teori om transition (Meleis) ses væsentlig at anvende, da den kan
belyse, hvilke indikatorer og betingelser, der hhv. skal være til stede samt har indflydelse på,
om man kan kalde en overgang for sund. Derudover kan teorien være med til at belyse, hvad
hjemmesygeplejersken skal være opmærksom på for at kunne optimere overgangen fra
sygehus til eget hjem.
Merry Scheels teori om interaktionel sygeplejepraksis (Scheel) ses væsentlig at anvende, da
hun bl.a. beskriver de forudsætninger, sygeplejersken har at arbejde under og de tilhørende
handlemåder, sygeplejersken skal være opmærksom på ift. at optimere overgangen fra
sygehus til eget hjem.
Transitionsteori - Meleis
Afaf Ibrahim Meleis er professor inden for sygepleje og sociologi og underviser bl.a. i
transitioner (36). Meleis har gennem sin teori om transition belyst og defineret flere af de
elementer en transition indeholder. Yderligere definerer hun flere typer af transition, og da der
i opgaven er fokus på overgangen fra sygehus til eget hjem, vil typen af transition være en
situational transition, da denne type beskæftiger med problemformuleringens fokus.
Meleis mener, at transition er en vigtig opgave i sygeplejesammenhæng, da sygeplejersker
bruger en del tid på individer, der oplever en eller flere forandringer i deres liv, hvilket gør at
de er mere sårbare og på den baggrund kan påvirke deres sundhed (37) (38). Sygeplejersker er
ofte dem, der forbereder klienter til en transition og gør processen, ift. at tilegne sig nye
færdigheder, der er relateret til klientens oplevelse af sundhed og sygdom, lettere (38). Derfor
spiller sygeplejersken en central rolle ift. at afdække de vilkår og risici, der kan være med til,
at fremme en sund transition (38).
Teorien om transition indeholder mange komponenter og til at belyse problemformulerings
fokus, vil enkelte dele af teorien blive anvendt. Disse dele er Indicators of Healthy
18
Transitions - herunder Subjektive Well – Being og Role Mastery - og Process Indicators herunder Feeling Connected og Interacting (39)(38). Der vil i forbindelse med
undersøgelsens analyse kort blive redegjort for, hvad teoriens anvendte dele indeholder.
Interaktionel sygeplejepraksis – Scheel
Merry Elisabeth Scheel var uddannet sygeplejerske og filosof og var en væsentlig person i
forbindelse med udviklingen af videreuddannelser for sygeplejersker (40).
Da Scheels teori om interaktionel sygeplejepraksis rummer mange elementer, vil der kun
blive taget udgangspunkt i systemverden/livsverden, kolonialiseringstesen og handlemåder.
Scheel indførte en tredje tilgang til sygeplejen, den interaktionelle sygeplejepraksis, som
ligger i spændingsfeltet mellem naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab.
Den er praksis-og handlingsorienteret og foregår i systemverden, der søger at inddrage
livsverdenens værdier (41). Det centrale begreb i interaktionel sygepleje er interaktion og skal
forstås som ”samspillet mellem mennesker eller samhandlen i den daglige praksis. En
samhandlen i sundhedsvæsenet, idet et konstruktivt samarbejde både mellem patient og
sygeplejerske, i sygeplejerskegruppen internt og de forskellige faggrupper imellem er uhyre
vigtigt, hvis ting skal lykkes” (41). I forbindelse den interaktionelle sygeplejepraksis, mener
Scheel, at det er nødvendigt at være opmærksom på de problemer og barrierer, som er i
systemverdens struktur. Derfor skal man arbejde hen imod, at pleje og omsorg ikke kommer i
klemme, og at livverdensværdier medtænkes i systemverdenen (41).
Systemverden, livsverden og kolonialiseringstesen
Systemverdenen og livsverdenen udgør tilsammen et samfund. Systemverden styres af
økonomiske markedsmekanismer og statslige-bureaukratiske regler dvs. at denne verden er
underlagt økonomi og administration, som reguleres af styringsmidlerne magt og penge.
Relationerne mellem mennesker ses upersonlige og anonyme, og menneskets handlemåde er
formelt og upersonligt.
Livsverdenen står i modsætning til systemverdenen, og det er den verden og kultur,
mennesket lever i. Her hentes menneskets erfaring og forståelse for verden og kulturen, der er
nødvendigt for at kunne orientere sig i livet (41). Derudover indeholder livsverdenen værdier
som holdninger, etiske overvejelser, følelser og medinddragelse, hvor systemverdenen er
styret af værdier som politik, teknologisk og økonomisk viden (40).
19
Komplicerede økonomiske og administrative apparater i systemverdenen forløber hurtigere
end den kommunikation, der sker i livsverdenen, hvilket tit er en besværlig og tidskrævende
proces. Habermas mener, at der ses en tendens i det moderne samfund til, at systemverdenen
kolonialiserer livverdenen, hvilket også kaldes kolonialiseringstesen. Denne kolonialisering
fører til en tingsliggørelse af mennesker. Derudover mener Habermas, at det er centralt at
begrænse systemverdenens kolonisering, og livsverdenen må tilbageerobre den
kommunikative handlen, som systemverden har tingsliggjort. Dvs. at der ønskes en balance
og harmoni mellem de to verdner, hvori livsverdenens ikke må drukne i systemverdenen.
Ideel sygepleje opnås, hvis der er balance imellem dem (41).
Handlemåder i sygeplejepraksis
Scheel beskriver 3 handlemåder i sygeplejepraksis:
Den kognitive/instrumentelle handlemåde hører systemverdenen til. Den rummer
målrettethed, er problemløsende, er forståelse – og resultatorienteret og sigter mod
effektivitet. Den er en central del af praksis i akutte situationer, som ikke må undervurderes
men anvendes med omhu. Derfor må sygeplejersken anvende sit skøn til at vurdere, om det er
aktuelt eller ej (40) (41).
Den æstetiske/ekspressive handlemåde hører livsverdenen til og er forståelsesorienteret.
Handlemåden indeholder fortolkning og forståelse, f.eks. sygeplejerskens forståelse af
patienten og dennes situation, og er derved ikke resultatorienteret. Man vil forsøge at opnå
forståelse for hinanden i en samtale, hvor alle parter kan reflektere herunder også en forståelse
af kulturelle værdier. I forståelsen af mennesker søger sygeplejersken at få klarhed over, hvad
der er afgørende og betydningsfuldt i den situation, som hende og den enkelte patient, står i.
Hun er åben over for patientens oplevelser, og hvilken betydning disse har for patienten. (40)
(41).
Den moralske/praktiske handlemåde hører til livsverdenen og er forståelsesorienteret. Da
moral altid er til stede mellem mennesker, finder handlemåden sted i alle sygeplejehandlinger.
