Skel.dk Landinspektører Ndr. Stationsvej 14B 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 [email protected] Att. Gitte Lysehøj. www.slagelse.dk CVR nr.: 29 18 85 05 Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed i henhold til Planlovens § 35, stk. 1 tilladelse til udstykning af grund til helårsbeboelse på ejendommen beliggende Vandværksvej 11, 4241 Vemmelev – matr. nr. 8d, Vemmelev By, Vemmelev. 5. maj 2015 Sagsid.: 2015-27152 Kontaktperson: Gitte Andersen Tilladelsen er meddelt på de vilkår, der er anført i næste afsnit. Der er en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen, og tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet. Kort nr. 1. Oversigtskort af ejendommen Dir. tlf.: 58 57 34 27 Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Hvis der bliver klaget over tilladelsen, vil kommunen orientere dig. Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne i Planlovens kapitel 7. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos de relevante myndigheder. Tilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på dette brev, jf. § 56, stk. 1 i Planloven. Vilkår for tilladelsen Tilladelsen er meddelt på følgende vilkår; Udstykningen udføres som vist på tegningerne. Redegørelse I forbindelse med et mageskifte mellem Vandværksvej 11 og Strædet 2 søges der om landzonetilladelse til at udstykke en grund på Vandværksvej 11, 4241 Vemmelev, matr. nr. 8d Vemmelev by, Vemmelev til beboelse. Ejendommen er ejet af Peter og Anne-Lise Friberg. Der er tidligere meddelt afslag til udarbejdelse af lokalplan for udstykning af Vandværksvej 11 i 2 grunde. Afslaget blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet som meddelte, at efter Planlovens § 13, stk. 2 skal der tilvejebringes en lokalplan til at gennemføre større udstykninger. Da der i dette tilfælde kun var tale om udstykning af en parcel til helårsbolig finder planlovens § 13, stk. 3 ikke anvendelse. Planloven blev revideret i 2013 hvilket bl.a. medførte, at der som udgangspunkt kan gives tilladelse til at udstykke en grund til helårsbeboelse i kanten af en afgrænset landsby, hvis den er beliggende i et landdistrikt med særlige muligheder. Ejendommen Vandværksvej 11 er beliggende delvis i byzone og delvis i landzone. Parcellen, der ønskes udstykket, er dog beliggende i landzone, og Side2/6 udstykningen vil kræve landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Side3/6 Den ønskede udstykkede grund vil have en grundstørrelse på ca. 4100 m² og restejendommen et areal på ca. 1700 m². Den ønskede udstykkede grund vil have gode adgangsforhold til offentlig vej. Der vil blive benyttet en eksisterende indkørsel, som befæstet med fliser ud til Vandværksvej. På grunden forefindes carport, garage og den nye beboelse opføres i tilknytning hertil. Ansøgningen har været forelagt kommunens landbrugsafdeling: Ved udvidelser og ændringer af eksisterende dyrehold, stalde og møddinger gælder en del afstandskrav til omgivelserne f.eks. til byzone, naboskel et.c. Vemmelev Ridecenter er i dag begrænset af byzone og nabobeboelse beliggende vest på henholdsvis 6 m og 19 m fra staldanlæg. På luftfoto angives de 50 m fra staldanlæg, der gerne skal være til nabobeboelse, såfremt man ønsker at ændre eller udvide dyreholdet. Det ses, at en del af matrikel 8d ligger inden for denne radius. Der kan dog gives dispensation til afstandskravene. Dette gives særligt til rideskoler, da man ønsker disse kan ligge bynært, så børn og unge nemt kan finde derhen Nabobeboelse nær dyrehold kan give anledning til gener f.eks. lugt og trafik. Rideskolen ligger yderst tæt på nabobeboelse, hvilket allerede begrænser udvidelsesmulighederne mod vest. Yderligere bebyggelse mod nord kan påvirke rideskolens ændrings- og udvidelsesmuligheder i den retning. En eventuel ny nabo bør være meget bevist om eventuelle gener der kan opstå ved at være nabo til et dyrehold/rideskole, og de aktiviteter der finder sted. Ejendommen ligger indenfor følgende udpegninger; Lokalplan