Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å

Regler og kortmaterialer gældende for:
Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å
Regler for fiskeri på zone 1
Obligatorisk indrapportering af fangst
-
Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred, bækørred og stalling indberettes. Indberetningen er obligatorisk, uanset om fangsten hjemtages eller genudsættes, og indberetningen skal ske senest 4 dage efter fangsten.
Indberetningen sker på www.varde-sportsfiskerforening.dk under menuen fangstrapport.
Mindstemål og fredningstider
Laks
Havørred
Mindstemål
40 cm
40 cm
Fredningstid
1/11-15/4
1/11-15/4
*Der henstilles til, at alle bækørreder genudsættes.
Bækørred*
30 cm
1/11-15/4
Stalling
Fredet
Snæbel
Ål
45 cm
1/11-15/4
Helt
36 cm
1/11-15/4
Gedde
60 cm
1/4-30/4
Fiskeregler
-
Lystfiskeren har kun ret til at bevæge sig langs åen! Korn og højt græs må derfor ikke betrædes.
Teltslagning ikke tilladt.
Der skal tages hensyn til bredejeren i ALLE tilfælde.
Kørende må kun benytte afmærkede veje og parkeringspladser.
Fiskekroge, papir, flasker, fiskeline og lignende må IKKE henkastes i naturen.
Ruser må ikke berøres.
Hunde må ikke medbringes.
Fredede fisk samt undermåls- og nedfaldsfisk skal genudsættes.
Enhver der fisker i Varde Å systemet skal orientere sig i reglerne vedr. laksefiskeriet. Disse findes i ”Reglement for hjemtagelse af laks
fra Varde Å-systemet i 2015” som kan downloades på www.fiskekortvest.dk under downloads.
Fangstbegrænsning i Varde Å-systemet
-
-
-
På dispensation må der på baggrund af en tilladt kvote (A-kvote) i 2015 hjemtages 155 laks i perioden fra den 16. april til og med den 31.
oktober 2015. Denne kvote er fordelt, således at der må hjemtages 85 laks på 75 cm eller derunder samt 70 laks på over 75 cm fanget i
følgende dele af Varde Å systemet.
Grindsted Å, fra opstemningen ved Utoft Dambrug og nedstrøms til udløb i Vadehavet
Ansager Å, fra opstemningen ved Ansager Mølle og nedstrøms til udløb i Vadehavet
I 2015 er der desuden givet tilladelse til hjemtagelse af 5 ekstra laks (B-kvote) fra de dele af Varde Å systemet der ikke er omfattet af
ovenstående (fx Linding Å, Holme Å, Ansager Å opstrøms opstemningen ved Ansager Mølle og Grindsted Å opstrøms Utoft dambrug).
B-kvoten er ikke opdelt i laks over og under 75 cm.
Antal hjemtagne laks kan følges på www.varde-sportsfiskerforening.dk under menupunktet Fangstrapport.
Der må højest hjemtages 3 laksefisk pr. dag (laks, havørred og bækørred). Dog må der kun hjemtages 1 laks pr. år.
Fangstrapporten skal indsendes straks, og den præcise længde i cm skal oplyses ved indsendelse af fangstrapporten.
Indsendelse skal ske senest 4 dage efter fangsten! Indberetning af hjemtaget laks sker elektronisk på hjemmesiden:
http://varde-sportsfiskerforening.dk/registrer-fangst/
Genudsatte laks skal ligesom hjemtagne laks indberettes elektronisk. Der henstilles til at genudsatte laks håndteres så skånsomt som
muligt. Indberetning af genudsatte laks sker elektronisk på hjemmesiden: http://varde-sportsfiskerforening.dk/registrer-fangst/
Særlige regler fra 2015
-
Det er ikke tilladt at anvende modhager på krogen, nedenstående dog undtaget.
Fiskeri med naturligt agn eller agn med duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge uden modhager. Dog må der ved anvendelse af agn benyttes andre krogtyper med modhager, når der fiskes med en enkeltkrog i krogstørrelse nr. 12 eller en enkeltkrog, der er mindre. Kroggabet på enkeltkroge med modhager må højst være 6 mm målt fra krogspids og vinkelret ind på krogskaftet.