Sygeplejersken har et moralsk ansvar for at udøve den magt, hun har, så patienten får
mulighed for at varetage sin autonomi og egenomsorg. Handlemåden har betydning for og
indflydelse på de mennesker, hun samarbejder med (40) (41).
Ifølge Scheel falder kompleksitet af situation sammen, hvis man kun hænger sygeplejen op på
en handlemåde dvs. en handlemåde kan ikke stå alene. Situationskonteksten bestemmer,
hvordan disse handlemåder vægtes, og det sygeplejefaglige skøn afgør, hvilken handlinger,
der skal anvendes i en bestemt situation (40). Skønnet ligger i sygeplejerskens faglige viden,
20
indsigt og forståelse, i den moralske/praktiske handlemåde og fortages inden en handling
igangsættes (40).
Undersøgelse
Ved at have anvendt Kvales fremgangsmåde ift. til meningskondensering, udsprang der
adskillige temaer men i analysen, vil det overordnede fokus være temaet tid. For at få en mere
dybdegående analyse af, hvordan hjemmesygeplejersken oplever at kunne sikre overgangen
fra sygehus til eget hjem, vil temaet tid være splittet op i nogle undertemaer - prioritering af
tid og tidens betydning for samarbejdet. Ved at analysere temaet ift. de tilhørende
undertemaer, med udgangspunkt i de valgte teorier samt empirien fra obser–viewet, gør det
det muligt at belyse og komme med en besvarelse af problemformuleringen.
Prioritering af tid
Under min observation af hjemmesygeplejersken, ved et opstartsbesøg hos en borger,
fornemmede man ikke i første omgang tidens betydning for hendes prioritering af
arbejdsopgaver. Dog vidnede de gentagende gange, hun blev forstyrret af telefonopkald fra
bl.a. kolleger, læger osv. under opstartsbesøget, er hun er blevet pålagt flere arbejdsopgaver,
hun i løbet af dagen skal nå at tage sig af og løse. Dette kan ses som konsekvens af de ovenfor
nævnte tendenser og udvikling i sundhedsvæsenet. Den øgede mængde af opgaver betyder
også, at hjemmesygeplejersken i langt højere grad må prioritere opgaverne hos den enkelte
borger ift. den tid, hun har til rådighed, hvilket kommer til udtryk i det følgende citat:
”Så jeg jonglerer med tiden – men forhåbentlig uden at give borgeren en fornemmelse af, at
jeg er stresset”
Citatet viser, at hjemmesygeplejersken jonglerer med tiden i forbindelse med sin prioritering
af opgaverne. Derudover henleder citatet også implicit til, at tiden skaber konflikt med hendes
ønske om at yde så optimal en sygepleje, som muligt til og hos den enkelte borger. Dette
kommer både direkte og indirekte til udtryk i den efterfølgende refleksion og i det følgende
citat, bliver denne konflikt tydeliggjort:
”For har jeg ikke tiden, så siger jeg det også til borgeren. ”Jeg vil gerne snakke mere med
dig, men jeg er nødt til at komme tilbage, for jeg har ikke ro til at sidde ned hos dig nu, og det
har du brug for, at jeg gør – kommer igen senere”. Det kan være en dag senere, det kan være
et par timer senere eller to dage senere, men så kan jeg også levere et ordentligt stykke
arbejde. Og det er respekt for ham og mig”
21
Det at kunne yde en så optimal sygepleje som muligt sætter hende i respekt men udviser også
en ydmyghed og respekt over for den enkelte borger. Ifølge Scheel er denne konflikt mellem
tid og prioritering af opgaver og ønsket om at yde den mest optimale sygepleje til borgeren,
en konsekvens af systemverdenens kolonialisering af livsverdenen, hvilket Habermas kalder
kolonialiseringstesen. Her skal tid og prioritering af opgaver ses i systemverdens øjemed, og
ønsket om at yde den mest optimale sygepleje til borgeren i livsverdens øjemed.
Systemverdenens kolonisering af livsverdenen ses ved, at der gennem de seneste år er sket og
fremadrettet vil være et stigende krav til effektivisering af sundhedsvæsenet. Dette er et
resultat af politiske love, regler og besparelser på området dvs. de elementer, der er herskende
i systemverden. Effektiviseringen, der er sket på baggrund af systemverdenens styringsmidler,
penge og magt, har ført til, at livsverdenen og dens værdier, så som f.eks. følelser og
medinddragelse, dvs. omsorgen for det enkelte menneske, bliver tingsliggjort og fortrænges
på bekostning af systemverdenens værdier - politik og økonomi. En kolonisering finder sted,
da systemverdenen og dens effektivisering er styrende for og sker hastigere, end
livsverdenens og dens værdier, der ofte er en tidkrævende og en besværlig proces, hvilket der
ikke plads i en systemverden og effektiviseringsproces. Herved kommer omsorgsbegrebet i
klemme og skaber konflikt for sygeplejersken, da omsorg og muligheden for at yde den mest
optimale sygepleje, der er knyttet til livsverdenen og dens værdier, skal udøvers i en
systemverden præget af effektivisering, der er styret af økonomi og statslige-bureaukratiske
regler (40 (41).
Ovenstående betyder også, at hjemmesygeplejerskens måde at handle på i sin udøvelse af
sygepleje og praksis ændre sig i takt med systemverdens kolonialisering af livsverden.
”Derfor siger jeg nogen gange til borgeren… ”Nu gør jeg det her – får styr på f.eks.
