Den nye dommerstruktur pr. 23. november 2015 Baggrund: DBU´s

Den nye dommerstruktur pr. 23. november 2015
Baggrund:
DBU´s dommergruppe nedlægges i den form den har i dag efter DBU’s bestyrelse pr. 20. november har
vedtaget en ny dommerstruktur.
De fire undergrupper (Elitedommergruppen, Breddedommergruppen, Talentdommergruppen og
Dommeruddannelsesgruppen) bliver delt op og fordeles under to nye struktur
Elitedommergruppen:
Nedlægges i sin nuværende form.
Breddedommergruppen:
Flyttes til politisk forankring i FLU
Talentdommergruppen:
Overgår til den allerede besluttede Centrale Talentdommergruppe, som er vedtaget i den enstrengede
talentstruktur.
Dommeruddannelsesgruppen:
Nedlægges i sin nuværende form.
Lovgruppen:
Forankres under DBU´s Dommergruppe og et medlem, som udpeges af dommergruppen, skal sidde med i
Breddedommergruppen.
Det sker sammen med de fire øvrige nye grupper, Indrangering, Udvikling og Uddannelse, Påsætning og
Central talentdommergruppe..
Den nye dommerstruktur:
DBU´s Bestyrelse
DBU´s Dommergruppe
Indrangering
Udvikling og
Uddannelse
Påsætning
Lovgruppen
Central
Talentdommergruppe
1 medlem fra lovgruppen
Breddedommergruppen i
Der er link fra denne
gruppe til
Breddedommergruppen
En del af opgaverne der i dag ligger i Elitedommergruppen bliver samlet og lagt ind i den ny Dommergruppe
eller undergrupper, mens andre opgaver af administrativ karakter bliver lagt i administrationen.
Der vil være 5 undergrupper til Dommergruppen, for at sikre opgaverne bliver delt ud på flere personer
med specialistviden inden for de enkelte områder og for at sikre adskillelse af specielt indrangering,
påsætning og mandskabspleje.
For at sikre uafhængighed i arbejdsgrupperne, bør der ikke være personsammenfald af dets medlemmer.
Dommergruppen:
DBU´s Dommergruppe nedsættes som faggruppe efter DBU’s love § 13.15:
Foruden de i § 6.1, nr. 7-11, anførte faste udvalg kan bestyrelsen efter behov nedsætte faggrupper og ad
hoc grupper til behandling af konkrete sager, ligesom bestyrelsen efter behov kan henvise konkrete sager
til behandling i et eller flere af de nævnte faste udvalg.
DBU’s Dommergruppe refererer til DBU’s bestyrelse.
Dommergruppens formål og ansvarsområder:



At varetage DBU’s interesser på dommerområdet i de af DBU udskrevne turneringer
Fodboldlovansvarlig i overensstemmelse med FIFA og UEFA
Indrangeringsansvarlig af dommere og udviklere til og i eliteregi






Uddannelsesansvarlig af elitedommere og eliteudviklere herunder uddannelsesretningslinjer for
talentstrukturen
Udviklingsansvarlig af elitedommere og eliteudviklere
Koordinationsansvarlig med DBU’s talentdommergruppe
Koordinationsansvarlig med FLU´s breddedommergruppe om opgaver der berører begge grupper
såsom retningslinjer for kampe på tværs af grupperne.
Påsætningsansvarlig for dommere og udviklere i DBU Turneringer
Fortolkninger af Fodboldloven samt fastlægge retningslinjer på dommerområde, gældende for DBU
og DBU’s medlemmer.
Dommergruppens opgaver:








At varetage DBU’s interesser på dommerområdet såvel nationalt som internationalt
At varetage DBU´s interesser på dommerområdet for både kvinder og mænd
Foretage indstilling af antallet af DBU dommere og DBU udviklere i Superliga og 1. division
Foretage indstilling af internationale dommere og linjedommere
Foretage indstilling af indrangering for dommere til Superliga, 1. div., 3F Ligaen og kvinde 1. div.
Udarbejde oplæg til sæsonens retningslinjer
I samarbejde med administrationen at planlægge og gennemføre aktiviteter i UEFA Convention.
Påse gennemførsel af uddannelses- og udviklingstiltag på dommerområdet
Dommergruppens sammensætning:
1 Formand
3-5 medlemmer
1 medlem fra DBU’s bestyrelse
1 dommerkonsulent
1 sekretær fra dommerafdelingen
Dommergruppen udpeges af DBU´s bestyrelse.
Faglige kompetencer
Åbningen for eksterne ansøgninger, hvor ansøgeren ikke behøver have en formel eller reel tilknytning til
hverken DBU, lokalunionerne eller klubberne, sker blandt andet for hele tiden at sikre større faglighed til
gavn for den fortsatte udvikling af dansk fodbold.
Det skal blandt andet sikres gennem udvælgelsen af de nye medlemmer i faggrupperne, hvis opgaver,
kompetencer og profilbeskrivelser for medlemmerne er beskrevet på temasiderne, der henvises til
nedenfor.
Faggrupperne, som DBU søger fagligt kompetente, frivillige medlemmer til, dækker en bred variation af de
fagområder, som varetages af DBU’s faggrupper:
Det er faggruppernes opgave at sikre, at kvaliteten i fodboldforbundets egne og de godt 1.700 klubbers
tilbud fastholdes på et højt niveau, og at fodbolden fortsat fornyer sig gennem den produktudvikling, som
grupperne er med til at gennemføre.
Ansøgnings- og indstillingsperiode
DBU og Lokalunionerne opfordres, ligesom ved sidste ansøgningsprocedure, til at bringe relevante emner
fra deres organisation eller netværk i spil til gruppesammensætningen ved at få dem til at søge.
Mandag den 23. november 2015 åbnes der for ansøgninger af kandidater. Nederst på denne side kan du
læse om faggruppes arbejdsområder samt hvilke faglige kompetencer, der tilgodeses for kandidater.
Ansøgerne skal skrive en motiveret ansøgning ud fra en skabelon, som ligeledes findes nedenfor. Frist for
ansøgninger er torsdag den 3. december 2015 kl. 10.00.
Medio december 2015 vil bestyrelsen formelt set bekræfte sammensætningen af dommergruppen,
hvorefter det vil blive offentliggjort.
Sådan gør du
Du ansøger ved at skrive en motiveret ansøgning, der beskriver hvorfor netop du er kvalificeret til
dommergruppen, som du ansøger om medlemskab af. Du bedes tage udgangspunkt i den skabelon, som du
finder her, og som indeholder følgende:






Kort beskrivelse af dig selv
Beskrivelse af dine specifikke kompetencer ift. faggruppes arbejdsområde
Beskrivelse af dine erfaringer med at arbejde indenfor faggruppens arbejdsområde
Jeg har interesse i, at deltage i følgende undergruppe:
Indrangering
Kvindelige dommere
Lovgruppe
Påsætning
Talentdommer
Uddannelse og udvikling
Jeg vil være i stand til at bruge DBU´s videokonferencesystem
Øvrige relevante forhold
Ansøgningen skal fylde maksimalt en A4 side og vedhæftet et CV med relevante erfaringsmæssige
informationer.
Du skal senest kl. 10.00 torsdag den 3. december 2015 sende din motiverede ansøgning samt CV til e-mail
adressen [email protected] under overskriften: ”Ansøgning Dommerudvalg”
Såfremt du alene er interesseret i, at deltage i en af undergrupperne kan meddelelse sendes, med
oplysning om hvilken undergruppe du er interesseret i. Mail sendes til samme mailadresse
[email protected] under overskriften ”interesse for (linjedommer gruppe)”.
Undergrupperne bliver nedsat af Dommergruppen ved deres første møde.
Krav
Som medlem af DBU´s faggruppe er der en række krav eller kompetencer, som skal opfyldes, og som du
bedes redegøre for i den motiverede ansøgning. Der er dog også nogle generelle krav, som gælder for
samtlige faggrupper:





IT på brugerniveau
Engageret (forstået som viljen til at præge gruppens arbejde)
Åben (forstået som evnen til at se en sag fra flere sider)
Samarbejdsevner og mulighed for at deltage på godt 4 årlige møder
I stand til at benytte DBU’s videokonference system. (Oplæring tilbydes)
For yderligere spørgsmål bedes du kontakte Kim Milton på [email protected] eller 4326 2253.