Tvis
og
Motorvejen
Tidsskrift af Holstebro Lokalhistoriske Klub
Linjeføring af motorvejen fra Herning kommune
og til hovedvej 16 Mejrup
Må vige for Motorvejen
Mennesker og natur må vige for motorvejen Med dette i tankerne vil Holstebro lokalhistoriske klub som består af Ejgil Basselbjerg, Frede Rosenbjerg, Thorkild Fleng
og Aase Kristensen. 4 amatørfotografer med tilknytning til fotoklubben Blænde 96
med fotoreportager forsøge at indfange med foto og beskrivelse af hvad der sker
når anlæggelsen af en motorvej griber ind i natururen og dagligdagen for beboerne
omkring motorvejen.
Tidsmæssigt er vi startet op i foråret 2014 med beskrivelser og foto af begyndelsen
med ekspropriering, mødeaktivitet med videre.
Det er vigtigt for Holstebro lokalhistoriske klub at vise, hvordan landskabet tager
sig ud før og efter motorvejens ibrugtagning.
»De menneskelige omkostninger ved at skulle afstå bygninger opgjort vil vi om
muligt forsøge at anskueliggøre i det omfang, de berørte vil medvirke. Vi ser her
en opgave i at bevare noget for eftertiden. Ligeledes vil vi forsøge at anskueliggøre, hvordan dyre- og planteliv bliver berørt.
Fotos og de ledsagende bemærkninger opbevares på www.holstebromotorvej.dk,
hvorfra de kan trækkes efter nærmere fastsatte retningslinjer.
»Vi håber, der er interesse for og gives støtte til vores fotoreportage både fra de
implicerede myndigheder, berørte enkeltpersoner, interesseorganisationer, nyheds
Gruppen bag “ Holstebro Lokalhistoriske Klub” som skriver om motorvejsprojektet fra start til den endelige afslutning i 2018.
Fra venstres ses. Thorkild Fleng Holstebro, Ejgil Basselbjerg Bur, Aase Kristensen
Holstebro og Frede Rosenberg Holstebro.
Haurids snart en saga blot
Fjernes. Den 350 år gamle landejendom i Tvis må vige for den nye motorvej.
handlede os til Haurids, hvor det var Karlshøj, der var parat til at handle.«
Men han kan ikke lade være med at tænke på, at mange af landmandskollegerne
bliver ramt hårdt.
Af Frede Rosenberg
Forat give plads til Holstebro Motorvejen havde eksproprieringskommissionen i
slutningen af maj indkaldt til møde i gildesalen på den naturskønne gamle landejendom på Morrevej i Tvis for at bekendtgøre overfor ejerne, Hanne og Carl Ulrich
Nørgaard, at de pr. første juli i år skal afstå ejendommen til staten
Det var familiens ønske, at der ikke skulle være en masse virak op til og på ekspropriationsdagen.
For som Ulrich udtrykte det: »Vi har fået en fair behandling af myndighederne under hele forløbet, og sådan skulle der helst også sættes punktum. Men det kom dog
lidt bag på os begge, at selve forretningsgangen blev gennemført med en næsten
ophøjet værdighed, respekt og grundighed, som om vi sad i en egentlig retssal. Det
var helt alene den kvindelig kommissarius, der styrede slagets gang. De 12 kommissionsmedlemmer kom ikke med bemærkninger. Til grundigheden hørte også, at
kommissarius efter en vandring rundt på Haurids erklærede, idet hun så på sin gps,
»Nu har vi gået 3,2 kilometer«.«
»Det gør de, når de efter motorvejens etablering må konstatere, at de står tilbage
med en amputeret ejendom. Her hjælper erstatningsjord og penge kun lidt.«
Mens Ulrich Nørgaard viser rundt på ejendommen, forklarer han, at Haurids ses
nævnt med særskilt matrikelnummer i 1664. Af en oversigt over de forskellige
!
!
"#$%
&
'(lin-den skulle være et levn fra 1823. Selv har Hanne og Ulrich med nænsom hånd
ofret store summer på at restaurere hele stuehuset.
fra Haurids - men de er enige om at se fremad og komme videre.
De har da også allerede planlagt en hel del, idet de på Bakgårdsvej i Tvis har købt
en Skovgård med henblik på opførelse af en ny villa.
Ulrich vil ikke benægte, at det især er den storslåede natur med store træer,
'
!
svært at undvære. Og for børnene er det barndomshjemmet med blandt andet den
store lind, hvorunder de har leget så mange gange, de må sige farvel til.
Som en afsluttende bemærkning siger han: »Jeg vil rose kommissionen for, at det
var naturen omkring Haurids og gravhø
+'
(
!gerne, da linjeføringen for motorvejen blev lagt fast.«
»Vi var så heldige, at en god kammerat ville imødekomme vores store ønske om at
købe gården af ham. Hermed oplevede vi, at situationen gentog sig fra dengang, vi
'
)*
'
+'
'!
'vene på stedet. Haurids var også en slags tilholdssted for egnens beboere. Der blev
afholdt teaterforestilling med den skrånende plæne til tilskuerne, mens terrassen
var indrettet som scene. Helt let var det ikke før ombygningen at bevæge sig »bag
kulissen« - for fra folkestuen skulle man nemlig både passere køkken, toilet og et
soveværelse, før man var fremme ved terrassen.
Her på plænen har egnens folk
siddet og hygget sig over scener på
terrassen. Ses til venstre.
Foto T. Fleng.
Om et halvt år kan familien Nørgaard kalde til afgang. Her på trappen er datteren Amalieved deres
side.
Ses til højre.
Foto: Frede Rosenberg.
Hønsene bor også fornemt på Haurids - og så er de næppe nagelfaste.
Foto: Thorkild. Fleng.
Egetræet - (til venstre) som blev plantet i ca. 1870, - må nu falde til fordel
for motorvejen.
Foto: Thorkild Fleng.
Lindetræet - ( til højre) Plantet 1823 .
må dele skæbne med
Egetræet. Foto: Thorkild Fleng.
Ulririchs drengedrømme som seksårig - at komme til at eje en
4-længet gård med over 100 tønder land med meget natur - gik i
opfyldelse. Foto: T. Fleng
Haurids 1991
“Haurids” ejes i 1991 af gårdejer Otto Karlshøj.
FAKTA!
Familien på Haurids
;
<
!
=
=
>+
Mathias og Elisa (alder 10-21 år).
'
*
>
!
*!
?!
(
bygninger i Tyskland.
@(
'!
&
I
"Q
*
Q#
'
Haurids
Om Haurids skrives i bogen ” Tvis sogn - og dets beboere”
Haurids nævnes ikke i ejendomsbrevet i 1547, medmindre det er den ene af de to
gårde i Høvids, som er fæstet af Clement og Christen Clementsen. Men stedet må
have eksisteret før midten af 1600-tallet, for ved matriklen i 1664 skyldsættes det
til hartkorn 1-2-0-2, som i 1688 forhøjes til 1-3-0-2