medicinen, fordi den prioriterer jeg højt – for de skal jo have medicinen… ””
Det ovenfor nævnte citat viser, at den moralske/praktiske og æstetiske/ekspressive
handlemåde, der hører til livsverdenen, delvist er erstattet af systemverdenens kognitive/
instrumentelle handlemåde. I den kognitive/instrumentelle handlemåde ses det, at
hjemmesygeplejersken ordner de praktiske ting først f.eks. at få styr på medicinen, hvilket er
af målrettet og problemløsende karakter. Da jeg af flere omgange har været ude i praksis
sammen med hjemmesygeplejersken, har jeg observeret, at hun vægter at få styr på de
praktiske ting hos borgeren såsom medicin, aftaler, hjælpemidler osv., hvis tiden er knap og
på den baggrund er nødsaget til at lave en prioritering i opgaverne. Denne observation er med
22
til at understøtte ovenstående citat samt pointere, at sygeplejersken i situationer, hvor tid og
prioritering i forbindelse med opgaver er knap, gør brug af den kognitive/instrumentelle
handlemåde (40) (41). Det er en handlemåde, hun med sandsynlighed havde anvendt i mindre
grad, hvis samfundsvilkårene så anderledes ud. Når ordet delvist nævnes, er det set i forhold
til, at hjemmesygeplejersken stadig vægter den moralske/praktiske og æstetiske/ekspressive
handlemåde højt, da hun som nævnt tidligere ønsker at yde en så optimal sygepleje som
muligt til borgeren. Disse handlemåder ses tydeligt i de følgende citater:
”Hvis de (borgeren) starter med at sige: Jeg kan ikke holde det ud… eller jeg er bange og
bekymret… eller jeg har ondt… eller hvad er det her for noget… Så ved jeg hvor jeg skal
starte henne for at fange dem i deres behov”
”… Og det er jo igen… det er er jo ikke kun fordi, jeg sidder her og tænker, at det er det
eneste rigtige måde, men det er jo min erfaring igen, der siger mig, hvad virker, og hvad jeg
har fundet ud af virker”
Første citatet giver et klart billede af, at hjemmesygeplejersken gerne vil tage udgangspunkt i
borgernes behov og anvender den æstetiske/ekspressive handlemåde. Dette kan ses ved, at
hun søger at opnå forståelse for patienten og dennes situation ved, at hun gerne vil opfange og
tage udgangspunkt i borgerens behov. Hun er åben over for borgerens oplevelser og følelser
og den betydning, borgeren tillægger dem. Hjemmesygeplejersken søger at opnå klarhed over,
hvad der er afgørende og betydningsfuldt for den enkelte borger i den givende situation. Dette
kan hun kun gøre, hvis hun tager udgangspunkt i borgerens behov og derved anvender den
æstetiske/handlemåde (40 (41). I andet citat tyder det på, at hjemmesygeplejersken på
baggrund af sin viden og erfaring om, hvad der virker, handler moralsk/praktisk. Hun har det
moralske ansvar for at tage højde for borgerens autonomi med udgangspunkt i borgerens
behov og følelser (40) (41).
Ifølge Scheel kan ingen handlemåde stå alene, men systemet bestemmer, hvordan vægtningen
af dem, skal være (40).
Ud fra ovenstående ses, at hjemmesygeplejersken gør brug af alle 3 handlemåder. Når tiden
gør, at hun må prioritere i sine opgaver, er det overvejende den kognitive/instrumentelle
handlemåde der slår igennem, til trods for at hun både anvender den æstetiske /ekspressive og
moralske/praktiske handlemåde, da hun har et ønske om at yde så optimal en sygepleje som
muligt samt opnå forståelse for borgerens situation ved at tage udgangspunkt i borgerens
23
aktuelle behov. Når sygeplejersken vælger at anvende disse handlemåder er det for, at
livsverdenen og dens værdier medtænkes i plejen og omsorgen til den enkelte borger (41),
selvom tiden og prioriteringen af opgaver ikke altid tillader det. Igen opstår der en konflikt
hos hjemmesygeplejersken, da hun i mange tilfælde er ”tvunget” til at handle ift.
systemverdenens præmisser og handlemåde. Dette gør hendes handlinger både
problemløsende og resultatorienterede til trods for, at hun har et brændende ønske om at
integrere borgerens livsverden og anvende de tilhørende handlemåder. Når hun vælger at
trodse systemverdenen og dens værdier og integrere livsverdenen og dens værdier, ved hun, at
det er på bekostning af, at hun må arbejde over, hvilket hun fuldt ud er klar over. Dog virker
hun også afklaret med denne konflikt, hvilket følgende citat understreger:
”Vi kan ikke ændre det politiske system… Vi har den økonomi, vi har. Vi kan kun bruge penge
en gang”
Når hjemmesygeplejersken står i en konflikt mellem systemverdenen og livsverden, synes det
også at påvirke hendes måde at agere på for at imødekomme den transition, der sker hos og
med den enkelte borger ift. overgangen fra sygehus til eget hjem. I det følgende citat ses det
tydeligt, at hun er opmærksom på, hvordan borgeren kan have det ved hjemkomsten:
”Det er angstfremkaldende… man er bekymret for fremtiden… man kommer måske hjem med
en kronisk lidelse – eller hvertfald langstrakt lidelse – man skal have hjælp til at komme over.
Alt det er jo med til og gøre, at man har mistet fodfæstet. Så hvis jeg kan være med til at give
dem det igen, og sige at nu tager vi en ting af gangen – smerterne, såret, medicinen, maden –
så tror jeg, det give en ro”
Ligeledes er hun opmærksom på, hvordan hun skal agere ift. at sikre, at borgerens overgang
fra sygehus til eget hjem bliver så god som mulig. Som før nævnt kan konflikten mellem de to
verdner ses at have en indvirkning på hendes måde at agerer og imødekomme borgerens
transition på. Meleis peger heriblandt på, at der er 3 slutindikatorer, der indikere, om
transitionen har været sund og to af dem er, at den enkelte borger skal have opnået en
subjektiv følelse af velvære og at kunne beherske den nye rolle den enkelte evt. må vænne sig
til i forbindelse med hjemkomst fra sygehuset. En subjektiv følelse af velvære opstår, når
følelserne som bekymring, sorg eller smerte bliver afløst af en følelse af velvære. Beherskelse
af en ny tilkommende rolle opstår, når den enkelte borger føler sig velbefindende med den
nye rolle og den adfærd, der er nødvendig i den enkeltes situation samt besidder kompetencer
knyttet til den nye rolle (39). Der hvor konflikten opstår er, at hjemmesygeplejersken pga. sin
24
prioritering af opgaver ift. tiden, ikke altid har tid til at involvere sig i og afdække de
forandringer, borgeren oplever gennem en transitionsproces, der er en nødvendighed for at
kunne hjælpe borgeren til at gennemgå en sund transition (38). Derfor ses systemverdenens
kolonialisering af livsverdenen at have betydning for og indflydelse på, hvorvidt
hjemmesygeplejersken kan hjælpe borgeren til at gennemføre en transition, så den bliver
sund. Hvis en sund transition skal lykkedes må det ske gennem livsverden og den
æstetiske/ekspressive handlemåde, hvor hun søger at opnå forståelse for, hvad der er
betydningsfuldt for borgeren i den givne situation. Dette kan dog i mange tilfælde være svært
at opfylde, når systemverdenen er styrende for livverdenens udfoldelser.
