Favrskov Kommune Torvegade 7 8450 Hammel Natur & Miljø, att.: Carsten Monsrud Postadresse: Favrskov Kommune Byggesagsafdelingen Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 89 64 10 10 [email protected] www.favrskov.dk Landzonetilladelse til opførsel af hævet træsti og udlægge grus på en samlet strækning på ca. 350 meter langs med Gudenåen ved Ulstrup Afgørelse Favrskov Kommune meddeler hermed landzonetilladelse efter planlovens § 35 stk. 1, til opførsel af hævet træsti samt udlægning af grussti på en samlet strækning på ca. 350 meter langs med Gudenåen, matr. nr. 5b, 14l, 14m og 29t, Hvorslev By, Hvorslev. Herudover en mindre lavere træsti på ca. 70 meter beliggende matr. nr. 1n Hvorslev By, Hvorslev. Dato. 23. november 2015 Sagsnr. 2015-1190-01 Sagsbehandler Tine Lysdahl Sørensen Personlig henvendelse: Favrskov Kommune Byggesagsafdelingen Torvegade 7 8450 Hammel byggesagsafdelingen@ favrskov.dk Kortudsnit, visende med rødt, træstier, med gult, udlægning af grus Note: 1) Landzonetilladelse: Planlovens § 34 - 38 Vilkår for tilladelsen Der stilles følgende vilkår for tilladelsen: • • At denne tilladelse først må udnyttes når de fornødne tilladelser og dispensationer er meddelt, (se andre tilladelser, herunder). Gangbroerne må udelukkende anvendes til fods og ikke benyttes til cykel/knallertkørsel eller andre motoriserede fartøjer. Derudover gør Byggesagsafdelingen opmærksom på at der ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning bør opsættes redningskranse pr. 100 meter på træstien. Dette begrundes med at færdsel på denne kan medføre ”farlige/uheldige” situationer, hvor en person kunne være uheldig at falde i Gudenåen og har brug for ”redning”. Ved opsætning af redningskranse gives der mulighed for at øvrige tilstedeværende kan bidrage til en evt. redningsaktion. En situation hvor der er mulighed for aktivt at kunne deltage i redning er klart at foretrække fremfor en situation, hvor man kun kan se passivt til. Tilladelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside d. 23. november 2015. Du må først udnytte tilladelsen når klagefristen på 4 uger er udløbet. Du vil få besked hvis der indgives klage. Klagefristen er mandag d. 21. december 2015. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter den er meddelt. Forudsætninger Tilladelsen er meddelt på grundlag oplysningerne i din ansøgning modtaget 22. september 2015. Det forudsættes således at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet og i overensstemmelse med vilkårene for landzonetilladelsen. Andre tilladelser Der gøres opmærksom på at det ansøgte kun ved denne tilladelse er behandlet efter de i noten (Note 1, s. 1), nævnte lovområder. Det er ansøgers/ejers ansvar at indhente alle nødvendige tilladelser og dispensationer til projektet. Der gøres opmærksom på at det ansøgte kræver en byggetilladelse. Det fremgår at kommunen har modtaget ansøgning herom. Byggesagsbehandlingen påbegyndes efter klagefristens udløb, under forudsætning af at nærværende tilladelse ikke påklages. Arealerne er endvidere omfattet af å-beskyttelseslinjen, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og fredning. De fornødne dispensationer fra å-beskyttelseslinjen og naturbeskyttelsesloven er meddelt og tilladelse efter vandløbsloven er under udarbejdelse. Dispensationen fra fredningen er ligeledes søgt og under udarbejdelse. Sagsfremstilling Der er den 19. januar 2015 meddelt landzonetilladelse til etablering af hævet træsti, platforme, broer og bænke samt underføring, langs Gudenåens træksti ved Ulstrup. side 2 af 6 Natur- og Miljøafdelingen har på vegne af partnerskabet: ”Trækstien ved Ulstrup” rettet henvendelse til Byggesagsafdelingen med en ny ændret ansøgning. I partnerskabet deltager foruden Favrskov