Svendborgsundbroen
Skibsstødssikring af Svendborgsundbroen
Informationsmøde, september 2015
Bropiller
N
Hvad er skibsstødssikring?
Hvad gør vi for at sikre netop
Svendborgsundbroen mod påsejling?
Svendborgsundbroen bliver sikret ved,
at nye rev bliver lagt ud på havbunden.
Revene bliver placeret et stykke før bropillerne, så store skibe, der kommer ud af
kurs, sejler på grund, inden de støder ind
i broen. (Se skitse her til højre)
Frederikshavn
Rønne
Principskitse viser placering af de kunstige stenrev
Nykøbing M
Hvorfor sikrer Vejdirektoratet Svendborgsundbroen?
Svendborgsundbroen er en trafikal livsnerve for beboere på Tåsinge og Langeland.
Beboerne, trafikanterne og dem, der sejler under broen er afhængige af broen, når
de skal på arbejde, købe ind eller til fritidsinteresser.
Hobro
Skive
Baggrund for projektet
Vejdirektoratet har analyseret alle broer, som
fører statsveje over fjorde og sunde. Undersøgelser har afdækket, hvilke styrker og svagheder broerne har, hvis skibe støder ind i dem.
Struer
Holstebro
Viborg
Randers
Sallingsundbroen
Grenaa
Skanderborg
Brande
Aarhus
Kalundborg
Aabenraa
2
Odense
Slagelse
Svendborg
Svendborgsundbroen
Køge
Næstved
Tidsplan
Vejdirektoratet går i gang med arbejdet med revene i efteråret 2015. Det meste af arbejdet
kommer til at foregå fra vandsiden. Sikringsarbejdet tager hensyn til pendlerne, og arbejdet
forstyrrer ikke trafikken på broen eller i sejlrenden.
Sikringsarbejde ved broen begynder
i efteråret 2015. Trafikken på broen
påvirkes ikke.
Det meste af sikringarbejdet forventes
færdigt sidst i 2015. Vi arbejder ved
broen enkelte dage i 2016.
2016
Sønderborg
København
Holbæk
Roskilde
Fredericia
Kolding
Middelfart
Det drejer sig om Svendborgsundbroen mellem
Svendborg og Tåsinge, Aggersundbroen ved
Løgstør, Limfjordsbroen i Aalborg og Sallingsundbroen mellem Mors og Salling. Med trafikaftalen af
marts 2013 blev der sat 250 millioner kroner af til at
skibsstødssikre de fire broer.
Helsingør
Horsens
Vejle
Esbjerg
Den kommende sikring skal forhindre skader på selve brokonstruktionen, fordi sådan en
skade kan medføre, at broen skal lukkes for trafik for trafik i en periode. Det vil have meget
store konsekvenser for de mennesker, der benytter den i hverdagen eller sejler under den.
Silkeborg
Herning
Ringkøbing
Undersøgelserne viser, at fire broer er dårligt
beskyttede mod påsejling af de stadigt større
skibe, der sejler i de indre danske farvande.
De broer skal nu sikres bedre, så de når op
på samme standard som resten af broerne.
Svendborgsundbroen
Nykøbing F
3
ej
Aalborg
Thisted
Tåsinge
v
ro
Udsatte broer kan sikres mod direkte påsejling
enten med forstærkninger af brokonstruktionen,
ved at anlægge beskyttelsesværker omkring
de bærende konstruktioner eller ved at lægge
beskyttelsesværkerne et stykke før broen.
Dem rammer skibene, hvis de kommer ud af kurs.
Limfjordsbroen
Bropille
db
Aggersundbroen
Undersøisk sand- og stenrev,
ny skibsstødssikring
n
Su
Hjørring
For at fastlægge revenes placering,
har ingeniørerne fra COWI undersøgt
skibenes sejlmønstre. De tager også
højde for de fremherskende strøm- og
vindforhold, og har fundet ud af,
hvordan et skib vil drive, hvis det
mister motorkraft eller på anden
måde kommer ud af kurs.
Svendborgsund
e
nd
jlre
Se
Hvad er skibsstød og skibsstødssikring?
Vi kalder det skibsstød, når et skib støder ind i en bro.
Hvis det er et stort skib, og uheldet er ude, kan sammenstødet skade broen så alvorligt, at den skal lukkes
for trafik for trafik i en periode.
Sænkekasser eksisterende
skibsstødssikring
Svendborg
e
nd
jlre
Se
Vejdirektoratet er i gang med at at sikre
Svendborgsundbroen mod skibsstød.
Undersøisk sand- og stenrev,
ny skibsstødssikring
Undersøgelse af havbunden
Før Vejdirektoratet går i gang med at sikre broen,
Boreprofil - havbund (boring 3)
laver vi geotekniske undersøgelser.