Det er ikke tilladt at fiske med rejer og rogn som agn.
Der må kun anvendes én krog på linen. Krogen må være en enkeltkrog, dobbeltkrog eller trekrog.
Zone 1: Varde Å og Linding Å
Varde Å: Nørholm til Karlsgårdevej Bro - nordsiden
FISKERI: Der må med undtagelse af enkelte parceller fiskes fra skilt ca. 1,2 km opstrøms Sig Dambrug til Karlsgårdevej
Bro, respekter skiltningen.
BEMÆRK: Fiskeri er ikke tilladt fra Sig Dambrug til Vesterbækvej Bro. På strækningen fra Holme Å´s udløb til Karlsgårdevej Bro gælder fiskeretten kun til midten af åen.
PARKERING: Der er parkeringsmulighed ved Vesterbækvej Bro (3). Parker hensynsfuldt. Ved Karlsgårdevej Bro (4)
skal der parkeres på P-pladsen ved grødefanget. Der desuden kan parkeres hensynsfuldt på vendeplads før jernbaneoverskæringen til Vardevej nr. 68 (5), øst for Sig. Herfra er der ca. 500 m at gå til åen.
Varde Å: Nørholm til Karlsgårdevej Bro - sydsiden
FISKERI: Der må med undtagelse af enkelte parceller fiskes fra skilt ca. 1,5 km opstrøms Sig Dambrug til Gl. Holme
Å’s udløb.
BEMÆRK: Fiskeri og færdsel er ikke tilladt de første ca. 100 m nedstrøms Vesterbækvej Bro (8), da lodsejeren ønsker
at beskytte skrænten. Man kan gå til åen ad markvej ca. 100 m fra broen. Fiskeri forbudt på sydsiden fra Gl. Holme Å’s
udløb til Karlsgårdevej Bro. Respekter skiltene!
PARKERING: Som nordsiden.
Varde Å: Karlsgårdevej Bro til Varde - nordsiden
FISKERI: Med undtagelse af enkelte parceller, må der fiskes på hele strækningen. Respektér skiltene.
PARKERING: Ved Karlsgårdevej Bro (1) skal der parkeres på P-pladsen ved grødefanget. Desuden kan der midt på
strækningen parkeres ved Vagtborg (2). Der kan også parkeres på P-pladserne ved Østre Omfartsvej (3).
Varde Å: Karlsgårdevej Bro til Varde - sydsiden
FISKERI: Med undtagelse af enkelte parceller tæt på byen, må der fiskes på hele strækningen. Fiskeri forbudt fra Karlsgårdevej Bro ca. 250 m ned strøms. Respekter skiltene!
BEMÆRK: Fiskeri er ikke tilladt ved Gellerupholm. Der må ikke fiskes i afløbskanalen fra Karlsgårdeværket. Der er
skiltet tydeligt.
PARKERING: Ved Karlsgårdevej Bro (1) skal der parkeres på P-pladsen ved grødefanget. Der kan også parkeres på
indhegnet plads ved Hvide Banke (6)
(Nørbæk Plantage) som vist på kortet. Ved Brune Banke (7) må der parkeres i højre side (max. 4 biler) af markvejen ca.
50 m før markvejen slutter. Parker så du er helt fri af vejen og tag hensyn til landbrugsmaskiner. Ved Karlsgårde skal der
parkeres på den offentlige P-plads (8). Der gås til åen langs transformerstationen. Desuden kan der parkeres ved Østre
Omfartsvej som beskrevet for nord siden af denne strækning (3).
VIGTIGT: P-pladsen ved Hvide Banke er den mest benyttede af VSF’s medlemmer. Adgangen til Hvide Banke medfører meget trafik tæt på gårdene langs vejen. De er derfor meget vigtigt, at der køres hensynsfuldt, ligesom landbrugsmaskiner altid har »forkørselsret« på markvejen.
Varde Å: Varde til Mariebæk - nordsiden
FISKERI: Med undtagelse af enkelte parceller, må der fiskes på hele strækningen.