Kommune, Bamsebo Camping, Ulstrup Lokalråd, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Hagenstrupparkens Grundejerforening. Som en del af tidligere landzonetilladelse indgik et delområde tæt ved Bamsebo Camping. Planerne for dette område er siden ændret, derfor meddeles der nu, landzonetilladelse med disse justeringer. Det vil sige at tidligere landzonetilladelse stadig er gældende, og nærværende tilladelse gælder for de ændrede tiltag, som beskrevet og vist på kortudsnit s. 1. Favrskov Kommune og partnerskabet arbejder for at gøre Trækstien mere farbar i det meste af året. Som situationen er i dag, er det ikke muligt i store dele af året, at færdes på Trækstien, grundet oversvømmelser fra Gudenåen. Hævede træstier og udlægning af grus vurderes til at være eneste mulige løsning for at gøre området mere tilgængeligt. Nærværende tilladelse omfatter en stækning på ca. 350 meter, (ca. 200 meter træsti og 150 meter udlagt med grus) fra Bamsebo Camping og langs Gudenåen mod øst, samt en lavere træsti på ca. 70 meter, nord for Hagenstrupparken, på matr. nr. 1n Hvorslev By, Hvorslev. Strækningen på de 200 meter vil blive etableret som en hævet træsti med en højde på op til 80 cm og en bredde på ca. 1,35 meter. Træstien opbygges på pæle af robinia, dækket bliver udformet i FSC certificeret hårdt tropisk træ. Træstien bliver etableret på den fredede Træksti, som ligger op til 3 meter fra Gudenåen. Stabilgus udlægges i et lag på ca. 40 cm, og der nedgraves enkelte lukkede rør på tværs af stien med ca. 30 meters mellemrum, for at lede vandet væk fra stien. Gruset placeres på en fiberdug, og det bliver udlagt op til 12 meter fra Gudenåen (på det slåede spor som eksisterer i dag). Bredden bliver ligesom på træstien ca. 1,35 meter. Der bliver en overgang fra gruset til træstien, i begge ender, i form af en rampe i træ. Den lave træsti på ca. 70 meter, (matr. nr. 1n Hvorslev By, Hvorslev), etableres på en nuværende ”trampesti”, som fører ned til Trækstien. Bredden af stien forventes at blive ca. 1 meter bred og den anlægges med en højde på op til 20 cm. Dækket bliver udformet i FSC certificeret hårdt tropisk træ – alternativt vælges enten eg, robinie, lærk eller douglas. Træstien opbygges evt. på robiniepæle. Kommuneplan 13 Den første grusudlagte strækning, fra Bamsebo camping, matr. nr. 5 Hvorslev By, Hvorslev er omfattet af Kommuneplanramme 4. RE.5 og udlagt som rekreativt område for camping- og golfcenter, med mulighed for udvidelse af campingpladsen og en 9hullers golfbane. Den næste strækning er ikke omfattet af hverken Kommune- eller lokalplan. side 3 af 6 Den lave træsti på matr. nr. 1n Hvorslev By, Hvorslev er omfattet af Kommuneplanramme 4. RE.2, som udlægger området til rekreative formål til vandløb, legepladser, opholdsarealer og mindre bygninger, der kan understøtte områdets rekreative anvendelsesmuligheder. Desuden er matr. nr. 5b Hvorslev By, Hvorslev, hvorpå der på en del af matriklen, udlægges grus, ved Bamsebo Camping, omfattet af lokalplan nr. 51.-767, for camping & golfcenter ved Ulstrup. Lokalplanen er en landzonelokalplan som erstatter de tilladelser efter planlovens § 35, stk. 1, som er nødvendige for lokalplanenes virkeliggørelse. Det vil sige at denne del af projektet ikke kræver landzonetilladelse, da det er indeholdt i lokalplanen. Naboorientering Det ansøgte har ikke været sendt i naboorientering. Bygningsafdelingen vurderer, at etablering af træstierne og udlægning af grus, er af underordnet betydning for naboerne jf. Planlovens § 35, stk. 5. Arealernes ejere, er ved øvrige tilladelser og dispensation m.v. blevet orienteret om projektet og forløbet af dette og er derfor ikke blevet hørt i forbindelse med udarbejdelse af denne landzonetilladelse. Ejere og