Resumé af de indkomne bemærkninger til forslag

Resumé af de indkomne bemærkninger til forslag til lokalplan 113 –
Offentligt område ved Vangled, samt Byrådets vurdering af disse
I forbindelse med den offentlige høring af lokalplan 113 Offentligt område ved
Vangled, har Fanø Kommune modtaget bemærkninger fra følgende:

Karl og Steen Svensson, Vangled 19

Kirsten og Ole Hvidberg, Vangled 43
Øget trafik på Vangled
Karl og Steen Svensson samt Kirsten og Ole Hvidberg bemærker at den øgede
trafikmængde på Vangled, som følger af den ændrede anvendelse af Vangled, er
problematisk i forhold til Vangleds nuværende kapacitet og brug af bløde trafikanter.
Der forslås at hastigheden på stykket af Vangled nedsættes til 30 km/t og at tungt
trafik eksempelvis ledes af Vesternasen og over ”udslagsbanen”.
Byrådets vurdering:
I dag vejbetjener Vangled fra krydset ved Lodsvej omkring 38 ejendomme inkl. en
børnehave med omkring 40 børn. Fanø Vadehavcenter rummer omk. 50
dobbeltværelser.
Der er mest trafik i området i hverdage fra 7.30-9.00 og 14.30-16.00, en stor del af
denne trafik er cyklende.
Trafikken til og fra Fanø Vadehavcenter vil delvist være kørende og delvist cyklende
eller gående med højest frekvens om sommeren, i weekend og ferier, men jævnt
fordelt over dagen. Derudover er der en smule tung trafik i forbindelse med
leverancer til centeret og landbrugsmaskiner, der kun kan komme til nord via
Vangled. Denne trafik vil primært være i hverdagen og fra 8-10 og dermed være
sammenfaldende med det tidspunkt, hvor der er mange bløde trafikanter i området.
Den samlede trafikmængde som vil benytte Vangled ved fuld belægning af
Vadehavcenterets faciliteter, anslås at være en fordobling i forhold til tidligere forhold.
Byrådet lægger selvsagt afgørende vægt på trafiksikkerheden i området. Der er i dag
indrettet en vigeplads i forbindelse med Vangled 21.
Byrådet vurderer ikke, at det er muligt at omdirigere den tunge trafik via
Vesternasen, som vejforholdene er i dag.
Vejen fremstår i dag som grusvej og der vil skulle anlægges et ekstra stykke vej over
udslagsbanen for at forbinde den med Vadehavcenteret. Derudover kan lastbiler ikke
komme rundt via Batterivej og Nordre Engvej til Vesternasen, da vejene er for smalle.
Nedsættelse af hastigheden på et stykke af Vangled sorterer under vejloven og politiet
og ligger uden for, hvad der kan reguleres i denne lokalplan. Bemærkningerne er dog
taget til efterretning af vejmyndigheden.
Afledte justeringer:
Ingen justeringer i lokalplanen.