FORLØBSVEJLEDNING
1/6 FORLØBSVEJLEDNING Novellen Af Louise Molbæk Niveau 5 - 6.klasse Varighed Ca. 15 lektioner Faglige mål At eleverne får en forståelse af, hvad der er karakteristisk for noveller med særligt fokus på fremstillingen af novellernes begivenheder/situationer og de efterfølgende konsekvenser for de implicerede personer og derved udvikle især deres narrative kompetence. Ligeledes er målet at give eleverne erkendelsen af, at noveller ligesom anden litteratur (fakta og fiktion) har en forfatter bag sig, der vil sige noget om verden til nogen. Eleverne skal Læse noveller, som repræsenterer fem forskellige tematiske undergenrer: ✚ Realistisk novelle ✚Gysernovelle ✚ Science fiction-novelle ✚ Historiske novelle ✚ Fantastisk novelle De skal beskæftige sig med, hvordan der i novellen fortælles situationer og begivenheder frem. De skal desuden forholde sig vurderende til de konsekvenser, som efterfølger disse situationer og begivenheder og det udsagn om verden, som konsekvenserne udgør. Faglig baggrund Novellen er en meget udbredt genre at beskæftige sig med i skolen på alle alderstrin. Dens korte form, koncentrerede handling og mindre persongalleri gør det tidsmæssigt muligt og overskueligt at anvende noveller til både at illustrere noget tematisk, stilistisk og komposatorisk. Novellegenren bliver betragtet som omfattende fiktive tekster. Dog kan man sige, at den enkelte novelle henter sit materiale fra den samtid, den er skrevet i med de emner og temaer, som mere eller mindre dominerer der. Derfor kan man også tale om, at novellen i lighed med fakta-teksterne tager afsæt i konkrete situationer i virkeligheden. 2/6 FORLØBSVEJLEDNING Novellen opdigter situationerne men kommenterer så at sige på virkeligheden gennem fiktionen. Forståelsen af novellen som genre tager derfor også afsæt i, at nogen (forfatteren) vil noget (sige noget om verden) til nogen (læserne – sommetider særlige målgrupper). Forløbets produktionsfase har således også dette udgangspunkt. På den måde kan noveller betragtes som indsnævrede udsnit af menneskets verden, som en forfatter vil fortælle noget med. Det er begivenheden og den situation og de konsekvenser, som afstedkommer af begivenheden (med særlig fokus på den måde, hvorpå denne begivenhed eller situation påvirker de involverede personer), der er omdrejningspunktet i novellen. Det karakteristiske in medias res-anslag kan ses som udtryk for denne koncentrerede handling, og ligeledes den ofte meget bratte slutning, der igen peger tilbage på, at dette er blot et udsnit af menneskelivet. Karakteristisk for mange noveller er desuden, at den efterlader en eftertænksomhed eller undren hos sin læser over, hvor dårligt vi måske kender os selv, hinanden eller verden, og hvor let vi derfor på grund af en enkelt begivenhed kan rystes og overraskes. Novellens begivenhed kan tematisere over og behandle eksistentielle spørgsmål på makroplan. I novellen ”Uvedkommende ingen adgang” reflekteres over de mulige konsekvenser ved en mulig videnskabelig landvinding, som gør det muligt at manipulere så meget med menneskekroppen, at den bliver i stand til at ubesværet at opholde sig på Mars. Novellen stiller helt eksplicit (i denne udgave) spørgsmålet: Ændres kroppen form og funktioner, ændres individets personlighed da også? Begivenheder kan også (og ofte) finde sted på mikroplan, som eksempelvis subtile indtryk, som påvirker hovedpersonens følelsesliv (eks. novellen ”Martin”). Novellens stilisering af sådanne begivenheder kan (som så meget anden skønlitteratur) således anskueliggøre, hvordan begivenheder tilknyttet forskellige faser i et menneskes liv får en betydning for og bliver en integreret del af vedkomnes selvdannelse. Læseren kan spejle sig i denne proces og betragte den fra distance. Fænomenet kalder litteraturforskeren Klaus P. Mortensen (ref.) for den litterære selvfordobling; en tilstand hvori læseren kan se sig selv og sit liv udefra og blive klogere på nogle sammenhænge. Uanset form og indhold vedrører litteraturen altid vores måde at forholde os til virkeligheden på. I kraft af litteraturens øjenåbnende stilisering af det uerkendte eller fremmede, kan den erfaring (en fremmedhedserfaring), som finder sted gennem læsningen føre til, at individet overskrider sin hidtidige forståelse af sig selv, andre og verden. 