Avanceret udstyr til opbygning af
kunstige stenrev
Havoverflade
ca. 6 m
For at belyse jordbundsforholdene ved Svendborgsundbroen
forud for anlæggelsen af de nye rev, har Vejdirektoratet fået
udført geotekniske undersøgelser. Undersøgelserne blev
udført fra en flåde i de områder, hvor revene skal ligge.
Vand (hav)
Undersøgelserne har omfattet CPT-forsøg (Cone Penetration
Tests) samt en geoteknisk boring ned til mellem 12 og 20 m
under havbunden (se boreprofil her til højre).
Havbund
Ved undersøgelsen er der truffet vekslende mængder af
sætningsgivende aflejringer over de bæredygtige aflejringer
af sand og ler.
De nye stenrev vil udgøre en øget belastning på havbunden,
og på grund af de bløde aflejringer udlægges stenene med
stor forsigtighed. Entreprenøren anlægger desuden stenrevene højere, end de skal ende med at være. Det gør de,
fordi stenenes vægt vil få havbunden til at synke lidt sammen.
I sommeren/efteråret 2016 tager entreprenøren ud til revene
igen for at sikre, at revenes overside ligger i de planlagte
niveauer, som svarer til 0,5 m under vandspejlet i sundet.
0m
Sand, som indeholder
organisk materiale
2
4
Blødbund (Tørvedynd, gytje)
6
Sten
8
10
12
4
3D-data sikrer høj effektivitet og præcision
Stenrevene opbygges ved at PETER MADSEN
REDERI A/S sejler deres specialskib med gravemaskine ud til den rette position.
Ler
Boreprofil, som viser
havbundens sammensætning i undersøgelsespunkt, boring 3.
Stenlag og stenprofiler er digitaliseret og lagt ind
i gravemaskinernes computer som sammen med
positioner fra DGPS udstyr, informerer føreren
af gravemaskinen direkte på computer skærmen
om hvor skovlen befinder sig, i hvilket lag og
dybde stenene skal lægges. Denne brug af
avanceret udstyr sikrer høj effektivitet og stor
præcision i arbejdet med at opbygge de kunstige stenrev.
5
Undersøgelse af skibenes sejladfærd
Opbygning af kunstigt stenrev
Principskitse viser tværsnit af et færdigtbygget kunstigt stenrev
~ 12 meter
Dæksten i 2 lag
Sprængstensfyld
Havoverflade
0,5
Dæksten i 2 lag (60-300 kg)
Sprængstensfyld (0,1-100 kg)
Grusbund (0-100 mm)
Grusbund
Havbund
Varierende bredde
Natur og havmiljø
De gule og blå streger på søkortet, viser skibenes sejlmønster/adfærd (AIS-data)
AIS-data
Vejdirektoratets rådgiver COWI har vurderet
skibenes sejlmønster/adfærd - de såkaldte
AIS-data*, som Søfartsstyrelsen indsamler.
* AIS står for Automatic Identification System, og
det er et maritimt radiosystem til identifikation af
skibe og andre enheder i forbindelse med søfart.
På baggrund af AIS-dataene har vi klarlagt, hvor
de nye rev bedst kan placeres, så påsejlinger af
bropillerne kan undgåes.
Stenrevene bliver levesteder for dyr og planter
De nye stenrev vil blive gode levesteder for tang, muslinger og andre dyr. Vi forventer, at stenrevene vil udvikle
sig til artsrige levesteder med typiske stenrevsfisk. Stenrev forekommer ellers sjældent i det Sydfynske Øhav,
og derfor kan de nye rev betragtes som en forbedring
af miljøet i Svendborgsund.
Blokering af vandgennemstrømningen
Der er gennemført en modellering af, hvordan kunstige
rev vil påvirke vandgennemstrømningen i Svendborgsund. Undersøgelserne viser, at ændringerne vil blive
meget små. Derfor bliver der ikke iltsvind i farvandet på
grund af de nye rev.
Revene vil sandsynligvis blive bevokset med blæretang,
savtang, ledtang og klotang, og både rurer og blåmuslinger vil sætte sig fast på dem. Revene vil blive levested
for ålekvabbe, torsk, tangnål, sort kutling og toplettet
kutling.
6
7
Kontakt
Projektleder Shahriar Honar har det overordnede ansvar
for projektet. Shahriar kan svare på de spørgsmål, som du
umiddelbart ikke kan finde svar på her eller på projektets
hjemmeside vejdirektoratet.dk/skibsstoed
Projektleder
Shahriar Honar
Vejdirektoratet, Skanderborg
Tlf.: 7244 2532
Mail:[email protected]
Vejdirektoratet har
lokale kontorer i:
Aalborg, Fløng, Middelfart,
Næstved og Skanderborg
samt hovedkontor i København
Find mere information på
vejdirektoratet.dk
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
Postboks 9018
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk