Hjem igen efter undersøgelse/behandling af hjertets

Gentofte Hospital
Kardiologisk afdeling P
Niels Andersens Vej 65
2900 Hellerup
Hjem igen efter
undersøgelse/behandling af
hjertets kranspulsårer
Denne pjece henvender sig til patienter, der har været indlagt til kranspulsåreundersøgelse eller/og
ballonud-videlse.
Huden
Plasteret i lysken er vandtæt, dvs. du
kan tage brusebad. Plasteret kan tages
af 24 timer efter undersøgelsen/behandlingen. Af hensyn til indstikket i lysken skal du undgå tunge
løft, hårdt fysisk arbejde og motion 4
dage efter indgrebet.
I dagene efter undersøgelsen kan der
opstå et blåt mærke i lysken, som kan
trække helt ned til knæet. Det er
normalt og vil forsvinde af sig selv.
Lysken kan være øm, men den må ikke
være hård.
Hvis der pludselig kommer en øm bule i
lysken skal du henvende dig på skadestuen på nærmeste sygehus. Er du i
tvivl, er du velkommen til at kontakte
os pr. telefon.
Du må først køre bil 7 døgn efter
indgrebet.
Rejser
Hvis du skal rejse, er det en god idé at
kontakte Europæiske Rejseforsikring for
at høre om forholdsregler vedrørende
forsikring. Hjemmeside: www.er.dk
Trykken i brystet
Hvis du får ondt eller trykken i brystet,
skal du forholde dig som aftalt ved
udskrivningssamtalen.
I første omgang, er det vigtigt at du
sætter dig ned, og finder din Nitroglycerin frem. Start med at tage et pust
eller en tablet Nitroglycerin under tungen. Hvis smerten /ubehaget ikke forsvinder, gentages ovenstående med 5
minutters mellemrum. Dog MAX i alt 3
gange. Er ubehaget ikke forsvundet
inden for 20 minutter, så kald 112.
Nitroglycerin
Nitroglycerin er et karudvidende stof,
som kan forebygge eller lindre trykken i
brystet. Nitroglycerin kan købes som
håndkøbsmedicin og kræver derfor ikke
recept.
• Nitroglycerin spray. Pris 100 kr.
Holdbarhed ca. 3 år til påtrykt
holdbarhedsdato uden særlige krav
til opbevaring.
• Nitroglycerin resoribletter. Pris 28 kr.
Holdbarhed 1 år efter åbning. Kan
ikke tåle fugt eller stærkt sollys.
Plavix® og tilskud
Hvis du har fået anlagt stent, har du
fået medgivet recept på Plavix®.
Plavix® nedsætter blodets evne til at
størkne og forebygger, at kranspulsåren lukker til igen.
Før indgreb, der kan medføre blødning,
skal du informere din tandlæge og læge om, at du tager Plavix®.
Plavix® er et dyrt præparat, og derfor
er der ansøgt om tilskud til dig.
Første gang du køber Plavix® på apoteket, skal du betale fuld pris ca. kr.
1.500,00 for tre måneders behandling.
Fire - fem uger efter udskrivelsen vil du
modtage et brev med godkendelse
af ansøgningen om tilskud. Herefter
henvender du dig igen på apoteket med
din gamle kvittering og tilskudsbrevet.
Du vil få refunderet 50 til 80 %
(afhængig af eget medicin forbrug/medicintilskud).
Hvis du ønsker yderligere oplysning om
Plavix®, kan du læse mere under fanen
Medicinhåndbogen på www.sundhed.dk
Hjerteoperation
Hvis du er henvist til hjerteoperation,
og ikke har modtaget brev om operationsdato 14 dage efter udskrivelsen
herfra, kan du kontakte sygehussekretæren på Thoraxkirurgisk afd. R: Tlf.:
39 77 38 16.
Sygemelding
Har du brug for at få et indlæggelsesbevis, kan du få et sådant bevis i afdelingen, før du udskrives. Lægeerklæring udstedes af din egen praktiserende læge.
Forsikring
Undersøg om du er forsikret mod det
der kaldes ”kritisk sygdom” gennem din
arbejdsplads, eller om du selv har
tegnet en forsikring.
Hvis du har været indlagt med en
blodprop i hjertet, kan du være berettiget til udbetaling af et skattefrit engangsbeløb.
Vi vil derfor anbefale, at du kontakter
dit forsikringsselskab eller pensionskasse.
Medicin
Hvis du har spørgsmål vedrørende
medicin, skal du henvende dig til din
praktiserende læge
Med venlig hilsen
Kardiologisk afdeling P
Septmeber 2008