Delkonklusion
Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at der ses en tendens til at systemverden
kolonialiserer livsverden. Systemverdens kolonialisering ses ved prioritering af opgaver ift.
tidsrammen, hvilket er en konsekvens af den øgede effektivisering i sundvæsenet i form af
besparelser samt statslige-bureaukratiske love og regler. Der ikke altid plads til at opfylde
hjemmesygeplejerskens ønske om at yde den mest optimale sygepleje til den enkelte borger,
der i dette henseende repræsentere livsverdenen. Kolonialisering gør også, at
hjemmesygeplejersken i mange tilfælde må anvende den kognitive/instrumentelle
handlemåde, der tilhører systemverdenen, frem for at anvende den æstetiske/ekspressive og
moralske/praktiske handlemåde, der præger livsverdenen. Ofte anvender hun livsverdenens
handlermåder, da hun har et brændende ønske om at yde så optimal en sygepleje som muligt.
Dog er hun også opmærksom på, at dette viser sig som konsekvens i form af overarbejde.
Ligeledes ses denne kolonialisering at have indflydelse på, hvorvidt hjemmesygeplejersken
kan hjælpe den enkelte borger, sådan så resultatet kan blive en sund transition. En sund
transition kan skabes inden for livsverdenens rammer og værdier, men kan være svær at
opfylde, da livsverdenens udfoldelser er styret af systemverdenen. Derved giver det også
hjemmesygeplejersken udfordringer i forbindelse med at kunne sikre overgangen fra sygehus
til eget hjem for borgeren.
Tidens betydning for samarbejdet
Derudover ses tiden at have betydning for, hvordan samarbejdet kommer til at være mellem
hjemmesygeplejersken og borgeren.
I min observation af hjemmesygeplejersken havde hun tid til at samarbejde med borgeren,
hvilket sås i form af dialog og medinddragelse, men når hun pga. tiden må prioritere i sine
25
opgaver, var det ofte samarbejdet, der blev tilsidesat. Ifølge Scheel må dette ses som en
konsekvens af systemverdenens kolonialisering af livsverdenen. Den effektivisering, der er
sket løbende de seneste år, er sket på baggrund af systemverdens styringsmidler, så som
besparelser på området og gældende love og regler. Disse styringsmidler er medvirkende til at
livsverden og dens værdier bl.a. medinddragelse, forståelse for borgeren og dennes situation
samt danne klarhed over borgerens behov gennem dialog, ses at blive undertrykt og komme i
klemme, da livsverdenen skal agere på og under systemverdenens præmisser (40) (41).
Da denne kolonialisering sker, ses det svært at få samarbejdet til at fungere optimalt til trods
for, at Scheel siger, at interaktionen bl.a. mellem hjemmesygeplejersken og borgeren er vigtig,
hvis ting skal lykkes (41). Derudover ses det også at skabe konflikt hos
hjemmesygeplejersken, da hun gerne vil gå i dialog og medinddrage borgeren i sit eget forløb,
hvilket ses i følgende citater:
”Også fordi jeg tænker, når vi snakker om rehabilitering, så tænker jeg meget i ressourcer.
Kan jeg allerede på nuværende tidspunkt øjne nogle ressourcer? Kan jeg gøre brug af nogle
ressourcer? Og kan jeg trække dem med ind, når jeg skal snakke med vedkommende? ”
”Ja, og hun (borgeren) får en fornemmelse af, at vi ikke er to adskilte. Vi er i et samarbejde
hende og mig omkring det her”
Her ses det tydeligt, at hjemmesygeplejersken, når det er muligt pga. tid og prioritering, gerne
vil samarbejde med borgeren omkring dennes forløb, da hun som Scheel mener, at samarbejde
er vigtigt for at tingene kan lykkedes. Ligeledes gør hjemmesygeplejersken brug af den
æstetiske/ekspressive handlemåde i samarbejdet, da dette tager udgangspunkt i forståelse af
borgeren, dennes situation og hvad der er afgørende og betydningsfuldt for borgeren. Denne
handlemåde ift. samarbejde vil på baggrund af kolonialisering ofte blive afløst af den
kognitive/instrumentelle tilgang til samarbejdet ift., at der kun bliver gjort de mest
nødvendige og praktiske ting hos borgeren og samarbejdet, medinddragelsen og dialogen
bliver prioriteret væk (40) (41).
Det at samarbejdet med borgeren ofte bliver prioriteret væk synes også at have betydning for,
om transition kan betegnes som værende sund. Meleis opstiller nogle indikatorer for, hvad der
skal være til stede i transition, for at man kan kalde den sund, og 2 af dem er det, at føle sig
knyttet til nogen og arbejde sammen.
Følelsen af at være knyttet til en sundhedsprofessionel, f.eks. en sygeplejerske, der kunne
26
besvare tvivlsspørgsmål og føle sig tryg og komfortabelt knyttet til, gjorde at oplevelsen af
transition blev positiv. Hvis hjemmesygeplejersken pga. tiden må prioritere samarbejdet og
dialogen væk, står borgeren tilbage med følelsen af, at han/hun ikke har nogen at knytte sig
til, nogen at stille sine tvivlspørgsmål til og ej hellere føle sig tryg i situationen. Da borgeren i
overgangen er sårbar, vil et manglende samarbejde føre til, at borgeren er endnu mere sårbar,
og derved får oplevelsen af en negativ overgang.
Ligeledes har det at arbejde sammen en central betydning for, om en transition opleves sund
for borgeren. Ved at indgå i et samarbejde kunne en evt. ny tilkommende rolle og dens adfærd
hos borgeren blive afdækket og afklaret og strategier ift. hvordan, denne kan håndteres samt
betydningen for borgerens relationer, kunne blive afklaret. Hvis hjemmesygeplejersken pga.
tiden må prioritere dette samarbejde væk, kan borgeren risikere at stå alene med en evt.
nyerhvervede rolle, de kan have svært ved at håndtere. Derudover mindskes muligheden for at
få hjælp til at udvikle kompetencer til at kunne håndtere denne. Dette gør borgerens situation
endnu mere sårbar (38).
Delkonklusion
Ud fra ovenstående ses, at samarbejdet, medinddragelsen og dialogen mellem
hjemmesygeplejersken og borgeren bliver påvirket ift., at dette ofte er et element, der bliver
prioriteret væk, når tiden er knap, selvom Scheel mener, at interaktionen mellem
hjemmesygeplejersken og borgeren er vigtig, hvis ting skal lykkes. Prioriteringen kan ses som
en konsekvens af systemverdens kolonisering af livsverdenen og skaber en konflikt hos
sygeplejersken, da hun vægter samarbejde, medinddragelse og dialog højt, når det kommer til
borgerens forløb, efter at være komme hjem fra sygehuset. Dette betyder også, at
hjemmesygeplejersken tit må gøre brug af den kognitive/instrumentelle handlemåde ift., at det
kun bliver de mest nødvendige og praktiske ting, der bliver gjort hos borgeren, når
samarbejde, medinddragelse og dialog prioriteres væk. Samtidig betyder den manglende
prioritering også, at indikatorerne for, hvad der skal være til stede for, at en transition kan
blive sund, det at føle sig knyttet til nogen og arbejde sammen, kommer i klemme. Når
borgeren ikke har følelsen af at føle sig knyttet til en sundhedsprofessionel, der giver rum til
besvarelse af tvivlsspørgsmål, tryghed og komfortabelhed, oplevelses transition mindre god.
