NØRREÅSKOLEN UGE 45 2015 debat med eleverne omkring ”børns digitale liv”. I sidste uge havde vi temadage, hvor temaet var ”Hjerterum”. Netop hjerterum er en af hjørnestenene i skolens værdigrundlag. En anden af vores værdier er faglig fordybelse, og temadagene gav rig mulighed for sammenhæng i det faglige arbejde. På førstedagen startedes med fællessang og optakt, så alle var bevidste om formålet med temadagene: at styrke respekten for hinanden og øge glæden for fællesskabet. Dette gennem en masse kreative, musiske og ikke mindst danskfaglige udfordringer. Herefter blev eleverne delt op i 2 grupper: 0.-3.klasse og 4.8.klasse. Ved fællessamlingen fredag viste og fortalte eleverne hinanden om, hvad de havde arbejdet med på dagene. 0.-3.klasse berettede om mange spændende ting med hjeterum: ”Den gode stol”, hvor de hver især havde været benovet om at høre kammeraternes positive feedback, dramatiseringer, taktil rygmassage – hvor både fantasi og massage var i spil...for blot at nævne noget af det, de nåede igennem. Jeg havde fornøjelsen at være med 4.-8.klasse i forløbet. Vi startede med et fagligt stjerneløb i 6 grupper på tværs af 4.-8.klasse. Vi havde også besøg fra Børns Vilkår, som lagde op til På andendagen var der nye gæstelærere: musikeren Morten Musicus og dramatikerne Ele og Sia skabte et fantastisk hjerterum under titlen ”Drømmelyset”. Der blev taget udgangspunkt i Mortens levende fortælling om Josef i brønden. Herefter blev de forskllige sindsstemninger og drømmebilleder fra denne bibelfortælling danset og dramatiseret med musikledsagelse. Eleverne var særdeles engagerede og deltog med krop og sjæl. Alle var også en tur i Skjern Kirke og oplevede både mørke og lys på en stemningsfuld og meditativ måde. Tilbage på skolen var der kreative workshops, hvor der blev fremstillet en stor brønd og en flot drømmestige med engle. I drømmen blev der puttet drømmekort med elevernes håb og drømme. Dagen afsluttedes med fortælling og dans, hvor elevernes egne dansedramatiseringer indgik på bedste vis. Vores elever høstede stor ros fra kunstnerne for positiv medvirken, og omvendt udtrykte eleverne begejstring for dagen. Næste og meget udfordrende opgave for 4.8.klasse var i de 6 grupper at producere deres egne kortfilm. Som udgangspunkt var 6 noveller om mobning/hjerterum skrevet af elever fra 7.-8.klasse. Udfra et lille oplæg og en arbejdsplan gik eleverne i gang med at lave manuskriptet til drjebog, roller blev fordelt og scener blev udfærdiget. Der blev fundet rekvisitter og udklædning. Herefter summede det overalt på og omkring skolen af intens aktivitet. Scener blev optaget, kasseret, finpudset og godkendt. Herefter gik eleverne uden det store besvær igang med at redigere optagelserne og klippe den færdige film. Hen på eftermiddagen var alle ved at have et færdigt resultat i form af en kortfilm af 5-10 minutters varighed. Med præsentation, underlægningsmusik, rulletekster, fraklip - ja en gruppe havde endda lavet en særdeles virkningsfuld trailer til deres film. Sluttelig var der premiere på storskærmen i skolens aula. Manuskriptforfatterne blev præsenteret for filmholdenes resultater og flere af dem udtrykte stor tilfredshed med kammeraternes tolkning af deres noveller. De små film talte deres eget sprog – i et fællesskab med styrkelse af hjerterum havde eleverne fremstillet nogle både alvorlige, humoristiske og rørende små film – som tydeligt illustrerede det forfærdelige ved begrebet mobning, men som også rakte ud over dette og anviste måder at stoppe denne. Små film med hjerterum. Efter premieren besluttede vi os for at delagtiggøre forældre, søskende og bedsteforældre ved at invitere dem i Bjerringbro Biograf. Forestillingen løber af stablen d. 23.11. klokken 17. VH Solvejg Udveksling med Sydslesvig/Tyskland I denne uge hilser vi følgende børn velkommen på skolen: Charlotta fra Bredstedt, der bor hos Laura. Luca-Chiara fra Dänischenhagen, som bor hos Mette Iven fra Flensburg, der bor hos Jesper Smilla fra Dänischenhagen, som bor hos Ditte. Eva fra Flensburg, der besøger Anna. Jördis fra Struxdorf, der bor hos Ida T. Jonas, Thilde og Emil Hammershøj er hos deres værtsfamilier i Tyskland. K.h. Corinna Dansk 3-4. klasse Husk stadig ugelektierne til hver mandag og diktatord til om onsdagen. Foruden dette arbejder vi med grammatik og stavning, samt små aktuelle emner. Læselysten er en fryd at opleve på klassen. Alle bedes være opmærksomme på forældresamtalerne d. 10. og 11.november! Mange hilsner, Corinna Dansk i 5.