Projektindstilling til motorikprojekt ”Baby i balance”
Lene S. Petersen/maj 2015 Projektindstilling til motorikprojekt ”Baby i Balance” Stamdata Baby i Balance Projektnavn Afdelingsleder for Sundhed & Familie Jette Kynde Schøtz Projektejer Vakant direktør Sonja Miltersen Direktørområde Leder af sundhedsplejen Ulla Bjørn Projektleder Projektidé På baggrund af projekt ”Børn i Balance” har vi i Vejen Kommunes Baggrund sundhedspleje og børnefysioterapi, fået erfaringer og erkendelser, der har født idéen til nærværende projekt. Endvidere er idéen støttet af det nationale fokus på tidlig indsats, og ikke mindst James Heckmanns forskning om investering i børns tidlige læring, der viser, at investering i børns tidlige læring, dvs. i alderen 0-3 år, er mere omkostningseffektiv sammenlignet med senere indsatser, jf. figur 1. Børns motoriske udvikling starter allerede i fosterlivet og fortsætter gennem spædbarnsalderen og den tidlige barndom. Den motoriske udvikling i barndommen er et langt og kompliceret udviklingsforløb, hvor bevægelserne hele tiden forfines, og der kommer nye delbevægelser til. Udviklingen følger en bestemt rækkefølge, såkaldte milepæle.1 På baggrund af ovennævnte er det vigtigt, at vordende og nybagte forældre bevidstgøres om vigtigheden af barnets motoriske stimulation lige fra fødslen. Børn med motoriske vanskeligheder er ofte mindre fysisk aktive end deres jævnaldrende uden motoriske vanskeligheder. Lavt fysisk aktivitetsniveau medfører øget risiko for en lang række negative helbredsmæssige konsekvenser, såsom overvægt og fedme og sygdomme som diabetes type 2, hjertekarsygdomme, samt flere kræftformer senere i livet. Børn med motoriske vanskeligheder kan have svært ved at klare leg og skolearbejde, der stiller krav til fin- og grovmotorik, f.eks. tegne, klippe, skrive, 1 Bentsen BS: Bevægelse - børnemotorik i teori og praksis. København: Frydenlund, 2010 1 Lene S. Petersen/maj 2015 gribe bolde og dyrke idræt. De kan ligeledes have svært ved af- og påklædning. Børnene kan have svært ved at koncentrere sig om det, der skal læres. De bruger i stedet deres energi på at styre kroppen, så de kan sidde stille på stolen eller holde på blyanten. Børnene kan ligeledes have problemer med selvværd, social isolation og dermed ikke opleve sig som en del af fællesskabet. Der tales i disse år meget om inklusion i både daginstitution og skole. Inklusion handler om at styrke fællesskabet. En god motorik er en forudsætning for at være en del af fællesskabet. Når et barn trives i fællesskabet, kan det udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette falder godt i tråd med Vejen Kommunes indsatsområder, hvor fokusområderne bl.a. er tidlig indsats, inklusion og udvikling af børn og unges mentale sundhed. Tidlig indsats i forhold til en styrkelse af spædbørn, småbørn og skolebørns motorik vil bidrage til, at vi udvikler børn og unge, der trives og dermed kan håndtere deres hverdag. Sundhedsaftalen 2015 – 18 lægger op til et tættere samarbejde mellem jordemødre og den kommunale sundhedspleje ud fra en helhedsorienteret tilgang – og med familien i centrum2. I forbindelse med projekt ”Børn i Balance” blev der indført et nyt evidensbaseret screeningsredskab, Movement ABC, til vurdering af indskolingsbørns motorik. Det er skolesundhedsplejerskerne, der screener og herefter ved behov iværksætter en indsats eller henviser videre til børnefysioterapi. Screeningen foregår i forbindelse med den individuelle samtale ved skolestart, hvor barnets forældre også deltager. Kort fortalt kategoriserer screeningsredskabet elevens motoriske formåen i grøn (normal), gul (moderat) eller rød (alvorlig) position. Opgørelsen efter skoleåret 2013/14 viste, at 11,5 % af eleverne i Vejen Kommune havde motoriske vanskeligheder i en eller anden grad ved indskolingssamtalen. Ved journalaudit/tilbageblik i sundhedsplejens journaler for eleverne med motoriske vanskeligheder ved indskolingssamtalen, fandt man bemærkninger om motoriske vanskeligheder hos 30 % af børnene allerede i 8 måneders alderen. I 2014 blev 115 spædbørn i Vejen Kommune henvist af småbørnssundhedsplejerskerne til behandling for skæve baghoveder, indenfor barnets første levemåneder (0 - 3 mdr.) ud af et fødselstal på 400. Henvisningerne indikerer, at børnene ikke stimuleres tilstrækkeligt motorisk i vågen tilstand. Ved en tidligere forebyggende indsats, vil skæve baghoveder kunne forebygges og hermed skabe forudsætning for naturlig motorisk udvikling. 