Ligeledes sås det manglende samarbejde at have betydning for, at borgeren stod i en risiko for
ikke at kunne håndtere og udvikle kompetencer til at håndtere en evt. nyerhvervede rolle, og
derved oplevede transitionen som værende mindre god. Da borgeren i forvejen er sårbar i
overgangen, sås begge ting at forstærke sårbarheden. Dermed giver det
27
hjemmesygeplejersken en udfordring ift. at sikre overgangen fra sygehus til eget hjem samt et
billede af, at samarbejdet ikke er uden betydning og må vægtes i den udtrækning, der er plads
til.
Diskussion
I det følgende afsnit vil den valgte metode, empirien samt de anvendte teorier blive kritisk
vurderet og diskuteret.
Diskussion af metode
Jeg har valgt at anvende en kvalitativ metode, i form af obser-view, da jeg ønskede at
undersøge, hjemmesygeplejersken oplevelser ift. at kunne sikre overgangen fra sygehus til
eget hjem. Den kvalitative metode er velegnet, når man ønsker at opnå viden omkring bl.a.
menneskers oplevelser og handlinger samt den betydning og oplevelse, de har for mennesket
og på den baggrund, ses metodevalget at have relevans for opgaven (42). Ligeledes giver den
kvalitative metode også anledning til at den hermeneutiske tilgang kan komme i spil, da jeg
ønsker at opnå en ny forståelse, indsigt i og viden om emnet, hvilket jeg gør ved at sætte min
forforståelse omkring emnet i spil. Det er også på den baggrund, at jeg har valgt at anvende
obser – view, da den giver anledning til at evt. temaer og spørgsmål, der udspringer fra
observationen, kan give en ny forståelse af emnet, som man muligvis i mindre grad havde fået
ved at anvende et semistruktureret interview, hvor spørgsmålene på forhånd er forberedt. Det
kan i nogen grad diskuteres, om metoden ligger sig mere op af en fænomenologisk tilgang, da
man igennem observation og refleksion søger at indfange menneskets livsverden, hvori
menneskelig erfaring og oplevelse af fænomener ligger (29).
Når man anvender obser – view som metode må man også være opmærksom på, at
refleksionen ikke går hen og bliver et terapeutisk rum men i stedet et lærerrum for begge
parter, både hjemmesygeplejersken og jeg, hvilket også har været hensigten med at anvende
metoden. I tråd med det, har jeg ligeledes en etisk forpligtelse til at være min rolle bevidst i
den sammenhæng for at sikre ovenstående. Derfor stiller det også krav til mig som
undersøger, at jeg besidder psykologiske og kommunikative kompetencer, hvis obser – viewet
havde endt med at være et terapeutisk rum. Dette kunne have været svært, da jeg er novice ud
i at lave obser – view. Da sygeplejersken med hendes mange årig erfaring i faget og med
refleksionsseancer, var hun i denne sammenhæng bevidst om, at refleksionen rettede dig mod
at indsamle empiri og være lærerum for hende og jeg.
28
For at øge undersøgelsens reliabilitet og validitet (hhv. pålidelig og gyldighed) kunne man
have inddraget en borgers syn på, hvordan sygeplejersken kunne være med til at sikre
overgangen fra sygehuset til eget hjem, gennem enten et interview eller et semistruktureret
interview. Dette kaldes for metodetriangulering dvs., man kombinere to metoder for at
indhente viden om den samme problemstilling (26). Dette kan også være med at give et mere
nuanceret billede af samt forståelse for, hvordan et fænomen som overgangen mellem sygehus
og eget hjem opleves, og hvordan denne kan sikres. Selvom metodetriangulering er god ift. at
styrke de forskellige metoders svagheder, har det ikke været muligt at kombinere metoder
pga. opgavens omfang og tidsramme.
Diskussion af empiri
Min empiri byggede på en observation af hjemmesygeplejersken i et opstartsbesøg hos en
borger og en efterfølgende refleksionsseance mellem hende og jeg. Inden jeg påbegyndte min
observation, havde jeg grundigt informeret hjemmesygeplejersken om formålet med denne,
hvad min rolle i observationen ville være, og hvad jeg specielt vil se efter under
observationen. Hun skulle blot agere, som hun plejede at gøre ved et opstartsbesøg. Selvom
hun var bevidst om min rolle, og at hun blot skulle agere som hun plejer, kan det ikke
udelukkes, at hjemmesygeplejersken var mere opmærksom på og bevidst om at gøre det, jeg i
særlig grad ville fokusere på. Derfor kunne min rolle i observationen godt have påvirket, at
situationen og miljøet omkring et opstartsbesøg forløb mere kunstigt, end det naturlig plejer at
gøre. Dette er ej heller hensigten med observationen, da jeg gerne ville have indfanget et så
naturligt billede af hjemmesygeplejerskens gøren og handlen, som muligt. Derudover skal jeg
også overholde de gældende etiske regler i henhold til sygeplejeforskning, hvor der opstilles
et krav om, at deltageren skal informeres om, hvad undersøgelsen indeholder og dens hensigt
(35).
Under observationen blev mine observationer nedskrevet i en lommebog i stikord og
umiddelbart efter observation fik jeg sammenfattet det til en samlede tekst. Denne skulle
danne grundlag for den efterfølgende refleksion og gav også anledning til at nogle spørgsmål
kunne blive dannet, hvilket er i obser – view metodens ånd. Her udspringer temaer og
spørgsmål fra den situation – opstartsbesøget – både hjemmesygeplejersken og jeg var en del
af (30). Lige efter observationen, skal der efter metoden, finde en refleksionen sted. Dette var
ikke muligt, da hjemmesygeplejersken i den uge, hvor empiri blev indsamlet, ikke havde tid
til den efterfølgende refleksion pga., at hun var den eneste sygeplejerske i teamet. Derfor
29
skete refleksionen dagen efter, hvilket ikke var problematisk, da vi begge havde
observationen klart i erindringen.
