Nyt fra Kassereren

24. januar 2015
DBU’s regnskab 2013/2014
I løbet af 2014 blev det tydeligt, at der var
dårligere balance mellem indtægter og
udgifter i forhold til budgettet, men
ekstraordinære engangsindtægter på 8,2
millioner kroner betyder, at årsregnskabet
blot er knap 1 million kroner ringere end
budgettet og ender med et samlet underskud
på 4,5 millioner kroner.
Engangsindtægterne skyldes primært et
væsentligt merafkast af DBU’s formue på 5
millioner kroner, samt en ekstraordinær
momskompensation på 2,1 millioner kroner
som følge af, at DBU er blevet genoptaget som
§8a godkendt almenvelgørende forening.
Desuden har DBU modtaget et ekstraordinært
tilskud fra FIFA på 1,1 millioner kroner.
Modsat påvirkes regnskabet også af
engangsudgifter på 3,5 millioner kroner i
forbindelse med otte medarbejdere, der er
fratrådt.
DBU har gennem de seneste tre år arbejdet
målrettet på at få balance mellem indtægter
og udgifter, når der ses bort fra
engangsindtægter og -udgifter. Med et
underskud på 9,2 millioner kroner før de
ekstraordinære engangsindtægter og -udgifter
er der fortsat et stykke vej. Bestyrelsen har
derfor iværksat en række aktiviteter for det
kommende budgetår for at opnå denne
balance, herunder lavere aktivitet i
kvindeudviklingsprojektet, forøgelse af
deltagerpriser, outsourcing af grafiske
produktioner, lavere omkostninger til
kommunikation, ligesom der heller ikke i år
gennemføres en tur for ligalandsholdet.
Udgifterne på A-landsholdet endte med et
underskud på 1,6 millioner kroner, hvilket er
ca. 1,8 millioner kroner bedre end
budgetteret. Den væsentligste årsag er højere
tilskuerindtægter, da der kom godt 34.000
flere tilskuere til hjemmelandskampe end
forventet i budgettet. Budgettet indeholdt
blot en kvalifikationskamp på hjemmebane,
mod de to som lodtrækningen efterfølgende
dikterede, og sammenholdt med
jubilæumskampen mod Sverige i maj måned
bidrog det positivt til regnskabet.
Modsat bidrog DBU’s kommercielle aktiviteter
med 6,8 millioner kroner mindre en
budgetteret, hvilket helt overvejende skyldtes,
at Danske Bank sluttede som hovedsponsor i
slutningen af juli. Herudover var der færre
indtægter end forventet fra øvrige sponsorer
sideløbende med, at der blev introduceret en
ny kommerciel strategi og foretaget
investeringer i DBU A/S med henblik på at
forøge de fremtidige kommercielle indtægter.
Ydermere har DBU A/S gennemført aktiviteter,
som hidtil har ligget i DBU kommunikation.
Samlet set gav DBU A/S et overskud på 0,2
millioner kroner i regnskabsåret, hvilket er 1,8
millioner kroner mindre end det budgetterede
overskud på 2 millioner kroner.
DBU’s møde og administrationsomkostninger
har været præget af øget aktivitet som følge
af tiltrædelse af ny formand og direktion. Der
har været afholdt mange møder med klubber,
samarbejdspartnere, myndigheder samt
internationalt, hvilket sammen med flere
møder i forretningsudvalget har betydet en
merudgift på 0,4 millioner kroner i forhold til
sidste år. Der har desuden været øgede
udgifter på 0,4 millioner kroner til rekruttering
af nye medarbejdere, medietræningskurser
med videre.
Samtidig blev repræsentantskabsmødet 0,3
millioner kroner dyrere som følge af
receptionen for den fratrædende formand,
Allan Hansen, og generalsekretær, Jim Stjerne
Hansen.
Udgifterne til talentudvikling for drenge er 0,9
millioner kroner lavere end budgetteret på
grund af et lidt lavere aktivitetsniveau og
lavere udgifter i forbindelse med afvikling af
ungdomslandskampe.
På kvindesiden er der brugt 0,4 millioner
kroner mere end budgetteret på
landsholdsaktiviteter, som primært kan
henføres til sportslig succes med U17 og U19
holdenes deltagelse i UEFA’s turneringer.
Merforbruget opvejes af en mindre udgift end
forventet i budgettet vedrørende ’Vision 2020’
- herunder klubudviklingsprojektet - på 1,1
millioner kroner.
Takket være en ihærdig slutspurt lykkedes det
for DBU Bredde at fastholde deltagerantallet
på fodboldskolerne fra 2013. Derimod
skuffede Skattejagten, som er afløseren for
DBU Mikrofodboldskole, der kun opnåede
godt det halve deltagerantal i forhold til 2013.
Derudover har der været en mindre udgift end
forventet på klubrådgivere, fordi der henover
året har været ledige stillinger. Samlet
bidrager DBU Bredde med et mindre forbrug
på 1,2 millioner kroner i forhold til budgettet.
Med venlige hilsen
Claus Bretton-Meyer
Adm. direktør
tlf. 30 10 01 28
[email protected]
DBU Turneringer har i 2013/14 haft en
nettoudgift på 2,3 millioner kroner, hvilket
overstiger budgettet med 0,4 millioner kroner.
Det skyldes højere udgifter på rejsetilskud ved
deltagelse i DBU’s turneringer på 0,5 millioner
kroner, samt øgede udgifter til licenssystemet,
herunder ’financial fairplay’ for Superligaen på
0,2 millioner kroner.
Regnskabet for DBU Udvikling er 1,2 millioner
kroner bedre end budgetteret, hvilket primært
skyldes øget kursusaktivitet og lavere
afviklingsomkostninger, da der er trykt færre
kursusmaterialer end forventet.
I regnskabsåret er der ligeledes brugt 0,6
millioner kroner mindre end budgetteret på
kommunikation og grafiske produktioner, da
en del aktiviteter er overgået til DBU A/S,
samtidig med at der har været lavere
trykudgifter end budgetteret på grafiske
produktioner.