Sygedagpenge
fremtiden starter her... Gode råd om... Sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_TRYK_2015.indd 1 27-03-2015 11:27:16 INDHOLD Arbejdsgiverperioden 1 Satser og beregning 2 Jobafklaring2 Betingelser 4 Beskæftigelseskravet over for kommunen 5 Kommunens opfølgning, herunder oplysningsskema 6 Uarbejdsdygtig, herunder delvis sygdom Ophold i Danmark – Ferierejser 6 Frister for anmeldelse af sygdom og anmodning om refusion 8 Forsikring for mindre arbejdsgivere 9 § 56-aftale ved kronisk sygdom 10 Ophør ved førtidspension, fleksjob og revalidering 11 Anke og aktindsigt 11 Udgivet af Dansk Erhverv 4. udgave – 1. oplag, april 2015 Tryk: Rosendahls-schultzgrafisk.dk DE_goderaad om_sygedagpenge_TRYK_2015.indd 2 27-03-2015 11:27:16 Gode råd om sygedagpenge: Denne Gode Råd Om beskriver arbejdsgiverens ret til refusion af sygedagpenge fra kommunen, når der betales løn under sygdom. Pjecen tager højde for de seneste lovændringer, der trådte i kraft den 5. januar 2015. Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom, hvis de er helt eller delvist uarbejdsdygtige. Fuld løn omfatter blandt andet sædvanlige løntillæg, fx forskudttidstillæg, og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset om overarbejde var aftalt. Ikke-funktionærer kan have ret til løn under sygdom i henhold til overenskomst, individuel aftale eller kutyme på virksomheden. En arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom, har under visse betingelser ret til refusion af de sygedagpenge, som medarbejderen ville have modtaget fra kommunen, hvis medarbejderen ikke fik løn under sygdom. Arbejdsgiverperioden Som udgangspunkt har arbejdsgiveren først krav på refusion efter en arbejdsgiverperiode på 30 dage. Arbejdsgiverperioden regnes fra 1. hele fraværsdag. Hvis medarbejderen har været syg i to adskilte perioder, hvor arbejdet har været genoptaget, begynder en ny arbejdsgiverperiode. Det gælder for eksempel, hvis medarbejderen efter en sygeperiode forsøger at gå på arbejde, men hvor vedkommende efter få timers arbejde må sygemelde sig igen på grund af samme sygdom. I følgende situationer er der ingen arbejdsgiverperiode: • Hvis beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren ikke er opfyldt, dvs. hvis medarbejderen ikke har været ansat uafbrudt i 8 uger eller ikke har arbejdet 74 timer i 8-ugers perioden. Her har arbejdsgiveren ret til refusion fra første fraværsdag, hvis beskæftigelseskravet over for kommunen er opfyldt. • Hvis sygdommen er selvforskyldt. • Hvis medarbejderen ved ansættelsen har fortiet en sygdom, der har væsentlig betydning for ansættelsen. • Hvis der er indgået en § 56-aftale (se side 10). Gode råd om sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_TRYK_2015.indd 3 3 27-03-2015 11:27:16 • Hvis der er tegnet en forsikring for mindre arbejdsgivere (se side 9). • Ved graviditetsbetinget sygdom. • Ved fleksjob. Satser og beregning I 2015 kan refusionen maksimalt udgøre 111,76 kr. pr. time eller 4.135,- kr. pr. uge. Satserne reguleres hvert år primo januar. Der betales refusion for det antal timer, medarbejderen er fraværende, dog max. 37 timer pr. uge. Når det skal beregnes, hvilken sats der skal udbetales pr. fraværstime, sker beregningen på grundlag af den timefortjeneste (timeløn minus 8 pct. arbejdsmarkedsbidrag), som medarbejderen i gennemsnit har opnået i det aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag. Beregningen sker på basis af indberetningerne til e-indkomst. Hvis ovenstående beregning resulterer i en sats, der er mindre end den maksimale dagpengesats på p.t. 111,76 kr. pr. time, er der i særlige tilfælde ret til omberegning af timefortjenesten, hvis medarbejderen/virksomheden kan fremlægge dokumentation for en væsentlig ændring i timelønnen i forhold til beregningsgrundlaget i 3-måneders perioden. Der vil fx kunne ske omberegning, hvis der sker en større lønstigning i forbindelse med, at en ungarbejder overgår til voksenløn ved sin 18 års fødselsdag, eller en elev bliver udlært og overgår til faglært løn. Omberegning kan både ske, hvis den store lønstigning sker kort før sygefraværet eller