Da det ikke var muligt at skaffe en diktafon til at optage refleksionen, anvendte jeg
lydoptageren på min mobiltelefon. Dette er ikke optimalt, da jeg også bruger mobiltelefonen
til privatbrug. Da jeg efter juridiske retningslinjer har pligt til at bevare
hjemmesygeplejerskens anonymitet og bevare data fortroligt, blev lydfilen overført til et usb –
stik. Da jeg optog refleksionen, gjorde det det muligt for mig præcist at gengive refleksionen
ved transskribering af den. Jeg var opmærksom på, at den nonverbale kommunikation,
gentagelser, pauser og ”øhm” og lign. ville gå tabt, hvilket ellers kunne have været med til at
styrke det sagte. Et andet argument for at optage refleksionen var, at jeg gerne ville være
nærværende og koncentreret og fokuseret under refleksionen.
Diskussion af teori
Meleisˈ teori om transition (overgang) er en middelrange – teori, hvilket betyder, at den
beskriver et snævret/afgrænset område, der har relevans inden for sygeplejeplejen – i dette
tilfælde transition (43). Dette gør også, at teorien har en lille rækkevide, dvs. at der er en skarp
grænse for, hvad teorien siger noget om, og hvad den ikke siger noget om (44). Med teoriens
abstraktionsniveau (middelrange) og rækkevidde i mente, sås denne teori alligevel at have
relevans ift. at kunne belyse den del af problemformuleringen, der har med sikring af
overgangen fra sygehus til eget hjem at gøre. Selvom teorien ligger på et tredje og noget
mindre abstraktionsniveau og beskriver de kendetegn og begreber, der karakterisere en sund
transition (45), må det ses som en kritik af teorien, at disse kun er overordnet beskrevet.
Relationerne mellem begreberne er heller ikke tydligt fremstillet.
Til trods for at teorien har en lille rækkevidde og kan kritiseres for ikke at være dybdegående
beskrevet, ses teorien til gengæld at have en stor gyldighed (validitet) både ift. at kunne svare
på den del af problemformuleringen, der omhandler det, at sikre overgangen fra sygehus til
eget hjem men også i henhold til den relevans og den betydningsfuldhed transition har for
sygeplejen.
Scheels teori om interaktionel sygepleje er en metateori, der betegner en sammenkobling af en
eller flere teorier (46), og Scheel har i sin teori bl.a. hentet inspiration af den tyske
samfundskritiker Jürgen Habermas. Metateori er det højeste abstraktionsniveau blandt
sygeplejeteorier, hvor filosofien præger størstedelen af disse (45). Dette kan gøre Scheel teori
meget abstrakt og i første omgang gøre den svær at forstå. Til trods for det, så har Scheels
teori en stor rækkevide, da den siger noget om mange områder inden for sygeplejen og kan
30
anvendes i mange sygeplejefaglige sammenhænge. Teorien ses ligeledes at have stor
gyldighed (validitet), da nogle områder af teorien kan beskrive nogle af de tendenser, der ses i
det moderne sundhedsvæsen, hvilket både gør den både relevant og højaktuelt – også ift.
bevarelsen af problemformuleringen.
Konklusion
Undersøgelsen har været med at belyse problemformuleringen: Hvordan oplever
hjemmesygeplejersken at kunne sikre overgangen fra sygehus til eget hjem?, hvilket har givet
mig en øget viden om, indsigt i og forståelse for, hvordan hjemmesygeplejersken oplever det
at kunne sikre borgeren en god overgang fra sygehus til eget hjem set ift. de vilkår,
sundhedsvæsenet er underlagt. Jeg fandt ud af, at tiden havde stor betydning for, om
hjemmesygeplejersken oplevede at have mulighed for sikre borgerens overgang fra sygehus
til eget hjem. Tiden havde både betydning for prioriteringen af opgaverne i forbindelse med
opstartsbesøget ved en borger samt for samarbejdet med borgeren. I begge tilfælde er
mængden er tid ift. den øgede mængde af opgaver en konsekvens af den effektivisering, der er
sket inden for sundhedsområde de seneste år, hvilket igen er en konsekvens de besparelser
samt love og regler, der er lavt på området. Effektivisering gør, at hjemmesygeplejersken ikke
har mulighed for at yde den mest optimale sygepleje til den enkelte borger, hvilket er en af
hendes ønsker og skaber samtidig en konflikt hos hende. Den ulige fordeling af tid og
opgaver, gør at hun må prioritere i de opgaver, hun udfører hos borgeren ved et opstartsbesøg.
Overordnet viser det det Scheel og Habermas, kalder for systemverdens kolonialisering af
livsverden. Denne kolonialisering ses også at have en indvirkning på, hvordan hun handler i
forbindelse med at kunne sikre overgangen. Hjemmesygeplejersken anvender alle 3
handlemåder – den kognitive/instrumentelle, æstetiske/ekspressive og moralske/praktiske
handlemåde – men når hun må prioritere opgaverne ift. tidsrammen, kommer den
kognitive/instrumentelle handlemåde særligt til udtryk. Derudover kan kolonialiseringen ses
at have konsekvens for, hvorvidt hjemmesygeplejersken kan hjælpe den enkelte borger, sådan
at der kan finde en sund transition sted, hvor slutresultatet er subjektiv velvære og beherske af
evt. nyerhvervede rolle hos borgeren. Hjemmesygeplejersken kan have svært ved at opnå
dette slutresultat, da en sund transition kun kan skabes inden for livsverdens rammer og
værdier, hvilket der ikke er plads til, når livsverdens udfoldelser er styret af systemverden.
Slutlig ses kolonialiseringen at skabe konflikt, når det kommer til samarbejde,
medinddragelse og dialog mellem hjemmesygeplejersken og borgeren. Pga. af prioriteringen
31
af opgaver ift. tidsrammen, er det ofte et område, der bliver nedprioriteret, selvom Scheel
mener, at interaktionen mellem hjemmesygeplejersken og borgeren er vigtig, hvis ting skal
lykkedes. Konflikten opstår, da hjemmesygeplejersken vægter samarbejde, medinddragelse og
dialog højt, når det kommer til borgerens forløb, efter de er kommet hjem fra sygehuset.
Samtidig betyder nedprioriteringen også, at indikatorerne for, hvad der skal være tilstede for,
at en transition kan blive sund – det at føle sig knyttet til nogen, og arbejde sammen –
kommer i klemme og ikke kan opfyldes, og transitionen opleves dermed mindre god. Mangel
på at få de to elementer opfyldt betød også, at den sårbarhed, der kan ligge i overgangen fra
sygehus til eget hjem blev forstærket.
Overordnet kan man se, at de ovenstående to faktorer, prioritering af opgaver ift. tiden, og
nedprioritering af samarbejdet på baggrund af prioritering af opgaver ift. tiden – har stor
betydning – hvis ikke konsekvens – for hjemmesygeplejerskens mulighed for at sikre en god
overgang for borgeren. Derudover giver det hjemmesygeplejersken udfordringer, når denne
overgang må sikres i et sundhedsvæsen, der overvejende er underlagt systemverdens
præmisser.