Det kaldes på det tidspunkt for Hafritz boel og bebos af Thomas Jensen. Han overtager i 1682 fæstet i Smedegård og efterfølges i Haurids af Christen Christensen,
gift med Karen Duusdatter. De har sønnen Kjeld og datteren Anne. Om det også er
deres søn den Christen Christensen, der i 1684 gifter sig med Maren Thomasdatter
fra Smedegård og overtager fæstet, er ikke til at sige. Maren Thomasdatter får tre
dødfødte børn og dør selv i barselsseng med det tredje barn i 1713. Så gifter Christen Christensen sig med Cidsel Jensdatter, og de får Jens i 1715, Jørgen i 1716,
Anne i 1717, tvillinger i 1720, hvoraf den ene er dødfødt og den anden dør 12 dage
gammel. Igen en Anne i 1721, Else i 1723 og igen en Jørgen i 1726, hvorefter denne
familie forsvinder ud af billedet.
I 1921 får sønnen Jens Nørgaard Jensen, født 1888 i Ørre, skøde på ejendommen.
Han gifter sig med Kirstine Thingsgaard, født 1894 i Holstebro. De har først en
ejendom i Lundby i Aulum og får børnene Svend Aage i 1916 og Karen Margrethe
i 1917. Året efter dør moderen Kirstine Thingsgaard, og Jens Nørgaard gifter sig
i 1923 med Anna Grønbæk Sørensen, født 1891 i Aulum. De får børnene Kirstine i
1925, Jens Christian i 1926, Anne Hilda i 1929 og Vagn Aage i 1930.
Y
"$\_
x
<
x
{!'
|
&
Karlshøj. Han er født i 1926 i Frøslev på Stevns og gifter sig med Hilda Olesen, født
1930 i Borbjerg. De får børnene Hanne i 1951, Knud i 1955, Inge i 1962 og Kirsten i
1968.
Supplements udgivelsen Skriver om Haurids
&
I
"$$Q
;
<
|
by, hvor han afgår ved døden i f999. Den nye ejer er født 1964 i Fabjerg, gift med
Hanne Pedersen, født 1964 i Andst. De har børnene Elisa, født 1992, Mathias, født
"$$[
=
>+
"$$Q
Bag stuehuset og haven til Haurids løber Morrevej, og bag den igen ses et vildt be-
Y
"QZ[
<
I
>
>
"Q\"
'
igen en ny fæster til Haurids. Det er Peder Jensen, født 1703 som søn af Jens
Munkbro, og gift med Johanne Michaelsdatter. Parret har hidtil fæstet Skautrup og
!
=
]
"Q\"
"
1786 dør Peder Jensen 83 år gammel, og fæstet er nu overtaget af svigersønnen
Frans Andersen, søn af Anders Madsen i Gertrudbæk og gift med Anne Pedersdatter.
De får børnene Anders i 1774, igen en Anders i 1775 og Peder i 1777.
Frans Andersen Haurids dør i 1786, kun 39 år gammel, og enken gifter sig med Jens
Christensen, søn af Christen Pedersen Stokvad. I dette ægteskab er der ingen børn.
Haurids overtages af Anne Pedersdatters søn fra første ægteskab Peder Fransen.
Han gifter sig i 1805 med Margrethe Lauridsdatter fra Hingebjerg. De får sønnen
^
"#_%
`
"#_#
"#qZ
gården Hahle. Da Margrethe Lauridsdatter dør, gifter Peder Fransen sig med Anne
Margrethe Pedersdatter fra Blaabjerg i Vind. De får børnene Jens i 1818, Peder
Blaabjerg i 1823, Anne Margrethe i 1825, Anders i 1828, Mette Kirstine i 1830 og
Niels Blaabjerg i 1833. De fem sidstnævnte børn er alle født i Tvis, hvortil Peder
Fransen vender tilbage i 1823, da han overtager Haurids. Her dør han i 1841, 65 år
gammel. Anne Pedersdatter dør i 1879 i Vasehuset.
Sønnen Peder Blaabjerg Pedersen overtager Haurids i 1852. Han gifter sig med
Christine Pedersen, født 1822 i Hjerm. De får sønnerne Peder Andreas i 1853, Peder
i 1855 og Christen i 1858. Ingen af sønnerne overtager gården, som i 1902 bliver
solgt til Jens Jensen, født 1853 i Ørre og gift med Karen Olesen, født 1858 i Ørre.
*
>!
!
=
]
x
<
Oluf, Anne Kirstine, Dagmar Kirstine, Eli, Emma Marie og Aage. I Tvis får de endvidere Pedersine Erikke i 1902 og Holger i 1904.
vokset areal. Det var oprindelig en plantage, som Peder Blaabjerg Pedersen anlagde i 1869. Den brændte omkring 1920\ men er nu genplantet af Otto Karlshøj.
1947.
1970.
Otto Karlshøj - 1991.
Otto Karlshøj - 1970.
Haurids - 2014 Foto: Thorkild Fleng.
Haurids - 2014 Foto: Thorkild Fleng.
Haurids - 2014 Foto: Thorkild Fleng.
Carl Ulrich Nørgaard med hunden på engen, med Gøgeurt - 2014
Foto: Thorkild Fleng.
Vælger nyt hjem uden støj fra motorvejen
Farvel. To lodsejere tæt på den kommende motorvej bliver købt ud af Vejdirektoratet.
Af Frede Rosenberg
)`
(
+
!
(
'
og vand og uden støj fra vej eller motorvej. Og så skulle der gerne være plads til
hest, hund, kat og vores fritidsaktiviteter. En rimelig kort vej til skolen, er også et
ønske.«
Opsummerer landmand Kim Damgaard Madsen, Store Soels, Soelsvej 2 i Tvis, hvor
gården bliver eksproprieret på grund af den kommende motorvej.
»Egentlig blev vi helst boende, men med motorvejen så tæt på, vil det blive uudholdeligt,« tilføjer han.
Det erkender ekspropriations kommissionen i sin kommentar: Det bemærkes, at
det aktive ude liv i den store have vil blive ødelagt af støj fra motorvejen, der vil
komme ganske tæt på haven. Kommissionen anfører, at det forventelige støjniveau
på både hus og have vil være på minimum 68 dB, og at motorvejens placering gør,
at de får en omvej for at komme ud til de afskårne areal på omkring 30 hektar
jordøst for motorvejen.
Familien er samlet omkring bordet for at diskutere fremtiden!
»Hvorfor skulle det lige gå ud over os. Hvor skal vi tage hen med dyrene og shel
&
'
'
'
'
Specialarbejder Verner Svenstrup, 51, Lavlund, Herningvej 117, Tvis, har også
fået besked om totalekspnopriation, som han ønskede.
»Det var udsigten til støjen fra motorvejen, den blokerede udkørsel til Hemingvej
samt den korte afstand på 40 meter til tilkørselsrampen, der gjorde det klart for
mig, at her kunne jeg ikke blive boende,« fortæller han.
Lavlund er fra omkring 1917, og han har boet der fra sit trettende år. Han overtog
ejendommen fra sine forældre i 2001, og på samme tid blev det meste af jorden,
18 hektar, solgt fra til Preben G. Jensen.
»Jeg er lettet over, at der nu er truffet en afgørelse, men det er da lidt vemodigt
at skulle sige farvel til det sted, hvor jeg har boet så længe,« siger han.
Kim og Hanne Madsen har givet deres tre piger et rtort råderum med mange aktivitetesmuligheder både inde og ude på St. Soels. Foto: Frede Rosenberg.
Fakta
Store Soels
* Store Soels nævnes for første gang i 1633 som Boelsted indtil 1804, hvor
den blev handlet til 475 rigsdaler.

