559 23-01-15 - Økologisk Landsforening

Projekt tager form
Arbejdstid: 3-4 timer om ugen
Aalbæk hærget af brand
, sommer Àk ‘kologisk /andsforening støtte fra Villum
Fonden til et af foreningens mest ambitiøse projekter
nogen sinde. Nu begynder aftalerne med deltagerne i
projektet af falde på plads.
Michael Kjerkegaard, Vejle, er i gang med at opbygge en
naturplejebedrift, der kræver et minimum af investeringer og arbejde. Han har 60 økologiske køer men ejer ikke
en ’rigtig’ gård.
0 timelønnede ansatte er sendt hjem i Àre uger efter en
voldsom brand, som i weekenden lagde Aalbæk Specialiteters fabrik i Billund i ruiner og lammede virksomhedens
produktion af økologiske spegepølser og postejer.
4
AKTUELT
7
MARK OG STALD
16
MAD OG MARKED
ERHVERV
ØKOLOGI
23. januar 2015
nr. 559
35. årgang
Madmarked
ramt af
konkurs
Uregelmæssigheder i driften knækkede de højt’”‘ϐ‹Ž‡”‡†‡ƒ†ƒ”‡†‡”‹”§•–Þ‘‰–‘”‡
Heddinge
MADMARKED
AF JAKOB BRANDT
Kunderne hos Præstø MadMarked
og søsterbutikken i Store Heddinge
har de seneste dage mødt en lukket dør. Butikkerne er erklæret konkurs, men grundlæggernes planer
om at så landet til med 40-50 lokale
madmarkeder er ikke opgivet af den
grund.
Næsten to års drift af Præstø
MadMarked har overbevist grundlæggerne Birgitte og Kim Escherich
om, at der er tale om et bæredygtigt
koncept.
Når virksomheden er kørt fast,
skyldes det ikke mangel på lokal opbakning fra kunderne men ’uregelmæssigheder i driften’, som har ført
til, at direktøren for Præstø MadMarked A/S, Jesper Skibstrup, er blevet
bortvist.
På madmarkedets facebookside
kan man læse:
’I MadMarked er vi desværre
snublet over en række interne uregelmæssigheder i vores økonomistyring og den måde, virksomheden er
blevet drevet på. Disse uregelmæssigheder har medført en økonomisk
udfordring, der desværre er tungere,
end vi kan håndtere.’
Kulegraver økonomien
I øjeblikket er Birgitte og Kim Escherich sammen med deres advokat ved
at kulegrave økonomien for at få et
overblik over situationen, og på nuværende tidspunkt ønsker de ikke at
gå i detaljer om, hvad der præcis har
tvunget Præstø MadMarked i knæ.
- Vi havde tillid til, at der var styr
på driften, så det kom som et kæmpe chok for os, da vi begyndte at høre
historier om, at vores leverandører
ikke havde fået deres penge, men
det var først for en uge siden, at det
gik op for os, hvor slemt det stod til,
siger ’cheÀdeolog’ Birgitte Escherich.
Tre butikker fortsætter
At økonomien kunne køre så meget
af sporet, at det endte i konkurs, forklarer Birgitte Escherich med, at rollerne blandt de tre ledende personer
i Præstø MadMarked A/S var meget
skarpt opdelt.
- Vi havde hver især meget forskellige kompetenceområder. Jeg
arbejdede med ideologien, Kim stod
for kommunikationen og Jesper Skibstrup havde ansvaret for driften, siger Birgitte Escherich.
De tre madmarkeder i Korsør, på
/angeland og i Svendborg overlever, mens døren til madmarkederne
i Præstø, Store Heddinge og /ynæs
indtil videre er lukket.
- Vi vil rigtig gerne genåbne MadMarkedet, men lige nu er vi nødt til
at tage tingene i den rigtige rækkefølge, siger Birgitte Escherich.
‹†‡ͳ͸
”‹•ˆƒŽ†’¤Þ†
•‹†‡ͳ͵
Mælke-bønder kæmper for livet
Af Karen Munk Nielsen
og Nils Würtzenfeld
Mens festen for ‘-mærket ruller over
landet, hænger mange økologer i det
yderste af neglene for fortsat at drive
landbrug. Ifølge erhvervsøkonomisk
chef Klaus Keiser, Seges, er 15 procent af alle heltidsbedrifter nu i ’rød
kategori’. Det svarer til 1.700 bedrif-
ter, der er ramt af en kedelig cocktail
af høj gæld og manglende evne til at
skabe likviditetsoverskud. Og økologer er ikke stillet hverken værre eller
bedre end konventionelle. Ingen ved,
hvor mange økologer, der er blandt
de 1.700 bedrifter, men gør man det
tankeeksperiment at overføre tallet
15 procent til økologisk mælkeproduktion, ville det dreje sig om 50-60
bedrifter.
Mange sætter i øjeblikket deres
ejendomme til salg, men de er svære
at sælge. Hos /andbrugsmæglerne
oplyser Svend-Aage Bruun, at det er
nemmest at sælge planteavlsbedrifter – de handles bare ikke i ret høj
grad.
En af dem, der har måttet erklære
sig konkurs, er Uffe Bie, Ejstrupholm.
‹†‡͸
2
ØKOLOGI & ERHVERV
23. januar 2015 nr. 559
MENNESKER
& MENINGER
Fornyet indsats omkring økologiske
varer i 2015 - giver det vareknaphed?
LÆSERBREV
AF CEES KUYPERS, DIREKTØR
JAN KRISTENSEN, MARKEDSDIR.
DLG FOOD - WWW.DLGFOOD.DK
Så er hele Danmark vågnet op til
et nyt og spændende år. Masser
af gode initiativer er i gang inden
for fødevarer, produktudvikling og varer, som skal være lokale,
bæredygtige, og hvor vi skal have et
personligt forhold til det, vi putter i
munden.
Som repræsentanter for en dansk
fødevarevirksomhed (DLG Food),
der dagligt kæmper for sine ejere,
er det dejlige toner, som synges ud.
I alle medier, madprogrammer og
stort set alle steder tales der mad.
Inden for den danske grønsags- og
frugtproduktion kan vi endnu engang rose os af, at alle i erhvervet
løser dette vigtige vareområde med
respekt for kvaliteten, smagen og
brug af få hjælpestoffer langt under
det tilladelige.
Så at spise, hvad der er produceret
af vegetabilske produkter i Danmark, kan vi være stolte af, hvad
enten det er konventionelt dyrket
eller økologisk.
Et trængt erhverv kan se frem til
den fokus på bæredygtighed og
nærhed, som det fortjener. Om en
vare er lokal, når den er dyrket 20
km fra butikken eller i en radius af
150-200 km, som er deÀnitionen
i andre lande, er et temperaments
spørgsmål. Selv syntes vi, at
Danmark er så lille et land, at vi
som helhed burde kunne opfatte
det som lokalt - således at varer
dyrket på Bornholm, Samsø, Lammefjorden og andre fortræffelige
steder, kunne høste respekt som
en lokalvare, der også kan købes i
et større geograÀsk område.
Økologien er på dagsordenen i alle
danske butikskæder og nu også i
forhold til den offentlige forplejning
- skoler, plejehjem, sygehuse, kommunale køkkener og andre steder,
hvor der tilberedes mad til andre.
I lighed med satsningen i sommeren 1993 introducerer Coop nu
igen lavere priser på økologiske
produkter. Det kan alle naturligvis
byde velkomment. Resultatet fra
Coops konkurrenter kender alle:
prisnedsættelser, og et nyt niveau
er skabt til glæde for forbrugerne.
Bagsiden af medaljen er herefter,
hvordan vi sammen sikrer, at der
er tilstrækkeligt med økologiske
produkter, og at erhvervet kan
opnå den nødvendige merpris, som
regelsættet og det mindre udbytte
resulterer i. Vores lovgivning har jo
omlægningsperioden på to år!
Varemangel var det store problem,
som opstod i 1993 blandt købmændene og brugserne, hvor der
skete hamstring for at få de fornødne varer til deres kunder, og mange
butikker måtte melde udsolgt.
Situationen bliver endnu vanskeligere i 2015, hvor hele Foodservicebranchen, skal have varer til rådighed, som i perioder betyder et øget
behov af økologiske produkter på
3,5 - 4 mia. kroner kr. for opfyldelse
af de offentlige handlingsplaner
om, at 60 pct. skal være økologisk
i 2020. Samtidig er der meldinger
om en femdobling af eksport inden
for økologi.
Super initiativer, som er meget
velkomne - bare det betyder øget
behov for danske, økologiske
produkter!!
Det, der hidtil er sket, er som
bekendt øget import i vækstrater
som aldrig før - hvilket betyder, at
varerne fragtes over meget lange
afstande, hvor 1000 km er mere
normen end undtagelsen.
Så er det danske - det nære - det
økologiske, hvor man ved selvsyn
kan se produkterne vokse på markerne, ikke længere en mulighed i
det omfang økologien fortjener.
Tillykke med fejringen af økologiens røde mærke som bliver 25 år i
år - en super Áot rejse samlet set,
siden 1980 hvor FDB sammen med
Svanholm Gods forsøgte at afsætte
de første 5 ton økologiske gulerødder.
Det er med mange gode menneskers indsats lykkedes at Áytte
økologien fra en apoteker/helsekost-vare til en normal dagligvare i
detailhandelen. En respekt der er
globalt kendt!
Målet med denne beskrivelse er,
ud over lykønskningen af 25 års
jubilæet at opfordre til, at alle med
interesse for at levere dét, kunderne efterspørger, sætter sig sammen
og sikrer, at danske forbrugere fortsat kan lægge de samme værdier i
den økologiske varekurv som hidtil,
nemlig at produkterne er korrekt
produceret og fra danske marker,
når det er i sæson!
Om det så betyder nye måder at
samhandle på for at kunne sikre
leveringen - kunne det også være
en spændende fornyelse.
De bedste ønsker har vi til de
næste 25 år.
Fair pris og fair handel med økologi
LEDER
AF PER KØLSTER
Aldi startede i november den seneste priskrig på mælk. Økologisk
Landsforening reagerede med det
samme ved at gøre opmærksom på,
at priskrigen vil lægge pres på vores
mejerier og landmænd, og at billig
mælk er dyrt for landmanden, for
naturen og for køerne. Og vi brugte
priskrigen til at gå i dialog med
forbrugerne på de sociale medier
om værdierne i økologi, ligesom
foreningens mælkeproducenter to
gange tidligere har været på gaden
for at vise deres modstand mod
priskrig på mælk.
Og kort her efter - i januar - lancerede Coop og Økologisk Landsforening en fælles vision og strategi
for at fordoble det økologiske salg i
Danmark. Planerne indeholdt blandt
andet markante prissænkninger
på en række økologiske produkter.
Er det ikke lige det vi har kæmpet
imod?
Nej! For dialogen mellem Økologisk
Landsforening og Coop resulterede
i, at Coop selv har valgt de kommende fem år at dække de ca. 200
mio. kr. årligt, som prissænkningen betyder. Og regningen sendes
dermed ikke videre til de økologiske
virksomheder og landmænd.
Det er aldrig set før i dansk detailhandel, og strategien lægger nu
et pres på andre kæder. Kiwi har
netop meddelt at de selv dækker
deres nye prisfald på økologisk kød.
Og vi forventer, at Áere følger efter.
Prisfaldet skyldes, at detailhandelen
ændrer deres avanceberegning på
ØKOLOGI
Irma er blevet til Ørma; men det er ikke producenterne, der betaler for økologi-fremstødet i Coops butikker.
økologiske varer. Prisen sættes ned
og samtidig reduceres momsen noget vi har talt for længe. Det står
detailhandlen frit for at regulere
deres avancer, og i takt med at salget af økologi stiger, giver det solid
mening. Velkommen til foreningens
afsætningspolitiske indsats 2015.
Jeg har ingen illusioner om, at vi
har sat markedskræfter ud af spil.
Detailhandelen vil altid - ligesom vi
landmænd og virksomheder - forsøge at billiggøre indkøb og sælge til
den bedste pris. Købmandskabet lever. Og Coop regner naturligvis med
at tjene penge på et mersalg. Men
priskrigen var allerede i gang sidste
år med slagtilbud og weekendtilbud,
der gav elevator priser og øget fokus
på pris-pris-pris. Foreningen ønsker
fokus på varernes værdi, mere gennemskuelighed for forbrugerne, og
bedre rammer for vores producenter. Og det har vi fået.
Aftalen indeholder en styrket
forbrugeroplysning om værdien i
økologi for at sikre, at forbrugerne
har endnu bedre forståelse for
øko-merprisen, og at endnu Áere vil
betale den med glæde. Aftalen udvi-
der også det økologiske sortiment i
Coops 1200 butikker, og både Coop
og Økologisk Landsforening styrker
hjælpen til mindre producenter, så
det bliver lettere at udvikle produkter og få økovarer - også lokale
økovarer - ind på hylderne. Mange
af vores medlemmer kan allerede
mærke Coops interesse for, hvad en
grønsagsproducent forleden kaldte
”rigtig mange produkter, som de
aldrig har interesseret sig for før”.
Aftalen er, at foreningen og Coop
skal udvikle nye principper for fair
handel med mindre økologiske
producenter. Det kan for eksempel
omfatte reducerede omkostninger
og risici for avlerne via længerevarende kontrakter og tidligere vished
om, hvad der skal sås den kommende sæson. Også disse principper er noget nyt i detailhandelen. På
foreningens generalforsamling 6.-7.
marts har vi et temamøde sammen
med Coop, hvor medlemmer kan
give deres indspark til, hvad de nye
principper skal indeholde. Kom og
vær med! Via vores samarbejde
med aktører i detailhandelen har
vi indÁydelse på at skabe de bedst
mulige betingelser for økologer og
for økologi.
ERHVERV
Udgiver
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt
[email protected]
87 32 27 29
Journalist
Jakob Brandt
[email protected]
87 32 27 27
Redigerende/
annoncer
Arne Bjerre
[email protected]
87 32 27 23
Økologi & Erhverv
Redigeres uafhængigt af politiske, økoJournalist
Karen Munk Nielsen nomiske og organisatoriske interesser.
[email protected]
Tryk: Skive Folkeblad
87 32 27 28
Abonnement
Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms).
Bestil på mail: [email protected]
MENNESKER & MENINGER
ØKOLOGI & ERHVERV
23. januar 2015 nr. 559
3
SKREVET OM ØKOLOGI «
INDHOLD:
AKTUELT
De største miljøsvin
4
Projekt tager form
I sommer Àk Økologisk Landsforening støtte fra Villum Fonden
til et af foreningens mest ambitiøse projekter nogen sinde.
Nu begynder aftalerne med deltagerne i projektet af falde på
plads.
4 Landmænd i USA opgiver brugen af gmo-afgrøder
Vi vil sælge mere
5 Brosbøl vil tage stilling fra sag til sag
EU’s medlemslande kan nu forbyde GMO-afgrøder på eget territorium.
5 Vi skal have mere ud af mindre
5
” Når vi ser landbrugsministeren udtale, at vi skal have mere økologi for
at få bedre miljø og dyrevelfærd, så er hans mund ikke just nogen evangeliumsbog, da sandheden jo er, at økologer er de største miljøsvin, der kan gå
på to ben i landbruget, såvel til luft som til jord.
PEDER FUTTRUP ANDERSEN, SVALEVEJ 6, MØNSTED. VIBORG STIFTS FOLKEBLAD. 19. JANUAR
2015.
Ø-mærket er blevet fejret med sin første fest. Det foregik 12.
januar på Aros, hvor Økologisk Landsforenings Markedsafdeling var vært ved en nytårskur.
MARK OG STALD
6 Nykredit har nøglerne
” Når vi sætter priserne ned, så vil vi sælge mere. På den måde er vi med
til at Ànansiere det. Vi tror, at vi kan tjene pengene ind ved at sælge mere
økologi.
JENS JUUL NIELSEN, INFORMATIONSDIREKTØR I COOP. RITZAUS BUREAU. 18. JANUAR 2015.
Forbrugernes modsvar
” Siden i hvert fald 1970’erne har landbrugets udviklingslogik i en vis
forstand fjernet sig fra forbrugernes drøm om, hvordan landbruget bør
brødføde os. Forbrugernes modsvar har blandt andet været en stigende
interesse for økologi og kritik af ikke mindst brugen af pesticider og kunstgødning, en løbende debat om dyrevelfærden, og om GMO som nødvendig
eller overÁødig teknologi.
THOMAS ROLAND, ANSVARLIGHEDSCHEF I COOP. ALTINGET.DK. 16. JANUAR 2015.
Mere økologi i Lidl
Banken smækkede kassen i, og Uffe Bie passer nu bedriften for
Nykredit. Han er blot en af mange mælkeproducenter, der i disse
måneder kaster det økonomiske håndklæde i ringen.
8 Majs har gavn af mykorrhiza
” Økologi er et af de områder, hvor vi har en svag proÀl. Det vil vi gerne
rette op på, så vi kommer på niveau med konkurrenterne. Målet er at kunne
matche eksempelvis Netto og Rema1000, når det gælder økologi.
FINN TANG SØRENSEN ADM. DIREKTØR LIDL. JYLLANDS-POSTEN. 16. JANUAR 2015.
8 Kur mod tidsler
Netto vil kæmpe for sin position
” Netto er Danmarks største på økologi med en markedsandel på 23-24
pct. Den position vil vi forsvare med hud og hår.
CLAUS JUUL NIELSEN, DIR. FOR NETTO INTERNATIONAL. JYLLANDS-POSTEN. 16. JANUAR 2015.