under sygefraværet. Ordinære årlige lønstigninger vil derimod som altovervejende hovedregel ikke medføre omberegning. Der gælder særlige regler for blandt andet ukendt arbejdstid, turnus, holddrift og weekendarbejde. Jobafklaring Efter sygefravær på 22 uger inden for 9 måneder skal kommunen vurdere, om den syge opfylder en af syv forlængelsesmuligheder. Hvis en af forlængelsesmulighederne er opfyldt, modtager arbejdsgiveren stadig refusion med dagpengesatsen. Opfylder medarbejderen derimod ikke en af forlængelsesmulighederne, overgår vedkommende til jobafklaringsforløb med ret til en ydelse, der svarer til kontanthjælp. Arbejdsgiverens refusion nedsættes tilsvarende. 4 Gode råd om sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_TRYK_2015.indd 4 27-03-2015 11:27:16 Forlængelsesmulighederne er: • Ved livstruende, alvorlig sygdom. • Hvor det er overvejende sandsynligt, at revalidering vil føre til, at den syge kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. • Hvor fx virksomhedspraktik er nødvendigt for at afklare arbejdsevnen. Max. 69 uger. • Den syge er under lægebehandling og forventes at kunne vende tilbage til beskæftigelse inden for maksimalt 134 uger. • Den syge kan ikke vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det er endnu ikke afklaret, om vedkommende har ret til fleksjob eller førtidspension. • Ved arbejdsskadesager. • Der er påbegyndt en førtidspensionssag, som endnu ikke er afgjort. Der gælder følgende satser under jobafklaringsforløb i 2015: Medarbejdere med forsørgerpligt 14.416 kr. pr. md. Medarbejder uden forsørgerpligt 10.849 kr. pr. md. Medarbejdere under 25 år, hjemmeboende og med forsørgerpligt 14.416 kr. pr. md. Medarbejdere under 25 år, hjemmeboende og uden forsørgerpligt 3.374 kr. pr. md. Betingelser for sygedagpenge Arbejdsgiveren indtræder i medarbejderens ret til sygedagpenge. Hvis medarbejderen ikke har krav på sygedagpenge fra kommunen, får arbejdsgiveren normalt heller ingen refusion. Det gælder for eksempel, hvis medarbejderen ikke opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, eller hvis medarbejderen ikke deltager i kommunens opfølgning, jf. nedenfor. Beskæftigelseskravet over for kommunen Medarbejderen skal opfylde et beskæftigelseskrav over for kommunen på første fraværsdag for at være sygedagpengeberettiget. Medarbejderen skal være i aktuel beskæftigelse og have været beskæftiget i 240 timer inden for de senest 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måne- Gode råd om sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_TRYK_2015.indd 5 5 27-03-2015 11:27:16 der have været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned. Timer med syge- og barselsdagpenge, feriegodtgørelse, dagpenge fra A-kassen og udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond medregnes i timetallet. Opfylder medarbejderen ikke dette krav, har vedkommende ikke ret til sygedagpenge fra kommunen, og arbejdsgiveren får derfor normalt ingen refusion. Det ændrer ikke på, at funktionæren alligevel har krav på løn under sygdom. For ikke-funktionærernes vedkommende kan betaling af løn under sygdom være betinget af, at der er krav på fuld refusion fra kommunen. Det afhænger af, hvordan overenskomsten eller kontrakten er formuleret. Der gælder ikke noget beskæftigelseskrav over for kommunen i forhold til fleksjobbere, elever i lønnet praktik eller personer, der inden for den sidste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Kommunens opfølgning, herunder oplysningsskemaet Når arbejdsgiveren har anmeldt sygdommen via NemRefusion, sørger systemet automatisk for, at der bliver sendt et oplysningsskema til medarbejderen. Hvis medarbejderen ikke udfylder og returnerer skemaet inden for en 8 dages frist, kan kommunen beslutte at standse refusionen fra 9. dagen. Refusionen ophører også, hvis medarbejderen på anden måde undlader at deltage i kommunens opfølgning, for eksempel hvis medarbejderen udebliver fra opfølgningssamtaler med kommunen, udebliver fra arbejdsprøvning eller undlader at fremskaffe de lægeerklæringer, som kommunen beder om. Hvis medarbejderen ikke deltager i