Cement og kalkstabilisering Marts 2015 Cement og kalkstabilisering Stabilisering af råjord med kalk eller bærelaget med cement medfører mindre verbygning, brug af lokale råstoffer, tyndere asfaltlag og dermed en økonomisk besparelse. Vejdirektoratet er leveringsdygtig i forundersøgelserne i laboratoriet, dimensionering og kontrol af materialer og arbejdets udførelse. Cementstabilisering af bærelag Som alternativ til GAB asfaltbærelag kan man vælge at udføre et cement bundet bærelag. Kontakt Fagspecialist: Ole Kisum 7244 7178 [email protected] Kundekonsulent: Bent Juhl Pedersen 4037 1900 [email protected] vd.dk/raadgivning Den primære fordel ved at bruge cementbundne bærelag er den høje bæreevne, men der er også andre fordele, så som opnåelse af ressource- og miljømæssige besparelser ved at udnytte lokalt forekommende sand og grus. Samtidig kan en vejopbygning med cementbundet bærelag og asfalt binde- samt slidlag være økonomisk fordelagtig i forhold til en ren asfaltopbygning. For cementbundne materialer er det nødvendigt at være opmærksom på kontraktionsrevner der opstår ved temperatursvingninger. Derfor træffes der foranstaltninger til at styre revneudvikling, enten ved at lave tværgående revneanvisere i det friskudlagte lag eller ved at slå revner med guillotine. Udover cement findes der andre hydrauliske bindemidler, så som flyveaske eller mix-in-place. Valget af det mest fordelagtige hydrauliske bindemiddel vælges ved forundersøgelser i laboratoriet. Her kan der sammensætte en blanding med mindst muligt bindemiddelindhold, som samtidig giver det bedste resultat. Kalkstabilisering af råjord Størstedelen af Danmark er dækket af en slap og frostfarlig moræneler. Kalkstabilisering vil her være en gevinst, så som både øget bæreevne, minimerer vandindhold, øger genindbygnings-egnetheden samt anlægssæsonen. Dette bevirker at mindre mængder råjord udsættes, samtidig med at behovet for at køre friktionsfyldt til minimeres hvorved der opnås en økonomisk gevinst. Kalkstabilisering kan deles i to typer – Planum stabilisering – her udlægges kalken på planumoverfladen, hvorefter kalken fræses ned i den øverste ca. 0,5 m. Kalkstabilisering af råjordsplanum bevirker at råjordsplanum får en fast overflade, som letter arbejdsgangen, øger dimensioneringsmodulet og reducere overbygningshøjden. Endvidere Jordforbedring, hvor det afgravede materiale stabiliseres med kalk for senere at blive genindbygget i påfyldning. Jordforbedring kan foregå på to måder enten ved at afgravet kohæsionsmateriale (lerjord) køres til en centralt placeret værk, hvor kohæsionsmaterialet blandes med kalk eller ved at jordoverfladen stabiliseres som ved planum stabilisering for efterfølgende at blive afgravet og flyttet til indbygningsstedet eller lagt i depot til senere anvendelse. Ved kalkstabilisering af moræneler viser erfaringerne at dimensioneringsmoduler nemt kan sættes til 45 MPa, hvilket er betydeligt højere end det den ubehandlede råjord har. Rådgivning om stabilisering Vejteknisk Område tilbyder rådgivning og laboratorieprøvning i forbindelse med: • Forundersøgelser, hvor det fastslås hvilket og hvor meget bindemiddel, der skal tilsættes det enkelte materiale • Dimensionering af vejens opbygning • Materialekontrol • Kontrol af arbejdets udførelse i marken, herunder komprimeringskontrol og bæreevnemålinger Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 [email protected] vejdirektoratet.dk
© Copyright 2024