PLANTEKONGRES: En kombination af underskæring, forårspløjning og
effektive efterafgrøder virker mod tidsler, men man risikerer at opformere andre ukrudtsarter
8 Vi skal udnytte fosfor i korn
Lad falde …
PLANTEKONGRES: Der er masser af fosfor i foderkorn. Problemet er at
gøre det tilgængeligt for dyrene
7
9 Mobilt hønsehus giver glade beboere
På Stensbølgård ved Kirke Hyllinge stortrives bedriftens høns. en gang
om måneden er det nemlig store-Áyttedag, når deres mobile hønsehus
transporteres til nye, grønne omgivelser
10 Frøavl på kraftig tilbagevækst
11 Portræt: Firkantede regler hæmmer udviklingen
Efter 25 år med statskontrolleret økologi og det røde Ø-mærke er det
overvejende begejstring, der kommer til udtryk hos økologipionererne
på Søgård Andelsbrug i Sdr. Felding
Arbejdstid:
3-4 timer om ugen
60 Herefordkøer og deres kalve lever alene af græs og kommer aldrig
på stald. Det giver minimalt arbejde
og gør naturpleje til en forretning for
ejeren, Michael Kjerkegaard.
MAD OG MARKED
12 Ny lavprisserie i Irma
’Irmas økologiske hverdag’ er navnet på Irmas nye serie af
basisvarer, hvor priserne reduceres med 10-25 procent.
14
13 Risiko for priskrig på økologi
13 Billigt kød i Kiwi
Coops varslede prisstigninger spreder sig til andre kæder.
Friland følger udviklingen med spænding.
16 Hørkram har succes med fersk kød
” De landmænd, der ” drejer nøglen”, skal naturligvis i lighed med de
mange, fyrede slagteriarbejdere tilbydes kurser og omskoling. Der vil altid
være et marked for højkvalitets landbrugsprodukter. Et dansk landbrug,
baseret på økologi, dyrevelfærd med udgangspunkt i dyrenes natur og
livsrytme og anstændige, fremadskuende miljøtiltag er det, Danmark bør
satse på.
ERIK THYGE NIELSEN FLADBJERGVEJ 55, KILDEN, 9900 FREDERIKSHAVN ERIKTHYGE@YOUMAIL.
DK. NORDJYSKE STIFTSTIDENDE. 15. JANUAR 2015.
Karen skrev
den bedste
sang
Karen Munk Nielsen, der er journalist på Økologi & Erhverv, er én af to
vindere i konkurrencen om at skrive
den bedste folkelige sang om landbruget. Konkurrencen var udskrevet
af Landbrugets Kulturfond.
ªLad os mødes i skellet© hedder
Karen Munk Nielsens vindersang.
Sangen handler om glæden ved
agerlandet og opfordrer til dialog hen
over skellet.
Karen Munk Nielsen har skrevet vindersang.
Som ny leverandør af kød til Københavns Kommune etablerede
Hørkram Foodservice for et år siden en økologisk skærestue.
16 Aalbæk Specialiteter hærget af storbrand
Produktionen af økologiske produkter er lammet på ubestemt
tid efter en brand, som lagde hovedparten af kødpålægsfabrikken i Billund i ruiner.
16 Tre madmarkeder fortsætter
Tankerne bag Præstø Madmarked lever videre trods pionérbutikkens konkurs.
17 Biogans pakkeri åbner nye døre
Opkøb af naboejendom sikrer plads til fremtidige udvidelser
hos den jyske grossist, som melder om fortsat fremgang.
Økologi giver
Summerbird nye vinger
Omlægningen til økologi har
åbnet døren til hele verden.
Opskrifter skulle justeres
Det kostede halvandet års
intenst udviklingsarbejde at
justere alle opskrifterne, da
Summerbird erstattede de sidste konventionelle råvarer med
økologiske alternativer.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
4
ØKOLOGI & ERHVERV
Søg tilskud
til gavn for naturen
TILSKUD: I særligt udpegede
Natura 2000-områder er det nu
muligt at søge tilskud til naturvenlig drift og til at investere i
forbedringer af naturen.
Mange landmænd gør allerede
en stor indsats for naturen, men
for at sikre at Danmark lever op
til forpligtelserne Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, skal der ske en målrettet indsats for naturen. Derfor udbydes
Áere tilskudsmuligheder under
Landdistriktsprogrammet netop
til at pleje udvalgte naturtyper og
arter i Natura 2000-områderne.
Økologiske udbytter er
undervurderede
UDBYTTER: Forskere på University of California har foretaget
en systematisk gennemgang af
mere end 100 undersøgelser,
der sammenligner økologisk og
konventionelt landbrug. Undersøgelsen viser, at høstudbyttet af
økologisk landbrug er højere end
hidtil antaget, skriver IFOAM.
Forskere fandt også, at visse
former for praksis kan få produktivitetskløften mellem økologiske afgrøder og konventionelt
landbrug til at skrumpe yderligere. Udbytterne af økologiske
bedrifter, især de bedrifter, der
dyrker Áere forskellige afgrøder,
tåler – ifølge analysen - absolut
sammenligning med de kemisk
intensive landbrug.
- Med voksende global fødevarebehov de næste 50 år, er det
afgørende at se nærmere på
økologisk landbrug. Samtidig
med, at det industrielle landbrug
har miljømæssige konsekvenser,
er mulighederne for at øge høstudbytterne ved brug af kunstgødning faldende, siger undersøgelsens ledende forfatter, Claire
Kremen, professor i miljøvidenskab, og forvaltning og co-leder
af Berkeley Fødevareinstituttet.
Folkehøringer skal
styrke vores mad- og
måltidskultur
MÅLTID: I uge fem og seks løber
de fem folkehøringer af stablen
og har til formål at skabe en debat om, hvordan vi gør måltidet til
et reelt samlingspunkt. Hvordan
bliver vi bedre til at lave mad, til
at spise sammen, til at smage på
maden og bruge friske råvarer?
En lang række lokale ildsjæle
står for arrangementerne, der
både Ànder sted i Roskilde,
Odense, Ringkøbing-Skjern, Sønderborg og Vendsyssel.
Folkehøringerne er en del af
fødevareminister Dan Jørgensens
ambition om at styrke danskerne
mad- og måltidskultur.
AKTUELT
23. januar 2015 nr. 559
Projekt
tager form
•‘‡”ϐ‹]‘Ž‘‰‹•ƒ†•ˆ‘”‡‹‰•–Þ––‡ˆ”ƒ‹Žlum Fonden til et af foreningens mest ambitiøse
projekter nogen sinde. Nu begynder aftalerne med
deltagerne i projektet af falde på plads
AF IRENE BRANDT
’Målene er ambitiøse: Sammen med
lokale kræfter, skal vi udvikle, dokumentere og udbrede helt nye udviklingsveje for de økologiske landmænd. Nye veje, som skaber plads
til næste generation af økologer, og
som skaber ny værdi for både landmænd og lokalsamfundet, fordi de
går sammen om at Ànde løsninger
på natur, miljø, vækst, jobskabelse
og plads til borgere med psykiske,
fysiske eller sociale udfordringer. Potentiallet er enormt,’ udtalte lederen
af Landbrugsafdelingen i Økologisk
Landsforening, Ole Bloch Engellyst,
da Økologi & Erhverv i sommer skrev
om bevillingen fra Villum Fonden på
16 mio. kr. Bevillingen åbnede for
realiseringen af projektet ’Det samfundsnyttige landbrug’, som Økologisk Landsforening har udviklet i
samarbejde med Biodynamisk Forening.
Siden er Lone Andreasen blevet
ansat som projektleder i projektet,
og hun er nu nået så langt i arbejdet,
at Áere temaer og aftaler med deltagere er faldet på plads.
Fem temaer
- Vi forventer, at vi - når projekter afsluttes i 2017 - har støttet et antal
større og Áere mindre projekter fordelt på fem temaer, siger Lone Andreasen.
Temaerne dækker følgende emner:
ɻ Samarbejde og driftsfællesskaber
ɻ Generationsskifte
ɻ Lokal jordfond
ɻ
ɻ
Samarbejdet mellem by og land
Samarbejde med bl.a. kommunerne om løsning af sociale opgaver, naturpleje mv.
Rammer for projekterne
Lone Andreasen startede som projektleder 1. september, og de første
måneder i jobbet er blevet brugt til
sammen med projektets styregruppe at udvikle rammerne for projekterne og Ànde metoder til, hvordan
’Det samfundsnyttige landbrug’ kan
understøtte de projekter, som bliver
inddraget i forløbet.
- Fem konsulenter fra Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening
udgør et udviklingsteam, som følger
projekterne og bistår med formidling, hjælp til samarbejde, dokumentation og at skabe kontakt mellem
forbrugerne og landbruget, fortæller
Lone Andreasen.
I løbet af 2015 er der planlagt
Áere forskellige arrangementer, hvor
deltagerne i projekterne, forskere og
andre interesserede kan mødes og
dele viden og inspiration. Det første
Ànder sted på Kalø Økologisk Landbrugsskole i slutningen af februar.
På dette møde vil de cases, der kommer til at indgå i projektet, blive præsenteret, og alle interesserede kan
deltage.
Har du et projekt?
Som det fremgår af fakta-boksen,
er der allerede projekter på vej ind
i ’Det samfundsnyttige landbrug’,
men der er stadig ledige pladser.
Yderligere information om projektet
kan fås ved henvendelse til: projektleder Lone Andreasen mail: [email protected] tlf: 2057 8899.
Fem temaer og cases, der skal belyse temaet
Samarbejde i driftsfællesskaber
Det biodynamiske samarbejde i Sønderjylland, er én af de cases, der
næsten er født ind i projektet, da det blandt andet er parterne i dette
samarbejde, som har været drivkraft i ’Det samfundsnyttige landbrug’.
Casen skal udvikle driftsfællesskabet mellem en gruppe biodynamiske, sønderjyske gårde.
Generationsskifte
Under dette tema er der indtil videre to cases:
ɻ Udvikling af et samarbejde mellem Bramstrup Gods og Skyttes
Gartneriet. Gartneriet skal over de næste fem år skifte ejer, og i
denne proces skal der udvikles et driftsfællesskab mellem godset
og gartneriet.
ɻ
Sharemilker i Nordjylland er en anden type generationsskifte, hvor
en økologisk planteavler lejer stalde ud til en økologisk mælkeproducent. Der bliver også plads til opfedning af stude i projektet.
I forbindelse med gården skal der indrettes et slagteri, som kan
levere økologisk studekød til lokalområdet.
‘ƒŽŒ‘”†ˆ‘†
Initiativet til Samsø Økologisk blev taget i sommer, og siden har
initiativtagerne haft travlt med at indsamle penge til den jordfond, der
skal opkøbe landbrugsjord på øen, som derefter kan lejes af unge
økologiske landmænd.
Samarbejdet mellem by og land
I Limfjorden - ganske tæt på Ålborg - ligger Øen Egholm. Her har entreprenante økologer købt en gård på 30 ha. Med udgangspunkt i gården
vil de skabe ’Gården i byen’.
De ønsker at engagere forbrugerne i landbruget - både i rollen som
investorer og aftagere.
Samarbejde med kommunerne om løsning af sociale opgaver
Grantoftegård i Ballerup Kommune er én af de gårde, der løfter en
stor social opgave i samfundet - samtidig med at gården producerer
en lang række økologiske fødevarer og laver naturpleje på de kommunale arealer.
Udviklingsteam
Udviklingsteamet i ’Det samfundsnyttige landbrug’ består
af fem konsulenter fra Landbrugsafdelingen i Økologisk
Landsforening:
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
Martin Beck
Thorkild Bulow Nissen
Kirstine Lauridsen
Carsten Markussen og
Bjarne Hansen
Projektleder Lone Andreasen
ƒ†§†‹‘’‰‹˜‡”„”—‰‡ƒˆ‰‘Ǧƒˆ‰”Þ†‡”
Det er økonomien, der nu får Áere
og Áere landmænd i USA til at opgive
brugen af gen modiÀcerede afgrøder.
Det fremgår af en artikel i magasinet
Modern Farmer. Magasinet forudser,
at det frie marked på sigt vil fjerne
gmo-afgrøderne fra markerne i USA,
fordi disse ikke er rentable.
- Vi får de samme udbytter, og
sparer samtidig penge, siger planteavlskonsulent og landmand Aaron
Bloom til magasinet.
Bloom har de seneste fem år eksperimenteret med dyrkning af plan-
ter, der ikke er genmodiÀcerede, og
hans konklusion er, at det er mere
proÀtabelt at dyrke planter, der ikke
er genmodiÀcerede.
Modern Farmer understreger, at
der ikke er tale en hippiebevægelse,
men at det er konservative landmænd fra Midtvesten, der nu i stor
stil går bort fra gmo-afgrøder,
Resistens
De amerikanske landmænd oplever,
at de i starten har gode udbytter med
genmodiÀcerede afgrøder, men at de
skadedyr, genmodiÀceringen beskytter planten mod, hurtigt muterer og
bliver resistente over for den beskyttelse, genmodiÀceringen har forsynet planten med.
Derfor er gmo-afgrøder en dårlig forretning:
Modern Farmer har opstillet en
liste, der viser, hvorfor gmo-afgrøder er en dårlig forretning.
ɻ Det er næsten 200 USD dyrere
pr. ha at dyrke gmo-afgrøder
ɻ
ɻ
ɻ
end naturlige afgrøder.
En sæk gmo-såsæd koster op til
150 USD mere end almindelige
afgrøder.
På bare to år er markedet for
ikke-gmo-afgrøder næsten tredoblet.
Gmo-frie afgrøder opnår bedre
afregninger end gmo-afgrøder.
[email protected]
AKTUELT
23. januar 2015 nr. 559
ØKOLOGI & ERHVERV
5
Brosbøl vil tage
stilling fra sag til sag
EU’s medlemslande kan nu forbyde GMO-afgrøder på eget territorium
- Danmark bør som Tyskland brande
sig på en grøn dagsorden og helt
forbyde dyrkning af gmo i Danmark,
siger direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck.
Det er tilliden til de danske fødevarer, der er på spil, når miljøminister Kirsten Brosbøl afviser et
generelt forbud mod gmo-afgrøder
i Danmark. I stedet har ministeren
udtalt, at hun vil tage stilling fra sag
til sag.
Diskussionen er aktuel, fordi EUlandene i fremtiden vil få mulighed
for at begrænse eller forbyde dyrkning af afgrøder, der indeholder
genetisk modiÀcerede organismer,
gmo'er, på deres eget territorium,
selv om gmo'er er tilladt på europæisk plan. Forslaget har ligget stille i
Àre år på grund af uenigheder mellem lande for og imod gmo'er.
- Denne aftale vil sikre mere
Áeksibilitet for medlemsstater, der
ønsker at begrænse dyrkningen af
gmo-afgrøder på deres territorium,
sagde Parlamentets ordfører for forslaget Frédérique Ries. Hun sætter nu
sin lid til kommissionsformand Jean-
Claude Junckers ofÀcielle opfordring
til at styrke den demokratiske proces
for gmo'er i Europa og sikre, at forskningen er fuldstændigt uafhængig.
Risikovurdering og -styring
De nye regler vil give medlemsstaterne mulighed for at forbyde gmo'er ud
fra miljøpolitiske hensyn ud over de
sundheds- og miljørisici, der allerede
står oplistet i den videnskabelige
risikovurdering udført af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet
(EFSA).
Andre hensyn kan føre til forbud
Medlemslandene vil også kunne
forbyde GMO-afgrøder af andre
årsager, for eksempel af planlægningshensyn i byer og landdistrikter,
den socio-økonomiske indvirkning
eller for at undgå, at gmo-materiale
utilsigtet bliver blandet med andre
produkter fra landbrugssektoren.
Forbud kan også omfatte grupper af
gmo'er deÀneret ud fra afgrøde eller
karakteristika.
Før en medlemsstat kan indføre
begrænsninger eller et forbud, skal
gmo-producenten give sit samtykke
til indskrænkningen af dets markedsføringstilladelse under en særlig procedure i lovgivningen. Hvis
virksomheden er uenig, kan medlemsstaten dog ensidigt indføre et
forbud.
I øjeblikket er MON810 majsen
den eneste GMO-afgrøde, der dyrkes
i EU. Den såkaldte AmÁora gmokartoffel blev forbudt af EU-retten
i 2013 efter, at EU-Kommissionen
indledningsvist havde givet grønt lys.
Medlemsstaterne bør også sikre,
at gmo-afgrøder ikke forurener andre
produkter og skal særligt være opmærksomme på at undgå forurening
over grænserne til deres nabolande,
siger teksten.
Trojansk hest
I den Grønne Gruppe i EU-parlamentet ses reformen af EU's gmo
-autorisering imidlertid som en trojansk hest der trilles ind i EU, og den
Grønne Gruppe stemte derfor imod
forslaget.
- Et stort Áertal af EU's medlemsstater, Áertallet i EU-Parlamentet og
Nu er det op til de enkelte EU-lande at forbyde gmo på national grund.
Foto: Colourbox
ikke mindst størstedelen af EU's civile befolkning er imod gmo. En ny ordning bør derfor også på demokratisk
vis afspejle forbrugernes bekymringer i stedet for de store industrialiserede landbrugs interesser, siger SF's
medlem af Europa-Parlamentets
grønne gruppe, Margrete Auken.
Den Grønne Gruppe er enig i, at
der er behov for at reformere EU's
autorisationsprocedurer for gmo.
Men den nye ordning giver reelt
beslutningskompetencen på gmoområdet tilbage til medlemsstaterne
i stedet for at reformere autorisationsproceduren på EU-niveau. Nogle
medlemsstater får altså lettere ved
at forbyde gmo, men prisen er at
andre får lettere ved at tillade det.
Ifølge den Grønne Gruppe vil denne
nye ordning med stor sandsynlighed
medføre, at gmo-produkter kommer
ind overalt og at forbudet mod dyrkning af gmo bliver umuligt at opretholde.
[email protected]
Vi skal have mere ud af mindre
]Ǧ§”‡–‡”„Ž‡˜‡–ˆ‡Œ”‡–‡†•‹ˆÞ”•–‡ˆ‡•–Ǥ‡–ˆ‘”‡‰‹ͳʹǤŒƒ—ƒ”’¤”‘•ǡ
hvor Økologisk Landsforenings Markedsafdeling var vært ved en nytårskur
]ǧ(ȃʹͷ%
12. januar var Økologisk Landsforenings Markedsafdeling vært
ved årets første jubilæumsfest for
Ø-mærket. Gæsterne Àk en spektakulær oplevelse med sig hjem,
og formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, sendte dem
hjem med en tale, der blandt andet
handlede om, at økologerne har en
optimistisk forestilling om, at de som
økologer i samarbejde med den pulserende omverden for alvor er ved at
brage igennem lydmuren og få skabt
en ny retning for dansk landbrug og
madkultur.