Y
"$%#
|'
*
]
(
I 1998 overtager ders yngste søn, Kim og hans kone Hanne gården.
Hun er lærer i Sinding.
* Stuehuset fra 1890 er på 387 kvadratmeter. ejendommen er på 103 hektar.
Udbygningerne er på ca. 3000 kvadratmeter.
* I dag avles korn og opdrættes fedesvin - ca. 4000 pr. år.
* Kim passer bedriften assisteret af 10 timers medhjælp om ugen.
@(
!

stre) med mærker fra de sultne karles knive
Efter sigende gav karle på den måde udtryk for deres utilfredshed, når maden ikke
var færdig til tiden. Foto Frede Rosenberg.
Kommisiionen havde bemærket, at familien på+ St. Soels dyrkede et rigt udeliv i
'+
^
^
!
Til rolige stunder vælger man skakspillet i haven. Foto: Thorkild Fleng.
Stuehuset til St. Soels fra ca. 1890. Foto: Thorkild Fleng.
Store Soels
Næste fæster i Soels hedder Peder Bertelsen, som er gift med Anne Nielsdatter.
*
'
*
!
Niels o. 1737 og Bertel i 1745. Denne Bertel Pedersen overtager fæstet efter faderen. Han gifter sig i 1774 med Kirsten Christensdatter, og de får børnene Marianne
"QQ\
;
"QQQ
Y
"QQ#
>(
Møllersvenden på Tvis Kloster Peder Pedersen gifter sig i 1778 med Margrethe
Dorothea Jørgensdatter, og de fæster Soels. Han er født o. 1743 i Morre som søn af

{
"Q\_
*
+
!
de tre dør som små. Kun datteren Kirsten, født 1780, bliver voksen.
Peder Pedersen bliver den første selvejer af Soels, som han i 1804 køber for 475
rigsdaler. I 1821 sælger han Soels til Anders Christensen Snejbjerg, født 1784 i Snejbjerg og gift med Mette Christensdatter, født 1796 i Nr. Felding. De får børnene
Christen i 1822, Maren i 1828, Niels Christian i 1830 og Else i 1832.
Thorkild Damgaard Madsen - 1991
Soels
I bogen “Tvis sogn og dens beboere” Skrives der om ST. Soels
Stedet nævnes første gang som et boelssted i 1633 og kaldes Soldtz. Senere forekommer stavemåderne SollB, Sol, Sols og Soels. Ordets oprindelse og betydning er
ikke kendt.
Niels Pedersen Hedder den første fæster. Hans kones navn er ikke fundet, men
af børn har han Peder og Knud. Da Niels Pedersen dør i 1689 i en alder af 78 år,
overtager sønnen Knud Nielsen fæstet. Han gifter sig med Karen Madsdatter, formentlig datter af Mads Kjeldsen i Grønbæk. De får børnene Niels i 1694, Maren i
1697 og Johanne i 1701.
Igen overtager sønnen fæstet i Soels. Niels Knudsen gifter sig med Karen Hansdatter fra Ki- bæk. De får sønnen Knud i 1727 samt to børn i 1732 og 1736, hvis navne
præsten har glemt at indføre i kirkebogen - muligvis er det Inger og Maren Nielsdatter.
Y
"QZ[
>
&