-6. klasse Efter et vellykket filmarbejde i sidste uge, er vi i dag gået i gang med et nyt danskfagligt emne. Vi er gået i gang med at læse Astrid Lindgren klassikeren ’Brødrene Løvehjerte’. De fleste af børnene kendte til bogen, men det var langt fra alle, som selv havde læst den. ’Brødrene Løvehjerte’ er en bog, som kan læses og forstås på mange forskellige niveauer. Der er et væld af temaer og fortolkningsmuligheder at tage fat i, og børnene virker allerede opsatte på arbejdet. I dag har vi talt om, hvordan man karakteriserer en roman, hvordan man finder ud af, hvornår den er skrevet, hvilken udgave det er, hvem der har illustreret bogen osv. Udover dette har jeg læst de to første kapitler højt, så vi sammen kunne få en rigtig god læseoplevelse og komme godt fra start. I læsestund læste de videre på egen hånd. Mens vi arbejder med bogen, skal børnene læse i den hver gang, vi har læsestund, så de på den måde ikke får en helt så stor læselektie for derhjemme. I må meget gerne være obs på at spørge dem om, hvad de har for i læselektie, da der ofte vil være lidt at læse fra gang til gang. Jeg glæder mig til at arbejde med bogen sammen med børnene, så vi sammen kan fordybe os i litteraturens verden. Forældresamtalerne vil finde sted i uge 48. Den detaljerede plan sendes til jer snarest. Mvh. Trine. HALLOWEENFEST Det forlyder at Støtteforeningen holdt en meget fin Halloweenfest i fredags med god opbakning, fed musik og passende blanding af hygge og uhygge. Uge 47 ØNSKELISTE TIL FORÆLDRE <3 :) Nu er lige før det er NU... For at kunne lave den bedst mulige produktionsuge, for og med vores dejlige elever der brug for JERES HJÆLP.... Der er nogle få seje der har meldt sig til at hjælpe i de dage det står på, og det er SUPER DEJLIGT :) Vi kan nemt bruge flere, så kom nuuuu, ud af busken, gi besked til Else eller Maxi senest nu på fredag den 6. november. Vi vil nemlig gerne igen i år, gøre det så eleverne selv er med til at vælge, hvilke værksteder de skal arbejde i. Det kræver en del puslespilsarbejde fra vores side, og kræver tid! Hvis du hellere kan/vil/har mulighed for at hjælpe inden uge 47, er her en lille ønskeliste: Friske efeuranker, gerne mange :) Og gerne i poser, så de holder sig friske. Græsfrø - ca. 2 kg (Tænker om der måske er nogen der har en rest til at ligge, som bare ligger i vejen ;) Paller / "pallebrædder", lister, forskallingsbrædder og lignende. Til fremstilling af rustikke juletræer. Savsmuld - ca tre bæreposer :) Kogler i alle afskygninger, meget gerne i papkasser, så de kan tørre lidt :) Nylonknæstrømper (Nyvaskede ;) ) uden tåforstærkning. Til de hyggeligste græshoveder :) Materialer skal vi meget gerne have på skolen senest fredag i denne uge, eller bare tilsagn om senere levering Mange meget håbefulde hilsner Else 31518656 og Maxi 21296469 ÅBEN SKOLE 19.11. Invitation til Åben Skole er vedhæftet. Husk tilmelding, det gør det hele noget nemmere for madholdet at beregne indkøb. SFO – JULEHYGGE Den traditionsrige SFO-julehygge bliver i år torsdag d. 3.december. Mere information følger. KALENDEREN: UGE 47. Produktionsuge Torsdag d.19.11: Åben Skole Mandag d. 23.11.: Biograf 4.-8.kl. Søndag d. 13.12. kl. 19: Nørreåskolen medvirker med Luciaoptog i Skjern Kirke. Mandag d. 14.12.: Luciaoptog på skolen v. Morgensamling Fredag d. 18.12: Juleafslutning. Kirkegang kl 11. I topform på Skolernes Motionsdag Mandag d. 20.-21.12.: SFO har åbent ved behov. RENGØRING: Uge 45: Anja, Randi, Anne Uge 46: Helena og Klaus/ Line og Martin Uge 47: Bente og Martin Drømmebilleder:fortællingen skaber indre billeder Lindetræets blade blev til bogstaver og smileyer FOTOS HENTET FRA www.norreaskolen.dk -se flere på vores fine hjemmeside
© Copyright 2024