Men Per Kølster er ikke uvidende
om, at mens det går godt mange steder med den økologiske produktion
og afsætning, så er der andre, der
må give op:
- Samtidig ser vi en udvikling i
landbruget buldre derudaf, som ikke
levner meget plads til de drømme,
mange af hverdagens mennesker
har. Med større og større produktionsenheder, med selskabsdannelser og med et krævende, uforudsigeligt verdensmarked med sorte skyer
i øst, og med et gældstynget land-
brug, hvor brede kredse er mest optaget af at bruge mere kunstgødning
og sætte Áere dyr i staldene.
Simpelt udsagn
- Jeg vælger at anlægge den betragtning, at vejen frem skal koges ned til
følgende simple udsagn: Vi skal have
mere ud af mindre, sagde Per Kølster og fortsatte:
- Det er naturens egne kredsløbspotentialer med mulden som fundamentet, der er hovedpersonen. Det
er i det biologiske samarbejde mellem jorden, med den evigt lysende
sol, det mere lunefulde og begrænsende vand og så vores egne hænder og hoveder, at vi skaber og samtidig sikrer vores eget livsgrundlag.
- Der skal skabes løsninger, som
møder Áere og Áere borgere, der hvor
de drømmer om en bedre fremtid.
Markedet og varens pris skal fremover afspejle de reelle værdier, de
ressourcer der er brugt til dens fremstilling og de omkostninger, der er
bygget ind i maden.
Eksemplets magt
Per Kølster lovede, at økologerne
vil fortsætte, der hvor de begyndte -
også før ø-mærkets fødsel, med det
helt enkle, nemlig eksemplets magt.
- Vi fortsætter med at gå foran og
vise verden, at vi kan og vil! Ja, derude spredt i det danske landskab er
der mænd og koner, der hver morgen
slår øjnene op til en dag med en omgang solid hverdagsøkologi i marken,
i stalden, i drivhuset, i plantagen, i
dambruget, i køkkenet, i skoleklassen, på landbrugsskolen og kokkeskolen, og mange andre steder, hvor
økologien er daglig praksis, sagde
Per Kølster.
Naturen på piedestalet
- Økologien er et mindset, som virker
som et sæt af selvvalgte udfordringer og begrænsninger, som en nødvendig forudsætning for, at vi kan
komme videre i fællesskab. Vi sætter
naturen op på et piedestal - ikke for
dens egen skyld - men i erkendelse
af, at vi er en integreret og uløseligt
forbundet del af den, sagde Per Kølster.
Han lagde vægt på, at alle er født
med retten til og kravet på en fest.
Ikke en forbrugsfest men en fest, der
handler om retten til den dybe glæde
ved livet, ved den tryghed at vi er
Per Kølster ser frem til 25 år mere med Ø-mærket. Foto: Søren Gammelmark
deltagere i en verden, hvor vi har og
kan tage et ansvar, og hvor der er en
organisme rundt om os – samfundet
- som også forvalter dette ansvar.
- Vi skal ikke alle sammen til at
være gartnere og slagtere, men der
er ingen vej udenom, at vi skal have
naturligheden tilbage i vores hverdag. De kommende år kommer til at
handle om det nære, det lokale, og
det naturlige, sagde Per Kølster.
Et mærke, der kan mærkes
- Krystalkuglen er ikke min stærke
side - altså evnen til at se, hvad der
vil ske, sagde Per Kølster. Til gengæld tror han, at vi er mange, der har
en stålsat tro på fremtiden, og som
har nogle solide ønsker til, hvordan
fremtiden skal forme sig.
- Skal jeg svinge mig højt op, så
har vi koden til krystalkuglen. Vi holder jorden i hånden, sagde Per Kølster og sluttede talen af med gode
forventninger til de næste 25 år med
Ø-mærket:
- Tak for i dag med ønsket om at
imødese de kommende 25 år med
en ophøjet forventning om at verden
og vores børn har en dejlig fremtid
for sig. Husk, vi har lånt Verden af vores børn. Lad vores statelige Ø blive
et symbol på den dybeste respekt og
glæde ved livet. Det er et mærke, der
kan mærkes - for livet. For alle!
[email protected]
6
ØKOLOGI & ERHVERV
23. januar 2015 nr. 559
MARK & STALD
FAGLIGT TALT
AF ERIK ANDERSEN,
JYSK ØKOLOGI
EN HÅRD TID
Enhver økolog, der sælger mælk for tiden, har fået økonomien på udfordringer, og for mange mere end godt er. Med
fare for læseren tænker, ’begynder han nu også’, tager
jeg alligevel fat i det, for det fylder rigtig meget hos enhver
økologisk mælkeproducent.
Midt i al pessimismen skal vi ikke glemme, at mejerierne
har holdt økologitillægget indtil nu, og lad os håbe, de
forsat kan holde skansen mod utvivlsomt hårde indkøbere,
som vil have prisen ned.
Uffe Bie, mens køerne stadig var hans egne. Bedriften med 200 køer og 185 ha gik konkurs 7. januar. Foto: Jens Tønnesen
Alle gør en kæmpe indsats for at optimere, holde gejsten og
motivationen. Glæden ved at producere sunde og naturlige
fødevarer bør vægte højt ved den enkelte. Men kke alle
klarer det nuværende økonomiske pres, det kan vi se.
Budgetter for 2015 viser store udfordringer med likviditeten. Ikke alle har endnu fået melding tilbage fra banken om
godkendelse. Priserne har kun de færreste indÁydelse på,
og der må arbejdes med stykomkostningerne i produktionen og kapacitetsomkostninger. Spil med åbne kort om de
økonomiske udfordringer, det gælder om, alle gør en ekstra
indsats og med indsigt.
Sæt nogle realistiske mål i produktionen, lav handlingsplan
og følg op. F.eks.:
X Er dyrene sunde, så de producerer/vokser optimalt, ellers
gør noget her. Sunde dyr er omkostningsminimerende dyr.
X Følg økonomi/produktion tæt månedligt. Kommer det beløb/mængde ind, som var forventet i budgettet. Det er ikke
nok at vente til 3 mdr. henne i året med, hvordan det går.
X For mange mister 2-5 øre i kvalitetstillæg på mælk. Det
er rigtig mange penge, hvis man leverer nogle millioner kg
mælk.
X Få alle hjørner med. Kalvene og kvierne bliver nemt glemt,
fordi de ikke bidrager positivt til likviditeten. Men, de kan bidrage mere eller mindre på omkostningssiden, tænk på det.
For mange er dette kendt stof, men for nuværende nødvendigt at fokusere på.
På Àre møder rundt i landet i efteråret 2014 mødte vi fra
Jysk Økologi rigtigt mange økologiske mælkeproducenter,
og Àk en rigtig god snak om udviklingen af den økologiske mælkeproduktion. Mange følte, de var kommet ind i
’hamsterhjulet’, og der skulle nytænkning/innovation til
for at udvikle den økologiske mælkeproduktion videre ud i
fremtiden.
Derfor, hvor er du på vej hen, er det den vej, du reelt selv
ønsker, eller er det andres ønsker, du efterlever?
Rigtig god 2015 og hold nu den økologiske fane højt. Det
fortjener den her på Ø-mærkets 25 års fødselsdag - det har
været og er en bragende succes.
Nykredit har nøglerne
Banken smækkede kassen i,
og Uffe Bie passer nu bedriften for Nykredit. Han er
blot en af mange mælkeproducenter, der i disse måneder kaster det økonomiske
håndklæde i ringen
renter hvert år, og det har vi simpelthen
ikke kunnet tjene ind på driften, siger
Uffe Bie.
Salg eller afvikling
I kombination med faldende jordpriser og
nedskrivning af bedriftens øvrige værdier,
blev Uffe Bie insolvent.
- I efteråret stod det klart, at vi havde
brug for mere likviditet. Banken sagde
ØKONOMI
AF KAREN MUNK NIELSEN
Da Uffe Bie i oktober trak sig som formandskandidat til Økologisektionen i
Landbrug & Fødevarer, overraskede det
mange. Han lagde ikke skjul på, at det
var den hjemlige økonomi, der tvang
ham, men at han kun få måneder senere
erklærede sig konkurs, kom nok alligevel
bag på mange.
Men det skete 7. januar ved retten i
Herning, og siden har han passet sin bedrift gennem 23 år for hovedkreditoren
Nykredit.
Den bagvedliggende årsag er en renteswap, som Uffe Bie indvilliger i i 2007.
Det var en god disposition de første år,
men efter bankkrak og Ànanskrise og
fortsat faldende renter gik det galt. Renteswap’en blev for dyr.
- Den kostede os 0,5 mio. kr. ekstra i
Krisen rammer bredt
Den aktuelle krise i landbruget
rammer bredt. Økonomer hos Seges vurderer, at 15 pct. af heltidslandbrugene er i akut fare for at
dreje nøglen om.
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
30 % af heltidsbedrifter skaber ikke likviditetsoverskud
Halvdelen af disse har en
gældsprocent over 70
1700 heltidsbedrifter – 15
% af alle - beÀnder sig i ’rød
kategori’, altså økonomisk
farezone
Især kvæg- og svinebedrifter
er i knibe
Økologiske bedrifter er ikke
bedre stillet end konventionelle
nej, akkord ville de ikke være med til, og
selvom en anden bank ville stille en kassekredit til rådighed, ville vores bank ikke
acceptere det udspil, de Àk, forklarer Uffe
Bie.
Så alle konti blev lukket, og Nykredit
tog over, da Uffe Bie erklærede sig konkurs.
Hvad der nu skal ske er uafklaret.
- Spørgsmålet er, hvor stor tålmodighed de har med at drive landbrug. Jeg vil
gerne drive den her i overgangsperioden
og håber selvfølgelig, de Ànder en køber gerne en ung økolog, siger Uffe Bie.
Men udgangen kan også blive, at Nykredit vælger at tømme ejendommen for
at realisere, hvad realiseres kan.
- I så fald er jeg ikke med. Jeg har altid stået for udvikling, ikke afvikling, siger
Bie.
Positive reaktioner
Han har valgt at være åben om sin situation, og det får han mange positive reaktioner på. Og som mangeårig organisationsmand kan han heller ikke lade være
med at bruge sine nyvundne erfaringer til
at forsøge at påvirke politisk.
- Der bliver sat så mange millioner,
ja måske milliarder, kroner til på denne
konto, som slet ikke er nødvendigt. Banktilsynet kræver, at min 10 år gamle stald
i fuld produktion sættes til 0 kr. Hvorfor
det? Hvordan fanden skal man så kunne
lave økonomi i landbruget, siger Uffe Bie.
MARK & STALD
23. januar 2015 nr. 559
ØKOLOGI & ERHVERV
7
Arbejdstid:
3-4 timer om ugen
60 Herefordkøer og deres kalve lever alene af græs og kommer aldrig på stald.
Det giver minimalt arbejde og gør naturpleje til en forretning for ejeren,
Michael Kjerkegaard
KEEP IT SIMPLE
AF KAREN MUNK NIELSEN
Køer og kalve hviler roligt mellem
træstammerne, da Michael Kjerkegaard parkerer bilen i rabatten, men
så snart de registrerer, at han skræver over hegnet, begynder de at brøle og begiver sig ud i den ruskende
regn. De ved, hvad der er i gærde:
frisk foder.
Hver tredje dag bliver der lukket
op for bolsjedåsen i form af et frisk
stykke græs og et par store rundballer med velduftende hø. Det er, hvad
kosten består af vinteren igennem, og
den enkle fodring og ’opstalding’ af
dyrene i skoven er blandt forklaringerne på, hvorfor Michael Kjerkegaard
kan få sit landbrug til at løbe rundt.
Michael Kjerkegaard har specialiseret sig i naturpleje med Herefordkøer i og omkring Vejle Ådal Ved
siden af et halvtidsjob på en svinebedrift.
Han driver 250 ha og har pt. 60
moderdyr. Halvdelen af jorden er
enge og naturarealer lejet af kommunen eller private, resten er for
størsteparten højereliggende marginaljord. Foruden salg af kød er der et
overskud på jorden på ca. 170.000
kr. om året. Det er differencen mellem lejen og de tilskud, arealerne
kan hente hjem. Omkostninger til foder er stort set ikkeeksisterende. I år
har det kostet 10.000 kr. at bjærge
vinterhøet. Hertil kommer indkøb af
mineraler.
Kogræsserlaug gør meget
I disse vintermåneder, hvor dyrene er
samlet i blot to grupper, er den daglige pasning hurtigt overstået. Samlet
tager det et par timer at passe alle
dyr de dage, han er ude at fodre. Resten er opsyn, som venlige naboer til
foldene ofte tager sig af.
Om sommeren er det også meget
enkelt, selv om dyrene da græsser
mange forskellige steder. Men alle
steder har han aftaler med lokale,
der holder øje med dyrene. I tre tilfælde er det kogræsserlaug, der ud
over at holde opsyn slår græs under
hegnet og står for alle aftaler om
slagtning, partering og afhentning.
- Det er meget nemt. Der er ikke
mere arbejde i det for mig, end hvis
jeg leverede til Friland. Jeg skal blot
sørge for, at slagtedyrene bliver fanget ind, siger Michael Kjerkegaard.
Derfor er en god kreaturvogn
stort set også det eneste grej, han
har investeret i. Ud over den består
maskinparken af en traktor, en hørive og en ATV.
Køerne kælver om efteråret
Køerne kælver hovedsageligt om
efteråret. Ideen er, at kalvene skal
Fakta om bedriften
Michael Kjerkegaard købte 12
Herefordkøer i 2008 og har
bygget naturplejedriften op
derfra. Målet er 120 køer
Husdyr
200 moderfår
60 ammekøer med kalve
Markdrift
250 ha, alt i vedvarende græs
eller naturarealer
200 ha forpagtet, 50 ha ejet
Naturpleje for Vejle Kommune
og private
Samarbejde med tre kogræsserlaug
Maskinpark
Traktor, hørive, kreaturvogn,
ATV
Kødproduktion
Fodring: Græs og hø
Slagter ved toårsalderen
Tilvækst ca. 600 g/dag
Afsætter primært til laugene
Pris: 30 kr./kg ex. moms
Købere betaler selv slagtning
være vænnet fra, når køerne om foråret skal på arbejde i naturen. Skal
køerne decideret foretage rydning
af tilgroede arealer, skal de presses
lidt, og det er ikke foreneligt med at
give mælk.
Fremgangsmåden giver desuden
mulighed for at holde kalvene på
den høje jord efter fravænning og
undgå at sende dem med køerne ud
i engene, der er belastet af leverikter.
Kalvene skal om sommeren græsse
’holistisk’, dvs. med daglige foldskift
og lang hvileperiode til græsset.
Stockpiling på vintermarken
Den måde, vinterfoldene afgræsses
på, er også inspireret af den holistiske tanke.’Stockpiling’ kaldes det,
hvilket betyder noget i retning af at
lægge på lager. I praksis foregår det
sådan, at der kun tages ét godt slæt
hø på marken. Herefter får den lov at
ligge urørt og opbygge et stort lager
af græs, som køer og kalve kan æde
fra december til hen i marts. Marken
stribeafgræsses, så dyrene et par
gange om ugen får frisk græs.
Michael har yderligere udviklet
systemet ved at efterlade høballerne
på marken. Som de ligger der spredt
på marken, ligner de noget, en sjusket bonde ikke Àk bjerget i tide,
men Michael er ligeglad. Han ved,
at ballerne er Ànt grønne lige under
overÁaden.
- De er store og bliver presset
hårdt, og når man blot sørger for, de
ligger på højkant, er der ikke meget
spild, forklarer han.
Tid til at snakke
Michael Kjerkegaard er glad for at
være naturplejer og kan godt anbefale driftsformen til andre, men peger også på en række udfordringer.
For det første skal man have gode
vinterforhold for dyrene. Der må
ikke være tvivl om, at kravene for at
holde dyr ude om vinteren er opfyldt.
For det andet skal man have styr på
støtteordninger og regler. Dem er der
mange af, hvis man både skal hånd-
Øverst: I tilknytning til vinterfolden er et stykke skov på en stejl skråning. Her
har dyrene ly og læ og strøet leje.
Nederst tv: Sommerens rundballer med hø står stadig spredt på græsmarken, hvor de blev høstet. To gange om ugen får køerne nyt græs og et par
baller hø.
Nederst th: Så er der strøm på. Fortråden hviler på omfangstråden.
tere økologi, miljø- og plejeordninger.
Og for det tredje skal der være solid
hegning, og man skal være klar til
at rykke ud uanset tidspunkt, hvis
nogle dyr slipper ud.
At være naturplejer tæt på en by
som Vejle er specielt.
- Det er tæt på byen. Jeg kommer i
kontakt med mange mennesker, når
jeg er ude ved dyrene, og får mange
opringninger. Man skal have tid at
snakke og forklare. Jo færre misforståelser opstår der.
til en levevej, når koantallet når 120.
- Da vi gik ned med gården, besluttede vi aldrig mere at have stor gæld.
De 12 mio. kr. står i et par stuehuse
og 50 ha jord. Det er alt, fortæller Michael Kjerkegaard.
Ulempen ved at drive landbrug
uden gård er, at han ikke har et
produktionsapparat, han kan låne
penge i til investering i Áere køer.
Derfor bygger han besætningen
op med eget tillæg. Han begyndte i
2008 med 12 køer og forventer at
nå op på 120 i løbet af de næste treÀre år.
Bonde uden en rigtig bondegård
NATUR: Michael Kjerkegaard vil aldrig mere
have stor gæld. Han styrer bedriften fra familiens hus ved Vejle
Det er en noget atypisk kvægbedrift,
Michael Kjerkegaard er i gang med
at bygge op. Den er ikke funderet i
en gård med stalde, maskinhus og
halmlade. Der er ikke plov, harver
og mejetærsker, og der er ingen gylletank. 4 km uden for Vejle bor han
med sin familie i et helt almindeligt
hus, hvorfra han styrer får, kødkvæg
og 250 hektar jord.