BEMÆRK: Det er ikke tilladt at fiske ved Klubøen, Varde Sejlklubs anløbs plads ved den gamle åslynge. Desuden er
fiskeri ikke tilladt på en mindre parcel (ca. 50 m) opstrøms Mariebæks udløb.
PARKERING: Der kan parkeres ved rensningsanlægget vest for Varde (3). Desuden er der adgang til åen ad mindre veje
og markveje på strækningen. Parkér i alle tilfælde hensynsfuldt og uden gene for landbrugsmaskiner.
Varde Å: Varde til Alslev Å - sydsiden
FISKERI: Med undtagelse af enkelte parceller, må der fiskes på hele strækningen.
BEMÆRK: Det er ikke tilladt at fiske på de markerede strækninger. Der er opstillet skilte og disse skal naturligvis respekteres.
PARKERING: Der kan parkeres ved P-skilt for enden af landingsbanen til Varde Flyveplads (6). Der er desuden parkeringsmulighed ved vindmøllerne i Toftnæs (7). Parkér i alle tilfælde hensynsfuldt, så andre ikke har besvær med at benytte vejene.
Varde Å: Mariebæk til Ho Bugt - nordsiden
FISKERI: VSFs fiskeret er lidt mere spredt på denne strækning. På strækningen mellem Mariebæk og Tarphagebroen er
der ikke skiltet, da strækningen består af mange små-parceller, hvilket gør en præcis skiltning vanskelig. De strækninger
hvor der ikke må fiskes, er markeret på kortet.
BEMÆRK: Der kan fiskes på længere strækninger umiddelbart op- og nedstrøms Tarphagebroen.
PARKERING: Der kan parkeres på P-plads på Tarphagebroen (5).
Varde Å: Alslev Å til Ho Bugt - sydsiden
FISKERI: Som på nordsiden er der på sydsiden enkelte parceller, hvor VSF ikke har fiskeret. Også her er strækningen
opdelt i mange mindre parceller, der vanskeliggør præcis skiltning. Derfor er der generelt ikke opsat skilte på strækningen. De strækninger hvor der ikke må fiskes, er markeret på kortet.
BEMÆRK: VSF har fiskeret på en flere km lang strækning i Alslev Marsk. Strækningen starter, hvor Alslev Å løber ud i
Varde Å (1-2). Der er opsat skilte i begge ender af dette stræk.
PARKERING: Der kan parkeres på større plads ved gård på Kirkegade i Alslev (3) samt på mindre plads helt ude for
enden af Kirkegade (4). Endvidere kan der parkeres på engen ved gården, Myrtuevej 9 (6). Parker hensynsfuldt og uden
gene for lodsejeren.
Linding Å: Hornelund Bro til Yderik Bro - østsiden
FISKERI: Der må fiskes på hele strækningen fra Hornelund Bro (1) til umiddelbart nedstrøms Yderik Bro (2).
BEMÆRK: Laksen er totalfredet i Linding Å - alle laks skal skånsomt genudsættes, dog undtaget laks hjemtaget under
B-kvoten.
PARKERING: På afmærket plads ved Yderik Bro (3) (begrænset plads). Der kan desuden parkeres på
afmærket P-plads ved Hornelund Bro (5). Endelig kan der parkeres på afmærket plads ved Lars Søndergaard,
Rotbølvej 14 (7). Parkér i alle tilfælde hensynsfuldt.
Linding Å: Kirkevad Bro til Yderik Bro - vestsiden
FISKERI: Der må fiskes på hele strækningen fra Kirkevad Bro (8) til skilt ca. 2 km nedstrøms Yderik Bro (9).
BEMÆRK: Laksen er totalfredet i Linding Å - alle laks skal skånsomt genudsættes, dog undtaget laks hjemtaget under
B-kvoten.
PARKERING: Der kan der parkeres som beskrevet for østsiden. Desuden kan der parkeres ved Kirkevad
Bro (8). Parkér i alle tilfælde hensynsfuldt.
Opdateret: 21.03.2015 // VSF