PowerPoint fra første undervisningsgang
HVAD GØR VI? ETIK I TEORI OG PRAKSIS Ved Anne Mette Fruelund Andersen, Sognepræst og ph.d. Anne Mette Fruelund Andersen Curriculum Vitae 1.10.2015 Sognepræst, kbf i Odder 2010-2015 Sognepræst i Hinnerup: Grundfør-Haldum-Vitten 2008-2010 Undervsisning 2005-2008 Ph.d.-studerende ved AU, center for Bioetik og Nanoetik 2005 Cand. Theol, AU Hvad gør vi nu? Etik i teori og praksis • Praksis: cases • Teori: historisk rids og læsning af teori • 5 undervisningsgange: • Grundforløb Teologi for Lægfolk: Hvor meget filosofi og systematisk teologi har I haft? Hvor meget vil I læse? Dansk, engelsk, tysk, fransk? • Ønsker? Plan for i dag, Lørdag d. 29. august • Tidsramme 17.45-19.30 • Præsentationer: AMFA + kursister. Forventninger. • Intro • Case: kortfilm Livets Vand • Diskussion • Intro til teori • Pause • Teori – fortsat • Afrunding • Etik handler om vores handlinger - og etik handler Her er hvad jeg har lovet: Hvad gør vi!? - Etik i teori og praksis om refleksion over disse handlinger. I dette undervisningsforløb sættes der fokus på, hvordan tænkere i filosofien og teologiens historie - og i vores samtid har arbejdet med etik: Hvordan begrunder vi, hvad der er ’det gode’ eller ’det rette’ at gøre og hvordan kan vi overhovedet diskutere etik. • Etiske diskussioner har det med at gå i stykker, hvis der er tale om hjertesager! Men netop når der er tale om hjertesager er det nødvendigt at have etiske diskussioner. Det kunne være spørgsmål som: Må vi hjælpe døden på vej hos en, vi elsker eller donere organer fra en nær pårørende, der knap nok har taget det sidste åndedrag efter en ulykke? Hvad gør vi!? • Aktuelle etiske problemer inddrages og diskuteres af underviser og deltagere under inddragelse af læsestof fra teoretikere fra filosofi- og teologihistorien og samtiden. Teori: Greb Praksis: Virkeligheden • Livets vand • https://www.youtube.co m/watch?v=jXZPoW_d kgU At få et sprog for etiske spørgsmål! • Det bør man ikke gøre! • Men hvorfor? Alternativ case, hvis teknikken svigter: • Sundhedslovens § 176: • “En persons død kan kon- stateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion”. Benjamin var kun 18 år, da han på vej til gymnasiet i Bjerringbro en tidlig morgen cyklede frontalt ind i en holdende tankvogn med foder få hundreder meter fra familiens hjem. Det var mandag den 23. maj 2005, og Benjamin havde netop sagt farvel og ’hav en god dag’ til sin mor. Sammen havde de den morgen siddet og hygget sig, mens resten af familien endnu sov. BENJAMINS MOR, Birthe, fortæller: ”Det var den flotteste forårsdag, man kan tænke sig. Det var virke- ligt varmt, fuglene sang, og solen skinnede. Vi små- snakkede bare, og han var i godt humør. Han havde haft en helt mættet weekend. Lørdag havde han været til grillparty med vennerne. Søndag havde han spillet fodbold og været på Viborg Stadion for at se Viborg F.F., som havde vundet, og han var helt høj over det og i godt humør”. Kun fem minutter efter, at Benjamin sagde farvel og cyklede mod gymnasiet, kørte han ind i tankvognen og havnede bevidstløs på asfalten med alvorlige skader på hjernen. Birthe og hendes mand, Kjeld, bliver ringet op et kvarter efter, og da de ankommer til ulykkesstedet, er en falckredder i gang med at genoplive Benjamin. Hans hjerte går i gang, og han køres i hast til Viborg Sygehus. Umiddelbart efter går Birthe hjem for at ringe til familie og venner, og da hun træder ind i huset, siger hun til Benjamins søskende: ”Jeg tror, vi mister ham”, og samtidigt tænker hun: ”Men vi kan ikke leve uden ham”. Beslutningen om organdonation ”Det vil sige, han dør?”, måtte Benjamins 16–årige søster til sidst sige. Det var to timer efter familiens ankomst til hospitalet. Lægen havde svært ved at sige det direkte. Da familien kommer ind på stuen til Benjamin ved de, at han vil dø. Hævelserne i hovedet kom først senere, så i starten så han rimeligt ”normalt sovende ud”, som Birthe udtrykker det. ”I skal være forberedt på, at der kommer en læge og spørger jer, om I vil donere Benjamins organer”, fortæller sygeple- jersken dem ikke så længe efter. ”Det var lige en ekstra én, vi skulle sluge, for det var endnu en bekræftelse af det, de havde sagt før: at Benjamin skulle dø”, fortæller Birthe. ”Hvis vi bare havde vidst, hvad Benjamin mente om at være organdonor, så havde vi fuldt ud respekteret det, og så havde vi slået vores egne følelser fra, for så meget respekterede vi ham. Men nu var vi så nødt til at vælge for ham, og det var da lidt komplekst”. Men familien sagde ja til, at Benjamin kunne donere organer. De sagde ja, fordi de kendte Benjamin som en hjælpsom og meget venlig kammerat, og ud fra en tanke om gensidig hjælp: ”Hvis det nu var ham, der skulle bruge organer for at overleve, ville vi så gerne have dem. Tingene hænger sammen. Hvis vi – os selv og vores børn – engang skulle få brug for organer, så ville vi ikke føle, vi kunne tillade os at tage imod, hvis vi havde sagt nej dér, hvor vi kunne sige ja”. Hvad er etik? Etik som kritisk refleksion • ETIK: Det græske adjektiv: ethikos, afledt af ethos Dvs: sædvane, skik og brug MORAL: Det latinske mos Dvs: sædvane, opførsel Intet sproglig grundlag for at definere de to forskelligt Aristotele er den første, der bruger begrebet etik i omtalen af Sokrates: Etik er en kritisk refleksion over, vore forestillinger om, hvad der er den rette eller gode menneskelige handlemåde eller livsførelse. En sådan refleksion er tilsyneladende særligt nærliggende, når det ikke længere er selvfølgeligt, hvad der er godt Grundspørgsmål: Er ’det gode’ givet med virkelighedens egen natur og beskaffenhed eller beror det på en menneskelig vedtagelse? Etikkens udfordringer dengang - idag • Vores samfund: • Sekulariseret • Pluralistisk • Særligt udfordret af teknologi og bioteknologi • Særligt udfordret af de mange krav til den enkelte Den etiske vurdering og dens genstande Sprog: Vurderende vendinger, etik Vurderende vendinger, anden brug • ”Det, du gjorde var: • ”Van Goghs billede af storsindet/forkasteligt/ond skabsfuldt/hensynsløst” solsikkerne er godt” Den etiske vurdering og dens genstande Skel: vurderende sætninger/værdidomme overfor beskrivende/deskriptive sætninger ”Van Goghs billede af solsikkerne er malet i 1890” Begrebet ’sandhed’ Deskriptive sætninger gør krav på at være sande. Vi tilkender dem intersubjektiv gyldighed NB: Brugen af ordet ’sand’!” ”Det er sandt for mig” • Hvad er således de vurderende sætningers krav på sandhed? Den etiske vurdering og dens genstande Formulering af den etiske vurdering Genstand for vurdering • ”At slå et anden • Handling menneske ihjel er ondt” • ”Saddam Hussein er ond” • Person • ”Hjælpsomhed er godt” • Egenskab • ”Ægteskab er godt” • Institution Normer - den etiske refleksions forskellige former • Hvilken status har normer? • Hvor stammer de fra? • Hvad er grundlaget for deres gyldighed? • Er normerne givet med virkeligheden selv/En på forhånd givet indretning? Eller har mennesker vedtaget dem, så de altid kan laves om? Den etiske refleksions forskellige former • Normativ etik: Etisk overvejelse, som indebærer stillingtagen, evt. i form af tilslutning eller afvisning af normer. Ex ”Det er forkasteligt at få foretaget abort efter fosterdiagnostik, fordi det er en overtrædelse af den fundamentale norm, at man ikke må slå et andet menneske ihjel” • • • • • • • Deskriptiv etik Metaetik Deontisk etik Principiel etik Material etik Individual etik Social etik Den etiske refleksions forskellige former • Normativ etik • Deskriptiv etik Beskrivelse af, hvilke normer en given gruppe af mennesker faktisk efterfølger eller orienterer sig efter. Fx empiriske undersøgelser af holdninger. Ex. ”Medlemmer af den katolske kirke finder det forkert at få foretaget abort efter forsterdiagnostik” • • • • • • Metaetik Deontisk etik Principiel etik Material etik Individual etik Social etik Den etiske refleksions forskellige former • Normativ etik • Deskriptiv etik • Metaetik Form for etisk refleksion, der ikke indeholder stillingtagen. Som den deskriptive etik. Forsøger at være etiks neutral. Foretager analyser af de grundlæggende begreber, der indgår i den etiske vurdering: ’God’, ’bør’, ’norm’ • Deontisk etik • Principiel etik • Material etik • Individual etik • Social etik Den etiske refleksions forskellige former Normativ etik Deskriptiv etik Metaetik Deontisk etik Undersøgelse af logiske relationer mellem sætninger. Græsk ’deon’ pligt. Fx etisk syllogisme: Det er forkert at lyve NNs handling i går var en løgn Ergo: NN’s handling i går var