I alt har han gæld for 12 mio.
kr. I landbrugssammenhæng er det
ikke meget, men Michael antyder
alligevel, at han synes, det løber
op. Han har for 20 år siden prøvet
at drive landbrug på traditionel vis,
men økonomien holdt ikke. I en årrække har han været driftsleder på
en svinebedrift, men ambitionen er
at gøre naturpleje og kødproduktion
[email protected]
8
ØKOLOGI & ERHVERV
Hørt på
Plantekongres
Ryk høsten 10 dage
Efterafgrøder er et effektivt
våben mod ukrudt i det økologiske sædskifte, men alle ved,
at udfordringen ligger i en tidlig
etablering før 10. august.
- Jeg tror godt, vi kan rykke
høsten 10 dage frem ved at
skårlægge kornet før høst, men
man skal have is i maven og en
god vejrudsigt, lød det fra Lars
Egelund Olsen, Seges, Økologi.
Den nordjyske planteavler Claus
Aage Bengtson fortalte i sit
indlæg, at han altid høster korn
første gang, det er under 25 pct.
vand
Sorte penge
’Økologikontrollen er ingenting,
men fødevarekontrollen….. En
gang, jeg stod på markedet og Àk
kontrol, blev jeg spurgt, hvor tit
jeg vaskede mine byttepenge.’
Niels Foged, Falslevgård, om
kontrol
Gulrust i spelt
Svampesygdommen gulrust er
ikke forbeholdt hvede og triticale.
Den kan også angribe spelt. Den
nordjyske planteavler Claus Aage
Bengtson har oplevet så massivt
et angreb i en tysk sort af vinterspelt, at marken måtte opgives i
maj. Niels Foged, Mariager, har
også oplevet gulrusst i spelt.
- Ikke i Oberkulmer Rotkorn men
i andre mindre sorter. Det har
dog ikke været i alarmerende
omfang, sagde han i sit indlæg
på Plantekongressen i Herning
onsdag i sidste uge.
MARK & STALD
23. januar 2015 nr. 559
Majs har gavn af
mykorrhiza
Der er mykkorrhiza-svampe i stort set al jord, og
bortset fra raps og roer indgår alle afgrøder i symbiose med svampen, der hjælper til større optag af
fosfor
Der er masser af fosfor i landbrugsjord. Problemet er at få det frigjort
og optaget i planterne. Mykorrhiza er
her en vigtig mikroorganisme, og næsten alle landbrugsafgrøder har gavn
af svampen. Det gælder også majs,
som professor Iver Jakobsen, DTU,
på Plantekongres 2015 trak frem
som eksempel på mikroorganismers
betydning for næringsstofoptagelse i
planterne.
svampe til planternes optag af fosfor
allerede 14 dage efter såning. En så
hurtig effekt forudsætter, at der er
svampesporer og mycelium i jorden
på såtidspunktet. Her er forfrugten
afgørende, og kløvergræs er her velegnet.
- Der er masser af mykorrhiza til
stede på majsrødder, og hybridsorterne ligger højt sammenlignet med
f.eks. landsorter. Det er altså ikke
noget, der er forsvundet i forædlingen, siger Iver Jakobsen, der mener,
der er potentiale for at forædle majssorter, der i højere grad kan udnytte
samspillet med mykorrhizasvampe.
Sorter reagerer forskelligt
Majs vokser dårligt ved lavt P-tal,
hvis der ikke er mykorrhiza i jorden.
Etableringen af rod-svampe-forholdet kan ske hurtigt, og tidlig infektion gavner majsplanternes vækst.
I et potteforsøg bidrog mykorrhiza-
Også aktive ved højt P-tal
Det bygger han på forsøg med seks
indavlede linjer, der viser, at der dels
er forskel på, hvor godt sorterne tolererer lavt fosfortal, dels hvor kraftigt
de reagerer på tilstedeværelsen af
mykorrhiza.
PLANTEKONGRES
AF KAREN MUNK NIELSEN
’Jeg har ikke målt udbytte, men
min oplevelse er, at der er færre
tørkeproblemer nu end før. Vandhusholdningen er blevet bedre.
Før var der også marker, som
måtte kasseres pga. agerkål. Det
sker heller ikke mere, for nu kan
vi gøre noget ved det.’
Per Bundgaard, Vadum, om rækkedyrkning og radrensning i korn
Dyre bio-midler
’Det tager omkring 12 år og
koster 900 mio. kr. at nå frem til
at kommercielt produkt, der kan
komme på markedet.’
Pernille Ehrtmann, KU, om sin
forskning i biologisk bekæmpelse
af bl.a. jordlopper
Svampen hjælper planterne til Poptag via lange hyfer fra rødderne
ud i jorden. Den øger således det
jordvolumen, som planterrødderne
har adgang til, hvilket igen øger Poptaget. Selv ved relativt højt P-tal er
mykorrhiza-svampene aktive i fosforoptaget. I forsøg skyldtes ca. halvdelen af det optagede P mykorrhiza.
Pas på dyb radrensning
Ud over at have gode forfrugter kan
man støtte rod-svampe-systemet ved
ikke at lave alt for dyb bearbejdning af
jorden ved for eksempel radrensning.
- Ned til fem cm er i orden, men
går man dybere, vil man ødelægge
en større del af det aktive mycelium,
siger Iver Jakobsen.
Andre bidrager også
Mykorrhiza er ikke den eneste mikroorganisme, der bidrager til planternes fosforoptag. Der Àndes andre
svampe og bakterier i jorden, der,
fordi de udskiller syrer og enzymer,
bidrager til at gøre fosfor plantetilgængeligt.
Kur mod tidsler
PLANTEKONGRES: En kombination af underskæring, forårspløjning og effektive efterafgrøder virker
mod tidsler, men man risikerer at opformere andre
ukrudtsarter
Rug er særligt rig på fytase, der spalter og frigiver kernernes fosfor.
Vi skal udnytte fosfor i korn
Mere robust planteavl
-RWLGOLJHUHPDMVSODQWHUQHVU¡GGHURJP\NRUUKL]DVYDPSHQÀQGHUVDPPHQ
jo bedre for væksten.
PLANTEKONGRES: Der er
masser af fosfor i foderkorn. Problemet er at
gøre det tilgængeligt for
dyrene
I modent foderkorn er der stor forskel
på fytaseaktiviteten, dvs. enzymet,
der gør fosfor i kernen tilgængeligt
for dyrene. For at sikre tilstrækkeligt
fosfor tilsættes derfor store mængder fytat til foderet. Kunne man udnytte den naturlige forekomst bedre,
kunne en del af dette spares.
Ifølge lektor Henrik Brinch-Petersen, AU, forsker man i øjeblikket i at
øge fytaseaktiviteten i korn. Man har
således fundet de gener, der ligger
bag aktiviteten i modne kerner. Det
gør det muligt at forædle efter sorter
med høj fytaseaktivitet. Det er især
muligt at øge aktiviteten betragteligt
i hvede.
Rug er højdespringer, når det gælder fytase.
I sit indlæg på Plantekongres
2015 pegede Henrik Brinch-Petersen i øvrigt på muligheder i at blande
Ànt formalet strå, avner etc. med høj
fytaseaktivitet i foderet.
- I nogle sorter er der også denne
høje aktivitet i andre plantedele end
kernerne, konstaterer han.
[email protected]
Aktivitet i kerner
Fytaseaktiviteten målt som
enheder pr. kg tørstof.
Rug
Triticale
Hvede
Byg
Havre
1600-5200
1600-2100
690-1400
400-500
< 50
Tidligt om foråret, eller rettere sen
vinter, begynder tidsler deres vækst,
og vi er altid bagefter. Det påstår
Mette Goul Thomsen, der forsker i
rodukrudt ved Bioforsk Øst i Norge.
På Plantekongres 2015 fremlagde hun forskningsresultater fra
Norge, der giver et indblik i tidslers
og andet rodukrudts biologi.
Skyder fra stor dybde
Hun refererede bl.a. forsøg med at
tømme felter af jord for tidselrødder
for at se hvilken skududvikling, det
førte til. I praksis blev jorden i felterne gravet op i hhv. 20 og 40 cm’s
dybde og alle roddele fjernet, hvorefter jorden blev lagt tilbage i hullerne.
Nu skulle man så tro, det var begrænset, hvad der dukkede op af
skud til foråret. Det var det imidlertid
ikke.
- Forsøget blev gentaget i to år, og
mængden af biomasse over jorden
var den samme, uanset behandling.
Læren er, at rødderne fra etablerede
planter har stor betydning for genvækst af tidsler. De kan skyde fra
rodsystemet over 40 cm nede, konstaterer Mette Goul Thomsen.
Det betyder ikke, at dybde er ligegyldig, når det gælder nedpløjning i
forbindelse med bekæmpelse.
Mette Goul Thomsen pegede desuden på brændstofforbrug og miljøeffekt som væsentligt for valg af bekæmpelsesmetode..
Skrælplov er effektiv
I et norsk forsøg sammenlignes forskellige pløjemetoders effekt mod
tidsler om efteråret. Såvel almindelig
plov, en tolagsplov og skrælpløjning
i 10 cm’s dybde giver god effekt på
tidsler. Derimod var der ikke nær
samme effekt af fuld gennemskæring med gåsefodsskær, hvilket undrer Mette Goul Thomsen. Muligvis
skyldes resultatet, at der i praksis alligevel ikke er tale om fuld gennemskæring.
- Der er en direkte sammenhæng
mellem pløjedybde og brændstofforbrug, og kan man nøjes med at
arbejde i 10 cm’s dybde i stedet for
20-25, når man skærer rodsystemet
over, er det kun en fordel, siger hun.
Findeling af tidselrødder til 2,5
cm giver en markant reduktion i
skududvikling. Det modsatte er tilfældet for agersvinemælk, der går i
dvale om efteråret. Her skal man i
stedet kappe rodsystemet uden at
Àndele det for at opnå bekæmpelse.
Efterafgrøder er entydigt effektive
mod tidsler.
MARK & STALD
23. januar 2015 nr. 559
ØKOLOGI & ERHVERV
9
Mobilt hønsehus giver glade beboere
¤–‡•„ÞŽ‰¤”†˜‡†‹”‡›ŽŽ‹‰‡•–‘”–”‹˜‡•„‡†”‹ˆ–‡•ŠÞ•Ǥ2‰ƒ‰‘¤‡†‡‡”†‡–‡Ž‹‰•–‘”‡ǦϐŽ›––‡†ƒ‰ǡ¤”†‡”‡•‘„‹Ž‡
ŠÞ•‡Š—•–”ƒ•’‘”–‡”‡•–‹Ž›‡ǡ‰”ސ‡‘‰‹˜‡Ž•‡”
HØNSEHOLD
AF NILS WÜRTZENFELD
Hvor stillede jeg nu hønsegården?
Dette spørgsmål kan formentlig kun
landmandskvinden Kristen Sivertsen svare på, ligesom hun også er
den eneste i landet, der kan stille
det. Sammen med sin mand, Johan
Frederiksen, er de to nemlig de eneste i Danmark, der er indehavere af
den tyske opÀndelse Hhnermobil eller ’hønemobil’, om man vil.
Idéen er simpel - et hønsehus på
hjul, der kan Áyttes alt efter vind,
vejr og jordforhold, og som derfor
er yderst gunstigt, hvis man vil give
sine høns gode leveforhold med frisk
græs at boltre sig på.
- Det er virkelig nemt at have med
at gøre. Hønsehuset har plads til
225 høns, der om dagen kan færdes
på marken og om aftenen bliver lukket ind i huset. Når vi skal Áytte det,
så spænder vi bare en traktor foran.
På den måde får de hele tiden friskt
græs, og det give glade høns, forklarer Kirsten Sivertsen om det mobile
hus, der er bygget af sandwichplader
og indrettet i to etager.
Fra deres økologiske gårdbutik på
Stensbølgård har parret i årevis solgt
grøntsager af egen avl, men siden
de i sommer erhvervede sig det det
tyske fjerkræ-fartøj, har butikkens
kunder også kunnet købe friske æg.
- Jeg havde aldrig hørt om et mobilt hønsehus, før vi blev præsenteret for idéen gennem en række
økologiske initiativer sat i værk af
Lejre Kommune. Her blev vi spurgt,
om vi var interesserede i at købe et
eksemplar, hvis vi Àk tilskud gennem
nogle projektmidler (Økologisk Investeringsstøtte, red.). Det takkede vi
ja til, og siden har vi haft utrolig meget glæde af huset, fortæller Kirsten
Sivertsen.
Hønsetoilet med håndsving
Flytningen af det campingvogn-lig-
nende hønsehus afhænger af vejret,
men cirka hver tredje uge spænder
Kirsten huset bag traktoren, så hønsene får nye græsgange. Også hønsehegn Áyttes med, og selvom konceptet medfører noget arbejder, så
er Kirsten Sivertsen kun begejstret
for sit særprægede hønsehus.
- Der er nok mere arbejde i det i
forhold til et almindeligt hønsehus,
men det er det hele værd. Hvis vi er
to personer, tager det en times tid at
Áytte hus og hegn. Derudover bruger
jeg ca. en time om dagen på fodring,
pakning af æg osv, men hønsene trives rigtig godt, og jeg synes virkelig,
at et mobilt hønsehus højner dyrevelfærden, fortæller Kirsten Sivertsen,
der samtidig får hjælp af husets teknologi.
Hønsehuset er nemlig udstyret
med solceller, der hver dag lader et
batteri op. Dette batteri åbner og lukker automatisk hønsehusets låger
morgen og aften, så hønsene forblive inden for om natten. Samtidig
giver solcellerne også strøm til hønsegårdens 1,2 meter høje hegn. Det
mobile hjem er også udstyret med
en vandtank, og i bunden Àndes et
strøet areal til sandbadning. Under
slattet løber i øvrigt et gødningsbånd,
som Kirsten Sivertsen ved hjælp af
et håndsving, kan køre ud og tømme
via den ene side af huset.
Modsat hønsehusets indgangsparti Àndes en række reder mod vognens ydersiden, hvor æggene kan
samles udefra, og netop ægproduktionen i det rullende hønsehus er også
noget, der glæder Kirsten Sivertsen.
- glægningsprocenten er på 95
procent, og det tyder jo i høj grad på
trivsel. Da vi anskaffede hønsehuset,
begyndte vi at regne på, om det kunne tjene sig selv ind igen. Det kan det
godt, hvis vi regner over en længere
årrække. For mig er det dog ligeså
vigtigt, at hønsene har det godt, og
det er ikke noget, man gør op i penge, forklarer hun.
Dansk mobil-stald på vej
Mens salget af Hhnermobil er voldsomt stigende i opÀndelsens hjemland, Tyskland, så er danske landmænd anderledes forbeholdne. Det
skyldes blandt andet, at Áere danske
ægproducenter har efterlyst en mindre version af hønsehuset.
Derfor har Niels Nørskov, der er
direktør i Organic by Nørskov og samtidig fungerer som kontaktperson for
Hhnermobils producent Stallbau
Weiland, annonceret, at han er på
vej med en dansk version.
- Den kommer til at adskille sig en
smule fra den tyske udgave, da vores
er henvendt til mindre landbrug samt
eksempelvis skoler, institutioner eller
virksomheder. Derfor fremstiller vi to
varianter med plads til henholdsvis
50 og 100 høns eller slagtekyllinger,
forklarer Niels Nørskov.
- I forhold til den tyske udgave
bliver vores billigere målt på høneplads, og så vil vi også forsøge at
lave den mere brugervenlig, fortæller Niels Nørskov, der også arbejder
på at kunne tilbyde automatisk fodringsanlæg og automatisk Áytning af
vognen.
Den danske prototype vil ofÀcielt
blive præsenteret på årets Roskilde
Dyreskue.
'HEHV¡JHQGHSn6WHQVE¡OJnUGHUYHONRPQHWLODWEHV¡JHK¡QVHQHRJÁHUHNRPPHQWHUHUGDRJVnSnGHWVSHFLHOOH
hønsehus. Foto: Karen Munk Nielsen
Kirsten Sivertsen er i den grad begejstret for sit hønsehus på hjul. Foto: Uffe Kjær
I det mobile hønsehus er redematerialet speltskaller, der
beskytter æggene mod skader og snavs.
10
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
23. januar 2015 nr. 559
)U¡DYOVÀUPDHUQHVRSEUHPVQLQJJ OGHULV UGHQVWRUH
NXOWXUUDMJU V+YLGNO¡YHU
HUHQPHUHXVLNNHUDIJU¡GH
RJGHUIRUVNDOGHUY UHHQ
VW¡UUHEXIIHU
)RWR&ODXV‘VWHUJDDUG
UDBUD AF LANDBRUGSAREALER
I FORPAGTNING
Ledige dyrkningsarealer udbydes i forpagtning i perioden
2015 – 2020, med krav om økologisk drift:
1. Svendsagervej 41 ..... 12,90 ha
2. Mindelundsvej 39..... 5,14 ha
3. Nyborgvej 540 ......... 1,00 ha
4. Klippevej 7 ............... 7,40 ha
5. Nørrebjergvej 84 ..... 3,00 ha
6. Kærvej 7 ................... 1,00 ha
7. Hestehaven 201 ....... 51,00 ha
8. Østparken 1B ............ 6,75 ha
9. Aulkærvænget 6B ..... 1,30 ha
Udbudsmaterialet kan hentes på kommunens hjemmeside:
www.odense.dk/aktuelle udbud
Udbudsmaterialet kan også rekvireres hos Odense Kommune,
Lisbet Guldbøg, tlf. 6551 2677.
Kontakt kan også ske pr. e-mail:
[email protected]
Som det vil fremgå af betingelserne, skal tilbudet afgives i kr./ha.
Tilbudsformularer skal være Ejendomsudvikling og Salg,
Indgang G, Odense Slot, Nørregade 36-38, 5000 Odense C i hænde
senest fredag 13. februar 2015 kl. 9.00.
Odense Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de
indkomne tilbud, eventuelt helt at forkaste disse.
Byudvikling - Ejendomsudvikling og Salg
www.odense.dk
Frøavl på kraftigt tilbagetog
PLANTEAVL: Stor frøhøst
i både 2013 og 2014
har fyldt lagrene hos
de store forhandlere af
græsmarksfrø, som nu
skruer blusset helt ned.