2 Sundhedsaftalen 2015 – 18, Sundhedskoordinationsudvalget, Region Syddanmark og de 22 kommuner 2014 2 Lene S. Petersen/maj 2015 Med afsæt i projekt ”Børn i Balance” og hermed de erfaringer og resultater vi har på nuværende tidspunkt, vil en tidlig forebyggende indsats, allerede mens kvinden er gravid og i barnets første leveår, være en god investering. Sundhedsplejerskerne ser 99 % af alle børn i 0 - 1 års alderen og har derfor mulighed for at opspore særlige risikofaktorer tidligt i barnets liv. Dette gør det muligt at sætte ind med ekstra indsatser til disse grupper. Formål Med tidlig indsats menes her i forhold til alder eller inden et problem indtræffer. Børn skal have hjælp på det rigtige tidspunkt. Forebyggelse skal i denne forbindelse forstås som primær borgerrettet forebyggende indsats, der har til formål at mindske risikoen for, at der opstår motoriske vanskeligheder og at indsatsen målrettes at styrke de forældre der kan selv, understøtte de sårbare og hjælpe dem, der har behov. At fremme sundhed og livskvalitet samt forebygge motoriske vanskeligheder blandt børn i Vejen Kommune At tilbyde forebyggende indsatser i forhold til børns motorik Mål At kompetenceudvikle personale i sundhedsplejen, dagtilbuddene og børnefysioterapien, hvorved forebyggelse og tidlig opsporing af børn med motoriske vanskeligheder bliver en integreret del af arbejdet At forebygge motoriske vanskeligheder blandt børn i Vejen Kommune At nedbringe andelen af børn henvist til børnefysioterapi med skævt kranie At børnefysioterapeuten arbejder flerstrenget i forhold til den primære, sekundære og tertiære indsats via tværfagligt samarbejde Leverancer At sikre implementering af projekt Børn i Balances anbefalinger – bilag 1 Etablere et samarbejde med jordemødrene omkring henvisning af gravide til forløb om småbørnsmotorik – primær forebyggelse Etablere forløb om småbørns motorik for gravide kvinder og mænd – primær forebyggelse Udarbejde redskab for screening af motorisk udvikling for 0 – 3 årige børn – primær forebyggelse Kompetenceudvikle småbørnssundhedsplejersker, dagplejepædagoger og pædagoger i flex-institutioner i forhold til opsporing af børn med motoriske vanskeligheder – sekundær forebyggelse Kompetenceudvikle børnefysioterapeuter i behandling af børn med motoriske vanskeligheder – sekundær forebyggelse Inddrage velfærdsteknologi i opsporing og behandling af børns motoriske vanskeligheder – primær forebyggelse 3 Lene S. Petersen/maj 2015 Succeskriterier – præcise måltal fastsættes i samarbejde med projektbørnefysioterapeuten Tilbyde småbørnssundhedsplejerskers behovsbesøg på baggrund af motoriske vanskeligheder hos småbørn – sekundær forebyggelse At småbørnssundhedsplejersker, dagplejepædagoger og pædagoger i flexinstitutioner oplever samarbejdet med børnefysioterapeuten som brugbart (kvalitativt) At gravide forældre benytter tilbuddet om forløb om småbørns motorik (kvantitativt) og oplever det som brugbart (kvalitativt) At andelen af børn med motoriske vanskeligheder ved indskolingssamtalen falder i projektperioden (kvantitativt) At andelen af småbørn henvist til børnefysioterapi med skævt kranie falder i projektperioden (kvantitativt) At andelen af småbørnssundhedsplejerskers behovsbesøg grundet motoriske vanskeligheder falder i projektperioden (kvantitativt) At børnefysioterapeuten halvårligt følger op på, om der stadig er ressourcepersoner i institutionerne og handler på resultatet heraf (kvantitativt) At småbørnssundhedsplejerskerne viderefører projektets leverancer efter projektudløb (kvantitativt) Økonomiske og tidsmæssige rammer Tidsramme Tidsforbrug Økonomi bilag 2 Cost benefit Projektet forløber fra 1. oktober 2015 til 30. september 2017 Børnefysioterapeut 28 timer/uge 2 børnefysioterapeuter á 10 timer 2016 9 småbørnssundhedsplejerske 550 timer i alt/år til indsats og 30 timer i alt/2015 2015: 245.820,2016: 515.321,2017: 384.180,I alt i projektperioden: 1.145.321,Ved primær forebyggelse i form af undervisning af gravide par og indsats rettet mod tidlig opsporing vil de øgede udgifter i projektperioden kunne modsvares af effektiviseringer på henvisninger til børnefysioterapi af børn med skævt kranie. Der forventes en reduktion på 40 % pr. år beregnet ud fra de nuværende 115 henvisninger i 2014. Undervisningen af gravide par og behandlingen af børn med skævt kranie vil som udgangspunkt foregå i gruppeforløb. En reduktion af antallet af børn med motoriske vanskeligheder vil ligeledes medføre reducerede udgifter på grund af den