Perspektivering
Det at hjemmesygeplejersken ikke altid har mulighed for at sikre en god overgang for
borgeren pga. uligheden i mængden af opgaver ift. tidsrammen, må ses både at have
konsekvens for patientsikkerheden og kvaliteten af sygepleje til den enkelte. Med
patientsikkerhed forstås, det at patienten er beskyttet mod skade eller risiko for skade som
følge af sundhedsvæsenet indsats og ydelser eller mangel på samme (47), hvilket ikke altid
ses muligt at opfylde, når sygeplejersken i mange tilfælde ikke har mulighed for at sikre
overgangen for den enkelte. Ligeledes forringes kvaliteten af den sygepleje, som
hjemmesygeplejersken har mulighed for at yde, og defineres som de samlede egenskaber ved
en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde
specificerede eller alment underforståede behov og forventninger (48), hvilket kan forstærke
den sårbarhed, der er hos borgeren i overgangen fra sygehus til eget hjem.
På længere sigt er det en uholdbar situation for de sundhedsprofessionelle og ikke mindst for
patienterne/borgerne. Ifølge Dansk Sygeplejeråd vil udviklingen inden for sundhedsområdet i
fremtiden stille stadig større krav til det danske sundhedsvæsen, der samtidig skal holdes
inden for de økonomiske rammer. Derfor har de lanseret en ny kampagne – tid til kvalitet –
hvor de anbefaler en plan, der opstiller 4 centrale områder, der skal tages fat på. Samtidig skal
32
denne plan og de 4 områder af sygeplejen være med at øge kvaliteten af plejen under de
betingelser, vilkår og tidsrammer, sundhedspersonalet har at arbejde under (49). Yderligere
kan begrænsningen i udøvelsen af en optimal sygepleje i forbindelse med at sikre overgangen
fra sygehus til eget hjem gøre, at hjemmesygeplejersken kommer i konflikt med de
sygeplejeetiske grundværdier - ansvar, omsorg og velvære - da det hedder sig, at
sygeplejersken har ansvar for at yde omsorg, i den hensigt at patienten oplever velvære (50).
Det er svært at implementere tiltag, der reducere tidspresset, og gør at hjemmesygeplejersken
får bedre muligheder for at sikre, at den enkelte borger får en god overgang fra sygehus til
eget hjem, da hun altid vil arbejde under samfundsmæssige – og økonomiske rammer og de
forandringer, der sker i sammenhæng med det. Dog kunne det være relevant at øge
hjemmesygeplejerskens viden omkring de elementer, jf. Meleis, der har indflydelse på og
betydning for, at en transition bliver sund. På den måde kan det være med til at skærpe hendes
opmærksomhed på disse i sit arbejde med at sikre en god overgang for den enkelte borger.
33
Referenceliste
1.Enheden for Brugerundersøgelser. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
2011.Kbh.: Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden; 2012.
Antal sider: 47
2.KL. Det nære sundhedsvæsen. Kbh.: KL; 2012.
Antal sider: 108
3. Enheden for Brugerundersøgelser. POPS - Patienters oplevelser i Overgange mellem
Primær og Sekundær sektor. Kbh.: Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden;
2007.
Antal sider: 65
4.KL, Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd. Fremtidens hjemmesygepleje - Statusrapport
[Internet]. Kbh; 2011 [lokaliseret 2015 Maj 25]. Tilgængelig fra: zotero://attachment/90/.
Antal sider: 30
5.Jansbøl K, KORA Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Sammenhængende patientforløb - hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser?
Kbh.: KORA; 2014.
Antal sider: 34
6.Martin HM, Dansk Sundhedsinstitut. Er der styr på mig?: Sammenhængende patientforløb
fra patientens perspektiv. Kbh.: DSI; 2010.
Antal sider: 88
7.Witting L, Nørgaard D, Region Midtjylland, Center for Folkesundhed. Rapport fra projekt
om: Sammenhængende forløb for skrøbelige ældre medicinske patienter med fokus på
overgange mellem hjem og sygehus. Holstebro: Center for Folkesundhed, Region
Midtjylland; 2008.
Antal sider: 60
8.Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Den landsdækkende undersøgelse af
patientoplevelser 2013.Kbh.: Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region
Hovedstaden; 2014.
Antal sider: 53
9.Enheden for Brugerundersøgelser. Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser
2009. Kbh.: Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden; 2009.
Antal sider: 124
10.Enheden for Brugerundersøgelser. Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser
2010. Kbh.: Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden; 2011.
34
Antal sider: 49
11.Enheden for Brugerundersøgelser. Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser
2012. Kbh.: Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden; 2013.
Antal sider: 56
12.Lindhardt T og Dansk Sygeplejeråd, Københavns Amtskreds. Oplevelsen af samarbejdet
hos sygeplejersker i begge sektorer: Del I og II. København; 1996. pp. 5-28 og 56-58
Antal sider: 27
13. Kirsebom M, Wadensten B, Hedström M. Communication and coordination during
transition of older persons between nursing homes and hospital still in need of improvement. J
Adv Nurs. 2012; 69(4):886–95.
Antal sider: 10
14. Rydeman I, Törnkvist L. The patient’s vulnerability, dependence and exposed situation in
the discharge process: experiences of district nurses, geriatric nurses and social workers. J
Clin Nurs. 2006; 15(10):1299–307.
Antal sider: 9
15.Danske Regioner. Det hele sundhedsvæsen: regionernes vision for et helt og
sammenhængende sundhedsvæsen. Kbh. Danske Regioner; 2012.
Antal sider: 20
16.Andersen JF. Sundhedsstyrelsens rolle. I: Hjortbak BR. Sundhedsvæsenet på tværs:
opgaver, organisation og regulering. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard; 2013; s. 149–70.
Antal sider: 22
17.Sundhedsaftaler [Internet]. [lokaliseret 2015 Mar 12]. Tilgængelig fra:
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/planlaegning-og-beredskab/sundhedsaftaler.
Antal sider: 1
18.Bekendtgørelse af sundhedsloven, LBK nr. 1202 af 14/11/2014
Antal sider: 73
19.Tværgående SVS - Aftaler om samarbejde med primærsektoren (Sam:Bo), ver. 4.3
[Internet]. [lokaliseret 2015 Mar 24]. Tilgængelig fra:
http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/Files/Dokument82879.htm
Antal sider: 1
20.Tværgående SVS - Aftaler om samarbejde med primærsektoren (Sam:Bo), ver. 4.3
[Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 25]. Tilgængelig fra: zotero://attachment/95/
Antal sider: 53
21.Koordination mellem sektorer, aktører eller kommuner [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj
25]. Tilgængelig fra:
35
http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Kommuner/Akkrediteringsstandarder-2.version/pleje/Generelle-standarder/2.3.1-Koordination-mellem-sektorer--akt%C3%B8rereller-kommuner.aspx.