Græs- og kløverfrø hører normalt
til de gode afgrøder hos økologiske
planteavlere. Kan man få en kontrakt med frøÀrmaerne, har man
udsigt til dækningsbidrag noget over
gennemsnittet. For mange er alm.
rajgræs topscorer blandt viften af afgrøder i planteavlssædskiftet.
Derfor er det en bet, at de store
frøÀrmaer ikke går ud og tegner kontrakter af betydning til næste års høst.
Høsten af frø – både græsfrø og
kløver – har de seneste to år været
så stor, at der ligger nok på lager til
at springe mindst et år over.
Avlschef Carsten Jørgensen, DSV
Frø (tidligere Hunsballe, red.), oplyser, at udbytterne i 2013 og 2014 har
været 30 og 40 procent højere end
normalt, og kontrakttegningen til 2016
bliver derfor skåret betragteligt ned i
forhold til de normalt 3900 ha, Àrmaet
har udlagt hos økologer. Udlægget i indeværende år er normalt.
- Det går hårdest ud over rajgræs.
Hvidkløver er så usikker en afgrøde,
at vi er nødt til at have et større beredskab, lyder det fra Carsten Jørgensen, som håber, problemet er
afhjulpet med et enkelt års tilbageholdenhed.
Konkurrenten DLF Trifolium tog
allerede de første skridt mod en begrænsning af produktionen sidste år,
og har kun ca. lvdelen af normalt areal udlagt til høst i år.
- Og til 2016 er udlægget ekstremt lille – nærmest ingenting, siger
avlsdirektør Anders Mondrup om
situationen.
- Men når vi kommer på den anden side af 2016-2017, håber jeg, vi
igen har normalt udlæg.
Mondrup peger på et meget trægt
EU-marked for økologiske frø som
årsagen til, at frøet hober sig op på
lagrene.
- Vi presser på, hvor vi kan, men
kravet om, at økologer skal anvende
økologiske frø, bliver ikke håndhævet tilstrækkeligt i udlandet.
[email protected]
Sorten bestemmer planters rodvækst
Ny forskning viser, at
evnen til at etablere
et godt rodnet og til at
optage næringsstoffer
varierer meget fra sort
til sort i vårhvede, salat
og løg. Den viden kan
økologiske planteavlere
med fordel udnytte
I økologisk dyrkning er tilgængeligheden af næringsstoffer i jorden
ofte begrænset, og da planterne
alligevel skal være i stand til at optage næringsstoffer, så de får en
god vækst, har de økologiske planteavlere brug for sorter med ekstra
kraftigt rodsystem.
I forskningsprojektet RoCo har vi
derfor undersøgt, om der er sortsforskelle med hensyn til rodvækst,
som gør nogle sorter bedre egnede
til økologisk dyrkning end andre. Og
det har entydigt vist sig at være tilfældet.
Forsøgene tyder på, at økologi-
ske planteavlere kan få meget ud
af at være omhyggelige med sortsvalget.
Hvede, løg og salat undersøgt
Vi har undersøgt forskelle i tidlig
rodvækst hos seks sorter af henholdsvis vårhvede, løg og salat og
fundet store variationer fra sort til
sort. Forsøgene blev gennemført
sådan, at vi kunne måle både på
udviklingen af roddybde, på røddernes horisontale vækst og på den
samlede udvikling af rodlængde.
Som forventet var der store forskelle i rodvækst imellem de tre arter. Det kender vi også fra tidligere
studier, men det var overraskende,
at der også var meget store forskelle fra sort til sort inden for hver af
arterne.
Den samlede rodvækst hos den
bedste sort var dobbelt så høj som
hos den sort med svagest rodvækst
i både hvede og salat, og i løg var
forskellen endnu større. Desuden
var der andre forskelle. Nogle sorter udviklede i højere grad rødderne
lige under planten, mens andre var
bedre til at sprede rødderne horisontalt.
I forsøget beregnede vi også,
hvor stort et jordvolumen planterne
af de enkelte sorter havde spredt
deres rødder i i løbet af den første
måneds vækst. I hvede testede vi
bl.a. sorterne ’Koga’, ’Quintus’ og
’Bittern’, og ’Bittern’ viste sig at
være bedst ved at kombinere en
meget kraftig rodvækst med en
relativt god evne til at sprede rødderne, og var dermed den sort, som
samlet set afsøgte klart det største
jordvolumen.
Vi fandt tilsvarende store sortsforskelle inden for salat og løg. I
salat viste ’Cegoline’ sig i stand til
at afsøge mere end dobbelt så stort
et jordvolumen som ’Ralph’. Hos løgene kunne ’Hylander’ med sit rodsystem afsøge ca. dobbelt så stort
et jordvolumen som de fem andre
sorter.
Bedre rodnet – bedre optagelse
Vi målte også på optagelsen af næ-
NYT FRA
INTERNATIONALT CENTER
FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG
OG FØDEVARESYSTEMER
Af Kristian Thorup-Kristensen,
professor i Afgrødevidenskab, Københavns Universitet,
projektleder for forskningsprojektet RoCo
ringsstoffer i de forskellige sorter,
og resultaterne tyder som forventet på en sammenhæng mellem
rodvækst og evnen til at optage
næringsstoffer. F.eks. havde hvedesorten ’Bittern’ både den største
samlede optagelse af næringsstoffer og den højeste koncentration af
næringsstoffer i plantematerialet i
overensstemmelse med dens store
og velfordelte rodsystem.
Samlet set viser projektet, at
der Àndes store sortsforskelle i rodvækst og rodfordeling, og nogle sor-
ter er bedre i stand til at optage næringsstoffer fra jorden end andre.
Den viden kan bidrage til, at
vi kan vælge sorter, der er særligt
egnede til økologisk dyrkning. Den
store genetiske variation sorterne
imellem viser også, at der er gode
muligheder for forædling, hvor der
kan udvikles nye sorter specielt til
den økologiske produktion.
PORTRÆT
ØKOLOGI & ERHVERV
23. januar 2015 nr. 559
11
I stalden går jerseykøerne i løsdrift. Fra
venstre er det Mogens Nielsen, som var med
i Søgård I/S fra 1979, men ikke længere er
medejer af gården, der drives af Marie Pedersen og Ole Nielsen som andelsbrug, og der er
plads til nye andelshavere på gården.
Firkantede
regler
hæmmer
udviklingen
Efter 25 år med statskontrolleret økologi og
det røde Ø-mærke er det
overvejende begejstring,
der kommer til udtryk
hos økologipionererne
på Søgård Andelsbrug i
Sdr. Felding
PORTRÆT
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
I kostalden på Søgård Andelsbrug er
170 jerseykøer kommet i ly for vinteren. Nogle af køerne går på dybstrøelse for at skåne benene. Men
de Áeste går i løsdrift med adgang til
sandbåse. Sådan er det i mangen en
kostald. Det specielle ved stalden på
Søgård Andelsbrug er pladsforholdene i stalden og ’Áugtvejene’ ud af krogene. Køerne adskiller sig nemlig fra
alle andre økologiske jerseykøer på
ét ganske bestemt område: De har
horn. Derfor er stalden indrettet med
henblik på at skabe fysiske rammer,
som minimerer risikoen for, at køerne
skader hinanden.
På biodynamiske landbrug må
køerne ikke afhornes. På økologiske
gårde er det tilladt. Køerne med horn
på Søgård Andelsbrug er derfor et
godt eksempel på, hvad der driver
gårdens ejere: Godt landmandskab
og fokus på dyrevelfærd.
Fra kollektiv til andelsbrug
I stuehuset er der i dag god plads om
bordet i frokoststuen, for der er kun
to andelshavere tilbage; men der er
plads til Áere, hvis andre skulle få lyst
til at blive andelshavere på gården.
- Vi startede i 1979 med et I/S.
Først da landbrugsloven blev ændret i 1996, så selskaber kunne eje
landbrug, blev gården til Søgård Andelsbrug, fortæller Mogens Nielsen.
Han var med næsten fra starten. De
to tilbageværende andelshavere, Ole
Nielsen og Marie Pedersen, har bedt
ham komme forbi og være med til at
fortælle historien.
- I starten var det ønsket om at
have acceptable arbejdstider og om
at gøre det let at komme af med et
andelsbevis og at få nye andelshave-
re ind på gården, der var rammen om
gården, fortæller Marie Pedersen,
der selv er vokset op på en gård og
ikke havde gjort sig de store tanker
om økologisk drift, da hun besluttede
sig for at blive medejer på Søgård.
- Jeg Àk for alvor øjnene op for
økologien, da jeg på driftslederkurset
lærte, at blomkål skulle sprøjtes 29
gange på en sæson, siger Marie Pedersen og fortæller, at hun kun har
sprøjtet i marken én gang:
- Det var før, jeg kom til Søgård.
Jeg skulle sprøjte en majsmark; men
foran traktoren løb en hare. Det var
ikke spor morsomt, så derefter var
jeg ikke så ivrig efter at lære at bruge
en sprøjte
Mogens Nielsen valgte også økologien, fordi han dermed kunne slippe for at sprøjte viber og harekillinger. Men også det dyreetiske hensyn
i økologien tiltrak ham.
Ole Nielsen kom også fra et konventionelt landbrug til Søgård, fordi
han her kunne arbejde med økologisk landbrug.
- Jeg havde - og har stadig - svært
ved at Ànde en grund til ikke at drive
et landbrug økologisk. I 7000 år har
vi dyrket jorden økologisk. Det er enkelt og rigtigt og nemt at forstå, at det
er det bedste, og jeg ville i dag slet
ikke være landmand, hvis jeg ikke
kunne være økolog, siger Ole Nielsen.
Noteringen
X
Svin
Basisnotering (70,0-93,9) uge 4:
8,70 kr.
Firkantede regler
Da det statskontrollerede Ø-mærke
for 25 år siden blev introduceret, blev
det også genstand for en del diskussion på Søgård.
- Inden vi Àk Ø-mærket, fulgte vi
de regler, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, LØJ, havde opstillet.
Der var tale om regler, som primært
fokuserede på hensigten og målet
med arbejdet. Ø-mærket - derimod repræsenterede et regelsæt, som vi
betragtede som Àrkantet, siger Mogens Nielsen og tilføjer:
- Meeen, da vi først Àk vænnet os
til det nye regelsæt, syntes vi, det var
godt, det kom.
Ole Nielsen supplerer:
- Det er især statskontrollen, der
gør Ø-mærket godt.
Marie Pedersen oplever stadig
økologireglerne som Àrkantede.
- LØJ-reglerne var mere hensigtserklæringer, og det var ikke et problem, fordi alle, der brugte reglerne,
gjorde det af idealistiske grunde;
og det er nemt at overholde fartbegrænsninger, hvis man ikke selv bryder sig om at køre stærkt. I dag er det
anderledes. Der er mange grunde til,
at folk i dag driver økologisk landbrug, og reglerne skal kunne bruges
alle steder, så forbrugernes tillid til
de økologiske produkter ikke svækkes. Resultatet er, at reglerne gen-
”ƒÞ‡”–‹Žƒ”–‘ϐŽ‡”ǡ‰”ސ•ƒ‰‡”ǡ‰”‹•‡‘‰Þ‡”
I starten var det traditionel malkeproduktion der gav smør på brødet
på Søgård, suppleret med lidt grønsags- og kartoffelproduktion, men
i 1988 blev naboejendommen opkøbt, og det gav en god arrondering
og med mere jord til økologisk drift. Staldene på den nye gård blev
brugt til grise, som også endte med at være økologiske. Sammen med
Peter Bay, der i dag driver Skiftekær på Tåsinge, startede Søgård Andelsbrug Fælles Grønt Vest, et økologisk grønsagspakkeri, som i dag
er kendt under navnet Danorganic.
- Da FDB i 1993 satte skub i salget af økologiske grønsager, eksploderede salget, og vi have gode år, fortæller Mogens Nielsen. Han
tilføjer:
- Det gik så godt, at vi kunne Ànansiere en stor del af vores investeringer over driften.
Gårdens økonomi var god, og gælden minimal, hvilket i 1996
gjorde det muligt at ændre ejerformen fra I/S til andelseje.
FDB boostede salget af økologiske grøntsager; men i takt med, at
der kom Áere leverandører, blev markedet mindre lukrativt, og siden
har Søgård Andelsbrug primært været kvæggård med en jerseybesætning på 170 køer. Gården leverer i dag mælk til Thise Mejeri.
nem årene er blevet meget detaljerede for at være kontrollerbare, sige
Marie Pedersen. Hun fortsætter:
- For eksempel skal økologiske
køer om sommeren være på græs i
seks timer om dagen. Det deÀnerer
kontrollen som det tidsrum, der starter, når den sidste ko er på marken,
og slutter, når den første ko forlader
den. Tidligere var det kravet, at de
skulle være på græs i sommerhalvåret.
Friland A/S giver i uge 4 følgende
tillæg til konventionel notering:
Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./
kg. Kvalitetstillæg (godkendte
grise): 2,00 kr./kg. Ud over á
conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af
afsætningssituationen - for uge
4: 8,00 kr./kg for alle grise. Søer
(slagtes hver 4-6 uge) 3,00 kr./
kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish
Crown.
X
Smågrise
Kontrol eller rådgivning
Bordet rundt er der stadig enighed
om, at de første 25 år med Ø-mærket
er gået godt; men hvordan skal de
næste 25 år forløbe?
- Det, der er træls ved de mange
forskellige regelsæt, er, at landmanden har så travlt med at overholde
reglerne, at der ikke er overskud til
at udvikle landbruget, siger Marie
Pedersen. Hun oplever en tilbageholdenhed hos de økologiske landmænd, når det drejer sig om at udvikle økologien, fordi det er svært at
gøre noget, der ikke går på tværs af
en eller anden regel.
Ole Nielsen efterlyser kontroller,
der er mere udviklende end kontrollerende:
- Vi mangler nogen at sparre med.
Selvfølgelig skal økologikontrollen
kontrollere, at vi overholder økologireglerne; men vi kunne jo godt få
mere ud af det. En kontrollør kommer
jo rundt på mange gårde, og i stedet
for bare at sige: ’Det må du ikke’, så
kunne de måske rådgive os om, hvordan vi i stedet kan gøre, siger Ole
Nielsen.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for
økologiske smågrise for uge 4:
Beregnet smågrisenotering: 30
kg: 787,78 kr. (+15,18). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,64 kr. 25-30
kg: 14,80 kr. 30-40 kg: 11,90 kr.
Noteringen tager udgangspunkt
i basisnoteringen fra Friland A/S
og er inklusive efterbetaling.
Mange regler
Marie Pedersen konstaterer også,
at økologireglerne jo bare er ét af de
mange regelsæt, hun som landmand
skal forholde sig til.
- Det kan være ret overvældende,
og det føles af og til som overÁødigt,
at vi skal kontrolleres efter så mange
regelsæt. Økologikontrollen kunne
med fordel udvides på et par punkter,
og dermed aÁøse for eksempel miljøkontrollen, så en godkendt økologisk
landmand automatisk også havde en
miljøgodkendelse, siger Marie Pedersen.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace
fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey,
(3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.
Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96
kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14
kr. Priserne er inkl. afhorning og
studning.
X
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret
i uge 4: Kalve u/12 mdr.: 1,85
kr./kg. Stude og kvier: Variabelt
tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 3,00
kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg.
Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt
aftegnes med variabelt tillæg +
kontrakttillæg.
X
Tyrekalve
Økologi & Erhverv tager forbehold
for evt. fejl.
12
ØKOLOGI & ERHVERV
23. januar 2015 nr. 559
MAD & MARKED
PÅ MARKEDET
AF Lone Vitus, landmand og forfatter
DET KRÆVER BARE EN TANKE
Visionære fremskridt er avlet ved tankens kraft. De kan
være blevet opfattet som umulige i første omgang, måske
afvist som utopiske, og alligevel er de med tiden blevet
virkelighed. Det er tanker, der ændrer tingenes tilstand.
Forestil dig at gode madvarer er fri for mærkningsordninger. KartoÁer, der er avlet uden brug af kunstgødning og
sprøjtegifte, er blot kartoÁer af en given sort. Faktisk som
emballagen beskriver for nuværende, men indholdet ville
være et andet.
Forestil dig en bakke koteletter skåret af gris opvokset på
friland – et dyr født af en so, som ikke er behandlet med
hormoner, et dyr som har
fået foder dyrket uden brug
Forestil
af sprøjtegifte og kunstgøddig at vi
ning og uden tilsætning af
kasserer
tungmetaller og antibiotika
de nuværende godken– det er blot koteletter af
dende klistermærker
gris med en given vægt.
Ganske som emballagen
og kulisseskabende
viser for nuværende, men
produktnavne, som
indholdet ville være et
på hver deres måde
andet.
“
oplyser, forherliger,
forvirrer og fordrejer
- Gårdmand Bjørns
fristelser, Grønnelunden, Kærlig Kylling,
Lykkegrisen og mange
andre symboler på
trivsel både i forbindelse med indholdet
og den spisende.
Forestil dig at vi kasserer
de nuværende godkendende klistermærker og
kulisseskabende produktnavne, som på hver deres
måde oplyser, forherliger,
forvirrer og fordrejer Gårdmand Bjørns fristelser, Grønnelunden, Kærlig
Kylling, Lykkegrisen og
mange andre symboler på
trivsel både i forbindelse
med indholdet og den spisende.
Forestil dig nogle få udvalgte mærker i piktogramform
til lovformelig påklistring – et dødningehoved hvis der er
anvendt giftstoffer eller tungmetaller i produktionen, en
injektionssprøjte hvis der en anvendt antibiotika eller hormoner i produktionen, en eksploderende bombe hvis der
er anvendt kunstgødning i avlen, en fabrik hvis husdyrene
ikke går på jorden, og en kemikolbe hvis der er tilsætningsstoffer i varen.
Forestil dig en verden, hvor det enkle får lov at være enkelt,
og det komplicerede bliver tydeliggjort som problematisk.
Det kræver bare en tanke.