naboer vil være klageberettigede, hvis der skulle opstå grund til at klage over denne. Vurdering Der er ved afgørelsen i forhold til planloven lagt vægt på, at det ansøgte ikke strider mod planlægningsmæssige hensyn. Det ansøgte ses efter en konkret vurdering ikke at ville medføre væsentlige gener på omgivelserne, men derimod forbedre adgangsforholdene og farbarheden i området og dermed sikre at en bred befolkningsgruppe kan få glæde af naturen, helt tæt på åen. Gangbroerne/træstierne vil give større muligheder for rekreative og landskabelige oplevelser, idet gangbroerne gør det nemmere at færdes i området, udover i sommerhalvåret. Det er kommunens vurdering at træstien vil betragtes som synlig i landskabsbilledet til start, men på sigt vil vegetationen vokse under og rundt om træstien, så den vil hurtigt falde naturligt ind i omgivelserne. Risikovurdering iht. habitatbekendtgørelsen Ifølge bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 skal der foretages en foreløbig konsekvensvurdering af det ansøgte projekts eventuelle indvirkning på en række internationale naturbeskyttelsesområder samt visse beskyttede arter og deres levesteder. Der er foretaget konsekvensvurdering i dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 og 16, af 12. november 2015, meddelt af Natur og Miljø. Natur og Miljø har vurderet at det ansøgte projekts indvirkning på udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder er uvæsentlig. Ligesom det er vurderet at projektet ikke vil have nogen indvirkning på yngle- og rastesteder for særligt beskyttede arter, da anlægstiden er forholdsvis kortvarig. side 4 af 6 Klage Kommunens afgørelse kan inden 4 uger fra offentliggørelsesdatoen ankes til Natur- og Miljøklagenævnet jf. vedlagte klagevejledning. Det er Nævnets afgørelse hvornår en klage er indkommet rettidigt. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der er klaget, må tilladelsen ikke udnyttes, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet opretholder tilladelsen. Med venlig hilsen Mogens Kjeldsen Afdelingsleder / Tine Lysdahl Sørensen Landzonesagsbehandler Kopi til: Friluftsrådet v/ Thorkild Danielsen, Duevej 3, 8382 Hinnerup, [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, [email protected] Naturstyrelsen, [email protected] Energinet, [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Favrskov, [email protected] Moesgård Museum, [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, miljøkoordinator Jakob K. Madsen, [email protected] Dansk Kano- og Kajakforbund, [email protected] Hagenstrupparkens Grundejerforening, Hagenstrupparken 9, 8860 Ulstrup. Att. Torben Gorm Larsen. Dansk Entomologisk Forening, [email protected] Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, [email protected] Matrikel ejere: Bamsebo Camping, v. Iben og Steen Pedersen, Hagenstrupvej 28c, 8860 Ulstrup. Niels Vinderslev, Lyngbakkevej 10, 8860 Ulstrup. Oluf Schaltz, Vinkelvej 29, 8860 Ulstrup side 5 af 6 Klagevejledning Lov om planlægning I henhold til planlovens § 58, (jf. Lovbekendtgørelse af lov om planlægning nr. 587 af 27/05/2013) kan du påklage Kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er: 1. adressaten for afgørelsen 2. ejeren af den ejendom, som afgørelsen berører 3. offentlige myndigheder 4. enhver med retlig interesse i afgørelsen 5. lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen 6. landsdækkende foreninger og organisationer som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr.500.-. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden Videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.” Rettidig klage har den virkning, at tilladelsen ikke må udnyttes, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse. side 6 af 6
© Copyright 2024