Antal sider: 1
22. Hjemmesygeplejerske — Den Danske Ordbog [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 3].
Tilgængelig fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=hjemmesygeplejerske.
Antal sider: 1
23.Sikre — Den Danske Ordbog [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 3]. Tilgængelig fra:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sikre.
Antal sider: 1
24. Meleis AI, Trangenstein PA. Facilitating transitions: Redefinition of the nursing mission.
I: Meleis AI. Transitions theory middle-range and situation-specific theories in nursing
research and practice. New York: Springer Pub. Co.; 2010. pp. 65-72
Antal sider: 8
25.Bjerrum M. Litteratursøgning. I: Bjerrum M. Fra problem til færdig opgave. Kbh.:
Akademisk Forlag; 2005. S. 31-49
Antal anslag: 19
26.Bjerrum M. Undersøgelsen planlægges. I: Bjerrum M. Fra problem til færdig opgave.
Kbh.: Akademisk Forlag; 2005; S. 65-82
Antal sider: 18
27.Litteratursøgning i praksis - begreber, strategier og modeller [Internet]. [lokaliseret 2015
Maj 25]. Tilgængelig fra: http://www.dsr.dk/sygeplejersken/sider/sy-2008-10-2-1litteratursoegning.aspx.
Antal sider: 8
28.Hørmann E. Litteratursøgning. I: Glasdam S. Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. 1. udg. København: Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck; 2013; s. 36–46.
Antal sider: 11
29. Birkler J. Videnskabsteori: en grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011; s. S. 95–111.
Antal sider: 17
30.Kragelund L. Obser-views: metode til at generere data og lærerum for undersøger og
informant. I: Glasdam S. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i
videnskabelige metoder. 1. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2013; s. 131–
139.
Antal sider: 9
36
31.Glasdam S. Semistruktureret interviews af enkeltpersoner. I: Bachelorprojekter inden for
det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. København: Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck; 2011; s. 95-108
Antal sider: 14
32. Kvale S, Brinkmann S. Interviewanalyser med fokus på mening. I: Interview: introduktion
til et håndværk. Kbh.: Hans Reitzel; 2009; s. S. 223-242
Antal sider: 20
33.Glasdam S. Jura og etik - ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet. I:
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder.
København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2011; s. S. 24 - 33
Antal sider: 10
34.Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Juridiske_retningslinier.pdf [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 25]. Tilgængelig fra:
http://stud.ucl.dk/wp-content/uploads/2012/05/Juridiske_retningslinier.pdf.
Antal sider: 9
35.Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 25].
Tilgængelig fra:
http://old.sykepleien.no/ikbViewer/Content/337889/SSNs%20etiske%20retningslinjer.pdf. S.
5-8
Antal sider: 4
36. Penn Nursing Science: Afaf Meleis, PhD, DrPS(hon), FAAN [Internet]. [lokaliseret 2015
Maj 26]. Tilgængelig fra: http://www.nursing.upenn.edu/faculty/profile.asp?pid=853.
Antal sider: 1
37. Meleis AI. Transitions From Practice to Evidence-Based Models of Care. I: Transitions
theory middle-range and situation-specific theories in nursing research and practice. New
York: Springer Pub. Co.; 2010. pp. 1-9
Antal sider 9
38. Meleis AI, Sawyer LM, Im E-O, Messias DKH, Schumacher K. Experiencing transitions:
An emerging middle - range theory. I: Transitions theory middle-range and situation-specific
theories in nursing research and practice . New York: Springer Pub. Co.; 2010. pp. 52-65
Antal sider: 14
39. Meleis AI, Schumacher KL. Transitions: A Central Concept in Nursing. I: Transitions
theory middle-range and situation-specific theories in nursing research and practice. New
York: Springer Pub. Co.; 2010. pp. 38- 51.
Antal sider: 14
40.Sørensen EE. Interaktionel sygeplejepraksis som referenceramme i undersøgelse af
hospitalssygeplejerskers ledelsespraksis. I: Jørgensen BB. og Steenfeldt ØV. Med
37
sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling. [Kbh.]: Gad; 2010; s. S. 139–
157.
Antal sider: 19
41.Scheel ME. Interaktionel sygeplejepraksis. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005; s. 193, 1519, 261-263, 107 - 109, 87- 91 og 223-224
Antal sider: 19
42.Christensen U, Nielsen A og Schmidt L. Det kvalitative forskningsinterview. I: Vallgårda
S, Koch L. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011;
s. 61
Antal sider: 1
43.Hall EO. Sygeplejeteori - Udvikling, begreber og anvendelse. I: Jørgensen BB, Steenfeldt
VØ. Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling. [Kbh.]: Gad; 2010;
s. 15–38.
Antal sider: 24
44. Jørgensen BB. Sygeplejeteori som referenceramme. I: Jørgensen BB, Steenfeldt VØ. Med
sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling. [Kbh.]: Gad; 2010; s. S. 61–
78.
Antal sider: 18
45. Rydahl-Hansen S. Sygeplejeteoriers logiske abstraktionsniveauer, udsagnskraft og
betydning i professionsbacheloruddannelsen. Tidsskrift: Sygeplejeforskning. 2007; 23(1):38–
43.
Antal sider: 6
46. Metateori | Gyldendal - Den Store Danske [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 23].
Tilgængelig fra:
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_
fagudtryk/metateori.
Antal sider: 1
47.Jensen EB. Patientsikkerhed. I: Holen M, Voigt JR, Sørensen L. Kliniske metoder i
sygeplejepraksis: perspektiver og positioner. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011; s.189-201.
Antal sider: 13
48.Kvalitetsbegreber - Rapport [Internet]. [lokaliseret 2015 Maj 25]. Tilgængelig fra:
http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/kvalitetsbegreber_rapport_januar2003.pdf.S.
8
Antal sider: 1
49.Dansk Sygeplejeråd. Tid til kvalitet - Sundhedsvæsnets udfordringer [Internet]. [lokaliseret
2015 Maj 25]. Tilgængelig fra:
http://www.dsr.dk/Artikler/Sider/Firepunkts_introduktion.aspx.
38
Antal sider: 1
50. Dansk Sygeplejeråd, Sygeplejeetiske Råd. De sygeplejeetiske retningslinier. Kbh.: Dansk
Sygeplejeråd; 2014. s. 1-12
Antal sider: 12
Antal sider i alt: 1233
39
Bilag 1,1
40
Bilag 1,2
41
Bilag 2
42
Bilag 3
43
Bilag 4
44
Bilag 5
45