etisk forkert • • • • • • • • Principiel etik Material etik Individual etik Social etik Den etiske refleksions forskellige former • Normativ etik • Deskriptiv etik • Metaetik • Deontisk etik • Principiel etik Overvejelse over det grundlæggende/fundamentale i etikken. Fx: Kan alle etiske normer føres tilbage til en grundnorm som næstekærlighedsbuddet eller den Gyldne Regel • Material etik • Individual etik • Social etik Den etiske refleksions forskellige former • Normativ etik • Deskriptiv etik • Metaetik • Deontisk etik • Principiel etik • Material etik Undersøgelse af konkrete etiske spørgsmål. Anvendt etik. Fx fosterdiagnostik Medicinsk etik, bioetik, politisk etik, business ethics, computeretik. Material etik kan være normativ, deskriptiv etc • Individual etik • Social etik Den etiske refleksions forskellige former • Normativ etik • Deskriptiv etik • Metaetik • Deontisk etik • Principiel etik • Material etik • Individual etik Etiske spørgsmål, der rejser sig for det enkelte menneske. Fx Hvad bør jeg gøre? Primært knyttet til nære relationer ml familie og venner. Kan også knytte sig til professionelle relationer: Socialrådgivere, sygeplejersker, læger, præster • Social etik Den etiske refleksions forskellige former • Normativ etik • Deskriptiv etik • Metaetik • Deontisk etik • Principiel etik • Material etik • Individual etik • Social etik Etiske spørgsmål, der rejser sig inden for større fællesskaber mellem mennesker. Fx Hvordan bør det danske samfund forholde sig til flygtninge og indvandrere. Kan ikke adskilles fra individual etik. Material+Principiel etik. Den etiske refleksions forskellige former - det kvalificerer den etiske debat at gøre det klart, hvad det er, vi taler om! • Hvad gør vi • Normativ etik • eller • Deskriptiv etik • Hvad gør vi…?! • Metaetik • Deontisk etik • Principiel etik • Material etik • Individual etik • Social etik Etik, antropologi og metafysik • De etiske spørgsmål rejser yderligere spørgsmål: • Antropologi: Hvad er et menneske? Hvad er mennesket i forhold til den omgivende natur og de væsener, der lever på jorden? • Klassisk europæiske etik: Antropocentrisk • En etisk opfattelse vil altid afhænge af en bestemt antropologi: Hvad og hvem er mennesket. Etik, antropologi og metafysik • Den etiske vurderings genstand: handlinger og personer: • En handling har et subjekt: den handlende er en person. Intention: hensigt med handling Motivation: motivet for handlingen Konsekvens: begivenheder, der følger af handling Etik, antropologi og metafysik Intention Subjekt Motivation Handling Konsekvens Etik, antropologi og metafysik • Når vi stiller en person til ansvar for en handling, forudsætter vi, at handlingssubjektet er en person med fri vilje. • Determinisme: Viljens ufrihed • Indeterminisme: Forfægter viljens frihed • Metafysik: Filosofisk undersøgelse af de allermest grundlæggende begreber og sammenhænge, der præger virkeligheden i dens helhed. • Enhver etisk teori er betinget af metafysiske forudsætninger. Fx er mennesket ansvarligt? Hvem tæller i det etiske univers? Filosofisk og teologisk etik • Hvad er forskellen mellem filosofisk og teologisk etik? • Ligheder: Kritisk refleksion over vore forestillinger om, hvad der er godt og ondt. Forskellige udgaver (normativ, deskriptiv, principiel) • Forskelle: Teologien har et på forhånd givet hovedemne for sin refleksion: Den rette menneskelige handlemåde, som hævdes at følge af den kristne tro. • Det er ikke givet på forhånd, hvilken normativ etik der forfægtes af den teologiske etik. Del af den systematiske teologi. • Filosofien har ingen bunden opgave, men er refleksionen over spørgsmålet om det giver mening at skelne mellem en god/ret og en ond/forkert menneskelig handlemåde. Forløbet på Teologi for Lægfolk • Datoer: 19. sep; 31. okt; 21. nov; 12. dec 2015 • Teori: • Historisk rids: Klassisk, bibelsk etik og teologiske etik, • Pligtetik og utilitarisme • Blandingsetik: principlisme • Naturvidenskab og etik • Ansvarsteori • Cases eller nærlæsning af enkelte teoretikere: • Personligt ansvar, herunder Løgstrup. Ekspertrollen under pres, organdonation, post-normal videnskab God aften, god søndag, sov godt! – og vi ses! • Kontaktinfo: Anne Mette Fruelund Andersen Mail: [email protected] Mobil: 2446 0267
© Copyright 2024