"Q_#
som søn af Peder Olufsen Skautrup. Han er gift med Else Jensdatter, født 1706 som
datter af Jens Mejdal. De får børnene Peder i 1735, igen en Peder i 1737 og Karen
i 1747. I 1749 dør Else Jensdatter, og Oluf Pedersen gifter sig med Mette Sigvarts
"Qq$
>
I
]
*
>
Sønderhus og overtager senere fæstet i Maj gård.
Det er sønnen Niels Christian Andersen} der i 1857 overtager gården og driver den
indtil 1890. Han gifter sig med Else Marie Madsdatter, født 1836 i Toustrup i Vinding. De får børnene Mette i 1861, Anders i 1867 og igen en Anders i 1872. Samme år
dør moderen, kun 36 år gammel.
Niels Christian Andersen gifter sig ikke igen, men skøder i 1890 Store Soels til
datteren Mette Nielsdatter og svigersønnen Jens Andersen Brejnholt} født 1867
som søn af Anders Jensen i Brejnholt. De får børnene Niels Kristian i 1891, Anders i
1893, Else Marie i 1894, igen en Anders i 1896 og Johannes i 1897.
Moderen Mette Nielsdatter dør i 1900, og Jens Andersen Brejnholt gifter sig med
Esmine Kristine Kristensen, født 1866 i Volling. De får børnene Mette i 1903 og Ane
Johanne i 1905.
I 1906 mageskifter Jens Andersen Brejnholt gården til Eskild Axelsen, som samme
år videre- sælger den til Lars Sørensen Larsen, gift med Elsetine Jacobsen. Han
ejer den i 3 år, hvorefter den købes af gårdhandlerne A. Smed og O. Larsen, som i
1910 sælger den til Anders Sevelsted Andersen. Han er født i 1880 i Raast i Ejsing
og gifter sig i 1911 med Maren Eriksen, født 1885 i Haderup. De får børnene Astrid i
1911, Signe i 1912, Fritz i 1914, Thorvald i 1915, Ingrid i 1916 og Henry i
1918.
I 1919 køber han Rydhave avlgaard som samtidig adskiles fra slottet der sælges
til Chr. Elmholdt, den senere modstandsmand som er med i Vinderup gruppen.
Han sælger derfor Store Soels til Jacob Marinus Gravesen. Dernæst ejes den af en
sagfører i Holstebro, der driver gården ved forpagter, og i 1925 sælger han den til
Anders Christensen Dalgaard.
Anders Christensen Dalgaard er født i Hodsager i 1879 og er gift med Kirstine Væg
"##\
](
*
!

"$""
{
1913, Sigfred i 1915, tvillingerne Petrus Osvald og Ragna i 1917, Rigmor i
1919, Elna i 1920, Peder i 1922, Jens Christian også i 1922, og de får Kresten i 1925
og Johannes i 1928.
Efter Anders Dalgaards død skøder enken i 1944 gården til sønnen Sigfred Gudmund
Dalgaard, gift med Agnes Marie Haaning, født 1921 på Mors. De får børnene Anders
Kresten i 1943, Ragna i 1945, Svenning i 1946, Oluf i 1949, Ruth i 1952, Hans i 1955
og Grethe i 1957.
Y
"$%#
>
]
*
|
!
>
>
|'ild Damgaard Madsen, født 1941 i Rom sogn og gift med Hjørdis Møller, født 1947 i
Skærbæk. Parret får børnene Jan Michael i 1968, Gitte i 1970, Susan Merete i 1971
og Kim i 1973.
Supplements til Store Soels
Thorkild Damgaard Madsen sælger i 1998 gården, der nu er på 90 ha. til sønnen
Kim Damgaard Madsen, født 1973 i Tvis, gift med Hanne Just Madsen, født 1974 i
Timring. De får børnene Helene i 2000 og Lillian i 2002.
1947
1961
I 1841 sælger Jens Pedersen Lille Soels til Bertel Jensen, født 1802 i Sinding og
gift med Gjertrud Thomasdatter, født 1812 i Vinding. De får børnene Thomas i 1841,
Christiane i 1843, Maren i 1845 og Ane Kirstine i 1849.
Datteren Christiane Bertelsdatter gifter sig i 1874 med Poul Nielsen, født o. 1847
i Humlum, og de overtager gården. De får børnene Bertel i 1875, Niels Christian
i 1876, Johan Magnus i 1879, Thomas i 1880, Martin i 1882 og Gjertrud Kirstine i
1885.
I 1888 sælger Poul Nielsen Lille Soels til Laust Nielsen Barslund fra Mejrup, gift
med Bodil Lauridsen, født i Gimsing. Seks år senere overdrager de ejendommen
til sønnen Jens Laursen, født 1859 i Borbjerg. Han gifter sig med Maren Pedersen,
født 1866 i Noes i Mejrup. De får børnene Bodil Marie i 1890, Marie i 1891, Laurids i
1893, Petrea Noes i 1896, Ellen Kirstine i 1898 og Agnes Johanne i 1902.
I 1905 dør Jens Laursen, og enken sælger Lille
Soels til Iver Marius Jensen, født 1880 i Borbjerg og gift med Ane Margrethe Klausen, født 1881 i Haderup. De får børnene Anna Katrine i 1905, Signe Marie i 1907,
Laura Mariane i 1909, Sørine Kristine i 1911, Ida Margrethe i 1914 og Thorvald i
1916. Samme år dør moderen Ane Margrethe Klausen, og Iver Soels gifter sig med
Ane Kathrine Hansen, født 1882 i Vildbjerg. De får børnene Laurids Verner i 1919 og
Anker Magnus i 1921.1 1924 sælger Iver Soels gården til Svend Hansen, som er gift
med Karoline Margrethe Laugesen. De får ingen børn.
Tom Lindgren Sørensen - 2014 : Foto: Thorkild Fleng
Lille Soels
På Soels hede opstår der tidligt et lille indsidderhus. Her bor i 1763 Søren Christen
Skræder. Hans kone hedder Anne Marie Nielsdatter. Sammen har de sønnen Christopher, men i 1772 har hun et ægteskabeligt sidespring, idet hun får sønnen Lars
med »en ukjendt person søndenfra«.
Om det betyder, at skræderen har taget sit go- de tøj og er gået sin vej, er ikke godt
at sige, men i 1777 bor Peder Bertelsen Junge i Soelshuset. Han »gjør stueure og
tækker«. Han stammer fra Junge i Vinding og er gift med Johanne Sørensdatter. Han
dør i 1795, 73 år gammel, og enken, der er 65 år, gifter sig med den 28-årige Peder
Nielsen fra Vahr i Aulum. Peder Nielsen køber i 1804 stedet for 140 rigsdaler, og det
kaldes herefter for Lille Soels.
Efter hustruens død i 1807 gifter Peder Nielsen sig med Ingeborg Nielsdatter fra
Sognstrup i Nr. Felding. To år senere dør Peder Nielsen, 42 år gammel, og enken er
!
"
#
#
$
Marie Jørgensdatter, født o. 1761 i Borbjerg. Hun dør i 1818 og Jens Pedersen gifter
sig med Mette Kirstine Jensdatter, født o. 1780 i Vinding.
I 1936 bliver Lille Soels købt af Niels Albert Mogensen. Han er født i 1904 i Vinding
og gifter sig med Maren Horslund Mortensen, født 1918 som datter af Anders Horslund Mortensen i Søjborg. De får sønnen Karl i 1948.
I 1966 sælger Niels Albert Mogensen Lille Soels til Kaj Dixen, født 1935 i Døstrup og
gift med Karen Christensen, født 1937 som datter af Lars Christian Skautrup. De har
børnene Lars, født 1962, Jørgen 1963, Poul Erik 1968 og Kirsten 1971.
I 1982 bliver Lille Soels købt af Thorkild Damgaard Madsen i Store Soels, som lægger jorden ind under sin egen og udlejer bygningerne på Lille Soels til Karin Nordal.
I 1987 lejer Holger Westh ejendommen. Han er født 1965 som søn af Pauli Westh i
Holmgård og gift med Vibeke Sønderby, født 1965 som datter af Jens Christian Sønderby i Smedegård.
Supplements fra bogen:
Lille Soels - Soelsvej 4
I 1982 køber Thorkild Damgaard Madsen i Store Soels ejendommen Lille Soels og
lægger jorden til sin egen. Bygningerne på Lille Soels lejer han ud, indtil de i 1997
bliver købt af Tom Lindgren Sørensen, født 1975 i Holstebro, som har bofællesskab
med Lene Christensen, født 1978 i Randers.
Niels Mogensen - 1947
Niels Mogensen - 1955
Niels Mogensen - 1948
Kim Damgaard Madsen -1991
1947, Eva i 1949, Helga i 1952, Klemmen i 1954, Jytte i 1959. I 1966 sælger Peder
Svendsen ejendommen 02 køber i stedet Dalby.
Laulund bliver købt af Frode Sørensen. Han er født i 1934 i Odense og gift med
Agnete Harrild, født 1926 i Sinding. De får børnene Inge i 1957, Tove i 1958 og Carl
i 1961.
Y
"$Q\