Serien Irmas Økologiske Hverdag skal bidrage til at fordoble Coop-kædens salg af økologi.
Ny lavprisserie i Irma
’Irmas økologiske hverdag’
er navnet på Irmas nye serie af basisvarer, hvor priserne reduceres med 10-25
procent
DETAILHANDEL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
I de Áeste pristjek, som Økologi & Erhverv
har gennemført, har Irma altid placeret
sig som et af de dyreste indkøbssteder
for økologi. Set i det lys må det være
godt nyt for Irmas kunder, at kæden har
besluttet at konvertere basisvareserien
’Irmas Hverdag’ til økologi.
Inden 1. april vil godt en snes udvalgte
basisvarer bliver samlet i vareserien ’Irmas økologiske hverdag’. Samtidig bliver
priserne reduceret med 10-25 procent.
Det sker som led i ambitionen om at fordoble det økologiske salg, som Irmas kædedirektør, Jesper Uggerhøj, lancerede i
august sidste år. Han har givet Irma 10 år
til at realisere målet om at hæve økologiandelen fra de nuværende 25 procent til
at udgøre halvdelen af kædens omsætning af fødevarer.
Irma sætter nye standarder
I en pressemeddelelse oplyste Coopkæden i sidste uge, at det blandt andet
skal ske ved at sænke priserne. Samtidig
udvider Irma i 2015 det økologiske sortiment med 250 nye økologiske varer.
Dermed får butikkerne 1400 Ø-mærkede
produkter i fast sortiment. Ledelsen hos
Irma har indset, at det både bliver nødvendigt at skrue på priserne og øge sortimentet for at nå i mål.
- Vi har sammen med Økologisk Landsforening sat os et meget ambitiøst mål,
hvor vi vil sætte nye standarder for økologien i Danmark. Det har vi gjort, fordi vi
ved, at det er vigtigt for vore kunder, siger
kædedirektør Jesper Uggerhøj, Irma.
Han afviser samtidig, at de varslede
prisfald har karakter af et knæfald for
discountkæderne, som via nye og større
butikker hvert år stjæler markedsandele
fra supermarkederne.
- Vi har ikke bevæget os ind på discounternes banehalvdel. Vores initiativer
er udtryk for et ønske om at gøre økologien mere tilgængelig, siger Irma-direktøren.
Det bliver fantastisk
Samtidig erkender Jesper Uggerhøj, at
prisforskellen mellem mange økologiske
og konventionelle varer i øjeblikket er så
stor, at det vil være umuligt at løfte salget
markant.
- Vi tror på, at vi kan få et større salg
ved at skrue priserne ned på nogle af
de økologiske basisvarer, så de kommer
tættere på de konventionelle priser.
Samtidig vil de nye økologiske produk-
Irmas Øko-hverdag
Irmas nye økoogiske lavprisserie
omfatter ialt 43 varenumre fordelt
på mange kategorier:
ɻMejeri:
ɻBrød:
ɻMel/gryn/pasta:
ɻFrugt & grønt:
ɻKød:
9
8
7
3
1
ter skubbe Áere konventionelle varer ud
af butikken, og Jesper Uggerhøj forventer
på den konto, at et voksende antal varer
fremover kun vil Àndes i økologiske varianter, som det allerede er tilfældet med
Áere typer mel, gryn og msli.
Hvis Irma skal nå sit mål, er det ikke
nok at rykke på de kategorier, hvor en
stor del af salget er i forvejen. Irma skal
arbejde med Áere nicheprodukter, og Jesper Uggerhøj fremhæver vin og kød som
to kategorier, hvor Irma vil blive skarpere
på økologi.
- Hvis økologien får lige så megen
medvind, som vi håber, tror jeg, at 2015,
ikke mindst i kraft af Ø-mærkets 25 års
jubilæum, kan markere en ny milepæl
for økologien. Der kommer til at ske rigtig
meget. Det bliver fantastisk, siger Irmadirektøren.
MAD & MARKED
23. januar 2015 nr. 559
Risiko for priskrig på økologi
Coops økologiske offensiv ligner det første
skud i en priskrig, som
”‹•‹‡”‡”ƒ–‘ˆƒ––‡ϐŽ‡”‡
økologiske varer
Siden Coop indledte året med at
varsle massive prisfald på økologiske varer over de kommende fem år,
har Áere af de konkurrerende kæder
meddelt, at de tager udfordringen op.
Coop-kæderne vil samlet reducerer
priserne med 200 mio. kr. årligt, og
ifølge Jyllands-Posten er banen kridtet
op til en hård konkurrence på priserne
mellem landets dagligvarekæder.
Både Kiwi, Lidl og Rema1000 vil
satse mere på økologi, og hos Dansk
Supermarked har man ifølge Jyllands-Posten ikke tænkt sig at vige
en tomme.
- Netto er Danmarks største på
økologi med en markedsandel på
23-24 pct. Den position vil vi forsvare
med hud og hår, siger Netto-direktør
Claus Juul Nielsen til avisen.
Dansk Supermarked har allerede
sænket priserne på økologiske æbler
til samme niveau som Coop, og når
det gælder økologisk kød, har Føtex
længe haft en prisgaranti.
Den sikrer, at kunderne aldrig behøver at betale mere for økologisk kød
og fjerkræ end hos den billigste konkurrent. Der kan dermed være lagt op
til et stort pres på kødpriserne.
Priserne er forbundne kar
Stort set alle kæder varsler, at de er
nødt til at forsvare deres position og
reagerer, når Coop i de kommende
måneder sænker priser på økologiske fødevarer.
Se det som en chance
Når det gælder frugt og grønt, ser
storproducenten af grøntsager, Axel
Månsson derimod store muligheder
i, at dagligvarekæderne kappes om
at proÀlere sig på økologi.
- Hvis vi ser det som en begrænsning, inden vi er kommet i gang, Áytter vi os aldrig, men vi skal holde fast
i, at vi skal tjene penge, siger Axel
Månsson.
Efter hans vurdering beÀnder økologien sig stadig på et udviklingsniveau, hvor det er muligt at udvide,
rationalisere og effektivisere driften
i takt med, at efterspørgslen vokser,
og set fra hans grøntsagsrækker bliver den største udfordring at sikre,
at det i videst muligt omfang bliver
danske økologer, som kommer til at
levere varerne.
[email protected]
Billigt kød i Kiwi
Coops varslede prisfald
spreder sig til andre kæder. Friland følger udviklingen med spænding
DETAILHANDEL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
De økologiske forbrugere går formentlig en fremtid i møde, hvor de
ikke behøver at stoppe helt så mange penge i lommen, når de går på
indkøb. Den forudsigelse bygger på
en forventning om, at Coops varslede prisfald på økologi vil smitte af på
økologipriserne i de konkurrerende
dagligvarekæder.
Mandag i denne uge tog Kiwi et
skridt i den retning, da discountkæden proklamerede, at det er slut
med at beregne moms på det økologiske kød. Det betyder i praksis, at
Kiwi reducerer priserne på økologisk
okse- og svinekød med yderligere 10
pct. i alle kædens 108 butikker.
De første 10 pct. røg for Áere år
siden, da Kiwi introducerede ’halv
moms’ på alle økologiske varer. Det
svarer til en rabat på 10 procent, og
med det nye initiativ kan kunderne
købe kødet til en pris, der ligger 20
procent lavere end normalt.
Kiwi ved, det virker
Det samme har siden september
været tilfældet med alt frugt og grønt
for kunder med Kiwi-kort. Siden er
salget til de 200.000 kortkunder
øget med 35 procent, og målt over
hele året har Kiwis salg af økologi
haft tocifret vækst. Blandt andet er
salget af økologisk oksekød steget
18 procent, mens salget af økologisk
svinekød er steget 27 pct.
Væksten kommer dog fra et meget lavt niveau, og Kiwi-direktør
Carsten Hansen er overbevist om,
at den nye prissænkning vil øge salget af Ø-mærket kød yderligere. Han
forventer samtidig, at den lavere
avance vil blive delvist Ànansieret af
et øget Áow, så kæden taber færre
penge på kød, der ikke bliver solgt
inden sidste salgsdag.
Kødet rykker allerede
Prisfaldene på øko-kødet kommer
i en periode, hvor Friland gennem
et par år har oplevet vækstrater på
13
Irma åbner økologisk
restaurant i palæ
ÅBNING: I anledning af 25
året for indførslen af det røde
økologimærke har Irma besluttet
at åbne en økologisk restaurant i Moltkes Palæ i hjertet af
København. Der er tale om en
midlertidig event i forbindelse
med Copenhagen Dining Week,
som løber af stablen fra 9.–15.
februar.
Alle råvarer stammer fra det
sortiment, man kan Ànde i Irmas
butikker.
- Vi fandt, at afholdelsen af
Copenhagen Dining Week 2015
var en oplagt måde at fejre 25
året for det røde ø-mærke og
samtidigt en oplagt mulighed for,
at vores kunder kan opleve, hvad
dygtige kokke som René Bolvig
fra Moltkes Palæ kan få ud af
bruge råvarer, som kan købes
i butikkerne, siger indkøbschef
Martin Hansen, Irma.
Arla spår tysk økogennembrud i 2015
Usikkerhed om effekten
- Danmark er det eneste land i EU,
som ikke opererer med differentieret
moms. For eksempel på sunde varer
eller på varer, som tilgodeser en lidt
bedre dyrevelfærd. Det gør vi op med
på forbrugernes vegne, siger Carsten
Hansen.
Hvordan de markante prisfald vil
påvirke salget, er et spørgsmål, som
bliver besvaret i de kommende måneder, men Kiwi har gode erfaringer.
- Forbrugerne har taget rigtig godt
imod vores initiativer omkring reduceret eller fjernet moms på udvalgte
varer. Med momsfrihed på vores
økologiske kød imødekommer vi forbrugernes ønsker om generelt lavere
priser på økologiske varer. Det håber
og tror vi, at rigtig mange danskere vil
benytte sig af, siger Carsten Hansen.
Alle led skal tjene penge
Hos Friland, der slagter og detailpakker hovedparten af det økologiske kød
på det danske marked, følger adm.
direktør Henrik Biilmann udviklingen
med interesse. Tilbage i 1993 præsterede SuperBrugsen i løbet af en uge
at tredoble det økologiske mælkesalg
ved at sænke prisen med 20 pct.
Han tror dog ikke på, at kødet
står ved en tilsvarende milepæl efter
først Coops og senest Kiwis beslutning om at skære en stor luns af de
økologiske kødpriser.
- Prisspændet vil stadig være for
stort, men generelt er det altid positivt, når kæderne betragter økologisk
kød som en varekategori, de kan
proÀlere sig på. På lang sigt er det
nødvendigt, at alle led i kæden tjener penge på salget, ellers vil deres
interesse for at sælge kødet hurtigt
stoppe.
ØKOLOGI & ERHVERV
Kort om kødet i Kiwi
ɻKiwis tilbud omfatter halv
moms på almindelige økologiske varer og momsfrihed på
økologisk okse- og svinekød
samt frugt og grønt.
ɻTilbuddet gælder for alle,
der handler med kædens loyalitetskort, som udleveres gratis
i butikkerne.
20-30 pct. på hjemmemarkedet, og
Henrik Biilmann glæder sig i første
omgang over, at den massive omtale
af det økologiske kød uden tvivl vil
sætte yderligere skub i salget.
- Vi følger udviklingen i spænding,
og det er et spørgsmål, om markedet
kan følge med, lyder det fra Frilands
hovedkontor hos Danish Crown i
Randers.
I øjeblikket udgør økologiske produkter ca. otte procent af det samlede fødevaresalg i detailhandlen,
og efter Henrik Biilmanns vurdering er
det ikke urealistisk, at det Ø-mærkede
Kunderne i Kiwi kan nu købe økologisk medister, kotelletter og hakket
svine- og oksekød med 20 pct. rabat.
svinekød i løbet af få år vil være tæt på
at nå det niveau, mens oksekødet kan
kommer op og snuse til ti pct.
- Men det kræver, at vi får Áere
leverandører, siger Henrik Biilmann.
Han ønsker derimod ikke at kommentere, om en del af regningen for
prisfaldet på kødet risikerer at ende
hos producenterne. Han forstår bekymringen, men har ikke hørt kritik
fra baglandet.
- Jeg skal være varsom med at
kommentere på priserne. Det er et
anliggende mellem kæden og Friland, og ude i butikkerne bestemmer
kæderne suverænt selv, hvad de tager for kødet.
MEJERI: I Áere år har Arla forsøgt
at slå igennem på det tyske økomarked, som lokker med millioner af potentielle forbrugere, og
nu står man endelig over for det
store gennembrud. Det forudser
Arlas koncerndirektør Tim Ørting
Jørgensen, som med base i
Düsseldorf har ansvaret for Arlas
handel med Tyskland, Frankrig og
Benelux.
- Vi giver med nye produkter økologien mere saft og kraft og
venter et markant stigende salg
i Tyskland, hvor vi nu har hul
igennem til detailhandelen på
dette område, udtaler Tim Ørting
Jørgensen ifølge Børsen.
Arla er i forvejen verdens største,
når det handler om økologiske mejeriprodukter, og alene i
Tyskland, Frankrig og Benelux,
der i mejerikoncernen er samlet
i regionen Consumer Central
Europe, omsætter man årligt for
omkring 16 mia. kr.
Fransk oui til danske
øko-svin
EKSPORT: Afsætningen af økologisk dansk svinekød til Frankrig
er større end den er i Danmark.
Det skriver Foodculture.dk.
Nyheden kommer efter, at tal fra
Friland har vist, at hele 39 pct. af
det danske økologiske svinekød
bliver afsat til Frankrig, mens
danskerne kun køber 34 pct..
Franskmændene spiser hvert år
i omegnen af 150.000 danske
økologiske skinker, og det er i høj
grad salg af disse, der ligger til
grund for den store danske økoeksport.
14
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
23. januar 2015 nr. 559
Lækkerhedsfaktoren er høj på
Summerbirds 5-6 produktionslinjer,
som i øjeblikket arbejder på højtryk
med påskesortimentet. Hovedparten
bliver afsat i Danmark, men økologien har åbnet døren til nye markeder, og Assens-virksomheden ser et
kæmpe vækstpotentiale i udlandet.
Økologi giver
Summerbird
nye vinger
Med omlægningen til
økologi har den lille
chokoladegigant i Assens åbnet døren til hele
verden
CHOKOLADE
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Mandel Allé 6. Man kan næsten smage navnet, og når man træder ind i
produktionslokalet hos Summerbird,
hersker der ingen tvivl. Avisens udsendte gæster i dag en af markedets
mest eksklusive producenter af økologisk chokolade.
For et halvt år siden blev hele
produktionen omlagt til økologi efter
fem års tilløb, og kunderne har taget
godt imod de mange Ø-mærkede
produkter.
- Vi har fået mange tilbagemeldinger, og forbrugerne synes, at det er
fedt, siger adm. direktør og hovedaktionær Mikael Grønlykke.
I øjeblikket bliver ni ud af ti stykker chokolade solgt på det danske
marked, hvor Summerbird driver 13
butikker, men går det som forventer, kommer kundekartoteket meget
snart til at rumme Áere udenlandske
navne.
Sidste år åbnede Summerbird sin
første butik i butikscentret Steen &
Strøms i Oslo. – Det går rigtig godt i
Norge, siger Grønlykke, som har Áere
udenlandske butikker i støbeskeen.
Man forstår godt kundernes begejstring, når man besøger Summerbird, hvor det kun kan beskrives som
en mundvandsdrivende oplevelse at
gå langs de seks-syv lange produktionslinjer, hvor ansatte i hvide kitler
og blå gummihandsker sirligt vender
hver enkelt chokolade og Áødebolle
for at sikre, at alt lever op til Àrmaets
strenge kvalitetskrav, inden chokoladen bliver pakket i æsker.
%„‡”ϐ‹”ƒ‹ƒ’ƒ
Fra chokoladefabrikken kan de ansatte nyde udsigten over Lillebælt,
men hos ledelsen er blikket rettet
mod fjernere destinationer. Med afsæt i den nye status som økologisk
producent har Summerbird indledt
en international offensiv.
I denne uge deltog Mikael Grønlykke ti chokolademessen Salon du
Chocolat i Tokyo, hvor Summerbird
har etableret et Àfty-Àfty-ejet selskab
Summerbird Japan. Det skal efter
planen åbne egne butikker i Japan,
som er et af Áere nøje udvalgte markeder, hvor Summerbird vil fokusere
eksportindsatsen.
- Jeg tror, at Japan bliver kæmpe
stort for os.
Efter Mikael Grønlykkes vurdering
ligner partnerskabs-modellen en god
vej til at få fodfæste på markeder
som det japanske, norske, tyske og
amerikanske.
En unik historie
Bedømt på de mange henvendelser,
som Summerbird har fået gennem
Der er masser af håndarbejde, når de ansatte på Summerbird arbejder med de små chokoladeæg.
årene, er han ikke et sekund i tvivl
om eksportpotentialet.
- I dag bliver 90 procent af produkterne afsat i Danmark, mens kun
10 pct. går til eksport. Om 10 år kan
tallene være byttet om, spår Mikael
Grønlykke.
Hans optimisme bygger især på
det faktum, at alle ingredienserne i
Summerbird-produkterne er økologiske, og at danske fødevarer generelt
har et godt ry i udlandet.
- Vi kommer med en helt anden
historie, og økologien åbner døren til
hele verden. Det giver os et kæmpe
forspring i forhold til vores største
konkurrenter fra Belgien, Holland og
Schweiz. Der er mange, som laver
god chokolade, men der er ingen,
der har en historie som vores, siger
direktøren.
†•‹‰––‹Ž‡•’‘”–‡˜‡–›”
Mikael Grønlykke anslår, at eksportpotentialet er blevet mindst 20-30
gange større efter økologiens indtog
hos Summerbird, men det fynske
Àrma er yderst kræsent, når det gælder udenlandske samarbejdspartnere.
- Vi har sagt nej, nej og nej. Vi
skal ikke ud til hele verden. Vi vil hellere fokusere på specialalhandlen og
egne butikker i tre-Àre lande, hvor vi
er massivt til stede.