3/6 FORLØBSVEJLEDNING Denne objektiverede virkelighed kan oplagt gøres til genstand i litteraturundervisningen, der har novellen som omdrejningspunkt. Men undervisningen bør ikke dvæle ved den objektiviserede virkelighed alene. Det er vigtigt også at gøre selve tekstens konstruerethed til genstand for undervisningen ved at lade eleverne undersøge betydningen af for eksempel den måde, hvorpå begivenheden og de medfølgende konsekvenser fremstilles ved hjælp af brugen af fremstillingsformer og billedsprog og forholde sig til og diskutere dette udsagn om verden. Kan eleverne genkende det billede af verden, som præsenteres? Litteraturundervisningen, herunder novelleundervisningen, kan således udvikle elevernes kompetencer på en række områder i tilværelsen. De nedenstående kompetencer supplerer og overlapper hinanden. I dette forløb om novellen, vil der være fokus på alle nedenstående kompetencer – dog med særligt vægt på den narrative kompetence: Hermeneutisk kompetence Den helt overordnede kompetence til at kunne fortolke på konkrete situationer, som ikke er umiddelbart afkodelige for at kunne opnå en forståelse af disse situationer og løbende kunne justere denne forståelse og handle hensigtsmæssigt. Narrativ kompetence Kompetencen til at fortælle sammenhæng ind i eget liv og kompetencen til at kunne fortælle alternative historier om en præsenteret problematik og derved skabe nye sammenhænge og betydninger. Scenariekompetence I relation til den narrative kompetence, at kunne fortælle alternative historier om en gældende problematik, knytter sig evnen til at kunne tænke i alternativer og vurdere konsekvenser. Det er vigtigt, at eleverne udvikler fantasi til at forestille sig at verden kunne tage sig anderledes ud og forholde sig vurderende til betydningen af denne og alternative konstruktioner. Æstetisk kompetence Forudsætningen for at kunne indse hvordan litterære tekster repræsenterer verdensbilleder er, at eleverne formår at opleve de æstetiske udtryk. Det handler om på hermeneutisk vis at kunne leve sig ind i teksten, mærke dens kropslige karakter og blive opmærksom på, hvad den får en til at føle. Litteraturundervisningen kan oplagt tage udgangspunkt i elevernes umiddelbare indtryk. 4/6 FORLØBSVEJLEDNING Empatisk kompetence Kompetencen til at indleve sig i andre menneskers opfattelser og følelser og bruge denne indlevelse i vurderinger af situationer og problemstillinger og handle hensigtsmæssigt i lyset af dette. Etisk kompetence Kompetencen til at gøre sig overvejelser og opstille principper for gode og onde handlinger – både forud for handlinger og retrospektivt i konkrete situationer. Den etiske kompetence handler således også om at kunne forholde sig til og diskutere helt overordnede problemstillinger vedrørende vores måder at leve på. Følgende assistenter indgår i forløbet: Berettermodellen ✚ Skelet til novelleskrivning ✚ Novellen Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 6. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Faser Finde tekst Læsning 1. Eleven kan vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider 2. Eleven kan gennemføre billedog fuldtekstsøgning Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Eleven har viden om søgerelaterede læsestrategier Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Kommunikation Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster Eleven har viden om fagteksters struktur Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne Eleven har viden om metoder til sammenligning af teksters perspektiver Eleven har viden om teksters formål og om læseformål Eleven kan læse ukendte ord i fagtekster Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i fagtekster Eleven kan udlede dele af ords betydning fra konteksten Eleven har viden om ordforståelses-strategier Eleven kan anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold Eleven har viden om grafiske modeller Eleven kan vurdere teksters anvendelighed Eleven har viden om kriterier for teksters anvendelighed 1. 2. Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre Eleven har viden om fremstillingsprocesser Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner Eleven har viden om synopse, manuskript og storyboard Undersøgelse Fremstilling Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster Fortolkning Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven har viden om fortællertyper Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten 2. Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på Eleven kan undersøge teksters rum og tid Eleven har viden om scenarier og tidsforståelser Eleven kan sammenfatte sin fortolkning 1. Krop og drama Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse Eleven kan tage forskellige roller Eleven kan skabe fælles Eleven har viden om debatroller i en styret debat fortællinger sammen med andre Eleven har viden om kommenterende og forklarende fremstillingsformer Eleven kan udarbejde Eleven har viden om virkemidler dramatiske, dokumentariske og i drama og dokumentar på film, i interaktive produkter tv og på nettet 1. 2. © Alinea 2015, iDansk Mellemtrin Eleven har viden om ord og udtryk, der forklarer nyt stof Eleven har viden om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap Eleven har viden om frie og formaliserede samtaleformer Sammenhæng Eleven kan anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer Tekstforståelse* Eleven har viden om morfemer i danske ord Eleven har viden om it- og tænkeredskaber til ideudvikling Dialog Sprogforståelse Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele Forberedelse Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer Afkodning Eleven har viden om rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Eleven kan bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer Oplevelse og indlevelse Fortolkning Eleven kan orientere sig i tekstens dele Eleven kan sammenholde Eleven har viden om teknikker til teksters formål og indhold med billed- og fuldtekstsøgning læseformål Planlægning Fremstilling Forberedelse Respons It og kommunikation Eleven har viden om talerens virkemidler Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet Eleven har viden om muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet Eleven har viden om improvisation, manuskript, koreografi og scenografi Eleven kan videndele og samarbejde via internettet Eleven har viden om samarbejdsmuligheder på internettet Præsentation og evaluering Eleven kan give og modtage respons Eleven har viden om responsmetoder Eleven kan anvende afsnit og sætte komma Eleven har viden om sætningsog tekststruktur Eleven kan respondere kriteriebaseret på virkemidler Eleven har viden om respons ud fra fastlagte kriterier Eleven kan stave alle almindelige ord sikkert Eleven har viden om bøjningssystemer og ords oprindelse Perspektivering Vurdering Eleven har viden om metoder til Eleven kan anmelde litteratur og medskabende arbejde andre æstetiske tekster Eleven har viden om motiv og tema Korrektur Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid Eleven har viden om anmeldelsesgenrer Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker Eleven har viden om intertekstualitet Eleven har viden om måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid Eleven har viden om udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Sprog og kultur Eleven kan indgå i sprogligt mangfoldige situationer Eleven har viden om samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed Eleven kan kommunikere i enkle Eleven har viden om ligheder situationer med nordmænd og og forskelle mellem dansk, svenskere norsk og svensk sprog Sproglig bevidsthed Eleven kan trække tråde fra et sprog til et andet Eleven har viden om sprogets historie og sprogfamilier Eleven kan iagttage en kommunikationssituation Eleven har viden om kommunikationsmodeller Eleven kan fremlægge sit produkt for andre Eleven har viden om modtagerforhold Eleven kan revidere sin Eleven har viden om revision af arbejdsproces frem mod næste arbejdsproces og målsætning produktionsforløb
© Copyright 2024