I
>(Z
Svenstrup i Vinding, som han har overdraget til sin ældste søn. Poul Kristian Svenstrup er født i 1920 i Vinding og gift med Agnes Alvilda Larsen, født 1925 i Måbjerg
som datter af Niels Peder Laursen i Vester Høvids.
Poul Svenstrup dør i 1986, og sønnen Verner Svenstrup, født 1963 i Vinding,
overtager ejendommen Laulund.
Verner Svenstrup - 2014 - Foto Thorkild Fleng
Supplements fra bogen:
Lavlund 2014
Specialarbejder Verner Svenstrup, 51, Lavlund, Her-ningvej 117, Tvis, har også
Verner Svenstrup sælger i 2000 jorden til Preben Jensen i Søjborg.
fået besked om totalekspropriation, som han ønskede.
»Det var udsigten til støjen fra motorvejen, den blokerede udkørsel til Herning-vej
samt den korte afstand på 40 meter til tilkørselsrampen, der gjorde det klart for
mig, at her kunne jeg ikke blive boende,« fortæller han.
Lavlund er fra omkring 1917, og han har boet der fra sit trettende år. Han overtog
ejendommen fra sine forældre i 2001, og på samme tid blev det meste af jorden,
18 hektar, solgt fra til Preben G. Jensen.
»Jeg er lettet over, at der nu er truffet en afgørelse, men det er da lidt vemodigt
at skulle sige farvel til det sted, hvor jeg har boet så længe,« siger han.
Laulund
I bogen “Tvis sogn og dens beboere” Skrives der om Laulund
Da Niels Merrild i 1916 sælger Sønder Høvids har han skilt 40 tønder land fra oppe
ved landevejen, og her opfører han ejendommen Laulund.
Den skøder han i 1927 til sine børn Peder og Kirstine Pedersen, som begge er
ugifte og bebor Laulund indtil 1946. Ved siden af landbruget driver Peder Merrild
handel, blandt andet med cykler.
Peder Svendsen, der køber Laulund i 1946, er født i Vinding i 1917. Han gifter sig
med Marie Magdalene Bendsen, født 1919 på Mors. De får børnene Anne Marie i
Verner Svenstrup har haft 100 meter ud til Herningvej. Nu er der udsigt til en motorvej blor 40 meter væk, men ikke sådan at komme på.viser vejen. Foto; Frede Rosenberg
Peder Svendsen - 1948.
Frode Sørensen -1970.
Peder Svendsen - 1960.
Laulund 1991.
Forskellige fotomontager af det store Herningvej kryds eller Tviskrydset. Venligst udlånt af Vejdirektoratet.
!
'
+
!
Garde Jensen købte Søjborg i 1981, der drives med planteavl Ejendommen er på
45 hektar De 1G hektar øst for Hemingvej blev tilkøbt i 2001.
Søjborg - 1991.
Søjborg eksproprieres ikke væk:
Gårdspladsen på Søjborg - Foto: Frede Rosenberg.
Skuffet over afslag
Af Frede Rosenberg
Landmand Preben Garde Jensen og hans samlever Lena Lauridsen, »Sejborg«,
Søjborgvej 1, Tvis, er forundret over at have fået afslag på to-talekspropriation i
forbindelse med motorvejsbyggeriet. Forundringen steg yderligere, da de erfarede,
at naboen Kim Damgaard Madsen havde fået opfyldt sit ønske om totalekspnopriation.
»Det har ikke noget med misundelse at gøre. Nej. jeg forstår ikke ud fra de faktiske forhold, at naboen bliver hårdere ramt, end jeg gør. Der er kun 70 meter fra
min terrasse til tilkørselsrampen og motorvejen. Rampen er hævet over terræn.
Afstanden fra naboens hus til motorvejen er større og hertil kommer, at motorvejen ud for naboen er gravet noget ned. Jeg forstår heller ikke. at støjniveauet
skulle være højere derovre end hos mig, hvor kommissionen skønner, at det vil
ligge på 60 dB,« siger Preben G. Jensen Han fortæller videre, at kommissionen i sin
skrivelse ikke har taget stilling til hans ønske om at få en mere direkte tilkørsels
vej til de 13 hektar jord, han har beliggende øst for motorvejen.
»Men nu har jeg fået min afgørelse, og så skal jeg bare videre i håb om, at jeg får
en passende erstatning for de omkring 15 hektar jord, jeg mister, for mine forringede til og frakørselsmuligheder og for generne fra motorvejen.«
Preben Garde Jensen står her ved vejen, der fører ned til Hemingvej. Motorvejen
med rampe vi blokere hans vej, hvilket medfører en del kilometers omkørsel - ikke
alene for at komme til Hemingvej, men også for at komme over til de 18 hektar