medfølgende øgede mulighed for 4 Lene S. Petersen/maj 2015 læring og trivsel i skolen. Ligesom der også mere langsigtet forventes reduktion i udgifterne til den kommunale medfinansiering til behandling af især livsstilssygdomme. Via nærværende projekt vil projekt Børn i Balances anbefalinger blive fulgt, hvorfor de daværende puljemidler med større sandsynlighed kommer til at gøre gavn også i fremtiden. Forældrene er vigtige aktører i projektet. Inddragelse af velfærdsteknologi i arbejdet vil kunne være et supplement og støtte indsatsen. Organisering Arbejdsgruppe: Leder af sundhedsplejen Ulla Bjørn Fysioterapeut Aswine Rasmussen Projektbørnefysioterapeut Småbørnssundhedsplejerske Skolesundhedsplejerske Sundhedskonsulent Lene S. Petersen Styregruppe: Afdelingschef for Sundhed & Familie Jette K. Schøtz Afdelingsleder for Sundhed Marianne L. Hansen Leder af sundhedsplejen Ulla Bjørn Repræsentant fra Dagtilbud & Skole Sundhedskonsulent Lene S. Petersen Risikovurdering Usikkerhedsanalyse/ risikovurdering De gravide skal henvises via jordemødre i Sundhedscenteret, hvorfor der skal etableres et tæt samarbejde mellem disse og sundhedsplejen, så denne henvisning sker. Sundhedsplejen kan opfordre til det, men deltagelsen i gruppeundervisningen for de gravide vil være frivillig. Kommunikationsplan og interessenter Sundhed & Familie Dagtilbud & Skole Evaluering Det er politisk besluttet, at projekter i Vejen Kommune skal evalueres årligt. Evalueringen vil ske efter sundhedsafdelingens evalueringsguide. 5 Lene S. Petersen/maj 2015 Bilag 1: Anbefalinger som følge af projekt Børn i Balances evaluering Af evalueringens konklusioner ses det, at de vigtigste leverancer er leveret, at få leverancer ikke er gennemført og at succeskriteriet ikke kan måles før efter indskolingsundersøgelsen 2016/2017. Afdelingscheferne Jette Kynde Schøtz og Regin Holm Nielsen vurderer derfor, at projektet sættes i drift og følges op med en årlig evaluering. På baggrund af nærværende evaluering gives følgende anbefalinger til den fremtidige drift: Personale: Alle daginstitutioner skal råde over motorikressourceperson. Ved personaleudskiftning skal en ny medarbejder uddannes. En børnefysioterapeut i sundhedscentret forestår driften og forankringen af indsatsen. Nye ressourcepersoner uddannes i sundhedscentret. Eksisterende ressourcepersoner kompetenceudvikles i sundhedscentret. Struktur: Indsatsen revurderes efter vi har afklaret om succeskriterier er opnået eller ej. Netværksmøderne fastholdes. Der evalueres årligt på fremmøde og udfald af møderne. Facebookgruppen fastholdes. Der evalueres årligt på anvendelsen heraf. Ledelse: Afdelingscheferne for Dagtilbud & Skole samt Sundhed & Familie: Udarbejder en evalueringsplan for den fremtidige årlige evaluering, samt en strategi for, hvordan den årlige evalueringsrapport fremadrettet skal anvendes og udbredes. Udarbejder en strategi for, hvordan den fortsat ledelsesmæssige opbakning hos daginstitutionsledere sikres. Følger halvårligt op på, om der stadig er ressourcepersoner i institutionerne og handler på resultatet heraf. 6 Lene S. Petersen/maj 2015 Bilag 2 Budget til projektet "Baby i Balance” Projektperiode: 1.10.2015 til 30.09. 2017 2015-prisniveau Projektledelse, børnefysioterapeut Sundhedsplejerskernes indsats med børnene 28 timer ugentligt, timeløn 230 kr. pr. time. 550 timer i alt per år, timeløn 230 kr. Opkvalificering sundhedsplejersker, småbørn 9 sundhedsplejersker á 30 timer i 2015, timeløn 230 kr. 2015 i kr. 2016 i kr. 83.720 340.874 128.764 2017 i kr. I alt i kr. 268.347 98.833 62.100 692.941 227.597 62.100 Kursus 2 børnefysioterapeuter i 10 timer i 2016, timeløn 230 kr. Anslået 2 X 25.000 kr. Kursusafgift 40.000 kr. ved Brenderup Højskole. Kørsel, kursusdeltagelse 58,4 km x 2 (Vejen-Brenderup) omkring 36 dage á 3,8 kr. Kørsel, besøg børn i projektet, der ikke kan komme ind til sundhedscentret. Anslået Annoncering Anslås til omkring 6.000 kr. over projektperioden. Materialer Materialer til opkvalificering, herunder screeningsudstyr, bolde mm. 11.000 Diverse materialer til information og undervisning mm. 10.000 10.000 20.000 515.321 384.180 1.145.321 Opkvalificering børnefysioterapeuter Arbejdsplads x 2 Undervisningsmaterialer i alt 4.682 50.000 4.682 50.000 40.000 40.000 8.000 2.000 245.820 8.000 16.000 10.000 5.000 15.000 2.000 2.000 6.000 11.000 Kilde: Udarbejdet af CTD, Økonomi. Maj 2015. Løn er fremskrevet som følgende: 2015-2016: 1,79 procent 2016-2017: 2,34 procent 7
© Copyright 2024