Øvelsen går ud på at beskytte
varemærket og Ànde partnere, som
forstår og brænder for at sælge den
særlige kvalitet, som er og skal være
Summerbirds vigtigste kendemærke.
- Vi ønsker ikke at komme ind hos
en stor grossist, hvor vores produkter
havner på side 12 i kataloget. Vi skal
ikke måles på at være store men på
at være unikke.
I den forbindelse betegner Mikael
Grønlykke omlægningen til økologi
som den hidtil vigtigste milepæl i selskabets snart 30-årige historie.
Den laveste fællesnævner
Som søn af Lene og Svend Grønlykke, som grundlagde Løgismoseimperiet, der omfatter Falsled Kro,
Kong Hans Kælder, Løgismose-koncernen og Summerbird, vaklede en
ung Mikael Grønløkke mellem drømmen om at uddanne sig til dyrlæge
eller lysten til at gå madvejen. Hans
far gjorde dog valget lidt nemmere,
da han bramfrit ridsede fremtidsudsigten op for sønnen:
’Hvad vil du helst. Lave de smukkeste konditorkager eller stå med armen oppe i røven på en ko?’
Med en uddannelse som kok og
et speciale i det søde køkken tog
Mikael Grønløkke i 1986 hjem fra
et arbejdsophold i USA, da familien
havde besluttet at etablere Summerbird.
- Da jeg kom ind i branchen, var
det den laveste fællesnævner, som
dominerede. Alt handlede om pris,
pris og pris, siger Mikael Grønlykke.
Madkulturen var truet
Han beskriver 1980’erne som den
mest skrækkelige periode rent kulinarisk, hvor industrialiseringen var
ved at ødelægge den danske madkultur.
- Datidens Áødeboller var kørt helt
ud over afgrunden. Chokolade var
MAD & MARKED
23. januar 2015 nr. 559
Alle opskrifter
skulle justeres
Det kostede halvandet
års intenst udviklingsarbejde at justere alle
opskrifterne, da Summerbird erstattede de
sidste konventionelle
råvarer med økologiske
alternativer
CHOKOLADE
AF: JAKOB BRANDT
proppet med E-numre og kunstige
aromaer og kunne holde i Àre år. Dragérede mandler var noget, som kun
blev spist af hattedamerne på Bakken. Vi besluttede at lave et rent produkt med no shit, siger direktøren.
- Innovation kan være mange
ting. Du kan tage noget, som er totalt smadret og genopÀnde det. Det
gjorde vi med Áødebollerne og mandlerne, og hele vores DNA blev grundlagt, da vi i 1986 besluttede at lave
en god marcipan.
I dag rangerer Summerbirds Áødeboller og mange varianter af dragérede mandler som noget af det
ypperligste i kategorien.
Fra slikhylden til gourmetklassen
- Vi har aldrig taget dispositioner ud
fra økonomien. Det kan lyde helligt,
men det er det ikke. Vores forretningsplan går ud på at lave ordentlige produkter, og vi så det som vores
mission at Áytte chokoladen fra slikhylderne til gourmetklassen, siger
Grønlykke.
En løbende udfordring i den proces har været at Ànde de bedste
råvarer. Det førte for fem år siden
Mikael Grønlykke til Piemonte, hvor
han mødte en økologisk producent
af hasselnødder.
- Da jeg for første gang smagte
hans økologisk hasselnødder, gav
det en helt anden smagsoplevelse
end de nødder, vi plejede at købe i
Tyrkiet.
Ifølge Mikael Grønlykke bunder
den gode smag ikke kun i områdets
særlige terroir. Det handler i lige så
høj grad om, at de nye økologiske
producenter er mere dedikerede og
ambitiøse, og bonden fortalte, at de
havde et dogme om kun at dyrke
deres hasselnødder 600 meter over
havet. Det gav mere sol, mindre vand
og dermed mere smag.
- Når vi smagte deres varer, føltes
det som om, vi selv stod ude i plantagen.
- Først for et par år siden tog vi
skridtet og begyndte at lave vores
egen råchokolade.
Hovedingredienserne i chokolade
er cacaomasse, cacaosmør, sukker
og mælkepulver. Chokoladen bliver
skabt under en concheringsproces,
som forløber i helt op til 48 timer.
- Vi kan selv styre hele processen,
og vi bruger kun mælkepulver, som
er lavet af mælk fra den periode,
hvor køerne er på græs. Især når du
laver hvid chokolade, er det vigtigt, at
mælkepulveret smager friskt.
Øgede udgifter til råvarer belaster det kommende årsregnskab for
2014.
- Vi har endnu ikke hævet priserne, men det bliver vi nødt til, for råvarerne er væsentligt dyrere.
Omstillingen koster
I 2012 og 2013 præsterede virksomheden resultater på 7-8 mio. kr., og
også 2014-regnskabet bliver positivt, men ifølge Mikael Grønlykke vil
resultatet være mærket af de mange
ekstra udgifter til omstillingen til
økologi, ny emballage og eksportarbejdet.
- Samtidig har vi oplevet det hårdeste råvareår nogensinde. Det bliver tydeligt at se på tallene.
Ikke mindst overgangen til naturlige
farvestoffer voldte en del problemer,
da den fynske chokoladeproducent
Summerbird udfasede de sidste konventionelle råvarer og gik over til en
ren økologisk produktion.
- Så snart du indfører en ny ingrediens, opfører chokladen sig på
nye måder. Der skal så lidt til, så vi
blev nødt til at lave alle vores over
hundrede opskrifter om, siger Summerbirds direktør og hovedindehaver
Mikael Grønlykke.
Sammen med tre ansatte og kulinarisk direktør Thomas Herman,
som er kendt fra Áere madprogrammer på tv, har han de seneste
par år brugt masser af tid på at arbejde med chokoladens komplekse
smagsnuancer på Summerbirds lille
forsøgsanlæg, som kun kan rumme
20 kg chokolade per portion.
- Nu er det hele på plads, men det
har taget halvandet år at justere alle
opskrifterne, og det har været en
god periode for dé ansatte, som gerne vil have lidt guf med hjem, smiler
Mikael Grønlykke.
Slut med grønne farver
Når Summerbirds økologiske miniature-æg glider hen over transportbåndet i ni forskellige
udgaver, tænker de
færreste formentlig
over hvor lang tid, det
har taget at nå frem til
den helt rigtige opskrift.
- Nogle af de naturlige
farver er mere Áygtige,
og de falmer hurtigere. Derfor var vi indstillet på at skulle indgå
nogle kompromisser, men
faktisk
endte de naturlige farver
med at være smukkere og mere soÀstikerede end de syntetiske farvestoffer, siger Mikael Grønlykke.
Han bruger bl.a. rødbedesaft og
blåbær til de røde nuancer, men det
har endnu ikke været muligt at Ànde en
grøn farve med de rigtige egenskaber.
Sælger chokolade til industrien
De ansatte bruger en særlig sprayteknik, når de skaber de meget
naturtro mønstre på Summerbirds
mange forskellige chokoladeæg.
Mikael Grønlykke beder Økologi &
Erhverv om ikke at tage billeder af
den arbejdsgang, som det har kostet
lang tid og mange forsøg at udvikle
og forÀne.
Selv om det altid er smagen, som
kommer i første række, ved han om
nogen, at kunderne køber med øjnene, og produktudviklingen er en
balancegang mellem at skabe fornyelse og holde fast i de produkter,
som kunderne kender.
- Som noget helt nyt går vi ind i
salg af chokolade i trekilo-poser til
bagerier og isproducenter, og vi er
på vej med en helt unik chokolademousse på basis af cacaobønner fra
Venezuela.
Chili er old school
Det er efterhånden nogle år siden, at
chokoladeproducenterne skabte nye
smage ved at tilsætte chili og lakrids
til chokoladen. Det er ikke den vej,
Summerbird vil gå.
- Det er old school. Den store
chokoladetrend i fremtiden bliver,
at producenterne ændrer smagen
ved at variere ristetemperaturen for
cacaobønnerne, siger Mikael Grønlykke.
Selv få graders ændring kan give de
samme bønner en
hel ny smag.
ØKOLOGI & ERHVERV
15
Irma inviterer til madmekka i Øksnehallen
MESSE: I weekenden den 21.22. marts inviterer Irma både
forbrugere og producenter til
messen Mad & Glæde 2015 i
Øksnehallen i København. Her
vil forbrugere få mulighed for at
møde en lang række af Irams
leverandører, der til lejligheden
vil præsentere deres varer og
byde på smagsprøve. Der vil også
være vinsmagninger, kokkeskole,
workshops, chokoladesmagninger, underholdning for store og
små samt mulighed for at møde
en række kendte kokke
- Vores kunder er bevidste forbrugere, der er meget optagede
af kvaliteten af det, de spiser herunder historien bag varerne.
Derfor synes vi, det er en god idé
at bringe vores leverandører og
kunder tættere sammen, samtidig med at vi alle får en oplevelse
med madglæde i fokus,” siger
kædedirektør Jesper Uggerhøj,
Irma.
Hvordan skal en
NorthSide-is smage?
IS: Den århusianske musikfestival NorthSide er i samarbejde
med festivalens gæster og Is fra
Skarø ved at udvikle en is til sommeren 2015. Isen bliver fremstillet økologisk, men inden den kan
nydes på sommerens NorthSide,
skal en række smagsvarianter
testes og prøvesmages af gæsterne til Musik Aarhus Festival,
som Ànder sted på Godsbanen i
Aarhus lørdag 24. januar.
NorthSide har modtaget mere
end 2200 forskellige bud på,
hvordan NS15-isen kunne
smage, og under Musik Aarhus
Festival vil tre endelige bud på en
festival-is blive præsenteret for
de musikinteresserede, der skal
være med til at Ànde vinder-isen.
Økologiske forbrugere
lever sundere
Farvepaletten
skrumpede en
smule, men produkWHUQHEOHYÁRWWHUHGD6XPmerbird udskiftede de sidste
syntetiske farvestoffer og
lærte at benytte
naturens egne
farver.
ANALYSE: Forbrugere, der oftest
køber økologiske fødevarer, lever
typisk sundere end andre. Det
viser et nyt analytisk kandidatspeciale ved Danmarks Tekniske
Universitet. Specialet viser, at de
forbrugere, der går efter økologiske fødevarer, har en sundere
kost end gennemsnittet, og at de
i højere grad bestræber sig på at
spise sundt i det daglige – blandt
andet ved at spiser Áere grøntsager end gennemsnittet. Hos
forbrugerne er de væsentligste
bevæggrunde for at købe økologiske fødevarer dyrevelfærd og
miljøhensyn. Derudover lægger
forbrugerne vægt på god spisekvalitet og smagsoplevelsen.
16
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
23. januar 2015 nr. 559
Aalbæk Specialiteter
hærget af storbrand
Produktionen af økologiske produkter er lammet
på ubestemt tid efter en
brand, som lagde hovedparten af kødpålægsfabrikken i Billund i ruiner
KØD
AF JAKOB BRANDT
Vivi Kjærsgaard arbejder på at det skal blive lige så nemt for Hørkrams kunder at købe økologiske som konventionelle varer, og hun mener at totalgrossisten har taget et stort skridt, når det gælder fersk kød.
Hørkram har succes
med fersk kød
Som ny leverandør af
kød til Københavns
Kommune etablerede
Hørkram Foodservice for
et år siden en økologisk
skærestue
KØD
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Der skal ikke være forskel på, om en
Hørkram-kunde efterspørger økologiske eller konventionelle råvarer, siger
Vivi Kjærgaard, som er økologiansvarlig hos Hørkram Foodservice A/S.
Med næsten 25.000 unikke varenumre, hvoraf kun de ca. 2.400
er økologiske, er der et stykke vej
endnu, men udsagnet dækker først
og fremmest over en ambition om, at
alle de mest almindelige basisvarer
skal være tilgængelige.
- Det er et stort mål, men det er
målet, og det behøver ikke at være
ensbetydende med samme antal varenumre, siger Vivi Kjærgaard.
I alle de år, hun har arbejdet med
økologisk foodservice, har det ferske
kød altid været en stor udfordring.
Kunderne har ofte været henvist til
frostvarer, med mindre de bestilte i
meget god tid, men efter et års drift
af egen økologisk skærestue i Sorø
føler Vivi Kjærgaard, at Hørkram har
taget et stort skridt i den rigtige retning.
- Vi tilbyder kunderne 371 varenumre inden for økologisk kød og
kødpålæg, hvoraf de 75 procent er
ferske, og 60 procent af dem kan bestilles fra dag til dag.
Lavede helt nyt set-up
Den økologiske skærestue blev en
realitet for et år siden, da Hørkram
blev leverandør af økologisk kød til
Hørkrams skærestue
Ledelsen har sammen med ejerne
af Aalbæk Specialiteter siden weekenden arbejdet på højtryk for at afbøde de værste konsekvenser af en
voldsom brand, som midlertidigt har
lammet virksomhedens økologiske
produktion af spegepølser og leverpostej i Billund.
- I første omgang har vi hjemsendt
ca. 40 timelønnede medarbejdere
på fabrikkerne i både Farre og Billund i foreløbig Àre uger. Det er en
meget ubehagelig situation at sende
dem hjem til arbejdsløshed, men de
har ikke mulighed for at gå på arbejde, og vi er nødt til at forsøge at
begrænse vores udgifter, siger adm.
direktør Mads Quistgaard.
Siden branden har hans vigtigste
opgave været at afsøge mulighederne for hurtigst muligt at genetableretproduktionen.
Alle de timelønnede ansatte
Det lykkedes kun at redde administrationsbygningen og en mindre
lagerhal fra Áammerne, mens alle
produktionslokalerne brændte ned
til grunden.
- Det var den fabrik, som har vores økologigodkendelse, og hvor vi
pakker de økologiske produkter fra
vores anden fabrik i Farre. Så branden rammer store dele af vores produkter. Varer for mange mio. kr. er
blevet røgskadet, så stort set alle
vores kunder bliver berørt. Det er en
meget alvorlig situation for os, siger
Mads Quistgaard.
Han har haft sin hidtil mest hektiske uge, siden han blev ansat for
knap to år siden, og tirsdag før avisens deadline havde han stadig ikke
det fulde overblik over konsekvenserne af branden.
Mange parat med hjælp
- Meget vil afhænge af en forhandling med vores forsikringsselskab,
men der kan gå dage og uger, før vi
har samlet informationer nok til at vi
kan træffe den rigtige beslutning, siger Mads Quistgaard.
Han tør ikke gætte på, hvornår
Aalbæk kan være tilbage i fuldt gear.
Siden branden har han fået tilbudt
syv potentielle fabriksanlæg, og han
er utrolig taknemlig for de mange tilbud om hjælp, Aalbæk Specialiteter
har modtaget efter branden.
- Min telefon har stort set kimet
konstant siden branden, hvor kolleger
fra branchen og maskinproducenter
har ringet for at tilbyde deres hjælp.
Politiets teori går ud på, at branden er opstået i de elektriske installationer i en af fabrikkens røggeneratorer.
ɻSortimentet af kød og kødpålæg omfatter
371
varer.
ɻFersk:
75 %
ɻDag til dag-levering: 60 %
ɻKødet kommer fra både
danske og udenlandske leverandører.
Københavns Kommune.
- Da vi vandt udbuddet, var vi nødt
til at lave et helt nyt set-up for at leve
op til kravene om at kunne levere
fersk kød fra dag til dag, siger Vivi
Kjærgaard.
Siden har Áere andre end køkkenerne under Københavns Kommune
fået øjnene op for Hørkrams store
kødsortiment, som er tilgængeligt i
hele landet.
- De Áeste kunder er rigtig glade
for det nye sortiment, og salget går
rigtig pænt, siger Vivi Kjærgaard.
Ikke nok dansk kød
Hun oplyser, at en intern arbejdsgruppe, som blev nedsat for at håndtere evt. problemer i forhold til det
nye kødsortiment, stort set ikke er
blevet udfordret.
Det blev Hørkrams indkøbere
derimod, da de skulle Ànde leverandører af fersk kød, og Vivi Kjærgaard
blev noget overrasket over at erfare,
at Friland ikke er i stand til at dække
behovet alle ugens dage.
- Derfor har vi været nødt til også
at lave aftaler med både tyske og
hollandske leverandører. Men i takt
med at efterspørgslen vokser herhjemme, tror jeg, at der vil komme
mere dansk kød på markedet siger
Vivi Kjærgaard.
Mens pionérbutikken på havnen i Præstø samt madmarkederne i Lynæs og Store Heddinge er lukket, fortsætter driften af de tre resterende madmarkeder på Langeland (foto)i Korsør og Svendborg, som bygger på det samme koncept.
Tre madmarkeder fortsætter
Tankerne bag Præstø
Madmarked lever videre
trods pionérbutikkens
konkurs
- For os får lukningerne ingen konsekvens bortset fra den lidt negative
omtale. Vores butik fortsætter som
før, men jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at de må lukke i Præstø og
Store Heddinge – især hvis alt det
gode, de har arbejdet for og opnået,
falder til jorden, fortæller Peder Harboe, der er indehaver af Korsør Madmarked.
Han var en af de mange mad-
glade iværksættere, som blev grebet
af tankerne bag det koncept som
Birgitte og Kim Escherich udviklede
i samarbejde med den nu bortviste
direktør for Præstø Madmarked A/S
Fødevareiværksætter, Jesper Skibstrup.
Konkursen kom som et chok for
de øvrige madmarkeder.
- Jeg så selvfølgelig gerne, at de
kommer på fode igen, men det kræver, at nogen lokale ildsjæle lægger
noget energi i projektet. Jeg oplever
dog gentagne gange folk, der viser
stor interesse for madmarked-konceptet, så jeg tror på, at der sagtens
kan skyde Áere madmarkeder op
over den næste årrække, mener Peder Harboe.
Mange dejlige kunder
Heller ikke hos hverken Skovsgaard
eller Svendborg Madmarked får lukningerne i Præstø og Store Heddinge
nogen mærkbare konsekvenser for
driften.
- Vi er selvfølgelig chokerede, men
fortsætter som om intet var hændt.
