Lektiecafe på Mølleholmskolen

Stenalderfund
Herluf Trudslev, Pandrup har gennem mange år - dels under sit arbejde som måletekniker og dels
som aktiv i Fodslaw - haft en god fornemmelse for jordfund mest i form af flinteredskaber fra
oldtiden. Forleden kom Herluf i Egnssamlingen med en kasse under armen indeholdende sin
private samling, som han nu syntes skulle overgå til Egnssamlingen. I kassen med de mange
flintefund var også et par perler, et brudstykke af en bronzearmring, en tenvægt og muligvis en
spillebrik.
Nu forestår der en større opgave med at få tids- og typebestemt materialet, og her kan vi nok få
brug for arkivets tre-bindsværk om ’Danmarks oldtid’ skrevet af Johannes Brøndsted.
Et udsnit af Herluf Trudslevs oldtidssamling
Ifølge Brøndsteds opslagsværk er der mange betegnelser knyttet til fremstilling af flinteredskaber
og til de færdige resultater. Her nævnes i flæng: kærneøkse, spidsøkse, skiveøkse, skiveskraber,
flækker, høvleskraber, flækkeskraber, kantstikkel, midtstikkel, flækkebor, flækkesav, slagsten,
spånskraber, utildannet småflække, kølskraber, mikrolit, kærnebor, blokskraber, rhombisk spidspil,
kærnemejsel, skivemejsel, skivebor, kølskraber, tosidet flintøkse, tresidet flintøkse, tyndnakket
flintøkse, tyknakket flintøkse, flintplanke, flintdolk, bladformet flintpilespids, kornsejl, løvkniv.
Hugspids, flækkepil og mange andre.
Vi støtter Egnssamlingen:
Bindedstuen, Saltum
og
UnoX, Saltum