jord, han har øst for motorvejen. Foto: Frede Rosenberg.
Søjborg
Forstavelsen i navnet er det jyske ord for græstørv af den slags man anvendte til
husbygning: ’såd’. Sammensætningen med -borg kan tænkes at være spøgefuldt
ment. Stedets oprindelige navn er Kjærhus.
Her bosætter sig Jens Nielsen i 1802, da han gifter sig med Kirsten Pedersdatter,
født 1780 som datter af Peder Pedersen i Store Soels. Jens Nielsen er tjenestekarl
i Store Soels og stammer fra Ørre. Parret får børnene Peder i 1803, Niels i 1805,
Jørgen i 1808, William i 1810, Laurids i 1813, Anne Margrethe i 1815, Else i 1818 og
Christen i 1821.
Det er sønnen Jørgen Jensen, der overtager stedet efter forældrene. Han gifter
sig med Ane Kirstine Christensen fra Vildbjerg, og de får børnene Mette Kirstine i
1849, Else i 1851 og Maren i 1857.
I 1881 skøder Jørgen Jensen Søjborg til sin svigersøn Niels Moesgaard Pedersen,
født 1853 i Moesgaard i Vinding, som gifter sig med Jørgen Jensens datter Maren
Jørgensen. De får børnene Ane Kirstine i 1884 og Kirsten i 1887.
Niels Moesgaard Pedersen, som kaldes Niels Søborg, overdrager i 1910 ejendommen
til sin svigersøn Anders Horslund Mortensen, født 1888 i Aulum og gift med datteren
Ane Kirstine Pedersen. De får børnene Niels Marinus i 1911, Anton Marius i 1913,
Anders Christian i 1914, Ejnar i 1917, Maren i 1918, Mariane i 1921, Alfred i 1922,
igen en Alfred i 1924, Aage i 1925 og igen en Aage i 1927.
I 1955 skøder han gården til sønnen Aage Mortensen, gift med Lili Bondejessen,
"$q#
;
x
`
?
*
]reholm med sønnen Jørgen og får i Søjborg yderligere Bent i 1957, Lene i
1961 og Anders i 1965.
I 1981 bliver Søjborg solgt til Evan Dyhrberg Kaspersen og Preben Gade Jensen.
Evan Dyhrberg Kaspersen er født i 1959 som søn af Johannes Kaspersen i Huldahl.
Han har bofællesskab med Gitte Mejdahl Jeppesen, født 1964 som datter af Svend
Mejdahl Jeppesen i Skave. Preben Gade Jensen er født i 1960 som søn af Bent
Jensen i Tvis. Han har bofællesskab med Lena Lauridsen, født 1960 som datter af
Holger Lauridsen i Højbo.
Det tog kun fem minutter at blive enig om erstatningens størrelse.
Tilsvarende var de efter en rundvisning på ejendommen enige om betingelserne på
under fem minutter.
Thomas siger, at familien har været meget tilfredse med deres lille ledervogter
!
''
(
(
+
Af Frede Rosenberg
Ledvogterhuset Lille Urlundvej 4, Tvis, blev i sin oprindelse bygget på stedet af
DSB i 1904 og tjente som bolig for ledvogteren ved Vejle- Holstebro-banen.
De sidste 12 år har Anne og Thomas Merrild Brogaard ejet huset men nu er det slut
i og med, at kommissarius den 3. juni skrev »eksproprieret« i sin kendelse, for at
!
'
!
+
(
(
'(
|
+'
(
i kampen om infrastrukturen til og fra Vestjylland.
De købte ledvogter ejendommen - huset pa 120 kvadratmeter og grunden på 1495
kvadratmeter - for 495.000 kroner Thomas synes ikke, det kommer andre ved,
'
+'
Han er mindre tilfreds med de langstrakte motorvejs forhandlingerne.
»Lige før, motorvejsprojektet kom pa tale, ville vi sælge og stod med en kontrakt
i hånden. Men handlen måtte droppes, da ingen kunne fortælle os nærmere om
linje forløbet. Vi havde de langtrukne forhandlinger om Silkeborgmotorvejen i
tankerne.«
En artikel under overskriften »Stavnsbundet grundet motorvejen« fra marts 2013 i
Dagbladet var imidlertid med til at sætte skub i forløbet. Ulla Tørnæs (daværende
medlem af Folketinget for Venstre) var én af dem, der gik ind i debatten og var
'!
('
'
(
+
!
vedtaget ved årsskiftet 2013/14,« mener Thomas Merrild Brogaard.
»Det lange sagsforløb var ved at gå os alle pa nerverne.
Fakta
Familien Brogaard
Det endte med en linjeføring til Holstebro Nord eller Holstebro Syd. Mange andre
grundejere har haft de samme bekymringer som os. Sådanne langstrakte forhandling skal undgås en anden gang. Her bør vores politikere have lært noget,« siger
han.