Vi har en masse dejlige kunder,
som vi oplever stor opbakning fra,
så både Skovsgaard og Svendborg
Madmarked vil fortsætte, forsikrer
bestyrer af Skovsgaard Madmarked
og cafe, Susanne Larsen.
MAD & MARKED
23. januar 2015 nr. 559
ØKOLOGI & ERHVERV
17
I toppen af Biogans nye pakkemaskine troner en 14-hovedet multivægt, som Anders Kok håber snart at kunne bruge til at veje nødder og tørrede frugter til en ny serie økologisk snacks.
Biogans pakkeri åbner nye døre
Opkøb af naboejendom
sikrer plads til fremtidige udvidelser hos den jyske grossist, som melder
om fortsat fremgang
GROSSISTER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Pladsen har længe været trang hos
Biogan, og med indretningen af et
nyt pakkeri er det ikke kun de ansatte, som kan glæde sig over mere
plads.
Kunderne kan også se frem til Áere nye produkter, og tørvaregrossist
Anders Kok arbejder på at lancere
en ny snackserie med økologiske
nødder og tørrede frugter.
- I forbindelse med hele sundhedsbølgen er der opstået et spændende marked for snacks til folk,
som er sultne for sjov, siger Anders
Kok om baggrunden for snack-planerne.
Det er kun otte år siden, at behovet for mere plads Àk ham til at Áytte
Biogan til sin nuværende adresse i
Lystrup nord for Århus. Siden da har
det to gange været nødvendigt at
bygge til, og med etableringen af det
nye pakkeri er bebyggelsesprocenten spændt til det yderste.
- Vi har kun plads til at bygge Àre
kvadratmeter mere på grunden, siger Anders Kok.
Han var derfor en glad mand,
da han før nytår Àk skøde på naboejendommen. Det sikrer plads til
fremtidige udvidelser, og dem bliver
der brug for, hvis omsætningen fortsætter med at vokse med tocifrede
vækstrater.
- Jeg synes, at tingene udvikler sig
fornuftigt, men jeg oplever en hård
konkurrence, som ikke bliver mindre,
siger Anders Kok.
Multivægt med 14 hoveder
Der er god plads i det 140 kvadratmeter store pakkeri, hvor to ansatte
denne dag pakker boghvedefrø på
Biogans nye vertikale posepakkemaskine, som i hurtigt tempo spytter etkilo poser med hel boghvede ud på
et drejebord, hvorfra de bliver pakket
i kasser og stablet på paller.
Den nye pakkelinje er både væsentlig hurtigere og mere præcis
end sin forgænger, og det efterlader
et lille smil på læben, når Anders
Kok tænker tilbage på virksomhedens spæde start, da alle poser blev
håndpakket.
- Da kunne én mand max lave 60
poser i timen. Nu kan to mand lave
1200 poser på den samme tid. Det
gør os både mere effektive og Áeksible, siger den jyske grossist.
ØGT-konkurs gav et dyk
Han er ikke typen, som lader sig rive
med af nogle år med stor vækst.
- Vi har investeret en masse
Ren import
ɻBiogan er en ren importvirksomhed, som blev grundlagt af Anders Kok i 1996.
ɻVarekataloget omfatter 700
produkter - primært tørvarer.
ɻPakker partier helt ned til
1000 poser.
“
Vi har investeret
en masse penge,
men vi ønsker
‹‡ƒ–˜§”‡ƒϔŠ§‰‹‰‡ƒˆ
banken, så vi har gjort det
på den jyske måde. Det har
kostet lidt ekstra. Til gengæld har vi ikke gabt over
mere, end vi kan klare.
ANDERS KOK, BIOGAN
penge, men vi ønsker ikke at være
afhængige af banken, så vi har gjort
det på den jyske måde. Det har kostet lidt ekstra. Til gengæld har vi
ikke gabt over mere, end vi kan klare, siger Anders Kok.
Han har altid arbejdet efter en
forsigtig vækststrategi og har valgt
at bevare det gamle pakkeri, så det
nu er muligt at adskille pakningen af
glutenholdige og glutenfri produkter.
Biogan oplevede sit hidtil bedste
år i 2013. Den positive udvikling fortsatte i første halvår af 2014 med en
vækst på 20 procent, da en konkurs
hos en vigtig kollega og kunde pludselig skar toppen af omsætningen.
- Året startede rigtig godt, men da
ØGT gik konkurs, gav det os et gok
i nødden. Vi led et mindre tab, men
det værste var, at vi i et hug mistede
seks procent af vores omsætning.
Kigger efter danske råvarer
Heldigvis voksede salget til andre
totalgrossister, som har valgt at benytte den jyske specialimportør af
økologiske tørvarer.
- Jeg tror, at vores resultat ender
på samme niveau eller lidt bedre end
2013, vurderer Anders Kok
For at sprede risikoen sigter han
dog hele tiden mod at få Áere kategorier af kunder – både blandt dagligvarekæderne, i specialhandlen og
blandt landets gårdbutikker.
Han håber desuden, at det snart
bliver muligt at få de første danske
varer på hylderne i form af korn og
kerner.
- Vi behøver ikke at sælge for en
halv mio. kr. for at lave en god forretning, og vi arbejder en del med specialtilpassede produkter til færdige
måltidsløsninger, siger Anders Kok.
Er på vej over Øresund
- Vi vil gerne vokse, og en af strategierne går ud på at sælge mere til de
nordiske lande.
Med afsæt i den nuværende konkurrencesituation på hjemmemarkedet, hvor Anders Kok oplever et solidt
prispres fra de store dagligvarekæder, ser han især spændende muligheder øst for Øresund.
- Målt på antallet af indbyggere er
det svenske marked næste dobbelt
så stort som det danske. Vi deltog allerede på Organic Food Fair i Malmø
sidste år, og det har givet os en lille
eksport til Sverige, siger Anders Kok.
Når han opererer i udlandet, tager
han udgangspunkt i de varer, som
går bedst på hjemmemarkedet, og
han ser især et stort potentiale i salg
af kiks og grød til børn. Han har desuden hæftet sig ved de muligheder,
der ligger i, at svenskerne er utroligt
sundhedsorienterede.
- Eksportarbejde kræver tålmodighed, og man skal passe på med
at sige nej til små ordrer, siger Anders Kok, som i uge 7 sætter kurs
mod BioFach i Nürnberg.
18
ØKOLOGI & ERHVERV
23. januar 2015 nr. 559
ɻ ANNONCER
„ TID & STED
24. og 25. januar. Ostefremstilling. Denne gang bliver det havartiost og hytteost. Skolekøkkenet
på Søndermarkskolen. Tilmelding:
Byøkologisk Forum i Randers,
8642 0049. Pris: 370 kr. (medlemmer 330 kr.) + materialer. Incl. kaffe og kage. I får ostene med hjem.
Arr: Byøkologisk Forum i Randers.
26. januar kl. 19:30. Økologisk
landbrug og det praktiske øko-liv
- en levende beretning fra det virkelige øko-liv på landet, bl.a. om
hvordan får vi skabt en reel lokal
fødevareproduktion. Foredrag ved
Allan Bornø Clausen, økologisk
landmand. I salen på AOF Svendborg, Vestergade 23, 5700 Svendborg. Se mere på http://folkeoplysningforfremtiden.dk. Arr: AOF
Center Fyn/AOF Faaborg-Midtfyn
og Øko-net.
Februar
3. februar kl. 18.30-22.00. Fagligt opdateringsmøde for interesserede landmænd. Gothenborg,
Gothenborgvej 3, 8653 Them.
Tilmelding senest 27. januar til
Økologisk Landsforening, tlf. 8732
2700. Eventuelle spørgsmål kan
besvares på mobil: 2043 6104.
Arr: Økologisk Landsforening.
5. februar kl. 18.30-22.00. Fagligt
opdateringsmøde for interesserede landmænd. Halkær Kro, Halkærvej 59, 9240 Nibe. Tilmelding
senest 29. januar til Økologisk
Landsforening, tlf. 8732 2700.
Eventuelle spørgsmål kan besvares på mobil: 2043 6104. Arr: Økologisk Landsforening.
16. februar kl. 19:30. Oliesamfundets afslutning og det praktiske
øko-liv – hvordan forholder vi os
til Paek Oil som individer og som
samfund. Foredrag ved Tor Jordbo,
gymnasielærer på
Svendborg
Gymnasium. Bibliotektet i Ringe.
Se mere på http://folkeoplysningforfremtiden.dk. Arr: AOF Center
Fyn/AOF Faaborg-Midtfyn og Økonet.
19. februar kl. 19–22.30. Podning
af de gl. frugttræssorter. Boi Jensen vil lære os at pode æble, pære
og blomme af de gl. sorter. Randers Naturcenter. Tilmelding: Byøkologisk Forum i Randers, 8642
0049. Pris: 210 kr. (medl. 180 kr.)
incl. øko. kaƤe/te + brød + 2 små
træer. Arr: Byøkologisk Forum i
Randers.
22.–24. februar. Copenhagen
Food Fair i Bella Center. Foodservice i Økologisk Landsforening arrangerer en stor økologisk jubilæumsstand med 50 udstillere.
Marts
6.-7. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling og fagudvalgenes årsmøder i Vingsted
ved Vejle.
Oplysninger til Tid & Sted
mailes til
[email protected]
Gaveidé
Hvor mange gaver glæder et helt år?
Giv et abonnement på Økologi & Erhverv
Se information på
www.okologiogerhverv.dk
Forpagtning af græsarealer i
Gravlevdalen - Rebild
137 ha
Naturstyrelsen Himmerland bortforpagter 137 ha fordelt på
KHJQLQJHU 'X NDQ E\GH Sn HQ HOOHU ÀHUH )RUSDJWQLQJHQ
løber i en 5-årig periode. Arealerne må ikke omlægges, de
skal afgræsses, kemiske bekæmpelsesmidler og gødskning
må ikke anvendes. Der udlejes med forpagtningen tilhørende
betalingsrettigheder.
Skriftligt tilbud på forpagtning må være distriktet i hænde senest mandag d. 9. februar kl. 12:00 (venligst påfør ” Forpagtning Gravlevdalen” på kuverten).
Vi forbeholder os ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud og evt. forkaste dem alle. Oplysninger og tilbudsblanket
¿QGHVSnwww.nst.dk se under ”annonceringer”.
Du kan også ringe eller sende mail til nedenstående numre.
Uanset om der er hvid sne eller brunt smadder så er det allerede nu tid for at booke en af vores
planteavlskonsulenter til at lave dit Fælleskema.
Vi starter d. 1/2 2015.
Bjarne Hansen
Carsten Markussen
Christian Petersen
Claus Østergaard
Poul Christensen
Irene Fisker
Jens Christian Skov
21 15 87 06
30 62 72 15
21 60 11 60
20 45 74 65
30 62 75 45
20 92 68 24
23 44 65 57
ØKOLOGI
Kirstine Lauridsen
Mads S. Vinther
Malene Storm Kræfting
Martin Beck
Michael Tersbøl
Sven Hermansen
Thorkild Nissen
20 43 61 04
30 62 90 16
20 26 10 72
23 42 49 80
51 53 27 11
29 43 75 50
40 25 60 47
ERHVERV
Naturstyrelsen Himmerland
Møldrupvej 26, 9520 Skørping
Tlf. 7254 3899/2282 6455. e-post: [email protected]
Nyt fra mark og stald
Landbrugsafdelingen
Kvikbekæmpelse
med Kelly kædeharve
påmonteret en såkaldt
Pricklekæde
Koks i jorden
Er du klar til foråret - har du, hvad du behøver,
eller har du noget, du gerne vil sælge?
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende
og relevante oplysninger om økologi - og så vedkommende annoncer?
Nedfældning af kvæggylle
til kløvergræs på
sandjorde
80 kg hybridrug 20
september
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse,
de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget,
inden foråret spirer frem, finder du det måske lige her.
Køb - Salg - Bytte - Arbejde
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller [email protected]
Efterårsudlæg
Aulumblandingen
Læs om det på
http://fagligtteam.blogspot.com/
23. januar 2015 nr. 559
ØKOLOGI & ERHVERV
19
$1121&(5ɽ
Hvis du savner noget i avisen, så lad os det endeligt vide.
Økologiske læggekartofler
og stikløg sælges
Nyhed: Flere special kartoffelsorter
Tilskud fra Økokød
f.m.b.a for 2015
‘NRN¡GIPEDXGORGGHUNUIRUGHOWLÀHUH
portioner til markedsføring, produktudvikling og
markedsudvikling af økologisk kødproduktion.
Online-bestilling på vore hjemmeside
www.bioselect.dk
Peter Bay Knudsen
c/o Bioselect DK
Søren Lolks Vej 2, Tåsinge
5700 Svendborg
Tlf. 63 54 00 10
Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2015
når udgifter og afrapportering har fundet sted.
SeHYWKYHPGHU¿NXGORGGHWVLGVWHnUSnIRUHQLQJHQV
hjemmeside, www.okokod.dk
email: [email protected]
pladser søges.
Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a.
Frode Flyvebjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde
E-mail: IURGHÀ\YEMHUJ#KRWPDLOFRP
Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
Økologisk gødning sælges
8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
Flere forskellige typer (piller).
Så- og priklejord med økologisk
gødning sælges.
Flydende økologisk gødning sælges.
Kompost til forskellige formål sælges.
Information og tilbud gives.
FARMERGØDNING v/Erik Mortensen
Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup
[email protected]
Tlf. 98 64 71 22
Fax 98 64 74 22
Øko-aut.nr. 20877
SE.nr. 28 43 02 13
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864
7122. Øko-aut.nr. 20877.
300 tdr. byg samt 50 t havre og
50 tdr. triticale sælges. Alt økologisk. Tlf. 2191 1163 eller 7456
1163.
Lær ooslogi
mer ’ øk Økologiske praktik-
Der er ansøgningsfrist 1. april 2015.
„ KORT & GODT
Økokød giver skulderklap
Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie, der har
arbejdet målrettet for at synliggøre økologisk kødproduktion
i Danmark.
Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat
eller familie, der opfylder ovenstående krav, med en lille
anbefaling ved, inden den 1. april 2015 til Økokød.
Bestyrelsen i Økokød vil så vælge en kandidat blandt de
indstillede, og overrække prisen ved foreningens årlige
VRPPHUXGÀXJW
Indstillinger sendes pr. mail til: IURGHÀ\YEMHUJ#KRWPDLOFRP
eller pr. brev til:
Frode Flyvbjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde
Sælges: Økologisk hø i minibigballer og første slæt græsensilage i wraprundballer. Hans
Ole Jakobsen. Løvel, tlf. 8669
9393, Øko-aut.nr. 21019.
Wrapballer sælges. Græs med
kløver. Foderanalyse haves.
Økonummer 714709. Henv. tlf.
6251 5303 eller 2173 8774.
3-4 mdrs. krydsningsstude
sælges. Anders Laugesen, tlf.
2250 9256.
Økologisk høsilage og wrap
af kløvergræs fra 1. og 2. slæt
sælges og leveres. Foderanalyser haves. Ågård Fourage tlf.
7538 9660.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125
kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og
man behøver ikke være medlem
eller abonnent for at annoncere.
I spalten Kort & Godt må teksten
ikke være på mere end 40 ord,
første ord markeres med fed, og
resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på
tlf. 87 32 27 23 eller
[email protected]
Dansk forædlede
økologiske læggekartofler
sælges
Tidlige:
tre inspirationsdage for køkkenfolk og andre interesserede
faglige oplæg, inspiration, viden, workshops
Se mere på
www.troldkaer.dk
ØKOLOGI
Solist
Princess
De næste numre
Middeltidlige:
Udkommer
6. feb.
20. februar
6. marts
20. marts
Ballerina
Sava
Ditta
Inova
Vesterbjergevej 1
7280 Sdr. Felding
Tlf. 97 19 88 99
Fax 97 19 89 03
Kursus på
Jels Voldsted
den 5., 6. og
7. maj 2015
www.danorganic.com
ERHVERV
[email protected]
Annoncedeadline
27. jan.
10. februar
24. februar
10. marts
Nr.
560
561
562
563
Nr. 563 bliver med et særligt
tema om mælk
Se oplysninger om
annoncering på
www.oekologiogerhverv.dk
12. januar var der stor
fest på ARoS. Økologisk
Landsforenings Markedsafdeling inviterede
alle sine samarbejdspartnere til Nytårskur,
hvor 25 års jubilæet for
Ø-mærket blev fejret efter alle kunstens regler i bogstaveligste forstand.
Fotos: Søren Gammelmark
ID nr. 42742
ØKOLOGI
ERHVERV
Future Navigator, Anne Skare
Nielsen.
- Det er en tendens, man har set
komme over lang tid, at de unge
interesserer sig mere og mere
for økologi og bæredygtighed.
De tilhører en generation, der vil
handle - de vil være med til at
gøre en forskel og ændre verden,
siger Anne Skare Nielsen.
På Facebook-siden Generation
Ø deltager tre unge testpersoner
fra Slagelse, Århus og København i et økologisk ’eksperiment’, hvor de blandt andet skal
teste opskrifter med forskellige
økologiske råvarer og dele deres
resultatet og holdninger til
økologi.
På siden bidrager også en stribe
madbloggere med oplæg til
lækre, nemme og SU-venlige
øko-opskrifter.
Du kan besøge siden her: www.
facebook.com/generationokologi
[email protected]
Økologi på SU
’Generation Ø’ er navnet på en Facebookkampagne, der skal
vejlede øko-interesserede unge ved at vise,
at det godt kan lade
sig gøre at prioritere
øko-varer, selvom man
er på SU
Selvom et stramt SU-budget
sætter visse begrænsninger for
den studerendes husholdning,
så kan økologi dog sagtens tænkes ind i studielivet. Det mener
Økologisk Landsforening, som
sætter fokus på emnet gennem
Facebook-siden ’Generation
Ø’. Ikke mindst fordi økologi er
populært blandt unge.
- Øko-varer og værdierne bag
økologi tiltaler i høj grad de unge
i dag, mener fremtidsforsker hos
23. januar 2015 nr. 559
ERHVERV
ØKOLOGI
25 år med det røde Ø-mærke - resultaterne blev fejret på ARoS
BAG OM ØKOLOGIEN ...
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ [email protected]