8
DIgital
Redigering Robert Arkir | Layout Juan Rodas
Tirsdag 23. juni 2015
Millionbesparelse hentet
på mindre brug af SAP
Det er især den nye forståelse, der er opstået mellem
it-afdeling og forretning, som
er årsagen til, at Jens Bald får
Supan-prisen. PR-foto
Vejdirektoratet har
fundet en metode,
der sparede 3 mio.
kr. i éngangsbetaling for SAP-licenser. Hertil kommer
besparelser på
660.000 kr. årligt
til. Derefter kunne jeg sige, at
hans nuværende rolle måske
kostede os 23.000 kr. Men hvis
vi kun gav ham adgang til de 5
pct., han rent faktisk arbejder
med, så kunne vi slippe med
13.000 kr. Og så kunne man
godt se, at der var rigtig mange penge at hente,” siger Jens
Bald, som udmærket forstod
brugernes bekymring.
Af Knud Teddy Rasmussen
M
ange virksomheder vil
kunne spare millioner af
kroner, hvis de kun betaler for
den software, der rent faktisk
bruges.
Det har Jens
Bald bevist hos
Vejdirektoratet,
hvor han er ansvarlig for SAP.
Af sit kollegiale SAP-netværk Supan fik han forleden
en pris for sin indsats, der har
sparet hans arbejdsplads for et
éngangsbeløb på 3 mio. kr.
“Men hertil kommer så en
besparelse på 660.000 kr. om
året,” siger Hald.
Han har en fortid i både
private og offentlige virksomheder. Og i Vejdirektoratet gik det hurtigt op for
ham, at man stod over for en
udfordring.
Der var ganske enkelt ikke
styr på, hvor mange SAP-licenser, virksomheden havde.
Det var uheldigt, eftersom der
ikke var lang tid til den årlige
audit, hvor det registreres, om
en virksomhed nu også betaler
for præcis det antal softwarelicenser, den bruger.
Er det ikke tilfældet, risikerer den at få en større efterregning, som ofte regnes i
listepriser. Og ifølge Bald kan
det betyde tæt ved dobbelt op
på prisen. Derfor fortalte han
SAP, at der var problemer.
“Og så udskød SAP sin audit
i tre måneder, hvorved jeg
købte mig noget tid til at lave
nogle ændringer.”
Undervejs undersøgte han,
hvad de 850 medarbejdere i
direktoratet brugte. Og det
stod hurtigt klart, at man be-
Folk skal være trygge
talte for langt mere funktionalitet end nødvendigt.
“Det lykkedes mig at lave
koblingen mellem folks roller og priserne på de enkelte
roller. Man kunne f.eks. se, at
Pia ikke behøvede adgang til
at gøre noget bestemt – fordi
hun måske kun har brug for
det to gange om året. Så lader
vi Bente gøre det i stedet for,”
forklarer han.
For it-manden var næste
skridt at forklare brugerne –
forretningen, som han kalder
det – at det ville være en god
idé at fjerne ikke mindre end
95 pct. af de SAP-adgange,
som medarbejderne havde
haft indtil da. Og det var den
største udfordring.
“Jeg sagde til forretningen:
Det kan godt være, I tror, at
en bestemt bogholder har
brug for masser af adgange.
Men jeg kunne dokumentere,
at han måske kun havde brugt
5 pct. af det, han havde adgang
“Men vi er der jo ikke for at
stoppe folk i at passe deres
arbejde. Derfor sagde vi, at
chefer kunne tildele folk en
adgang, hvis der var brug for
det. Det gjorde dem trygge,
men ordningen er nu aldrig
blevet brugt. Så problemet er
egentlig, at man skal kunne
forklare sit sikkerhedskoncept
i pixibogs-udgave. Og det er
her, mange sikkerhedskonsulenter fejler,” siger Bald, der
samtidig har højnet it-sikkerheden.
“Vi monitorerer alt, hvad
der foregår. Der kommer bl.a.
automatisk en koordineret
mail til vores sikkerhedskoordinator, som med det samme
ser på, om det er i orden.”
Det er især den nye forståelse, der er opstået mellem
it-afdeling og forretning, som
er årsagen til, at Jens Bald får
Supan-prisen, fortæller Jacob
Ravn, der er formand for netværket. Om den økonomiske
tilgang til tingene siger han:
“Det er jo noget, der burde
ske i alle virksomheder. Men
Jens er kommet igennem med
sit budskab og har fået forretningen med. Han har skubbet
noget arbejde fra it og over i
forretningen, hvor det også bør
ligge.”
[email protected]