|
]
('
!+maet Kongsgaard A/S.
Familien Brogaard kan fortælle, at kommissarius Mette Plejdrup Nielsen som
formand for ekspropriations-kommissionen havde anderledes fart over feltet. Syv
dage efter, at Thomas Merrild Brogaard under et borgermøde i Tvis gav udtryk for,
at han gerne så LI. Urlundvej eksproprieret, havde han svar.

^
!
]
(
]
(
+
* Anne er rejsekonsulent hos Team Benn.

*
+
(
|parken i Holstebro.
På dette sted placeres en langstrakt kæmpejordvold til jernbanesporet, der hæves
+
^
^
!
Familien Brogaard har givet ledvogterhuset en større renovering, herunder en ny
ydermur. Kommissionen bemærkede det, og Thomas er sikher på, at det blev taget
i betragtning ved fastsættelsen af erstatningen. Foto: Frede Rosenberg.
Toget har ikke generet dem: »Det hørte vi den første uge - og nar det var forsinket

|
Ledvogterhuset 2014. Foto: Thorkild Fleng
under renoveringen af huset var Thomas bevidst om at
bevare det oprindelige indtryk. Derfor blev der monteret
et “gammelt” komfur og en bue med marksten fuldendte nostalgien. Footo: Frede Rosenberg.
|(
+
^
|'
^
Følsom natur ved Tvis Ådal.
Af Ejgil Basselbjerg
]
'
!!
+
skånsomme forløb af den kommende motorvej.
Naturens plantearter deles op i grupper og får karakter fra minus et til syv. Minus
et får planter; der er tilført og ikke ønskes i den danske natur - innovative arter - f.eks. Bjørneklo. Karakteren nul får ukrudtsplanter der spirer frem, selv om
marken både pløjes og harves, og de spredes let. F.eks. Kornblomst. Syv får de
planter der er sjældne, kun kan gro på bestemte områder med bestemte jordbundsforhold, kræver helt præcis pleje eller beskyttelse af naturen og spredes
ikke let. De kan være udrydningstruede. F.eks. orkidé arter.
Ud fra de karakterer deles naturen i tre grupper. Den mest interessante og følsom
+
(
'
|

'
Bo Boysen fortalte, at det er uheldigt, vejen skal gå gennem den specielle natur,
men heldigt at lige der hvor byggeriet vil foregå, er naturen knap så følsom. Det
virkelige interessante område er øst for byggepladsen. Og der sættes hegn op, der
er godkendt af kommunen. Lidt af de mest interessante områder er der i Savstrup
Ådal. Mindst interessante er Storådalen og ved Gammelby Bæk Bo Boysen sagde,
at det mindst følsomme for naturen og absolut den billigste løsning havde været at
lade motorvejen følge Hemingvej og slutte ved Ringvejen. Men det forslag var der
'
Fra sø- og sumpområde lidt nord for Tvis Å og øst for kommende motorvej. Foto:
Ejgil Basselbjerg.
Y
'
+
Zq%$"
(
>
(
'
!
<
&
*
ter sig let for forstyrrelser og enkelte arter kan der være problemer med. Planter
gror, hvor de er, og forholdene er til det.
Det fortalte naturvejleder og biolog ved Holstebro Kommune. Bo Boysen, da han
ved naturfredningsforeningens generalforsamling fortalte om kommunens arbejde i
forbindelse med motorvejs projektet.
Bo Boysen fortalte interessant om kommunens samarbejde med Vejdirektoratet for
+
!
(
!
I
og den bedst mulige beskyttelse af både natur, mennesker og andre interesser,
både ved byggeri og omkring den færdige vej.
*
'
(
!
+
!
`
''
være for tæt på landsbyen der må ikke være for skarpe drejninger og der er fortidsminder og kirker, der skal tages hensyn til De broer hvor der skal være faunapassage under, mindst seks meter Det kræves for at f. eks. kronhjorte vil gå under.
Kommunen har ønsket længere afstand mellem bropillerne. Det kan lade sig gøre,
men så skal konstruktionen imellem være kraftigere, vejbanen bliver mellem én
og to meter højere og det samme med tilkørsler. Fra en højere vej spredes støjen
længere ud Så afstanden bliver de knap 30 meter som i planen.
Nonni for Holstebro by er det for smådyr der skal være faunapassager En odder
svømmer gerne, men ikke under en bro. Derfor anlægges stier til smådyr langs åer,
hvor en bro fører over. Birkemus er en truet dyreart, lever på afgrænset område
omkring skov og å er fundet vest for Holstebro men ikke øst for. Flagermus er om
sommeren i området og bruger gerne gamle og hule træer til ophold. Men ingen af
(

!
+
>(

men ikke tæt ved vejbyggeriet.
Der skal anlægges dobbelt så meget erstatningsnatur, som der ødelægges. Det
siger loven. En del bliver anlagt ved Tvis Ådal. Det skal holdes næringsfattig, så
ingen kunstgødning må tilføres, og med kreatur afgræsning.
Forventer ingen gener for dyr og fugle
Af Frede rosenberg
Overblik. Jægerne og naturfredningsfolk holder godt øje med motorvejsprojektet.
*
Z___q_
'
(

'
Foto: Ejgil Basselbjerg.
|

+
!(
^

!
Holstebro Lokalhistoriske Klub har nu taget hul på at beskrive forholdene for
Umiddelbart ser Ejvind Grønbæk og Villy Pedersen som repræsentanter for henholdsvis Tvis Jagtforening og Danmarks Naturfredningsforening ikke, at den kommende Holstebro motorvej vil være til væsentlig gene for dyre- og fuglelivet i
område ved Tvis Å og Holstebro Kommunes Nordre Plantage i Tvis.
Som medlem af den lokale jagtforening og formand for Jægernes Kommunale Forbund i Holstebro Kommune, siger Ejvind Grønbæk, at erfaringerne fra andre steder
i landet, hvor der er bygget nye motorvejsafsnit, viser, at de større dyr som rå-,
då- og kromildt ret hurtigt får lært at benytte de faunapassagen som er forbeholdt
dem.
Erfaringerne viser; at kronvildt skal have mindst seks meter frirum i højden. Og
*
'
'
+
pladsen med landmandens kreaturer, hvor det kan blive aktuelt at gå og græsse
ved siden af et kreatur« siger han med støtte fra Villy Pedersen,
Der er planlagt en fauna- på den anden side af skellet fra Holstebro Kommune til
Herning Kommune - en passage der kan få stor betydning for de mange krondyr;
der holder til i området der Jægeren fortæller at man foruden store mængder af
de traditionelle fugle- og dyrearter i området også kan møde både skovsnepper
oddere, mårhunde (strejfer) og bævere. Bæverne der kommer fra Klosterheden,
har man kunnet se på to bosteder ved Tvis Å de sidste fem til syv år
&
''
'(
at Holstebro Kommune også er naturens vogtere på det område.
Den bliver dog næppe den store forundring eller konkurrent, når’ Vejdirektoratet
sætter den 225 meter lange landskabsbro i gang.
Villy Pedersen, der er næstformand i den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening. siger, at hans opgave i forbindelse med motorvejsbyggeriet er at
holde ege med. at naturen behandles så skånsomt som muligt. Hån nævner som
'(
'
(
''
|
'
!
få den rette vinkel i forhold til motorvejen.
Ådalen ved Tvis Å , hvor den lange landskabsbro skal bygges, byder på mange
naturoplevelser. Her skal krondyrene benytte faunapassagerne mellem bropillerne.
Foto: Ejgil Basselbjerg.
Ejvind Grønbæk følger spændt projekteringen af motorvejen. Hans interesse
er navlig rettet modplaceringen af faunapassager. Foto: Frede Rosenberg
Villy Pederrsen holder også øje medplanerene for Holstebromotorvejen
for at tilgodese , at naturen behandles
så skånsomt som muligt. Foto: Frede
Rosenberg.
Ved del besigtelsen på Hotel Schaumburg blev motorvejs projektet studeret
grundigt.
Tvis Å dalen set i fugleperspektiv
Lise og Henrik Nørgaard, Tvislundvej 4, der ejer store arealer, hvor motorvejen
|

!
(
>!
>+
Kraft fra Vejdirektoratet. Foto: Ejgil Basselbjerg.
Som man forestiller sig udforningen af en faunapassage.
Venter spændt på motorvejen
Tvis-borgerne tror på, at det bliver lettere at komme ud på Hemingvej. .
Af Frede Rosenberg
En rundspørge i Tvis viser forventning om, at Holstebro-motorvejen v i I give mere
'
+'
(
Arkitekt Arne Høgild Brogaard Smedegårdvej 28, Tvis, siger som bestyrelsesmedlem i Tvis Borgerforening, at han har store forventninger.
)x
!
+'
jeg tror, der kommer til. Vi oplever i dag især i myldretiden, at det kan være vanskeligt at komme ud på Hemingvej både fra Skautrupvej og Smedegårdsvej. Med
den nye motorvej vil presset på Hemingvej ganske givet blive lettet,« siger han.
)x
|
!
!
hjælper et nyt boligområde med 26 byggegrunde bagved skolen godt til. Kan vi så
også få Tvis med i togplanen, så har vi også der faet bedre og hurtigere forbindelser til omverdenen.« Arne H. Brogaard forventninger mindre kaos ved udkørsel på
Hemingvej - Isærmorgen og aften.
Arne Brogaard. - (Til venstre. Foto: Frede
Rosenberg) erkender, at han også har lagt
ører til betænkeligheder.
»Der er nogle, der er bange for støjen fra
den nye vej. Støj kan ikke undgås, men jeg
har noteret mig, at motorvej en på en del
strækninger forløber under eller delvis under terræn. Nogle vil også få lidt dårligere
vejforbindelser, selv om Vejdirektoratet har
gjort meget ud af at rette på det problem.
Ligeledes har jordfordelings udvalget været
opmærksomme på at få landmændenes
jorde til at hænge bedre sammen,« siger
lian.
Til gavn for beboerne i Tvis håber han, at et
Transport-center, som der har været talt noget om, vil blive placeret ved det nye store
Hemingvej- kryds.
Arne Brogaard. Foto: Frede Rosenberg.
Fodterapeut Gitte Mundbjerg, (Foto: Frede Rosenberg) Der har klinik i Holstebro, er ikke begejstret.
»Det er lidt svært for mig at forlige mig med tanken
om, at en bred motorvej griber ind i naturen her
lige uden for Tvis. Naturen skal vi værne om. Det
er ikke mit ønske, at vi skal have motorvejen. Jeg
kan leve ligeså godt uden. Jeg har ikke behov for at
komme hurtigere frem og er heller ikke afhængig
af at skulle modtage varer hurtigt.« »Men. Tænker
jeg mig lidt om, så kan det nok betyde noget for
erhvervslivet Ja, også er det selvfølgelig af betydning, at man kan komme hurtigt til det nye sygehus,
Gødstrup, nu da Holstebro Sygehus forsvinder,«
tilføjer hun
Ole Lund Andersen. (Til højre)
Jeg ser I motorvejen nye muligheder for
transport af varer og for rekruttering af det
fremtidige persona le - i dag er der ansat
ca. 250 i Tvis.
foto: Frede rosenberg
En dør mere til omverdenen
Af Frede Rosenberg
=
'
&
{
=
|]I
A/S, Skautrupvej 16- 24b, Tvis. Som producerer Tvis Køkkener samt Svane Køkken
!
!
+
'
'
+
'('
!
(
på fabrikken.
Herudover vil det også have betydning for rekrutteringen af det fremtidige personale på fabrikkerne, idet rekrutterings området vil blive væsentlig større og vi
''
'+
!
'
siger han.
Tvis og Actona er forbundne
Administrerende direktør Torben Villadsen, A/S Actona Company, Smedegårdvej 6,
|
!
+'
(
»Foruden den tidsmæssige faktor lægger jeg stor vægt på den psykologiske og
mentale indvirkning motorvejen vil fa for Tvis og Holstebro. Bedømmelsen af
erhvervslivets muligheder i Vestjylland vil uvægerligt blive kædet sammen med,
at regionen har en motorvej og dermed blive knyttet endnu tættere sammen med
resten af Danmark.«
+'
!
de omkring
200 ansatte, der møder på Actona hverdag, ligesom det letter transporten af de
mange læs møbler, der bliver leveret til og fra Actona hver dag. Den nye vej vil
''
(
'stand til Tvis, tilføjer han.
På spørgsmålet om Actonas forbliven i Tvis, siger han: »Der skal ikke herske tvivl
om, at Tvis og Actona er forbundne. For år tilbage var der overvejelser om at udbygge lagre på andre markeder i Europa. Disse tanker er skrinlagte - måske skal vi
Foruden den tidsmæssige faktor lægger jeg LU stor vægt på den psykologiske og
mentale indvirkning motorvejen vil få for Tvis og Holstebro.
Købmand Lis Lykke Reenberg - Foto: Frede Rosenberg. Håber, at motorvejen vil
(
!(
|
^
I Tvis ‘eneste forretning med dagligvarer. Spar Tvis, Hovedgaden 8, har indehaveren, Lise Lykke Reenberg travlt i den forbavsende store forretning med et stort
udvalg.
Hun siger, at hun hører, at kunderne, der kommer i forretningen, har store forventninger til motorvejen. Forventninger som hun deler.
)x
'
byen. Det er der allerede tegn på i og med, at der er udstykker over 20 nye byggegrunde.
Y
+'
(
'
]
=
'
!
+'rede Hemingvej. Dem håber jeg at holde fast i,« siger hun.
Torben Villadsen, der er 44 år, har
et indgående kendskab til Actona
Company efter 18 års ansættelse i
ledende stillinger og blev i december sidste år udnævnt til administrerende direktør.
Foto: Frede Rosenberg.