nr. 6 – En del af matr. nr. 8d er beliggende inden for lokalplanområdet, byzone, men den del som udstykkes til en selvstændig parcel ligger uden for lokalplanområdet i landzone. Kommuneplanområde 17.B.18 – Blandet boligområde Ifølge Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter skal myndighederne i forbindelse med administration af gældende lovgivning sikre, at der ikke sker forringelse af yngle- og rasteområder for en række strengt beskyttede dyrearter (opført på habitatdirektivets bilag IV). Kommunen er ikke bekendt med forekomst af bilag IV arter på arealet. Der har været gennemført naboorientering i medfør af Planlovens § 35, stk. 4, hvilket ikke medførte bemærkninger. I henhold til Grundlag for administration af landzonebestemmelser i Slagelse Kommune pkt. 2 gives der normalt tilladelse til at udstykke en grund til helårsbeboelse i kanten af en afgrænset landsby, hvis den er beliggende i et landdistrikt med særlige muligheder. Kommunens vurdering Slagelse Kommune har i sin behandling bl.a. lagt vægt på; At den ansøgte udstykning er beliggende i kanten af en afgrænset landsby beliggende i et landdistrikt med særlige muligheder. Er beliggende i kommuneplanens rammeområde 17.B18 som er udlagt til boligområde. At selvom Slagelse Kommune ikke har konkret viden om bilag IV arter på arealet, vurderes det dog, at projektet ikke vil have nogen betydning for områdets økologiske funktionalitet i forhold til eventuelle bilag IV arter. At der med denne afgørelse ikke tilsidesættes hensyn, som planloven skal varetage. Forhold du skal være opmærksom på Opdager du en forurening i jorden, skal Kommunen underrettes, efter § 21 i lov om miljøbeskyttelse. Hvis der findes spor af fortidsminder skal jordarbejdet standses, jf. museumslovens § 27, og fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Vestsjælland, tlf. 25 52 83 83 eller på [email protected]. Efter lovens § 25 kan den, der udfører et jordarbejde, forud for igangsætning af arbejdet anmode Side4/6 det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Side5/6 Denne landzonetilladelse dækker ikke tilladelse til opførelse af enfamiliehus til helårsbeboelse, men kræver en ny ansøgning om tilladelse jf. Planlovens § 35, stk. 1. Offentliggørelse I medfør af Planlovens § 35, stk. 8 skal tilladelsen offentliggøres. Det sker ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside torsdag den 7. maj 2015. Klagevejledning Afgørelsen efter planloven kan, jf. planlovens § 58, stk. 1 og § 59, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Enhver med retlig interesse i sagens udfald Miljøministeren En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker Landsdækkende foreninger, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, der dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en be- grundet anmodning til Slagelse Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest 4 uger efter offentliggørelsen. Hvis fristen udløber i weekenden eller på en helligdag, forlænges den til følgende hverdag. Kommunen sender det materiale, der er indgået i sagens behandling til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. Planlovens § 60. Hvis der klages, vil ansøger og ejer blive underrettet. Hvis du ønsker at indbringe denne afgørelse for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at du har modtaget afgørelsen, jf. § 62, stk. 1. i Planloven. Med venlig hilsen Gitte Andersen Byggesagsbehandler Kopi af denne afgørelse er tilsendt; Anne-Lise Jensen og Peter Friberg Jensen, Vandværksvej 11, 4241 Vemmelev Charlotte Bardrum og Per Bak Nielsen, Vandværksvej 2, 4241 Vemmelev Danmarks Naturfredningsforening Slagelse ([email protected]) Friluftsrådet, kreds Sydvestsjælland ([email protected]) Dansk Ornitologisk Forening ([email protected]) Dansk Ornitologisk Forening ([email protected]) Museum Vestsjælland ([email protected]) Slagelse kommunes hjemmeside (www.slagelse.dk/afgoerelse) Byggeinformation ([email protected] Side6/6
© Copyright 2024