kommunens opfølgning, mistes retten til sygedagpenge – og dermed også refusionen – så længe medarbejderen ikke deltager. Det vil sige, at refusionen kan genoptages fra det tidspunkt, hvor medarbejderen oplyser, at han alligevel godt vil deltage i opfølgningen. Der gælder dog en 4-ugers grænse, der betyder, at refusionen ophører endeligt for resten af sygeperioden, hvis deltagelsen i opfølgningen ikke sker senest 4 uger efter, at medarbejderen er blevet underrettet om bortfaldet af dagpengeretten. Der kan kun ske genoptagelse én gang pr. sygefraværsperiode. Når kommunen partshører medarbejderen om bortfaldet af retten til sygedagpenge, skal den samtidig orientere arbejdsgiveren om, at der er risiko for, at refusionen nu bortfalder. Hvis du som arbejdsgiver modtager en sådan orientering, er det 6 Gode råd om sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_TRYK_2015.indd 6 27-03-2015 11:27:16 vigtigt hurtigst muligt at give medarbejderen et pålæg om straks at deltage i kommunens opfølgning, således at perioden uden refusion bliver så kort som mulig. I øvrigt kan det være en god ide, at du som arbejdsgiver på forhånd tager forbehold for at foretage modregning i lønnen, hvis du mister refusionen som følge af, at medarbejderen ikke har deltaget i kommunens opfølgning. Forbeholdet kan for eksempel tages ved, at man skriver til en langtidssyg medarbejder og minder om, hvilke forpligtelser vedkommende har i forhold til kommunens opfølgning, samtidig med at man tager forbehold for at modregne i lønnen, hvis medarbejderen på trods heraf er skyld i, at refusionen mistes. Samtidig er det en god ide at minde medarbejderen om at tjekke sin e-post, da kommunen ofte vil sende frister og indkaldelser via e-post. Brevet til medarbejderen kan med fordel sendes samtidig med, at man anmelder sygdommen til kommunen. Dansk Erhverv har udarbejdet et standardbrev, som medlemmer kan anvende. Det antages bredt, at det er muligt at modregne den mistede refusion, når medarbejderen har været advaret herom. Refusionen kan også mistes helt eller delvist, hvis medarbejderen ikke deltager i kommunens opfølgningsarbejde under jobafklaringsforløb. Systemet er dog meget anderledes end beskrevet ovenfor. Uarbejdsdygtighed, herunder delvis sygdom Medarbejderen skal være uarbejdsdygtig på grund af sygdommen. Det er altså ikke nok at være syg eller sygemeldt. Sygdommen skal bevirke, at medarbejderen ikke kan udføre sit arbejde helt eller delvist. Der er mulighed for en delvis sygemelding, hvis medarbejderen efter en lægelig vurdering kan arbejde nogle timer om ugen. Ved delvis sygdom beslutter arbejdsgiveren, om han vil tillade medarbejderen at komme tilbage på deltid, eller om medarbejderen først skal komme på arbejde, når vedkommende er helt raskmeldt. Hvis du som arbejdsgiver vælger at vente med at tage medarbejderen tilbage, indtil vedkommende er fuldtidsraskmeldt, modtager du fortsat fuld refusion. Når kommunen skal vurdere, om medarbejderen opfylder kravet om uarbejdsdygtighed, tager den udgangspunkt i det arbejde, medarbejderen har. Hvis medarbejderen er for syg til at udføre sit normale arbejde helt eller delvist, er betingelsen opfyldt. Efter 3 måneders sygdom kan kommunen dog lægge vægt på, om medarbejderen med sin uddannelse og tidligere beskæftigelse vil kunne påtage sig Gode råd om sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_TRYK_2015.indd 7 7 27-03-2015 11:27:16 et andet passende arbejde og således kun er sygemeldt i forhold til sin nuværende arbejdsgiver. Hvis kommunen vurderer, at dette er tilfældet, ophører refusionen. Denne bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden kan efter omstændighederne ske både tidligere og senere end 3 måneder. Arbejdsgiveren skal overveje konsekvenserne ved at fritstille en medarbejder, der er syg i opsigelsesperioden, idet Ankestyrelsen har lagt vægt på fritstillingen i forbindelse med, at man har foretaget den bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden. Ophold i Danmark – ferierejser Det er som hovedregel en betingelse for at få refusion, at medarbejderen har ophold i Danmark, og at indtægten er skattepligtig i Danmark. Der gælder særlige regler om EØS-borgere. Det hænder, at en medarbejder på trods af sin sygdom er i stand til at rejse til udlandet. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at ifølge Ankestyrelsens praksis kan refusionen ophøre, hvis medarbejderen tager på ferieophold i udlandet. Bliver du derfor opmærksom på, at en medarbejder har til hensigt at rejse til udlandet under en sygeperiode, er det vigtigt at reagere hurtigt. En hyppig løsning på problemet er, at arbejdsgiveren og medarbejderen aftaler en ”teknisk raskmelding”, således at medarbejderen holder ferie med løn eller feriegodtgørelse. Hermed stopper refusionen under ”den tekniske raskmelding”, men feriesaldoen nedskrives. Der opstår ikke en ny arbejdsgiverperiode, når medarbejderen vender tilbage fra ferien og igen er sygemeldt. Det er vigtigt at kontakte kommunen før ferierejsen. Kommunen kan nemlig nægte tilladelse til ordningen, hvis den vurderer, at ferien forhaler helbredelsen, eller hvis den skaber hindringer for kommunens opfølgningsarbejde. Dansk Erhverv er uenig i Ankestyrelsens praksis, når der er tale om ferierejser inden for EØS, men også her løses problemet i praksis ofte som beskrevet ovenfor. . Frister for anmeldelse af sygdom og anmodning om refusion Anmeldelse af sygefravær over for kommunen og ansøgning om refusion af dagpenge skal ske inden for nogle nærmere fastsatte frister. Der gives kun dispensation fra reglerne i meget begrænset omfang, hvorfor det er vigtigt, at fristerne overholdes. Virksomheden skal anmelde sygdommen over for kommunen senest 5 uger efter 8 Gode råd om sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_TRYK_2015.indd 8 27-03-2015 11:27:16 første fraværsdag. Overholdes fristen ikke, kan arbejdsgiveren først få refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet bliver anmeldt. Hvis medarbejderens sygefravær er rettidigt anmeldt inden for 5 ugers fristen, kan der ydes refusion i op til 3 måneder forud for anmodningen om refusion. Alle virksomheder skal benytte den digitale løsning, NemRefusion, når de anmelder sygdom til kommunen og anmoder om refusion. Indberetning sker via Virk. dk. Det kræver en digital signatur, som kan bestilles via Virk.dk. NemRefusion sørger for, at der automatisk sendes et underretningsbrev til den sygemeldte. Er den syge uenig i de oplysninger, virksomheden har givet kommunen, har han en frist på 8 dage til at orientere kommunen derom. Sygefraværet anses for anmeldt, og anmodning om refusion som indgivet, på det tidspunkt hvor arbejdsgiveren har signeret indberetningen til NemRefusion. Hvis 1. fraværsdag var en onsdag, er 5 ugers fristen overholdt, hvis anmeldelsen signeres om onsdagen 5 uger senere kl. 23.59.59. Anmeldelsen skal altså ikke ske inden for kommunens åbningstider. Desværre kan man endnu ikke søge om refusion via NemRefusion, hvis medarbejderen er overgået til jobafklaringsforløb. Her er det nødvendigt at benytte papirblanketten dp202H, der findes på www.kl.dk/ vejledninger-og-varktojer/NemRefusion. Arbejdsgiveren skal også anmelde fraværet, når medarbejderen har krav på sygedagpenge fra kommunen Virksomheden skal også starte sagen op, når medarbejderen skal have sygedagpenge fra kommunen – enten efter arbejdsgiverperioden eller fra første fraværsdag, hvis der ikke er en arbejdsgiverperiode. Virksomheden skal således anmelde sygdommen over for kommunen via NemRefusion. Du kan læse mere om fristerne i Dansk Erhvervs Vejledning om sygedagpenge og refusion. Forsikring for mindre arbejdsgivere Mindre, private arbejdsgivere kan tegne en forsikring, der giver ret til refusion fra kommunen allerede fra anden hele fraværsdag. Gode råd om sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_TRYK_2015.indd 9 9 27-03-2015 11:27:16 Virksomhedens lønsum er afgørende for, om virksomheden kan optages i ordningen. I 2015 kan der ske optagelse i ordningen, hvis lønsummen ikke oversteg 7.236.250,- kr. i 2014. Herudover er det en betingelse, at virksomheden har et aktivt SE-/CVR-nummer. Optagelse sker ved tilmelding hos Statens Administration. Tilmeldingsblanketten fås hos kommunen eller på www.statens-adm.dk/forsikring. Forsikringen dækker alle ansatte, uanset om de modtager løn eller sygedagpenge under sygdom. Udbetaling fra forsikringen forudsætter, at medarbejderen opfylder betingelserne for at få sygedagpenge fra arbejdsgiveren, herunder beskæftigelseskravet på 8 uger og 74 timer. Men beskæftigelseskravet over for kommunen skal ikke være opfyldt under arbejdsgiverperioden. En virksomhed bliver udelukket fra ordningen i 2015, hvis lønsummen for 2014 oversteg 8.931.600,- kr. Forsikringspræmien beregnes også på grundlag af den årlige lønsum. I 2015 udgør præmien 0,74 pct. af lønsummen. Præmien er fradragsberettiget. Lønsumsgrænserne og præmien reguleres hvert år. § 56-aftale ved kronisk sygdom Har du som arbejdsgiver ansat en medarbejder med en kronisk sygdom, kan der være mulighed for at indgå en såkaldt § 56-aftale, hvor du får refusion fra første fraværsdag, når fraværet skyldes den lidelse, aftalen omfatter. Ligesom ved forsikring for mindre arbejdsgivere, skal betingelserne for at få sygedagpenge fra arbejdsgiveren være opfyldt i arbejdsgiverperioden. En § 56-aftale kan indgås i følgende situationer: • Hvis medarbejderens sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en lang varig eller kronisk lidelse, og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 sygedage pr. år. Dage med delvist fravær tæller fuldt med. • Hvis medarbejderen skal indlægges eller behandles ambulant, og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet. • Hvis der i det løbende ansættelsesforhold skal ske indlæggelse eller behandling, og arbejdsgiveren allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 30 kalenderdage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder. 10 Gode råd om sygedagpenge DE_goderaad om_sygedagpenge_TRYK_2015.indd 10 27-03-2015 11:27:16 Aftalen skal indgås på en særlig blanket, DP211, der udleveres af kommunen eller kan hentes på www.netborger.dk. Kommunen kan indhente lægelig dokumentation for, at medarbejderens kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko. Lægeerklæringen betales af kommunen. Aftalen gælder i 2 år ad gangen fra og med datoen for indgåelsen. Der kan indgås en § 56-aftale med alle medarbejdere, herunder revalidender. Da der blandet andet kan indgås en § 56-aftale med en medarbejder, der skal gå til ambulante behandlinger i mere end 10 dage om året, kan der fx også indgås en § 56-aftale, hvis en medarbejder går i fertilitetsbehandling – naturligvis forudsat, at det er den pågældende medarbejder, der er skyld i barnløsheden. Ophør ved førtidspension, fleksjob og revalidering Refusionen ophører som hovedregel, hvis medarbejderen tilkendes førtidspension. I denne situation er arbejdsgiveren alligevel forpligtet til at fortsætte lønudbetalingen til funktionæren indtil udløbet af en opsigelsesperiode. På samme måde ophører refusionen, hvis medarbejderen visiteres til fleksjob, og medarbejderen ikke straks ansættes i fleksjob hos den hidtidige arbejdsgiver. Hvis medarbejderen overgår til revalidering, stopper refusionen også. Anke og aktindsigt I første omfang er det kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er krav på refusion. Kommunens afgørelse kan ankes til Ankestyrelsen. En arbejdsgiver, der får afslag på refusion, har ret til fuld aktindsigt i sagens akter, da arbejdsgiveren er part i refusionssagen. KONTAKT Medlemmer af Dansk Erhverv kan ringe på Dansk Erhvervs hotline: 3374 6400 og få hjælp og vejledning om sygedagpenge og refusion. Yderligere information findes på www.danskerhverv.dk. DE_goderaad om_sygedagpenge_TRYK_2015.indd 11 27-03-2015 11:27:16 Vækstgrundlaget for dansk økonomi udgøres i stadig stigende grad af virksomheder inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. Dansk Erhverv er sat i verden for at skabe optimale vilkår for netop disse virksomheder og brancher, som Danmark skal leve af i fremtiden. DANSK ERHVERV BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T. +45 3374 6000 F. +45 3374 6080 WWW.DANSKERHVERV.DK [email protected] DE_goderaad om_sygedagpenge_TRYK_2015.indd 12 27-03-2015 11:27:16
© Copyright 2024